Page 1

2014 #2

Sierra Leones stĂŚrke kvinder

Nigeria: et splittet land

Klumme: FortĂŚl mig noget nyt


MISSION AFRIKA mener

MOUSSAS MOTORCYKEL I landsbyen Dargala i det nordlige Cameroun bor Moussa Marcel. Moussa er en af den slags mennesker, som man ikke kan undgå at blive imponeret af. Imponeret af hans stærke tro og evne til at dele den med andre og ikke mindst imponeret af hans vilje til at sætte helt konkret handling bag ordene om at elske sin næste. Moussa har forstand på sygepleje, og hver dag kommer folk til ham med store og små helbredsproblemer. Kan han ikke løse problemerne selv, så følger han patienterne til det nærmeste sygehus. De første år foregik turen på cykel. 42 km. Hver vej. Trods et dårligt ben tog Moussa turen flere gange om ugen med en patient på bagagebæreren. Turen tager han stadig, men nu foregår den på den motorcykel, som kirken i Cameroun har kunnet udstyre ham med takket være støtten fra Mission Afrika. Moussas historie er i sig selv inspirerende, men jeg har valgt at beskrive den her, fordi den er et eksempel på, hvordan vi i Mission Afrika arbejder bedst: nemlig ved at understøtte de initiativrige lokale, som er i fuld gang i forvejen. Det var ikke Mission Afrikas ide, at Moussa skulle fungere som lokal sygetransport, men hans egen. På samme vis er det heller ikke Mission Afrika, der har fundet på, at Mothers’ Union i Sierra Leone skulle arrangere de læseskriveklasser, som du kan læse om her i bladet, men kirkens gæve kvinder selv. Vi må aldrig tage initiativet fra mennesker. Derimod skal vi gøre alt, hvad vi kan for at understøtte de stærke lokale kræfter, som allerede er i gang. Sådan når vi længst.

Af Thomas Hansen, formand for Mission Afrika

Mail: ma@missionafrika.dk • www.missionafrika.dk

Layout: Orla F. Møller, tlf. 8672 6055

Giro: 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Tryk: Videbæk Bogtrykkeri, Videbæk. Oplag: 8500.

Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24

Formand: Sognepræst Thomas Hansen

Forsidefoto: Sierraleonsk mor med barn på ryggen. Foto: Anne Sofie Bitsch

Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A

Redaktion: Maria Haahr (ansv.), tlf. 8672 5050

8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159

Korrektur: Bodil Haunstrup

Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

2

Mission Afrika, 2014 #2

Generalsekretær: Kristian R. Skovmose, tlf. 8672 5050


INDHOLD

Er det synd for mennesker, der lever i fattigdom?

S. 4-5

Det er aldrig sort/hvidt

Hvad bestemmer, hvilke sager du støtter?

S. 10-11

Mission Afriika bladet bringer denne gang

S. 12-13

debatter og dilemmaer fra en virkelighed med mange nuancer.

Kan håbløshed og optimisme eksistere side om side?

Er der noget at fejre? Nigeria markerer 100-års jubilæum som nation i skyggen af terrorangreb

S. 6-7 Mission Afrika, 2014 #2

3


Fattige ja, men ikke stakler

I vores hverdag i Sierra Leone udfordres vi ofte på, hvordan vi møder mennesker med helt andre livsvilkår end vores egne. For selvom vi set med danske øjne lever under simple forhold, er vi rige sammenlignet med vores naboer. Dette faktum mindes vi om gang på gang. En ting er sikkert: Værdigheden er livsnødvendig. 4

Mission Afrika, 2014 #2


Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, missionærer i Bo, Sierra Leone

Det er midt i Sierra Leones tørtid, og da områdets strømforsyning kommer fra vandturbiner i floden, får vi først strøm igen om nogle måneder, når floderne fyldes i regntiden. Vi skiftes til at stå op kl. 6 for at lukke nattevagten ud og venter derefter på, at solen skal stå op, så lyset kommer tilbage, da vi ikke kan tænde for elektrisk lys. Vi har vagt ved huset natten igennem og en ung hushjælp, der hjælper til og ellers sidder på terrassen og læser op på sine studier. Der er således folk omkring huset det meste af døgnet. Det er nødvendigt, da der er stor fattigdom i landet, og mange kunne fristes til at kravle over muren i søgen efter værdier i ly af mørket. Når regnen kommer tilbage og hamrer på bliktagene, er det ligeledes vigtigt med en vagt, da larm fra et indbrud ville drukne i regnens trommen. Set med danske øjne er vores livsførelse her i verdens næstfattigste land temmelig basal, men set med sierraleonske øjne er vi rige: Vi har tøj uden huller, sandaler, der ikke er i stykker, og mad nok til ikke at gå sultne i seng. Alle her mangler penge til disse og

Det er afgørende, at vores støtte ikke stækker de lokale handlendes muligheder for at

lignende grundlæggende ting, og det ville

skabe overskud og et godt livsgrundlag.

