Issuu on Google+

1

December 2013 nr.

Tema:

Nye tider Nye roller

Interview med Niels Henrik Arendt

Kristendommen findes i mange modeller Side 3

Fest for både fortid og fremtid Glimt fra 100-års jubilæum i kirken i Nigeria Side 6-7

Danske briller giver nyt syn i Afrika Side 11

6


2 Kort nyt

Mission Afrika, nr. 6 2013

I ØVRIGT Guds kærlighed i ord og handling Julen står for døren. Ganske snart kan vi igen fejre, at Gud udsendte sin søn til verden. Til sine disciple sagde han, at som Faderen havde udsendt ham, således sendte han også dem. Jesus selv er modellen for kirkens missionærer. Kirken har af Jesus fået betroet et budskab, som skal rækkes videre til verdens

Lærerne i skole Af Maria Haahr, supporterkoordinator

ende. Hvordan gør vi så det?

Udviklingsgrupperne har selv ansvar for at holde regnskab med midlerne i projektet, og

Mission Afrika/Sudanmissionen har gennem

Normalt står de selv foran tavlen, men

et vigtigt næste skridt i projektet er derfor,

tiderne udsendt flere end 400 missionærer.

en weekend midt i november sad de

at deltagerne lærer mere om effektiv forret-

Vi er også med til at udsende mennesker fra

seks læseundervisere fra udviklings-

ningsdrift og god regnskabspraksis. Til dette

syd til syd, for ikke at nævne volontører og

projektet i Dangassa i Mali selv på sko-

er det afgørende at kunne læse og regne,

pendlermissionærer.

lebænken.

og derfor er der brug for koncentreret un-

Ja, hvad er egentlig en missionær? Det er

Mere end geder og gødning

en, som er udsendt med det formål at ræk-

Projektet i Dangassa er bygget op omkring

De enkelte grupper tilrettelægger selv un-

ke evangeliet om Guds kærlighed videre i

udviklingsgrupper i de seks deltagende

dervisningen, så det harmonerer med de

ord og handling. Det kan gøres på mangfol-

landsbyer, som hjælpes i gang med gedeavl

mange andre opgaver, som landsbylivet i

dige måder.

og produktion af gødning. Skoleundervis-

Mali byder på, dog mindst to timer om da-

Men kan vi være et missionsselskab uden

ning er også en vigtig del af projektet, for

gen, minimum fem dage om ugen. Delta-

eller med få folk udsendt her fra os i nord?

det kræver gode kundskaber at styre økono-

gerne har også besluttet selv at bidrage

Det vil jeg nok mene, vi kan. Men dog kan

mien i grupperne og sikre, at deltagerne kan

økonomisk for at sikre, at undervisningen

der nemt gå noget værdifuldt tabt for for-

tjene penge på salg af gødningen. Samtidig

kan fortsætte ud over projektperioden, som

bindelsen og fællesskabet mellem nord og

giver det at kunne læse, skrive og regne nye

slutter i marts 2014. En intensiv indsats og et

syd. Vi har brug for at bevare den gode og

muligheder for deltagerne, hvoraf mange er

klart formål med undervisningen giver moti-

tætte kontakt for til stadighed at være op-

kvinder, som nu selv kan tilegne sig ny vi-

verede deltagere og gode resultater.

dateret på hinandens tankegange og kultur.

den, bedre stå fast på egne rettigheder og

Udsendinge er som broer ad hvilke forstå-

hjælpe deres børn i skolen.

dervisning.

else, indleven og inspiration kan bevæge sig begge veje.

Masser af undervisning

Derfor vil bestyrelsen stadig gerne have folk

På weekendseminaret lærte underviserne

fra Danmark hos alle vore partnere. Der kan

mere om, hvordan man bedst tilrettelæg-

være forhold, der i perioder forhindrer det.

ger undervisningen, så den harmonerer

En hindring kan også være vores egne tan-

med projektets andre aktiviteter, og disku-

kegange om, hvad en missionær skal være

terede metoder og undervisningsteknikker.

GLÆDELIG JUL MALI Mission Afrika sætter i denne juletid særligt fokus på de fremskridt, som udviklingsprojekterne i Mali og landets små kristne menigheder oplever. Støt udviklingen ved at indbetale en gave på reg.nr. 5061, konto 1060018, mærket ”projekt 2120”.

og gøre. Så vi må være opfindsomme og innovative og ikke opgivende. For som Fade-

Formand: Sognepræst Thomas Hansen

ren sendte sin Søn Jesus Kristus til verden,

Generalsekretær: Kristian R. Skovmose, tlf. 8672 5050

sådan er hans kirke sendt ud i verden som lys i mørke tider.

Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

Thomas Hansen

Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24

Bestyrelsesformand

Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A

Redaktion: Maria Haahr (ansv.), tlf. 8672 5050 Korrektur: Bodil Haunstrup Layout: Orla F. Møller, tlf. 8672 6055 Tryk: Videbæk Bogtrykkeri, Videbæk Oplag: 8500.

