Page 1

Myanmageløs Undervisningsvejledning

Tre undervisnings­ lektioner om ­verdensmål


Introduktion til underviseren eller lederen Tak fordi du har åbnet dette hæfte og dermed har vist interesse for en anderledes lektion, formiddag, aften eller skoledag med fokus på udviklingsarbejde, frivillighed, civilsamfund og verdensmål. Det er vores mål med materialet; ”At børnene gennem oplysende aktiviteter får kendskab til udvalgte verdensmål samt oplever at børn og unge kan skabe forandring gennem frivillighed, civilsamfund og demokrati.” Dette materiale udgives af Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring, et internationalt projekt med fokus på både oplysning og udvikling. Du kan læse om projektet på www.minglabarmyanmar.dk. ’Minglabar’ betyder hej eller velkommen og vi håber I vil opleve et møde med Myanmar gennem materialet. Vi har med hæftet bestræbt os på, at gøre det muligt at arbejde med verdensmål, udviklingsarbejde og kendskabet til Myanmar i 1 time, 3 timer eller 6 timer alt efter ambitioner, tid og temperament. I projektet elsker vi at lege med ordene og kalder koncepterne MyanMild, hvis det er en enkelt time, MyanMedium, hvis det er 2-3 timer og MyanMega, hvis man hiver en hel dag ud af skoleskemaet eller programmet. Vi har derfor delt materialet i 3 dele i forhold til 3 verdensmål: Sundhed og Trivsel,

2

minglabarmyanmar

Mindre Ulighed og Partnerskaber for Handling. Det er derfor op til dig, som underviser, om du nøjes med første del om sundhed og trivsel, om du tager de første to eller dem alle. Det er selvfølgelig også muligt at plukke og sammensætte som du har lyst til. Første del tager udgangspunkt i lege og samtale, anden del er leg, film, skriftlige opgaver og samtale, mens tredje del er et løb med 4 poster, samt film og samtale. På de næste sider følger en introduktion til de udvalgte verdensmål, så du er godt klædt på, når du går i gang med forberedelsen og formidlingen. Rigtig god fornøjelse!


FN’s verdensmål

I september 2015 vedtog alle verdens ledere den mest ambitiøse plan for klodens udvikling nogensinde: Verdensmålene. I 2030 skal alle børn og unge vokse op i en verden uden sult og fattigdom, hvor alle er lige, og hvor klimaet og naturen har det godt. Verdensmålene består af 17 mål – og ikke mindre end 169 delmål – som skal løse nogle af klodens allerstørste udfordringer. Det er første gang, at alle lande har skrevet under på at leve op til så store målsætninger. Én ting er at blive enige om så omfattende en plan. Noget andet er at gøre planen til virkelighed. Første skridt på vejen er, at verdens befolkning kender til målene. Jo flere, der kender Verdensmålene, jo flere er vi til at sikre, at de bliver ført ud i livet.

“Skab mindre ulighed i og mellem verdens lande” Målet om mindre ulighed skal sikre, at alle lande i verden hjælper de fattigste i deres land til et bedre liv. Alle skal uanset alder, køn, race, etnicitet, religion, handicap, økonomi eller social status inkluderes i deres samfund. Det betyder, at lovgivningen i verdens lande ikke må diskriminere nogen grupper. Målet om mindre ulighed skal sikre: • At alle lande i verden hjælper de fattigste i deres land til et bedre liv. • Ingen må diskrimineres på grund af alder, køn, handicap, race, etnicitet, religion eller økonomisk- og social status.

Her følger et oprids af de 3 verdensmål, vi sætter fokus på i MyanMageløs.

“Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper” Et godt helbred er vigtigt for at kunne leve et godt liv. Alle skal have adgang til medicin og lægehjælp i det område, hvor de bor. Målet om sundhed og trivsel skal sikre: • At alle i verden har adgang til et godt sundhedsvæsen med uddannet personale. • At alle har adgang til medicin og lægehjælp i det område, hvor de bor. • At børne- og mødredødelighed reduceres. • At der forskes i vacciner og medicin til gavn for udviklingslande.

