Magasin 29: Inden skaden sker by Min Boligforening

Min Boligforening

6

S teder du skal være opmærksom på skader fra s 34

ekStra tillæg: Forberedelse til generalforsamling side 21

Skybrud SS i kr in g - erfaringer fra en boligforening og ekspertens råd fra s. 11

F or S i kr in g e r - en nødvendighed for en boligforening fra s. 40

l ang S igtet planlægning tema: i nden skaden sker

r ettidig planlægning gør det muligt at fange små problemer, før de vokser sig til store skader. Få indsigt i, hvordan jeres forening med de rette værktøjer kan fremtidssikre både ejendom og økonomi.

BOLIGEXPERTEN

Danmarks største administrationsselskab, som udelukkende administrerer andelsboligforeninger og ejerforeninger

Udfyld tilbudsformularen allerede i dag og få et uforpligtende tilbud: www.boligexperten.dk

Vesterbrogade 12 • 1620 København V

• Administration udelukkende af foreninger

• Én fast administrator, som trækker på et bagland af egne eksperter inden for økonomi, jura og byggeteknik

• Markedets førende digitale platforme

• Korte svartider og høj tilgængelighed

• Administration af ca. 550 foreninger og ca. 24.000 lejligheder

Salgschef

ckj@boligexperten.dk

Telefon 44 22 97 16

Boligexperten er det naturlige valg, hvis foreningen ønsker et rådgivningshus med mere end 30 års erfaring, hvor alle eksperter er samlet under samme tag, og hvor dagligdagen kun handler om at servicere bestyrelser og beboere i andelsboligforeninger og ejerforeninger.

Camilla Kornerup Johansen

Kom til Boligforeningernes Dag 2025

i Aarhus

- messen kun for andelsog ejerboligforeninger samt almene boligforeninger

Lørdag d. 25. oktober fra kl. 9-17, Aarhus Congress Center, 8000 Aarhus C

t ilmeld jer gratis ved at scanne

Q r -koden:

gr Atis entré!

Besøg bfda g .dk og bliv klar til messen!

g ør bestyrelsesarbejdet lettere i jeres boligforening Hør oplæg om bestyrelsesarbejdet og få viden og inspiration, der kan tages med hjem i boligforeningen. Mød også leverandører og rådgivere fra et bredt spektrum af brancher, der alle har erfaring med at arbejde for boligforeninger.

Arrangeres i samarbejde med:

Anne Glad er konferencier på messen.

ide 11

Indholdsfortegnelse

Skybrud SS ikring - erfaringer fra en boligforening og ek S perten S råd

S ide 18

o verfladebelægning giver gårdrummet nyt liv

S ide 26

Ekstratillæg:

h vordan får vi flere unge

i be S tyrel S en til næ S te generalfor S amling?

ide 16

Sådan kan dørene bidrage til en tryg boligforening

S ide 22

S ide 24

Ekstratillæg:

Sådan indkalder i korrekt til generalfor S amling

S ide 30

Ekstratillæg:

k onflikthåndtering på generalfor S amlingen

S ide 34

Ekstratillæg:

g eneration SS kifte

i be S tyrel S en uden

S tartvan S keligheder

6 S teder i bør holde øje med i ejendommen inden S kaden S ker

f or S ikringer - nødvendigt for en boligforening

ide 50

kampagne S kal forebygge kata S trofale tagbrande

v edligeholdel S e af belægninger

ide 52

u ndgå S kader med digitale lø S ninger

ide 57

f or S ikret - men ikke dækket: n år manglende brand S ikring får for S ikring S mæ SS ige kon S ekven S er

ide 60

ide 62

k lar til S kybrud SS æ S onen? lær at forebygge S kader

h oldbare lø S ninger til grønne fælle S rum kræver omtanke og planlægning

effektiv drift & vedligeholdel S e af rør, fald S tammer og kloak

S ide 48

S ide 40

S ide 45

Transformér jeres gårdrum

Overfladebelægning gør underværker

ÆSTETISK HARMONI

Sten i mange farver, der matcher omgivelserne

FAST OG SLIDSTÆRK OVERFLADE

Holder sig flot i mange år med minimalt vedligehold

EFFEKTIV ETABLERING

Kan udlægges på eksisterende asfalt og bruges straks

FORSEGLER OG BESKYTTER

Belægningen fungerer som en ‘regnjakke’ for underlaget

Forebyg S kader i ejendommen

M ed rettidig planlægning

et dryppende vandrør, en revne i murværket eller fugt i kælderen. Udfordringer, der kan synes små og ubetydelige, men som hurtigt kan vokse sig store, hvis de ikke håndteres i tide. n år skaden først er sket, er der ingen vej tilbage, og det kan have omfattende og dyre konsekvenser.

Forebyg inden skaderne opstår

I mange tilfælde kan den rette vedligeholdelse, forberedelse og planlægning være med til at forhindre omfattende skader i at opstå. I andre tilfælde er skader i ejendommen uundgåeligt, og her kan den rette rådgivning, forsikring eller beredskabsplan være afgørende for, at såvel ejendommen som foreningens bestyrelse og beboere kommer godt ud på den anden side.

n år skaden først er sket, er der ingen vej tilbage, og det kan h a ve o M fattende og dyre konsekvenser.

“ ”

fokus på, hvad der er vigtigt at have for øje, når det handler om at undgå skader i ejendommen, hvordan aktuelle skader bedst håndteres, og hvordan boligforeninger kan sikre sig mod uforudsete udfordringer gennem strategisk planlægning.

I dette Magasin kan I bl.a. læse om vigtige forsikringer i en boligforening i artiklen fra h owden på side 40. På side 11 får I indblik i virkelige hændelser, når Boligforeningen A/B e ltham deler deres erfaringer med voldsomme skader ifm. skybrud. h er får I også gode råd fra MMAK e om, hvordan I bedst skybrudssikrer jeres ejendom.

e k S tratillæg:

Forberedelse til generalforsamling

I Magasinet Min Boligforenings ekstratillæg retter vi fokus mod de forberedelser, I kan gøre jer til én af de vigtigste begivenheder i boligforeningen: g eneralforsamlingen. l æs bl.a. om, hvordan I håndterer konflikter, hvad I kan gøre for at tiltrække flere unge til bestyrelsesarbejdet, og få en skabelon til at indkalde korrekt til generalforsamlingen.

r igtig god læselyst!

Carsten V. Jagerkilde

I denne udgave af Magasinet Min Boligforening sætter vi Carsten v jagerkilde, ansv. redaktør, Magasinet Min boligforening

Magasinet Min Boligforening, 29. udg., april 2025 t ema: Inden skaden sker: Langsigtet planlægning i foreningen f orsidefoto: Bestyrelsen A/B Eltham udgiver: Min Boligforening ApS, Trekronergade 100, 2500 Valby, tlf.: 70 22 82 00 a nsvh. redaktør: Carsten V. Jagerkilde r edaktør: Emma R. Helms, emma@ minbf.dk l ayout: Anja Ley Christensen d istribueret oplag: 6.500 a nnoncesalg: Carsten V. Jagerkilde, carsten@minbf.dk, Jeanette Knudsen, jeanette@minbf.dk, Maibritt Frovin, maibritt@minbf.dk p rojektkoordinator: Katrine Degnegaard, katrine@minbf.dk, Jacob Kystgaard, jacob@minbf.dk, Caroline Flaga Vindelev, caroline@minbf.dk, Karoline C. Christensen, karoline@minbf.dk o pdatering af foreningsoplysninger: info@minbf.dk i SS n : 2596-5549 t ryk: KLS Pureprint d istribution: Bladkompagniet A/S a rtikelbidrag: Artikler er udarbejdet i samarbejde med eksterne bidragsydere og annoncører (benævnt Advertorial). Min Boligforening ApS er medlem af Danske Medier.

minboligforening.dk/nyhedsbrev facebook.com/minboligforening m inboligforening.dk

info@minbf.dk

Vi sikrer jeres sociale fællesskab ved at forebygge, kontrollere og minimere skader efter vand, brand og klima.

Som en af Europas førende aktører inden for skadeservice og fugtteknik er Polygon klar til at støtte boligforeninger, når skader opstår. Vi tilbyder akut hjælp døgnet rundt i hele landet samt digitale løsninger, der ikke kun håndterer skader, men også forebygger og minimerer deres omfang.

Med vores data-drevne tilgang til skadeservice kan vi identificere risici tidligt og sikre, at både bygninger og beboere beskyttes. Vores formål er at understøtte en sund økonomi i boligforeningen og skabe tryghed for foreningens beboere som individer og fællesskabet som helhed.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale eller et møde om mulighederne for en tilkaldeaftale: Telefon: 72 28 28 18 | Akuttelefon: 72 28 28 19

E-mail: info-pdk@polygongroup.com www.polygon.dk

VI ER POLYGON

Skybrud SS ikring

– erfaringer fra en boligforening og ekspertens råd

d a boligforeningen a / b e ltham blev ramt af et skybrud i 2024, stod kældrene under vand, og installationer blev ødelagt. f oreningen brugte måneder på oprydning og forsikringssager - og investerer nu i fremtidssikring. v i har talt med bestyrelsesformanden og en ekspert om, hvordan andre foreninger kan undgå samme situation.

nogle steder var der allerede halvanden

M eter vand i kældrene - der var intet at gøre. “ ”

Caroline Flaga Vindelev

Caroline flaga vindelev kommunikationsmedarbejder Min boligforening

det er efterhånden almindeligt kendt, at skybrud i d anmark bliver både hyppigere og voldsommere i takt med den globale opvarmning. n år kloakker og afløbssystemer ikke kan følge med, risike -

rer boligforeninger at stå med oversvømmede kældre, ødelagte installationer og store økonomiske omkostninger.

n etop dét kender boligforeningen A/B e ltham, der ligger i h ellerup, indgående til. s øndag

“ ”

h vis kloakkerne er ga M le og u t ætte, kan et for stort vandtryk få vandet til at finde nye veje - nogle gange endda under gulvet, hvor det kan presse betonen op.

d. 4. august 2024 ramte et voldsomt skybrud d anmark, og det gik voldsomt ud over Københavnsområdet.

Når vandet vælter ind - en boligforenings oplevelse l eif n ielsen, bestyrelsesformand i A/B e ltham, er ude at køre, da han bliver ringet op af en beboer, der fortæller ham, at det styrtregner, og der er gået hul på skybrudsledningen, så kloakvandet fosser op og ud på vejen foran ejendommen.

“ d a jeg kom hjem, kunne jeg konstatere, at der stod vand i alle kælderskakter, og beboerne var ude i gården og prøvede at redde, hvad der reddes kunne. Men nogle steder var der allerede halvanden meter vand i kældrene - der var intet at gøre,” fortæller l eif n ielsen.

e gentlig er A/B e ltham som boligforening velforberedt på skybrud med en klar beredskabsplan, der bør kunne værne ejendommen mod skybrud, men på grund af et uforudset brud på en skybrudsledning, der har til formål at lede vandet væk fra området og ud i Øresund ved skybrud, går det langt voldsommere for sig.

f lere timer senere bliver situationen kun værre. Vandet fortsætter med at stige i kælderskakterne, og foreningens kloakmester tilkaldes - men selv ikke dét løser problemet.

“ d e kunne ikke komme af med kloakvandet fra kælderområderne, fordi kloakkerne var fuldstændig fyldte,” forklarer l eif. først da Beredskabet har været forbi nabovejen for at

pumpe vand fra gade og kloak ud i Øresund, tager kloakkerne atter fra, og efter en hel dag med stor uvished og hårdt arbejde, kan l eif n ielsen, resten af bestyrelsen og beboerne trække sig.

“Vi tænker, puha, nu er vi færdige. Jeg sidder oppe hos nogle naboer, vi har lige åbnet en flaske vin og siger, det var godt nok en vild søndag. s å ringer min telefon, og de siger: ‘ d et brænder’.”

e n eltavle, som har stået under vand i kælderen, og som efterfølgende er blevet tørlagt, begynder at overophede, fordi den har været kortsluttet.

“Pludselig holder der otte brandbiler herude,” fortæller l eif n ielsen og uddyber: “Vi troede, vi var færdige, men vi måtte i gang igen. d er var folk

ude hele natten og arbejdede på at få strømmen tilbage - først ved 2-3-tiden havde vi strøm igen.” for A/B e ltham medførte oversvømmelsen store skader i boligforeningen. e levatorer, vaskeri, varmecentral, ladestandere, hoved-eltavle og omkring 80 private depotrum blev ramt. Vitale funktioner var ude af drift længe efter.

Eksp E rt EN s råd: s ådan sikrer du din boligforening mod skybrud for A/B e lthams bestyrelse stod det hurtigt klart, at foreningen ikke ville risikere at stå i en lignende situation igen. e fter måneder med oprydning, skimmelbekæmpelse og forhandlinger med forsikringsselskabet blev beslutningen truffet:

For at kunne lave en beredskabsplan bør man vide, hvor vandet vil løbe hen i tilfælde af skybrud.

foreningen skulle skybrudssikres grundigt. Men hvordan griber man den opgave an? Ifølge Jan Crone foster, der er partner i MMAK e , og som er specialist i skybrudssikring, er det en fejl at vente, til skaden er sket, før man handler. Mange boligforeninger undervurderer risikoen - ofte fordi de ikke tidligere har oplevet oversvømmelser.

“ l ige præcis A/B e ltham var faktisk lysår foran mange andre foreninger. d e havde allerede lavet en beredskabsplan, så beboerne vidste præcis, hvad de skulle gøre, hvis der kom et skybrud,” fortæller Jan Crone foster.

o g A/B e lthams beredskab var også aktivteret den 4. august, men havde ikke taget højde for det uforudsete brud på kommunens skybrudsledning, som

væsentligt ændrede på mængden og udbredelsen af kloakvandet.

