Blandet By Prisen 2023

2023

Blandet By Prisen

FÆLLESSKAB OG GRØNNE MØDESTEDER Ny bydel i Valby vinder årets Blandet By Pris

2 5Blandet By Prisen 5 November 2023

Vi sætter pris på den blandede by D

er er mange, som taler om blandede byer. Og der er mange, som ønsker sig blandede byer. Men der er få, som lykkes med at skabe blandede byer.

Det er baggrunden for, at Landsbyggefonden og Byrummonitor i fællesskab har uddelt Blandet By Prisen til et projekt, som har skabt positive resultater.

Vores håb er, at de gode erfaringer kan inspirere andre projekter i hele landet. Derfor udgiver vi foruden prisen også dette magasin, hvor man kan læse mere om årets vinder: Grønttorvet i Valby, samt de to øvrige nominerede Aarhus Ø og Høje Taastrup C.

Vinderen og de nominerede blev udvalgt af en jury, som i år bestod af: Marie Stender (formand), seniorforsker ved Build, Aalborg Universitet Camilla van Deurs, stadsarkitekt i Københavns Kommune Ellen Højgaard Jensen, fhv. direktør for Dansk Byplanlaboratorium Allan Werge, direktør for AL2bolig i Aarhus God læselyst

Foto: PR-foto

Grønttorvet vinder Blandet By Prisen Den nye bydel Grønttorvet i Valby vandt i år Blandet

By Prisen, som uddeles af Landsbyggefonden og Byrummonitor, foran Aarhus Ø og Høje Taastrup C.

MARIE KRAUL

KOLOFON Udgiver Monitormedier Rådhuspladsen 37 1785 København V Ansvarshavende chefredaktør Anders Jerking Redaktion Frederik Buhl Kristensen, redaktør Marie Kraul, journalist Emil Valdimarsson, journalist Layout Christine Cato Forsidefoto Werk

E

n af de store nye bydele i København, Grønttorvet i Valby med ikke mindre end 5.000 beboere, blev i november kåret som vinder af Blandet By Prisen, der blev uddelt for anden gang. »Lige netop den her pris, tro det eller ej, den betyder ufatteligt meget. Da vi købte Grønttorvet for syv år siden, havde jeg en drøm om at bygge en blandet by,« sagde en rørt Hans-Bo Hyldig, direktør i FB Gruppen og udvikler af Grønttorvet fra scenen, da han tog imod prisen i Fængslet i Horsens, mens blå balloner dalede ned fra det loftet

Den her pris betyder ufatteligt meget for mig Hans-Bo Hyldig

af den tidligere fængselsgård.

Hans-Bo Hyldig rettede også en tak til pensionskassen PKA for at have samme værdisæt som FB Gruppen, fi nansielt »at holde hånden under os« og for at give plads i den »rå kapital« til »også at lave boliger, som vi ikke nødvendigvis tjener penge på, men som giver en bedre by«.

Tiltag på tværs af generationer Grønttorvet blev sammen med Høje Taastrup C og Aarhus Ø nomineret til Blandet

By Prisen ud af i alt 10 indstillede projekter.

Juryformand Marie Stender, seniorforsker på Build, gjorde fra scenen opmærksom på, at der er en stigende nødvendighed i at tænke i blandede byer, i takt med at storbyerne vokser globalt: »Jo større byer, desto mere har vi tendens til at bosætte os ved siden af mennesker, der minder om os selv.« Storbyerne bliver altså mindre blandede i disse år, påpegede Stender, der dog er opmuntret over de 10 indstillede projekter.

For Grønttorvet fremhæver juryen: »Der er lagt stor omhu i at skabe en blandet bydel med en høj bykvalitet og høj materialekvalitet i arkitekturen – på eget initiativ og udover hvad lokalplanen kræver,« hedder det i motivationsteksten. »Der er interessante tiltag til at skabe et solidt naboskab på tværs af generationer, ejerformer og boligtyper, hvilket illustrerer, at det ofte ikke er nok at bygge og blande ejerformerne – man må også aktivt understøtte fælles faciliteter og organisering på tværs. Væksthuse på tagene og den store

park i midten giver området en stærk stedsidentitet og grønne mødesteder.« Fasciliterede fællesskaber hjælper Og væksthusene er et af de elementer, som tegnestue og developer er mest stolte af, fordi de er åbne og tilgængelige og bliver brugt aktivt. De enkelte karreer styrer selv brugen af drivhusene, men at komme i gang med at dyrke dem er ligesom mange andre aktiviteter blevet faciliteret, i tilfældet med drivhusene af en gartner.

Grøntorvet blev grundlagt i 2015 på samme sted, som Københavns nu nedlagte grønttorv lå, hvor det i dag kun er søjlerne fra de gamle grønthaller, der står tilbage på bydelens centrale plads. At rive så bastant ned er en beslutning, som Hans-Bo Hyldig og tegnestuedirektør Thomas Kock fra Werk, arkitekterne bag masterplanen, i et interview med Byrummonitor udtrykker, at de nok ikke ville have truffet i dag.

