Jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger

Page 1

JERES BÆREDYGTIGE GADE 10 FORSLAG TIL GRØNNE LØSNINGER


Udgivet af: Miljøpunkt Amager Version 2, 2015 Redaktør: Lise Nygaard Christensen Jemtelandsgade 3, 2. sal, 2300 København S. www.miljopunkt-amager.dk post@miljopunkt-amager.dk www.facebook.com/miljopunkt.amager Tlf. 82 32 58 10 Ønsker du flere kataloger, så henvend dig til Miljøpunkt Amager. Fotos er taget af Miljøpunkt Amager, hvor intet andet er nævnt.


I dette inspirationskatalog har vi samlet en række forslag til, hvordan I kan være med til at gøre jeres boligforening, gård og gade grønnere og mere bæredygtige. Miljøpunkt Amager har samlet eksempler fra København og omegn, på projekter der har gjort boligforeningen eller gaden til et mere miljøvenligt sted at være. Eksemplerne har vi suppleret med forslag til, hvordan I selv kan komme i gang med jeres egne bæredygtige projekter. Inspirationskataloget henvender sig især til boligforeninger, men kan også bruges til inspiration for husejeren, grundejerforeningen og andre der er interesserede i at gøre deres lokal-område mere bæredygtigt. I er altid velkommen til at kontakte Miljøpunkt Amager for råd, vejledning og for mere information om de forslag, I finder her i kataloget. Har I lavet et spændende projekt i jeres boligforening, gård eller gade, så vil vi også meget gerne høre om det. Med venlig hilsen

Miljøpunkt Amager


Grøn have i gaden og på taget s. 6-7

Bytte bytte købmand s. 8-9

Giv cyklisterne bedre forhold s. 10-11

Når I deler biler, bliver der færre af dem s. 12-13

Del i fællesskab s. 14-15


Køb ind sammen og få mere ud af det s. 16-17

Udnyt regnvandet s. 18-19

Få bygningen til at blomstre s. 20-21

Brug solens energi s. 22-23

Skab jeres eget grønne netværk s. 24-25


Plantedag i Ungarnsgade. Foto: Kristoffer Marslev.

Lav grønne haver i gaden og på taget Drømmer du om at dyrke grøntsager, kryd-

hjælper hinanden med de udfordringer, der

derurter, bær og blomster? Ønsker du dig en

opstår, når man dyrker grønt.

grøn plet uden for døren eller en smukkere og grønnere gade og gård? Det kan du sagtens

Dyrker I i potter og havekasser, er det intet

få, selv om du bor i byen, hvis du tager

problem at dyrke mad i byen. At dyrke jeres

arbejdshandskerne på og finder en nabo, der

egne grøntsager giver jer mulighed for at

drømmer om det samme som dig.

spare penge og dyrke økologisk. Og fordi maden gror lige uden for døren, er I med til

DYRK URTER PÅ FORTOVET

at spare transport og forurening til gavn for

I Ungarnsgade på Amager har en gruppe

miljøet og vores fælles sundhed.

beboere lavet plantekasser på et ubenyttet gadehjørne. Med vand fra tagene dyrker de

GØR GADEN GRØN OG HYGGELIG

krydderurter, bær og blomster på et sted, der

At dyrke grønt kan handle om meget mere

ellers ikke bliver brugt til noget. Og det er en

end at dyrke mad. Potter med blomster på

succes.

fortovet, træer i vejkanten, klatreroser op ad bygningerne, en bænk i skyggen af et

I Hessengade på Amager har beboerne lavet

æbletræ er alle tiltag, der kan gøre gaden og

både fælles og private havekasser i gården.

gården mere grøn, tiltrækkende og levende.

Det har vist sig, at nye og uventede bekendt-

Og til et sted, hvor I kan slappe af, møde

skaber kan opstå, når fx ældre og børn

hinanden og være fælles.

6


Få gang i det grønne Hvorfor vil I dyrke? Skal det være spiseligt, behageligt at se på, eller er det attraktive at møde andre og være fælles om det grønne? Hvis I vil dyrke grønt, så find ud af, om I vil dyrke grønt til jer selv hver især, eller om I vil dyrke sammen og dele det, I dyrker. Find et sted, hvor I gerne lave jeres have, og undersøg, om I må bruge det. Det kan være jeres egen boligforening, en privat grundejer eller kommunen, I skal spørge. Skal det grønne være fælles, så find nogle, der vil være med til at holde det ved lige. Find fx inspiration til organisering og fælles dyrkning her: www.tagtomat.dk.

Byg jeres egen byhave I skal bruge et godt sted at plante blomster eller at stille dine havekasser. Tænk over hvor der er sol og skygge i løbet af dagen.