“Styrk det globale sam­ arbejde og hjælp til, at alle mål kan nås alle steder i verden.” Målet om partnerskaber for handling handler om at sikre, at alle mål kan opnås alle steder i verden. Et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling betyder, at vi på tværs af landegrænser engagerer os i verdens problemer, og at vi i fællesskab finder løsninger, der kommer alle til gode. Målet om partnerskaber for handling skal sikre: • At alle mål skal kunne opnås alle steder i verden. • At den rige del af verden hjælper udviklingslandene til at kunne opnå målene. Det sker blandt andet gennem udviklingsbistand. • Et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling betyder også, at verden i fællesskab finder løsninger, der kommer alle til gode.

minglabarmyanmar

3


MyanMild Sundhed og Trivsel MyanMild tager udgangspunkt i verdensmål 3 om Sundhed og Trivsel, og vil gennem to lege og en række refleksionsspørgsmål skabe plads til en samtale om, hvornår man trives og mistrives både som enkeltperson og som gruppe. Introduktion Forklar eleverne hvad målet om sundhed og trivsel har fokus på ud fra beskrivelsen tidligere. Det er alt sammen noget med lægehjælp, medicin, vacciner og dødelighed, hvor vi er rigtig godt med i Danmark. Men trivsel er meget mere end det. Spørg eleverne hvad trivsel betyder? Måske de oversætter med ’at ha’ det godt’ eller lign. Og spørg eleverne, hvad der er vigtigt for at de trives.

Leg: Stol på dine værdier I Myanmar og mange andre lande er det ikke en selvfølge at komme i skole, på sygehus, have et godt hus at bo i, kunne sige hvad man vil osv. Denne leg sætter fokus på, hvilke værdier vi synes er særligt vigtige. Formål At få eleverne til at overveje og diskutere, hvilke værdier der er vigtigst. Materialer • Værdi-sedler med værdier som f.eks. ”Venner”, ”Familie”, ”Mobiltelefon”, ”Internet”, ”Skole”, ”Sygehus”, ”Hus”, “Rent miljø”, “Godt helbred”, ”At kunne rejse”, ”Penge”, ”Demokrati”, ”Ytringsfrihed” osv. Lav dine egne eller kopiér bilag 1 og klip ud. • Stole til alle • Musik Beskrivelse En stoledans, hvor det gælder om at lade de bedste værdier vinde. Hver elev får en lille værdi-seddel med en værdi på. Det er vigtigt, at man holder sin seddel hemmelig. Værdiernes sværhedsgrad kan varieres alt efter klassetrin. Dans almindelig stoledans om en kreds af stole, hvor der er én stol mindre end antallet af elever. Når musikken stopper gælder det om at sætte sig på en stol. Den elev, der ikke får en stol, skal afsløre sin værdi. Hvis en af eleverne, der sidder ned, synes, at deres værdi er mindre vigtig end den, som eleven uden stol har, skal eleven tilbyde at bytte seddel med den elev, der går ud af legen. Alle elever i legen skal blive enige om, hvilken af de værdier, der nu er i risiko for at ryge ud af legen, der skal blive, og hvilken der skal ud. Når der kun er tre elever – og dermed værdier – tilbage i spillet, skal eleverne stemme om den vigtigste værdi. Læreren kan styre debatten undervejs og stille spørgsmål til de refleksioner eleverne kommer med. Fx ”Hvorfor synes du din værdi er mindre vigtig?” eller ”Er der slet ikke nogen, der har noget mindre vigtigt på deres sedler?” Refleksion • Synes I, det var svært at vælge mellem de forskellige værdier? • Er I alle sammen enige om at disse værdier er de vigtigste?

4

minglabarmyanmar

• Tror I at jeres bedsteforældre ville vælge de samme værdier som jer? • Tror I at børnene i en skoleklasse i Myanmar ville vælge de samme værdier som jer?

