JERES BÆREDYGTIGE GADE 10 FORSLAG TIL GRØNNE LØSNINGER
Udgivet af: Miljøpunkt Amager Version 2, 2015 Redaktør: Lise Nygaard Christensen Jemtelandsgade 3, 2. sal, 2300 København S. www.miljopunkt-amager.dk post@miljopunkt-amager.dk www.facebook.com/miljopunkt.amager Tlf. 82 32 58 10 Ønsker du flere kataloger, så henvend dig til Miljøpunkt Amager. Fotos er taget af Miljøpunkt Amager, hvor intet andet er nævnt.
I dette inspirationskatalog har vi samlet en række forslag til, hvordan I kan være med til at gøre jeres boligforening, gård og gade grønnere og mere bæredygtige. Miljøpunkt Amager har samlet eksempler fra København og omegn, på projekter der har gjort boligforeningen eller gaden til et mere miljøvenligt sted at være. Eksemplerne har vi suppleret med forslag til, hvordan I selv kan komme i gang med jeres egne bæredygtige projekter. Inspirationskataloget henvender sig især til boligforeninger, men kan også bruges til inspiration for husejeren, grundejerforeningen og andre der er interesserede i at gøre deres lokal-område mere bæredygtigt. I er altid velkommen til at kontakte Miljøpunkt Amager for råd, vejledning og for mere information om de forslag, I finder her i kataloget. Har I lavet et spændende projekt i jeres boligforening, gård eller gade, så vil vi også meget gerne høre om det. Med venlig hilsen
Miljøpunkt Amager
Grøn have i gaden og på taget s. 6-7
Bytte bytte købmand s. 8-9
Giv cyklisterne bedre forhold s. 10-11
Når I deler biler, bliver der færre af dem s. 12-13
Del i fællesskab s. 14-15
Køb ind sammen og få mere ud af det s. 16-17
Udnyt regnvandet s. 18-19
Få bygningen til at blomstre s. 20-21
Brug solens energi s. 22-23
Skab jeres eget grønne netværk s. 24-25
Plantedag i Ungarnsgade. Foto: Kristoffer Marslev.
Lav grønne haver i gaden og på taget Drømmer du om at dyrke grøntsager, kryd-
hjælper hinanden med de udfordringer, der
derurter, bær og blomster? Ønsker du dig en
opstår, når man dyrker grønt.
grøn plet uden for døren eller en smukkere og grønnere gade og gård? Det kan du sagtens
Dyrker I i potter og havekasser, er det intet
få, selv om du bor i byen, hvis du tager
problem at dyrke mad i byen. At dyrke jeres
arbejdshandskerne på og finder en nabo, der
egne grøntsager giver jer mulighed for at
drømmer om det samme som dig.
spare penge og dyrke økologisk. Og fordi maden gror lige uden for døren, er I med til
DYRK URTER PÅ FORTOVET
at spare transport og forurening til gavn for
I Ungarnsgade på Amager har en gruppe
miljøet og vores fælles sundhed.
beboere lavet plantekasser på et ubenyttet gadehjørne. Med vand fra tagene dyrker de
GØR GADEN GRØN OG HYGGELIG
krydderurter, bær og blomster på et sted, der
At dyrke grønt kan handle om meget mere
ellers ikke bliver brugt til noget. Og det er en
end at dyrke mad. Potter med blomster på
succes.
fortovet, træer i vejkanten, klatreroser op ad bygningerne, en bænk i skyggen af et
I Hessengade på Amager har beboerne lavet
æbletræ er alle tiltag, der kan gøre gaden og
både fælles og private havekasser i gården.
gården mere grøn, tiltrækkende og levende.
Det har vist sig, at nye og uventede bekendt-
Og til et sted, hvor I kan slappe af, møde
skaber kan opstå, når fx ældre og børn
hinanden og være fælles.
6
Få gang i det grønne Hvorfor vil I dyrke? Skal det være spiseligt, behageligt at se på, eller er det attraktive at møde andre og være fælles om det grønne? Hvis I vil dyrke grønt, så find ud af, om I vil dyrke grønt til jer selv hver især, eller om I vil dyrke sammen og dele det, I dyrker. Find et sted, hvor I gerne lave jeres have, og undersøg, om I må bruge det. Det kan være jeres egen boligforening, en privat grundejer eller kommunen, I skal spørge. Skal det grønne være fælles, så find nogle, der vil være med til at holde det ved lige. Find fx inspiration til organisering og fælles dyrkning her: www.tagtomat.dk.
Byg jeres egen byhave I skal bruge et godt sted at plante blomster eller at stille dine havekasser. Tænk over hvor der er sol og skygge i løbet af dagen.