være let at falde for fristelsen til at stjæle fra os, der lever i sådan en rigdom; det ville jo ikke skade os i lige så høj grad, som det

ens børn kom hjem og fremviste almisser?

ville glæde de nye ejere. Men det ville dræbe

Værdigheden er livsnødvendig.

et samfund, hvis tyveri blev accepteret, og derfor er der høje straffe herfor. Indbrudsty-

Vi stiller krav

Mette og Alex Bjergbæk Klausen er ud-

ve rammes ofte af selvtægt: Når tyveri er en

I nogle lande er der lov imod at give penge til

sendt til Sierra Leone for Mission Afrika for

stor fristelse for alle, må handlingen straffes

tiggere. Skønt det lyder grusomt, og loven er

at samarbejde med Det Anglikanske Stift i

hårdt, for at ingen fristes over evne.

umulig at efterkomme fuldt ud uden at miste

Bo om uddannelse af ledere og teologer

sin egen menneskelighed, er der også noget

Almisser er ikke løsningen

på alle niveauer til at understøtte kirkens

rigtigt i den: Reducerer man mennesker til

vækst.

Det er svært at have nok, når folk rundt om

tiggere, tager man værdigheden og menne-

mangler. Samtidig ved vi, at vi ikke kunne

skeværdet fra dem og gør dem til passive

udrette noget, hvis vi sultede, og ingen ville

stakler. Der er intet så dræbende for et men-

høre på os, hvis vi gik i laser. Selv hvis vi fik

neske som at blive reduceret til en stakkel.

containere fyldt med mad og tøj hertil, så

En stakkel kan intet udrette selv. Det ene-

vi kunne dele ud til hele nabolaget, ville det

ste, en stakkel kan gøre, er at gå til. Derfor

alene hjælpe os; vi ville føle os som rene hel-

bekendtgør vi ofte for vore studerende, at

gener, men vi ville derved tage værdigheden

vi ikke har ondt af dem. De er ikke stakler

fra stolte hårdarbejdende folk og reducere

i vore øjne. Til gengæld har vi store krav til

dem til tiggere. Samtidig ville det tage livs-

dem. Vi forventer, at de slider i det og gør

grundlaget fra de små mad- og tøjboder, da

sig fortjente til den uddannelse de tager, og

ingen ville købe, hvad de kunne få gratis. Vi

som de selv har betalt for. De betaler kun en

deler ud, når vi har i overskud, men må altid

forsvindende lille del af udgifterne selv, men

passe på ikke at sætte folk i forlegenhed el-

det ændrer ikke ved, at de ikke får uddannel-

ler gøre dem til ofre for misundelse. Hvem

sen forærende og derfor med stolthed kan

ville ikke føle sig ydmyget og nedgjort, hvis

vise deres diplom frem til dimissionen.

Støt Teologisk Førstehjælp på reg-nr. 5061 kontonr. 1060018 mærk ”Projekt 3020”

Mission Afrika, 2014 #2

5


Nigeria Et land i splid med sig selv Af Clement S. Dachet, supporterkoordinator

Nigeria markerer i år 100-års jubilæ-

mange dødelige angreb. Selvom de har næ-

um som nation, men er der noget at

sten samme ideologi, kan man ikke sige, at

fejre? Clement Dachet, nigerianskfødt

den gamle gruppe er genopstået. Det er dog

teolog, tager her temperaturen på fød-

tankevækkende, at den samme landsdel

selsdagsbarnet Nigeria: Afrikas folkeri-

igen har født terrorisme. Er der noget sær-

geste nation, som på en og samme tid

ligt ved den måde, som man her fortolker

oplever buldrende økonomisk vækst

islam, der fører til terror?

og et stigende antal terrorangreb ud-

Meget tyder på, at Boko Haram i Nigeria

ført af landets egne borgere rettet

har forbindelser til lignende terrorgrupper i

mod deres landsmænd.

Nordafrika og Somalia, og udbrydergruppen

Den nigerianske regering afsluttede i februar 2014 det seneste års markering af 100-års jubilæet for samlingen af det område, som i

Book et foredrag med Clement og hør mere. Skriv til ma@missionafrika.dk eller ring på 8672 5050 og hør nærmere.

Anseru har stået bag flere bortførelser af udlændinge i nabolandet Cameroun. Så vidt jeg kan se, er der meget, der tyder på et stærkt netværk mellem Afrikas terrorgrupper.

dag hedder Nigeria.

