Flyndersø Mølle er renoveret med hensyn til dens arkitektur, historie og traditionelle udtryk med et tvist, der giver den et moderne præg. På sydvest facaden, mod vejen, har Møllen bibeholdt sit traditionelle udtryk, der skaber genkendelighed for de lokale og andre besøgende. Den nordøstlige facade er dog moderniseret med større glaspartier, der skaber en tydelig forbindelse mellem de indvendige rum i møllen og den udvendige naturpark - naturen inviteres hermed helt indenfor.
Samarbejdspartner: Katrine Mitzi Koustrup
Den nye port til Flyndersø Naturpark er udformet til at agere samlingssted for naturen, de lokale og andre besøgende. Et samlingssted der henvender sig til alle aldre ved at give plads til leg, oplevelser i og med naturen, kulturel formidling og udstillinger. Der er skabt et mødested i øjenhøjde, hvor naturen er i fokus og besøgende kan mødes på kryds og tværs - med hinanden og naturen.
Det landskabsarkitektoniske hovedgreb bunder i Flyndersø Mølles placering i midten - en fortælling hvor flere forskellige naturtyper mødes, og hvor to akser krydser hinanden. Sø, overdrev, hede og eng grænser alle op til møllebygningen, og de fire naturtyper er inkorporeret og understøttet i landskabsplanen. Flyndersøvej og Herningvej skaber to akser, hvor den ene deler møllebygningen og resten af projektområdet op, og den anden skaber en retning mod søen.
For at forbinde området og forstærke aksen fra engen mod syd til søen mod nord, er der etableret en boardwalk, der nænsomt hæver sig over det våde terræn, og giver plads til fauna og flora samtidig med at der skabes adgang for de besøgende. Stien byder en velkommen fra parkeringspladsen, hvorfra man ledes igennem engen, hen til Flyndersø Mølle og igennem bygningen, hvor glasfacaden åbner sig op og giver adgang til det storslåede landskab mod søen. Her har man udsyn ud over resten af naturparken.
Flyndersø Mølle er renoveret tektur, historie og traditionelle giver den et moderne præg. vejen, har Møllen bibeholdt skaber genkendelighed for de. Den nordøstlige facade større glaspartier, der skaber lem de indvendige rum turpark - naturen inviteres
ÅBEN - MOD NATUREN
MATRIKLEN ER DELT
MELLEM TO AKSER
FLYNDERSØ MØLLE SOM SAMLINGSSTED
Konceptet for vores designforslag tager udgangspunkt i de tre ovenstående diagrammer. Diagrammerne er lavet ud fra et gennemarbejdet analysegrundlag af Flyndersø Mølle og de omkringliggende områder i stor, mellem og mindre skala. Flyndersø Mølle skal agere nyt samlingspunkt for mennesker, fauna og flora, samt være den nye port til Flyndersø Naturpark.
Moderne facade, der inviterer naturen ind Traditionel facade, der skaber genkendelighed
Et utrolig spændende arkitektur- og landskabsprojekt. En familie bor i de smukkeste, naturrige omgivelser. De mangler kvadratmeter i boligen og sammenhæng mellem huset og det omgivende landskab.
Skitseforslag 1: uderummet er designet med et organisk formsprog, som bliver en kontrast til husets stringente form. Det er hensigten, at skabe et uderum, der er på naturens præmisser og med minimal programmering af haven.
Skitseforslag 2: uderummene er i forbindelse med huset designet med lige linjer, og bliver tydeligt en del af selve huset. Herefter opløses det skarpe formsprog og bliver mere naturligt og organisk.
Skitseforslag 3: her er der gjort brug af et tydeligt og skarpt greb, hvor naturen og det bebyggede står i stor kontrast til hinanden. Uderummet er bygget op af et ’grid’, som det bebyggede underlægges, og derfor bliver de steder, hvor der anlægges noget i haven, tydeliggjort. Naturen får lov at fylde mellemrummene ud, og bliver på den måde iscenesat og prioriteret.
I dette skitseprojekt skulle en grisestald omdannes til et undervisningsmiljø, der omfavner børn med særlige behov.
De arkitektoniske rammer skaber et fleksibelt undervisningsmiljø med rum af forskellige karakter, så der er plads til den enkelte elev samtidig med, at der er fokus på fællesskabet. Der har været fokus på at skabe trygge og omfavnende læringsmiljøer, der differentierer i størrelse og graden af intimitet. Planløsningerne understøtter børnenes alder, så de oplever mere ansvar og anderledes læringsmiljøer i takt med at de bliver ældre.