Gode eksempler kan inspirere Blandet By Prisen er indstiftet af Landsbyggefonden og Byrummonitor for at hylde bygherrer, der med synlige, positive resultater er lykkedes med at skabe en blandet by. Håbet med prisen er, at de gode eksempler på at skabe blandede byer, kommer ud, så andre bygherrer, rådgivere og entreprenører kan få gavn af dem.

Det var anden gang, at Blandet By Prisen blev uddelt, og den blev sidste år vundet af bydelen Musicon i Roskilde foran Slagteriet, også fra Roskilde og Aalborg Øst.

Marie.Kraul@pol.dk

November 2023 5 Blandet By Prisen 5 3

DE INDSTILLEDE Bindesbøll Byen

Grønttorvet

Bindesbøll Byen er en ny bydel ved Risskov i Aarhus med 1.200 boliger i form af både nybyggeri og transformation.

Grønttorvet er en ny bydel i Valby i København bestående af 3.120 nybyggede boliger.

Projektet begyndte i 2018 og forventes afsluttet senest i 2026.

Det udføres af Lærernes Pension, PKA, Nordstern, Raundahl & Moesby, Arkitema Architects, Arkitema Urban Design, Ingeniør’ne, AAB, Erik Arkitekter, Stokvad Rådgivende Ingeniører, Overgaard og MT Højgaard.

Projektet begyndte i 2017 og stod færdigt i 2023.

Bag projektet står FB Gruppen, Grønttorvet, PKA og Werk.

Generationernes Hus Nye

10 projekter blev i september indstillet til Blandet By Prisen.

Her kan du se dem alle og læse om aktørerne bag.

Huset i Lundtoftegade Huset er en transformeret bygning i det udsatte boligområde Lundtoftegade på Nørrebro i København på 2.300 kvadratmeter, som lejes ud til virksomheder.

Projektet begyndte i 2021 og stod færdigt i 2022.

Skudehavnen

Høje Taastrup C er en ny bydel i Høje Taastrup mellem stationen og Den Gule By på den ene side og det navnkundige butikscenter City2 på den anden.

Bydelen skal bestå af godt 1.500 boliger.

Skudehavnen er en ny bydel i Vejle med 155 nybyggede boliger.

Projektet begyndte i 2018, de første beboere fl yttede ind i 2022, og hele bydelen ventes færdig i slutningen af 2020’erne.

Bag projektet står Lejerbo, Skudehavnen A/S, SPI Ejendomme, Kinnerton, Nordstern, Erik Arkitekter A/S, Arne Elkjær og Terra Nova Landskabsarkitekter.

Projektet begyndte i 2018 og stod færdigt i marts 2023.

Bag projektet står bestyrelsen AKB København Lundtoftegade, Københavns Kommune, Lars Strand og Villy Jønsson.

Bag projektet står arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C P/S (ejet af Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre og Ejendomsselskabet ATPFA II P/S), Cobe, Rambøll, Topotek 1, Domea.dk, Danske Funktionærers Boligselskab og Mangor & Nagel.

Mjølnerparken og Hothers Plads

Tingbjerg

Aarhus Ø (Pier 4)

Tingbjerg er et udsat boligområde i København på regeringens parallelsamfundsliste, som udbygges med omkring 1.350 nye boliger.

Aarhus Ø er en ny bydel i Aarhus, som skal huse omkring 12.000 beboere.

Generationernes Hus er et byggeri på Aarhus Ø med 304 nybyggede boliger.

Nye er en ny bydel i Aarhus med plads til forventeligt 10.000 boliger.

Projektet begyndte i 2016 og blev afsluttet i 2020.

Byggeriet begyndte i 2017, og de første indbyggerede fl yttede ind i 2018, men Nye er et »livsprojekt«, skriver parterne, hvorfor realiseringen har et perspektiv på minimum 50 år.

Mjølnerparken er et udsat boligområde i København på regeringens parallelsamfundsliste, som renoveres sammen med det mindre boligområde Hothers Plads. Det omfattede projekt involverer 641 boliger.

Bag projektet står Tækker, Cebra, Cowi, Labland, Territorium og Aarhus Kommune.

Renoveringen begyndte i 2021, første karré blev afl everet i 2023, og hele projektet ventes færdigt i 2025.

Det blev udført af Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening, Erik Arkitekter, JPS, Rum Arkitektur, Sweco og Kragh & Berglund.

Høje Taastrup C

Bag projektet står Bo-Vita, Nordic Office of Architecture (tidl. KHS arkitekter), Bogl, Artelia, DBI, LE34 og Københavns Kommune.

Projektet begyndte i 2014 og forventes færdigt i 2040.

Bag projektet står Fsb, SAB, KAB, Københavns Kommune, Innovater Melius, har Erik Arkitekter, Arne Elkjær, Rasmus Friis, Nrep, Vandkunsten, SLA, Lendager Group, Niras, Via Trafi k, Cowi, 5E Byg og Huscompagniet.