Havekas ser i

I skal have adgang til vand, I skal have

He s

se

n

a sg

sætter kun fantasien og jeres egne evner

. de

noget at plante i og noget at plante. Her grænser. I kan plante blomster eller dyrke grøntsager i alt fra en murerspand til et bildæk. I kan også bygge jeres plantekasser selv. De kan bygges selvvandende eller helt simpelt ved at samle dem af en palle og minimum to pallerammer, som kan findes brugt eller købes i fx Silvan. I kan købe de planter, I vil dyrke eller bytte jer til dem, og I kan forspire planterne fra frø.

Husk at plante sikkert Uanset hvad I vælger at dyrke i, så husk at fore jeres plantekasse med plastik. Så holder træet i plantekasserne længere, og I undgår, at jorden i jeres plantekasser og det, I dyrker, kommer i kontakt med forurenet jord eller forurening fra fx gummiet, murerspanden eller bildækket. Husk at lave huller i plastikken, så regnvandet kan løbe ud.

7


Foto: Miljøpunkt Østerbro.

Bytte bytte købmand Vi skiller os ofte af med ting, der stadig virker

køkkengrej, elektronik, møbler, legetøj og

og som måske kan bruges af andre. Hvordan

andre brugbare ting, hvor de kan lægge det,

kan de let gives videre? Byttehjørner, byt-

de ikke længere bruger, men som alligevel er

temarkeder og loppemarkeder er alle gode

for godt til at smide ud. Så kan tingene finde

måder at genbruge flere ting på og dermed

nye ejere og undgå at blive til affald.

skabe mindre affald og bruge færre nye ressourcer. Det er både godt for pengepungen

HOLD BYTTEMARKEDER SAMMEN

og for miljøet. At lave bytte- og loppemar-

En anden mulighed er at arrangere både små

keder er også en hyggelig måde at møde

og større byttemarkeder, hvor endnu flere har

andre mennesker fra jeres gård og gade.

mulighed for at aflevere deres brugte ting og tage nye brugte ting med hjem. Peder Lykke

FÅ BYTTEHYLDER I EJENDOMMEN

Skolen holdt i 2014 et byttemarked, hvor der i

Boligforeningen Ingolf på Islands Brygge har

løbet af en dag blev byttet 800 kg tøj og ting.

fundet en løsning på, hvordan brugte ting nemt kan finde en ny ejer. Beboerne fra de i

TJEN PÅ GULDET I DINE GEMMER

alt 330 lejligheder har adgang til bytterum i

Hvis I synes, at jeres ting er for værdifulde til at

gården, hvor de kan stille deres ting til gen-

blive givet væk, kan et loppemarked være en

brug og selv tage det med, de kan bruge.

god idé. I kan fx arrangerere ét hjemme i jeres

De er indrettet med hylder til både tøj, bøger,

egen gård, gade eller ved den lokale skole.

8


Lav et byttehjørne Aftal med jeres gårdmand, ejendomsfunktionær eller vice-

Nem t pr oje kt

vært, at I laver et byttehjørne. Det kan være alt fra nogle få hylder til et helt rum, hvor I, der bor i ejendommen, kan aflevere brugbare ting og tage andres brugte sager med, som I kan få glæde af.

en vis standard og stadig kan bruges. Bytte-

h e. rn jø

Vær opmærksomme på at bytte ting, der har

B og -by tte

hjørnet skal ikke være en skraldeplads. Hold orden – så fungerer byttehjørnet bedst. Det er en fordel at aftale, at der er en eller flere, der har ansvaret for at holde orden i byttehjørnet og fjerne gamle ting, så det ser pænt og ryddeligt ud. Husk at sørge for tydelig skiltning, så tingene i byttehjørnet ikke bliver forvekslet med storskrald.

Hold et bytte- eller loppemarked Start med at finde flere, der gerne vil være med til at arrangere markedet. Find inspiration til hvordan det skal afholdes her: www.byttemarked.nu. I skal have et sted at afholde markedet. Det kan fx være et lokale i din ejendom, ude på gaden, på en skole eller i den lokale idrætshal. Holder I et byttemarked, er det en god idé at sørge for, at det er tydeligt, hvor forskellige kategorier af ting skal lægges, så det er nemt at bevare overblikket. Invitér folk til at deltage på markedet. Lav plakater, flyers og eventuelt en side på Facebook, der kan være med til at skabe opmærksomhed om jeres marked. Det er især vigtigt ved byttemarkeder at sørge for, at de ting, der ikke får en ny ejer og derfor efterlades, til slut bliver kørt til genbrugsstationen eller givet til andre, der kan bruge dem, som fx en velgørende organisation.

