Nyt til baglandet 2014 nr2

Nyt til baglandet Nr. 2—2014

I dette nummer:

Danmarks kirker i bøn for Centralafrika

1-2

Uddrag fra ”En Sudankreds og dens Ledelse”

2

Livet som TV3 missionær i Mellemøsten En gudstjeneste i Centralafrika (før krisen).

Kirkepræsident Andre Golike står til højre.

Danmarks kirker i bøn for Centralafrika Søndag den 16. marts blev der bedt for Centralafrika i Danmarks kirker. Bag initiativet stod Mission Afrika.

Brutale tv-klip har fortalt os historierne og vist os billederne. Centralafrika er et land, der gennem de seneste måneder har været vidne til næsten én million flygtninge og tusindvis af nedslagtninger fra hærgende militsgrupper.

Fra landet på randen af kollaps har Mission Afrika fået en appel om forbøn: ”Vend os ikke ryggen, for vi ”Forbøn er også et redskab til har behov for at stå sammen, at blødgøre vore egne hjerter, bede sammen og vide, at vi fordi vi bliver opmærksomme som kirke ikke er alene i denpå, hvordan vi selv kan hjælpe.” ne vanskelige situation,” lyder det fra André Golike, der Biskop Steen Skovsgaard står i spidsen for Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika, Mission Afrikas samarbejdspartner siden 1983.

På denne baggrund opfordrede Mission Afrika alle landets præster til at bruge en del af kirkebønnen søndag den 16. marts 2014 til forbøn for Centralafrika.

Forbøn som våben Opfordringen til forbøn blev mødt og fulgt af en lang række præster landet (Fortsættes s. 2)

De higer og søger i gamle bøger

4-5

Hedeagerkirken proppet med Mission Afrika-venner

6

BEDEPLAN — sommer 2014

7-8

Refleksion: Når projekter bliver til levende sten

9

Sko og andre skikke 10-11 Indbydelse til års– og repræsentantskabsmødet 2014

12

”Nyt l baglandet” udgives af Mission Afrika og ud‐ kommer fire gange årligt.

Mission Afrika, Lyseng Alle 15A, 8270 Højbjerg.

Side 2

Nyt til baglandet

over. En af dem var Maj Brit Hvid Christensen, sognepræst ved Brørup Sogn. ”Som kirke hører vi sammen, så vi beder selvfølgelig for hinanden, når kirken lider andre steder. Derfor var opgaven fra Mission Afrika helt naturlig for os at løse. Og så var det jo nemt, fordi der fulgte et par bønneforslag med,” siger sognepræsten.

Også biskop i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard, valgte at deltage i ”Bed for Centralafrika”. Fordi forbøn gør en forskel. ”Forbøn er det våben, vi som kristne kan gøre brug af.

Med forbøn er vi med til at spinde nogle tråde mellem Gud og de mennesker, der bliver bedt for. Gud kan bruge bønnen til at sende sin velsignelse, sin hjælp, til dem, der

indgår. Samtidig er forbøn også et redskab til at blødgøre vore egne hjerter, fordi vi bliver opmærksomme på, hvordan vi selv kan hjælpe,” siger Steen Skovsgaard.

Mission Afrika opfordrer til fortsat bøn for fred og forsoning i det krigshærgede land!

Uddrag fra Niels H. Brønnums bog: En Sudankreds og dens Ledelse Forbønnens Tjeneste: Men vi maa lægge Mærke til, at Forbøn, som ikke har sin Rod og sit Hjemsted i vort eget personlige Bønsforhold, er slet ikke Forbøn. Bøn er Roden og Stammen paa det Træ, hvis Grene er Forbøn. Frugten sidder paa Grenene. Det Bønsliv, der ikke skyder Ranker i Form af Forbøn, vil næppe bære nogen Frugt. Men Frugten bestaar deri, at Gud bønhører os. ”I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gaa hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn” (Joh. 15, 16).

Frugten af vort Kristenliv vil ikke kunne findes i noget andet end dette, at Gud hører vore Bønner. I samme Øjeblik som Herren røber denne Hemmelighed for os, giver han os den Befaling, at vi skal elske hverandre. Forjættelsen og Befalingen synes at være uløseligt knyttet sammen; men hvorledes kan man elske nogen uden ogsaa at bede for vedkommende?

(Bogen er udgivet på Christian Stigaards Bogtrykkeri i 1940)

Niels H. Brønnum og hustruen Alberta, 1942.

Bøn for Centralafrika Herre, vi beder dig i dag særligt for Centralafrika. Du, som er verdens Herre, du ved, at dette land er ved at blive ødelagt af indre splid, og du ser dets folks lidelser. Vi beder dig: giv visdom til dem, der skal lede og styre, så de bliver optaget af at skabe forsoning og fred. Og skab tilgivelsens ånd i dem, der er låst i en spiral af had, hævn og ødelæggelse. Vær med dem, der i øjeblikket søger at bringe hjælp – og skab i alle et håb, der tør se frem mod en tid, hvor våbnene tier, og det ødelagte land genopbygges.

Bønnen er formuleret efter fransk forlæg fra le Service Protestant de Mission.