8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159

Fotos: Hvor intet andet er anført, er fotos taget af Mission Afrikas medarbejdere.

Mail: ma@missionafrika.dk • www.missionafrika.dk

Forsidefoto: Nigeriansk ungdomskor med portrætter af

Giro: 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

missionær Niels H. Brønnum. Foto: Felix Samari.


3 Interview

Mission Afrika, nr. 6 2013

Kristendommen findes i mange modeller

Fakta Niels Henrik Arendt Sognepræst i Staby og tidligere biskop over Haderslev Stift. Udsendt til Sierra Leone 1985-87 som

Af Maria Haahr, supporterkoordinator

en tjenende funktion i de kirker, som findes

teologisk rådgiver for den afrikanske dia-

Danskerne findes i mange modeller –

i forvejen.”

logorganisation PROCMURA.

sådan lyder det i en højskolesang, og

Formand for Det Lutherske Verdensfor-

på samme vis fortæller præst og tidli-

Det betyder ikke, at der ikke er brug for

bunds komite for mission og udvikling.

gere biskop Niels Henrik Arendt, at han

missionærer længere, men at udsendel-

I 2014 volontør ved Teologisk Første-

vendte hjem fra sit eget missionærop-

sesperioderne bliver kortere og mere spe-

hjælp-projektet i Sierra Leone.

hold med en tydelig oplevelse af, at kri-

cialiserede med fokus på særligt teologisk

stendommen findes i mange modeller.

uddannelse og administration, som er to

ret påvirket af missionssynet, og her er der

områder, hvor vi fra de gamle kirker i Nord

i løbet af de senere år sket en bevægelse

At kirken altid må være kirke på sin egen

stadig har noget at bidrage med i forhold til

væk fra den afstandstagen, som tidligere

folkelige sammenhængs vilkår, betegner

de unge afrikanske kirker.

har præget nogle dele af kirken herhjemme,

Niels Henrik Arendt i dag som sin vigtigste

fortæller Niels Henrik Arendt: ”I dag kan vi

erfaring fra den missionærtid, som nu ligger

Kommunikationsrevolutionen

jo i alle hjørner af folkekirken, også hos folk,

mere end 25 år tilbage. Interessen for mis-

Internettets og mobiltelefonernes store

der før ikke ville have talt om mission, nu

sion og missionærernes rolle i kirken er dog

udbredelse, også i Afrika, har gjort dette

blive enige om, at mission er kirkens op-

i allerhøjeste grad stadig levende, og derfor

muligt. Niels Henrik Arendt beskriver ud-

gave. Så fordommene om mission findes

er det også med ærgrelse, at han kan kon-

viklingen sådan:” I gamle dage var det mere

nok mest hos folk, der ikke har fået opda-

statere, at langt fra alle hjemvendte missio-

ensomt at være missionær. Når man først

teret deres forståelse af, hvad kirkens væ-

nærer oplever, at deres erfaringer fra mødet

var taget af sted, så måtte man gøre sig sine

sen er.” Han fortsætter: ”Jeg synes ikke, at

med de unge afrikanske kirker interesserer

egne erfaringer. Da vi var

folkekirken herhjemme.

i Sierra Leone i midten af 80’erne, var vi i virkelig-

man skal skamme sig

I dag er man nærmest i daglig kontakt med familien og missionsselskabet. Man har mulighed for at reflektere sammen, og derfor kan man hurtigere komme i gang.

over at sige, at kristendommen er en tro, der

Den romantiske forestilling

heden meget afskåret

En del af forklaringen er ifølge ham, at op-

fra det øjeblik, vi forlod

fattelsen af missionærrollen ikke er fulgt

Billund

med virkeligheden: ”Den romantiske fore-

kunne gå flere måneder

stilling om missionæren, der kommer til et

uden forbindelse hjem.

sted, hvor kristendommen ikke findes, og

Der måtte vi selv fun-

så pludselig er den der, har ingen betydning

dere over, hvad der var bedst at gøre. I dag

ikke i en eller anden form for politisk kor-

længere. Kristendom-

er man nærmest i daglig kontakt med fami-

rekthed holde op med at sige mission, men

men findes overalt,

lien og missionsselskabet. Man har mulig-

erobre ordet tilbage. Hvorfor ikke sige,

og de, som virker

hed for at reflektere sammen, og derfor kan

at ordet har en hoved-

som

missionærer

man hurtigere komme i gang.” Med andre

betydning, som er

i dag, har primært

ord kan man i dag nå det samme på kortere

en umistelig del

tid. Set med Niels Henrik Arendts øjne bety-

af det at være

der det også, at missionærrollen ændres: ”I

kristen, nemlig

gamle dage var det en livsopgave at være

at kristendom-

missionær, i dag kan man efter min mening

men er udad-

sagtens være missionær, selvom man kun

vendt?”