Det indstillede område omfatter Pier 4 med – indtil videre – små 4.000 boliger.

Projektet begyndte i 2006, og udbygningen af Pier 4 er ved at være afsluttet sammen med Pier 2 og indgangen til Aarhus Ø. I næste etape skal Pier 3 udbygges.

Bag projekterne står blandt andre Aarhus Kommune, Kilden & Mortensen, Bjarke Ingels Group, Anpartsselskabet Bassin7, Kilden & Hindby, Sleth, Bureau Detours, Salling Fondene, Domis, PFA Ejendomme, Aart, Formuepleje og Brabrand Boligforening.

4 5Blandet By Prisen 5 November 2023

Fællesskaber kommer ikke af sig selv Fællesskabet i bydelen Grønttorvet er ikke kommet af sig selv, konstaterer developeren bag bydelen, Hans-Bo Hyldig. Beboerne har ved at betale fem kroner per kvadratmeter finansieret en koordinator, der er lønnet til at fascilitere fællesskabsaktiviteter.

Byrummonitor har besøgt Grønttorvet, der i år vandt Blandet By Prisen.

MARIE KRAUL TEKST OG FOTO

K

ål, efterårsblomster og græskar og et par efterladte sodavandsdåser.

Sammen med en børneknallert af plastik vidner drivhuset om beboere, der gerne vil suge det sidste sommer ud af årstiden. »Ingen af væksthusene i gårdrummet er afl åst. Og det synes jeg, er et meget godt billede på, at der er nogen, der bevæger sig rundt og bruger dem og føler sig trygge,« siger Thomas Kock, kreativ direktør i Werk, tegnestuen bag masterplanen i den nye bydel Grønttorvet i Valby i København.

Bemærkningen kommer som svar på spørgsmålet om, hvor godt han og direktør

i FB Gruppen og developer Hans-Bo Hyldig synes, det er lykkedes at skabe en blandet by – nu otte år og 5.000 beboere efter første spadestik.

De enkelte karreer styrer selv brugen af drivhusene, siger Hans-Bo Hyldig og bliver et øjeblik ved drivhuse som en indikator for graden af fællesskab: »Ejerformen af den enkelte ejendom kommer nok også i spil her. Uden at jeg har evidens for det, så virker det som om, man er mere sammentømret i ejer- og andelsboligerne. Vi må erkende, at ligesom alle andre steder i byen, er der en udskiftning af lejerne i lejeboligerne, og de tilgår fællesskabet på en lidt anden måde.« Flere andelsboliger 65 procent af beboerne i Grønttorvet bor i lejeboliger, hvor de bliver mellem fi re et halvt og fem år, imod et landsgennemsnit på syv år. 10 procent bor i andelsboliger, 15

JURYENS BEGRUNDELSE »Juryen har nomineret projektet, fordi der er lagt stor omhu i at skabe en blandet bydel med en høj bykvalitet og høj materialekvalitet i arkitekturen – på eget initiativ og udover hvad lokalplanen kræver,« hedder det i motivationsteksten fra juryen. »Der er interessante tiltag til at skabe et solidt naboskab på tværs af generationer, ejerformer og boligtyper, hvilket illustrerer, at det ofte ikke er nok at bygge og blande ejerformerne – man må også aktivt understøtte fælles faciliteter og organisering på tværs. Væksthuse på tagene og den store park i midten giver området en stærk stedsidentitet og grønne mødesteder.«

procent i ejerboliger og 10 procent i almene. Oprindeligt havde Hans-Bo Hyldig planlagt, at der skulle være fl ere andelsboliger på Grønttorvet. Men en ændring af Andelsboligloven i 2018 betød, at han kun fi k bygget to ejendomme med andelsboliger, fordi fi nansieringsvilkårene for den enkelte andelsboligkøber blev ændret, så de i banken skulle kreditvurderes, som hvis de køber en ejerbolig. »Det var jeg ked af, fordi andelsboligen favner en gruppe, jeg godt kunne tænke mig at give mere plads til og som virkelig bidrager til en blandet by. Det kan for eksempel være dem, der kommer fra de almene boliger, tjener lidt penge og har job. De vil gerne være medejere af deres bolig, blive forankrede og give noget tilbage til det område, de bor i.« Hvad kunne have bremset handel Fællesskabet er ikke kommet af sig selv, ind-

November 2023 5 Blandet By Prisen 5 5

6 5Blandet By Prisen 5 November 2023

skyder Hans-Bo Hyldig og tager hul på den velkendte diskussion om, hvorvidt det skaber en blandet by at lade en developer sidde for bordenden ved så omfattende projekt – i modsætning til at udlægge området i mindre bidder til forskellige bygherrer.

En af fordelene ved at hele projektet er samlet under et, anfører Hans-Bo Hyldig, er, at beboerne ved at betale fem kroner om året per kvadratmeter fi nansierer en fællesskabskoordinator, hvis opgave er at stå for inititiver såsom den årlige halloweenfest.