9


Giv cyklisterne bedre forhold Der er mange af gode grunde til at cykle. Det

cykelpumpe ude på gaden, når det haster om

er langt billigere end andre transportformer. I

morgenen? Eller hvad med et deleværksted

skal ikke bekymre jer så meget om parkering.

i ejendommen, hvor I selv kunne sætte jeres

I får motion, og det er ofte hurtigere eller lige

cykler i stand?

så hurtigt at tage cyklen som andre transportformer, specielt i centrum. Og så er det godt

FÅ FÆLLES CYKLER

for vores fælles miljø.

Der er gode fordele ved at have delecykler. Det kunne både være en almindelig cykel til

GIV CYKLERNE PARKERINGSPLADS

de dage, hvor ens egen er punkteret, eller til

I København foregår over en tredjedel af al

når der kommer en gæst på besøg. Det kunne

transport på cykel. Hjemme i gården eller i

også være en ladcykel, som kunne bruges til

boligforeningen er der flere lette tiltag, I kan

udflugter, storindkøb eller ture til

gøre, hvis I ønsker at forbedre forholdene for

genbrugsstationen.

jeres cyklister. I kan fx skabe bedre cykelparkeringsområder. Det kan være særlige båse,

Der er mange muligheder for at skabe gode

hvor det er let at låse cyklen fast – også til de

cykelforhold både i boligforeningen og i

mange børnefamilier, der har en ladcykel.

gaden. Gode forhold for cyklister gør, at flere cykler, og at de cykler længere. Jo flere der

HOLD CYKLERNE I FIN STAND

cykler, des færre biler og parkeringspladser

Hvis I sørger for , at jeres cykler er i god stand,

har I brug for, og des mere plads kan I få til

bliver det lettere at cykle længere. Hvor rart

alle de ting, I også gerne vil have i gaden.

kunne det ikke være at have adgang til en

10


Gør det let at parkere Når I skal lave cykelparkering, er det en god idé at være

ykelparke Ladc rin

gi

Ø

s re

Lav parkeringen sådan, at cyklen kan låses fast.

. tad

opmærksom på følgende:

Giv mulighed for, at cyklen kan parkeres i læ. Sørg for, at cyklen kan holde det mest belejlige sted. Overvej, hvordan I kan parkere andre cykeltyper, som fx ladcykler og elcykler. Københavns Kommune har lavet en tjekliste til cykelparkering, som kan downloades på deres hjemmeside: www.kk.dk.

En god cykel virker Hvis I vil forbedre forholdene for cyklister i jeres boligforening eller gård, kan følgende etableres uden de store udgifter: En fælles pumpe: enten en god håndpumpe eller trykluft placeret i cykelkælderen eller ved cykelstativet. Cykelophæng til reparation af cykler i cykelkælderen, deleværktøj og fælles lappegrej. Lav en fælles forårsklargøring, og hjælp hinanden med at holde gårdens cykler i god stand, så I slipper for, at de bliver til cykelvrag.

Få en god cykelkælder Med en god cykelkælder kan I flytte cykler fra gaden og gården: Sørg for, at cyklisten har god adgang med en rampe og døre, der er lette at åbne med en cykel i hånden. Sørg for, at der er cykelstativer, cykelkroge i loftet, gode muligheder for at låse cyklen fast, afmærkede cykelparkeringsområder og en god belysning. Det er en god idé at gøre oprydning til en fælles opgave, så alle hjælper med at forhindre skrammel og cykelvrag. Gør det klart, hvad der må opbevares i cykelkælderen, så den ikke forvandles til et pulterkammer. Sørg for, at der er tænkt på plads til både cykler, børnecykler, ladcykler og barnevogne, og at der oprettes en særlig plads ved stikkontakten til opladning af elcykler.

11


Foto: Rune Johansen.

Når vi deler biler, bliver der færre af dem De fleste, der bor i København, har ikke brug

MELD JER IND SAMMEN

for en bil hver dag. En almindelig personbil

I boligforeningen Bispebjerg Bakke har otte

holder stille ca. 23 timer i døgnet. Alligevel

beboere fået rabat ved at melde sig ind i

er der mange, der ejer en. En privatejet bil

delebilsordningen LetsGo samtidig. De kan

giver fleksibilitet og muligheder. Men den er

frit benytte sig af alle de delebiler, som står

desværre også dyr i drift, fylder i gaden og

placeret i København, hvoraf to står placeret i

forurener luften.