Havekas ser i
I skal have adgang til vand, I skal have
He s
se
n
a sg
sætter kun fantasien og jeres egne evner
. de
noget at plante i og noget at plante. Her grænser. I kan plante blomster eller dyrke grøntsager i alt fra en murerspand til et bildæk. I kan også bygge jeres plantekasser selv. De kan bygges selvvandende eller helt simpelt ved at samle dem af en palle og minimum to pallerammer, som kan findes brugt eller købes i fx Silvan. I kan købe de planter, I vil dyrke eller bytte jer til dem, og I kan forspire planterne fra frø.
Husk at plante sikkert Uanset hvad I vælger at dyrke i, så husk at fore jeres plantekasse med plastik. Så holder træet i plantekasserne længere, og I undgår, at jorden i jeres plantekasser og det, I dyrker, kommer i kontakt med forurenet jord eller forurening fra fx gummiet, murerspanden eller bildækket. Husk at lave huller i plastikken, så regnvandet kan løbe ud.
7
Foto: Miljøpunkt Østerbro.
Bytte bytte købmand Vi skiller os ofte af med ting, der stadig virker
køkkengrej, elektronik, møbler, legetøj og
og som måske kan bruges af andre. Hvordan
andre brugbare ting, hvor de kan lægge det,
kan de let gives videre? Byttehjørner, byt-
de ikke længere bruger, men som alligevel er
temarkeder og loppemarkeder er alle gode
for godt til at smide ud. Så kan tingene finde
måder at genbruge flere ting på og dermed
nye ejere og undgå at blive til affald.
skabe mindre affald og bruge færre nye ressourcer. Det er både godt for pengepungen
HOLD BYTTEMARKEDER SAMMEN
og for miljøet. At lave bytte- og loppemar-
En anden mulighed er at arrangere både små
keder er også en hyggelig måde at møde
og større byttemarkeder, hvor endnu flere har
andre mennesker fra jeres gård og gade.
mulighed for at aflevere deres brugte ting og tage nye brugte ting med hjem. Peder Lykke
FÅ BYTTEHYLDER I EJENDOMMEN
Skolen holdt i 2014 et byttemarked, hvor der i
Boligforeningen Ingolf på Islands Brygge har
løbet af en dag blev byttet 800 kg tøj og ting.
fundet en løsning på, hvordan brugte ting nemt kan finde en ny ejer. Beboerne fra de i
TJEN PÅ GULDET I DINE GEMMER
alt 330 lejligheder har adgang til bytterum i
Hvis I synes, at jeres ting er for værdifulde til at
gården, hvor de kan stille deres ting til gen-
blive givet væk, kan et loppemarked være en
brug og selv tage det med, de kan bruge.
god idé. I kan fx arrangerere ét hjemme i jeres
De er indrettet med hylder til både tøj, bøger,
egen gård, gade eller ved den lokale skole.
8
Lav et byttehjørne Aftal med jeres gårdmand, ejendomsfunktionær eller vice-
Nem t pr oje kt
vært, at I laver et byttehjørne. Det kan være alt fra nogle få hylder til et helt rum, hvor I, der bor i ejendommen, kan aflevere brugbare ting og tage andres brugte sager med, som I kan få glæde af.
en vis standard og stadig kan bruges. Bytte-
h e. rn jø
Vær opmærksomme på at bytte ting, der har
B og -by tte
hjørnet skal ikke være en skraldeplads. Hold orden – så fungerer byttehjørnet bedst. Det er en fordel at aftale, at der er en eller flere, der har ansvaret for at holde orden i byttehjørnet og fjerne gamle ting, så det ser pænt og ryddeligt ud. Husk at sørge for tydelig skiltning, så tingene i byttehjørnet ikke bliver forvekslet med storskrald.
Hold et bytte- eller loppemarked Start med at finde flere, der gerne vil være med til at arrangere markedet. Find inspiration til hvordan det skal afholdes her: www.byttemarked.nu. I skal have et sted at afholde markedet. Det kan fx være et lokale i din ejendom, ude på gaden, på en skole eller i den lokale idrætshal. Holder I et byttemarked, er det en god idé at sørge for, at det er tydeligt, hvor forskellige kategorier af ting skal lægges, så det er nemt at bevare overblikket. Invitér folk til at deltage på markedet. Lav plakater, flyers og eventuelt en side på Facebook, der kan være med til at skabe opmærksomhed om jeres marked. Det er især vigtigt ved byttemarkeder at sørge for, at de ting, der ikke får en ny ejer og derfor efterlades, til slut bliver kørt til genbrugsstationen eller givet til andre, der kan bruge dem, som fx en velgørende organisation.