SPÆNDENDE LÆSNING Læs kronikken ”Religion tages som gidsel i Centralafrika” på www.missionafrika.dk. Kronikken er skrevet af Arngeir Langås og Thore Eklund, partnerkoordinatorer i Mission Afrika, og publiceret i Kristeligt Dagblad fredag den 14. marts 2014.

EN HJÆLP I NØDEN Ønsker du at støtte Mission Afrikas nødhjælpsindsats i Centralafrika økonomisk, kan du indbetale en gave på reg. nr. 5061 og kontonr. 1060018. Mærk gaven ”Projekt 2117”.

Dit bidrag går til uddeling af mad, tøj og tæpper til mennesker på flugt, til uddeling af såsæd og til freds- og forsoningsarbejde.

Tak for en god gave!

Nr. 2—2014

Side 3

Et hverdagsglimt fra SAT-7

Livet som TV-missionær i Mellemøsten Af Anna Lindbock Det drejer sig ikke om mig; det drejer sig om ham.

Han alene fortjener al ære. Når jeg tænker på den ofte travle og udfordrende hverdag på SAT-7, en TVstation i konstant bevægelse, så tror jeg ikke, der er nogen, der har så meget brug for Guds hjælp og nåde, som jeg har. Nogle gange føler jeg mig hjælpeløs og svag. Men så trøster jeg mig ved at vide, at jeg er fuldstændig afhængig af ham, og at han ønsker at bruge mig i tjenesten for ham.

Som projektleder på SAT-7 er hverdagen ofte travl og fyldt med svære beslutninger, der skal træffes.

Komplicerede opgaver, der skal afsluttes på den kortest mulige tid. Ofte skal jeg udarbejde afsluttende rapporter til de mange personer og organisationer, der støtter os, samtidig med at nye ansøgninger skal formuleres og sendes. Nogle projekter består ikke kun af TV-produktioner, men også af netværksdannelse, evaluering og videreuddannelse, som skal planlægges og implementeres i samarbejde med de lokale kontorer i Egypten, Libanon og Tyrkiet. Samtidig skal jeg svare på forskelligartede henvendelser fra vores supportkontorer i England, USA og Centraleuropa. Dertil kommer, at det ikke altid er let at samarbejde på tværs af faggrænser og kulturer såvel som over de lange geografiske afstande, der adskiller SAT-7’s mange kontorer.

Nogle gange oplever jeg, at der er så meget fart på hverdagen, at selve formålet med at være til stede på SAT-7 næsten kan forsvinde. Derfor er det godt en gang imellem at blive mindet om, hvorfor jeg

egentlig sidder på mit kontor foran min computer.

Når nye vidnesbyrd og takkemails tikker ind i mailboksen fra seere over hele regionen, så glæder jeg mig over det store arbejde, jeg er en del af. Når jeg besøger de lokale kontorer og taler med de engagerede folk, som dagligt arbejder stenhårdt – både foran og bag skærmen – med at producere nye, relevante TV-programmer, så fyldes mit hjerte af taknemmelighed til ham, som har fundet mig værdig til at tjene ham.

Det drejer sig ikke om mig – det drejer sig om ham.

Og alle de Guds børn, som vi når igennem arbejdet på SAT-7.

BOOK ET MØDE: Anna og Thomas er på møderejse i Danmark fra den 01.09.2014 til den 14.09.2014. Kontakt Mission Afrikas sekretariat på tlf. 8672 5050 eller per mail ma@missionafrika.dk - og book et foredrag med parret. Læs mere på www.missionafrika.dk

En jordansk bruger af Facebook skriver: "Gennem jeres programmer indså jeg, at min mand ikke skulle slå mig. Bed for mig.

Jeg har brug for hjælp til at tackle situationen."

En syrisk bruger af Facebook skriver: "Bed for løsladelse af de kidnappede og uretfærdigt fængslede i Syrien. Bed også om, at volden må stoppe i landet."

Læs mere på SAT-7’s Facebookside

Side 4

Nyt til baglandet

Dybt i missionens arkiver:

De higer og søger i gamle bøger…

Siden januar er to frivillige Mission Afrika‐venner én l to gange ugentligt listet ned i Diakon‐ højskolens kælder for at sortere og arkivere Mission Afrikas 103 år gamle historie.

Af Anne Sofie Bjørn Bitsch

Mission Afrika i Rigsarkivet

Gennem de seneste måneder har Mission Afrikas sekretariat haft flittige besøg af teologerne Vagn Ove Høgild og Aage Nielsen. Ja, måske er ordet ”besøg” ikke den helt korrekte betegnelse, for de to herrer når ofte kun lige at sluge en kop kaffe, inden de farer ned i Diakonhøjskolens kolde kælder for at arbejde.

Med kritiske og kyndige øjne har Vagn Ove Høgild og Aage Nielsen opdelt hele molevitten, de mange tusinde dokumenter, i tre bunker.

