Brug for tilpasninger Budgetaftale om Kerteminde Kommunes budget 2019-2022 Indgået mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Knud Ahrnkiel 2. oktober 2018 Udgangspunkt •
•
•
• •
•
Indtægter og udgifter balancerer ikke længere. På grund af bl.a. et stort demografisk pres, øget gæld og stagnerende befolkningstal er der ikke længere en fornuftig balance mellem indtægter og udgifter. Kommunen har behov for at tilpasse udgifterne til indtægterne Brug for en langsigtet løsning. Igennem de senere år har kommunen flere gange gennemført en række besparelser. Nogle er kommet pludseligt i løbet af året, som følge af budgetoverskridelser. Det skaber usikkerhed blandt borgere og medarbejdere og appellerer til, at byrådet foretager et langsigtet og konsekvent indgreb. Kommunens befolkningssammensætning ændrer sig. Der bliver mange flere ældre og noget flere yngre borgere i kommunen og det giver et øget udgiftspres. Når udgifterne stiger et sted er de nødt til at falde et andet sted. Serviceniveau. Vores serviceniveau ligger over landsgennemsnittet og det har vi ikke råd til. Bygningsmassen skal reduceres. Kerteminde Kommune har ca. dobbelt så mange kommunale kvadratmeter som sammenlignelige kommuner. Det giver et højt serviceniveau i form af mange tilbud og nærhed for mange borgere. Vi er imidlertid nødt til løbende at effektivisere og optimere anvendelsen af vores bygninger. Usikker og snævrere ramme. De rammer som Folketinget i de seneste par år har sat udfordrer Kertemindes økonomi. Ændringer i udligningsreform og ændrede refusionsregler har kostet Kerteminde Kommune to-cifrede millionbeløb. Ændringerne kan komme pludseligt og giver en meget stor usikkerhed i kommunens økonomi.
Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på www.kerteminde.dk
Ledelsessekretariat Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde
Sagsnr. 440-2018-19087
Dokumentnr. 440-2018-109444