“Udfordringen er, at hvis der skal et beredskab til for, at man er sikker på, at ens bygning ikke bliver oversvømmet, så spiller den menneskelige faktor indog den er usikker. d et kan være, at der ikke er nogen hjemme. d et kan også være, at de ikke opdager det,” uddyber han.

Hvad er en pa SS iv S ikring S lø S ning?

En passiv sikringsløsning er en løsning, der er uafhængig af den menneskelige faktor og derfor er i stand til at beskytte en ejendom 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

t i M erne, vi i bestyrelsen har brugt på at rydde op, indhente tilbud fra leverandører, forhandle M ed forsikringsselskabet og håndtere beboernes frustrationer - det er noget af det hårdeste.

k end din ejendoms svagheder og undgå skjulte svagheder n år MMAK e rådgiver boligforeninger om skybrudssikring, er første skridt altid at kortlægge ejendommens risikopunkter.

“ d et er vigtigt at starte med at besigtige ejendommen. h vor løber vandet hen under skybrud? h vor er de laveste punkter? h vordan er kloakkerne forbundet? Mange boligforeninger har ikke en opdateret kloaktegning, og det kan være en kæmpe udfordring,” fortæller Jan Crone foster.

Ifølge Jan Crone foster er et af de vigtigste sikringstiltag at sikre kloakker og afløb. “ s å snart du ser vand på terræn, er det allerede kommet op gennem kloakken langt tidligere. d et betyder, at din sikring skal starte der. h øjvandslukker er et godt første skridt, men de skal installeres korrekt og vedligeholdes. Vi kommer ofte ud til steder, hvor folk tror, de har en velfungerende højvandslukker - og så finder vi ud af, at rotter har spist kontraklappen, så den ikke virker længere,” forklarer han.

I ældre ejendomme kan skybrudssikring dog ikke stoppe ved højvandslukker: “ h vis kloakkerne

Et uforudset brud på en skybrudsledning skabte store problemer for A/B Eltham.

En beredsskabsplan, der er afhængig af den menneskelige faktor, er usikker og kan ikke stå alene.

er gamle og utætte, kan et for stort vandtryk få vandet til at finde nye veje - nogle gange endda under gulvet, hvor det kan presse betonen op. Vi ser det typisk i bygninger med gamle kloakker, hvor vi er nødt til at strømpefore ledningerne for at sikre dem mod lækager,” siger Jan.

s ikri N gsstrat E gi: Lav en sammenhængende plan for ejendommen for A/B e ltham var skybruddet ikke kun en økonomisk udfordring, men også en enorm belastning for bestyrelsen.

“ t imerne, vi i bestyrelsen har brugt på at rydde op, indhente tilbud fra leverandører, forhandle med forsikringsselskabet og håndtere beboernes frustrationer

- det er noget af det hårdeste,” fortæller l eif n ielsen.

s elvom foreningen har fået dækket over 1,5 millioner kroner i skader, har de stadig selv måtte afholde betydelige udgifter til oprydning, skadesbegrænsning og nye sikringstiltag. s amtidig har det kostet dyrt i tid og kræfter for bestyrelsesmedlemmerne, der har skullet jonglere krisehåndtering ved siden af fuldtidsjob og familieliv.

n u, efter måneders arbejde, har A/B e ltham sat en ny strategi for forebyggende tiltag, og de kan se fremad med større tryghed, velvidende at de kommer til at stå langt stærkere, hvis et nyt skybrud af samme kaliber rammer, og skybrudsledningen ikke kan holde tæt.

Gør det let for jer selv

– vælg en bank, der er specialister inden for boligforeninger

I Lån & Spar sidder vi et helt team af erfarne specialister inden for boligforeningers økonomi. Det giver klare fordele – naturligvis. Vi kender alt til finansiering og drift af ejendomme. Så uanset om I har brug for rådgivning af større eller mindre projekter, så kan vi hjælpe jer på rette vej.

Ring 3378 2388 eller gå på lsb.dk/erhverv

Entrédøre med dekorpaneler i en boligopgang på Frederiksberg.

“

i ndbrudssikring og lydreduktion er to C entrale o M råder, hvor døre kan bidrage til et bedre M iljø for beboerne.

”

Sorte døre med brunerede hængsler valgt til nybyggeri på Papirøen.

“ ”

d øre M ed effektiv lydisolering kan redu C ere gener fra trappeopgange og naboer.

Ekstra sikre og lydtætte ståldøre i en boligforening i Kastrup

i nden skaden sker: Sådan kan dørene bidrage til en tryg bolig F orening

e n velfungerende boligforening kendetegnes ofte ved langsigtet planlægning og strategiske beslutninger, der skaber tryghed og komfort for beboerne. v edligeholdelse og modernisering af bygningens døre kan spille en vigtig rolle i denne sammenhæng, særligt når det gælder sikkerhed og lydisolering.

s krevet af: s wedoor

Døre som en del af forebyggende indsats Indbrudssikring og lydreduktion er to centrale områder, hvor døre kan bidrage til et bedre miljø for beboerne. Klassificerede sikkerhedsdøre med forstærket konstruktion og lås kan mindske risikoen for ubudne gæster og dermed højne trygheden for beboerne. s amtidig kan døre med effektiv lydisolering reducere gener fra trappeopgange og naboer, hvilket øger komforten i lejligheden.

Valg af dørløsninger til forskellige bygningstyper Boligforeninger administrerer ofte ejendomme af forskellig alder og arkitektonisk stil. d et betyder, at der kan være behov for skræddersyede dørløsninger, der både matcher bygningens udtryk

og lever op til moderne krav om sikkerhed og funktionalitet. h os s wedoor har vi mange års erfaring med at vejlede boligforeninger til at finde de optimale løsninger til det specifikke projekt, hvad enten det drejer sig om en ejendom fra århundredeskiftet, et forstadskompleks fra 60’erne eller et moderne boligbyggeri.

Uanset bygningstype kan man ved at inkludere dørvalg i den langsigtede vedligeholdelsesplan sikre, at løsningerne er mere bæredygtige og omkostningseffektive på lang sigt. d øre af nyere dato er nemlig langt mere energivenlige end ældre døre, ligesom der også ved nye døre er mulighed for at tilvælge moderne klassifikationer som ekstra sikkerhed samt brand- og lydegenskaber.

Tid til at tage stilling? for boligforeninger, der overvejer en udskiftning af dørene i ejendommen, kan det være en fordel at søge rådgivning tidligt i processen. e n grundig behovsanalyse og en afvejning af faktorer som sikkerhed, lydisolering og design kan sikre, at den valgte løsning skaber værdi for både nuværende og kommende beboere.

h os s wedoor tilbyder vi rådgivning og vejledning i hele processen, så du er sikker på at vælge den optimale løsning til dit projekt. Vi foretrækker at være med fra start til slut, så vi har de bedste forudsætninger for at tilpasse vores produkt dine ønsker og behov læs mere på swedoor.dk

o ver F ladebelægning

giver gårdru MM et et nyt og længere liv

t rænger jeres gårdrum til en opdatering af underlaget, kan en overfladebelægning være et smart valg. d et giver en flot overflade, som samtidig er slidstærk og beskytter underlaget.

Charlotte Nyeng

Charlotte nyeng salgschef d ansk overfladebelægning (dob)

De lyse sten i overfladebelægningen skaber et lyst og indbydende gårdrum. Det plantebaserede bindemiddel, Vegecol, er transparent og lader stenenes naturlige farver stå frem.

et godt gårdrum kombinerer ophold, leg, æstetik og praktik, så det bliver et attraktivt sted for beboerne - både at færdes i og se på. Her spiller beplantning en stor rolle, men lige så afgørende for udtrykket er den overflade, der

oftest optager mest plads i gårdrummet. Mange steder består den af asfalt, der kræver vedligehold som følge af vind og vejr i det omskiftelige danske klima.

I en asfaltoverflade vil der med tiden opstå små revner og sprækker.

at lappe hullerne i asfalten

M ed ny asfalt er kun en kortsigtet løsning, idet den ga M le og nye asfalt aldrig vil slutte helt tæt.

d et er alt, der skal til, for at regn kan trænge ned i asfalten. Hvis det samtidig fryser, kan der opstå frostsprængninger og større huller. Ud over at det ikke er kønt at se på, udgør ujævnhederne også en åbenlys sikkerhedsrisiko for beboerne, der færdes i gården. a t lappe hullerne i asfalten med ny asfalt er kun en kortsigtet løsning, idet den gamle og nye asfalt aldrig vil slutte helt tæt. d erfor kan der fortsat trænge vand ned i underlaget, mens overfladen forbliver ujævn og uskøn. d et ser vi mange eksempler på i d ansk Overfladebelægning ( d OB) - i gårdrum såvel som på veje og stier, hvor vi hvert år udlægger adskillige kvadratmeter overfladebelægninger.

g iv asfalten “regnfrakke” på En overfladebelægning kan udlægges på såvel eksisterende som ny asfalt, hvor den fungerer som en beskyttende regnfrakke, der forhindrer vand i at trænge ned i underlaget. Underlaget skal blot være relativt jævnt. Overfladebelægningen består af et bindemiddel, der forsegler sprækker og revner. d erefter afdækkes med et til to lag sten, som komprimeres ned i bindemidlet. Gårdrummet kan tages i brug med det samme, og overskydende stenmateriale, som der altid vil være lige efter udlægningen, kan fjernes, når belægningen har fået lov at sætte sig. Ud over almindeligt bindemiddel med bitumen tilbyder d OB som de eneste i landet også det plantebaserede bindemiddel Vegecol. d et har en mindre CO 2 -udledning end traditionelt anvendt bindemiddel til overfladebelægning, fordi det er baseret på planter. s amtidig er Vegecol transparent og lader stenenes naturlige farver stå frem. Valget af bindemiddel afhænger af forskellige faktorer - herunder naturligvis formålet, og hvilken trafik

Det tynde lag af bindemiddel, det plantebaserede Vegecol, forsegler underlaget og binder samtidig stenene.

“

overfladebelægningen består af et binde M iddel, der forsegler sprækker og revner. ”

der vil være på overfladen. I et gårdrum, hvor det typisk blot er cykler, barnevogne og affaldsbeholdere, der kører hen over den faste belægning, vil Vegecol være et oplagt valg pga. de æstetiske fordele.

“ i deelt til gårdrum”

Hos Vision Ejendomme i k øbenhavn, hvor d OB har udlagt overfladebelægning i flere gårdrum, sætter driftsog byggeleder peter a ndersen især pris på fleksibiliteten og slidstyrken ved belægningen, og hvor nemt og hurtigt det er at lægge ud.

“Overfladebelægning er ideelt til gårdrum, hvor der kan være mange krinkelkroge pga. ventilation, afløb osv.,” siger han og henviser til, at bindemidlet nemt kan sprøjtes ind på ellers ufrem -

kommelige steder, og hvor der efterfølgende også kan udlægges sten. Riste og afløb dækkes af, inden der sprøjtes, så de ikke også bliver forseglet.

I en af Vision Ejendommes gårde havde man udfordringer med un -

Hvad er overF ladebelægning?

Overfladebelægning består af et bindemiddel og et til to lag stenmateriale, der kan udlægges på eksisterende eller nyt asfaltunderlag, så længe det er jævnt.

Det giver en fast, jævn og slidstærk overflade med god friktion. Samtidig beskyttes underlaget mod vind, vejr og slitage.

o verfladebelægning

er ideelt til gårdru M ,

hvor der kan være M ange kringelkroge pga. ventilation, afløb osv.

derlaget, der bestod af tagpap, som ikke sluttede helt tæt. d et medførte nedtrængning af vand til den underliggende kælder. Efter opretning af diverse huller blev der udlagt et nyt tagpap og efterfølgende udførte d OB en overfladebelægning ovenpå laget af tagpap og siden har der ikke været vand i kælderen. kombinationen af tagpap og overfladebelægning holder vandet ude. d et er dog ikke kun funktionaliteten, peter a ndersen og Vision Ejendomme værdsætter ved overfladebelægning. Også udseendet betyder noget.

“Vi har en høj grad af frihed, når det gælder om at tilpasse udtrykket med de rette sten. d et kan være en overflade, der ligner skifer, eller gule sten, der matcher ejendommens murværk. Hos d OB får vi altid et flot resultat til en fornuftig pris,” påpeger driftsog byggelederen, der især finder prisen fornuftig set i forhold til holdbarheden.