Som mangeårige Mission Afrika-venner har Vagn Ove Høgild og Aage Nielsen nemlig en mission. Endda en mission, der for den udenforstående ser ud til at kræve oceaner af tålmodighed tilsat et lille skvæt systematisk sans og en pæn sjat kærlighed til organisationen og Afrika. De rydder op! I Mission Afrikas 103 år lange historie, der – ud over at bestå af tusindvis af flittige hænder og Guds kraft – også indeholder flere end 300 hengemte ringbind og adskillige opmagasinerede kasser. ”Ja, det er et stort arbejde, men vi går til den med ”krum hals”,” siger Vagn Ove Høgild og fortsætter: ”Siden januar har vi brugt tiden på at åbne alle de opmagasinerede kasser med ringbind, så vi har en nogenlunde klar fornemmelse af, hvad der gemmer sig i dem.

Disse ringbind er nu bragt op i et varmere lokale, som Mission Afrika har lejet på Diakonhøjskolen. Det næste projekt bliver så at finsortere alt indholdet”.

”Alt det materiale, der kan bruges i forskningsøjemed, og som er produceret før år 2000, skal sendes til arkivering på Rigsarkivet i København. Rigsarkivsmaterialet udgør langt den største del. Resten af materialet er enten blevet smidt ud eller gemt i Mission Afrikas egne arkiver. Sidstnævnte bunke indeholder for eksempel gamle avisudklip, billeder/negativer og selvfølgelig alle de gamle blade,” forklarer Vagn Ove Høgild.

Hvilke dokumenter har I valgt at smide ud? ”Vi har valgt, at en stor del af de papirkopier, som eksisterer andre steder, skulle ryge i skraldespanden; eksempelvis referater fra møder med Dansk Missionsråd og Folkekirkens Mission. Har man brug for sådanne referater, kan de findes andre steder. Desuden findes der talrige ustrukturerede beskrivelser af lejrplanlægninger. De er røget ud, hvis vi vurderede, at de ikke havde nogen som helst værdi for fremtidige planlægnings-processer,” siger Vagn Ove Høgild.

Stor tilfredsstillelse Har man været i Diakonhøjskolens kælder og set bun-

Nr. 2—2014

Side 5

Rigsarkivet, som jeg sad og læste på Statsbiblioteket i Aarhus. Derudover var jeg et par måneder i Christiansfeld, hvor jeg dykkede ned i Sudanmissionens arkiver for at spore den udvikling, der var sket i kirken,” fortæller han og fortsætter: ”Ved at systematisere arkiverne kan rigtig mange andre – for eksempel ph.d.-studerende – få glæde af det historiske materiale. Og så må vi selvfølgelig heller ikke glemme, at der er en stor tilfredsstillelse for både Mission Afrikas sekretariat og os i at få ryddet op. Når vi er færdige, ved alle parter, at det, der skal gemmes, er gemt. Og det, vi aldrig kommer til at bruge, er smidt ud. Det er i sig selv tilfredsstillende.”

SJOVT FUND I KÆLDEREN: kerne af materiale, er man klar over, at arbejdet er påkrævet. Bunkerne er imidlertid så store, at det giver mening at spørge om, hvorvidt arbejdsmængden overhovedet svarer til udbyttet. Vagn Ove Høgild er ikke i tvivl. ”Ja, det er et stort arbejde, men som medlem af Historisk Udvalg har jeg jo en interesse i at gemme Mission Afrikas historie. Vi skal værne om historien, for historie er viden. Hvis vi smider det hele ud, så smider vi også en masse viden ud. For eksempel om, hvordan det var at være missionær for mange år siden. Vi ville kunne læse nogle faktuelle ting i bøgerne, men det spændende er jo den korrespondance, der har været mellem missionærerne derude og sekretariatet derhjemme – og de bestyrelsesbeslutninger, der er blevet truffet på baggrund af disse korrespondancer. Den viden skal vi gemme,” siger han.

Selv har Vagn Ove Høgild haft stor glæde af Mission Afrikas historiske skatte. ”Da jeg tog min teologiske embedseksamen, skrev jeg mit speciale om selvstændiggørelsen i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria. Jeg havde rigtig meget materiale fra

Blandt de mere interessante dokumenter, som Vagn Ove Høgild og Aage Nielsen har fundet i kælderen, er et brev fra Amalienborg, der bekræfter, at Niels H. Brønnum modtog et ridderkors den 18. januar 1950.

HISTORISK UDVALG: Historisk Udvalg er stiftet for at opfylde tre målsætninger: 1.

At bidrage til systematiseret og koordineret dokumentering af missionens historie

2.

At formidle historien til så brede kredse som muligt i Danmark og Nigeria

3.

At stimulere interessen for vores histories betydning som inspiration for nutiden

RIGSARKIVET: Rigsarkivet har til huse på Slotsholmen ved siden af Christiansborg og på Kalvebod Brygge i København. Arkivets samlinger indeholder arkivalier fra alle myndigheder i centraladministrationen, blandt andet ministerier, styrelser og forsvaret samt fra privatpersoner og organisationer, der har landsdækkende almenkulturel betydning.

Desuden har Rigsarkivet arkivalier fra lokale og regionale myndigheder og institutioner i Jylland, på Sjælland, Lolland-Falster, Møn, Fyn, og Bornholm.

Rigsarkivet er en forskningsinstitution under Kulturministeriet, og en del af de ansatte arkivarer på Rigsarkivet forsker i historiske kilder fra samlingerne.