gåafstand fra boligforeningen. Med delebilen DEL EN BIL

følger en reserveret parkeringsplads, som kun

Med en delebil slipper I for de sædvanlige

må bruges til at stille delebiler på. Det gør det

udgifter og pligter ved at have en bil. I stedet

let og gratis at parkere.

betaler I hver måned en abonnementspris for at have en køreklar bil til rådighed samt

FÅ ADGANG TIL FORSKELLIGE BILER

leje, når I bruger bilen. Jeres benzinforbrug er

I stedet for hver især at have en bil til at stå og

inkluderet i lejen.

fylde i gaden kan I spare pladsen og samtidig få adgang til både minibiler, familiebiler,

I kan også helt slippe for benzinen ved at få

kassevogne og elbiler. Den ekstra plads kan

stillet en elbil op i gaden.

bruges til andre interessante og rekreative formål som legepladser eller grønne områder.

12


Bliv medlem af en delebilsordning Kontakt en eksisterende delebilsordning. I København findes der en håndfuld ordninger, herunder LetsGo, Hertz Delebil, Move About, Grønne Delebiler og Bryggens Delebil. Forsøg at opnå rabat ved at melde jer ind samtidig. Der kan være fordele i, at I på boligforenings- eller gadeniveau går sammen om at lave en koordineret indmeldelse i en delebilsordning. Miljøpunkt Amager har etableret et samarbejde med LetsGo om opstilling af delebiler på Amager. LetsGo garanterer, at hvis der kan findes 10 medlemmer i samme opgang eller boligforening, bliver der stillet en delebil i gaden. Samtidig vil der mulighed for at opnå rabatter på medlemskontingenter og indmeldelsesgebyrer. Miljøpunkt Amager hjælper jer gerne i denne proces. Læs mere på: www.letsgo.dk.

Hvad skal I være opmærksom på? Delebiler er ikke en løsning for alle, men hvis bare en håndfuld beboere i en gade skifter fra privatbil til delebil, vil der blive bedre plads til de beboere, der dagligt kører og har brug for egen bil. En delebilparkeringsplads vil være reserveret til delebiler. Der må ikke skelnes mellem de enkelte ordninger, hvilket betyder, at biler fra andre deleordninger kan bruge samme parkeringsplads. Delebiler kan holde gratis på alle offentlige parkeringspladser i Københavns og Frederiksberg Kommune.

13


Værkstedet i Husumly. Foto: Simon Post.

Del i fællesskab Jer, der bor i lejlighed, deler til daglig opgang,

Når I deler i stedet for at eje, sparer I både

gård og adresse. Mange boligforeninger deler

penge, plads og ressourcer. Hvis boligfor-

også vaskemaskiner og tørretumbler, måske

eningen allerede deler en ting, er der ikke det

endda tagterrasse, grill eller festsal. Men

store arbejde i at dele flere ting.

hvorfor stoppe der? Der er mange andre ting ALT KAN DELES

og faciliteter, I med fordel kan dele.

Hvad kan I så dele? Svaret er, at I kan dele DELECYKLER OG FÆLLESVÆRKSTED

stort set alt! Nogle ting er selvfølgelig mere

I boligforeningen Husumly på Nørrebro er

oplagt at dele end andre, som fx ting I kun

beboerne i 15 lejligheder gået sammen om

skal bruge en gang og derfor ikke skal bruge

at købe to andelscykler, som de kan låne, når

hver især i dagligdagen.

deres egen er flad, til reparation, eller hvis de får en gæst på besøg. Samtidig har de lavet

Der er boligforeninger i København, der deler

et fælles værksted i kælderen med tilhørende

hjemmebiograf, kajakker, sommerhus, biler

værktøj. Værkstedet er en stor succes, som gør

og cykler. Men det behøves ikke kun være

det lettere at lave fælles projekter, som fx at

ting. Der er også boligforeninger, hvor

reparere sandkassen frem for at udskifte den.

beboerne deler deres viden og hjælper hinanden med det, de hver især er bedst til.

14


Gode råd, hvis I vil lave en deleordning

Nem t pr oje kt

Undersøg, hvad der er brug for i jeres boligforening. Vil I gerne have cykler, haveredskaber, spil eller andet, I alle kan få glæde af? Hvad står der og fylder i jeres kælderrum og skabe, som måske kunne bruges fælles? Find ud af, hvem i boligforeningen der har forstand på netop det, I gerne vil dele, så kan de hjælpe med at holde tingene ved lige. Det kan for eksempel være vedligehold og reparation af delecykler, havemøbler eller værktøj. Når I deler, har I råd til at købe ting af kvalitet, så de holder længere. Aftal, om deletingene skal have et fast sted at bo, hvor de altid skal afleveres tilbage til eller om tingene skal ligge hos den, der bruger dem lige nu. Lav en lånemappe, en hjemmeside eller en facebook-gruppe, hvor I kan reservere og se, hvem der har tingene.