I forbindelse med renoveringen af en anden ejendom i Vision Ejendommes portefølje skulle gården også have et løft. Underlaget bar præg af at være blevet lappet med flere forskellige materialer gennem tiden, som giver en både uens og ujævn overflade. Her fungerer overfladebelægningen som praktisk

forsegling af revner og sprækker, samtidig med at det uskønne patchwork af reparationer og forskellige materialer skjules under den ensartede belægning.

s kab en æstetisk harmoni d en frihed, som peter a ndersen henviser til, er der også mange arkitekter og landskabsarkitekter, der nyder godt af, når eksempelvis gårdmiljøer og taghaver skal indrettes. Ved at vælge en bestemt stentype kan man skabe æstetisk harmoni eller kreativ kontrast til bygningerne, ligesom man ved at kombinere flere forskellige stentyper kan få et helt unikt udtryk. Hos d OB har vi danske og nordiske sten i et væld af naturlige

Før bestod underlaget af tagpap, som ikke sluttede tæt og medførte vandskade i kælderen. Med et nyt lag tagpap og en overfladebelægning er der sat en stopper for nedtrængning af vand.

farver og forskellige fraktioner. Fra de gyldne majssten, der består af blandede sømaterialer, og som derfor er afrundede, over den helt hvide lysit, til rødbrun granit, som også fås i mere traditionelle grå nuancer. Overfladen får en flot tekstur med stenene, der er fæstnet i bindemidlet, og som samtidig sikrer en god friktion - uanset om de er afrundet af bølgeskvulp eller mere kantede. Hertil kommer også en total formfrihed, der indebærer, at belægningen uden problemer kan følge kurver og bølger, hvis der f.eks. er anlagt runde bede, plæner eller andet i gården. Overfladebelægningen kan således skræddersys til hvert enkelt projekt. læs mere på dob.dk

i H armoni med omgivel S erne

En overfladebelægning kan tilpasses omgivelserne uden at gå på kompromis med slidstyrke, friktion og funktion. Stentypen er afgørende for det samlede udtryk. Et bredt udvalg af farver og størrelser gør det muligt at skabe harmoni med de omgivende bygninger, ligesom der kan skabes variation og visuelle inddelinger af gården.

Den rette forberedelse kan have stor betydning for en vellykket generalforsamling.

i dette ek S tratillæg kan i blandt andet blive klogere på:

• i ndkaldelse til generalforsamling

• k onflikthåndtering og konstruktive diskussioner

• h vordan får vi flere unge i bestyrelsen

• g enerationsskifte i bestyrelsen

Forberedelse

til generalforsamling

i denne udgave af m agasinet m in b oligforening sætter vi i ekstratillægget fokus på de forberedelser, bestyrelsen kan gøre sig for at sikre en effektiv, gnidningsfri og velafviklet generalforsamling.

Foto:

Sådan indkalder I korrekt til generalforsamling

e n generalforsamling er en vigtig begivenhed i både andelsog ejerboligforeninger. h er træffes beslutninger, der påvirker foreningens drift, økonomi og fremtidige projekter. m en hvordan sikrer man, at indkaldelsen til generalforsamlingen overholder de gældende regler og vedtægter? v i giver dig overblikket her.

g enerelle regler for indkaldelse til generalforsamling d et er foreningens vedtægter, der i høj grad styrer, hvordan og hvornår indkaldelse til generalforsamlingen skal skeuanset om det drejer sig om en andels eller ejerboligforening. d og er der nogle overordnede retningslinjer, der ofte går igen:

v ar S el:

Indkaldelsen skal typisk ske med et varsel på mindst 14 dage. for mange foreninger, både andelsbolig- og ejerforeninger, er 14 dage standard. d og har flere ejerforeninger traditionelt længere varsler, og nogle vedtægter kan stadig kræve et varsel på 3-4 uger.

“

Vær derfor altid opmærksom på, hvad der fremgår af foreningens vedtægter.

i ndkaldel S e:

s kal som regel sendes skriftligt til alle andelshavere/ejere, enten som brev eller via e-mail, hvis vedtægterne tillader digitale indkaldelser.

i nd H old i indkaldel S en:

Indkaldelsen skal indeholde oplysninger om dato, tid, sted og dagsorden. d en skal også informere om frist for indsendelse af forslag fra medlemmerne.

m aterialeudlevering:

r egnskab, budget og eventuelle bilag skal fremsendes sammen med indkaldelsen eller være tilgængelige senest 7 dage før mødet.

Ved særlige situationer som ekstraordinære generalforsamlinger kan vedtægterne give

f or både andelsog ejerforeninger er vedtægterne altid det vigtigste doku M ent at konsultere, når der planlægges en generalforsa M ling.

Guide

Det er vigtigt at have styr på foreningens vedtægter, når I indkalder til generalforsamling.

mulighed for kortere varsler, men dette bør altid fremgå klart af foreningens vedtægter.

t jek vedtægterne før indkaldelsen for både andelsog ejerforeninger er vedtægterne altid det vigtigste dokument at konsultere, når der planlægges en generalforsamling. h er finder I reglerne for varslingsfrister, dagsorden og indsendelse af forslag. h vis reglerne

“ ”

d et er foreningens vedtægter, der i høj grad styrer, hvordan og hvornår indkaldelse til generalforsa M lingen skal ske.

ikke følges, kan det i værste fald medføre, at beslutninger truffet på generalforsamlingen bliver ugyldige.

g eneralforsamlingen er en central del af en boligforenings demokratiske proces. Ved at sikre, at reglerne overholdes, og

at alle medlemmer har mulighed for at deltage, skaber I et stærkt fundament for fællesskab og beslutningstagning i foreningen. h vis I er i tvivl om reglerne, kan det altid være en god idé at få hjælp fra en administrator eller juridisk rådgiver.

d ownload vores ‘Skabelon til bestyrelser: i ndkaldelse til generalforsamling’ her:

Konflikthåndtering på generalforsamlingen:

h vordan holder i diskussionerne konstruktive?

e n god generalforsamling kræver ikke kun en veltilrettelagt

dagsorden, men også en mødekultur, hvor alle føler sig hørt, og debatten forbliver konstruktiv. v ed at forberede sig på potentielle uenigheder og have klare retningslinjer for dialogen kan bestyrelsen være med til at sikre en respektfuld og effektiv beslutningsproces.

At en generalforsamling bliver velfungerende og effektiv afhænger i høj grad af den gode dialog.

n år M an søger ko M pro M iser, kan M an ofte undgå fastlåste positioner.

gAndreas Elleby

andreas elleby advokatfuldmægtig hupfeld ejendomsadministration

eneralforsamlingen er en af årets vigtigste begivenheder i en boligforening. d et er her, store beslutninger træffes, økonomien gennemgås, og medlemmerne får mulighed for at diskutere vigtige emner og ytre deres meninger. n ogle gange kan meningsudvekslinger dog udvikle sig til konflikter, der kan spænde ben for en konstruktiv dialog.

s om ejendomsadministratorer oplever vi ofte, hvordan uenigheder kan opstå - og hvordan de håndteres bedst muligt. e n velforberedt og velstyret generalforsamling skaber ikke kun en bedre dialog, men også mere effektive beslutningsprocesser. for at sikre, at diskussionerne forbliver produktive og respektfulde, benytter vi en række strategier, der hjælper med at holde debatten på sporet og skabe en god mødekultur.

h er er nogle af de metoder, vi anvender for at håndtere konflikter og sikre en konstruktiv generalforsamling:

f orberedel S e og klare rammer e n veltilrettelagt dagsorden skaber struktur og forudsigelighed. d et er afgørende at informere deltagerne om mødets formål, tidsrammer og retningslinjer for samtalen. e n dirigent kan med fordel styre diskussionerne og sikre, at alle får ordet på en retfærdig måde.

“ ”

e n god to MM elfingerregel er at lytte aktivt og lade den anden part tale færdig, før M an selv bidrager.

Skab en re S pektfuld debatkultur

d et er vigtigt at have retningslinjer for, hvordan man kommunikerer med hinanden og at opfordre medlemmerne til at tale i jeg-form i stedet for at angribe andre personligt. e n god tommelfingerregel er at lytte aktivt og lade den anden part tale færdig, før man selv bidrager.

i dentificér og håndtér konflikter tidligt

h vis en diskussion begynder at blive ophedet, kan dirigenten gribe ind og berolige situationen. Ved at anerkende uenigheder og opsummere de forskellige synspunkter kan man ofte dæmpe konflikten. d et kan også hjælpe at tage en kort pause, så følelserne ikke løber af med debatten.

f oku S ér på lø S ninger frem for problemer

I stedet for at dvæle ved uenigheder bør diskussionen ledes hen imod mulige løsninger. s til åbne spørgsmål, der lægger op til samarbejde, og opfordr deltagerne til at finde fælles fodslag. n år man søger kompromiser, kan man ofte undgå fastlåste positioner.

b rug en neutral mægler ved behov h vis en konflikt bliver for vanskelig at håndtere internt, kan det være en fordel at få en ekstern dirigent eller mediator til at hjælpe. e n uvildig tredjepart kan facilitere samtalen og sikre, at alle bliver hørt uden at eskalere situationen.

6 e valuér og lær af proce SS en e fter generalforsamlingen kan det være nyttigt at evaluere, hvordan konflikthåndteringen fungerede. h vad gik godt, og hvad kan forbedres? Ved at tage læring med videre kan man løbende styrke forsamlingens debatkultur.

d et er ofte en god idé at invitere uenige parter til en efterfølgende dialog, hvor den formelle dagsorden ikke nødvendigvis sætter rammen, men hvor der er plads til at drøfte sagen i en mere afslappet tone. n år parterne får mulighed for at uddybe deres synspunkter uden tidspres og procedurer, kan det ofte være lettere at finde fælles løsninger og genopbygge et godt samarbejde. e n generalforsamling bør ikke kun ses som et forum for beslutninger, men også som en mulighed for at styrke fællesskabet i foreningen. n år bestyrelsen og medlemmerne arbejder aktivt for en respektfuld og løsningsorienteret debatkultur, kan uenigheder håndteres konstruktivt, og foreningen står stærkere til fremtidige beslutninger.

Ved at fokusere på god forberedelse, klare rammer og en åben dialog kan generalforsamlingen blive en produktiv platform, hvor alle føler sig hørt, og hvor beslutninger træffes på et velinformeret grundlag - uden at uenigheder udvikler sig til fastlåste konflikter. e n boligforening fungerer bedst, når medlemmerne samarbejder, også når holdningerne er forskellige. læs mere på hplaw.dk

Unge bestyrelsesmedlemmer kan bidrage med nye idéer og digitale løsninger, der styrker foreningens arbejde.

“ ”

e n af de vigtigste strategier for at tiltrække unge til bestyrelsen er at skabe bevidsthed o M bestyrelsesarbejdet allerede inden generalforsa M lingen.

Hvordan får vi flere unge i bestyrelsen

til næste generalforsa M ling?

b estyrelsesarbejde er afgørende for en velfungerende boligforening, men hvordan sikrer vi, at også de yngre generationer engagerer sig? m ed den rette forberedelse til generalforsamlingen kan man skabe bedre forudsætninger for at tiltrække nye, unge medlemmer til bestyrelsen.

nKatrine Degnegaard

katrine d egnegaard

kommunikationsmedarbejder Min boligforening

år der skal vælges nye bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen, kan det være en udfordring at tiltrække unge kræfter. Mange yngre beboere ser måske ikke bestyrelsesarbejde som relevant for dem eller kender ikke til de muligheder og fordele, det indebærer. d erfor er det afgørende at

forberede sig i god tid og skabe interesse for bestyrelsesarbejdet blandt de yngre generationer. Men hvordan sikrer man, at flere unge stiller op til bestyrelsen? for at besvare det spørgsmål har vi talt med fremtidsforsker AnneMarie d ahl fra f uturia og advokatfuldmægtig Andreas e lleby fra h upfeld e jendomsadministration. d e giver deres bud på, hvad der motiverer de yngre generationer, og hvordan boligforeninger kan tilpasse deres tilgang for at gøre bestyrelsesarbejdet mere relevant og tilgængeligt for unge beboere.

Unge vil gerne engagere sig - men på deres præmisser fremtidsforsker Anne-Marie d ahl peger på, at unge har en anden tilgang til fællesskab og frivilligt arbejde end tidligere generationer. “ d en unge generation er vokset op meget mere individualistisk, med et mere fleksibelt mindset og en trang til at forandre noget her og nu,” forklarer hun. for mange unge kan det være en barriere at binde sig til en fast post i to år, når de måske ikke ved, hvor længe de bliver boende. d e ønsker fleksibilitet og mulighed for at bidrage, når det giver

“

d en unge generation er vokset op M eget M ere individualistisk, M ed et M ere fleksibelt M indset og en trang til at forandre noget her og nu. ” - a nne- m arie d ahl

mening for dem. d erfor kan det være en god idé at tænke i nye formater for bestyrelsesarbejdet - for eksempel ved at give mulighed for, at unge kan deltage i kortere perioder, arbejde med specifi kke projekter eller bidrage digitalt.

Forberedelse til generalforsamlingen - skab interesse på forhånd e n af de vigtigste strategier for at tiltrække unge til bestyrelsen er at skabe bevidsthed om bestyrelsesarbejdet allerede inden generalforsamlingen. Ifølge

Andreas e lleby er det afgørende at tydeliggøre, hvad arbejdet indebærer: “ h vis man ved budgetmøderne op til en generalforsamling allerede har en indikation af, at der skal arbejdes lidt for at finde en ny bestyrelse, plejer jeg at opfordre bestyrelsen til at få sendt et skriv ud til alle medlemmer,” fortæller han og tilføjer: “ h er beskriver de, hvad den nuværende bestyrelse løfter af opgaver, og hvad foreningen kigger ind i, herunder fremtidige byggesager. h er skal det også gøres klart, at det er en frivillig post, man træder ind i, så man er også med til selv at bestemme og sætte dagsordenen for, hvad man går ind til.”

Et skridt ad gangen

En god forberedelse til generalforsamlingen kan motivere flere unge til at tage del i beslutnigerne - og måske endda stille op til bestyrelsen.

