77. Det besværlige demokrati – og Porvoo Demokrati kan være en meget besværlig ordning, især når man oplever, at de demokratiske beslutninger går én imod. Det kan da på godt nordjysk være ualmindeligt ”træls”, hvis man sidder i en demokratisk valgt bestyrelse, som træffer en beslutning, som man selv er inderligt imod. Enten må man finde sig i beslutningen, eller også må man argumentere for at få bestyrelsens medlemmer til at ændre deres beslutning, og lykkes det ikke, så man altså leve med beslutningen. På samme måde kan det være ”træls” at skulle leve med love, vedtaget af folketinget, som er én inderligt imod. Et flertal i folketinget vedtager en lov og på basis heraf udarbejdes der en bekendtgørelse og efter det haver alle sig at rette, sågar ministre og folketingsmedlemmer. Hvis man af en eller anden grund er utilfreds med de demokratisk vedtagne love, så må altså man gå den tunge gang og forsøge at lave lovene om. Ellers må man på god demokratisk vis acceptere lovene, som de er. Folketinget vedtog i 1989 en lov, på baggrund af hvilken der blev udarbejdet en bekendtgørelse om etableringen af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Heri gives dette demokratisk valgte råd med repræsentanter for alle folkekirkens ti stifter bemyndigelse til at ” tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer”. Sidste år vedtog rådet så at melde folkekirken ind i Porvoo-fællesskabet. Et af medlemmerne af det nyvalgt råd var imod denne beslutning og forsøgte på god demokratisk vis at få rådet til at omgøre sin beslutning, hvilket ikke lykkedes. Så skulle den historie ikke være længere. Men det er den desværre. Peder Nørgaard-Højen, som indtil valget af et nyt råd i år var medlem af rådets teologiske arbejdsgruppe, har henvendt sig til Folketingets Kirkeudvalg med spørgsmålet om, hvorvidt Folkekirkens Mellemkirkelige Råd kan indmelde Folkekirken i Porvoo-fællesskabet ”uden inddragelse af lovgivningsmagten”. Man skal imidlertid ikke være jurist – men blot kunne læse indenad – for at vide, at det har Folkekirkens Mellemkirkelige Råd selvfølgelig bemyndigelse til! I den dokumentation, Nørgaard-Højen har vedlagt sit brev til formanden for kirkeudvalget, Britta Schall Holberg, argumenter han bl.a. for, at en indmeldelse i Porvoo-fællesskabet er i modstrid med folkekirkens lutherske læregrundlag. Nu forholder det sig imidlertid sådan, at rådet inden beslutningen om indmeldelse i Porvoo-fællesskabet forespurgte folkekirkens øverste teologiske tilsynsmyndighed, nemlig folkekirkens biskopper, om en indmeldelse ville bringe folkekirken på kant med sit læregrundlag. Biskopperne svarede enstemmigt, at der ikke var læremæssige problemer ved en tilslutning til Porvoo-fællesskabet. Ud fra dagsordenen for kirkeudvalgets møde forleden får man det indtryk, at kirkeudvalget ønsker at afholde et møde om folkekirkens tilslutning til Porvoo-fællesskabet. Da der sikkert er medlemmer af kirkeudvalget, som har brug for at blive oplyst om, hvad Porvoo-fællesskabet drejer sig om, kan det give god mening at holde et oplysende møde om dette emne. Men inden politikerne fristes til at gå videre end dertil, så kunne det være betimeligt også at oplyse dem om, at de faktisk på god demokratisk vis har givet Folkekirkens Mellemkirkelig Råd bemyndigelse til at melde Folkekirken ind og ud af internationale organisationer. Politikere kan naturligvis forsøge at ændre lov og bekendtgørelse og fx overføre bemyndigelsen til at melde folkekirken ind i og ud af internationale organisationer til folketinget eller ministeren. Det ville imidlertid for det første være en markant statskirkelig markering, og for det andet ville det ikke se
Mogens S. Mogensen, 2010 på bloggen. Christiansfeld: Intercultural.dk
101