Militærmagt er ikke nok

Midt i al virakken er den ubehagelige sandhed, at Nigeria er en nation plaget af blods-

lemlæstet eller dræbt. Angrebene har ikke

De seneste måneder er angrebene intensi-

udgydelser fra forskellige etniske-religiøse

været begrænset til kristne, også muslimer,

veret med over 500 dræbte i mere end 40

kriser, økonomisk og politisk ustabilitet og

som er blevet anset som for vestlige i deres

landsbyer, som nu føjes til statistikken over

voldelig opstand fra ekstreme religiøse

handlemåde, er blevet ramt. Det samme er

Boko Harams mange dødsofre. Der er en

grupper.

statsmagtens symboler såsom militærbaser

trist ironi ved, at stigningen sker samtidig

og politistationer og banker, der for Boko

med, at regeringen har erklæret undtagel-

Kampen mod alt vestligt

Haram repræsenterer vestlig kapitalisme.

sestilstand og sat militæret ind på jorden og

I de seneste år har gruppen Boko Haram,

Konflikten med Boko Haram er ikke en et-

i luften i tre af de områder, som anses som

der kæmper for en streng fortolkning af

nisk konflikt i modsætning til andre kriser i

arnesteder for Boko Haram.

Koranen og fremmer denne gennem jihad

landet. Gruppen ser ikke en bestemt etnisk

Militærkraft er dog ikke nok til at stoppe sel-

(hellig krig), stået bag terror i store dele af

gruppe som modstander, men ser alle, der

ve angrebene her og nu. Det er også nød-

det nordøstlige Nigeria. Med udgangspunkt

ikke lever op til gruppens værdier, som fjen-

vendigt at afsløre gruppens metoder, pen-

i modstanden mod vestlig uddannelse, de-

der og potentielle mål.

gemænd og rekrutteringsstrategier. Uden tvivl det sværeste og grunden til, at man

mokrati, kristendom og moderat islam har Boko Haram udført strategiske og symbol-

Netværk af terror

befinder sig i et dødvande i øjeblikket. Det

ske angreb for at understrege deres bud-

Boko Haram er den anden terrorgruppe,

er svært at gå diplomatiets vej med denne

skab. De har angrebet læreanstalter, slået

som stammer fra det nordlige Nigeria. I

gruppe, men samtidig er det tydeligt for en-

studerende ihjel og brændt bygninger ned til

1970’erne og 80’erne stod gruppen Maita-

hver, at militære midler ikke har kunnet løse

grunden. Kirker er blevet bombet og troende

sine, som betyder ”Dem der forbyder”, bag

konflikten alene.

6

Mission Afrika, 2014 #2


Fotos: Teyei Joel Pam

Symptom på en større krise Boko Haram er symptom på dybereliggende problemer i Nigeria. Landet har i årtier været plaget af dårlig regeringsførelse. Økonomisk krise har skabt en voksende befolkning af

YOBE

arbejdsløse unge. Etnisk og religiøst fjend-

KANO

skab ligger dybt rodfæstet i historien, og landets elite viger ikke tilbage fra at bringe

BORNO

KEBBI

dette i spil i kampen for magten.

KADUNA

Disse problemer er komplekse, og der er

BAUCHI

ikke nogen nem, hurtig løsning på dem.

ADAMAWA

Statistikkerne viser tydeligt, at Nigeria er et

PLATEAU

af verdens hurtigst voksende markeder, og man kan kun håbe, at dette på langt sigt fø-

NASSARAWA

rer til udviklingen af bæredygtig infrastruktur, som kan udrydde fattigdommen blandt almindelige mennesker.

Religion: problem og løsning Der er efter min overbevisning brug for en sammenhængende indsats for at komme Boko Haram til livs. Militæret kan gøre deres, det samme kan dialogarbejde, men det er ikke nok. Også landets religiøse ledere må komme på banen og ændre retorikken. Hadsk tale mod andre religiøse grupper må stoppe og erstattes af opfordringer til at holde fred. Samtidig er det ganske givet, at fattigdom og had mod et korrupt statsapparat, som mange føler sig udnyttet af, fører til en desperation, som for nogle bliver vejen ind i terrorgrupperne. Alle må tage deres del af ansvaret for at hele det splittede land.

Overblik Boko Haram ”Hotspots” og stater, som har befundet sig i undtagelsestilstand siden maj 2013 for at dæmme op for uroligheder og terrorangreb.

Øvrige dele af Nordnigeria, hvor Boko Haram har stået for angreb mod bl.a. kirker og politistationer.

Mission Afrika, 2014 #2

7


Levende

n o i t a r i p s in

Af Maria Haahr, supporterkoordinator

Når man anbringer fire camerounere midt i en vestjysk

musikinstrumenterne, og afslutningsvis fik vi lært en afrikansk

søndagsgudstjeneste eller i bandundervisningen på en

sang - hvortil man naturligvis ikke står stille. En af vores elever

efterskole, sker der ting og sager.

sagde bl.a. til en af gæsterne: ’You got the rhythm man’. Svaret lød: ’This? This is nothing!’, og så fortalte han om, hvordan

For nyligt var fire engagerede mennesker fra Mission Afrikas

afrikanske børn får rytmen ind i kroppen, fra de er helt små og

camerounske partnerkirke på rundtur i Danmark. Overskriften

bliver båret på moderens ryg og lærer hendes rytme.”

for besøget var ”Liv i kirken – African style”, og spørger man Kaj Gøtzsche, menighedsrådsformand i Lemvig Kirke, en af de dan-

Det var dog ikke kun musikken, der gjorde indtryk på elever og

ske kirker, som har haft besøg af gruppen, så var det lige netop

lærere: ”Musik og dans er en ting, men vores gæster havde en

liv, som gruppen skabte i kirken. Kaj fortæller: ”Musikken og

tydelig mission med deres besøg her i Danmark. Fortællingen

det personlige engagement betyder, som jeg har oplevet det,

om Jesus Kristus og alt, hvad han betyder for vores dagligdag,

at alle i en gudstjeneste føler sig med i fællesskabet om Guds

gennemsyrede alt, hvad de spillede, fortalte og afspejlede”, ud-

ord.” Lemvig Kirke er venskabsmenighed med kirken i Garoua,

taler Johnny.