(Kilde: www.sa.dk)

Medlemmer af udvalget: Vagn Ove Høgild (formand), Kristian Skovmose , Lilly Krarup, Kaj Moslev og Hans Wendelboe Udvalget har desuden kontakt til en række ressourcepersoner, der hjælper med at opfylde målsætningerne - heriblandt Aage Nielsen, som er omtalt i artiklen.

På billedet ovenfor ses Mission Afrikas historie– og digitaliseringsudvalg til møde på sekretariatet i Højbjerg i marts 2014.

Side 6

Nyt til baglandet

Hedeagerkirken proppet med Mission Afrika-venner

Lily Kjelkvist Kalenderen viste lørdag den 1. marts 2014, årets første forårsdag, da Hedeagerkirken i Herning blev besøgt af 142 Mission Afrika-venner, der samledes til gode debatter, fyldte pandekager, dryp fra missionsmarken, sang og et inspirerende foredrag med Birger Nygaard fra Folkekirkens Mission. Her bringer vi et par glade glimt fra dagen.

Det gamle Sudanblad var i sort og hvidt ligesom de mennesker, der blev skrevet om, fortalte Birger Nygaard i sit foredrag. Det rørte mig at tænke på, at nok er vi forskellige i hudfarven, men vi er alle mennesker; en del af skaberværket. Derfor har vi alle sammen lige stor værdi.

Allan Jagd Esmarch Først og fremmest fik jeg mødt og genopfrisket nogle gamle bekendtskaber.

Og så fik jeg endnu engang et nyt perspektiv på Mission i Afrika gennem Birger Nygaards foredrag. Vi står i en ny situation, hvor centrum for den kristne kirke ikke længere er i Vesten, og det betyder, at vi må reflektere over, hvilke konsekvenser det bærer med sig for missionsorganisationerne i fremtiden.

Laurits Mosegaard Vibeke Follmann Mission Afrika Dag har givet mig en større forståelse for, hvad det er for nogle dynamikker, der er på spil mellem de forskellige generationer i Mission Afrika. Eksempelvis i måden vi er frivillige på i forskellige generationer.

Jeg tror, at viden om hinanden gør det meget lettere at samarbejde. Det er ekstremt vigtigt for samarbejdet at forstå, hvorfor vi er forskellige, og hvorfor vi arbejder forskelligt.

Det var et fantastisk foredrag med Birger Nygaard. Han havde nogle gode vinkler på Mission Afrikas udvikling gennem tiden og formåede virkelig at illustrere de problemstillinger, som missionsorganisationerne står i i dag. Det er lettere at se fremad, når vi forstår problemstillingerne.

Tak for en god og stemningsfyldt dag i Herning.

Vi ses til års- og repræsentantskabsmødet den 13. september 2014 på Diakonhøjskolen i Aarhus.

Du kan læse mere om Mission Afrika Dag og se eller gense hele Birger Nygaards foredrag ”Mission i en kompleks og umulig verden” i en video på www.missionafrika.dk.

Bed om, at SAT-7 må være med til at nedbryde fordomme mellem religiøse grupper i Afrika og Mellemøsten.

SAT-7 Bed om, at SAT-7 må få visdom til at skabe gode programmer, der giver et troværdigt og sandt billede af kristendommen.

Bed for generalrådgiver Johnson Mbillah, der står i spidsen for PROCMURA. Bed om, at han må få styrke og visdom til at lede organisationen.

Program for Kristen-Muslimske Relationer i Afrika (PROCMURA) Bed om, at arbejdet må fremme dialog og fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer i Afrika og Mellemøsten.

bejdspartnere

Bed for Mission Afrikas samar-

Fred og dialog

Juni

Mission Afrikas bedeplan sommeren 2014

Bed om styrke til alle de mennesker, der har mistet et familiemedlem i krigen. Bed særligt for børnene.

Bed for partnere og netværk i Danmark Bed om, at Mission Afrikas bestyrelse og ledelse må få inspiration og visdom til at lede Mission Afrika som et redskab i Guds mission.

Mission Afrikas bestyrelse Thomas Hansen Henning Bech-Larsen Jens Nielsen Signe Dorthe Voldby Hans Christian Krarup Poul Erik Knudsen Lilly Krarup Anne-Mie Skak Johanson Per Enggaard Haahr Axel Schmidt Mission Afrikas ledelses- og økonomiteam

Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone (ADB) Bed om, at freds-fodboldklubberne i landsbyerne fortsat må virke til konstruktiv dialog deltagerne imellem.

Bed om, at hiv/aids-projektet må være med til at hindre smitte og nedbryde fordomme i Sierra Leone.

Partnere og netværk i Danmark

Bed om, at relationen mellem Afrika InTouch og Mission Afrika må styrkes, så alle generationer bliver engageret i mission.

Bed om, Mission Afrika må være i stand til at styrke og engagere både nuværende og nye frivillige i mission.

Bed om, at Mission Afrikas mødeholdere må få visdom til at forkynde kristendommen på en ansvarlig og troværdig måde. Bed særligt om, at møderne må styrke interessen for mission i både Danmark og Afrika.

Genbrug Bed om, at genbrugsmedarbejderne gennem arbejdet må opleve sig selv som en del af Guds mission.

Bed om, at flere genbrugsmedarbejdere må møde kristendommen gennem ord og handling i de enkelte butikker.

