#TURISTER TAGER SELFIES
3.2. DERFOR ER NATIONALPARK VADEHAVET UDPEGET Nationalpark Vadehavet er Danmarks største nationalpark. Den strækker sig fra den dansk-tyske grænse til Blåvandshuk og har et areal på 1459 km2, hvoraf ca. 300 km2 er landområde. Nationalparken rummer lavvandede havområder, vadeflader, sandbanker, barriereøer, tidevandsrender, klitter, marskområder og strandenge. Den strækker sig over de fire kommuner Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde.
#KULTURHISTORIE
Vadehavet er et enestående marsk- og tidevandsområde af global betydning, og det er en vigtig årsag til udpegningen som nationalpark. Her råder en natur i evig forandring, fordi tidevand og bølger ændrer landskabet hver dag. Tidevandet skaber også en enorm produktion af orme, snegle, muslinger og krebsdyr i de store vadeflader, der tørlægges to gange i døgnet. Det er afgørende for de 12–15 millioner trækfugle, som kommer til Vadehavet hvert forår og efterår for at æde og hvile på deres rejse på den østatlantiske fugletrækrute. Også marsken er et vigtigt spisekammer, især for gæs og ænder. Samtidig har Vadehavet stor betydning som yngleområde for fugle og sæler samt som opvækstområde for fisk. En helt særlig fisk er laksefisken snæbel, der er uddød alle andre steder og nu kun lever i Vidåen. Udover at rumme en unik natur med mange arter af dyr og planter, har Vadehavet en spændende kulturhistorie med et unikt kulturlandskab formet af mennesker med landvinding og digebyggeri.
#HØJVANDE
www.nationalparkvadehavet.dk 15