Skitseforslag, grisestald: stueplan
Skitseforslag, grisestald: 1. sal
hængekøjer
Situationsplan 1:500
høje stauder
bærbuske
6. Frugtlunden
frugttræer
hængekøjer
5. Haven
fodboldbane
formidlingsrum
terrasse
multibane læringsrum spil og mal tribune vildnisset
bærbuske
7. Naturlegepladsen
musikvæg
musiklokale
tarzanbane
høje stauder
leg i trætoppene
trampoliner
8. Sansehaven
9. Køkkenhaven
orangeri højbede
botanisk have bakker hønsehus
2. Gårdspladsen
walk’n’talk
pergola
vild med vilje
omfavnende beplantning
bærbuske
politi-bøgen
insekthotel
4. Den primitive have 1. Ankomsten
3. Prydhaven
blomsterbede
afslapning
Etape 2 - skitsering af uderum
Projektet er i næste etape nu, hvor uderummene er ved at falde på plads. Uderummene rummer mange forskellige aktiviteter, så der er noget til alle aldre. Skolen benytter i høj grad uderummene i forbindelse med undervisningen, og derfor er der fokus på at indtænke både leg og læring i uderummene.
Det er en specialskolen med udfordrede børn, der lider af forskellige diagnoser. Deres humør og overskud kan variere meget fra dag til dag, og de skal altid have mulighed for at kunne trække sig. Vi har designet en ’walk’n’talk’ sti, der snor sig igennem et naturrigt landskab, hvor sanserne stimuleres på forskelligvis langs turen. Det er et sted, hvor en elev og voksen kan gå i fred og have fortrolige snakke.
Generelt har der været stort fokus på at skabe varierende uderum, med forskellige funktioner og rammer, som kan møde børnene der, hvor de er.
Næste step er at få stablet en workshop på benene, hvor lærerne og eventuelt eleverne inddrages.
Godsbanearealerne, Aarhus
04. A Critical Curiosity
Forår 2022
Master’s Thesis, 10. semester (MSc04)
Urbant nabolag, 51.000kvm
Aarhus, Danmark
Kortlægning, registrering, skitsering, Rhino, Vray, Photoshop, InDesign, Illustrator og modelarbejde, interviews og spørgeskemaer.
Gruppemedlemmer: Emma Solvang
Meningsfuld byplanlægning?
Vores speciale er drevet af en nysgerrighed på, hvordan vi kan designe vores byer på en mindre kapitalist-drevet måde - og i stedet inkludere mennesker. Derfor har vi undersøgt hvordan vi designer byer og byrum for mennesker i øjenhøjde, hvad der gør, at vi ’føler os hjemme’ og hvorledes en bydel kan organiseres så beboerne inkluderes i udformningen og driften af et nabolag.
Specialet indeholder et designforslag af et nyt urbant nabolag i Aarhus, Bysporet, hvor naboskab og fælleskab er i højsædet. Et nabolag som ønsker at fremme tilhørsforhold og som danner rammer for et hverdags liv af høj kvalitet. Et sted som faciliterer møder mellem mennesker og opfordrer de lokale beboer til at bidrage til udviklingen af området.
Specialet har lært mig en masse om processerne bag byplanlægning, hvordan man kan inddrage borgere samt udfordret mig på formgivningen og organiseringen af et boligområde i byen med nærvær og fællesskab som omdrejningspunktet.
+ Aarhus Kommune
Den sydlige del (site)
Den nordlige del
Institut for (X) Godsbanen
Nyt moderne boligområde
Nord Vest Sydvest Syd Øst Zoom ind af Aarhus Kommune +
”Hallo, come on urban development 2022! Try to show that you dare something and that you are able to create a great city”
- Mads Peder, Daily Manager of Institut
for (X)
Et sted hvor ildsjæle har slået rødder
Levn fra fortiden
Godsbanearealerne har tidligere været knudepunkt for transport af gods, hvilket området bærer præg af i dag. Forskellige spor, såsom togskinner, jernbaneklodser og sporskiftere, formidler den kulturhistoriske arv. Disse historiske levn bliver bevaret i dette speciale, da det anses for at have høj værdi for området og dets identitet.
Som illustreret på analysen til højre, består den omgivende kontekst af forskellige bygningsstrukturer og identiteter, og udviklingen af Godsbanearealerne kan dermed katalysere urban sammenhæng.