Sørg for at have klare aftaler Sørg for at aftale, hvad der sker, hvis en ting går i stykker. Er den dækket af jeres fælles Få e forsikring? Skal den erstattes af låneren? nd el e Det er vigtigt at have klare regler og aftaler. c el. yk

Det er lettest at starte i det små. Det kan være med en lånehylde, hvor I kan dele de bøger, film eller spil, I er trætte af at have stående. Det kan være en god cykelpumpe, der bor i cykelkælderen eller en deleladcykel, hvis nøgler bor hos viceværten.

15


Københavns Fødevarefællesskab. Foto: Dennis Brandbyge, aNatura.dk.

Køb ind sammen og få mere ud af det Dagens indkøb kan være en udfordring for

KØB DE FASTE VARER FÆLLES

enhver familie at planlægge. Især hvis ønsket

Indkøbsforeninger behøver ikke kun at

er at sikre sig gode, sunde og miljøvenlige

handle med fødevarer. Det kan også være

varer. Det kender vi alle. Det kender din nabo

tørvarer som for eksempel kaffe, mel, sukker,

og din underbo. Og det bør udnyttes.

toiletpapir, rengøringsmidler osv.

KØB GRØNT SAMMEN

Fordelen ved at være del af en indkøbsfor-

De fleste kender til ordninger som fx ”Aarsti-

ening er, at større indkøb giver lavere priser.

derne”, der leverer økologiske fødevarer lige

Det giver også adgang til varer, som det

til døren.

normalt kan være vanskeligt at finde.

I København er foreningen ”Københavns

Dette gælder især på fødevareområdet, hvor

Fødevarefællesskab” skudt op. Det er en

supermarkedernes udbud ofte er begrænset

indkøbsforening, der er styret af foreningens

til større fødevarevirksomheders produkter.

medlemmer og har lokale afdelinger i byen.

Det kan gøre det svært at få adgang til niche-

Her køber de økologiske og biodynamiske

varer eller varer, der produceres lokalt.

varer fra hovedstadsområdet, som udleveres til foreningens medlemmer en dag om ugen.

16


Kom med i en forening Der er forskellige måder at komme i gang på. En mulighed er at melde sig ind i en eksisterende indkøbsforening. Læs fx mere på www.kbhff.dk eller www.aarstiderne.com. Det er også muligt, at I laver jeres egen lokale indkøbsforening i boligforeningen eller i gaden. Her vil I så helt selv kunne bestemme, hvad der skal købes, og hvor ambitiøse I er.

Gode råd til selv at lave en forening Det er en god idé at have et lokale, hvor I kan opbevare og udlevere de varer, I har købt. Her skal I selvfølgelig være opmærksomme på, om I har kølervarer eller varer med høj værdi. Det stiller ekstra krav til lokalet. Det er en fordel at lave en lokal arrangørgruppe, som står for kontakten med producenter, bestilling af varer og koordinering af vareudlevering. For at få en velfungerende indkøbsforening er det en god idé at få alle medlemmer til at del-tage aktivt. Det behøves dog ikke at tage meget tid hver måned. I Københavns Fødevarefællesskab lægger medlemmerne ca. tre timer om måneden.

Få styr på økonomien I en indkøbsforening vil der naturligt være økonomi indblandet, hvilket altid kan give anledning til konflikter. I den sammenhæng kan det være relevant at lade sig inspirere af andelsboligforeninger, der ofte håndterer meget store økonomiske spørgsmål på ofte frivillig basis. Miljøpunkt Amager hjælper jer gerne med at komme i gang.

17

Foto: Aarstiderne, Colombus Leth.


Foto: TagTomat.dk Fortovshaven har skabt et nyt, grønt og inspirerende mødested for områdets beboere.

Udnyt regnvandet De seneste års skybrud viser desværre

samarbejde mellem beboere og TagTomat.

tydeligt, at vi fremover kan forvente øgede

Her er 30 selvvandende højbede blevet koblet

regnmængder. Det giver øgede omkostning-

på nedløbsrøret. Det gør, at de ikke skal

er til sikring af kældre, haver og bygninger

vandes så ofte, og at regnvandet bruges

mod skader. Den mest normale løsning er

lokalt. Beboerne har samtidig fået en dejlig

at aflede regnvandet til kloak og herfra til

have på den fortovsplads, der før var tom.

vandløb og hav. Det er en praktisk, men også en stadig mere omkostningsfuld løsning. En

GÅ SAMMEN OM PROJEKTER

anden mulighed er at bruge regnvandet på

I gader med mange etagebygninger er LAR-

stedet. Dette kaldes også for lokal afledning af

projekter noget I kan lave fælles i boligfor-

regnvand (LAR).

eningen eller hele gaden sammen. Sammen kan I gå skridtet videre og gøre regnvandet til

BRUG REGNVANDET

en ressource.