Lufthavn.

Der

er udsendt 14 dage, fordi man har en veldefineret opgave.” Niels Henrik Arendt hilser på PROCMURA’s leder Johnson Mbillah

En udadvendt tro Missionærernes arbejde har altid væ-

indebærer, at man er udadvendt og lader det kristne

budskab

tale

ind i sammenhænge, hvor det ellers ikke ville blive hørt. Man skal


4 Stort og småt

Mission Afrika, nr. 6 2013

Økonomisk update Den seneste tid har stået i budgetlægningens tegn og dermed en skarp prioritering mellem mange gode projekter og aktiviteter. Når det gælder indtægterne, så går det så godt med salget i genbrug, at et

Afskedsreception Vores controller Anders Bjørnkjær-

snacks og vil også benytte lejligheden til

Nielsen har fundet nyt arbejde og

at fortælle lidt om vores juleaktion, der

stopper derfor i Mis-

har fokus på udvikling og kirkevækst i

sion Afrika ved årets udgang.

Mali. Du er desuden velkommen til at sende Anders godt videre med en hilsen.

Kom og sig farvel til

Receptionen finder sted på Mission Afri-

Anders torsdag den

ka, Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg.

12.

december

kl. Alle er velkomne.

15.00-17.00.

overskud på 10 millioner kroner til Mission Afrika i 2014 er inden for række-

Vi serverer afri-

vidde, når man indregner den betyde-

kanske

og

Tilmeld dig senest den 9. december. Send en e-mail til ma@missionafrika.dk.

danske

lige momskompensation, som er mulig takket være en fortsat stor indsats fra butikskassererne. Næste års budget blev vedtaget på bestyrelsesmødet i november. Kristi Lutherske Kirke i Nigeria og Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun er stadig de største partnere regnskabsmæssigt set, men som noget nyt tildeles der i 2014 flere midler til SAT-7, sådan at tvstationen bliver den tredjestørste partner målt i kroner og ører.

Udpluk fra kalenderen

Anders Bjørnkjær-Nielsen, controller

Hellig Tre Kongers Fest

Køb årets mandelgave i afrikashop.dk

Tid: 5. januar 2014 kl. 10.30 Sted: Adventskirken Vanløse Arrangør: Mission Afrika, Mission Afrika Region Øst og Adventskirken. Efter gudstjeneste og frokost vil tidl. missionær Elisabeth Holtegaard fortælle om Kristi Lutherske Kirke i Nigerias 100-års jubilæum.

Kom til Mission Afrika Dag! Sæt kryds i kalenderen lørdag den 1. marts 2014 fra kl. 10-17, hvor der bliver afholdt Mission Afrika Dag.

Fork

læd

e1

AFRIKA

10.-

SHOP.DK

Dagen træder i stedet for baglandskonventet og er for alle, der gerne vil være med til at tænke med på Mission Afrikas fremtid. Birger Nygaard fra Folkekirkens Mission vil indlede dagen med et inspirerende oplæg om, hvordan vi kan være i mission

i den tid, vi lever Birger Nygaard i. Efterfølgende vil vi arbejde i grupper med forskellige aktuelle og vigtige temaer i Mission Afrika som for eksempel frivillighed, genbrug, projektgrupper og revidering af Mission Afrikas love. Vi er ved at finde et sted i Jylland, hvor arrangementet vil blive afholdt. Så snart programmet er på plads, vil det blive lagt ud på missionafrika.dk. Du kan dog allerede nu tilmelde dig ved at sende en e-mail til ma@missionafrika.dk.

Års- og repræsentantskabsmøde 2014 Tid: Lørdag d. 13. september 2014 Sted: Diakonhøjskolen, Højbjerg


5 Stort og småt

Mission Afrika, nr. 6 2013

Vi danskere kan indimellem være så fokuserede på effektivitet og handling, at vi fuldstændig glemmer vigtigheden af fællesskabet. Nogle gange tror vi, at det er projekterne, som binder os sammen og skaber fællesskabet. Sådan kan virkeligheden måske se ud i Danmark. Anderledes er det imidlertid i vores del af Afrika. Her er fællesskabet fundamentet, og projekterne en frugt af fællesskabet. Hvis noget skal lykkes, er det vigtigt at investere sin tid i fællesskabet. Set i det lys bliver al udenomssnakken og de alenlange anekdoter pludselig vigtige. For det er gennem dem, at vi lærer at forstå og sætte pris på hinanden.