Det er ejendomsejerne der betaler pengene, hvilket betyder at ejerlejligheder og andelsboliger ser det direkte på deres fælles-

udgifter. Mens det for udlejnings- og almene boliger er boligorganisationen eller ejendomsselskabet der betaler. Medmindre ejendomsejeren fører det over på lejen, mærker lejer ikke udgiften direkte.

Beslutningen om denne ordning er Hans-Bo Hyldigs: »De andre steder, vi har bygget i København, hvor vi har etableret fællesfaciliteter, bliver de ikke brugt. Det ville jeg gerne sikre her på Grønttorvet – især fordi min vision var, at fælleslokalerne var for alle og på tværs af alle byggerier som forsamlingshuset på landet, hvor jeg er født og opvokset.«

Min vision var, at fælleslokalerne var for alle Hans-Bo Hyldig

Og developeren har ikke noget imod at sidde ved bordenden og bestemme. Han solgte i sin tid kontorbygningen i centrum af Grønttorvet, Magnolia Hus, fra til Nrep, men ville fortsat gerne have et areal, som FB Gruppen kunne leje sig ind i. En betingelse var, at han kunne tage sin schæferhund Carla med på arbejde. Problemet var bare, at Nrep i kontrakten havde formuleret et forbud mod husdyr.

Den passus i kontrakten var nok til, at Hans-Bo Hyldig var parat til at annullere handlen, fortæller han uden at fortrække en mine.

I dag tager Carla – som det eneste husdyr i

November 2023 5 Blandet By Prisen 5 7

Magnolia Hus – mod gæsterne til FB Gruppen hver dag, »undtagen når hun en sjælden gang afspadserer«.

Samme kontorbygning er et af de punkter, hvor Hans-Bo Hyldig faktisk har været glad for ikke at få sin vilje i »kampene med kommunen«. »Fordi jeg har også lavet fejl i det her. Og heldigvis er der også nogen, der har bremset mig i at lave nogle af fejlene. For jeg havde en drøm om, at Magnolia Hus, som nu er et erhvervshus, skulle være 100 procent boliger. Det fi k jeg nej til af kommunen og fi k kun lov at lave halvdelen til boliger,« siger Hyldig, der nu konstaterer, at det giver liv

til bydelen, at der hver dag er nogle hundrede mennesker med daglig gang i erhvervshuset.

Fælleshuset var en fejl I Grønttorvsparken i centrum af bydelen ses den eneste rest af det oprindelige grønttorv i form af betonstrukturer fra de gamle haller. Siden starten i 2015 har klimadagsordenen rykket på branchens opfattelse af, hvornår man river ned og hvornår man bevarer, mener Thomas Kock.

Havde det været i dag, ville han have bevaret eller transformeret mere: »Men man skal man huske på, at når man

transformerer et industriområde til et boligområde, er det ofte mere kompliceret end som så. Nogle bygværker er vidunderlige at transformere, mens andre er konstruktivt og forureningsmæssigt helt umulige. Derfor kræver det en grundig gennemgang af hvert bygværk.« Hans Bo Hyldig bryder ind: »Det her ville jeg ikke sige, men nu gør jeg det alligevel, for hvad ville jeg have gjort anderledes? Det hus du kan se der, Plads 23, og er vores store fælles hus, er opført af genbrugsmaterialer fra det gamle grønttorv.« Hans-Bo Hyldig holder en pause. »Det var en fejl. Det var simpelthen en fejl.

Det gør jeg aldrig igen.« Hyldig forklarer, at hele processen med at skære betonelementer og vinduer ud, tage spær ned og samle det hele igen endte med en pris på det dobbelte af budgettet og gav uendeligt mange problemer med godkendelser og bygningsreglement.

I stedet mener han, at de i stedet for at rive det gamle grønttorvs lave kontorbygninger ned, skulle have bevaret en af dem. »Det skulle vi have gjort til vores fælles hus. Det havde givet mening. Og det havde vi gjort, hvis vi havde haft den viden, vi har i dag.« Marie.Kraul@pol.dk

8 5Blandet By Prisen 5 November 2023

Rune Kilden: Aarhus Ø er en by til borgerne – ikke til kritiske arkitekter, som blev fravalgt til at lave masterplanen Efter en svær opstart og en finanskrise gik parterne bag Aarhus Ø sammen med politikere og kommercielle aktører for at knække koden til den gode og levende bydel. Byrummonitor mødte Rune Kilden og Bente Lykke Sørensen i forbindelse med nomineringen til Blandet By Prisen.

FREDERIK BUHL KRISTENSEN

EMIL VALDIMARSSON

E

gentlig kunne man mene, at en forblæst formiddag i oktober ikke var de bedste omstændigheder til at vise en bydel frem.