9
Giv cyklisterne bedre forhold Der er mange af gode grunde til at cykle. Det
cykelpumpe ude på gaden, når det haster om
er langt billigere end andre transportformer. I
morgenen? Eller hvad med et deleværksted
skal ikke bekymre jer så meget om parkering.
i ejendommen, hvor I selv kunne sætte jeres
I får motion, og det er ofte hurtigere eller lige
cykler i stand?
så hurtigt at tage cyklen som andre transportformer, specielt i centrum. Og så er det godt
FÅ FÆLLES CYKLER
for vores fælles miljø.
Der er gode fordele ved at have delecykler. Det kunne både være en almindelig cykel til
GIV CYKLERNE PARKERINGSPLADS
de dage, hvor ens egen er punkteret, eller til
I København foregår over en tredjedel af al
når der kommer en gæst på besøg. Det kunne
transport på cykel. Hjemme i gården eller i
også være en ladcykel, som kunne bruges til
boligforeningen er der flere lette tiltag, I kan
udflugter, storindkøb eller ture til
gøre, hvis I ønsker at forbedre forholdene for
genbrugsstationen.
jeres cyklister. I kan fx skabe bedre cykelparkeringsområder. Det kan være særlige båse,
Der er mange muligheder for at skabe gode
hvor det er let at låse cyklen fast – også til de
cykelforhold både i boligforeningen og i
mange børnefamilier, der har en ladcykel.
gaden. Gode forhold for cyklister gør, at flere cykler, og at de cykler længere. Jo flere der
HOLD CYKLERNE I FIN STAND
cykler, des færre biler og parkeringspladser
Hvis I sørger for , at jeres cykler er i god stand,
har I brug for, og des mere plads kan I få til
bliver det lettere at cykle længere. Hvor rart
alle de ting, I også gerne vil have i gaden.
kunne det ikke være at have adgang til en
10
Gør det let at parkere Når I skal lave cykelparkering, er det en god idé at være
ykelparke Ladc rin
gi
Ø
s re
Lav parkeringen sådan, at cyklen kan låses fast.
. tad
opmærksom på følgende:
Giv mulighed for, at cyklen kan parkeres i læ. Sørg for, at cyklen kan holde det mest belejlige sted. Overvej, hvordan I kan parkere andre cykeltyper, som fx ladcykler og elcykler. Københavns Kommune har lavet en tjekliste til cykelparkering, som kan downloades på deres hjemmeside: www.kk.dk.
En god cykel virker Hvis I vil forbedre forholdene for cyklister i jeres boligforening eller gård, kan følgende etableres uden de store udgifter: En fælles pumpe: enten en god håndpumpe eller trykluft placeret i cykelkælderen eller ved cykelstativet. Cykelophæng til reparation af cykler i cykelkælderen, deleværktøj og fælles lappegrej. Lav en fælles forårsklargøring, og hjælp hinanden med at holde gårdens cykler i god stand, så I slipper for, at de bliver til cykelvrag.
Få en god cykelkælder Med en god cykelkælder kan I flytte cykler fra gaden og gården: Sørg for, at cyklisten har god adgang med en rampe og døre, der er lette at åbne med en cykel i hånden. Sørg for, at der er cykelstativer, cykelkroge i loftet, gode muligheder for at låse cyklen fast, afmærkede cykelparkeringsområder og en god belysning. Det er en god idé at gøre oprydning til en fælles opgave, så alle hjælper med at forhindre skrammel og cykelvrag. Gør det klart, hvad der må opbevares i cykelkælderen, så den ikke forvandles til et pulterkammer. Sørg for, at der er tænkt på plads til både cykler, børnecykler, ladcykler og barnevogne, og at der oprettes en særlig plads ved stikkontakten til opladning af elcykler.
11
Foto: Rune Johansen.
Når vi deler biler, bliver der færre af dem De fleste, der bor i København, har ikke brug
MELD JER IND SAMMEN
for en bil hver dag. En almindelig personbil
I boligforeningen Bispebjerg Bakke har otte
holder stille ca. 23 timer i døgnet. Alligevel
beboere fået rabat ved at melde sig ind i
er der mange, der ejer en. En privatejet bil
delebilsordningen LetsGo samtidig. De kan
giver fleksibilitet og muligheder. Men den er
frit benytte sig af alle de delebiler, som står
desværre også dyr i drift, fylder i gaden og
placeret i København, hvoraf to står placeret i
forurener luften.