I virkeligheden kan regnvandet gøre langt mere nytte i byens rum og i boligen, end

I bygninger og de asfalterede vejarealer kan

den gør nu. Regnvandet kan fx bruges til

regnvandet bruges aktivt og være med til

toiletskyl, tøjvask, havevanding og i en grøn

at gøre større områder grønnere – og mere

gårdhave.

modstandsdygtige over for regnvejr i fremtiden. For eksempel kan I arbejde med

På Østerbro, i Skt. Kjelds Kvarteret, er der i

grønne tage på ejendommen, samle vand i

foråret blevet lavet en fortovshave på hjørnet

regntønder, vandløb i gården eller sænkede

af Ourøgade og Bryggervangen i et tæt

regnbede mellem fortov og vejbane.

18


Giv jer tid til forberedelse For at komme godt i gang med et større LAR-projekt, er det

iM

beslutningsproces, planlægning, økonomistyring og

ed

vigtigt at være velforberedt. Det gælder både i forhold til

Regn va nd sb

Meget af arbejdet handler om at få lokal opbakning, da LAR-projekter ofte medfører større ændringer i selve boligen, gården eller på gaden. Kontakt Miljøpunkt Amager eller Københavns Kommune tidligt i projektet, hvis I vil lave noget i gaden. Få kontakt på www.miljopunkt-amager.dk eller www.kk.dk.

Undersøg mulighederne Inden I for alvor går i gang med et LAR-projekt, skal I have undersøgt de fysiske forhold: Hvor løber vandet hen? Kan der nedsives regnvand lokalt? Hvor meget regnvand skal I håndtere? For at få svar på disse spørgsmål bør I tale med fagkyndige, der har kendskab til lokalområdet.

Sørg for god vejledning En fordel ved at bruge regnvandet lokalt er, at det er med til at aflaste kloaknettet. En overbelastning af kloaknettet giver risiko for, at kloakvandet stiger op i gaderne og i værste tilfælde til kældre. I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at LAR-projekter, der ikke er ordentligt etableret, eller som ikke holdes ordentligt ved lige, kan medføre store skader på bygningerne. Derfor er det vigtigt at få god rådgivning. Har I dette på plads, vil I kunne få stor glæde af regnvandet. Regnvandsrende og sænket legeplads til opsamling af regnvand i Malmø.

19

ø.

foreninger skal derfor tidligt engageres i processen.

alm

selve anlæggelsen. Bestyrelserne i de enkelte bolig-


Grønt tag ved Peblinge Dosseringen. Foto: Jann Kussisaari.

Få bygningen til at blomstre En grøn bygning er ikke kun en køn bygning.

stenurter, som passer sig selv. Et grønt tag

De grønne planter på tag eller vægge kan

isolerer og mindsker behovet for opvarmning

hjælpe med at isolere bygningen, spare på

om vinteren og nedkøling om sommeren.

energiforbruget og gøre luften renere. Med et grønt tag kan I også gøre jeres til at GRØNNE TAGE

sikre kælderen mod regnvand på afveje. Det

Taget på boligen eller cykelskuret i gården

kan på årsbasis optage omkring halvdelen af

er ofte kedeligt at se på. Ved at få et grønt

det regnvand, som rammer det.

tag kan I forvandle en trist og gold tagflade og gøre den mere interessant og til en del af

GRØNNE FACADER

byens natur.

Har I en velholdt mur, kan klatreplanter være en både flot og nyttig tilføjelse til jeres hjem.

Et grønt tag ser ikke kun godt ud. Det er også

De kan hjælpe med at dæmpe støjen fra

både en billig og god løsning, hvis I vil

gaden, forhindre graffiti, isolere bygningen

forlænge jeres tags levetid med op til 10 år.

og opfange støv fra luften. Vælger I de rette

Et grønt tag kræver ikke den store vedlige-

planter, er den grønne facade let at holde ved

holdelse, da det yderste lag består af

lige.

vegetationsmåtter med blandt andet

20


Sådan får I smukke planter på taget Få en professionel til at undersøge konstruktionen og hældningen på jeres tag. Grønne tage

n ur Ste

ter er både h

og

kan normalt kun etableres på flade tage med en

ård fø re . tte flo

hældning op til 30-32 grader. Det er også vigtigt at få undersøgt, om tagkonstruktionen og de bærende vægge kan bære et grønt tag. Det vejer typisk mellem 50 - 120 kg pr kvadratmeter. Et grønt tag består af miljøvenligt materiale, og er derfor stort set CO2- neutralt, da det kræver meget lidt energi at producere. Stenurterne på tagets yderste vegetationsmåtter indeholder desuden en del vand, som gør taget mere brandsikkert. Læs mere om grønne tage på www.bolius.dk.