Mission Afrikas genbrugsteam Claus Rosenbal Roed Lone Frøsig Villy Pedersen Hanne Hauge Andersen Anne Marie Rasmussen Kasper Pedersen

Efeserbrevet 6,14-15

Månedens bibelvers

Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.

KLIP UD

Maj Mennesker i nød Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika (EELRCA) Bed om fred og forsoning i Centralafrika.

Bed for krigens mange flygtninge. Bed særligt om, at de snart må kunne vende sikkert hjem igen.

Bed om, at kirkens medlemmer må få mod og styrke til at vise hjælpsomhed og solidaritet mod andre.

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) Bed for de nigerianere, der er flygtet fra den militante gruppe Boko Haram til Cameroun, og som nu opholder sig i flygtningelejre. Bed særligt om, at de snart kan vende sikkert hjem til Nigeria igen.

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) Bed om fred og forsoning mellem kristne og muslimer i Nigeria.

Luthersk Brødremission i Mali (MFLM)

KLIP UD

Bed om fred i Mali.

Kristian R. Skovmose Peter Fischer-Nielsen Carl E. Kristensen Anne Marie Rasmussen Inger Juhl Anette Drewsen

1. Johannesbrev 3,18:

Månedens bibelvers Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed.

KLIP UD

City Ministries i Jos Bed om, at gadebørnsarbejdet i Jos må virke til at sikre børnene en tryg fremtid.

Bed om, at de ansvarlige i arbejdet må være i stand til at omslutte børnene med sand kærlighed og tryghed.

Luthersk Brødremission i Mali (MFLM) Bed om, at gedeavls- og komposteringsprojektet i Dangassa fortsat må være en succes for beboerne i områdets landsbyer.

Bed om, at Radio Maga må bidrage til forkyndelse og oplysning af befolkningen i sendeområdet i det nordlige Cameroun.

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) Bed for den selvstændige NGO, CAPDI/EFLC, som varetager Brødrekirkens sociale og diakonale arbejde.

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) Bed om, at biavlsprojektet i Bonotem Stift må virke til at nedbringe fattigdommen i området.

Det Anglikanske Stift i Bo, SL (ADB) Bed for alle de kvinder, der deltager i Mothers’ Union’s læseklasser i Sierra Leone.

Bed særligt om, at kvinderne må blive udrustet til at kunne klare sig selv økonomisk.

bejdspartnere

Bed for Mission Afrikas samar-

Samfundsudvikling

Juli

Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.

Sådan er loven og profeterne.

Matthæusevangeliet 7,12:

Månedens bibelvers

Mission Afrikas partnerteam Carsten Bruhn-Lauritsen Thore Eklund Arngeir Langås Bitten Andersen

Bed og tak for Mission Afrikas kredse og regioner og for de menigheder, der støtter Mission Afrikas projekter og partnere.

Tak Gud for alle dem, der beder for Mission Afrika. Bed om, at Mission Afrika også i fremtiden må være omsluttet af forbøn.

Bed for partnere og netværk i Danmark

Konsulenter Ezaï Zra (EFLC) Pierre Moulna (MFLM) Dick Mbodwam (LCCN) Felix Samari (LCCN) George Makeen (SAT-7) Edward Luseni (ADB) Etienne Dembele (MFLM/EFLC/EELRCA)

Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika (EELRCA) Bed om, at medarbejderne ved Mor-barncentret i Bohong må få kraft og styrke til at fortsætte sundhedsarbejdet i området trods krigens store ødelæggelser.

Nemuel Babba (LCCN) André Golike (EELRCA) Robert Goyek (EFLC) Emmanuel Tucker (ADB) Terence Ascott (SAT-7)

Biskopper, kirkeledere og ledere af partnerorganisationer:

Luthersk Brødremission i Mali (MFLM) Bed om, at kirkens søndagsskoler må forkynde det kristne budskab på en troværdig og ansvarlig måde.

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) Bed for undervisere og præstestuderende på Theological College of Northern Nigeria (TCNN) og Brønnum Lutheran Seminary (BLS). Bed særligt om, at de studerende må blive klædt på til at virke som troværdige og ansvarlige vidner og ledere.

Det Anglikanske Stift i Bo, SL (ADB) Bed om, at projektet Teologisk Førstehjælp må blive en succes, så kirkerne i Bo Stift kan blive styrket med dygtige og vise ledere. Bed særligt om, at de studerende i Teologisk Førstehjælp må blive velsignet med viljestyrke, villighed og udholdenhed i undervisningen.

Fælles Kristen Mission i Vestafrika (JCMWA) Bed om, at JCMWA må få kraft og styrke til at udbrede evangeliet om Jesus Kristus til fulanerne.

bejdspartnere

Bed for Mission Afrikas samar-

Evangelisation

August

Mission Afrikas bedeplan sommeren 2014

Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal.

Kolossenserbrevet 4,2-4

Månedens bibelvers

Bed om, at flere genbrugsmedarbejdere må møde kristendommen gennem ord og handling i de enkelte butikker.

Genbrug Bed om, at genbrugsmedarbejderne gennem arbejdet må opleve sig selv som en del af Guds mission.