Cameroun, og præsten herfra var med i Danmark. Menighedsrådsformanden fortæller videre, at det ifølge ham er afgørende for relationen mellem menighederne at besøge hinanden. På den måde lærer man hinanden at kende og forstår de mange kulturforskelle.

Liv i undervisningen Ikke bare de danske kirker, men også flere efterskoler fik camerounsk besøg. En af dem er Nøvlingskov Efterskole, og her fortæller skolens musiklærer Johnny Hessellund, at det især er gæsternes musikalitet, der vakte inspiration: ”Vores gæster kom bl.a. med input til vores musikundervisning med stor glæde. De ca. 15 bandelever mødte op til en time, som startede med fire numre spillet af vores gæster. Musikken blev leveret af en tostrenget guitar, som var lavet af et stykke frugt (et

tørret

græskar

kalabas-

red.),

et

rytmeinstrument af træ og fire dygtige sangere, som fik præsenteret

de-

res musiktradition på fantastisk vis. Efter en musikalsk oplevelse af de helt store kom turen til vores elever. De fik alle lov til at prøve

8

Mission Afrika, 2014 #2


KORT NYT Pilotprojekt gav gode resultater

Nødhjælpsindsatsen fortsætter i Centralafrika

1200 nye gedekid, 280 store sække med egenproduceret

Op mod 20.000 mennesker i landsbyer i den vestlige del af

gødning og 134 kvinder, der har fået mulighed for at lære at

landet, hvor Mission Afrikas lokale partner har hjemme, får

læse og skrive. Dét er nogle af de konkrete resultater efter

hjælp i form af fødevarehjælp, såsæd og støtte til det afgø-

18 måneder med et nyt udviklingsprojekt i Dangassa, Mali.

rende arbejde med at skabe fred og forsoning og hele de

Målet er at skabe langtidsholdbar udvikling i landsbyerne i

mange traumer, som befolkningen er blevet udsat for de se-

området i det vestlige Mali. Der er tale om et pilotprojekt,

neste måneder.

som afprøver nye metoder, og derfor er det netop blevet

Nødhjælpsindsatsen er den fjerde i Centralafrika i dette år, og

evalueret grundigt. Projektet har vist så gode resultater, at

i alt nås mere end 30.000 mennesker med mad, lægehjælp,

den uafhængige evaluering anbefaler, at projektets opbyg-

tøj og støtte til forsoning. Det er kun muligt, fordi vores lokale

ning og metoder bør anvendes flere steder. Derfor går Mis-

partnere yder et enormt stykke arbejde for at indkøbe, trans-

sion Afrika og vores lokale partnerorganisation nu i gang med

portere og fordele nødhjælpen.

at arbejde for, at projektet kan sættes i gang i endnu flere landsbyer til efteråret.

Behovet for nødhjælp er fortsat stort i det krigshærgede land. Du kan være med til at hjælpe flygtningene ved at give en gave til reg.nr. 5061, konto 1060018, mrk ”2117”.

At udsende håb i en håbløs tid

Erhvervsskolereform på nigeriansk

Sådan lød temaet for årets netværkskonference for SAT-7,

Erhvervsuddannelserne er til debat i Danmark, og også i

som fandt sted i Izmir i Tyrkiet. Studieværter, tv-producere,

Nigeria diskuterer man, hvordan man bedst kan uddanne

teknikere, præster og ledere fra hele verden var samlet for

fremtidens håndværkere. For en del år siden startede Mis-

at netværke og høre de mange eksempler på den store

sion Afrika og kirken i Nigeria sammen en håndværkerskole i

betydning tv-stationens programmer har for de kristne i

Numan i Nigeria. Skolen uddanner fortsat snedkere/tømrere

Mellemøsten og Nordafrika. Fra små bjerglandsbyer i Tune-

og mekanikere på skolen, men den teknologiske udvikling

sien til saudiarabiske fængsler er der mennesker over hele

med mere elektronik i bilerne og større muligheder for at im-

regionen, der gennem tv-stationens programmer får den

portere møbler har udfordret skolens muligheder for at tjene

forbindelse til andre kristne, som de desperat søger midt i

penge på elevernes arbejde, hvilket er helt nødvendigt for

en presset hverdag, hvor de ofte står alene med troen.

skolens økonomi. Derfor er videreudvikling af uddannelserne særligt i fokus i år. Mission Afrika støtter skolen i at kunne få bistand fra lokale udviklingseksperter til at finde ud af, hvordan man også i fremtiden driver en velfungerende skole, der giver eleverne de færdigheder, som markedet efterspørger.