Vi kan alle bidrage med noget s elvom de yngre generationer repræsenterer fremtiden, betyder det ikke, at de ældre generationer ikke har en vigtig rolle at spille. t værtimod. e n stærk bestyrelse bygger på diversitet og samler forskellige kompetencer og perspektiver. “ d er er forskellige måder at deltage og arbejde på, men selvfølgelig kan det forenes,”påpeger Anne-Marie d ahl og uddyber: “ d e ældre generationer kan bidrage med deres erfaring og overblik (...), mens de unge er bedre rustet til fremtidens mere flydende samfund”. e n bestyrelse fungerer bedst, når den afspejler beboersammensætningen og skaber plads til forskellige perspektiver. “ d iversitet i bestyrelsen er vigtig. n ye medlemmer kan bringe friske perspektiver og idéer ind i arbejdet, hvilket er sundt for foreningen,” siger Andreas e lleby. h an opfordrer bestyrelser til at tale åbent om rekruttering og gøre det klart, at ingen behøver at vide alt fra starten - det vigtigste er at have modet til at tage del og lysten til at engagere sig.

Mange tøver med at stille op, fordi de er usikre på, hvad arbejdet indebærer, men erfaring kommer med tiden. “ tro på dig selv. s elv hvis du ikke ved alt fra starten, kan du lære det undervejs og måske blive overrasket over nogle kompetencer, du ikke vidste, du havde,” afslutter Andreas e lleby og opfordrer potentielle bestyrelsesmedlemmer til at tage springet. n år forskellige generationer arbejder sammen, skabes et stærkere fællesskab, hvor alle kan bidrage med noget værdifuldt. At få flere unge med i bestyrelsen handler ikke om at ændre alt fra den ene dag til den anden, men om at gøre det nemmere for dem at tage del. Med en god forberedelse op til generalforsamlingen, tydelig kommunikation om bestyrelsens arbejde og en mere fleksibel tilgang til engagement, kan boligforeningen skabe de bedste rammer for, at nye kræfter - unge som ældrehar lyst til at stille op til bestyrelsen og tage del i foreningens udvikling.

Hvad kan i gøre op til general F or S amlingen?

• k ommunikér tidligt og tydeligt: Fortæl om bestyrelsens arbejde via opslag i opgangen, nyhedsbreve eller sociale medier.

• Fremhæv fordelene: Mange unge tænker på deres CV - understreg, at bestyrelseserfaring kan være værdifuldt i arbejdslivet.

• l av en personlig opfordring: Gå i dialog med unge beboere, når I møder dem på trappen eller i gården og spørg ind til, om de kunne være interesserede.

Generat I on SSKIF te I be S tyrel S en

uden startvanskeligheder

n år erfarne bestyrelsesmedlemmer takker af, skal de nye hurtigt finde fodfæste. e t veltilrettelagt skifte sikrer en tryg overgang.

nSimoneRasmussenStrøm

år garvede bestyrelsesmedlemmer træder tilbage, og nye kræfter kommer til, kan det føles som at hoppe på et tog i høj fart. for hvordan sikrer man en smidig overdragelse, der giver den nye bestyrelse de bedste forudsætninger? Med lidt forberedelse og

5 gode råd til en S midig overgang til en ny be S tyrel S e:

Lav en overleveringsmappe med nøgledokumenter

Afhold overgangsmøder mellem afgående og nye bestyrelsesmedlemmer

Overvej professionel rådgivning for at sikre kontinuitet og faglig indsigt

Skab en kultur for vidensdeling og samarbejde

Tilbyd nye medlemmer kurser og kompetenceudvikling

en veltilrettelagt overgang kan man minimere videnstab og sikre, at generationsskiftet bliver en spændende ny start i stedet for en bumletur.

Ifølge Mie s torm r obinson, administrationschef hos Azets e jendomsadministration, som administrerer og rådgiver over 120 boligforeninger i d anmark, handler det om at skabe en tryg landing for de nye bestyrelsesmedlemmer:

“ n år en stor del af bestyrelsen skiftes ud, kan det skabe usikkerhed, både internt i bestyrelsen og blandt beboerne. e n veltilrettelagt overdragelse sikrer, at de nye medlemmer ikke starter fra nul, men får en blød landing og hurtigere kan tage tøjlerne. d et kan derfor være en stor hjælp at have en fast plan for, hvordan nye medlemmer bliver klædt på til opgaven.”

g iv stafetten videre på en struktureret måde

Bestyrelsesarbejde er ikke noget, man bare lærer fra den ene dag til den anden. d er er mange detaljer at holde styr på, herunder økonomi, ejendomsdrift, vedligeholdelse, juridiske forpligtelser, leverandøraftaler og meget mere. h er kan et værktøj som en veldokumenteret overleveringsmappe gøre en verden til forskel.

Det er en god idé at afholde overgangsmøder, hvor den afgående bestyrelse kan dele deres viden og erfaring med de nye bestyrelsesmedlemmer.

En overleveringsmappe bør indeholde:

• Budgetter og årsregnskaber fra de seneste 5 år

• Vedtægter, generalforsamlingsreferater og bestyrelsesbeslutninger

• Kontrakter med leverandører, administrator og samarbejdspartnere

• Kontaktoplysninger på nøglepersoner

for at sikre, at viden og erfaring ikke går tabt i overgangen, bør bestyrelsen have en klar strategi for videregivelse af information. Mie s torm r obinson pointerer, at en grundig overlevering ikke kun handler om dokumenter og nøgletal, men også om dialog og erfaringsudveksling.

“ e n overleveringsmappe er et godt værktøj, men det vigtigste er dialogen. Vi anbefaler, at afgående og nye bestyrelsesmedlemmer mø -

des, får talt om de vigtigste opgaver og igangværende projekter. d et giver de nye et langt bedre indblik i, hvad der venter dem, og gør det lettere at tage ansvar fra dag ét. Jo bedre de forstår, hvad bestyrelsen arbejder med, desto nemmere bliver det for dem at træffe de rette beslutninger for foreningen.”

En hjælpende hånd udefra for mange bestyrelser kan et generationsskifte også være en

en veltilrettelagt overdragelse sikrer, at de nye M edle MM er ikke starter fra nul, M en får en blød landing og hurtigere kan tage tøjlerne.

“ ”

god anledning til at overveje, om foreningen har de rette eksterne samarbejdspartnere, eller om der er behov for ekstra støtte udefra. h er kan en professionel ejendomsadministrator være den trygge hånd på rattet, der sikrer, at bestyrelsen bevarer overblikket i overgangsfasen og kan fokusere på at træffe beslutninger i stedet for at bruge tid på komplicerede regnskaber, vedligeholdelsesplaner og juridiske forpligtelser.

“ h os Azets oplever vi ofte, at nye bestyrelser har mange spørgsmål og måske føler sig lidt på bar bund i begyndelsen. h er kan en professionel rådgiver være en værdifuld sparringspartner, der hjælper med at holde den røde tråd, skabe overblik og give vigtig faglig indsigt i økonomi, jura og strategi. d et gør, at der

ikke opstår unødige bump på vejen og sikrer, at de nødvendige opgaver bliver håndteret, så bestyrelsen i stedet kan koncentrere sig om at drive foreningen fremad,” forklarer Mie s torm r obinson.

Vidensdeling skaber stabilitet og udvikling e n veltilrettelagt overleveringsprocedure og professionel støtte udefra kan lette overgangen for en ny bestyrelse, men en stærk kultur for vidensdeling kan være mindst ligeså værdifuld. n år erfarne bestyrelsesmedlemmer forlader deres poster, risikerer værdifuld viden at gå tabt. d erfor er det vigtigt at skabe en kultur, hvor vidensdeling ikke er en engangsforestilling, men en integreret del af bestyrelsesarbejdet.

For at sikre, at erfaring og viden videreføres, kan man:

• Indføre mentorordninger, hvor tidligere bestyrelsesmedlemmer introducerer nye til opgaver og processer

• Afholde opstartsmøder, hvor erfaringer deles, og ansvar fordeles

• t ilbyde kurser, f.eks. i økonomistyring og jura, for at styrke de nye medlemmers kompetencer

e n boligforening fungerer bedst, når bestyrelsen arbejder som et velsmurt maskineri, hvor erfaring ikke forsvinder, men videreføres og udvikles. Med en veltilrettelagt overgang kan generationsskiftet blive en positiv udvikling, hvor nye kræfter bringer friske idéer i spili stedet for et nødvendigt onde. læs mere på azets.dk

“

” en overleverings M appe er et godt værktøj, M en det vigtigste er dialogen.

“

” e n byggeteknisk rådgiver kan hjælpe M ed at identifi C ere de M est kritiske o M råder, så boligforeningen kan forebygge skader, planlægge udgifter og sikre en stabil økono M i.

S teder i bør H olde

øje med i ejendo MM en inden S kaden S ker 6

f orebyggelse er nøglen til en sund ejendom. m ange skader opstår langsomt og bliver dyre og besværlige, hvis de ikke opdages i tide. d erfor er det vigtigt, at bestyrelsen løbende holder øje med ejendommens mest udsatte områder og sørger for vedligeholdelse inden skaden sker.

katrine d egnegaard kommunikationsmedarbejder Min boligforening

at sikre ejendommen mod skader handler ikke kun om at reparere problemer, når de opstår, men i høj grad om at forebygge dem i tide. s må skader, der ignoreres eller overses, kan

udvikle sig til store og dyre reparationer, og i værste fald kan de udgøre en sikkerhedsrisiko for beboerne.

Men hvordan ved man, hvor man skal sætte ind? n ogle af de mest almindelige skader i ejen -

domme opstår i de samme områder - fra utætheder i taget og fugt i kælderen til svigtende elinstallationer og tilstoppede rør.

I denne artikel ser vi nærmere på seks centrale steder i ejendommen, hvor bestyrelsen bør

tagrum:

være ekstra opmærksom på vedligeholdelse og forebyggelse. d et er dog vigtigt at understrege, at alle ejendomme er forskellige, og at der kan være andre væsentlige opmærksomhedspunkter i netop jeres forening. Vi anbefaler altid,

at bestyrelsen rådfører sig med en byggeteknisk rådgiver for en professionel vurdering af ejendommen. e n god start er en driftog vedligeholdelsesplan, som giver overblik over nødvendige tiltag og deres prioritering.

b randfare, stor M skader og utætheder

-

1taget er ejendommens første forsvar mod vind og vejr, men det er også et af de områder, der let kan blive overset. n år man sjældent opholder sig i tagrummet, kan små skader få lov at udvikle sig over tid uden at blive opdaget. e n mindre utæthed kan føre til omfattende vandskader, mens manglende brandsikring kan føre til hurtig brandspredning i tilfælde af ildebrand. d erudover er tagflader og tagbelægning særligt sårbare over for stormvejr, kraftige

el-inStallationer:

g amle eller misligholdte

el-installationer kan udgøre en alvorlig brand- og sikkerhedsrisiko. Mange ældre ejendomme har stadig stofledninger, forældede el-tavler og slidte kabler, der kan føre til kortslutninger og brand. s amtidig kan installationerne være underdimensionerede til nutidens elforbrug, hvilket kan forårsage overbelastning og driftsstop. for at forebygge skader bør ejendommens el-installationer jævnligt gennem -

regnskyl og snebelastning, hvilket kan resultere i løse tagsten, ødelagte tagplader eller afrevne inddækninger. h vis taget ikke bliver gennemgået systematisk, kan skaderne udvikle sig til dyre reparationer, eller værre - føre til store skader på resten af bygningen.

typiske skader:

• Manglende brandsikring, som kan føre til hurtig brandspredning.

• Utætte tagflader, der skaber vandskader og fugtproblemer.

gås af en autoriseret elektriker og at gamle eller fejlbehæftede installationer udskiftes i tide.

typiske skader:

• o verbelastede el-tavler, der kan føre til kortslutning og brand.

• g amle kabler og stikkontakter, der ikke lever op til nutidens el-standarder.

• l øse stikkontakter og afbrydere, som kan skabe gnister og antænde en brand.

• fejl på hf I- eller h P f I-relæer,

• s kader fra stormvejr, som kan løsne tagbelægning eller ødelægge tagkonstruktionen.

Forebyggelse:

• s ørg for, at tagrummet er delt op i mindre sektioner og at brandmure, branddøre og røgalarmer i tagrummet er i orden.

• Undgå opbevaring af brændbare materialer i tagrummet.

• r egelmæssig gennemgang af taget for utætheder, især efter kraftigt vejr.

som ikke fungerer korrekt og dermed ikke beskytter mod el-stød og kortslutning.

Forebyggelse:

• få en autoriseret elektriker til at gennemgå ejendommens elinstallationer regelmæssigt.

• Udskift gamle el-tavler og stofledninger, hvis de stadig findes i ejendommen.

• test hf I/ h P f I-relæet to gange om året for at sikre, at det slår fra ved fejl.

6 S teder i ejendommen, H vor S kader

t

y pi

S k op S tår

h old særligt øje med disse områder, hvor der ofte opstår skader. h usk dog, at alle ejendomme er forskellige - så overvej også, om der er andre udsatte steder i netop jeres forening.

t agrum

Brandfare, stormskader og utætheder

el-in S tallationer

Brandrisiko og driftsproblemer

3 kælder Fugt, vandskader og skybrudssikring

altaner Forvitring og nedstyrtnigsfare

5 indeklima Skimmelsvamp og dårligt energiforbrug

rør, F ald S tammer og kloak Lækager, tilstopninger og skybrudssikring

“ ” sM å skader, der ignoreres eller overses, kan udvikle sig til store og dyre repar a tioner.

kælder:

- f ugt, vandskader og skybrudssikring

Kælderen er særligt udsat for fugt og vandskader - især ved kraftig regn og skybrud. d årlig dræning, utætte vægge og manglende ventilation kan føre til skimmelsvamp og i værste fald skade fundamentet. Bestyrelsen bør derfor sikre, at dræn og afløb fungerer, og at kælderen er beskyttet mod fugt og skybrud.

typiske skader:

• o versvømmelser ved skybrud, hvor kloakvand kan trænge op i kælderen.