Leg: Bryd cirklen Formål At få eleverne til at reflektere over følelsen af at være ’indenfor’ og ’udenfor’ en gruppe. Materialer • Evt. papir og blyanter til iagttagere Beskrivelse Der vælges en ’iagttager’ og en ’outsider’. Resten af gruppen, kaldet insidere tager hinanden i hænderne og stiller sig skulder mod skulder og laver så tæt en cirkel som muligt så der ikke er meget rum imellem dem. Outsideren skal prøve at komme ind i cirklen og må både brug sprog og krop for at komme ind. Fx kan man sige ”Hej, må jeg være med? Jeg hedder.. Hvad hedder I?” eller ved at forsøge at klemme sig gennem, lave små finter eller lign. Insidere må bruge både sprog og krop til at holde outsideren ude. Fx kan de sige ”Du kan ikke være med her.”, vende hovedet væk, holde sig tæt sammen eller lign. Iagttageren får instruktioner uden de andre hører det. Iagttageren skal lægge mærke til følgende: • Hvilke strategier bruger outsideren og gruppen? • Hvad siger deltagerne i cirklen til hinanden og til outsideren? • Hvad gør deltagerne for at holde outsideren ude? • Er der nogen, der gerne vil lukke outsideren ind? • Hvad siger og gør outsideren? • Lad flere prøve at være outsideren. Refleksion Lad deltagerne få lov at kommentere på det, der skete. Tal med deltagerne om, hvad der skete og hvordan de havde det undervejs i aktiviteten. Tal fx om: • Hvordan føltes det at være en del af cirklen? • Hvordan havde du det med at lukke én ude af fællesskabet? • Hvordan havde du det, da du var outsider? • Har deltagerne, der blev lukket ind i fællesskabet, det anderledes, end de der ikke blev lukket ind? Spørg iagttageren: • Hvad lagde du mærke til i aktiviteten? • Hvilke strategier brugte outsideren og hvilke brugte gruppen? Opsamling Spørg eleverne hvad de har lært af de to lege og gentag spørgsmålet, som I begyndte med: Hvad er vigtigt, for at du trives? Og fortsæt med: Hvad kan du gøre, for at andre trives?


MyanMedium Mindre ulighed MyanMedium tager udgangspunkt i verdensmål 10 om Mindre ulighed, og vil gennem en leg, en kort film og et opgavehæfte skabe plads til fordybelse og en kreativ indgang til spørgsmålet om ulighed. Hvornår er noget ulige og hvornår er det bare forskelligt? Introduktion Forklar eleverne hvad målet om mindre ulighed har fokus på ud fra beskrivelsen tidligere. Det handler meget om lige behandling og adgang til hjælp, uanset hvem du er. Det er tema, hvor vi også i Danmark kan være udfordrede. Men hvad vil det sige at være ulige stillet? Og kan vi altid skelne mellem forskellighed og ulighed? Spørg eleverne om de kan komme med eksempler på noget som er ulige fordelt i Danmark og i verden.

Leg: Jun-ta’-fat Myanmar er i mange år blevet styret af en junta, dvs. militæret har haft magten i landet helt ind til år 2010. Det gjorde livet svært for folk i Myanmar, fordi militæret styrede landet uden hensyn til folkets behov. Formål At eleverne gennem en fangeleg skal erfare, hvor hæmmende det kan være at få frataget rettigheder og frihed. Materialer • Markering til bane, midterlinje, ”ris-lagre” og fængsler (f.eks. hulahop-ringe) • ”Ris-poser”: Det kan enten være risposer, bolde, tøjstykker el. lign. • Hold-markeringer (veste el.lign.)

fanget af alle andre fra modstanderholdet. Hvis man bliver fanget, ryger man i modstanderholdets fængsel. Men hvis det lykkes at komme frem til modstanderholdets ris-lager, må man snuppe en ris-pose og løbe tilbage til sit eget ris-lager med posen. Er man kommet i fængsel, kan man befries ved at blive rørt af en person fra eget hold. Kan leges både inde og ude – evt. med terræn, så man kan snige sig. Efterhånden som legen skrider frem, kan læreren indskrænke folkets frihed og give juntaen mere magt. F.eks. kan midterlinjen flyttes til juntaens fordel, så de får en mindre banehalvdel, det er lettere at dække op og folket kan miste rettigheder til f.eks. at bruge hænderne, gå forlæns, løbe eller sige noget. Refleksion • Oplevede I, at noget var uretfærdigt? • Hvordan var det af få indskrænket sin frihed? • Kan I give eksempler på noget, der kunne indskrænke jeres frihed i hverdagen? Kom evt. med eksempler: Hvis de ikke måtte køre med bus, hvis de ikke havde noget pas eller sygesikringsbevis, hvis de ikke måtte gå i skole eller lign. • Hvad ville det betyde for jer, jeres familier og jeres fremtid?

Film Se filmen ”Albert, Filip og William besøger er børnehjem i Myanmar med Minglabar Myanmar”. Du finder den på www.minglabarmyanmar.dk under ’Lege og Aktiviteter’ og ’Sange og Videoer’. Spørg eleverne hvad de tænker, om det de har set filmen. Har de prøvet at få venner på tværs af grænser? Hvad gør det svært? Hvad gør det let?

