98
Rastende vandfugle i Vadehavet
vandsrasteplads. I maj søger fuglene desuden føde på mudrede og sandede vadeflader, hvor de også raster (Koffijberg et al. 2003). Fugle, der fouragerer på sandstrande, følger typisk bølgernes bevægelse og tager små børsteorme og krebsdyr, som skylles op på stranden (Smit & Wolff 1983). Fugle, der søger føde på vadeflader, pikker med hurtige bevægelser i underlaget ligesom andre rylearter. Sandløbere træffes især i den ydre del af Vadehavet, med store forekomster på øernes vestvendte sandstrande som den sydlige del af Fanø (1050 samlet), Rømø (550 samlet), på Koresand (400) samt ud for Grønningen (550; Fig. 74). Flokke på over 3000 er registreret på Fanøs sydlige strande og på Peter Meyers Sand, mens flokke med 2000-3000 fugle er set på Koresand og Grønningen.
Det er i vandkanten Sandløberen finder sin føde. Foto: Bjørn Frikke.
Sandløber, forår 1 30 100 600 1200
Fig. 74. Fordelingen af Sandløbere i Vadehavet om foråret (maj), beregnet som gennemsnit for 1980-2010. Distribution of Sanderling in the Danish Wadden Sea (May) during 1980-2010.
Krumnæbbet Ryle Calidris ferruginea Krumnæbbet Ryle er fåtallig i Vadehavet. Den yngler i Nordsibirien, og de fugle, der passerer Vesteuropa på trækket, overvintrer i Vestafrika. Antallet i det danske og hollandske Vadehav er stabilt, mens antallet er steget i Slesvig-Holsten og faldet i Nedersaksen. Med en bestand på 1 mio. individer er den Krumnæbbede Ryle meget talrig, men kun en lille del af fuglene træffes i Vadehavet (Wetlands International 2012). Arten yngler i Nordsibirien omkring og øst for halvøen Taymyr. En stor del af de fugle, der trækker til Afrika, trækker over land til kysterne af Sortehavet og Middelhavet og videre til overvintringsområder i Vest- og Sydafrika, hvor de vigtigste områder er Mauretanien (249 000), Guinea Bissau (522 000) og Ghana (26 000) (Delany et al. 2009). Bestanden menes at være stigende, måske endda stærkt stigende (Wetlands International op.cit., Delany et al. op.cit.). Efterårstrækket til Danmark forløber især over Sydskandinavien og Østersøen (Bønkøkke et al. 2006). De voksne hanner ankommer fra først i juli og efterfølges af voksne hunner i slutningen af måneden. Sammen danner de den første efterårs-top i anden halvdel af juli (Fig. 75, øverst). Fældning af kropsfjerene starter samtidig med efterårstrækket, og i midten af august er de fleste fugle i vinterdragt. Ungfuglene kommer fra midt i august og giver anledning til en ny top i antallet i slutningen af måneden og begyndelsen af september (Thorup 2006b, Delany et al. 2009). På Tipperne forløber trækket på samme måde (Meltofte 1987, 1993). I september trækker fuglene videre til vinterkvarteret i Afrikas Sahel-zone, og på det første stykke følger nogle af fuglene tilsyneladende Europas Atlanterhavskyst