• f ugtophobning, der kan føre til skimmelsvamp og dårlig luftkvalitet.

• d årlig ventilation og kondens, der kan forværre fugtproblemer og skade materialerne.

• r evner i fundamentet, hvor vand kan trænge ind.

Forebyggelse:

• Installér højvandslukker for at forhindre kloakvand i at trænge op ved skybrud.

• s ørg for god ventilation og regelmæssige fugtmålinger.

• Undgå tæt opbevaring langs ydervægge, da det kan forhindre luftcirkulation og forværre fugtproblemer

• Undersøg og vedligehold dræningsforhold omkring ejendommen.

altaner: - f orvitring og nedstyrtningsfare

Altaner er udsat for slid fra vejret året rundt, og uden den rette vedligeholdelse kan betonkonstruktionen forvitre. h vis skader som revner og rust i armeringsjernet får lov at udvikle sig, kan det føre til alvorlige sikkerhedsrisici. Altaner giver ejendommens beboere et ekstra uderum, men de er også udsatte for vind og vejr året rundt. frost, regn og temperaturudsving kan med tiden nedbryde betonkonstruktionen og føre til rust i armeringsjernet, hvilket svækker bæreevnen.

indeklima:

h vis skaderne ikke opdages i tide, kan det i værste fald føre til en sikkerhedsrisiko for beboerne.

I mange ældre ejendomme blev altaner konstrueret uden den viden og teknologi, vi har i dag, hvilket betyder, at de ikke nødvendigvis lever op til nutidens standarder for styrke og holdbarhed. d erfor er det vigtigt at vedligeholde og kontrollere altaner regelmæssigt for at undgå alvorlige skader.

typiske skader:

• Betonafskalninger og rust

i armeringsjern, der svækker konstruktionen.

• l øse rækværk og fastgørelser, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

• Vandindtrængning, som kan forværre nedbrydningen af materialerne.

Forebyggelse:

• få foretaget en teknisk inspektion af altaner hvert 5.-10. år.

• h old øje med revner og afskalninger - få dem udbedret hurtigt.

• s ørg for korrekt afvanding, så vand ikke ophobes på altanen.

e t sundt indeklima er afgørende for både beboernes sundhed og ejendommens - s ki MM els v a M p og

holdbarhed. d årlig ventilation, kuldebroer og høj luftfugtighed kan føre til skimmelsvamp,

fugtskader og unødvendigt høje varmeregninger. s kimmelsvamp trives i kolde og fugtige omgi -

velser og kan være svær at slippe af med, hvis den først har fået fat. I mange ældre ejendomme er isoleringen ofte utilstrækkelig, og gamle, utætte vinduer kan føre til kuldebroer og varmetab, hvilket både skader indeklimaet og øger energiforbruget.

typiske skader:

• s kimmelsvamp i hjørner, ved vinduer og på kolde vægge.

• træk og varmetab på grund af utætte vinduer.

• Utilstrækkelig ventilation, der forværrer fugtproblemer og skimmeldannelse.

Forebyggelse:

• s ørg for, at ventilationen fungerer optimalt, især i køkkener og badeværelser, hvor fugtniveauet er højt.

• Undersøg behovet for nye vinduer eller bedre isolering.

• h old øje med fugtige områder, især i uopvarmede rum.

• Undgå at tørre vasketøj i lejligheden og luft regelmæssigt ud.

rør, FaldStammer og kloak:

6e jendommens rør, faldstammer og kloaksystemer er skjulte, men afgørende for en velfungerende ejendom.

l ækager, tilstopninger og oversvømmelser kan føre til dyre skader og store gener for beboerne. s ærligt kloaksystemet er under pres med de stigende mængder regnvand, og uden vedligeholdelse kan regnvandet ikke ledes væk, hvilket øger risikoen for oversvømmelser og fugtskader. for at undgå akutte problemer er det vigtigt at have en plan for regelmæssig inspek-

Få styr på vedligeholdelsen med en plan d isse seks områder er generelle eksempler på steder i en ejendom, hvor skader ofte opstår, men det er altid en byggesagkyndig, der bedst kan vurdere, hvor netop jeres ejendom er mest udsat, og hvilke forebyggende tiltag der er nødvendige. for at sikre en

“ ”

f orebyggelse er a ltid billigere og ne MM ere end reparation.

- l ækager, tilstopninger og skybrudssikring

tion og vedligeholdelse, så skader opdages i tide.

typiske skader:

• Utætte faldstammer, der kan skabe vandskader på flere etager.

• t ilstoppede kloakker, som kan resultere i oversvømmelser ved skybrud.

• s lidte vandrør, der springer læk og øger risikoen for skjulte vandskader.

• o phobning af fedt og madrester i køkkenafløb, som skaber tilstopninger.

Forebyggelse:

• få foretaget t V-inspektioner af kloakker og faldstammer, så eventuelle skader opdages i tide.

• Planlæg renovering eller udskiftning af rør og faldstammer, inden de bliver for slidte.

• Undgå at hælde fedt og kemikalier i afløb, da det kan skade rørene.

• tøm og rens sandfangsbrønde regelmæssigt for at undgå tilstopninger og oversvømmelser.

langsigtet og systematisk vedligeholdelse anbefales det, at boligforeningen får udarbejdet en driftog vedligeholdelsesplan, der skaber overblik over ejendommens tilstand og fremtidige behov. e n byggeteknisk rådgiver kan hjælpe med at identificere de mest kritiske områder, så boligforeningen kan forebygge skader, planlægge

udgifter og sikre en stabil økonomi. På den måde kan større reparationer undgås, og foreningen står stærkere, når der skal træffes beslutninger om vedligeholdelse og renovering. forebyggelse er altid billigere og nemmere end reparation. Ved at handle i tide kan boligforeningen sikre en sund, velfungerende ejendom i mange år frem.

i M odsætning til private forbrugere er boligforeninger so M udgangspunkt ikke dækket af den nor M ale forbrugerbeskyttelse, so M M an ellers kender fra sine private bankforhold.

For S ikringer - en nødvendighed for

en boligforening

a t være en aktiv del af bestyrelsen i en boligforening er et vigtigt og ansvarsfuldt hverv. b estyrelsen træffer vigtige beslutninger om foreningens drift herunder økonomi, vedligeholdelse og administration, hvilket indebærer potentielle risici for, at foreningen kan lide økonomiske tab. h eldigvis kan langt de fleste situationer afdækkes økonomisk med en god forsikring, og dermed elimineres disse risici.

Som bestyrelsesmedlem kan man blive holdt personligt ansvarlig for en beslutning.

bSimon Risvad

simon risvad segmentchef ejendomme h owden forsikringsmægler

estyrelsen bør jævnligt gennemgå og tage aktivt stilling til foreningens forsikringer og undersøge, hvorvidt forsikringsbehov, dækningsomfang og dækningsgrad passer til foreningens behov. d et er i alle medlemmernes interesse, at ejendommen, foreningens ejendele, bestyrelsen og de øvrige, der arbejder frivilligt i foreningen, er

ordentligt sikret og dækket af de rigtige forsikringer, hvis uheldet er ude. I de efterfølgende afsnit vil jeg beskrive de mest væsentlige forsikringer for en boligforening.

Bestyrelsesansvarsforsikring Mange bestyrelsesmedlemmer er frivillige, og de færreste er faktisk klar over, at de kan blive personligt ansvarlige for deres beslutninger. Uden en forsikring kan en fejl i bestyrelsesarbejdet føre til store personlige økonomiske konsekvenser. En bestyrelsesansvarsforsikring giver vigtigst af alt tryghed, men gør det også lettere at rekruttere kvalificerede personer til bestyrelsen.

d e fleste tror fejlagtigt, at det er selve erstatningen, som er den afgørende faktor at kunne forsikre sig mod, hvis bestyrelsen bliver dømt. Men i virkeligheden er det omkostningerne forbundet med, hvis bestyrelsen bliver anklaget for noget, som i første omgang kan være helt afgørende i forhold til at kunne betale den nødvendige advokatbistand. a lene sagsomkostninger kan være medvirkende til at ødelægge privatøkonomien for bestyrelsens medlemmer. d erfor bør det også være et helt naturligt krav fra bestyrelsesmedlemmer, at der er etableret en fornuftig bestyrelsesansvarsforsikring, inden man

d et er en god idé M ed sikkerhedsforanstaltninger, hvor bestyrelsen f.eks. benytter dobbeltgodkendelse

“ ”

og løbende tilsyn ved bl.a. foreningens netbank.

starter i en bestyrelse. Man er nemlig ansvarlig fra første dag.

r etshjælpsforsikring

En retshjælpsforsikring sikrer foreningen økonomisk hjælp ved retssager mod foreningen. d et kan være meget omkostningstungt at føre sager, og foreninger uden den rette forsikring kan ende med at skulle betale store summer ved en eventuel retssag - selv hvis de vinder.

Underslæbsforsikring

Underslæbsforsikring sikrer foreningen mod underslæb fra foreningens betroede personer. d et ses desværre ofte, at foreninger ikke håndhæver tegningsreglerne i praksis og dermed giver bestyrelsen eller kasserer adgang til at råde over store summer af foreningernes penge. Man bør som forening være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker uendeligt store summer. Ofte vil der være en beløbsgrænse - enten pr. skade og/eller pr. forsikringsår. d et er en god idé med sikkerhedsforanstaltninger, hvor bestyrelsen f.eks. benytter dobbeltgodkendelse og løbende tilsyn ved bl.a. foreningens netbank.

Netbankforsikring

I modsætning til private forbrugere er boligforeninger som udgangspunkt ikke dækket af den normale forbrugerbeskyttelse, som man ellers kender fra sine private bankforhold. d et kan derfor være nødvendigt at tegne en netbankforsikring for at sikre foreningens formue bedst muligt. En ofte overset faktor er, at man i en forening ikke tænker over relevansen af denne forsikring f.eks. i forbindelse med hjemtagelse af byggelån, hvor man oftest har med store beløb at gøre og dermed bør være særligt opmærksom på sit indestående i banken og forsikringen heraf.

Boligforeninger er som udgangspunkt ikke dækket af den normale forbrugerbeskyttelse.

Ejendomsforsikring

Ejendomme er oftest det største og dyreste aktiv, som vi erhverver os her i livet, og derfor er det en meget vigtig sikkerhedsforanstaltning, at vi har etableret en tilstrækkeligt dækkende forsikring. Hvis boligforeningens ejendom f.eks. rammes af brand, stormskade, skybrud, svampeskade eller lignende, kan omkostningerne til udbedring af skaderne være meget økonomisk uoverskuelige for foreningen. d erfor vil eventuelle panthavere også altid kræve, at ejendommen er godt forsikret, så der er sikkerhed for deres pant i ejendommen. Forsikringsselskaberne tilbyder en større eller mindre grunddækning, som i udgangspunktet kan synes meget ens. d et er dog uhyre vigtigt at dykke nærmere ned i forsikringsvilkårene, så man er bekendt med de konkrete forskelle, der er i de forskellige forsikringsvilkår og tilsikrer, at forsikringen stemmer overens med det faktiske behov.

k ollektiv ulykkesog arbejdsskadeforsikring d en lovpligtige arbejdsskadeforsikring er en forsikring, der, som navnet antyder, er lovpligtig at tegne ved lønnede såvel som ulønnede arbejdsforhold, som går ud over, hvad man normalt kan forvente af en frivillig medlemsindsats/-arbejde. d et kunne f.eks. være, hvis foreningen har ansat en vicevært eller trappevasker, eller hvis medlemmer af foreningen varetager andre opgaver på vegne af foreningen. Ulykkesforsikringen er tiltænkt at skulle sikre forsikringsdækning af medlemmerne ved ulykkestilfælde indtruffet under arbejde for foreningen og udført efter aftale med/på opfordring af foreningens bestyrelse/ledelse. d et kunne f.eks. være en beboer, som pådrager sig en personskade i forbindelse med en årlig fælles arbejdsdag i foreningen. læs mere på howdendanmark.dk

u den en forsikring kan en fejl i bestyrelsesarbejdet føre til store personlige økono M iske konsekvenser.

Luccon A/S - din beL ægningSrådgiver

www.Luccon.dk

Vi er specialister i vedligeholdelse og nyanlæg med rådgivning indenfor alle former for belægninger, uanset om det er granit, beton, grus eller asfalt.

Hvorfor er vedligeholdelse så vigtigt?

Belægninger, der ignoreres, forværres og kan ende med en dyr totalrenovering. Vedligeholdelse forlænger levetiden og øger værdien.

Vores ekspertise:

• Udbud • Fagtilsyn

• Bygherrerådgivning

• Projekt- og byggeledelse

• Arbejdsmiljøkoordinering

Luccon A/S tilbydder skræddersyede driftog vedligeholdelsesplaner, der hjælper jer med forebyggelse af skader. Vi sørger for udbud, fagtilsyn, koordinering mellem forskellige aktører, tidsstyring, kvalitetssikring og meget mere, så I ikke skal bekymre jer om noget. Øg salgsværdien af din ejendom ved at sikre smukke og velholdte belægninger.

v i har de senere

år set alt for

M ange ekse M pler på tagbrande, der endte

“ ”

M ed at blive større end de burde.

k a M pa gne skal foreb y gge

katastrofale t a gbra n d e

d anmark bør aldrig igen opleve en tagbrand som den, der i 2022 gjorde 130 familier i v anløse hjemløse. k ampagnen b randsikre t age skal klæde boligforeninger og håndværkere på, så fremtidens tage bliver bygget og renoveret brandsikkert.

det burde være en menneskeret at have et brandsikkert tag over hovedet. Men desværre er virkeligheden, at mange bygninger er opført eller vedligeholdt på en måde, der går ud over brandsikkerheden. d er -

for har d BI - d ansk Brand- og sikringsteknisk Institut lanceret kampagnen Brandsikre tage, der samler den vigtigste information om brandsikring af tage i et lettilgængeligt format på hjemmesiden brandsikretage.dk.