gåafstand fra boligforeningen. Med delebilen DEL EN BIL
følger en reserveret parkeringsplads, som kun
Med en delebil slipper I for de sædvanlige
må bruges til at stille delebiler på. Det gør det
udgifter og pligter ved at have en bil. I stedet
let og gratis at parkere.
betaler I hver måned en abonnementspris for at have en køreklar bil til rådighed samt
FÅ ADGANG TIL FORSKELLIGE BILER
leje, når I bruger bilen. Jeres benzinforbrug er
I stedet for hver især at have en bil til at stå og
inkluderet i lejen.
fylde i gaden kan I spare pladsen og samtidig få adgang til både minibiler, familiebiler,
I kan også helt slippe for benzinen ved at få
kassevogne og elbiler. Den ekstra plads kan
stillet en elbil op i gaden.
bruges til andre interessante og rekreative formål som legepladser eller grønne områder.
12
Bliv medlem af en delebilsordning Kontakt en eksisterende delebilsordning. I København findes der en håndfuld ordninger, herunder LetsGo, Hertz Delebil, Move About, Grønne Delebiler og Bryggens Delebil. Forsøg at opnå rabat ved at melde jer ind samtidig. Der kan være fordele i, at I på boligforenings- eller gadeniveau går sammen om at lave en koordineret indmeldelse i en delebilsordning. Miljøpunkt Amager har etableret et samarbejde med LetsGo om opstilling af delebiler på Amager. LetsGo garanterer, at hvis der kan findes 10 medlemmer i samme opgang eller boligforening, bliver der stillet en delebil i gaden. Samtidig vil der mulighed for at opnå rabatter på medlemskontingenter og indmeldelsesgebyrer. Miljøpunkt Amager hjælper jer gerne i denne proces. Læs mere på: www.letsgo.dk.
Hvad skal I være opmærksom på? Delebiler er ikke en løsning for alle, men hvis bare en håndfuld beboere i en gade skifter fra privatbil til delebil, vil der blive bedre plads til de beboere, der dagligt kører og har brug for egen bil. En delebilparkeringsplads vil være reserveret til delebiler. Der må ikke skelnes mellem de enkelte ordninger, hvilket betyder, at biler fra andre deleordninger kan bruge samme parkeringsplads. Delebiler kan holde gratis på alle offentlige parkeringspladser i Københavns og Frederiksberg Kommune.
13
Værkstedet i Husumly. Foto: Simon Post.
Del i fællesskab Jer, der bor i lejlighed, deler til daglig opgang,
Når I deler i stedet for at eje, sparer I både
gård og adresse. Mange boligforeninger deler
penge, plads og ressourcer. Hvis boligfor-
også vaskemaskiner og tørretumbler, måske
eningen allerede deler en ting, er der ikke det
endda tagterrasse, grill eller festsal. Men
store arbejde i at dele flere ting.
hvorfor stoppe der? Der er mange andre ting ALT KAN DELES
og faciliteter, I med fordel kan dele.
Hvad kan I så dele? Svaret er, at I kan dele DELECYKLER OG FÆLLESVÆRKSTED
stort set alt! Nogle ting er selvfølgelig mere
I boligforeningen Husumly på Nørrebro er
oplagt at dele end andre, som fx ting I kun
beboerne i 15 lejligheder gået sammen om
skal bruge en gang og derfor ikke skal bruge
at købe to andelscykler, som de kan låne, når
hver især i dagligdagen.
deres egen er flad, til reparation, eller hvis de får en gæst på besøg. Samtidig har de lavet
Der er boligforeninger i København, der deler
et fælles værksted i kælderen med tilhørende
hjemmebiograf, kajakker, sommerhus, biler
værktøj. Værkstedet er en stor succes, som gør
og cykler. Men det behøves ikke kun være
det lettere at lave fælles projekter, som fx at
ting. Der er også boligforeninger, hvor
reparere sandkassen frem for at udskifte den.
beboerne deler deres viden og hjælper hinanden med det, de hver især er bedst til.
14
Gode råd, hvis I vil lave en deleordning
Nem t pr oje kt
Undersøg, hvad der er brug for i jeres boligforening. Vil I gerne have cykler, haveredskaber, spil eller andet, I alle kan få glæde af? Hvad står der og fylder i jeres kælderrum og skabe, som måske kunne bruges fælles? Find ud af, hvem i boligforeningen der har forstand på netop det, I gerne vil dele, så kan de hjælpe med at holde tingene ved lige. Det kan for eksempel være vedligehold og reparation af delecykler, havemøbler eller værktøj. Når I deler, har I råd til at købe ting af kvalitet, så de holder længere. Aftal, om deletingene skal have et fast sted at bo, hvor de altid skal afleveres tilbage til eller om tingene skal ligge hos den, der bruger dem lige nu. Lav en lånemappe, en hjemmeside eller en facebook-gruppe, hvor I kan reservere og se, hvem der har tingene.