Udvalgte analyser og undersøgelser
For at forstå den kontekst vi designer i, har vi lavet forskellige analyser; kortlægning, sensoriske analyser, 3D modellering, historisk identitet mm. Her er fire udvalgte kortlægninger, der viser hvordan området i dag inddeles, hvad sitet og nærkonteksten byder på, hvordan sanserne aktiveres langs områdets samt dets rekreative værdier,
The Southern Part of Godsbanearealerne
The site of this thesis is of highly relevance due to the ongoing development that transforms the current leftover spaces at the southern part of Godsbanearealerne into a new urban neighborhood. The location enables the involvement of local fiery souls from the surrounding creative and cultural context which has been an opportunity to challenge the capitalist-driven way of developing cities.
The Network of Transportation
The site is well connected to the surrounding city and accessible towards north with a few transverse streets. These surrounding streets are linked to artery roads accessible for soft mobilities. To the south, the railway branches and a significant and recreational path flows. Towards east Godsbanearealerne is connected to the city center of Aarhus.
What Does the Neighborhood Offer?
What Does the Neighborhood Offer?
The site consists of an temporary car park, a daycare center, a shelter,a playing field, leftover spaces, and cultural facilities driven by local fiery souls. The surrounding context is a variation of residential, business, and cultural facilities.
The site consists of an extensive temporary car park, a daycare center, a shelter, a playing field, leftover spaces, and cultural facilities driven by local fiery souls. The surrounding context is pieced together by a variation of residential, business, and cultural facilities that testifies to a diverse and dynamic area.
Brabrandstien Ringgadebroen
Fra analyser til design
Den forståelse og viden, som analyserne og de forskellige undersøgelser har givet, er blevet omsat til en problemformulering samt specifikke designkriterier. Dermed bliver forståelsen af stedet grundstenen i det videre forløb, hvor et specifikt design skal udarbejdes.
Dette opslag viser et lille udpluk af skitser og modeller, som har været en del af en omfattende design proces.
Borgernes stemme
Det har været vigtigt for vores speciale at inddrage borgere, og give dem en stemme i formningen af deres by. Det har været en af måderne hvorpå, vi har forsøgt at skabe balance mellem top-down og bottom-up planlægning. Vi har haft særligt fokus på de lokale ildsjæle, som allerede holder til i nærområdet. De har skabt en kreativ identitet, som der ligger et stort designpotentiale i.
Identifying the Stakeholders
Identifying the Stakeholders
The stakeholders at Godsbanearealerne has been categorized into various groups due to their interests, perspectives, and focus on the future development of the southern part of Godsbanearealerne. The constellation between the different and varying stakeholders is valuable and brings new perspectives to the future development.
The stakeholders at Godsbanearealerne are categorized due to their interests, perspectives, and focus on the future development of the southern part of Godsbanearealerne.
Dermed har designprocessen fungeret som et værktøj til at kommunikere essensen af undersøgelser, og oversætte det til design.
Fra undersøgelser til streger
Disse fire udvalgte håndskitser illustrerer at designprocessen har været iterativ og foregået sideløbende fra starten af projektet. I takt med at vi har indsamlet viden gennem literatur studier og analyser, har vi haft fokus på at omsætte den nye viden til designgreb og koncepter.
BYSPORET
Specialet har haft en iterativ og grundig designprocess, som er endt ud i designet, Bysporet. De næste tre opslag vil præsentere designet - fra koncept til masterplan. Herunder er konceptet simplificeret i et diagram.
visualisering af Natursporet
Det skal betragtes som en bydel der er i konstant udvikling - en bydel der formes af de folk, der investerer i den. Det er en by i øjenhøjde, der omfavner forskellighed og mangfoldighed samt appelerer til sanserne. By og natur er afbalanceret, og der tilbydes områder med rekreative værdier af forskellige karaktere, der opmuntrer til forskellige brug.
Extruding the footprint of the site at the southern part of Godsbanearealerne
Using existing sightlines from the context to create five separated volumes
Reflecting the typologies from the context by shaping parameter blocks
Cutting through the parameter blocks with a public path
Downscaling the building structures to accommodate the human scale
Displacing the buildings and adding public facilities to activate the site
2. 1. 3. 4. 5. 6.
Masterplan
Bysporet er et nyt nabolag i byen - en ny bydel, der er innovativ og ambitiøs. Designet består af fem karréer, som det offentlig strøg, Teglgaden, bryder igennem. Typologien er inspireret af konteksten, og søger en dialog med det nye moderne område nord for sitet. Hver karré er navngivet som et Spor (henholdsvis Spor 1-5), og repræsenterer både den åbne og lukkede by (jf. teori), idet den rummer forskellige boligtilbud, fællesfaciliteter. amt faciliteter til offentligheden. I karréerne er boliger, og dermed de private faciliteter, placeret i ’firkanten’ der danner karréen. Mod Teglgaden bliver faciliteterne gradvist mere og mere offentlige. Teglgaden og Natursporet forbinder alle fem karréer på tværs og inviterer beboere og borgere til at tage del i det sprudlende byliv. Natursporet ligger mod syd og er en rekreativ åre, der inviterer til en gåtur i herlige omgivelser.