Beskrivelse Del eleverne i to hold: Junta og folk. De to hold har hver sin banehalvdel med et ris-lager og et fængsel. Det gælder om for de to hold at tage ris-poser fra modstanderholdets lager og lægge det i sit eget. Det hold, der først får tømt sit lager, har tabt. På modstanderholdets banehalvdel kan man blive

minglabarmyanmar

5


Opgavehæfte Hæftet har 13 opgavesider, som alle på den ene eller anden måde handler om lighed, ulighed, forskellighed og det at hjælpe hinanden. Man kan gennemgå de første sider i fællesskab og derefter lade børnene sidde og arbejde individuelt. Men man kan også lave en fælles gennemgang og derefter lade børnene hjælpe hinanden to og to. Opgaverne Side 2 møder børnene maskotterne Myren Maren og Myren Mark. Side 3 skal børnene tegne sig selv og skrive nogle ting ned, som fortæller noget om dem. 6

minglabarmyanmar

Side 4 er en såkaldt ’myldretegning’ hvor børnene skal finde forskellige ting: Myren Mark og Myren Maren, 8 pagoder, drenge der spiller chinlone, rødklædte munke, nonner i pink, lyserød og orange, samt 3 soldater. Bonusinformation til underviseren: Pagoder er buddhistiske templer. Der er rigtig mange guldbeklædte pagoder i Myanmar - Derfor kaldes det ’The Golden Land’. En chinlone er en bold flettet af grene, som man spiller til hinanden i luften – allerhelst hen over et net, som volleyball. Dog må man ikke bruge hænderne, men resten af kroppen. Det er meget normalt i Myanmar at vie en


del af sit liv til templerne. De fleste er derfor munke eller nonner en del af deres liv. For nogen er det et eller flere år i barndommen, for andre er det et halvt liv. Side 5 skal børnene tegne fra prik til prik mellem Myanmars tal fra 1-10, ved hjælp af oversættelsesguiden. Tegningen kommer til at ligne en bro. Bonusinformation til underviseren: Tal evt. med eleverne om, hvornår vi har brug for broer, for at komme over til hinanden. Det kan være både fysisk og billedligt alt efter børnenes alder. Side 6 skal børnene udregne nogle små stykker og farvelægge det danske flag og Myanmars flag. Sådan ser de ud:

venstre mod højre. Når dyrene alle er kommet gennem labyrinten og har opsamlet bogstaver, står der FÆLLESSKAB. Side 10 og 11 er der tegninger af børn i par. Børnene skal sætte tegn mellem tegningerne og forholde sig til om der er ulighed eller blot forskellighed på børnene på tegningerne. Vi har ikke lavet et facit, men er mere nysgerrige på, hvad børnene lægger vægt på. Er der fx ulighed når en dreng har fodboldstøvler og en anden bare fødder? Eller er det blot forskellige regler for en sportsgren? Er det ulighed når én har en cykel, mens en anden går? Eller har de bare valgt at transportere sig sådan i dag? Kan vi bedømme ulighed, lighed og forskellighed på tøjets tilstand og farve, mimik eller kropsholdning? Eller hvad lægger til grund for børnenes svar og er de enige? Side 12 skal børnene gengive tegningen af Myren Maren så godt de kan, ved at tegne hende firkant for firkant. Er tegningerne ens? Er de lige store? Hvad er forskelligt? Hvordan kunne de have gjort dem helt ens?

Bonusinformation til underviseren: Myanmar har ændret flag flere gange, da betydningerne er blevet debateret. Betydningen af det nuværende flag er en gul stribe for solidaritet, en grøn stribe for fred og frodig natur, en rød stribe for mod, og en hvid stjerne for unionen, at stå sammen i hele landet. Side 7 skal eleverne forbinde de ting der svarer til hinanden fra Danmark og Myanmar. Bonusinformation til underviseren: Flere steder i Myanmar bygges huse på pinde – både på jorden og i floder. Det er en ældgammel tradition. Lige som der i Danmark er rigtig mange medlemmer af folkekirken er mere end 90 % af befolkningen i Myanmar buddhister. I Myanmar spiser de fleste mohinga til morgenmad. Det er en fiskesuppe med grøntsager og nudler. De fleste køber ind på store markeder, hvor man kan få både grøntsager og kød, men også tøj, smykker, sko, bøger og musik.