Men ifølge Rune Kilden er det grå efterårsvejr en formidabel lakmusprøve for bylivet på Aarhus Ø: »Selvfølgelig bimler og bamler det især hernede om sommeren, men jeg er faktisk allermest glad for, at vi kan gå rundt hernede en dag som i dag, hvor der stadigvæk er folk,« siger han og tilføjer:

»Det, folk siger, når de skal beskrive Aarhus Ø, er ’feriestemning’. Virkelig feriestemning. Hvis man går en tur hernede om morgenen, så går folk jo rundt i badekåbe, fordi de lige har været nede for at tage et dyp.« Udvikleren Rune Kilden, der med tiden nærmest er blevet synonym med Aarhus og især Aarhus Ø, skal til at fortsætte ordladningen, da bystrategisk chef i Aarhus Kommune, Bente Lykke Sørensen, tager over: »Vores erfaring har lært os, at hvis man virkelig vil skabe byliv og bygningsfunktioner, så kræver det først og fremmest, at du har en vision, men dernæst store mængder knofedt for at få det til at ske.« Børnesygdomme og teenageproblemer Baggrunden for formiddagens fl anertur med Rune Kilden og Bente Lykke Sørensen er, at Aarhus Ø er blandt de tre nominerede

JURYENS BEGRUNDELSE »Juryen har nomineret projektet, fordi en blandet bydel med mange forskellige boligtyper, ejerformer, funktioner og alternative boligformer er vokset frem på havnen,« skriver dommerne. »Projektet har været udbudt i en proces, som lægger vægt på lokale aktører, organisering og innovation.

Der er lagt energi i at skabe mangfoldigt byliv mellem bygningerne og med midlertidige tiltag som fx strandbar at åbne området for resten af byen. Projektet viser også inspirerende og kreative bud på, hvordan delefaciliteter kan sikre udnyttelse af arealerne i en stor del af døgnets timer, og hvordan nye typologier som de små badehuse eller aktivitetshuse med blanding af bolig og erhverv, kan bidrage til at skabe liv i stueetagerne.«

til Blandet By Prisen. Blandet By Prisen uddeles til et byudviklingsprojekt, som er det gode eksempel på den blandede by og med bystrategiske greb skaber blandede boformer med plads til forskellige beboertyper, og som samtidig giver noget tilbage til byen.

Byrummonitor mødes derfor med udvikleren og den bystrategiske chef for at rekognoscere og spørge ind til succeskriterier, udfordringer og børnesygdomme.

Ifølge Rune Kilden er børnesygdommene dog efterhånden blevet udskiftet med pubertetens kvaler: »Vores stadsarkitekt (Anne Mette Boye, red.) beskrev for nyligt Aarhus Ø som en teenager, og det synes jeg er et ret godt billede: Armene er lidt for lange, og benene er måske heller ikke faldet helt på plads endnu. Men man begynder at se noget helstøbt, og jeg synes faktisk, at andre efterhånden kan lade sig inspirere af os.«

November 2023 5 Blandet By Prisen 5 9

Pr-foto

Pr-foto

10 5Blandet By Prisen 5 November 2023

Kigger man på tidslinjen, passer teenagebegrebet også ganske udmærket på Aarhus Ø.

Arkitekterne Knud Fladeland og Peer Teglgaards vandt idékonkurrencen om udvidelsen af Aarhus Havn i 1999, men det var først i 2006, at udviklingen af Aarhus Ø begyndte.

Realdania investerede 600 millioner kroner i den kommende bydel, og i 2013 begyndte udviklingen af den centrale del af Aarhus Ø, Bassin 7, som indeholder blandt andet havnebad, Generationernes Hus og Danmarks højeste bygning, Lighthouse – der for nyligt blev kåret til verdens smukkeste højhus i højden 100-199 meter.

Aarhus Ø bliver i de kommende år udvidet med området Pier 3, som Aarhus Kommune sammen med en eller fl ere investorer, skal udarbejde en udviklingsplan for.

Indtil videre er der omkring 4.000 bolig-

er i området. Med tiden skal bydelen huse ca. 12.000 beboere og af det endelige boligantal i området, skal 25 procent være almene.

Et grundelement i Fladeland og Teglgaards idéplan var sigtelinjer med åbne kig ind til midtbyen, der skulle forbinde den nye bydel med den eksisterende.

Diktafonen, der optager interviewet under formiddagens gåtur, afslører efterfølgende, hvornår en sigtelinje passeres, fordi samtalen hver gang overdøves af en højlydt blæst.