At blive et ”vi”

Ulempen ved den danske model er, at vi nogle gange glemmer fællesskabet og hinanden i vores ihærdighed på at skabe et projekt. Ulempen ved den afrikanske model

Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, missionærer i Bo, Sierra Leone

er, at de nogle gange mister fokus, fordi fæl-

Mødet trækker ud. Den ene time tager den anden, og der er stadig mange punk-

lesskabet bliver et mål i sig selv.

ter på dagsordenen, som skal drøftes. Alle er ved at være trætte, men alligevel bliver der snakket udenom og fortalt alenlange anekdoter og diskuteret andre

Ejerskab

ting, som ikke har noget med mødet at gøre. Lunten bliver kortere og kortere,

I et sandt partnerskab må vi arbejde på at

efterhånden som blodsukkeret daler, og til sidst bliver alle enige om, at det nok

lande et sted midt imellem. Vi må skære ned

er bedst at udskyde resten af mødet til den følgende dag.

på den danske effektivitet og tage os tid til fællesskabet. Ejerskab opstår i fællesska-

Den nye missionsafdeling er i sin etable-

Fælles fokus

bet, og det er alene dér, at forskellige men-

ringsfase. Der bliver holdt møder hver må-

Lige nu handler det om at holde fokus på

nesker kan blive et ”vi”. Hvis et projekt skal

ned, mens der bliver arbejdet på at forbere-

det, som er vigtigt, men som vi indimellem

lykkes og blive bæredygtigt, er det vigtigt

de undervisningsmaterialer og lavet planer

glemmer i partnerskabet. Fokus skal ikke

at tage sig tid til alle anekdoterne og vokse

for undervisningen af præster og kateketer.

først og fremmest være på det konkrete

sammen i fælles frustrationer, fælles sorg

Vi er et team på fem, som er udvalgt af bi-

projekt, som vi er samlet omkring, fokus bør

og sidst, men ikke mindst, i fælles glæde og

skoppen, og der er nok af potentielle opga-

derimod være på fællesskabet som det vig-

begejstring.

ver at tage fat på i stiftet.

tige fundament for projektet.

Nødhjælp på vej Mission Afrika yder sammen med den lokale kirke nødhjælp til mennesker i Centralafrika, som er flygtet fra rebellers hærgen i området omkring Bohong, hvor kirkens Morbarn-center ligger.

og deres familier, som alle måtte flygte fra Bohong. Mission Afrikas nødhjælp er del af en større international indsats og støttes af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U). DMR-U yder også støtte til Mission Afrika og Brødrekirken i Camerouns fælles nødhjælpsindsats rettet mod nigerianske flygt-

Mange bakkede op om nødhjælpsappel-

ninge i Nordcameroun, tvunget på flugt af

len og gjorde det muligt at træde til med

Boko Harams angreb.

hurtig hjælp til kirkens medarbejdere

Maria Haahr

Flygtninge i Bouar, Centralafrika


6 100-års fest i Nigeria

Mission Afrika, nr. 6 2013

Fest for både fortid og fremtid Af Felix Samari, informationsmedarbejder, Nigeria, og Maria Haahr, supporterkoordinator

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) fejrede i oktober 100-års jubilæum med en storslået fest. Fortidens store personligheder, særligt kirkens grundlægger missionær Niels Brønnum, blev hyldet. Nutidens kirke blev fejret med stolthed over de resultater, der allerede er opnået, og nyfunden glæde ved at lade den traditionelle kultur være del af kirkens liv. Fremtiden var også rigt repræsenteret ved de mange unge, som deltog. Blandt de mange tusinde deltagere var børn og ældre, nigerianere og udenlandske gæster, nye medlemmer og folk, der er født ind i kirken. Hver især har de deres unikke historie at fortælle om dagene, hvor LCCN fejrede både fortiden og fremtiden. Her fortæller Felix Samari, informationsmedarbejder i kirken, sine højdepunkter:

I ugen op til den store fejring blev der holdt mindre fester i de forskellige stifter. Nigerias informationsminister Labaran Maku talte i Abuja. Han takkede kirken for at fremme fred og styrke uddannelsen gennem de gode missionsskoler helt tilbage fra gammel tid, og udtalte: ”I dag er LCCN en meget stærk støtte af demokratiet i Nigeria. Jeg vil gerne opfordre alle til at fortsætte med at bede for landet, for regeringen og hjælpe vores unge til at være produktive. LCCN har sat stemningen for næste års fejring af 100-året for sammenslutningen af Nord- og Sydnigeria i 1914.”

Fredag d. 4. ok to ber var scenen sat for en varmer e, mindre formel fejring, hvor alle stifterne var repræsenterede med traditionelle danse. En af danserne, Ruth Mus a, fortalte m ig dette: ”Vi viser og fejrer vores fo lks kultur. I Brønnums tid blev gæ ster til landsbyen mødt med sa ng og dans. I dag er vi i festhumør , og derfor er de r god grund til at da nse. Selvom vi har taget imod Kr istus, så elsker vi vores kultur og skikke, og de påvirker ikke vores religion eller tro på Kristus.”