Side 13 har vi lavet en langt ude ’find fem fejl’. Det er nemlig meget nemt at se, at pigen nederst mangler både forældre, hus, garderobeskab, medicintaske og mad. Det er i stedet vigtigt at få børnene i dialog om spørgsmålene. Hvad er vigtigt for dem? Hvad er mindst vigtigt? Hvorfor? Lav evt. en reference til værdi-stoledans fra MyanMILD. Side 14 kan de børn, der er først færdige bruge lidt tid på at farvelægge tegningen af Myren Maren og Myren Mark og skrive noget ned, de har lært, mens de øvrige bliver færdige. Bagsiden sidder en tillægsside til at rive ud. Det er en såkaldt ’nipnapper’, som skal foldes. Børnene kan gå rundt og prøve dem på hinanden og stille hinanden spørgsmål. God fornøjelse!

Side 8 skal eleverne tælle eller udregne nogle simple stykker. Der er to børn på tegningen med ens frugt. Opgaven er at lægge det sammen og udregne hvor mange de skal have hver, for at have lige mange. 8 – 4, 2 – 1, 8 – 4, 6 – 3. Bonusinformation til underviseren: Spørg eleverne om de selv er gode til at dele? Om de nogle gange oplever et have meget af noget, andre ikke har? Synes de tegningerne er realistiske? Og hvordan kan vi dele med børn andre steder i verden? Kan vi sende æbler til dem, hvis vi har ekstra der hjemme? Side 9 skal 4 dyr finde vej gennem en labyrint. På vejen gennem labyrinten samler dyrene bogstaver op, som indsættes boksene i bunden. Det er vigtigt at tage dyrene i den rigtige rækkefølge fra minglabarmyanmar

7


MyanMega Partnerskaber for handling MyanMega tager udgangspunkt i verdensmål 17 om Partnerskaber for handling, og vil gennem et løb, en kort film og arbejdet med en partnerskabsaftale give anledning til aktiviteter, hvor børnene skal samarbejde og hjælpe hinanden, inden de løfter deres læring til internationalt niveau.

velfærd: Miljø, sundhed, viden og socialt ansvar. Den bagvedliggende idé er at vise at globale tematikker matcher tematikker i elevernes klasseliv og det samfund, de er en del af. Det er også en pointe, at eleverne er nødt til at samarbejde for at løse posterne med andre ord: Partnerskab er nødvendigt for handling. Posterne kan løses af hele klassen på én gang enten som fællesaktiviteter eller med fælles instruktion inddelt i mindre grupper.

Introduktion Forklar eleverne hvad målet om partnerskaber for handling har fokus på ud fra beskrivelsen tidligere. Det er et mål til at nå de øvrige mål. Vi kan ikke sige at vi ”er færdige”, fordi vi har nået målene i Danmark. Vi har et ansvar for mennesker andre steder i verden. Men vi kan heller ikke gøre det selv – vi må samarbejde.

Spørgsmål til refleksion undervejs: • Hvordan var det at løse posterne? • Kunne du have gjort det alene? • Var det en fordel at arbejde sammen? • Hvorfor er det vigtigt at passe på miljøet? • Hvorfor er sundhed vigtig? Viden? Socialt ansvar?

Børnene skal ud på et løb, hvor de møder 4 måder, hvorpå man kan hjælpe hinanden og i fællesskab løfte en opgave. Det handler om miljø, sundhed, viden og socialt ansvar. Efter løbet ser de en kort film, hvor de møder fire frivillige indenfor områderne og skal forholde sig til deres egen handling i verden. Den sidste del af forløbet sætter fokus på partnerskabsaftaler i det lille og i det store billede.

1. MILJØ

Partnerskabs-løb De følgende fire poster er samarbejdsøvelser ud fra temaer, der er vigtige for trivsel på klasseplan, et funktionelt samfund og global

Dukse i klassen - skraldemænd og dagrenovation i lokalområdet klimaaftaler på verdensplan. Materialer (pr. hold á 4-5 elever) • Afmærkning (kridt, strimmel el.lign.) • “Affald” (En vandballon, tennisbold eller hvad I lige har) • En skraldespand • Ting og sager at bygge en affalds-flytter af (snor, pinde, elastikker, kopper, tape osv.) Beskrivelse Eleverne skal stå rundt om et felt (2x2m). I midten af feltet ligger et eller flere stykker “affald”, som skal flyttes ud af feltet og over i skraldespanden. Eleverne må ikke gå ind i feltet eller røre ved affaldet, men de må samarbejde og bygge et redskab at flytte affaldet med.

