Stormmåge 129
I Vadehavet søger Hættemågerne føde på strande og vadeflader. De foretrækker bløde tidevandsflader, men træffes også på andre vadetyper. Ved højvande samles fuglene på højvandsrastepladser på højsande, småøer og saltmarsk foran digerne. Hættemåger søger også føde på dyrkede marker og græssede enge bag digerne, og desuden over åbent hav og på lossepladser. På strande og vadeflader æder de krebsdyr, børsteorme og små muslinger, f.eks. østersømusling (Dernedde 1993, Kubetzki & Garthe 2003). Flokke af Hættemåger fouragerer ofte ved tidevandsrender, hvor stimer af rejer samles ved lavvande. Inde i landet tager de regnorme og insekter, og på åbent vand fanges smelt Osmerus sp., brisling Sprattus sp. og sild Clupeida sp. (Smit & Wolff 1983). Fugle, som søger føde inde i landet i dagtimerne, flyver til Vadehavet om aftenen for at raste. Hættemågerne forekommer i det meste af Vadehavet (Fig. 107). Om efteråret registreres flest fugle ved Hjerting (4700), Langli (3200), Langli Sand (1600), Keldsand (2100) og Trinden (1900). Om foråret domineres fordelingen af de store ynglekolonier på Langli og ved Sneum Digesø, i Hillerup og Farup Enge samt i Margrethe Kog. Særligt store forekomster på over 7000 Hættemåger er registreret flere gange på Trinden, Grønningen (max 14 000), i flere delområder omkring Langli, på Langli Sand, Skallingen og ved Hjerting. Sammenlignet med andre arter har Hættemågens fordeling således en overvægt i den nordlige del af Vadehavet, hvor en stor andel af fuglene findes i Ho Bugt, inkl. området omkring Langli. Der er næppe tvivl om, at der er en sammenhæng mellem dette mønster og de store blåmuslingebanker ud for Hjerting samt fødemulighederne i Grådyb, langs sejlruten til Esbjerg Havn, i selve havnen, samt i byen og dens omgivelser.
Stormmåge Larus canus Omkring 30 % af landets Stormmåger opholder sig forår og efterår i Vadehavet, hvor antallet har været stabilt i hele optællingsperioden. Det samme har været tilfældet i Nedersaksen, mens antallet er faldet i Slesvig-Holsten og steget i Holland. Arten søger føde ved kyster, på marker og ved lossepladser, og kan desuden stjæle føde fra andre fugle. Den bestand af Stormmåger, som de danske yngleog trækfugle tilhører, yngler i Nordeuropa fra Island til Hvidehavet og overvintrer i Vesteuropa mod syd til Nordafrika, hvor flest fugle er registreret i Holland (185 000), Storbritannien (70 000) og Tyskland (62 000) (Gilissen et al. 2002, Mendel et al. 2008),
Vadehavet har stor betydning for Stormmågen – både som yngle- og rasteområde. Foto: John Frikke.
mens 72 000 skønnes at opholde sig i Østersøen og 176 000 i Nordsøen (Durinck et al. 1994, Skov et al. 1995). Da der er et vist overlap mellem disse opgørelser, skønner vi, at omkring en halv million Stormmåger overvintrer i landene og farvandene omkring Danmark. Bestanden er på mellem 1,2 mio. og 2,25 mio. individer og er sandsynligvis faldende (Wetlands International 2012). I Danmark estimeres ynglebestanden til 25 000-30 000 par, hvoraf 1400 par yngler i Vadehavet, overvejende på øen Langli (Grell 1998, Thorup & Laursen 2011). Ynglebestanden i Danmark er faldet siden 1940 og nåede et lavpunkt i 1980erne, men er siden kommet sig noget (Grell op.cit., Heldbjerg & Lerche-Møller 2012). Antallet af ynglefugle i Vadehavet vurderes også at være stabilt omend stigende i den første del af 2000erne (Thorup & Laursen op.cit.). De fugle, der trækker gennem Danmark, kommer fra yngleområderne i Sverige, Finland og det vestlige Rusland, og i mindre udstrækning fra Norge og Baltikum. Om efteråret ankommer en del voksne fugle til Vadehavet i juli og antallet kulminerer sidst i juli og i august, hvor ungfuglene også ankommer (Fig. 108, øverst til venstre; Meltofte et al. 1994, Blew et. al. 2005a). De voksne fugle fælder til vinterdragt, mens de opholder sig i Vadehavet, og fældningen afsluttes i oktober (Cramp & Simmons 1985), hvor mange trækker videre til sydvestligere overvintringsområder. En ny bølge af trækgæster nord- og østfra ankommer i oktober-november (Meltofte & Faldborg 1987, Lausten & Lyngs 2004, Bønløkke et al. 2006), og antallet forbliver højt vinteren igennem. De norske Stormmåger trækker overvejende til De Britiske Øer, men en del af dem passerer den