Sørg for at have klare aftaler Sørg for at aftale, hvad der sker, hvis en ting går i stykker. Er den dækket af jeres fælles Få e forsikring? Skal den erstattes af låneren? nd el e Det er vigtigt at have klare regler og aftaler. c el. yk
Det er lettest at starte i det små. Det kan være med en lånehylde, hvor I kan dele de bøger, film eller spil, I er trætte af at have stående. Det kan være en god cykelpumpe, der bor i cykelkælderen eller en deleladcykel, hvis nøgler bor hos viceværten.
15
Københavns Fødevarefællesskab. Foto: Dennis Brandbyge, aNatura.dk.
Køb ind sammen og få mere ud af det Dagens indkøb kan være en udfordring for
KØB DE FASTE VARER FÆLLES
enhver familie at planlægge. Især hvis ønsket
Indkøbsforeninger behøver ikke kun at
er at sikre sig gode, sunde og miljøvenlige
handle med fødevarer. Det kan også være
varer. Det kender vi alle. Det kender din nabo
tørvarer som for eksempel kaffe, mel, sukker,
og din underbo. Og det bør udnyttes.
toiletpapir, rengøringsmidler osv.
KØB GRØNT SAMMEN
Fordelen ved at være del af en indkøbsfor-
De fleste kender til ordninger som fx ”Aarsti-
ening er, at større indkøb giver lavere priser.
derne”, der leverer økologiske fødevarer lige
Det giver også adgang til varer, som det
til døren.
normalt kan være vanskeligt at finde.
I København er foreningen ”Københavns
Dette gælder især på fødevareområdet, hvor
Fødevarefællesskab” skudt op. Det er en
supermarkedernes udbud ofte er begrænset
indkøbsforening, der er styret af foreningens
til større fødevarevirksomheders produkter.
medlemmer og har lokale afdelinger i byen.
Det kan gøre det svært at få adgang til niche-
Her køber de økologiske og biodynamiske
varer eller varer, der produceres lokalt.
varer fra hovedstadsområdet, som udleveres til foreningens medlemmer en dag om ugen.
16
Kom med i en forening Der er forskellige måder at komme i gang på. En mulighed er at melde sig ind i en eksisterende indkøbsforening. Læs fx mere på www.kbhff.dk eller www.aarstiderne.com. Det er også muligt, at I laver jeres egen lokale indkøbsforening i boligforeningen eller i gaden. Her vil I så helt selv kunne bestemme, hvad der skal købes, og hvor ambitiøse I er.
Gode råd til selv at lave en forening Det er en god idé at have et lokale, hvor I kan opbevare og udlevere de varer, I har købt. Her skal I selvfølgelig være opmærksomme på, om I har kølervarer eller varer med høj værdi. Det stiller ekstra krav til lokalet. Det er en fordel at lave en lokal arrangørgruppe, som står for kontakten med producenter, bestilling af varer og koordinering af vareudlevering. For at få en velfungerende indkøbsforening er det en god idé at få alle medlemmer til at del-tage aktivt. Det behøves dog ikke at tage meget tid hver måned. I Københavns Fødevarefællesskab lægger medlemmerne ca. tre timer om måneden.
Få styr på økonomien I en indkøbsforening vil der naturligt være økonomi indblandet, hvilket altid kan give anledning til konflikter. I den sammenhæng kan det være relevant at lade sig inspirere af andelsboligforeninger, der ofte håndterer meget store økonomiske spørgsmål på ofte frivillig basis. Miljøpunkt Amager hjælper jer gerne med at komme i gang.
17
Foto: Aarstiderne, Colombus Leth.
Foto: TagTomat.dk Fortovshaven har skabt et nyt, grønt og inspirerende mødested for områdets beboere.
Udnyt regnvandet De seneste års skybrud viser desværre
samarbejde mellem beboere og TagTomat.
tydeligt, at vi fremover kan forvente øgede
Her er 30 selvvandende højbede blevet koblet
regnmængder. Det giver øgede omkostning-
på nedløbsrøret. Det gør, at de ikke skal
er til sikring af kældre, haver og bygninger
vandes så ofte, og at regnvandet bruges
mod skader. Den mest normale løsning er
lokalt. Beboerne har samtidig fået en dejlig
at aflede regnvandet til kloak og herfra til
have på den fortovsplads, der før var tom.
vandløb og hav. Det er en praktisk, men også en stadig mere omkostningsfuld løsning. En
GÅ SAMMEN OM PROJEKTER
anden mulighed er at bruge regnvandet på
I gader med mange etagebygninger er LAR-
stedet. Dette kaldes også for lokal afledning af
projekter noget I kan lave fælles i boligfor-
regnvand (LAR).
eningen eller hele gaden sammen. Sammen kan I gå skridtet videre og gøre regnvandet til
BRUG REGNVANDET
en ressource.