Både Bente Lykke Sørensen og Rune Kilden fortæller da også, at sigtelinjerne til Midtbyen i dag er færre og længere imellem, end det var planlagt i den oprindelige masterplan. »Det er klart, at vind og sol er et helt afgørende designparameter i et område som Bassin 7, hvor folk opholder sig ude hele

Selvfølgelig bor her rige mennesker, men der bor også så mange andre Rune Kilden

året. Vi vil gerne have begge dele: Vi skal både skærme for vinden og have et godt udsyn,« siger Rune Kilden og sender en slet skjult stikpille til fagfolk: »Det er fi nt nok, at arkitekterne kan have en faglig diskussion om sigtelinjer, men skal jo være en by, til dem, der bor og opholder sig her. Ikke til arkitektkontoret, som ikke blev valgt til opgaven, men som selv mener, de kunne have gjort det bedre og derfor gerne vil kritisere.« »Og så kan jeg i øvrigt godt se havnen herfra, hvor vi står nu.« Aarhus Ø, gentænkt Et af kritikpunkterne, som Aarhus Ø har mødt gennem tiden, er, at der mangler byliv. En pointe, som Bente Lykke Sørensen både anfægter og anerkender: »Byrådet vedtog en vision for udviklingen af Aarhus Ø om, at det skulle være en

November 2023 5 Blandet By Prisen 5 11

Pr-fotos

del af Midtbyen, ikke en forstad. Det vil sige, vi skulle skabe de bylivsfunktioner, man forbinder med en midtby,« indleder Lykke Sørensen og fortsætter: »Da vi nåede til 2011-2012, lige efter fi nanskrisen, kunne vi konstatere, at vi havde svært ved at komme i mål med den her Midtby-feeling, sådan som vi indtil da havde udviklet Aarhus Ø. Du kunne ikke købe en kop kaffe, der var ikke en dagligvarebutik – der var ikke nogen bylivsfunktioner.« Men i 2012 udvælges Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017 under temaet ’Let’s Rethink’.

Og det gjorde de så – gentænkte, altså. »Vi indledte en lang proces med borgere, virksomheder og alle mulige andre, hvor vi spørger, hvordan man kan gentænke Aarhus Ø,« siger Bente Lykke Sørensen og tilføjer: »I den proces får vi identifi ceret nogle te-

maer, der handler om at skabe attraktive byrum, hvor det er rart og sidde. Men lige så vigtigt bliver vi også udfordret på, hvordan vi rent faktisk får det byliv til at ske.« Man vurderer fra kommunens side, at de er nødt til at alliere sig med kommercielle aktører i form af rådgivere og udviklere for at lave en udviklingsplan, da disse besidder en anden viden i forhold til at skabe bylivsaktiviteter.

Guleroden blev så, at udviklerne – til gengæld for at skulle udvikle 3.000 etagemeter bylivsaktivitet – fi k lov til at bygge på »én af Danmarks bedste byggegrunde,« siger Bente Lykke Sørensen.

Rune Kilden tilføjer, at man ikke nødvendigvis har forladt den originale planlægning af Aarhus Ø, men derimod »har lagt nogle lag på« »Og det er jo sådan set det, byudvikling handler om. Når du laver en ny bydel, start-

er du med at lægge det første lag, og det er jo altid svært.« Blandet by eller rigmandsghetto?

Et andet kritikpunkt af Aarhus Ø er, at det er en rigmandsghetto – eksempelvis kaldte en debattør i Århus Stiftstidende i september bydelen for »et reservat for de superrige«.

Det ærgrer både Rune Kilden og Bente Lykke Sørensen, at det image hænger ved – for det, mener de, har ikke noget på sig. »Lige fra begyndelsen har byrådet været meget ambitiøse i forhold til, at det skulle være en bydel for alle. De besluttede, at 25 procent af boligerne skulle være almene,« siger Bente Lykke Sørensen.

Den beslutning blev truffet, inden planloven blev ændret i 2015, så det blev muligt at stille krav om almene boliger i lokalplanen. Derfor har man »lavet en blandet by på den håndholdte måde« ved at »placere de

almene boliger strategisk« imellem ejer- og lejeboliger, siger hun.

Hvad tænker du så om, at det alligevel bliver kaldt en rigmandsghetto? »At det ikke er rigtigt. Der er masser af billige boliger på Aarhus Ø – min egen søn bor på kollegie herude. Selvfølgelig bor her rige mennesker, men der bor også så mange andre.« Rune Kilden supplerer: »Jeg ser det også som en fem år gammel kritik, men den kommer som regel fra folk, der bor i forstæderne, og ikke selv bor her.

Tværtimod møder jeg en enorm stolthed fra beboerne,« siger han og tilføjer: »Når jeg går herude, stopper folk mig på gaden og siger ’tak, fordi vi kan få lov at have vores alderdom et sted som her, hvor er vi glade for det’.« frederik.buhl@pol.dk emil.valdimarsson@pol.dk

12 5Blandet By Prisen 5 November 2023

Sådan slipper Høje Taastrup C af med »imaget af en død by« Udviklingen af den 262.000 kvadratmeter store bydel Høje Taastrup C er nomineret til Blandet By Prisen, fordi man ifølge dommerpanelet har »lukket et sår i den eksisterende by«. I stedet har man skabt en ny, tæt bydel med høj bykvalitet. Byrummonitor gik en tur i bydelen med direktøren og arkitekten bag masterplanen.

dag. Det prisvindende rådhus tegnet af PLH blev indviet i februar, og både stue- og tagetagen er åben for byens borgere.