Detaljeret planudsnit af Spor 4
Atelier
Børnely
Atelier
DESIGNFORSLAG FRA
STUDIEPROJEKT BLIVER TIL
VIRKELIGHED PÅ ESBJERG
HAVN
Hvad der startede som et ganske almindeligt studieprojekt for fem Urban Design studerende fra Create på Aalborg Universitet, ender med at blive til virkelighed. De studerendes designforslag Dokken Bykaj er så godt, at Esbjerg Havn vil bruge det.
05. Encountering Dokken Bykaj
Forår 2021
Gruppeprojekt, 8. semester (MSc02)
Designing Urban Mobilities
Esbjerg, Danmark
Registrering, skitsering, Rhino, Vray, Photoshop, Illustrator og InDesign
Gruppemedlemmer: Emma Solvang, Emmely Urth
Staghøj, Signe Jensen og Olivia Hecht Stenum
Solgt til Esbjerg Havn (januar 2023) og er i projekteringsfasen
Fra semesterprojekt til virkelighed
Dette semesterprojektet omhandler forholdet mellem by og havn i Esbjerg, som på mange måder er adskilt og usammenhængende i dag. Vi er kommet med et bud på hvordan havnen og byen kan forbindes og sameksistere - et bud som Esbjerg Havn har set potentiale i og derfor valgt at investere i og realisere. I 2023 bliver Esbjerg Havn omdannet udfra det koncept og de designgreb, som vores arbejdet har ført til.
Esbjerg Havn har udlejet et stort areal af det bynære område af havnen (Dokken) til Pedersen Gruppen. Pedersen Gruppen ønsker at transformere området til en urban havnefront, hvilket er modstridende med Esbjerg Havns ønsker om at bevare industrien. De to parter har en ti-årig lang konflikt bag sig, og har opgivet at samarbejde om udviklingen af Dokken. Dette projekt har haft i sinde at udvikle et design, der respekterer den eksisterende havneindustri samtidig med at borgerne inviteres til at færdes og benytte havnens unikke arealer. Havnen er historisk vigtig for Esbjerg, og en stor del af byens identitet.
Esbjerg Havn og Pedersen Gruppen var begge begejstret for vores designforslag, og er langt om længe enige om de næste skridt i udviklingen af Esbjerg Havn.
Designet af Dokken på Esbjerg Havn griber fat i den eksisterende kontekst, og skaber en urban sammenhæng mellem centrum og havnen. Designet iscenesætter havnens historie og industri samtidig med at der tillægges nye oplevelser og gør Dokken til en destination.
Fra AAUs nyhedsbrev
Potentielle sites
Der ligger et omfattende og grundigt analysearbejde bag udvælgelsen af det endelige site. På kortet er der markeret, de potentielle sites vi var kommet frem til, samt idéen om at arbejde med en strækning, der gik fra den nordlige del af havnen til den sydlige.
Udfra historiske analyser, blev det tydeligt at Esbjerg Havn startede som en ”Coastal Town” (se illustrationen nedenfor), hvor by og havn var i balance. I tidens løb blev havnen større end byen med en stigende industri, der blev en katalysator for byens udvikling. Det medførte en ubalance, hvor byen blev nedprioriteret - havnen blev byen.
Centrality
Kommunen har givet udtryk for, at de ønsker at genetablere balancen mellem by og havn. Der er et stort potentiale i at gøre vandet tilgængeligt for byen, og udnytte havnen til at være en forlængelse af byens centrum. Men hvor giver det mening at skabe nye rammer, der indkluderer og inviterer til byliv? I denne forbindelse er det essentielt at indtænke borgernes sikkerhed, idet de skal færdes på en aktiv havn.
Kepler Std. Regular
Kepler Std. Semibold
Kepler Std. Medium Italic
Workshop og borgerinddragelse
Esbjerg Havn og Pedersen Gruppen har begge stor indflydelse på havnens udvikling, men er uenige om retningen. Havnen ønsker at havneindustrien fortsat er i højsædet, hvorimod Pedersen Gruppen ønsker at omdanne havnen med boliger og byrum. Hvad der skal ske på havnearealet ved Dokken, har været et aktuelt emne i 10 år, og sat området ’på pause’.