I virkeligheden kan regnvandet gøre langt mere nytte i byens rum og i boligen, end
I bygninger og de asfalterede vejarealer kan
den gør nu. Regnvandet kan fx bruges til
regnvandet bruges aktivt og være med til
toiletskyl, tøjvask, havevanding og i en grøn
at gøre større områder grønnere – og mere
gårdhave.
modstandsdygtige over for regnvejr i fremtiden. For eksempel kan I arbejde med
På Østerbro, i Skt. Kjelds Kvarteret, er der i
grønne tage på ejendommen, samle vand i
foråret blevet lavet en fortovshave på hjørnet
regntønder, vandløb i gården eller sænkede
af Ourøgade og Bryggervangen i et tæt
regnbede mellem fortov og vejbane.
18
Giv jer tid til forberedelse For at komme godt i gang med et større LAR-projekt, er det
iM
beslutningsproces, planlægning, økonomistyring og
ed
vigtigt at være velforberedt. Det gælder både i forhold til
Regn va nd sb
Meget af arbejdet handler om at få lokal opbakning, da LAR-projekter ofte medfører større ændringer i selve boligen, gården eller på gaden. Kontakt Miljøpunkt Amager eller Københavns Kommune tidligt i projektet, hvis I vil lave noget i gaden. Få kontakt på www.miljopunkt-amager.dk eller www.kk.dk.
Undersøg mulighederne Inden I for alvor går i gang med et LAR-projekt, skal I have undersøgt de fysiske forhold: Hvor løber vandet hen? Kan der nedsives regnvand lokalt? Hvor meget regnvand skal I håndtere? For at få svar på disse spørgsmål bør I tale med fagkyndige, der har kendskab til lokalområdet.
Sørg for god vejledning En fordel ved at bruge regnvandet lokalt er, at det er med til at aflaste kloaknettet. En overbelastning af kloaknettet giver risiko for, at kloakvandet stiger op i gaderne og i værste tilfælde til kældre. I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at LAR-projekter, der ikke er ordentligt etableret, eller som ikke holdes ordentligt ved lige, kan medføre store skader på bygningerne. Derfor er det vigtigt at få god rådgivning. Har I dette på plads, vil I kunne få stor glæde af regnvandet. Regnvandsrende og sænket legeplads til opsamling af regnvand i Malmø.
19
ø.
foreninger skal derfor tidligt engageres i processen.
alm
selve anlæggelsen. Bestyrelserne i de enkelte bolig-
Grønt tag ved Peblinge Dosseringen. Foto: Jann Kussisaari.
Få bygningen til at blomstre En grøn bygning er ikke kun en køn bygning.
stenurter, som passer sig selv. Et grønt tag
De grønne planter på tag eller vægge kan
isolerer og mindsker behovet for opvarmning
hjælpe med at isolere bygningen, spare på
om vinteren og nedkøling om sommeren.
energiforbruget og gøre luften renere. Med et grønt tag kan I også gøre jeres til at GRØNNE TAGE
sikre kælderen mod regnvand på afveje. Det
Taget på boligen eller cykelskuret i gården
kan på årsbasis optage omkring halvdelen af
er ofte kedeligt at se på. Ved at få et grønt
det regnvand, som rammer det.
tag kan I forvandle en trist og gold tagflade og gøre den mere interessant og til en del af
GRØNNE FACADER
byens natur.
Har I en velholdt mur, kan klatreplanter være en både flot og nyttig tilføjelse til jeres hjem.
Et grønt tag ser ikke kun godt ud. Det er også
De kan hjælpe med at dæmpe støjen fra
både en billig og god løsning, hvis I vil
gaden, forhindre graffiti, isolere bygningen
forlænge jeres tags levetid med op til 10 år.
og opfange støv fra luften. Vælger I de rette
Et grønt tag kræver ikke den store vedlige-
planter, er den grønne facade let at holde ved
holdelse, da det yderste lag består af
lige.
vegetationsmåtter med blandt andet
20
Sådan får I smukke planter på taget Få en professionel til at undersøge konstruktionen og hældningen på jeres tag. Grønne tage
n ur Ste
ter er både h
og
kan normalt kun etableres på flade tage med en
ård fø re . tte flo
hældning op til 30-32 grader. Det er også vigtigt at få undersøgt, om tagkonstruktionen og de bærende vægge kan bære et grønt tag. Det vejer typisk mellem 50 - 120 kg pr kvadratmeter. Et grønt tag består af miljøvenligt materiale, og er derfor stort set CO2- neutralt, da det kræver meget lidt energi at producere. Stenurterne på tagets yderste vegetationsmåtter indeholder desuden en del vand, som gør taget mere brandsikkert. Læs mere om grønne tage på www.bolius.dk.