7 100-års fest i Nigeria

Mission Afrika, nr. 6 2013

Det var så mange me nnesker til jubilæumsfe sten, at der på et tidspunkt ikke var mere mad at finde. All e madboderne havde udsolgt, og jeg måtte gå sulten rundt i Dems a på jag t efter noget at spise. Jeg snakkede med Saura Hasruna, som er studerende på Brø nnum Lutherske Sem ina rium, og han sagde: ”Her er så mange mennesker, jeg har ald rig set noget lignende. Prø v at forest ille dig om ti år, når kirk en har mere end fem millioner medle mmer, hvad skal vi så gø re, når vi skal holde kirkemøde? Vi må arbejde hårdt og forbe dre os på alle områder, ogs å de pra ktiske.”

LCCN har s at stemnin gen for næste års fejring af 1 00-året for samme nslutningen af Nord- og Sy dnigeria i 1 914. Nigerias info

rmationsmin

er, kristne og muslim det var alle, både rå m -o an um i /N I Demsa re kørte forb på . Selv folk, der ba gik re fo r de ad klar over, hv folkemængder å at se de store dg un e ikk e nn e folk hovedvejen, ku klistermærker, all gen. Biler med jrin fe af l de ve le. og bli m var over det he e fest tøj, Brønnu iklædt det særlig

ister

Lørdag aften fyldtes himlen af truende regnskyer netop som de unges sangkonkurrence gik i gang. Jeg blev på stævnepladsen for at tage billeder, og oplevede, hvordan de unge fortsatte, selvom det begyndte at regne. Det var fantastisk. De sang og dansede i regnen og blev ved og ved.


8 Nye tider nye roller

Mission Afrika, nr. 6 2013

En partnerkoordinator – hvad i alverden er det? Af Anne Sofie Bitsch, supporterkoordinator

de lokale nyheder fra partnerlandene Nigeria og Sierra Leone. Hvis jeg skal være

På kontoret i Højbjerg har vi hele tre

en reel sparringspartner, bør jeg simpelt-

af slagsen. Men hvem er de egentlig,

hen vide noget om den situation, som de

og hvad bruger de deres tid på? Vi har

lever i. Sådan kan jeg også være mest tro i

spurgt Carsten Bruhn-Lauritsen, der

min daglige forbøn.

siden 2010 har haft jobtitlen partner-

Rejseaktivitet er også en stor del af mit ar-

koordinator i Mission Afrika.

bejde. Rent fysisk forsøger jeg at besøge mine partnere to-tre gange årligt. Under

Hvad er en partnerkoordinator – helt kort fortalt?

disse besøg prøver jeg at lægge kontrolka-

I Danmark har vi en række visioner om, hvad

projekterne er fællesprojekter, hvor udfor-

sketten langt væk, så vi sammen forstår, at

vi som missionssel-

dringer løses i samar-

skab gerne vil. I Afrika

bejde.

har partnerne en række visioner om, hvad de gerne vil. Måske er der kun et ganske lille

overlap

mellem

disse visioner, og så koncentrerer jeg mig om at gøre de fælles visioner til virkelighed. Det kræver dialog og kulturel oversættelse – både den ene og an-

At gå til floden og hente vand er også en social aktivitet, som er vigtig for afrikanerne. Derfor kan man ikke bare installere en brønd og regne med, at den bliver brugt. Der skal tænkes kreativt, så de sociale behov også bliver opfyldt.

Sidst, men ikke mindst, skal jeg i dagligdagen også bruge tid på at være i tæt forbindelse med de kollegaer i

i forhold til at virkeliggøre og materialisere

Højbjerg, der står for

ideer og tiltag. Og at sådanne ressourcer er

kommunikations-

mindst lige så vigtige som mønter.

og

netværksopgaverne, så vi kan få formidlet,

2) Empati. Det er vigtigt, at man er i stand til

hvilke

at forstå mennesker i andre livssituationer.

aktiviteter

vi

bruger givernes penge

Ellers er det umuligt at lave fælles aftaler.

til. Og så ville jeg gerne

3) Kreativitet. Man skal have evnen til at

have tid til at netværke

tænke utraditionelt. Mennesker i forskel-

mere med andre orga-

lige kulturelle sammenhænge har forskel-

nisationer, der sidder

lige udgangspunkter, og derfor må man ofte

i lignende situationer.

tænke ”ud af boksen”. For eksempel handler

Jeg tror, det er eks-

et brøndprojekt jo ikke bare om sygdomsbe-

tremt vigtigt at kunne

kæmpelse i Afrika. At gå til floden og hente

nen er ekstremt vigtige arbejdsredskaber

hente inspiration til arbejdet for at gøre det

vand er også en social aktivitet, som er vig-

for en partnerkoordinator. Dels bruger jeg

på den bedst mulige måde.

tig for afrikanerne. Derfor kan man ikke bare

den vej.

Hvad laver en partnerkoordinator på en typisk arbejdsdag?