Mission Afrika, 2014 #2

9


Af Peter Fischer-Nielsen, vicegeneralsekretær

”Du kan bedre lide asiatere frem for afrikanere, og arabere er helt skidt. Du elsker sager, du har set i tv, og du er tosset med dyr frem for hjemløse. Dine valg betyder, at nogle lever, og nogle dør.” Sådan lød det i introduktionen til DR3’s program Tabersagen, der tidligere på året satte

Det er ikke aktiviteter, der umiddelbart rører

PROCMURA gør et forbilledligt arbejde ved at opmuntre til at se religion som en ressource for fred, forsoning og positive relationer.

ved vores følelser eller leverer særlig gode billeder. Da arbejdet i høj grad er forebyggende, kan det også være svært at se konkrete, målbare resultater. Det er lettere at fornemme en katastrofe, der bliver håndteret, end en katastrofe, der bliver undgået. Nogle kristne opfatter også muslimer som farlige og ønsker hellere at lægge afstand til dem end at gå i dialog med dem.

fokus på indsamlingsmæssige tabersager. En række organisationer fik mulighed for at præsentere sager, der ikke umiddelbart har

engagerende historier, sager, der har været

Et langsigtet arbejde

danskernes interesse, men som mod alle

oppe i medierne. Årstiden kan også spille

Når Mission Afrika alligevel stædigt har holdt

odds har potentiale for at skabe en positiv

ind på givertrangen, hvor indsamlinger, der

fast i samarbejdet gennem snart 30 år, skyl-

forandring i verden.

rulles ud før jul, har langt større chance for

des det en overbevisning om, at PROCMURA

at blive en vindersag end sager, der har be-

er en vigtig sag, selvom den indsamlings-

hov for støtte i januar.

mæssigt ligner en tabersag. Religiøse ar-

Tabere og vindere

gumenter og krigsretorik bruges i mange

Også i den kirkelige organisationsverden er der taber- og vindersager. I det store ind-

Dialog eller distance?

afrikanske lande til at vende kristne og mus-

samlingsbillede er kirkelige organisationer

Et godt eksempel på en indsamlingsmæs-

limer mod hinanden. Vi ser det for eksempel

i sig selv en tabersag. Hvor 34 procent af

sig tabersag er den kirkelige organisation

i Den Centralafrikanske Republik, hvor reli-

danskerne i løbet af et år støtter sygdoms-

PROCMURA, som Mission Afrika har samar-

gion – både kristendom og islam – bruges

bekæmpelse, og 28 procent giver en gave til

bejdet med siden 1987. Bogstaverne står for

som våben i militsgruppers hænder. PROC-

internationale hjælpeorganisationer, er det

”Program for kristen-muslimske relationer i

MURA gør et forbilledligt arbejde ved at op-

kun godt 4 procent, der bakker op om de

Afrika”, og allerede med det lidt tunge navn

muntre til at se religion som en ressource

kirkelige organisationers arbejde. Det viser

er sagen bagude på points. Aktiviteterne går

for fred, forsoning og positive relationer. Et

tal fra brancheorganisationen ISOBRO.

i høj grad ud på at afholde konferencer, hvor

arbejde, som på den lange bane er med til at

kristne og muslimske ledere mødes, får mu-

forhindre nye krige og sammenstød i Afrika

Derudover er der sager, der er klart lettere

lighed for at drøfte væsentlige anliggender

og spare menneskeliv.

at samle ind til end andre: Sager, der om-

og lære den anden part bedre at kende. Pro-

handler kvinder og især børn, sager der in-

grammet tilbyder også rådgivning til univer-

Sagen før pengene

volverer danske missionærer eller medhjæl-

siteter og præsteuddannelser om, hvordan

For et missionsselskab som Mission Afrika,

pere, sager, der kan levere gode billeder og

man kan forholde sig til islam og muslimer.

der er afhængigt af indsamlingsmidler, er det

10

Mission Afrika, 2014 #2


DR fremstillede ”værdikort” inspireret af de kendte spil med motorkøretøjer for at provokere os til at tænke over, hvordan vi bedømmer trængte sager og mennesker. Mission Afrika har leget videre med tanken og har lavet et PROCMURA-kort.

en konstant fristelse at flytte sig efter pen-

vindersag trods svag følelsesmæssig appel,

vi oplever, at en tabersag bliver en lille vin-

gene og satse på de projekter, som folk har

manglende medieopmærksomhed, og hvad

dersag eller måske ligefrem en hjertesag for

en umiddelbar lyst til at støtte, de såkaldte

der ellers kan udfordre et godt indsamlings-

den enkelte giver.

vindersager. Men i det lange løb vil det være

resultat. Og vi er taknemmelige, hver gang

en utroværdig strategi at lade arbejdet styre af penge frem for visioner, værdier og for-

Støt Mission Afrikas vigtige

pligtelsen i langvarige partnerskaber med

arbejde med at styrke relationerne

afrikanske kirker og organisationer. Vi vil hellere påtage os den til tider vanskelige op-

Hvad synes du kendetegner en

gave at forklare, hvorfor en sag kan være en

god sag? Skriv din mening på facebook.com/missionafrika.

mellem kristne og muslimer i Afrika. Indbetal din gave til reg.nr. 5061, kontonr. 1060018, mærket ”Projekt 3021”.