Det er den samme problematik som splitter borgerne; nogle ønsker en urban havnefront, og nogle ønsker udelukkende at havnen fortsat skal være en arbejdsplads.
For at komme disse konflikter og uenigheder til livs, arrangerede vi en workshop med CEO og CCO fra Esbjerg Havn og CEO og Kommunikation og Projektudvikler fra Pedersen Gruppen. Formålet var at starte en debat og finde frem til fælles holdepunkter og værdier. Workshoppen gik over alt forventning, og det lykkedes at finde fælles interesser, såsom at; aktivere de mange parkeringspladser, bevare kranruten, men flytte nogle af de mindre køretøjer, skabe bedre forbindelse fra midtbyen til Dokken via Landgangen og at skabe et attraktivt miljø med midlertidige aktiviteter.
Vores opgave er at skabe et design, som appelerer til begge parter samt byens borgere. Det er essentielt at inddrage byens borgere, idet de skal anvende området.
Udtalelser fra byens borgere
”The port is a historically important part of Esbjerg. I mean, one has forgotten the story. Therefore, Dokken is not locally anchored”
”A very spectacular environment that calls for development in order to create more life for the citizens and tourists. The cohesion between city and port can be really great here”
”I believe that the port of Esbjerg should be seen as a workplace. Therefore, my impression is that it is misplaced”
Borgerne betegner området som kedeligt, og med en manglende omtanke på byliv, og efterspørger flere aktiviteter og indblik i hvad området kan tilbyde.
Det er vigtigt at den fremtidige udvikling respekterer historien og den industrielle karakter, da dette er en del af byens identitet.
Esbjerg Havn og Pedersen Gruppen
Dokkens funktioner
Området er domineret af blå og grå strukturer, og meget få grønne arealer. Kajen er optaget af skibe der lægger til, hvilket gør vandet utilgængeligt for besøgende. De grå strukturer (asfalt, beton, parkeringspladser mm.) faciliterer at kraner, trucks og andre store køretøjer kan færdes. Prioriteringen af de grå strukturer samt overvægten af kontorbygninger understøtter den tekniske, praktiske og infrastrukturelle brug, og bekræfter at det ikke er tænkt som et område med byliv og mennesker.
Designkriterier
By og havn skal sameksistere
Bløde trafikanter skal have let og sikker adgang til Dokken
Der skal være mangfoldige aktiviteter og oplevelser
Esbjergs historie skal fremmes
Designet skal appellere til den menneskelige skala
Dokken Bykaj
Dokken Bykaj er vores designforslag til udviklingen af Dokken på Esbjerg Havn. Det er et forslag hvor by og havn sameksisterer og giver plads til hinanden. Sitets centrale beliggenhed inviterer byens borgere tilbage til Esbjergs historiske identitet. Området er et sted for mennesker og byliv, samtidig med at det er en arbejdsplads. Man ankommer til Dokken Bykal via Landgangen fra byen, og bliver mødt af et åbent, imødekommende og rart miljø.
Langs kajkanten former den organiske træstruktur en bro, Fortøjningen, som tillader besøgende at komme helt tæt på Vadehavet. Broen har flere niveauer, hvorfra vandet og livet på land kan observeres. Fortøjningen iscenesætter en maritim atmosphere, hvor skibe lægger til - heriblandt et autentisk skib indrettet som restaurant.
Provianttorvet er et fleksibelt, offentligt torv med en café og et multifunktionelt sportsanlæg. Torvet egner sig til midlertidige aktiviteter, der følger årets sæsoner, såsom: koncerter, markeder, skøjtebane mm. Provianttorvet er et samlingspunkt for byen. Mod enden møder man landskabet, Dokken Bakker, hvor der er mulighed for at opholde sig i naturen. Imellem Provianttorvet og Dokken Bakker ligger det eksisterende Dokken City Beach, som en glidende overgang. Fra Dokken Bakker kommer man ud til spidsen, Pynten, hvor der er en fantastisk udsigt 360 grader - både ud over Vadehavet og ud over havnen med Esbjerg by i baggrunden.
Disse designinitiativer faciliterer rammerne for at et pulserende byliv kan spire, hvor mennesker kan mødes og interagere, slappe af, få nye oplevelser eller socialisere. Dette design genskaber en harmoni mellem havn og by, og udnytter de iboende potentialer. Det muliggør at Dokken fortsat er en arbejdsplads, samtidigt med at der gives plads til kulturelle oplevelser og byrum i øjenhøjde.