Carsten Bruhn-Lauritsen

Mailboksen og telefo-

installere en brønd og regne med, at den

meget tid på at tale med partnerledelserne i lægning, dels taler jeg med dem, der reelt

Hvilke personlige egenskaber er vigtige at have?

udfører projekterne. Jeg forsøger at være i

1) Ydmyghed. I realiteten er det sådan, at

dialogisk kontakt med både ledelse og ”sol-

det er os danskere, der har de største øko-

dater” fra alle mine partnere mindst én gang

nomiske ressourcer i forhold til vores afri-

Kræver det en speciel uddannelse at blive partnerkoordinator?

om ugen.

kanske partnere. Det er min opgave at over-

Det er en vældig hjælp, hvis man har en el-

At udføre denne opgave ordentligt kræver

bevise de afrikanske partnere om, at det er

ler anden form for erfaring med at arbejde

desuden, at jeg dagligt følger intenst med i

dem, der har de menneskelige ressourcer

i andre kulturelle sammenhænge, så man

Afrika i forhold til budget- og aktivitetsplan-

bliver brugt. Der skal tænkes kreativt, så de sociale behov også bliver opfyldt.


9 Nye tider nye roller

Mission Afrika, nr. 6 2013

Fakta Ud over rejserne til Afrika og Mellemøsten består partnerkoordinatorarbejdet i en del mødeaktivitet. Her finder Anders Bjørnkjær-Nielsen, Carsten Bruhn-Lauritsen, Kristian R. Skovmose og Thore Eklund vej igennem komplicerede problematikker ved et møde på Mission Afrikas kontor i Højbjerg.

Mission Afrika har ansat tre partnerkoordinatorer. Carsten Bruhn-Lauritsen har ansvaret for partnerne i Nigeria og Sierra Leone. Thore Eklund er ansvarlig for partnerne i Cameroun, Mali og Centralafrika, mens Arngeir Langås arbejder med kristen-muslimsk dialog og er ansvarlig for partnerne SAT-7 og PROCMURA.

Hvad er det bedste ved arbejdet som partnerkoordinator? At være sammen med mennesker er så berigende – uanset om det er hjemme eller ude. Desuden holder jeg virkelig meget af at tale med afrikanerne, fordi de er så eminente til at bruge historiefortællingen, når de skal forklare ting. Jeg tror, historiefortællinger skaber refleksion og dybde i samtaler på en

formår at møde andre kulturer respektfuldt.

måde, som flytter mennesker rent

er så fantastisk at se, hvordan folk pludselig

mentalt. Man overvejer, mens man fortæl-

får livsgnisten tilbage; altså glimtet i øjnene.

ler. Det gør man ikke, når man skriver en

Eller at se en forældreløs dreng vokse op og

sms...

skabe sit eget firma, som jeg har set i Nigeria. Jeg tror virkelig ikke, man kan have et

Jeg mener ikke, at det nødvendigvis skal være en gammel mand, der sidder i det her

Bliver du aldrig træt?

job, men man skal helst have en forståelse

Nej! Arbejdet nytter jo noget. For omkring

for dels at arbejde i missionssammenhæn-

13 år siden sluttede en forfærdelig blodig

ge, dels at håndtere problematikker i tredje-

borgerkrig i Sierra Leone. Dag for dag har

verdenslande.

jeg fulgt den udvikling, der er sket siden. Det

mere privilegeret arbejde, end jeg har.

Både formelle og uformelle møder er en del af arbejdet. Her i samtale med Abujas biskop Benjamin Fuduta.


10 Unge danskere i Afrika

Mission Afrika, nr. 6 2013

Af Kristina Wedel, global fortæller, Afrika InTouch

Hvis man fra Bo bevæger sig mod øst ad god asfaltvej, kommer man til Sierra Leones tredjestørste by Kenema. Byens anglikanske kirke er her en katedral efter sierraleonsk målestok, fra 1909 og lyserød. Sidstnævnte arbejder præsten på at ændre til smørgul. Så er

delse af to af kirkens unge, læreren Fredrick

Krig og kridti Kenema

og organisten John. Uden at spørge os først

men rigtig god oplevelse. Lydniveauet var af

som følge af sin tro på Gud, fordi han som

lovede Fredrick sine elever, at vi hver især

og til ret ekstremt, især taget i betragtning

kristen vidste, hvad der var rigtigt og forkert.

ville komme og undervise en klasse om

at der kun var tre-fire i klassen, der turde

Da han blev fanget, tæsket og truet på livet

Danmark og det danske sprog dagen efter.

stille spørgsmål på engelsk. De lokale gloser

af rebellerne, stod han fast og ville ikke slut-

En udfordring vi gerne tog op, for selvfølge-

havde de dog ingen problemer med at lufte

te sig til dem, for det er forkert at slå ihjel.

lig skulle de to klasser med hver 50 elever

indbyrdes. For ikke at tale om antallet af pi-

Gruppens kommandant blev hentet og viste

vide, hvordan man på dansk siger ”Good

ger i klassen. Forældre i Sierra Leone satser

sig at være en skolekammerat. Mirakuløst

morning” og ”How are you?”.

først på drengenes uddannelse, så for at få

nok var hans reaktion ved synet af Fredrick:

fakta vist også på plads. Det interessante er jo, hvad vi lavede, så det kommer her. Første dag stod på sightseeing under le-

pigerne i skole har regeringen gjort de før-

”Du skal ikke være en del af det her – smut”.