Gør muren grøn For at kunne have klatreplanter op ad ydermuren er det vigtigt, at muren er sund og velholdt. Det er dog kun, hvis muren er i dårlig stand, at beplantning er en dårlig idé. Undersøg, hvad der gror bedst med den mængde sol, skygge og læ, som facaden har. Og overvej, hvor nem planten skal være at vedligeholde. Spørg fx om råd i et plantecenter. Sørg for at sætte planten tilstrækkeligt langt ude fra muren, så det er muligt at komme til at vedligeholde soklen og muren uden at fælde planten. Det kan være nødvendigt at lave et espalier eller lignende op ad muren, som planterne kan fæstne sig ved. Det er oplagt at tænke i grønne mure. hvis I alligevel skal have renoveret facaden. Læs mere om beplantning på facaden på www. bolius.dk.

21

Beplantede mure er en flot måde at gøre gaden grøn.


Solceller på andelsforeningen Vejrøgade/Manøgades tag. Foto: Kristian Sylvester-Hvid.

Giv hjemmet god energi Solceller giver grøn energi i stikkontakterne,

BLIV JERES EGEN ENERGIKILDE

er støjfri og kræver et minimum af vedlige-

Står jeres boligforening over for en

holdelse. Og med en velovervejet og kreativ

omfattende tag- eller en facaderenovation,

placering kan de tilmed give jeres ejendom et

er det nærliggende at overveje solceller.

friskt, æstetisk pust. At have solceller på taget er godt for VASK TØJ MED SOLENS KRAFT

økonomien og for miljøet. Hvor stor en miljø-

Andelsforeningen Vejrøgade/Manøgade har

gevinst I kan opnå, afhænger af kapaciteten af

opsat 40 m2 solceller på deres tag. Sol-

anlægget. Med et anlæg på 30 kW vil I kunne

cellerne giver strøm til foreningens fælles-

reducere jeres årlige CO2-udledning med op

vaskeri, varmecentral og lyset i opgangen.

mod 15 tons, hvilket svarer til at køre ca.

Det har i løbet af det første år produceret

85-90.000 km i bil.

nok strøm til at dække de ca. 5.000 kWh som RENOVERING MED ØJE FOR ENERGI

foreningen bruger på fællesarealerne.

En anden måde at arbejde med energiforbruAt have fået solceller på taget betyder, at

get er at energieffektivisere ejendommen. Det

for-eningen fremover forventer at spare

kan fx være at efterisolere taget, facader og

omkring 10.000 kr. på strøm om året.

gulve eller at skifte ældre ruder ud.

22


Er jeres ejendom egnet til solceller? I får mest ud af at opsætte et solcelleanlæg, hvis I har et stort, frit tilgængeligt, sydvendt tagareal. Tagarealet anbefales at være mindst 200 kvadratmeter og uden skorstene eller andre tagelementer, der kan kaste skygger på solcellerne. Få en ekspert til at vurdere, om jeres tag er egnet til solceller. Solceller kan også placeres på husets væg eller som skyggepaneler over vinduer. Læs mere om solceller på fx www.energitjenesten.dk. Hvis jeres ejendom er fredet eller bevaringsværdig, eller hvis I bor et område med særlig arkitektonisk egenart, skal I kontakte Kulturstyrelsen for at få tilladelse til at etablere et solcelleanlæg.

Foto: Kristian Sylvester-Hvid.

Spar udgifterne til stillads og tagbelægning og anlæg solceller i forbindelse med en forestående tagrenovation. Vær OBS på, at solcelleområdet og priser på solceller ændrer sig løbende. Orienter jer derfor om den gældende lovgivning for solceller på fx www.energitjenesten.dk.