Provianttorvet
Dokken Bakker
Dokken City Beach
Pynten
Sports court Café
Fortøjningens potentialer
Visualiseringen viser Fortøjningen, der bliver en forlængelse af Kranruten. Kranruten er omdannet til et shared space, hvor både bløde og hårde trafikanter kan færdes. Havneindustrien skal stadig kunne fungere, og området er som sagt en arbejdsplads. Når store køretøjer kommer, såsom kranen, kan de bløde trafikanter trække ind på Fortøjningen. Dermed kan industri og byliv eksistere side om side (illustreret på nedenstående snit).
Udnyttelse af den eksisterende klimavæg
Klimavæggen mod Provianttorvet bliver udnyttet med små hyggelige alkover.
Langs Kranruten bliver klimavæggen dekoreret med street art af lokale Esbjergensere.
Langs kranruten bliver der sat højbede og anvendt hængeplanter for at bløde de hårde overflade op.
Bylivet på havnen
Dokken Bykaj byder byen velkommen og faciliterer en bred vifte af aktiviteter og arrangementer på Provianttorvet, som hjulet til højre illustrerer.
Dokken bakker bliver et rekreativt pusterum, hvor besøgende både kan være sig selv, eller indgå i sociale sammenhænge og interagere med andre. Landskabet har desuden klimamæssige kvaliteter idet det er med til at stromsikre Dokken. Landskabet kan optage en stor mængde vand, som trænger ned i et bassin, der kan holde vandet imens det langsomt siver tilbage i Vadehavet, når vandstanden igen er faldet.
Byen i netværket
I projektet har mit bidrag hovedsageligt været i analysefasen - både at foretage analyser, men også at undersøge hvordan disse kan formidles grafisk. Jeg har været haft ansvar for at læse studier og andet litteratur omkring små byer og stedspotentialer, som en del af den teoretiske ramme. I den sidste del af projektet har jeg siddet med renderinger i photoshop samt bygget kontekstmodel.
Lemvig
Holstebro Skive Herning
Viborg
Thisted
Struer Kommune
06. Being a Small city
Efterår 2020
Gruppeprojekt, 7. semester (MSc01)
Sustainable Urban Transformation
Struer, Danmark
Registrering, skitsering, Rhino, Vray, Photoshop, Illustrator og InDesign
Gruppemedlemmer: Emma Solvang, Julie Krog Esborn, Louise Storgaard Nielsen og Sina Azmoun
Dette gruppeprojekt udfordre hvordan vi tænker byudvikling ved at stille spørgsmålstegn ved stigende økonomi og -befolkninstal, som de parametre der definerer en succesfuld by. Projektet er nysgerrig på hvordan et steds unikke potentialer kan understøttes og være bærende i en fremtidig udvikling. Undersøgelserne omhandler Struer og målet har været at opdage, hvad der gør Struer unik og bruge dette som katalysator for at skabe vækst i byen.
At værne om lokalsamfundet - en stedsspecifik transformation
07. Et økologisk nabolag
Forår 2019
Gruppeprojekt, 4. semester (BSc04)
Strategisk bydesign, 50.000kvm Fredericia, Danmark
QGIS, registrering, skitsering, Rhino, Vray, Photoshop, InDesign og modelarbejde
Gruppemedlemmer: Emma Dyrvig Mikkelsen, Katrine Mitzi Koustrup, Helena Knudsen, Mathilde Slot og Rikke Hviid Lysgaard Iversen
Byrum og boliger omfavnet af biotoper
Essensen af dette gruppeprojekt var, at sætte fokus på de fremtige konsekvenser klimaforandringerne medfører, og derfor udfordre måden vi planlægger byer og bygger boligkvarterer. Hvad hvis naturen kom i første række? Projektet griber fat i diskussionen om at skabe mere natur og biodiversitet i byer, og generelt fokusere på bæredygtige løsninger. Biodiversiteten skal blive et potentiale i byen hvor der skabes et grønt pusterum for planter, dyreliv og mennesker.
Projektet præsenterer et biodiverst nabolag hvor naturen er vild og skaber merværdi for både borgere og beboere.
En grøn masterplan
Masterplanen viser den strategiske del af bydesignet, hvor de eksisterende grønne strukturer danner grobund for videreudviklingen af grønne forbindelser i byen. Naturen skal være med til at skaber rammerne for nye og sprudlende gaderum, og invitere til nye fællesskaber og relationer, der kan samle byens folk.