2. SUNDHED Helbred og hygiejne i klassen - sygehuse og lægehuse i lokalområdet - støtte til medicin og sygehjælp på globalt plan. Materialer • Et område med plads til fangeleg • Markering til sygehus • Vest til “virus” Beskrivelse Eleverne skal lege “ambulance-leg”. En elev er “virus”, der skal fange de andre elever. Når man er fanget af virussen, skal man lægge sig på gulvet. En virus-ramt elev kan blive rask, hvis fire andre elever danner en “ambulance” ved at løfte eleven over i “sygehuset”. Virussen må kun fange elever, der ikke er i ambulance.

3. VIDEN Lektiehjælp i klassen - uddannelsesinstitutioner på lokalplan støtte til børns uddannelse på verdensplan. Materialer • Historien om Yen Shin (bilag 2) • Tip 10 rigtige (bilag 3) - en seddel pr. gruppe på 4-5 elever. • Blyanter

8

minglabarmyanmar


Beskrivelse Eleverne skal lytte til historien om Yen Shin i Myanmar. Bagefter skal de i grupper besvare nogle spørgsmål (Tip 10 rigtige). De må gerne lægge en taktik for at huske detaljerne, f.eks. at fordele bidder af historien mellem sig.

4. SOCIALT ANSVAR Venner i klassen - omsorg i samfundet - globalt ansvar og samarbejde Materialer • Gulvplads • Evt. tørklæde til bind for øjnene Beskrivelse Eleverne skal stå i en rundkreds skulder mod skulder. En elev skal stå i midten med bind for eller lukkede øjnene. Når de andre elever er klar, skal eleven i midten lade sig falde. De andre elever skal blidt gribe denne elev og skubbe eleven videre i cirklen eller ind mod midten igen.

Frivillighed på film Se filmen: ”At gøre en forskel i verden” Du finder den på www.minglabarmyanmar.dk under ’Lege og Aktiviteter’ og ’Sange og Videoer’. Pointen med filmen er at vise eleverne, at man ikke behøver være hverken præsident eller voksen for at tage del i global handling.

Refleksion • Gjorde personerne i filmene en forskel? Hvilken? Hvordan? • Kunne du selv gøre en frivillig indsats? Hvilken? Hvordan? • Kunne vi sammen gøre noget her i klassen? Partnerskabsaftaler Ud fra løbet og de fire film skal eleverne nu lave en samarbejdsaftale – med andre ord “partnerskabsaftale” – for klassen. Tal om hvilke regler I kunne lave for at skabe trivsel i klassen, for at mindske ulighed og for i fællesskab at skabe et bedre klassemiljø. Lad eleverne sidde sammen to og to og lave mindst 3 forslag til en partnerskabsaftale. Lad derefter grupperne finde sammen to og to, således at de sidder 4 sammen. De skal læse deres forslag og blive enige om 4 – det kan være nogen direkte fra første runde, en sammensmeltning af de to gruppers forslag eller nogle nye, der er opstået i samtalen. Skriv alle 4-mandsgrupperne forslag op på tavlen og tal om, hvad der er god ved de forskellige forslag, hvad der er svært og bliv enige om mindst 5 regler til en fælles partnerskabsaftale. Skriv det pænt på en planche og lav plads til, at alle elever kan underskrive aftalen. Tal evt. om hvad man gør for at hjælpe hinanden med at overholde aftalen og hvad der sker, hvis nogen ikke lever op til aftalen. Refleksion Når I har hængt partnerskabsaftalen for klassen op et synligt sted, så spørg eleverne, hvordan de tænker man kunne lave noget tilsvarende, hvis det skulle gælde hele verden.

minglabarmyanmar

9


Værdisedler Her er ideer til værdier – Find selv på flere, der passer til de børn, du skal undervise.