R D A FR

TABERSAGEN

TOILETTER I SLUMMEN Berørte

1 milliard mennersker Færre døde

Effekt

U-lande

Nærhed Cost/Benefit

10.000 kr. = 25.000 toiletbesøg

X Faktor

Nej

R D A FR

TABERSAGEN

REGNSKOVEN Betydning Konsekvens

CO2 udslip Hungersnød

Nærhed

Andre kontinenter

Cost/Benefit

Kortsigtet løsning

X Faktor

Stort i 80erne

Mission Afrika, 2014 #2

11


Når virkeligheden spalt Af Anne Sofie Bitsch, supporterkoordinator

”Gad vide, hvordan fremtiden bliver

Pludseligt – måske kickstartet af snakken

Grov udnyttelse

for de sierraleonske børn?” spurgte en

om borgerkrigen – ændrede Mr. Gabriels an-

Mr. Gabriels dystre billede af fremtiden var

ældre herre på min tredjedag i Sierra

sigt karakter, og de ellers så levende øjne

én af de virkeligheder, jeg blev præsenteret

Leone. De resterende 14 dage i landet

forvandlede sig til to døde fisk: ”Gad vide,

for på min tur til Sierra Leone. En virkelighed,

funderede jeg over netop det spørgs-

hvordan fremtiden bliver for de her børn?”

jeg senere på turen mødte i forskellige for-

mål.

spurgte han, mens han pegede på tre små

mer. For eksempel da matrosen Mr. Samuel

drenge, der legede i græsset med en af-

detaljeret fortalte om, hvordan regeringen

I ti minutter havde vi fulgtes ad. Eller det vil

brækket gren. ”Gad vide, om de også vil op-

bliver ved med at lave ufordelagtige aftaler

sige: Jeg gik på må og få gennem landsbyen

leve sig selv som ofre, der skal have hjælp

med kinesiske investeringsfirmaer, så lan-

Baiima i den østlige del af Sierra Leone for

af folk som dig for at kunne overleve?” Der

dets dyrebare undergrund bliver solgt for en

at samle indtryk, mens Mr. Gabriel fulgte ef-

var ingen anklage i tonefaldet. Mere en sorg.

slik. Og om, hvordan bønder i hundredvis er

ter for at sludre. Jeg med kamera, han med stok. Dit og dat havde vi talt om: Solen, der kastede sine livlige arme ned i bliktagene; et

Mr. Samuels og Mr. Gabriels virkeligheder var reelle billeder af Sierra Leones

mystisk insekt, der krævede adskillige slag

situation i dag. Ingen tvivl om det. Men turen afslørede, at der heldigvis

for at søge mod andre eventyr end mit an-

også findes en anden virkelighed i landet. En virkelighed, der ikke er sam-

sigt; de to unge knægte, som susede forbi

mensat af sagesløse ofre og fornedrelse, men derimod af drivkraft, per-

os på en af de motorcykler, der angiveligt

spektiv og fremtidssyn.

var blevet skænket af FN i bytte for våben umiddelbart efter borgerkrigen.

Mr. Gabriel

Ikke ofre Den anden virkelighed mødte jeg blandt andet i en lille skolestue i landsbyen Gbongiema. Her var en af Mothers’ Union’s seks kvindelæsegrupper i Det Anglikanske Stift i Bo samlet for at vise skaren af landsbyboere og en lille besøgsgruppe fra Mission Afrika, hvad de havde lært gennem det seneste års undervisningsforløb. Det gjorde de godt, de 20 kvinder. I næsten en time kastede de omkring sig med regnestykker, engelske gloser, grin, sange, digte og energi. Masser af energi! Det kan måske nok lyde forlorent med sådan

12

Mission Afrika, 2014 #2


ter sig

Læseklassen i Gbongiema

blevet snydt – igen af udenlandske investeringsmænd – ved at skrive under på ufine leasingaftaler, der kaster hurtige (små) penge af sig, men som afgiver retten til jordbrug i 99 år. En nem måde at udnytte desperate mennesker på!

kundskaber blev senere på min rejse be-

Et håb og en bøn

kræftet i en samtale med ildsjælen Katumu

Som skrevet er virkeligheden imidlertid en

et optrin, men kvindernes stålsatte

Fonnie, der arbejder som energiboost og

spaltet størrelse, og den virkelighed, jeg op-

øjne og stædige vidnesbyrd var hverken

koordinator i Mothers’ Union-projekterne i

levede i Gbongiema, er desværre ikke mere

Bo Stift.

sand end den, Mr. Gabriel og Mr. Samuel tid-

forlorne eller til at tage fejl af. Disse kvinder

ligere havde præsenteret for mig. Heldigvis

var ikke ofre. De ville noget med deres liv. ”En bivirkning ved kvindernes manglende

er den heller ikke mere falsk.