Bed om, at endnu flere frivillige kræfter må få lyst og mod til at indgå i arbejdet.

Tak Gud for alle de frivillige, der gør et stort stykke arbejde for at føre Mission Afrikas visioner ud i livet i både Danmark og Afrika.

Bed for Mission Afrikas partnere og netværk i Danmark

De udsendte medarbejdere Anne Karin og Peter Michael Lauritzen samt børnene Johanna og Jonathan Ingelise og Regin Benner Anna og Thomas Lindbock Mette og Alex Bjergbæk Klausen

Johnson Mbillah (PROCMURA) Monday Zock (City Ministries) Thomas Magadji (JCMWA) Pierre Moulna (MFLM)

KLIP UD

Nr. 2—2014

Side 9

Re leksion:

Når projekter bliver til levende sten Af Pia Skovmose Jensen En fredag på en rødstøvet vej fra Bo l Kangahun i Sierra Leone sad jeg og kiggede ud gennem bilens vindue.

Der var mange ng, der kunne fange øjet: Børn, hy er, bananpalmer og en rød støvsky, der dækkede alt. På et dspunkt dukkede der en blå traktor, en Ford, op gennem det røde støv.

Den var halvt begravet i sandet, manglede et forhjul, og forpar et var ødelagt. Den lå der som gravstenen over et projekt, der var mislykket. Spørgsmålet er, hvorfor denne traktor ikke arbejdede på marken i stedet for bare at synke længere og længere ned i sandet. Hvad var der gået galt?

kirker i s et i form af læglæsere, diakoner og i sidste ende præster med en god teologisk baggrund. Det er der i høj grad brug for, da mange præster mistede livet under bor‐ gerkrigen, og uddannelsessystemet blev lintetgjort. Det betyder, at mange yderkants‐menigheder i øjeblikket sjæl‐ dent får besøg af en præst, og at gudstjenesterne o e fo‐ restås af mennesker uden et grundlæggende kendskab l kristendommen. Derfor er det dejligt at mærke den glæde og ihærdighed, som den anglikanske kirke i Bo s har i forhold l netop Teologisk Førstehjælp. En glæde og ihær‐ dighed, der tydeligvis udspringer af, at det er et projekt, som Mission Afrikas partner i høj grad har brug for.

Traktoren er helt sikkert givet af velmenende menne‐ sker, der af et godt hjerte og med den bedste vilje har ment, at den tradi onelle hakke skulle udski es med noget mere effek vt. Men i et projekt er det ikke nok at Det andet projekt, kvindelæsegrup‐ skaffe en traktor og sende den l perne, hvor kvinder i alle aldre lærer Afrika med et ”værsgo”. Det er Stoltheden over at få mulighed for at læse, er også et ønske fra den ang‐ også nødvendigt at uddanne en at lære at læse og skrive var ikke likanske kirke i Bo s , da omkring mekaniker, der kan vedligeholde 75 % af kvinderne ikke kan læse og og reparere traktoren. Og så skal l at tage fejl af. skrive. Flere dyg ge kvinder fra Bo, det sikres, at der kan skaffes re‐ blandt andet Katumu Fonnie og Eve‐ servedele l lige netop den speci‐ lyn Tucker, er solide hjørnesten i projektet og rejser rundt fikke traktor. Men først og sidst så skal modtageren på ikke al d farbare veje for at undervise og vejlede de kunne se, at det er ny gt og værdifuldt med en traktor. øvrige undervisere. At det lykkes, så vi eksempelvis i lands‐ Alle organisa oner har helt sikkert gravsten som Ford‐ byen Gbongiema, hvor glæden, da netop disse kvinder traktoren over projekter, der ikke er lykkedes. Velme‐ ankom sammen med os, ikke var l at tage fejl af. Bedst nende projekter, som i vores kontekst synes at give var det imidler d, da en kvinde fra læsegruppen i landsby‐ mening, men som måske ikke gør det for partneren i en tog ordet og fortalte, at hun før i den aldrig havde del‐ Afrika. Derfor er der også mange faktorer, der skal gen‐ taget i noget, fordi hun var flov over ikke at kunne læse og nemtænkes, før et projekt sæ es i gang. skrive. ”Men nu,” sagde hun, ”deltager jeg i alt, hvad jeg Ressourcerne l et projekt skal naturligvis være l ste‐ bliver inviteret l.” Og stoltheden over at få mulighed for de, og dere er skal det diskuteres med partneren, at lære at læse og skrive var ikke l at tage fejl af. hvordan udførelse, vedligeholdelse og videreførelse af For mig at se er det to vellykkede projekter, fordi det er projektets resultat skal være. Vig gst er, at vi ikke kom‐ ideer, der er kommet fra partnerkirken selv, og ideer, der mer og presser et projekt ned over en partner, som er udviklet som et samarbejde mellem kirken og Mission partneren ikke selv kan se meningen med, for så ender Afrika. Med respekt for hinanden. det som traktoren: Til ingen verdens ny e.

Præcis sådan bliver projekter l levende sten i kirken og På mit besøg i februar 2014 i det anglikanske s i Bo ikke gravsten. så jeg to projekter, der for mig ser ud som vellykkede Pia Skovmose Jensen besøgte Sierra Leone på en privat rejse i februar projekter. Det første er projektet Teologisk Førstehjælp.