Kan I have glæde af en energirenovering? En anden måde at arbejde med energi kan være at energirenovere. Selvom I ikke kommer til at producere jeres egen strøm, kan der være både en økonomisk besparelse og en miljømæssig gevinst at hente. Formålet med energirenovering er at sørge for, at samtlige bygningsdele holder på varmen og dermed får gode overfladetemperaturer om vinteren. Den varme, radiatoren eller gulvvarmen har afleveret, skal sætte sig i væg og rude og bliver der. Omkring en tredjedel af vores boligers energiforbrug til opvarmning forsvinder i dag gennem utætheder i bygningernes klimaskærm. Ved at tætne ejendommen, kan I spare på varme og energi og få en bedre komfort i hjemmene. Læs mere om energirenovering på fx www.energitjenesten.dk.

23


Arbejdsdag i Ungarnsgadenetværket.

Skab jeres eget grønne netværk De forskellige eksempler i dette katalog er

GADENETVÆRK SKABER LIV

udført af ganske almindelige borgere, der er

Sammen er det lettere at få vores ønsker til

gået sammen om fælles interesser.

at ske. Det er også tanken bag Ungarnsgadenetværket der består af interesserede

Det er boligforeninger, der gerne ville have

beboere fra Ungarnsgade. Sammen har de

byttehylder og deleværksteder. Det er naboer,

taget initiativ til at lave en fortovshave,

der er gået sammen i et gårdlaug om at dyrke

afholde loppe- og byttemarked og arbejde

tomater. Det er frivillige, der på lokalt plan

med nye løsninger for affald og trafik.

køber økologiske varer i fællesskab. GÅ SAMMEN I NETVÆRK Og der er mange flere eksempler på beboere

Vi i Miljøpunkt Amager oplever, at det er en

i boligforeninger, gader og lokalområder, som

stor fordel at arbejde sammen på tværs af

er gået sammen om at gøre deres omgivelser

boligforeninger. Det giver mulighed for at

bedre og mere miljøvenlige.

dele erfaringer, blive inspirerede og starte fælles projekter på gadeplan. Det er et samarbejde, vi gerne vil hjælpe jer på vej med.

24


Få en hånd til at gøre gaden grønnere Miljøpunkt Amager arbejder for en grønnere og mere miljøvenlig bydel. Vi vil gerne hjælpe Amagers beboere og boligforeninger med det helt nære miljøarbejde. Vi har kontakterne og ekspertisen og vi kan hjælpe på stort set hvilket som helst miljørelateret område. Det er blot op til jer, at finde ud af, hvad I gerne vil arbejde med. I de grønne beboernetværk kan vi sammen arbejde med miljø, bæredygtighed og klima ud fra jeres ønsker og behov. Vi i Miljøpunkt Amager kan bidrage med viden og idéer, men i sidste ende skal det være jeres ønske om at gøre en forskel og en indsats i lokalområdet, der skal drive netværket. Læs mere på www.miljopunkt-amager.dk.

En grøn gade giver naboskab En gade med et velfungerende netværk er en gade, det er rart at bo i. Godt naboskab kan begynde på mange måder, men i sidste ende er fællesskab med til at gøre vores dagligdag og kvarter bedre. Snakken over hækken, gårdens børn, der leger på legepladsen, at hilse på sin nabo, at dyrke haven sammen med hende på 5. og ungerne fra 3. kan betyde forskellen på bare at bo et sted eller faktisk at føle sig hjemme. Når man føler sig hjemme, får man lyst og overskud til at engagere sig i sit kvarter, hvilket i sidste ende gør hele vores by til et bedre sted at leve.

Start et grønt beboernetværk Kontakt os fra Miljøpunkt Amager på post@miljopunkt-amager.dk hvis I i boligforeningen, i gården eller i gaden ønsker at gå sammen om projekter i jeres nabolag. Vi vil så i fællesskab finde ud af at tage kontakt til de relevante beboergrupper i netop jeres lokalområde og finde ud af, hvilke emner I ønsker at arbejde med.

25


Et af Amagers netværk gennem flere år, var de frivillige havedyrkere i Prags Have på Prags Boulevard 43. Haven er nu nedlagt, men dens redskaber og planter er givet videre til lokale kræfter. Foto: Majken Hviid.



GØR JERES GADE BÆREDYGTIG Grøn have i gaden og på taget Bytte bytte købmand Giv cyklisterne bedre forhold Når vi deler biler, bliver der færre af dem Del i fællesskab Køb ind sammen og få mere ud af det Udnyt regnvandet Få bygningen til at blomstre Brug solens energi Skab jeres eget grønne netværk I DETTE INSPIRATIONSKATALOG HAR MILJØPUNKT AMAGER SAMLET EN RÆKKE FORSLAG TIL, HVORDAN DU, SAMMEN MED DINE NABOER, KAN VÆRE MED TIL AT GØRE JERES BOLIGFORENING, GÅRD OG GADE GRØNNERE OG MERE BÆREDYGTIGE.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.