Morten K. Thomsen

s itet henvender sig til to målgrupper: d els til håndværkere, der arbejder med at bygge og renovere tage, og dels til bestyrelsesmedlemmer eller administratorer i en etageejendom, der skal i gang med et tagprojekt.

t il bestyrelsesmedlemmerne eller administratorerne, der skal i gang med et tagprojekt, har brandsikretage.dk samlet en række gode råd til, hvordan man kan komme godt i mål med at få nyt, brandsikkert tag over hovedet.

Undgå at tagbrande spreder sig “Vi har de senere år set alt for mange eksempler på tagbrande, der endte med at blive større end de burde. Vi kan desværre ikke helt undgå tagbrande, men jeg håber, at kampagnen kan være med til at sætte fokus på brandsikkerheden i etagebyggeri, så vi sikrer liv og værdier og undgår, at en tagbrand spreder sig unødigt,” siger d BI’s markedschef for byggeri Brian V. Jensen. k ampagnen lanceres på treårsdagen for den store tagbrand i Vanløse, der på tragisk vis gjorde 130 familier hjemløse. a t det kunne gå så galt, skyldtes først og frem -

Den voldsomme brand i Vanløse i 2022 skyldtes bl.a. fejl i konstruktion og vedligeholdelse af taget, der ikke levede op til den oprindelige byggetilladelse.

mest, at taget ikke var konstrueret og vedligeholdt som angivet i den oprindelige byggetilladelse. a llerøverst manglede der adskillende vægge i spidsloftet, og derfor kunne branden sprede sig i hele bygningens længde. s amtidig passerede underbrædderne i tagkonstruktionen brandvæggen, og brandvæggen var ikke ført ud i tagfoden, hvilket ligeledes medvirkede til en hurtigere brandspredning. Endelig var bygningen opført med ventilerede hulrum, der passerede skellene mellem lejlighederne, hvilket også gjorde, at branden kunne sprede sig.

l oven kræver årligt brandtjek

Alle etageejendomme skal årligt efterse bygningens passive brandsikkerhed. DBI og flere andre virksomheder tilbyder brandtjek, som er en grundig gennemgang af alle brandrelaterede sikkerhedsforhold i en bygning, herunder også den passive brandsikring. Desuden kontrolleres drift, kontrol og vedligehold efter kravene i bygningsreglementet BR18. Et brandtjek omfatter bl.a.:

• Brandsektions- og brandcelleadskillelser mellem konstruktioner, installationer og brandtætninger

• Overflader på gulv, væg og loft

• Brandmæssigt klassificerede vinduespartier

• Brandisolering og brandtætninger af kanal- og rørgennemføringer

• Tagdækning og tagisolering

• Branddøre, brandporte og flugtvejsdøre

• Beredskabets brandveje og adgangsveje

Vil gøre op med skrækeksempler på loftet “Vi ser igen og igen, at de brandmæssige adskillelser og opdelinger enten er forkert udført eller helt mangler. d et er også en klassiker, at håndværkerne ikke har brandtætnet gennemføringer af f.eks. ledninger og fjernvarmerør ordentligt, og endelig ser vi også en forkert brug af undertag, når tagrummet bruges som depot eller oplagsrum,” siger Brian V. Jensen og pointerer, at det netop er skræk-eksempler som disse, brandsikretage.dk søger at gøre op med.

k ampagnen er blevet til med støtte fra Grundejernes Investeringsfond (GI). Vejledningen til håndværkere bygger på en tidligere version, men er i forbindelse med projektet opdateret og udbygget med den nyeste viden og til de gældende love og regler. se videoer, find vejledninger og download tjeklister samt øvrigt materiale på brandsikretage.dk.

Kom skybruddet i forkøbet

Skybrudssæsonen er på vej. Et skybrud lægger pres på kloakken, så vand kan presse sig op gennem afløbet til kælderen. Og vand, der samler sig på vejens overflade, vil strømme mod det laveste punkt – måske jeres lyskasse, kældernedgang eller udluftningsskakt. Men du kan forhindre vandet i at gøre skade indendørs, fx ved at montere et højvandslukke i afløbet.

Se mere på www.frb-forsyning.dk/skybrud

Image by Freepik

“ ”

sM ukke og vedligeholdte fælleso M råder hæver værdien af jeres ejendo MM e.

v edligeholdelse af belægninger

a lle typer af belægninger skal vedligeholdes, uanset om det er brolægning udført i granit- eller betonmaterialer, eller om det er en belægning udført i asfalt. Sågar grusbelægninger såsom grusstier skal vedligeholdes.

mLouise Via Borchersen

louise via borchersen

indehaver/projektleder

luccon a/s

anglende vedligeholdelse kan medføre nedbrydning af belægningen, hvilket kan blive dyrt at udbedre. I værste tilfælde er det meget omkostningsfuldt at istandsætte dem fra bunden. o fte vil det kræve en total renovering. r egelmæssig vedligeholdelse sikrer, at belægningerne holder længere og ser pæne ud.

Vedligeholdelsesplan

- Et økonomisk værktøj e n vedligeholdelsesplan over jeres belægninger kan være en værdifuld investering for jeres forening. Planen omfatter en tilstandsregistrering, hvor belægningens skader vurderes og restlevetiden estimeres. d en

indeholder også en kapitalisering af de økonomiske behov for nuværende og fremtidige istandsættelser.

Planen opbygges efter jeres ønsker og kan strække sig over et bestemt antal år for at give et økonomisk overblik. d en kan opdeles efter belægningstype

Løbende vedligeholdelse er nødvendigt, uanset om belægningen er ny eller gammel.

eller område, og om nødvendigt kan billeder inddrages for at give et visuelt overblik. Planen er et dynamisk værktøj, der opdateres løbende i takt med, at belægningerne ændrer sig.

a lle belægninger skal vedligeholdes

Uanset, om belægningen er ny eller gammel, er løbende vedligeholdelse afgørende for at forhindre nedbrydning. Vedligeholdelse kan inkludere reparation af fuger, lapning af huller, udbedring af rodskader og nivellering af ujævne overflader. tætte fuger forhindrer vand i at trænge ned i de underliggende lag og beskytter dermed belægningens bæreevne.

Uønsket bevoksning mellem stenene skal fjernes, og fugerne skal genopfyldes med passende materialer. trærødder i nærheden af belægninger kan forårsage skader, og det er derfor vigtigt at sikre, at rødderne ikke trænger ind under belægningen.

l unker kan opstå af indtrængende rødder fra buske og træer og fra for stor trafikbelastning eller utætte kloakrør. l unker bør udbedres hurtigst muligt for at forhindre vandansamlinger, der kan forværre skaderne, og vandet bør ledes til det ønskede sted. o m det er til et dertil indrettet regnbed, eller om det er til nedløbsrist, kommer an på jeres individuelle situation eller ønske. Ønsker man at anlægge regnbede, anbefales det at undersøge jordens nedsivningsevne forud for en eventuel etablering.

i ndbydende og vedligeholdte områder Velholdte belægninger forlænger ikke kun levetiden, men øger også tilgængeligheden og reducerer risikoen for faldulykker.

Velholdte belægninger mindsker risiko for faldulykker og hæver værdien af ejendommen.

s mukke og vedligeholdte fællesområder hæver desuden værdien af jeres ejendomme og gør det mere attraktivt at opholde sig i området.

Bygherrerådgivning og udbud foreninger kan have gavn af en bygherrerådgiver, når der skal træffes beslutninger om vedligeholdelse eller renovering af belægninger. Belægningsarbejdet udføres af specialister på området og er lige så specifikt et arbejde som udbud og udførelse af eksempelvis en facade-, vindues- eller tagrenovering.

e n rådgiver kan hjælpe jer med projektets forskellige faser fra start til slut. d er kan være forskellige hensyn, som skal tages, såsom handicapvenlighed, opholds- eller legeområder, placering af cykler, parkeringspladser mm. d erudover kan rådgivning være relevant i forhold til valg af materialer og ikke mindst opstilling af udbudsmateriale.

r ådgiver vil lede jer gennem udbudsprocessen, indhente tilbud og vurdere disse for konditionsmæssighed. e n bygherrerådgiver vil varetage jeres interesser og præsentere en anbefaling baseret på jeres kriterier.

p rojektledelse og fagtilsyn Bygherrerådgiveren kan også varetage projektledelse og fagtilsyn. Projektledelsen styrer processen fra start til slut, og fagtilsyn sikrer, at entreprenøren overholder relevante forskrifter og leverer arbejdet i den rette kvalitet. Projektledelsen gennemføres med afsæt i AB 18.

Vælger I som forening at indgå aftale med en bygherrerådgiver, som på jeres vegne skal gennemføre fagtilsyn, er det vigtigt, at I sikre jer, at den person, som udfører fagtilsynet, besidder de korrekte kompetencer for netop det stykke arbejde, som skal udføres læs mere på luccon.dk

Udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan med økonomisk kapitalisering vil klæde foreningen på i forhold til håndtering af fremtidige vedligeholdelsesomkostninger. Planen kan benyttes til beslutning ved generalforsamlingen eller til eventuel optagelse af lån i forbindelse med finansiering af istandsættelsesarbejde. Planen tilpasses jeres behov og økonomi.

i stedet for at reagere på skader, når de allerede er sket, kan i M ed en proaktiv tilgang

M ini M ere risi C i og sikre en M ere stabil og sund bolig.

u ndgå S kader

genne M digitale løsninger og langsigtet planlægning

b oliger er mere end bare bygninger - de er fundamentet for tryghed og fællesskab. m ed digitale løsninger kan boligforeninger beskytte både bygninger og beboere.

Andreas Bülow

Nielsen

andreas bülow nielsen esg- og Marketingkonsulent polygon d anmark

k limaforandringer og daglige udfordringer: s kader, der truer fællesskabets tryghed k limaforandringerne øger ikke blot risikoen for naturkatastrofer som stormfloder og oversvømmelser, men har også indflydelse på

En softwareløsning gør det muligt at monitorere bygningens tilstand, hvilket kan minimerer risici og dermed økonomiske konsekvenser.

de daglige udfordringer, boligforeninger står overfor. Ifølge eksperter bør boligforeninger forberede sig på, at der med udsigt til varmere somre og koldere vintre vil være flere risici for blandt andet sprungne rør, fugtskader og dårlig luftkvalitet i hjemmet. Forandringer kræver nye løsninger, der kan støtte jeres forening i en dynamisk klimasituation.

Monitorering minimerer omkostninger og forstyrrelser p roblemer som fugt, skimmelsvamp og dårlig luftkvalitet kan hurtigt blive både dyre og omfattende at udbedre. I stedet for at reagere på skader, når de allerede er sket, kan I med en proaktiv tilgang minimere risici og sikre en mere stabil og sund bolig. polygons softwareløsning giver mulighed for løbende at monitorere bygningens tilstand, hvilket ikke blot minimerer økonomiske konsekvenser, men også forstyrrelser i beboernes hverdag.

d igitale løsninger - hvordan fungerer de? Hvordan identificeres risici og forhindres større skader i boligforeningen? s varet ligger i symbiosen mellem hardware og software. polygons digitale hardware indsamler data om fugt, temperatur og vandniveau, hvorefter disse data kan aflæses og monitoreres gennem en softwareplatform. Hardwareløsninger som vores vandstopsystem kan også automatisk lukke for vandet og reducere eventuelle vandskader baseret på de indsamlede data.

Lokal ekspertise, international erfaring og et centraliseret datagrundlag er opskriften på, hvordan vi sikrer skræddersyede løsninger, der skaber tryghed for både beboere og sikrer et modstandsdygtigt økonomisk fundament for bestyrelsen. læs mere på polygongroup.com/da-dk/

Gennem hardware indsamles data, der efterfølgende kan aflæses i softwareplatformen.

digitale løsninger

f orandringer kræver

nye løsninger, der kan støtte

jeres forening i en dyna M isk kli M asituation.

3 t ænk fremad

Langsigtet planlægning gør det muligt at forebygge i stedet for at raparere. Forbered jer på flere ekstreme vejrsituationer med løsninger, der beskytter bygningen og fællesskabet.

3 Hold øje med ejendommen

Løbende monitorering af f.eks. fugt og temperatur gør det nemmere at opdage problemer i tide.

3 b rug digitale løsninger

Digitale sensorer og software giver overblik og kan automatisk reagere på risici - f.eks. lukke for vandet.

S ådan undgår i S kader

f

orsikre t - M en ikke

dækket: n år manglende brand S ikring F år F or S ikring S mæ SS ige kon S ekven S er

e n aktiv forsikringspolice er ikke ensbetydende med, at foreningen og ejendommen er dækket, hvis uheldet er ude. e t godt eksempel på dette er passiv brandsikring - et forhold, der ofte overses, men som kan få stor betydning for erstatning ved brand.

Manglende passiv brandsikring kan have store sikkerhedsmæssige såvel som forsikringsmæssige konsekvenser, hvis uheldet er ude.

“

Mange foreninger antager, at den passive brandsikring er i orden. Men det er sjældent noget, der er blevet kontrolleret syste M atisk.

”

fThomas Olsen

thomas o lsen founder og Ceo enova insurance broker

orsikringer er en nødvendig del af det ansvar, der følger med bestyrelsesarbejdet i en andels- eller ejerboligforening.