2014. Hun arbejder som sognepræst ved Grædstrup Kirke og er dligere Her uddannes teologisk hjælp l de små anglikanske medlem af Mission Afrikas bestyrelse.

Side 10

Nyt til baglandet

Sko og andre skikke Af Regin Benner

Audu og Babatunde er to af vores ph.d.studerende, der skal på et forskningsophold i Danmark i tre måneder til efteråret.

Anledningen er, at Mission Afrika har foranlediget en aftale mellem TCNN (Theological College of Northern Nigeria) og Københavns Universitet, der går ud på, at de to studerende fra Nigeria kommer til København i tre måneder for at deltage i et specielt tilrettelagt kursus. På længere sigt er det så også meningen, at danske teologistuderende skal til TCNN.

I forbindelse med Audu og Babbatundes Danmarks-tur har vi aftalt, at jeg skal lære dem lidt om Danmark; om skikke og kultur. Det begyndte denne eftermiddag:

Skoene ”I behøver ikke at tage skoene af,” sagde jeg til Audu og Babbatunde, da de kom ind i vores hus. ”Åh. Det er ikke noget problem, vi kan sagtens tage skoene af,” svarede Audu.

Vi har et lille gulvtæppe under vores sofagruppe. Ellers er gulvet et cementgulv. Det er skik her, at nigerianerne kommer ind med sko på. Men før de går ind på tæppet, sætter de skoene. Min private mening er, at jeg hellere vil have støv på tæppet end lugten af sure tæer.

Men det er svært at gå imod andre menneskers skikke.

For én gangs skyld var bolden imidlertid i min ende af banen, da de var kommet for at lære lidt om skik og brug i Danmark. Så jeg demonstrerede med store armbevægelser, hvor overraskede folk i Danmark ville blive, hvis de satte skoene ved siden af sofaen. ”Undtagen lige, hvis der er mudder og snavs på skoene,” sagde jeg, ”så tager man dem af, men man sætter dem ude i gangen, hvor man kommer ind”.

Audu og Babbatunde morede sig rigtig meget over sådan en kulturforskel.

Dog må jeg indrømme, at det kan være svært at se, om nigerianere morer sig, fordi de er flove, eller fordi de synes, tingene er morsomme. Heldigvis var det morskab denne gang; det kunne jeg se på deres øjne.

Husk kvinderne i Danmark ”Wauw,” sagde Babatunde efter sko-forklaringsseancen, ”så er undervisningen allerede begyndt”. ”Den begyndte faktisk allerede, da I kom ind,” sagde jeg.” Jeg rakte jer hånden og præsenterede mig. Jeg ville se, hvordan I reagerede. Men det klarede I fint.”

Her skal jeg bemærke, at nigerianske mænd gerne hilser ved at give hånd. Men de giver ikke hånd til kvinder. Jeg er ikke sikker på, det er noget, de tænker over eller lægger noget i; men jeg måtte fortælle dem, at i Danmark vil kvinderne blive noget overraskede, hvis de kun giver hånd til manden.

Det, synes de også, var interessant at høre; det sagde de i hvert fald.

Så begyndte vi at drikke kaffe. I Nigeria spiser man, eller man drikker kaffe hurtigt. Og så ryddes tallerkener og kopper ud. Bagefter snakker man. ”Sådan er det ikke i Danmark,” fortalte jeg. ”Vi kan godt sidde og spise eller drikke kaffe i en time eller mere.” ”Meget interessant,” sagde Audu. ”Meget interessant. Det giver også et godt socialt fællesskab”. ”Netop,” svarede jeg.

En kulturbrøler Nu kommer vi så til en af mine største ”kulturbrølere”. Den hænger ved mig selv nu, hvor vi har været i Afrika i mere end 20 år.

Når man kommer på besøg hos nigerianerne, spørger de ikke, om man vil have kaffe eller mad. Hvis man ankommer til spisetid, så kommer de bare med en tallerken mad. Ligesådan med kaffe eller te; sådanne varer bliver blot bragt ind og sat foran os.

Jeg har desværre sparet mange kopper te og kaffe, for min ”kulturbrøler” består i, at jeg spørger folk: ”Vil du have kaffe/the?” ”Nej tak,” kommer svaret prompte. Det er ikke, fordi de ikke vil have kaffe eller te – eller hvad det end er, man spørger dem om.

Nr. 2—2014

Men det er ikke høfligt at sige ”ja tak”.

Nu måtte jeg så til at fortælle mine to gæster, at når de kommer til Danmark og bliver inviteret ud, så vil danskerne spørge: ”Vil du have kaffe?” ”Og,” sagde jeg, ”hvis I siger ”nej”, så får I ikke noget. Sådan er nu vores skik. Vi regner med, at folk siger, hvad de mener”. ”Hvis I kommer besøg hos en englænder, så vil vedkommende hælde kaffen op i en kop til jer og blande sukker og fløde i, før de serverer det for jer. Sådan gør vi ikke i Danmark. Folk skal selv have lov til at tage det sukker og den fløde, de har lyst til. Når der bliver sagt ”værsgo”, så regner vi med, at gæsterne tager, hvad de vil have.” ”Meget interessant,” sagde Audu, ”meget interessant”.

