116 Rastende vandfugle i Vadehavet
Storspoverne raster i det meste af Vadehavet (Fig. 92). Om efteråret står der flest fugle på Trinden (2200, max. 12 000), desuden er større antal (200300) registreret vest for Margrethe Kog, på Keldsand, Juvre, i områderne mellem Rejsby Stjert og Sneum Sluse samt på Skallingen. Det er kun få fugle, som raster om efteråret i marskområderne bag digerne, hvilket må tilskrives jagtlige forstyrrelser. Om foråret står fuglene de samme steder; især er der mange på Trinden, men en forholdsvis stor andel raster langs fastlandskysten fra Rømødæmningen mod nord til Sneum Sluse. En tilsvarende forskel i fordelingen efterår og forår ses også hos andre vadefugle, muligvis fordi fødemængden er mindre om foråret, og fuglene dermed spreder sig mere end om efteråret (Zwarts 1991). Storspove, efterår 1 50 150 1000 3000
Fig. 92. Fordelingen af Storspover i Vadehavet om efteråret (august-september), beregnet som gennemsnit for 1980-2010. Distribution of Curlew in the Danish Wadden Sea (AugustSeptember) during 1980-2010.
ten også i længere tid om efteråret, så den samlede opholdstid er forøget. Storspover raster over store dele af landet, både ved kysterne og spredt på marker, og kan derfor være vanskelige at få dækkende tal for. Uden for Vadehavet er antallet om foråret omkring 18 000 og om efteråret 7000 (Meltofte et al. 2009). I Vadehavet opholder Storspoverne sig på vadefladerne og i inddigede marskområder. Ved lavvande søger de føde på bløde muddervader, hvor de følger vandlinjen ved faldende og stigende vand. Ved højvande raster fuglene i uforstyrrede saltmarskområder, småøer og højsande, da de er meget følsomme over for menneskelig forstyrrelse (Koffijberg et al. 2003, Laursen et al. 2005). En stor del af fuglene søger også føde på afgræssede og nyslåede arealer inde i landet, og disse fugle trækker ved solnedgang ud til Vadehavet for at raste. Føden består af krabber, andre krebsdyr, sandorme og andre børsteorme, og på indlandslokaliteter især regnorme og stankelbenslarver (Smit & Wolff 1983).
Sortklire Tringa erythropus Sortkliren er en fåtallig trækgæst, der raster i Vadehavet i en kort periode. Antallet fluktuerer i det danske Vadehav, er stabilt i Nedersaksen og falder i SlesvigHolsten og Holland. I Margrethe Kog, som huser det største antal Sortklirer i Danmark, har antallet været stabilt de sidste 20 år. Den bestand af Sortklire, der trækker via Vesteuropa, er på 60 000-120 000 individer, og er sandsynligvis stabil. Disse fugle yngler i det nordlige Skandinavien og Nordvestrusland og overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa samt i Nord- og Vestafrika (Wetlands International 2012).
Sortklirerne er i fuld sommerdragt, inden de sidst i maj flyver til yngleområderne. Foto: Bo L. Christiansen.