”Jeg gik ud af skolen i 1984, fordi jeg skulle

uddannelse er, at de ikke tør udtrykke sig i

arbejde. Nu har jeg endelig fået lov til at

kirken eller i samfundet. Mange må i øvrigt

Derfor vil jeg slutte denne refleksion med et

lære at læse rigtigt. Det giver selvtillid,” lød

heller ikke for deres mænd. Gennem læse-

håb og en bøn: Gid Mission Afrika – og alle

det resolut fra en af kvinderne, da seancen

grupperne får kvinderne mere selvtillid. De

andre organisationer og nationer, der i frem-

var færdig. En anden kvinde fortalte, at hun

føler, de kan noget, og de bliver bakket op

tiden træder ind i Sierra Leone – må virke til

gennem dette uddannelsesforløb havde

af deres medsøstre. På den måde får de

at forløse en virkelighed, der formår at gøre

fået mod til at rejse sig op og sige noget i

tilsammen en mere og mere gennemtræn-

Mr. Gabriels frygt til skamme. En virkelighed,

større forsamlinger, hvilket hun aldrig tidli-

gende stemme i samfundet,” forklarede

hvor udenlandske firmaer og nationer ikke

gere havde turdet.

hun.

får lov til at kvase udviklingen og menneskeliv gennem ufine investeringsaftaler. Og en

”Nu kan jeg jo noget,” som hun udtrykte det. ”Og,” pointerede hun med et smil i øjnene:

virkelighed, hvor børnene oplever, at uddan-

Mere end skolegang

”De bliver uundværlige rollemodeller i fami-

nelse og muligheder er en selvfølgelighed.

At disse kvindelæsegrupper var mere end

lierne ved at vise deres børn, at uddannelse

Det håber jeg. Og det beder jeg om.

blot redskaber til læse-, skrive- og regne-

giver selvtillid og muligheder”.

MOTHERS’ UNION Mothers’ Union er en verdensomspæn-

nie fungerer som koordinator og underviser.

dende anglikansk organisation, hvis formål

I øjeblikket drømmer kvinderne om at udvide

er at engagere sig i alle aspekter af kristent

arbejdet til endnu flere landsbyer i stiftet.

familieliv. I Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone, er Evelyn Tucker, biskoppens kone,

Du kan støtte Mothers’ Union’s arbejde ved

præsident for arbejdet, mens Katumu Fon-

at bruge girokortet på bagsiden.

Mission Afrika, 2014 #2

13


Goddag til nyt logo i genbrug

Fra gadebørn til glade børn Nu kan du give din støtte til afrikanske gadebørn direkte i indsamlingsbøsserne i din lokale genbrug. Mission Afrikas

Mission Afrikas lille grønne mand bliver snart også at finde på

genbrugsbutikker sætter nemlig fokus

de mange genbrugsbutikker rundt i Danmark. Mission Afrika

på gadebørn i en landsdækkende ind-

Genbrug har nemlig fået nyt logo. ”Med det nye logo signalerer

samling i 2014. Pengene rækker langt

vi, at Mission Afrikas genbrugsarbejde er en vigtig del af orga-

i Afrika, og derfor kan selv små beløb

nisationen. Samtidig har vi lagt vægt på, at kunderne tydeligt

betyde en enorm forskel. Tak, fordi du

kan se, at der er tale om en genbrugsbutik, og at logoet kan

er med til at forvandle gadebørn til

bruges på alt fra små prisskilte til store logoer på facader og

glade børn.

varevogne”, fortæller grafiker Orla Møller, som har designet det nye logo i samarbejde med genbrugsudvalget. Processen med at udskifte skilte mm. starter i butikkerne øst for Storebælt i 2014, og derefter følger resten af landet. Mere information følger på årets genbrugsstævner.

Konfirmand Aktion satte ny rekord Årets Konfirmand Aktion nåede ud til rekordmange konfirmander. Helt præcis 4.761 konfirmander, fordelt på 156 konfirmandhold, har haft besøg af et af de fire Konfirmand Aktions team og er blevet udfordret på tro, kirkeliv og kulturmøde. Konfirmand Aktion er et samarbejde mellem Mission Afrika/Afrika InTouch og Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone samt Danmission og deres partner i Myanmar.

Eksempel på logo i brug

Jubilæer i genbrug Tillykke til Mission Afrikas butikker i: Hvide Sande 4. maj - 20 år Kvaglund 10. juni - 15 år Hørsholm 11. juni - 15 år Høng 15. juli - 10 år

Hannah fra Sierra Leone er en af de globale fortællere, som har inspireret Danmarks konfirmander.