Afstand mellem naturarealer
Afstand mellem naturarealer
Størrelse af naturarealer
Størrelse af naturarealer
Form af naturarealer
Form af naturarealer
Korridorer mellem naturarealer
Korridor mellem naturarealer
Bu erzone omkring naturarealer
Bufferzone omkring naturarealer
Biotopvariation i naturarealer
Biotopvariation i naturarealer
Fra koncept til model
I gruppearbejdet har jeg taget del i alle faser af designprocessen - ligefra koncept udvikling til konceptformidling. Mit vigtigste bidrag var i de indledende skitseringsfaser, videnssøgning samt detaljering af visualiseringer i photoshop og modelbyggeri, hvor jeg hovedsageligt stod for bygningerne i skum og fyrtræ. Modellen er udført med tanke på at formidle hvordan en ny identitet kan bidrage til den eksisterende by.
I videnssøgningen har jeg haft en fokus på at besøge tværfaglig viden indenfor trivsel i dyre- og planteriget, byrumsteorier samt tekniske aspekter såsom vandhåndtering i byer. Som urban designer er det en unik kompetence, at bidrage til formgivning af byrum og byer for mennesker, og i modellen ses det hvordan dette er opnået ved at omsætte den opnåede viden til designprincipper.
Processkitser
Model
Detaljebillede af model
Et byliv i symbiose med naturen
Disse visualiseringer viser hvordan jeg arbejder visuelt med projektformidling. I dette projekt har den grafiske stil været en skitserende fremtoning af realistiske objekter og teksturer.
Dette projekt er udarbejdet med et ønske om at udforme et bæredygtigt kontorbyggeri med en visonær arkitektur - en individuel, foranderlig og energioptimeret arkitektur. Projektet udforsker det at skabe en hjemlig følelse på kontoret og tilbyder en planløsning, hvor naturlige møder opstår.
Et strukturelt system skal designes med tanke på adskillelse og fleksibilitet og på den måde forlænge bygningens levetid og skabe rammer for varierende arbejdsmiljøer.
Kontorbyggeriet søger en dialog med den urbane kontekst, og åbner stueetage op med hjemlige showrooms, der byder byen indenfor.
At være ’hjemme’ på kontoret
Arkitektur der afspejler beboeren
Kontorbyggeriet afspejler konceptet bag samarbejdsvirksomheden, Reform, om at tilføre køkkenets basiselementer moderne æstetik og merværdi gennem arkitektegnede fronter. Yderligere har projektet fokus på at skabe hjemlige rammer, som henvender sig til køkkenets værdi i hjemmet - at samle folk og skabe relationer.
”Home is an expression of the dweller’s personality and his unique patterns of life”
- Juhani Pallasmaa, The Home: words, interpretations, meanings and environments (1995: 132)
Visualisering af kontormiljøet
Visualisering af de konstruktive principper
Et fleksibelt strukturelt system
Det strukturelle system, et modulært princip, som vises her i både plan og snit, er baseret på et grid, der er designet på baggrund af den kontekstuelle placering. Jeg har primært tegnet det strukturelle system op i 3D i programmet Rhino, hvor strukturen er trukket ud til rumlige visualisering. Disse har jeg efterfølgende været med til at detaljere i photoshop. Tankerne bag dette system har grobund i et ønske om at udforske en bæredygtig, hvor fleksibilitet og ciculært byggeri er i højsædet. I den forbindelse, har jeg søgt viden i et tværfagligt felt der hovedsageligt omhandler økonomi, bæredygtighed, konstruktion.
09. Skitseprojekt
Efterår 2020
Individuelt projekt for Skitseprojekt
Tilbygning til privat kunde, Herlev, Danmark
Tidshorisont på 14 dage
Skitsering, Rhino, Vray, Photoshop og InDesign
Alt materiale tilhører @Skitseprojekt.
”Alle skal kunne bestemme, hvordan de vil bo.”
Demokratisk arkitektur
Mit arbejde som freelance arkitekt hos Skitseprojekt består i at designe og visualiserer demokratisk arkitektur - arkitektur der er tilgængelig for den almene dansker. Dette projekt er en del af firmaets startpakke, hvor kunden får 3x planer og 3x visualiseringer. Kunden får lov at kommentere på forslagene, og vi udarbejder efterfølgende en endelig plan og visualisering. Til dette projekt er der yderligere udarbejdet firmaets tekniske pakke, som indeholder tekniske tegninger der anvendes til ansøgning om byggetilladelse.
Dette projekt omhandler en tilbygning, der er designet til et ægtepar i Herlev. Efter deres børn er flyttet hjemmefra og har stiftet egen familie, ønsker ægteparret at udvide deres nuværende bolig, så de kan åbne dørene op for hele familien. Tilbygningen skal bidrage med rumlighed og invitere til samvær i familien, samt skabe forbindelse til enten en hyggelig udestue eller terrasse.