Venner

Børnehave

Familie

Plejehjem

Kæreste

Demokrati

Internet

At kunne rejse

Hus

Ytringsfrihed

Bil Fritid Penge Rent miljø Godt helbred Skole Sygehus

10

minglabarmyanmar


Historien om Yen Shin Jeg hedder Yen Shin og jeg bor i en landsby uden for Yangon, som er den største by i Myanmar. Jeg er 12 år, jeg går i skole, leger med mine venner og hjælper mine forældre i rismarken. Når der skal høstes ris, er mine forældre i rismarken fra morgen til aften. Det er hårdt arbejde at være bonde i Myanmar, specielt når det er regnsæson. Størstedelen af Myanmars befolkning er bønder. Her i Myanmar er der tre sæsoner: en varm sæson hvor der er 30-40 grader, en kold sæson hvor der er 20-30 grader og en regnsæson hvor der regner en masse! I regnsæsonen er der vand over det hele, og gaderne i landsbyen oversvømmer. Så må vi sejle rundt i små kanoer fra hus til hus. Det er også derfor, vores huse er bygget på pæle, så de ikke bliver oversvømmet. Min allerbedste ven hedder Dan Dar. Når vi har fri fra skole, kan vi godt lide at spille chinlone (tjinlong), som er Myanmars nationalsport. Det minder lidt om volleyball, bare at man kun må røre bolden med fødderne. I sidste uge stoppede Dan Dar med at komme i skole. Han var kommet i buddhistisk kloster og skulle starte sin munkeuddannelse. Som munk skal man leve af almisser dvs. at man skal tigge, man må ikke have en kæreste, man skal

meditere og bede rigtig meget og man skal ikke eje noget ud over sin munkerobe. Jeg kan ikke selv blive munk, for jeg er kristen. Munkene er buddhister, og buddhisterne udgør 90 % af Myanmars befolkning. I dag lærte jeg nogle forskellige ting om Myanmar i skolen. Jeg lærte, at vi er 135 forskellige etniske grupper i Myanmar, dvs. grupper af mennesker, der har forskellig kultur og sprog. Jeg har også lært, at Myanmar var en britisk koloni fra 1886-1948. Det betyder, at England styrede Myanmar. Myanmar var et meget rigt og frodigt land med ædelstene i jorden, som englænderne gerne ville have fingrene i. I 1962 tog Myanmar dog kontrollen igen. Min farfar har fortalt, at dengang militæret i Myanmar tog magten i landet efter englænderne, tænkte mange det var godt, men det viste sig, at militæret var meget strengt og indførte mange forbud mod forskellige ting; f.eks. at man ikke måtte kritisere militæret. Derfor blev befolkningen i Myanmar meget fattig, og skoler og sygehuse fungerede dårligt. Det er ikke ret mange år siden vi fik demokrati i Myanmar. Demokrati betyder, at alle må stemme om, hvordan landet skal styres. minglabarmyanmar

11


Tip en 10’er! Hvad arbejder Yen Shins forældre med?

Gummitræer

Ris

Hvede

Hvad hedder den ­største by i Myanmar?

Yangon

Pyinmana

Pathein

Hvad minder spillet chinlone (tjinlong) om?

Håndbold

Basketball

Volleyball

Hvilket arbejde har de fleste i Myanmar?

Fisker

Jæger

Bonde

Hvem styrede i ­Myanmar fra 1962?

Militæret

Parlamentet

Kongehuset

Hvis koloni var ­Myanmar i 1886-1948?

Amerika

Kina

England

15-25 grader

20-30 grader

30-40 grader

95 grupper

115 grupper

135 grupper

Hvor mange procent af Myanmars befolkning er buddhister?

50 %

70 %

90 %

Hvad er der i ­Myanmars undergrund?

Guld

Sølv

Ædelstene

Hvor koldt er der i den kolde sæson i Myanmar? Hvor mange etniske grupper er der i ­Myanmar?

Har du fået mod på mere Myanmar, så tjek vores hjemmeside www.minglabarmyanmar.dk , hvor du finder flere lege, sange, film, opskrifter, samt mulighed for at krydre aktiviteterne med en aktivitetskasse fyldt med ting fra Myanmar. Måske har du lyst til at give børnene noget mere med hjem – klistermærker, tattoos eller balloner med Myren Mark og Myren Maren, så skriv til os på info@minglabarmyanmar.dk. Find os og følg os på Facebook og Instagram, hvor vi løbende opdaterer om projektet i ­Myanmar og oplysningskampagnen i Danmark.

Undervisningsmateriale er ­produceret med støtte af Danida.

Myanmageløs undervisningsvejledning  
Myanmageløs undervisningsvejledning  
Advertisement