Gør muren grøn For at kunne have klatreplanter op ad ydermuren er det vigtigt, at muren er sund og velholdt. Det er dog kun, hvis muren er i dårlig stand, at beplantning er en dårlig idé. Undersøg, hvad der gror bedst med den mængde sol, skygge og læ, som facaden har. Og overvej, hvor nem planten skal være at vedligeholde. Spørg fx om råd i et plantecenter. Sørg for at sætte planten tilstrækkeligt langt ude fra muren, så det er muligt at komme til at vedligeholde soklen og muren uden at fælde planten. Det kan være nødvendigt at lave et espalier eller lignende op ad muren, som planterne kan fæstne sig ved. Det er oplagt at tænke i grønne mure. hvis I alligevel skal have renoveret facaden. Læs mere om beplantning på facaden på www. bolius.dk.
21
Beplantede mure er en flot måde at gøre gaden grøn.
Solceller på andelsforeningen Vejrøgade/Manøgades tag. Foto: Kristian Sylvester-Hvid.
Giv hjemmet god energi Solceller giver grøn energi i stikkontakterne,
BLIV JERES EGEN ENERGIKILDE
er støjfri og kræver et minimum af vedlige-
Står jeres boligforening over for en
holdelse. Og med en velovervejet og kreativ
omfattende tag- eller en facaderenovation,
placering kan de tilmed give jeres ejendom et
er det nærliggende at overveje solceller.
friskt, æstetisk pust. At have solceller på taget er godt for VASK TØJ MED SOLENS KRAFT
økonomien og for miljøet. Hvor stor en miljø-
Andelsforeningen Vejrøgade/Manøgade har
gevinst I kan opnå, afhænger af kapaciteten af
opsat 40 m2 solceller på deres tag. Sol-
anlægget. Med et anlæg på 30 kW vil I kunne
cellerne giver strøm til foreningens fælles-
reducere jeres årlige CO2-udledning med op
vaskeri, varmecentral og lyset i opgangen.
mod 15 tons, hvilket svarer til at køre ca.
Det har i løbet af det første år produceret
85-90.000 km i bil.
nok strøm til at dække de ca. 5.000 kWh som RENOVERING MED ØJE FOR ENERGI
foreningen bruger på fællesarealerne.
En anden måde at arbejde med energiforbruAt have fået solceller på taget betyder, at
get er at energieffektivisere ejendommen. Det
for-eningen fremover forventer at spare
kan fx være at efterisolere taget, facader og
omkring 10.000 kr. på strøm om året.
gulve eller at skifte ældre ruder ud.
22
Er jeres ejendom egnet til solceller? I får mest ud af at opsætte et solcelleanlæg, hvis I har et stort, frit tilgængeligt, sydvendt tagareal. Tagarealet anbefales at være mindst 200 kvadratmeter og uden skorstene eller andre tagelementer, der kan kaste skygger på solcellerne. Få en ekspert til at vurdere, om jeres tag er egnet til solceller. Solceller kan også placeres på husets væg eller som skyggepaneler over vinduer. Læs mere om solceller på fx www.energitjenesten.dk. Hvis jeres ejendom er fredet eller bevaringsværdig, eller hvis I bor et område med særlig arkitektonisk egenart, skal I kontakte Kulturstyrelsen for at få tilladelse til at etablere et solcelleanlæg.
Foto: Kristian Sylvester-Hvid.
Spar udgifterne til stillads og tagbelægning og anlæg solceller i forbindelse med en forestående tagrenovation. Vær OBS på, at solcelleområdet og priser på solceller ændrer sig løbende. Orienter jer derfor om den gældende lovgivning for solceller på fx www.energitjenesten.dk.