ÅRSMØDE DEN 13. SEPTEMBER 2014

Vi glæder os til at se jer på Diakonhøjskolen, Lyseng Alle 15, 8270 Højberg.

14

Mission Afrika, 2014 #2


Fortæl mig noget nyt Altid har vi fortalt den samme historie om u-lande igen og igen: Det ser håbløst ud – godt de har os til at hjælpe. Men nu er tiden kommet til en ny type fortællinger. Om håb, engagement og stærke individer, der samarbejder med danske organisationer. I over 50 år har Danmark arbejdet på at afskaffe fattigdom ude i verden og hjælpe folk til et værdigt liv. Omtrent i lige så mange år er danskernes stereotype billede af folk i fattige lande blevet opbygget gennem de historier, de er blevet fortalt af blandt andet medier og civilsamfundsorganisationer. Vi hører om katastrofer, krig og de stakkels mennesker, der er fortabte uden vores hjælp. De håbløse historier er blevet til den eneste historie om fattige lande. Når vi gentager de samme historier gang på gang, ender de med at fastgøre sig i vores forståelse af udviklingslande. At folk er hjælpeløse ofre for fattigdom. Men det er kun en del af virkeligheden. Det er sandt, at fattigdom er et stort problem i mange udviklingslande, men det hører også med til historien, at middelklassen er voksende i eksempelvis mange afrikanske lande, og at befolkningerne foruden at være fattige også er handlekraftige, innovative, kreative, nysgerrige, arbejdsomme (find selv på mange flere) – præcis ligesom danskere, finner og amerikanere.

Oplysning er drivkraft til forandring Hvis vi skal skabe varige forandringer i udviklingslande, kræver det også, at vi ændrer måden, vi handler på herhjemme i Danmark. Her er oplysning drivkraften til forandring hos den danske befolkning. Derfor skal vi også have ekstra fokus på, hvordan vi fortæller om udviklingslande. Vi skal vise, at udviklingssamarbejde handler om at støtte stærke personer

Reframing the Message er et EU-

i at blive forandringsagenter i deres eget liv.

støttet oplysnings- og læringsprojekt, som CISU gennemfører i samarbejde

Der er heldigvis ingen færdig opskrift på, hvordan en historie fra og om udviklingslandene

med partnere i Holland og Tjekkiet. Pro-

skal fortælles. Udviklingskommunikation er lykkeligvis lige så mangfoldig som civilsamfun-

jektet, der løber fra 2013-2015, skal in-

det – det hverken kan eller skal vi ændre ved. Men der er nogle overvejelser, vi kan gøre os,

spirere og undervise de mange folkelige

så vores budskab harmonerer med den sag, vi ønsker at fremme. Vil vi fremstille folk som

u-landsforeninger til at fortælle histo-

ofre eller som handlekraftige individer? Vil vi fortælle den samme historie om fattigdom og

rier fra udviklingslande på en ny måde.

nød igen og igen, eller vil vi fortælle om muligheder og potentialer i udviklingssamarbejde?

Vi skal kort fortalt gå fra de problemori-

Vil vi have, at modtageren føler medlidenhed eller retfærdighed, når hun læser vores histo-

enterede fortællinger fortalt af os selv

rie? Jeg er ikke i tvivl. Jeg vil meget hellere læse en god historie om en spændende person,

til historier om det velfungerende, om

der har flyttet sig, lært noget, og som har holdninger, end om den stakkels kvinde, der ikke

håb, engagement, læring og fremskridt

selv er i stand til at ændre på sin egen situation. Det er de historier, vi skal have frem.

fortalt af dem, det handler om – hovedpersonerne i udviklingslande.

Af Emilie Tranholm Larsen, kommunikationsmedarbejder ved ”Reframing the Message”-projektet hos paraplyoprganisationen Civilsamfund I Udvikling (CISU).

Mission Afrika, 2014 #2

15


Katumu Fonnie, powerkvinde fra Mothers’ Union i Sierra Leone

Mission Afrika | 2014 #2

Varme hjerter og arbejdsomme hænder i aktion Økonomiske ressourcer har de ikke mange af, men til

Brug girokortet og støt Mothers’ Unions seje kvinder i

gengæld er både omsorgen for andre og viljen til at

deres kamp for kvinders muligheder.

skabe forandring stor hos kvinderne i Mothers’ Union i Sierra Leone. Læse-skriveundervisning giver nye muligheder og ny selvtillid til landsbyernes kvinder. Støttegrupper i kirkerne træder til, når livet i den enkelte familie gør knuder, ja kort sagt yder Mothers’ Union på mange fronter et vigtigt socialt arbejde.

Kristian R. Skovmose, generalsekretær

Mission Afrika #2 2014  

Fattige ja, men ikke stakler. Nigeria - Et land i splid med sig selv. Levende inspiration fra Cameroun. Sierra Leone: Når virkeligheden spal...