Vi havde en vældig spændende samtale om mange ting, og vi morede os meget.

Side 11

Jeg fortalte dem, at de fleste danskere forstår og taler i hvert fald lidt engelsk. ”Men det vil da være fint, om I lærer nogle få ord og hilsner”.

Så begyndte jeg at lære dem et par ord. Det første ord var ikke så pædagogisk valgt. Jeg tænkte, jeg ville finde et ord, der lå tæt op ad det engelske ord. ”A door,” sagde jeg, ”det hedder ”dør” på dansk”. ”Nemt,” sagde Audu: ”Dor, dor, dor”. Babatunde sagde: ”Dar, dar dar”.

Jo, det danske sprog er nemt at lære...

Mød de to ph.d.-studerende Audu og Babatunde på års- og repræsentantskabsmødet på Diakonhøjskolen i Højbjerg den 13. september 2014.

Det svære sprog ”Får vi lært jeres sprog?” spurgte Babatunde.

Nigerianere er meget dygtige til at lære sprog. De lærer det ikke via grammatik, som vi foretrækker. De hører, de lytter, og de taler.

Støt Ingelise og Regin Benners arbejde på TCNN og Mission Afrikas arbejde med teologisk uddannelse i Afrika. Send en gave til reg.nr. 5061 kontonr. 1060018. Mærk gaven med projektnummer 3012

BLÅ BOG: Navn: Joseph Audu Reni (Audu) Født: 31. januar 1958.

Civilstand: Gift og far til to sønner. Desuden har han og hustruen haft adskillige plejebørn gennem tiden.

Uddannelse og arbejdsliv: Har modtaget undervisning på følgende tre højere læreanstalter i Nigeria: Baptist Theological Seminary (teologi), Theological College of Northern Nigeria (teologi) og Ahmadu Bello University (teologi). Audu har blandt andet arbejdet som præst i fire nigerianske kirker.

Forskning: Audu arbejder i øjeblikket på et ph.d.projekt i Kirkehistorie ved Theological College of Northern Nigeria.

Bonusinfo: Audu skriver, at han glæder sig til at komme til Danmark i efteråret og møde Mission Afrikas venner i Danmark. Desuden ser han meget frem til gode og lærerige oplevelser ved Institut for Kirkehistorie og Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Navn: Babatunde Ogunlana Født: 1. december 1972.

Civilstand: Gift med Dorca Ogunlana, der arbejder som lærer i Nigeria Uddannelse og arbejdsliv: Har modtaget undervisning fra følgende højere læreanstalter i Nigeria: Ladoke Akintola University of Technology (BA i Anvendt Matematik), Nigerian Baptisk Theological Seminary (teologi) og Theologial College of Northern Nigeria (teologi). Babatunde har blandt andet arbejdet som forelæser i bibelske studier og mission på Baptist Theological Seminary, Kaduna.

Forskning: Babatunde arbejder i øjeblikket på et ph.d.-projekt med titlen: ”Inspiration in the Relationship between Hammurabi’s Law Code and the Book of Covenant”.

Afsender: Mission Afrika | Lyseng Alle 15A | 8270 Højbjerg

Års– og repræsentantskabsmøde lørd ag den 13. september 2014 Mission Afrikas års- og repræsentantskabsmøde anno 2014 afholdes på Diakonhøjskolen i Højbjerg lørdag den 13. september 2014. Dagen kommer til at byde på vigtige drøftelser, inspirerende indslag, godt fællesskab og forhåbentlig dig!

Bestyrelsesvalg På repræsentantskabsmødet den 13. september skal der vælges tre repræsentanter til bestyrelsen.



Henning Bech-Larsen (næstformand) er på valg, da valgperioden udløber. Han modtager genvalg.

Glæd dig til:



Nyt fra aktiviteter i Danmark, Afrika og Mellemøsten



Afstemning om lovudvalgets arbejde

Hans Christian Krarup er på valg, da valgperioden udløber. Han modtager ikke genvalg.

Per Enggaard Haahr er på valg, da valgperioden udløber. Han modtager genvalg.

Et inspirerende foredrag ved Olu Robbin-Coker, psykolog og bestyrelsesmedlem i Afrika InTouch

Kandidater til bestyrelsen kan opstilles af repræsentantskabet og skal have mindst ti stillere, som i 2013 har støttet med mindst 1.000 kroner. Navn og stillerliste indsendes til sekretariatet senest den 1. maj 2014.

Festlige musikalske indslag

Forslag til repræsentantskabsmødet

Sær allerede nu kryds i kalenderen.

Den 1. maj er der frist for indsendelse af forslag, der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet.

Gæster fra Mission Afrikas partnere

Blev du ligesom Pia Skovmose Jensen begejstret for de gode resultater, som kvindelæsegrupperne og Teologisk Førstehjælp i Sierra Leone giver (se side 9)? Vær med til at få Mission Afrikas samarbejde med partnerne i Afrika til at blomstre ved at give en god gave via girokortet. Husk du kan trække beløbet fra i skat ved at oplyse dit CPR-nummer til sekretær Anne Marie Rasmussen på tlf: 8672 5050.