Kan I have glæde af en energirenovering? En anden måde at arbejde med energi kan være at energirenovere. Selvom I ikke kommer til at producere jeres egen strøm, kan der være både en økonomisk besparelse og en miljømæssig gevinst at hente. Formålet med energirenovering er at sørge for, at samtlige bygningsdele holder på varmen og dermed får gode overfladetemperaturer om vinteren. Den varme, radiatoren eller gulvvarmen har afleveret, skal sætte sig i væg og rude og bliver der. Omkring en tredjedel af vores boligers energiforbrug til opvarmning forsvinder i dag gennem utætheder i bygningernes klimaskærm. Ved at tætne ejendommen, kan I spare på varme og energi og få en bedre komfort i hjemmene. Læs mere om energirenovering på fx www.energitjenesten.dk.
23
Arbejdsdag i Ungarnsgadenetværket.
Skab jeres eget grønne netværk De forskellige eksempler i dette katalog er
GADENETVÆRK SKABER LIV
udført af ganske almindelige borgere, der er
Sammen er det lettere at få vores ønsker til
gået sammen om fælles interesser.
at ske. Det er også tanken bag Ungarnsgadenetværket der består af interesserede
Det er boligforeninger, der gerne ville have
beboere fra Ungarnsgade. Sammen har de
byttehylder og deleværksteder. Det er naboer,
taget initiativ til at lave en fortovshave,
der er gået sammen i et gårdlaug om at dyrke
afholde loppe- og byttemarked og arbejde
tomater. Det er frivillige, der på lokalt plan
med nye løsninger for affald og trafik.
køber økologiske varer i fællesskab. GÅ SAMMEN I NETVÆRK Og der er mange flere eksempler på beboere
Vi i Miljøpunkt Amager oplever, at det er en
i boligforeninger, gader og lokalområder, som
stor fordel at arbejde sammen på tværs af
er gået sammen om at gøre deres omgivelser
boligforeninger. Det giver mulighed for at
bedre og mere miljøvenlige.
dele erfaringer, blive inspirerede og starte fælles projekter på gadeplan. Det er et samarbejde, vi gerne vil hjælpe jer på vej med.
24
Få en hånd til at gøre gaden grønnere Miljøpunkt Amager arbejder for en grønnere og mere miljøvenlig bydel. Vi vil gerne hjælpe Amagers beboere og boligforeninger med det helt nære miljøarbejde. Vi har kontakterne og ekspertisen og vi kan hjælpe på stort set hvilket som helst miljørelateret område. Det er blot op til jer, at finde ud af, hvad I gerne vil arbejde med. I de grønne beboernetværk kan vi sammen arbejde med miljø, bæredygtighed og klima ud fra jeres ønsker og behov. Vi i Miljøpunkt Amager kan bidrage med viden og idéer, men i sidste ende skal det være jeres ønske om at gøre en forskel og en indsats i lokalområdet, der skal drive netværket. Læs mere på www.miljopunkt-amager.dk.
En grøn gade giver naboskab En gade med et velfungerende netværk er en gade, det er rart at bo i. Godt naboskab kan begynde på mange måder, men i sidste ende er fællesskab med til at gøre vores dagligdag og kvarter bedre. Snakken over hækken, gårdens børn, der leger på legepladsen, at hilse på sin nabo, at dyrke haven sammen med hende på 5. og ungerne fra 3. kan betyde forskellen på bare at bo et sted eller faktisk at føle sig hjemme. Når man føler sig hjemme, får man lyst og overskud til at engagere sig i sit kvarter, hvilket i sidste ende gør hele vores by til et bedre sted at leve.
Start et grønt beboernetværk Kontakt os fra Miljøpunkt Amager på post@miljopunkt-amager.dk hvis I i boligforeningen, i gården eller i gaden ønsker at gå sammen om projekter i jeres nabolag. Vi vil så i fællesskab finde ud af at tage kontakt til de relevante beboergrupper i netop jeres lokalområde og finde ud af, hvilke emner I ønsker at arbejde med.
25
Et af Amagers netværk gennem flere år, var de frivillige havedyrkere i Prags Have på Prags Boulevard 43. Haven er nu nedlagt, men dens redskaber og planter er givet videre til lokale kræfter. Foto: Majken Hviid.
GØR JERES GADE BÆREDYGTIG Grøn have i gaden og på taget Bytte bytte købmand Giv cyklisterne bedre forhold Når vi deler biler, bliver der færre af dem Del i fællesskab Køb ind sammen og få mere ud af det Udnyt regnvandet Få bygningen til at blomstre Brug solens energi Skab jeres eget grønne netværk I DETTE INSPIRATIONSKATALOG HAR MILJØPUNKT AMAGER SAMLET EN RÆKKE FORSLAG TIL, HVORDAN DU, SAMMEN MED DINE NABOER, KAN VÆRE MED TIL AT GØRE JERES BOLIGFORENING, GÅRD OG GADE GRØNNERE OG MERE BÆREDYGTIGE.