Når det drejer sig om skader eller vedligehold i en beboelsesejendom, kan omkostningerne løbe op i betydelige beløb, alene på grund af ejendommens størrelse, og dækningsgrad kan have afgørende betydning for både udbedring af skader såvel som den generelle økonomi i foreningen.

Men dét at have tegnet en forsikring er ikke ensbetydende med at være ordentligt dækket, hvis uheldet er ude. Er der forhold i foreningen og ejendommen, som ikke lever op til gældende forsikringskrav, kan det have store økonomiske konsekvenser.

Et godt eksempel på et forhold, der kan have væsentlig betydning for forsikringsdækningen, er passiv brandsikring - et område, der ofte bliver overset i boligforeninger.

Hvad er passiv brandsikring - og hvorfor er det vigtigt? passiv brandsikring handler om at begrænse brandens udbredelse i en bygning. d et sker gennem brandadskillende konstruktioner som f.eks. branddøre, brandvægge

og specielle brandsikre materialer. Hensigten er, at den passive brandsikring skal kunne modstå ild og røg i en vis rum tid - typisk 60 minutter.

I modsætning til aktiv brandsikring som f.eks. sprinklere, der går i gang ved brand, eller branddøre, der lukker automatisk, er passiv brandsikring noget, der er der hele tiden.

Ifølge s ebastian Bruus Olsen, der er administrerende direktør i B s Brandsikring, opstår problemer med passiv brandsikring ofte, når der f.eks. føres installationer gennem disse konstruktioner, uden at der efterfølgende tætnes korrekt.

“ d et er gennemføringerne, der typisk fejler. k abler, rør og ventilationskanaler bliver ført gennem vægge, og så bliver der ikke lukket

“

u anset o M det drejer sig o M brand eller et andet

forsikringstilfælde, er det altid at foretrække at have forsikringsselskabet M ed sig og ikke M od sig.

At der er styr på gældende kontrol- og dokumentationskrav for foreningens forsikringer er helt afgørende for, at forsikringen dækker.

ordentligt til bagefter,” forklarer han og tilføjer: “Hvis branden får frit løb, spreder den sig hurtigere mellem brandsektioner - og det kan få store konsekvenser.”

s ebastian Bruus Olsen fremhæver den store brand i 2022, der brød ud i en etageejendom i Vanløse, som et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis ikke der er styr på den passive brandsikring. Her var det netop manglende brandadskillelse oppe under taget, som gjorde, at ilden spredte sig hurtigere, end konstruktionen ellers ville have tilladt.

Mange ejendomme har skjulte fejl

“Mange foreninger antager, at den passive brandsikring er i orden. Men det er sjældent noget, der er blevet kontrolleret systematisk,” fortæller s ebastian Bruus Olsen og tilføjer: “Ved tekniske gennemgange viser det sig ofte, at der er mange steder, hvor bygningsdelene ikke længere lever op til det, de burde kunne samt gældende krav.”

Ifølge bygningsreglementet (BR18) skal den passive brandsikring kontrolleres én gang årligt. d et er den driftsansvarlige for bygningen - og dermed i ejer- og andelsforeninger typisk bestyrelsen - der har ansvaret for, at denne dokumentation foreligger.

Forsikringsmæssige konsekvenser

Fra et forsikringsperspektiv er passiv brandsikring ikke blot et spørgsmål om sikkerhed, men også om risikovurdering og dækning. Manglende eller mangelfuld passiv brandsikring kan i nogle tilfælde indgå i vurderingen, når forsikringsselskabet skal afgøre erstatningens størrelse - eller om skaden overhovedet er dækket.

Har foreningen ikke den fornødne dokumentation, kan det

føre til usikkerhed i vurderingen og i sidste ende give anledning til uenighed om erstatningsniveauet.

Et område, der er værd at tage alvorligt d en passive brandsikring er et klokkeklart eksempel på, hvor vigtigt det er, at bestyrelser i boligforeninger har styr på gældende kontrol- og dokumentationskrav for foreningens forsikringer. s elvom forsikringsområdet kan virke teknisk og uoverskueligt, hviler ansvaret for, at alt er i orden, i sidste ende på bestyrelsens skuldre. Netop derfor kan det være en fordel at rådføre sig med en ekspert indenfor forsikringer. En forsikringsmægler kan hjælpe bestyrelsen med at navigere i de mange forsikringstilbud, der findes på markedet, hvad de forskellige tilbud faktisk dækker, og hvilket tilbud der dækker bedst i forhold til foreningens behov. Men lige så vigtigt er det, at en forsikringsmægler kan hjælpe bestyrelsen med at forstå gældende krav og dokumentation for en given forsikring. I eksemplet med passiv brandsikring handler det f.eks. om at vide, hvilke dokumentationskrav der gælder, for at foreningen er dækket ved en eventuel brand - og hvordan man sikrer, at de er opfyldt.

Hos Enova Insurance Broker har vi et tæt samarbejde med B s Brandsikring, der er med til at sikre, at boligforeninger på forhånd har forberedt sig tilstrækkeligt, så de står allerstærkest, hvis uheldet er ude.

Uanset om det drejer sig om brand eller et andet forsikringstilfælde, er det altid at foretrække at have forsikringsselskabet med sig og ikke mod sig. d et er vigtigt at fjerne så mange elementer som muligt, der kan “forstyrre” skadebehandlingen. læs mere på enovainsurance.dk

3 ek S empler på b rand F are: 1.

Eksempel på kabel- og rørgennemføringer, som er lukket med PU skum, også kendt som byggeskum. Det er ikke godkendt til at brandlukke med, da det er brandbart og udvikler giftig røg.

2. 3.

Eksempel på kabler, der bryder to vægge og en etageadskillelse nede i en kælder. Alle tre bygningsdele er brandadskillelser, og der er ikke sikret mod brand.

Eksempel på et hul i en etageadskillelse, som ikke er lukket, hvor der blot er monteret malertape over hullet.

Enova forener uvildig forsikringsrådgivning med indsigt og innovation

Læ S MERE P å E n OVAI n SURA n CE . DK ELLER KO n TAKT OS DIREKTE - VI ER ALTID KLAR TIL E n UFORPLIGTE n DE S n AK

h os e nova i nsurance b rokers arbejder vi for at gøre det trygt og overskueligt at have de rette forsikringer. v i er et uafhængigt forsikringsmæglerselskab med mange års erfaring og en ambition om at levere løsninger, der både dækker godt - og koster det rigtige.

U VILDIG R å DGIV n I n G - TIL JERES FORDEL

Vi arbejder uafhængigt af forsikringsselskaber og sammensætter løsninger, der matcher jeres behov - til den rette pris.

O VERBLIK OG TR y GHED

Med indsigt og løbende opfølgning sikrer vi jer den optimale dækning og undgår unødige udgifter.

V I FORHA n DLER - I F å R RO I MAVE n

Vi håndterer dialogen med selskaberne og sørger for, at jeres forsikringer altid følger med behov og ændringer.

e nova i nsurance b rokers a pS f læsketorvet 68, 1711 k øbenhavn v t lf.: 25 32 70 07

tol@enovainsurance.dk enovainsurance.dk

n år kloakkerne ikke

kan følge M ed vandM ængderne, så kan der ko MM e vand op genne M afløb i kælderen.

“ ” Klar til

S kybrud SS æ S onen?

f rederiksberg - som hele hovedstadsregionen - er udfordret af oversvømmelser ved skybrud. Selvom forsyning og kommune arbejder på løsninger, giver det god mening, at boligforeninger også selv investerer i at forebygge skader.

pLotte Lindboe

lotte lindboe kommunikationskonsulent, frederiksberg forsyning

å Frederiksberg blev vi sidste sommer mindet om, hvorfor det er vigtigt at forberede sig på skybrud. Både i august og i september blev byen ramt af skybrud så voldsomme, at borgere især i lavere liggende områder fik vand i deres kældre og opgange.

d en skybrudssikringsplan, som Frederiksberg Forsyning og kommune er i gang med at føre ud i livet, blev relevant. Og det blev tydeligt, hvorfor det er en god ide at sikre ens ejendom mod klimaets luner.

Formålet med skybrudssikringen er bl.a. at aflaste kloakken, der ikke er dimensioneret til at håndtere den stigende mængde regn. s elvom de anlæg, der allerede er etableret, gør en lokal forskel, kan vi først se den fulde effekt i 2036, når alle planlagte anlæg er etableret.

Indsatsen vil ruste byen mod skybrud, og den vil mindske risikoen for oversvømmelse, men ikke

fjerne den. d et er naturkræfter og klimaforandringer, vi er oppe imod, så der kan ikke gives nogen garantier.

Når kloakkerne ikke kan følge med vandmængderne, så kan der komme vand op gennem afløb i kælderen. d er kan også komme vand i kælderen gennem revner i murene eller gulvet.

Nej tak til kloakvand i kælderen d et vand, der kommer op gennem afløbet, er ikke rent. d et kommer fra kloakken og kan gøre meget skade i en kælder. Men der er for -

d et vand, der ko MM er op genne M afløbet, er ikke rent. d et ko MM er fra kloakken og kan gøre M eget skade i en kælder.

skellige muligheder for, hvordan I selv kan minimere risikoen for at få kloakvand i kælderen.

• I kan overveje, om kælderafløbet kan sløjfes.

• I kan få monteret et såkaldt højvandslukke. d et er et lille stykke rør med to klapper, der fungerer som en slags sluse, der giver spildevandet mulighed for at løbe væk, og samtidig sikrer, at der ikke kan presses vand op fra kloakken gennem afløbet. d et skal monteres af en autoriseret kloakmester, som også kan vurdere jeres specifikke behov og give et prisoverslag.

• I kan kontrollere, om afløb eller brønde op ad ejendommen er utætte eller tilstoppede.

• I kan kontrollere, om tagrenderne er tilstoppede.

Hvis I gerne vil gardere jer mod kloakvand i kælderen, så er et højvand -

slukke en god - og overkommelig - investering. d et kan være en god ide at planlægge arbejdet med skybrudssikring som en del af et større projekt, hvis der alligevel skal udføres renoveringer på ejendommen.

s top overfladevandet, før det når at gøre skade Under et skybrud vil det vand, der samler sig på overfladen ude på vejen, også bevæge sig mod det laveste punkt - og måske ende i jeres lyskasse, kældernedgang eller udluftningsskakt. d et kan I forebygge på forskellige måder:

• I kan sørge for, at overfladen ikke hælder ind mod ejendommen.

• I kan få støbt en kant rundt om lyskasser eller lægge en vandtæt, gennemsigtig plade over dem.

• I kan forhøje trappetrin eller på anden vis sikre trappenedgange.

• Hvis udluftningsskaktene sidder lavt, kan I hæve dem.

d e skybruds- og klimatilpasningsanlæg, der er og bliver etableret på Frederiksberg, udgør en sammenhængende infrastruktur, der spiller sammen med kloakken. Infrastrukturen bliver knyttet til kloaksystemet og kommer til at gøre en stor forskel for hele byen, når det efter planen er færdigt i 2030. s ystemet skal opmagasinere og forsinke regnvand, og det kommer til at bestå af lokale skybrudsanlæg og større anlæg, der går på tværs af kommunegrænserne. En række af disse anlæg er allerede i drift, og gør en forskel lokalt.

d et er dog umuligt at anlægge en infrastruktur, der ruster alle byens ejendomme fuldstændig mod skybrud til alle tider. d et er vigtigt, at vi samarbejder - og at alle, der ejer en ejendom, tager ansvar for at sikre ejendommen bedst muligt. s kybrudssæsonen nærmer sig, så nu er et godt tidspunkt at vurdere risikoen i jeres boligforening og tage de nødvendige skridt for at sikre jer bedre mod fremtidens udfordringer.

Vejrudsigten siger

Vores vejr har forandret sig og kloakkerne er ikke dimensioneret til at håndtere de voldsomme skybrud, vi kan forvente fremover.

70% flere skybrud s kybrud defineres som 15mm regn på 30 min., men kan sagtens være voldsommere, hvilket både det store skybrud i 2011 og i 2024 er gode eksempler på. Ifølge FN’s k limapaneIs seneste estimater kan vi frem mod slutningen af dette århundrede forvente 70% flere skybrud, end vi har i dag. d esuden kan vi forvente, at gennemsnitstemperaturen i d anmark vil stige med op til 3,4 grader, og at vi får 4,5 gange flere hedebølgedage om sommeren. d et skyldes bl.a. menneskets fortsatte udledninger af drivhusgasser som f.eks. CO 2 n se mere på frb-forsyning.dk/skybrud

Bestil det nye katalog for 2025 her!

Vi skaber rum i haven

Middag udendørs! Uanset vejr og vind. Skræddersyede udestuer tilpasset dine mål. Svenskfremstillede udestuer af højeste kvalitet til konkurrencedygtige priser. Lange garantier, herunder stormgaranti på alle drivhuse. Nordens førende leverandør med fri fragt på alle ordrer! Willab Garden – bygget til at holde.

Greve butik & showroom

Man til fre 10.00 – 18.00 · lør 10.00 – 14.00

Udvalgte søndag 11.00-15.00 - Se willabgarden.dk

Ventrupvej 29, 2670 Greve

Afkørsel 28 på E20 - nordfra, Afkørsel 29 på E20 - sydfra

Byggecentrum – udendørsudstilling

Se vores åbningstider på willabgarden.dk

Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart

h oldbare løsninger til

grønne F ælle S rum

e t orangeri eller drivhus kan tilføre nyt liv til boligforeningens fællesarealer - som samlingssted, grønt åndehul eller læskærm til sociale arrangementer. m en drømmen om et nyt fællesrum kræver omtanke og god planlægning.

