Splitterne 139 Splitterne (antal) 4000
3000
2000
1000
0 1985
1990
1995
2000
2005
2010
Fig. 118. Udviklingen i antallet af Splitterner i perioden 1987/88-2009/10 beregnet med Trendspotter. Cirklerne er de årlige gennemsnitsantal, den fuldt optrukne linje angiver tendenslinjen og de stiplede linjer ± 95 sikkerhedsgrænser. Population trend of Sandwich Tern in the Danish Wadden Sea during 1987/88-2009/10. Dots represent annual averages; trendline calculated by Trendspotter (solid line) together with the ± 95% confidence limits (dotted lines).
Splitterne, efterår 1 10 30 300 700
Fig. 119. Fordeling af Splitterner i Vadehavet om efteråret (juli-august), beregnet som gennemsnit for 1980-2010. Distribution of Sandwich Tern in the Danish Wadden Sea (July-August) during 1980-2010.
(Bønløkke op.cit.). I september forlader de sidste fugle Vadehavet efter at have afsluttet fældningen af krops- og svingfjer (Cramp & Simmons 1985). På det tidspunkt befinder hovedtrækket sig ud for Vestafrika. Nogle Splitterner trækker helt til Sydafrika, men hovedparten overvintrer i Senegal, Ghana og Sierra Leone, og enkelte fugle er også rapporteret fra Vesteuropa (inkl. Danmark) om vinteren (Bønløkke et al. op.cit.). Forårstrækket følger samme rute den modsatte vej og indledes i marts, samtidig med at fuglene fælder til yngledragt (Cramp & Simmons op.cit.). I Vadehavet ses de første fugle i april, og antallet stiger til ind i maj (Fig. 117). Splitterner yngler første gang som tre- eller fire-årige, og hovedparten af de ikke-kønsmodne fugle bliver i Vestafrika (Bønløkke et al. op.cit.). Der ses ingen væsentlige forskelle på efterårsforekomsten før og efter 2001 (Fig. 117, nederst). De højere tal i maj-juni i årene efter 2000 skyldes givetvis det større antal ynglefugle på Langli i sidste del af 2000erne (Thorup & Laursen 2011). Antallet i Vadehavet har været stærkt stigende siden 1987 (Fig. 118). Især var der et stort antal i 2006. Det år steg ynglebestanden på Langli til 3200 par mod tidligere ca. 1200 par (Thorup 2006a). Samme år blev der flere gange i juli og august optalt omkring 5000 rastende fugle på Langli og Langli Sand. Selvom ynglebestanden stadig var stor i de følgende år, blev der ikke registreret blot tilnærmelsesvis så høje tal. Det gennemsnitlige antal i Vadehavet har om efteråret været 1400 og om foråret 340 fugle, færrest i de første år (Appendiks 1). Det er imidlertid vanskeligt at få dækkende optællinger af Splitterne, da en stor del af fuglene i perioder befinder sig ude i Nordsøen for at søge føde. Derfor er antallet med tilknytning til Vadehavet betydeligt større end det optalte antal. Alligevel viser tællingerne, at over 1 % af flyway-bestanden opholder sig i Vadehavet. Ynglebestande er faldende i Sverige og stabil i de øvrige vadehavslande (Koffijberg et al. 2009, Ottosson et al. 2012). I Vadehavet søger Splitternerne føde langs kysterne og i dybene mellem øerne, men de fleste fugle ses, når de kommer ind fra Nordsøen, hvor de dykker efter tobis. Mange raster på strande og højsande i den vestlige del af Vadehavet, med flest på Langli (150), Langli Sand (200), Grønningen (600), Peter Meyers Sand (450) og Jordsand (300; Fig. 119). Store antal (over 3000) er flere gange registreret på Grønningen, omkring Langli (max. 5100), og enkelte gange på Jordsand.