Golden Days i Brede: Fordisme, fart og forestilling

Page 7

Fords vision rakte imidlertid videre end til blot at producere billige biler. Hans drøm var et samfund, som gennem rationel masseproduktion var i stand til at forsyne forbrugerne med alt hvad de behøvede, til lave priser. Hvis arbejderne på fabrikkerne samtidig tjente nok til selv at kunne købe de produkter, som de producerede, så ville konflikter og slagsmål om fordelingen af samfundets goder høre op af sig selv. Selv om det tog tid, så blev forbrugersamfundet faktisk en realitet – i hvert fald i vores del af verden. Men diskussionerne og konflikterne om samfundets rette indretning holdt ikke op af den grund. Og ideen om, at bare lønnen er høj nok, er arbejdets indhold ligegyldigt, er der heller ikke så mange der tror på længere. Henry Ford endte med at bygge sin egen lille, lykkelige verden: I Greenfield Village udenfor Detroit anlagde han et frilandsmuseum. Her samlede han idylliske eksempler på livet på landet og i de amerikanske småbyer, før industrialiseringen. Var manden, der mere end nogen anden enkeltperson havde skabt den moderne masseproduktion, blevet skræmt af de kræfter han selv havde sluppet løs?

6

Historiker og museumsinspektør, Nationalmuseet Lars K. Christensen

Ordet Fordisme forbinder vi i dag som oftest med masseproduktion af ensartede varer og ensformigt arbejde ved samlebåndet – sådan er det eksempelvis blevet karikeret af Charlie Chaplin i filmen ”Moderne Tider”, hvor arbejderen blot er et lille tandhjul i det store maskineri. Henry Ford lagde da heller ikke skjul på, at han betalte sine arbejdere for at bestille noget, ikke for at tænke selv. Medlemskab af en fagforening var således fyringsgrund.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.