EMIL VALDIMARSSON

P

eter Mering står ved en kaffemaskine på rådhuset og forklarer, hvorfor han »helt alvorligt« mener, at Høje Taastrup C er den eneste rigtige vinder af Blandet By Prisen, da han spotter borgmester Michael Ziegler (K) træde ind ad svingdøren. »Hov, Michael! Kom lige herover,« siger han og gestikulerer med den hånd, der ikke holder på kaffen. »Vi er nomineret til en pris og giver interview, så sig lige til citat, at Høje Taastrup C er et fantastisk projekt.« »Det er et fantastisk projekt,« griner Michael Ziegler (K), han klapper Peter Mering på skulderen og går videre.

Borgmesteren er ikke den eneste, der træder ind ad svingdøren denne formid-

Høje Taastrup C er et lukket sår Byrummonitor har sat Peter Mering, der er direktør i arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, stævne for at fortælle om den nye bydel, der er én af årets tre nominerede til Blandet By Prisen.

Ved hans side står Mads Birgens, der er arkitekt i Cobe, som har tegnet bydelens masterplan. Sammen tager vi elevatoren op til niende etage, hvor vi fra den offentlige tagterasse kan se ud over hele området.

Blandet By Prisen uddeles til et byudviklingsprojekt, som er det gode eksempel på den blandede by og med bystrategiske greb skaber blandede boformer med plads til forskellige beboertyper, og som samtidig giver noget tilbage til byen. I år er Høje Taastrup C nomineret sammen med Grønttorvet i Valby og Aarhus Ø.

Bydele bindes sammen Her, fra toppen af rådhuset har man et vue

JURYENS BEGRUNDELSE »Projektet er nomineret, fordi det viser, hvordan man kan ’lukke et sår’ i den eksisterende by og lægge et nyt lag med høj variation, tæthed og bykvalitet oveni den funktionsopdelte spredte bystruktur,« skriver dommerpanelet. »Her er der skabt blandet by ved at tilføre private boliger i et område domineret af almene boliger. Det nye rådhus og store grønne park- og skateranlæg inviterer borgere fra omkringliggende byområder ind. Projektet viser, hvordan man kan skabe et mere trygt, rekreativt og livligt byrum tæt op ad et shoppingcenter, hvor der tidligere var parkering og veje.«

udover både det gamle og det nye Høje-Taastrup. Den gamle del med den bombastiske banegård, mega-shoppingcentret City2 og erhvervsområdet Den Gule By. Den nye del i form at boligkarréer, det grønne parkstrøg og verdens længste skatebane, der dobbeltjobber som klimatilpasningsanlæg. »Hovedopgaven med masterplanen for Høje Taastrup C var jo i virkeligheden at forbinde Høje Taastrup Station med City2 (storcenter, red.),« siger arkitekten Mads Birgens.

Man ser, hvordan Den Gule By, City2 og stationen i årtier har dannet rammen for en monofunktionel by. Og man ser, at Høje Taastrup C’s beliggenhed har til formål at skabe naturlige overgange fra den ene del af byen til den anden. »Vi har både forsøgt at blande funktioner, men det handler også om at skabe en blandet byoplevelse. Et arkitektonisk greb har været at skabe nogle blandede facadeudtryk, så man får noget kontrast,« siger Mads Birgens og peger over på den gule by. »Der er faktisk rigtig mange fi ne gader, facaderne er bare rigtig dårligt udviklet, og

November 2023 5 Blandet By Prisen 5 13

Foto: Ulrik M. Eriksen/SEES Media

Skateparken i Høje Taastrup C er verdens længste. Foto: Ulrik M. Eriksen/SEES Media

14 5Blandet By Prisen 5 November 2023

Pr-foto

det har været med til at skabe et image af en død by.« Trækker tråde tilbage til 1968 Egentlig trækker visionen om det, der nu er blevet til Høje Taastrup C, tråde helt tilbage til 1968. Dengang lavede man en generalplansskitse for Høje Taastrup, hvor man udover anlæggelsen af indkøbscentret City2 besluttede, at byen skulle indeholde 80.000 arbejdspladser og lige så mange indbyggere.

Visionerne blev dog sat på hold, da det daværende Københavns Amt i stedet valgte at anlægge Blekinge Boulevard og Skåne Boulevard med i alt 24 vejspor, som isolerede City2.

Efter kommunalreformen i 2007 lavede man en målsætning om at omdanne området, så de brede veje og tusindvis af p-

pladser skulle laves til bystrøg, boliger og park. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, som Cobe i 2011 vandt for efterfølgende at udforme en masterplan.

I samme ombæring oprettede de tre grundejere, Høje Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre og Ejendomsselskabet ATPFA II P/S, et arealudviklingsselskab. Sammen har de byggemodnet de i alt 262.000 kvadratmeter, der udgør byudviklingsområdet.

