Myanmageløs undervisningsvejledning

Page 2

Introduktion til underviseren eller lederen Tak fordi du har åbnet dette hæfte og dermed har vist interesse for en anderledes lektion, formiddag, aften eller skoledag med fokus på udviklingsarbejde, frivillighed, civilsamfund og verdensmål. Det er vores mål med materialet; ”At børnene gennem oplysende aktiviteter får kendskab til udvalgte verdensmål samt oplever at børn og unge kan skabe forandring gennem frivillighed, civilsamfund og demokrati.” Dette materiale udgives af Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring, et internationalt projekt med fokus på både oplysning og udvikling. Du kan læse om projektet på www.minglabarmyanmar.dk. ’Minglabar’ betyder hej eller velkommen og vi håber I vil opleve et møde med Myanmar gennem materialet. Vi har med hæftet bestræbt os på, at gøre det muligt at arbejde med verdensmål, udviklingsarbejde og kendskabet til Myanmar i 1 time, 3 timer eller 6 timer alt efter ambitioner, tid og temperament. I projektet elsker vi at lege med ordene og kalder koncepterne MyanMild, hvis det er en enkelt time, MyanMedium, hvis det er 2-3 timer og MyanMega, hvis man hiver en hel dag ud af skoleskemaet eller programmet. Vi har derfor delt materialet i 3 dele i forhold til 3 verdensmål: Sundhed og Trivsel,

2

minglabarmyanmar

Mindre Ulighed og Partnerskaber for Handling. Det er derfor op til dig, som underviser, om du nøjes med første del om sundhed og trivsel, om du tager de første to eller dem alle. Det er selvfølgelig også muligt at plukke og sammensætte som du har lyst til. Første del tager udgangspunkt i lege og samtale, anden del er leg, film, skriftlige opgaver og samtale, mens tredje del er et løb med 4 poster, samt film og samtale. På de næste sider følger en introduktion til de udvalgte verdensmål, så du er godt klædt på, når du går i gang med forberedelsen og formidlingen. Rigtig god fornøjelse!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.