Liv i klassen

ste skoleår gratis for pigerne og de næste

For Fredrick er der ingen tvivl om, at Gud

Klokken 9.00 dagen efter var vi klar til at un-

billigere. Der var kun lige omkring ti drenge

gav skolekammeraten få sekunders klarsyn

dervise de 20 min., vi havde aftalt. Klokken

i klassen og mange, mange fjantepiger. Så

den dag, som reddede hans liv.

blev imidlertid 11.00, før vi i højt humør for-

ja, det var til tider en udfordring at få alle

lod klasserne oven på en til tider støjende,

50 til at tie stille samtidig, men det meste af

Krig og kridt i Kenema – det var det mine to

tiden var de opslugte af at høre om det lille

dage primært gik med.

Den lyserøde katedral i Kenema

danske land i Europa.

Hjemme igen

Barske krigsminder En lukket indenrigs flyveplads og dårlige veje

Udover lige så langsomt at have væn-

var noget af det, der vidnede om krigens ra-

net os til det danske kølige vejr, har

seren i Kenema. En anden ting var minder-

Sarah, som også er global fortæller, og

ne, som blandt andre præsten og Fredrick

jeg siden hjemkomsten d. 3. oktober

delte med os. Jeg forstår slet ikke, hvordan

gjort de danske veje usikre for at for-

rebellerne var i stand til at gøre så forfær-

tælle både større og mindre grupper

delige ting mod deres landsmænd. Ganske

rundt om i landet om vores oplevelser

vist var de fleste rebeller meget påvirkede

i Sierra Leone og Guds virke der. Hvad

af stoffer, men hvordan kan et menneske slå

arbejdet ellers indebærer, beretter jeg

sin egen familie ihjel, sprætte maven op på

med mellemrum om på min blog:

en gravid kvinde, kappe hænderne af folk og

www.gfkristina.blogspot.dk.

værre ting, jeg ikke har lyst at nævne – hvordan kan et menneske handle så ondt?

Har du også lyst til at høre de globale fortællere, så ring på 60 82 18 63 eller

Gud gav klarsyn Fredrick fortalte, at han overlevede krigen

skriv til global1@afrikaintouch.dk.


11 Genbrug

Mission Afrika, nr. 6 2013

A G

E

Jubilæer

B

N

fundet frem og sat på næsen af den ældre

SSION AFRIK

Af Anne Sofie Bitsch, supporterkoordinator

MI

Danske briller giver nyt syn i Afrika

RU

G

herre. Derefter tog vi et billede og viste ham

Lemvig: 20 år d. 3. december

Mission Afrika Genbrug har doneret

kameradisplayet. For første gang i 70 år så

Århus Silkeborgvej: 15 år d. 4. december

hundredvis af brugte briller til Louis

Ibrahim Saidi sig selv – og verden udenom.

Aabybro: 25 år d. 6. december 2013

Nielsen. Men hvad sker der med bril-

Aldrig har jeg set så overvældende et smil”.

Snejbjerg: 20 år d. 10. december 2013

lerne, når de er afleveret hos optikerkæden?

Louis Nielsen bliver ved Selve ideen til brilleprojektet blev født i 2009.

”For det første er der næsten ingen optikere

”Egentlig er det uhyre simpelt: Et menneske

Under et inspirationsseminar fik ledelses-

i Tanzania. Slet ikke, når man kører uden for

i Danmark giver en brille til Louis Nielsen,

gruppen i Louis Nielsen præsenteret teorien

de store byer. Desuden er briller forbeholdt

og et menneske i Afrika bliver glad. Det er

om, at danskerne i kølvandet på finanskri-

folk med ret mange penge på lommen. Vi

medmenneskelighed på et meget lavprak-

sen ville blive bedre til at reflektere over,

kan derfor blive ved med at hjælpe i Tanza-

tisk niveau”.

hvordan man kan gøre noget for andre – og

nia i mange år endnu,” lyder det.