Når man vælger at placere et drivhus eller en udestue i et gårdmiljø, skal konstruktionen kunne holde i vind og vejr.

“ ”

j o bedre behovet er afklaret på forhånd, desto lettere bliver det at vælge en løsning, der faktisk bliver brugt.

eLars Schriver

lars schriver Country Manager willab garden

t nyt uderum i form af et drivhus eller orangeri kan styrke fællesskabet og gøre gårdmiljøet mere attraktivt. Men fordi konstruktionen skal stå ude året rundt og ofte bruges af mange, er det afgørende at vælge en løsning, der både er holdbar, sikker og tilpasset beboernes behov. Med de rigtige materialer, god forberedelse og en klar forventningsafstemning kan man skabe et udemiljø, der holder - både praktisk og æstetisk.

g ør jer klart, hvad behovet er d et første spørgsmål, man bør stille sig selv i boligforeningen, er: Hvad skal drivhuset eller orangeriet bruges til - og af hvem? d et kan være et sted til sociale arrangementer, afslapning eller en grøn oase med plads til at dyrke egne grøntsager. s tørrelsen og placeringen afhænger helt af beboernes behov, og i store gårdrum kan det give mening med flere små enheder frem for ét stort hus. Jo bedre behovet er afklaret på forhånd, desto lettere bliver det at vælge en løsning, der faktisk bliver brugt.

Husk tilladelser og et ensartet udtryk d rivhuse og udestuer kræver i mange tilfælde byggetilladelse eller en form for godkendelse fra kommunen - også selvom de ikke bruges til beboelse. I den forbindelse er det en god idé at tænke æstetikken ind fra starten. Hvis byggeriet placeres op ad facader eller altaner, er det vigtigt, at foreningen tager stilling til det samlede udtryk.

“ ”

s ærligt i gårde M ed boldspil og legende børn giver sikkerhedsglas ekstra tryghed.

Vi ser desværre mange steder, hvor beboere over tid har tilvalgt forskellige løsninger, og det ender med et rodet udtryk, som sjældent gavner ejendommens arkitektur eller helhedsindtryk. Ved at tage stilling til udformning og materialevalg allerede i planlægningsfasen, sikrer man en langsigtet løsning, der passer godt til ejendommen.

Vælg materialer, der holder - også i stormvejr Når man vælger at placere et drivhus eller en udestue i et gårdmiljø, er det vigtigt at tage højde for, at konstruktionen skal kunne stå ude året rundt. Regn, sne, frost og især kraftig vind kan med tiden slide hårdt på materialerne - og med de senere års mere ekstreme vejrforhold er kravene kun blevet større. d erfor bør man fra start vælge en løsning i robuste og holdbare materialer. a luminium og sikkerhedsglas er gode eksempler på materialer, der både har lang levetid og kræver minimal vedligehold. s ærligt i gårde med boldspil og legende børn giver sikkerhedsglas ekstra tryghed: s kulle en rude gå i stykker, knuses glasset i små, afrundede stumper i stedet for farlige splinter.

Vedligeholdelse - lidt men vigtigt s elvom moderne drivhuse ikke kræver meget vedligehold, slipper man ikke helt. a luminiumsrammer bør vaskes et par gange om året, og glasflader bør holdes rene, så både udseende og lysindfald bevares. Hvis huset har automatisk vinduesåbning, skal den som regel kobles fra i vintermånederne. Har man valgt træ, skal man regne med at overfladebehandle det cirka hvert tiende år.

d e fleste foreninger har allerede en vinduespudser, som også kan tage drivhuset med, og med en lille smule løbende pleje vil huset kunne stå flot i mange år frem. n læs mere på willabgarden.dk

u den korrekt

vedligeholdelse risikerer

M an potentielt dyre reparationer og betydelige

gener for beboerne sa M t risiko for skader på ejendo MM en.

rjohnny petersen afdelingschef serwent

ørsystemer, kloakker og faldstammer udgør rygraden i enhver ejendom og spiller en afgørende rolle i dens daglige funktion. d isse systemer sørger for at bortskaffe spilde -

vand og sikre, at vandforsyningen fungerer problemfrit. Men ligesom enhver anden del af ejendommen kræver de også regelmæssig vedligeholdelse for at fungere optimalt og undgå alvorlige problemer. Uden korrekt vedligeholdelse risikerer man potentielt dyre reparationer og betydelige gener for beboerne samt risiko for skader på ejendommen. d erfor er det vigtigt, at boligforeningen prioriterer vedligeholdelsen af rør, faldstammer og kloaksystemer, der indebærer

regelmæssig inspektion, rengøring og løbende reparationer. d ette vil ikke blot sikre, at systemerne fungerer optimalt, men også forhindre potentielle problemer i at udvikle sig og blive større og dyrere at løse på sigt.

k onsekvenser ved manglende vedligeholdelse Manglende vedligeholdelse af rør, faldstammer og kloaksystemer kan have vidtrækkende konsekvenser for enhver ejendom. d ette kan

u ndgå dyre overraskelser

- eFF ektiv dri F t & vedlige H oldel S e

af rør, faldsta MM er og kloak

n år man står og betragter en ejendom med en velholdt facade og et nyt tag, er det nemt at overse den skjulte infrastruktur, der ligger bag murene og under jorden. m en netop her gemmer sig en afgørende del af ejendommens funktion og værdi - nemlig ejendommens rør, kloak og faldstammer.

inkludere hyppige tilstopninger, lækager, korrosion og endda skader på bygningens struktur. Hvis faldstammer ikke bliver vedligeholdt, kan de blive utætte og forårsage vandskader i hele ejendommen. på samme måde kan en forsømt kloak give driftsproblemer som tilstopninger og langsomt afløb af vand. Hvis sandfangsbrøndene ikke tømmes regelmæssigt, kan det føre til oversvømmelser i kælderen og fugtskader på grund af brøndens manglende evne til

at håndtere de store regnskyl, vi oplever i dag. d erfor er den regelmæssige vedligeholdelse afgørende for at forhindre disse problemer i at opstå og undgå de potentielt dyre reparationer eller udskiftninger, de kan kræve.

Hyppighed af vedligeholdelse Når det kommer til vedligeholdelse af ejendommens rør, faldstammer og kloaksystemer, er det vigtigt at finde den rette balance. En årlig rensning af kloakken eller fald -

stammen kan virke som en simpel løsning, men det er ikke hensigtsmæssigt. d en kraft, der anvendes under spulingen, kan nemlig slide på systemet, så det er bedst at undgå unødvendig belastning. Generelt er det tilstrækkeligt at få faldstammer renset og inspiceret hver 5.-10. år, medmindre der opstår driftsproblemer. d erimod bør alle typer brønde, herunder tagbrønde, vejbrønde og sandfangsbrønde, renses og tømmes årligt for at sikre, at de fungerer

optimalt og ikke stopper til. d et er vigtigt, at vedligeholdelsesopgaver som disse indgår i foreningens plan, så bestyrelsen har mulighed for at identificere potentielle problemer i tide og træffe de nødvendige beslutninger for at forhindre skader.

pas godt på jeres faldstammer Foreningens beboere kan også hjælpe med at passe på faldstammerne ved at undgå at smide skadelige materialer ned i afløbene.

d et gælder særligt faldstammen i køkkenet, hvor man bør undgå, at der kommer for meget fedt og madrester i afløbet. s ørg derfor for at få skrabet madresterne i skraldespanden og få tørret panden med olie af med et stykke køkkenrulle, inden der bliver vasket op. d erudover kan det være en god idé at hælde kogende vand i vasken og gulvafløb med jævne mellemrum for at opløse opbygget fedt og snavs i rørene. Faldstammerne på toilettet er ikke lige så

udsatte som dem i køkkenet, da de fleste er klar over, hvad der må ryge ned i kummen. d et betyder, at ting som vatpinde, tamponer og den slags ikke hører til i toilettet, da det både gør skade på faldstammen og skaber problemer på rensningsanlægget eller andre steder i systemet. Overordnet set bør man undgå at komme hårde kemikalier i afløbene, herunder rengøringsmidler som afløbsrens, kaustisk soda og klorin, da de gør skade på rørene og miljøet.

“ ”

f or at afsløre potentielle proble M er so M revner, brud eller tilstopninger, er en tv -inspektion af rørsyste M et en effektiv løsning.

Effektiv drift & vedligeholdelse

r eparation af skadede rør og faldstammer

Når der opstår skader på rør og faldstammer, er det vigtigt at handle hurtigt for at undgå yderligere problemer. Hvis et rør eller en faldstamme begynder at lække, kan en VV s ’er udføre en punktreparation ved at anvende en bandage eller udskifte den beskadigede del af røret. d ette er den mest omkostningseffektive løsning, især hvis lækket er let tilgængeligt. a lternativt kan man

vælge at få lagt en strømpeforing eller en spray coating ned igennem hele faldstammen, der laver et helt nyt rør inde i det gamle. d ette er en ideel løsning, hvis den beskadigede faldstamme er indstøbt, eller hvis ejendommen generelt har brug for udskiftning af faldstammerne. I disse tilfælde vil denne metode ikke blot være den mest økonomisk fordelagtige, men også den beboervenlige løsning for foreningen.

En t V-inspektion kan tjekke rørenes tilstand For at afsløre potentielle problemer som revner, brud eller tilstopninger, er en t V-inspektion af rørsystemet en effektiv løsning. Efter at faldstammerne er blevet renset, kan man få kameraoptagelser af rørenes tilstand. d et er ikke altid nødvendigt at renovere rørene efter rensningen, men med en t Vinspektion kan man få en rapport om faldstammens tilstand. s elv hvis der ikke er behov for umiddelbare

Manglende vedligeholdele af rør, faldstammer og kloaksystemer kan føre til hyppige tilstopninger, lækager, korrosion og skader på bygningens struktur.

reparationer, giver rapporten et estimat på faldstammens levetid, og hvornår en renovering kan blive nødvendig. d et samme gælder for kloakken i jorden, hvor inspektionen kan give et klart billede af dens nuværende tilstand. Med denne rapport kan bestyrelsen forhøre sig hos en rådgiver for at fastlægge fremtidige vedligeholdelsesbehov og renoveringsplaner. på den måde kan tilstandsvurderingen fra en t V-inspektion integreres i foreningens driftsog vedligeholdelsesplan, så kommende renoverings- og vedligeholdelsesopgaver kan planlægges i overensstemmelse med rørenes tilstand, og bestyrelsen kan handle i tide.

s erviceaftaler til drift og vedligeholdelse

TV-inspektion af kloakrør kan give et indblik i rørenes tilstand og vedligeholdelsesbehov.

For at sikre en regelmæssig og korrekt vedligeholdelse af rør, kloak og brønde i boligforeninger kan bestyrelsen overveje at indgå serviceaftaler med en VV s -virksomhed som en integreret del af driftsog vedligeholdelsesplanen. typisk vælger boligforeninger at indgå en fast aftale om årlig tømning af brønde, hvilket ikke kun sikrer, at denne opgave bliver håndteret, men også giver mulighed for at få en rapport over brøndens tilstand. s elvom det ikke er nødvendigt med årlige rapporter, kan en indledende gennemgang af brønden være afgørende for at identificere potentielle problemer og komme de omkostningstunge reparationer i forkøbet. En velfungerende boligforening kræver mere end blot et smukt ydre. d et kræver en velplejet infrastruktur, herunder rør, faldstammer og kloaksystemer. Ved at prioritere regelmæssig vedligeholdelse og samarbejde med professionelle kan bestyrelsen sikre, at foreningen fortsætter med at være et trygt og behageligt hjem for alle beboere. læs mere på serwent.dk

30. udgivelse

Min Boligforening

til bestyrelser i

ekstra tillæg: k on F likt H åndtering

Forskellighed er en naturlig del af et beboerdemokrati - men det behøver ikke føre til konflikter.

Håndteres det rigtigt, kan det tilmed styrke fællesskabet frem for at skabe splid. Bliv klogere på, hvordan bestyrelsen kan forebygge og løse konflikter på en konstruktiv måde og fordre den gode dialog til fordel for samarbejdet i foreningen.

andelsog ejerboligforeninger

n æste magasin udkommer

d. 1 9 . j uni

tema: l æs M ed i næste M ag a sin:

Fælles faciliteter i foreningen

g ården, opgangen, vaskerummet - fællesområder, hvor beboerne mødes, og fællesskabet tager form. i næste udgave af m agasinet m in b oligforening ser vi nærmere på, hvordan de fælles faciliteter påvirker livet i boligforeningen, og hvordan de bedst vedligeholdes.

t ilmeld jer vores nyhedsbrev på minbolig F orening.dk og bliv opdateret på kommende events og udgivelser

SKAL DØRENE I BOLIGEJENDOMMEN

HAVE ET LØFT?

Hos Swedoor har vi mange års erfaring med at vejlede boligforeninger til at finde de optimale dørløsninger. Vores boligprojekter omfatter alt fra entré- og lejlighedsdøre til yderdøre samt døre i fællesarealer. Vi skræddersyr løsninger ud fra det enkelte projekts behov både i forbindelse med nybyg og renovering.

Dørene kan tilpasses med forskelligt tilbehør og specialfunktioner, herunder brand-, lyd- og sikkerhedsklassificering, og det er muligt at vælge døre i både træ og stål. Swedoor stiller sig gerne til rådighed i hele processen og hjælper med at finde frem til den optimale løsning til jeres projekt.

Med en dør fra Swedoor er du garanteret en æstetisk og sikker løsning, der holder i mange år.

Læs mere om Swedoors løsninger til boligbyggeri på www.swedoor.dk/produkter-da/entredore