Da Byrummonitor i foråret 2021 satte fokus på Høje Taastrup C, var alle byggefelterne netop solgt, byggeriet skulle til at gå i gang, og området forventedes dengang færdigt i 2024. »En forfærdelig historie« Og der er i sandhed skudt meget byggeri op siden 2021. Deadlinen i 2024 hedder dog nu

Om 5-10 år er jeg sikker på, at Høje Taastrup C er et meget mere attraktivt sted at bo Mads Birgens

slutningen af 2020’erne. Og fra rådhusets tagterrasse er det særligt to byggetomter, der falder i øjnene, fordi der er, ja, tomt. »Grundene er blevet solgt,« forsikrer Peter Mering og tilføjer så efter en kort pause: »Men det er en forfærdelig historie.« Egentlig havde bygherre Reka Group planer om at opføre 106 DGNB-certifi cerede rækkehuse. Råhusene var sådan set opført, men i juli 2022 gik entreprenøren Adsbøll Entreprises konkurs.

Bygherren arbejder videre på projektet, men fordi entreprenøren ikke havde lavet den nødvendige dokumentation, var der af lovmæssige og forsikringsmæssige årsager ikke andet at gøre, end at rive råhusene ned igen og starte forfra. »De kunne ikke hyre en ny entreprenør til at fortsætte arbejdet, for der var ingen dokumentation for, at råhuset var opført or-

November 2023 5 Blandet By Prisen 5 15

Foto: Ulrik M. Eriksen/SEES Media

Det nye rådhus ligger Høje Taastrup C, og stue- og tagetage er åben for borgere. Foto: Emil Lund Pedersen/Høje-Taastrup Kommune

dentligt,« sukker Peter Mering. »Det er mega ærgerligt. Det ligger jo lige i midten af området, og det skulle have været færdigt nu. Det var oppe i fuld højde. Det er jo også et forfærdeligt energi- og pengespild.« Skaterbane og klimatilpasning Vi tager elevatoren tilbage ned og går en runde gennem kvarteret, imens både Peter Mering og Mads Birgens fremhæver projekter og tiltag, de er stolte af.

Ind igennem City2, hvor Peter Merings begejstring afslører, at han også er bestyrelsesmedlem i Danske Shoppingcentre – »vi har alt her – der er biografer, butikker, minigolf, bowling« og »det er sgu imponerende, at man kunne bygge det her i 1975«, siger han undervejs. »Det er jo rent faktisk et overdækket by-

rum, vi står i,« tilføjer Mads Birgens. »Nu har man så også fået et byrum udenfor, og forhåbentligt kommer der en synergi imellem dem.« Vi går udenfor igen og ser ved selvsyn, at de tusindvis af p-pladser, der engang omgang storcentret, er omdannet til et grønt, kuperet landskab.

Parkstrøget løber over i skaterbanen, der sidste sommer var vært for skatertræffet CPH Open, men som Peter Mering erkender, at de lokale endnu ikke har taget helt til sig. »Den lader stadig en lille smule tilbage at ønske – det er som om, den er blevet mere kendt blandt skatere i hele verdenen, end af byens borgere,« siger han.

Han påpeger, at der stadig er byggerod og store hegn rundt omkring, og at det »ikke ligefrem er skatervejr i dag«, men han

håber, at borgerne snart får øjnene op for det multifunktionelle anlæg, der også indebærer boldbaner og legeplads.

Og så selvfølgelig klimatilpasningsanlæg – der for alvor blev trykprøvet under stormfl oden forleden. Regnvandet er løbet ned i skaterbanen og efterfølgende ud i et bassin i parkstrøget, som nu ligner en lille dam med fast vandspejl og en bro henover. »Det er med til at skabe et habitat, der kommer på sigt et voksende dyreliv herude,« siger Mads Birgens.

Plaget af »kedelige historier« Når alt står færdigt, kommer Høje Taastrup C til at bestå af 1.149 lejeboliger, 86 almene boliger og 377 ejerboliger.

De mange nye boliger skal være med til at skabe en mere blandet og levende by, der de seneste årtier »nok har været præget af

mange lidt kedelige historier,« siger Mads Birgens. »For det første er der jo den sociale dimension og den store klynge af almene boliger, som er i kommunen. Men derudover er der mange af forstæderne til København ude i Fingerplanen, der har en lidt kedelig klang,« siger han og fortæller, at Cobe i fl ere masterplaner har arbejdet med »at gøre det mere attraktivt ude i fi ngrene«. »Der er et narrativ omkring Inde København, som er sindssygt populært, og som lever og ånder. Det skal vi have bredt ud i Fingerplanen, og her bliver Høje Taastrups forvandling en rigtig vigtig historie,« siger han og vover pelsen: »Om 5-10 år, så er jeg sikker på, at Høje Taastrup C er et meget mere attraktivt sted at bo.« emil.valdimarsson@pol.dk

16 5Blandet By Prisen 5 November 2023