Sådan beskriver Tino Pedersen, kommuni-

mindre på, hvordan man kan forbruge mest

kationschef i Louis Nielsen, det brilleprojekt,

muligt så hurtigt som muligt.

som siden 2010 har sørget for bedre syn til

”Disse tanker satte gang i ”de små grå”. Vi

flere end 16.000 tanzaniere.

ville gøre en forskel, aktivere danskerne og

På papiret lyder det enkelt, og det er det så-

samtidig bruge vores professionelle faglig-

Siden 2010 har Mission Afrika Genbrug

dan set også. Men bag enkeltheden gemmer

hed,” siger Tino Pedersen.

leveret hundredvis af briller til Louis

der sig nogle fantastiske fortællinger om

I dag – fire år senere - har teamet fra Louis

Nielsens projekt ”Giv syn til Tanzania”.

mennesker, der får forvandlet deres liv. Og

Nielsen været i det 947.300 kvadratkilometer

På hjemmesiden www.tanzania.louis-

sådanne fortællinger kan vel næppe kaldes

store østafrikanske land 20 gange. Desuden

nielsen.dk kan du se fotos af de tanza-

enkle.

har man fået etableret et godt og nødven-

niere, der har modtaget brillerne.

digt samarbejde med den lokale optikerkæ-

Hos Louis Nielsen er de meget taknem-

Mr. Ibrahim Saidi

de Vision Plus, der altid følger teamet ud til

melige for alle de briller, som Mission

Hos Tino Pedersen har især én historie prin-

klinikkerne – og sørger for både tolkearbejde

Afrika Genbrug har doneret til optiker-

tet sig fast. Den begyndte i en tanzanisk

og reklamering.

kæden i løbet af de sidste år – og opfor-

lufthavn, da han selv og tre optikerkollegaer

Og Tino Pedersen lover, at den sidste flybil-

drer genbrugsbutikkerne til at blive ved.

skulle danne sig et overblik over de mange

let ikke er indløst endnu.

donerede genbrugsbriller, inden de rullede ud til sundhedsklinikkerne i landet med måleudstyr, briller og nødgeneratorer. ”Vi skreg af grin, da en abnormt stor brille med matteret glas blev hevet op af affaldssækken. Bagefter kiggede vi på hinanden og sagde: ´Den her brille finder vi aldrig en ejer til. Om vi så leder i hele Tanzania, finder vi ingen, der har brug for en plus 12’er´,” fortæller Tino Pedersen. Disse ord måtte de trække tilbage. ”To dage senere trådte den 70-årige Mr. Ibrahim Saidi ind i vores lille interimistiske synsklinik. Med udstyret målte vi ham til at have et syn på plus 13; altså en funktionelt blind mand. Vi huskede alle den voldsomme brille fra affaldssækken, der straks blev

Vi er gået til Louis Nielsen...

Aflever dine gamle briller i en genbrugsbutik og giv nyt syn til Afrika.


12 Julehilsen 2013

Mission Afrika, nr. 6 2013

Tak for d i engagem t ent i 20 13 K æ re v M a nge

en af M

is sion

Afrika

t ak for dit eng af. Ma a ge m e nge ha nt i de r læ t intern s t om for de det i b ationa t. Rig tig le mis s ladet M t m a nge i en ge ionsar is sion har s t ø nbr ug s bejde, A fr ik t a eller tet øko butik. som M på hje nomis is sion mmes k . En m Afrika id er en d y e n. U t r eflit tig D e t er allige a el s k a re fan t as f jer ha bakker tisk, og r bedt op som u d en d ig vil s m e d ar a m ar b bejder Juleev ejdet m e angelie e d t t aler o d e det sid n i p ar t n e m fred s te år s re i Afr på jord tid væ ika ikk e n. D e inden re t p r æ e v æ re s v æ r re forske g e mulig t t llige be er d e t af ufre . ikke all d, vold folknin e s te d g sg rup og krig er, der p er o g . Frede Midt i h n religiø ersker b re d e r ufrede se frak fred. M n har je sig, me tioner sionæ ali har n det v res for e r familie r b a re r n o b øn og le v e t r fo k unn e k s r t læ s har følt ø o t nge, net me te til M for tsæ , at vi h d hina is sion t te m e ar s t å e n d e n. Afrika d at fo met s a t b b r e a k t yd e t , mm en g dem y nde d at de s , når d til gud et kris og det e t var eks c a tne bu s tjene har giv s s m e ro u dskab v t e æ . Kvind r t . et dem nske m o g yd e M a nge e er har nye m en s oc isr bleve f å e t un ulighe ia l t in d d e ø d d r visnin bt. M e s at s. D er for S amm g i ge d nighed s amm e en m e en at s eavl, k er n e e d p ar t omp os r komkab e u enga g n er n e e re t o t d e vikling i Afrik ring og g leve a glæd . læsnin du g ø r nde tr er Mis g, o, der det mu s io n i både lig t. A fr ik a sig t o rd o g il også handli i 2014 nger b Med ø re d e r ak tiv t nsket o sig som at frem m en g m e en ringe i lædeli van d e g jul og t. Tak et vels fordi ignet n y t år. T homa s H ans en Bes t y r elsesfo Kris tia rmand n R . Sk ov m o s G en er e alsekre t ær


Mission Afrika #6 2013