miljømæssig værdi. Herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
pelvis tag og vinduer, samt hvilke farver der bør benyttes. En lokalplan rummer dog ingen handlepligt.
2) Planloven har som formål: at sikre og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber.
Foruden Bygningsfredningsloven og Planloven rummer museumslovens kapitel 8 bestemmelser, der har til formål "at sikre kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder med videre.” De statsanerkendte museer er herigennem "forpligtet til gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne at virke for at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden.” Tilsvarende er planmyndighederne, dvs. kommunerne, forpligtede til, ifølge museumsloven at inddrage museerne, når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan der berører bevaringsværdier. Museernes bidrag til arbejdet er viden om og dokumentation af kulturhistoriske værdier, således at planmyndighederne kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Museumsloven fastlægger med andre ord et krav om samarbejde mellem museer og kommuner.
Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger i Danmark. Kommunerne har ansvaret for at værne om de bevaringsværdige bygninger. Kommunerne kan udpege bygningerne som bevaringsværdige i kommuneplanen eller i en lokalplan. Herved kan bygningen ikke rives ned uden videre. Men den eneste reelle måde at sikre bevaringsværdige bygninger mod væsentlig ombygning eller nedrivning er gennem kommunernes bevarende lokalplaner. Udover at udstede et forbud mod nedrivning kan en lokalplan nemlig indeholde præcise retningslinjer for, hvad der må ske med de pågældende bygningers ydre, samt hvordan bygningerne skal vedligeholdes. Sådanne retningslinjer kan omfatte valg af materialer til eksem-
Cathrinesminde Teglværk ved Broager. Foto: Museum Sønderjylland.
10 TEMA BYGNINGSKULTUR LANGS VADEHAVET
Museernes kap. 8-arbejde
Kulturarv som kommunalt satsningsområde
At der bliver passet på de bevaringsværdige bygninger har stor betydning for den lokale kulturarv og den lokale udvikling indenfor erhverv og turisme. Derfor er det i den nye nationale arkitekturpolitik et statsligt mål at få kommunerne til at udarbejde en kommunal arkitekturpolitik. Kommunerne har nemlig stor indflydelse på fremtidens arkitektur, som plan- og byggemyndighed og som kommunal bygherre. Derfor et det vigtigt med kommunale arkitekturpolitikker, som tager hånd om og afsæt i bygningsarven. For at kunne værne om en bygning er det nødvendigt at kende kvaliteterne. Når man kender kvaliteterne, kan man forstå dem og kommer også til at holde af dem. Og når man forstår og holder af, er det lettere at passe på. Bygningsarven bør derfor veje tungt i den kommunalpolitiske vægtskål, for det er afgørende, at politikerne og befolkningen forstår værdien af kulturarven, er stolte af den og tager afsæt i den ved fremtidige projekter. ><