- Stifterne, Mathias og Jonas
Visualisering af de 3 forslag
Indvending- samt udvendig visualisering af den endelige skitse.
At skabe gode rammer for hverdagslivet
I mit arbejde som freelance arkitekt får jeg mulighed for at udfolde min kreativitet og være nysgerrig på hjemmets muligheder. Hver familie er forskellig og har individuelle behov, hvilket gør at ingen af mine projekter er ens. Jeg får meget frirum til at desgine og udvikle mig indenfor detaljen samtidig med at jeg lære om byggeriets processer og økonomi. Jeg udarbejder alt grafisk materiale i programmerne Rhino, V-Ray, Photoshop og InDesign.
Plantegning
Tekniske tegninger til ansøgning om byggetilladelse
En undersøgelse af, hvordan landskabet kan fremhæves, respekteres og iscenesættes gennem en indirekte rute, der forbinder potentialer, forskellige landskaber, historie og landbrug. 5 små installationer er placeret strategisk, således den besøgende ledes langs ruten og oplever landskabet - en invitation til at gå på opdagelse i naturen. Gennem oplevelse, rumlighed og stemning er to udvalgte installationer (hhv. 2 og 3) præsenteret.
Registrering, Skitsering, Rhino, Vray, Photoshop, Illustrator, InDesign og modelarbejde.
En undersøgelse af, hvordan landskabet kan fremhæves, respekteres og iscenesættes gennem en indirekte rute, der forbinder potentialer, forskellige landskaber, historie og landbrug. 5 små installationer er placeret strategisk, således den besøgende ledes langs ruten og oplever landskabet - en invitation til at gå på opdagelse i naturen. Gennem oplevelse, rumlighed og stemning er to udvalgte installationer (hhv. 2 og 3) præsenteret.
Vær’ nysgerrig på landskabet
Principsnit
Visualisering
Planudsnit
Principsnit
Illustrationsdiagram
Visualisering af installation i landskabet
Planudsnit
Fra papir til ler
I dette projekt har jeg arbejdet med først papirsmodeller med tilgangen ’fri leg’. Hensigten var at udforske grænsepladen mennem landskab og arkitektur - at lege med hvordan disse kan tænkes som komplimenterende enheder. Jeg undersøgte hvordan en bygning kunne være landskab, og hvordan landskabet kan iscenesættes, understøttes og bruges aktivt. De udvalgte papirsmodeller viser hvordan bygningen kan være landskab, et rumdannende element eller et møbel for ophold. At eksperimentere med rumlige papirsmodeller har skubbet til installationernes individuelle udformning, idet de søger en dialog med det respektive landskab, samtidig med at de skaber en ny rumlighed, som lermodellen er et udtryk for. I stedet for at anlægge en sti, udviklede det sig til at være en implicit sti, der opstår gennem den visuelle forbindelse mellem installationerne.
Modelbilleder
Oplevelser omsættes til analyser
12. En legende hverdagsby
Byen i skolen
Forår 2020
Gruppeprojekt, 6. semester (BSc06)
Hybrid bygning, 16.000 kvm
Indre Aarhus Ø, Danmark
Skitsering, Rhino, Vray, Photoshop, Illustrator, modellering og InDesign
Gruppemedlemmer: Emma Dyrvig Mikkelsen, Helena
Knudsen, Louise Storgaard Nielsen og Tanja Krogh
Asbøl
Gruppeprojektet omhandler en urban skole og udforsker den hybride bygning som et bygningslandskab, der kan skabe harmoni i byen og samle den historiske og moderne bydel.
Bygningslandskabets rumligheder varierer fra store, åbne rum med en levende og energisk atmosfære til mindre, omsluttende rum af mere rolig karakter. Bygningslandskabet byder på krogede forløb og inventar, der kalder på at blive udforsket. Den hybride bygning skal være rammerne for den enkelte elevs generelle velvære, læring og identitetsudvikling og samtidig være en katalysator for leg og nysgerrighed i bybilledet.
At tænke i mellemrum
At arbejde i beton udfordrede mig til at tænke inverst - vi designede mellemrummet i stedet for volumener.
”The tragedy as we age is that we lose the forgiveness and redundancy of play.”
- Tara Brabazon, Play: A Theory of Learning and Change (2016: 2-3)
En legende tilgang
En legende masterplan Situationsplanen viser det snørklede og spændende gadenet, der er inspireret af den karakteristiske indre by i Aarhus. Bygningernes form og sammensætning bygger videre på den eksperimenterende arkitektur, der ses på Aarhus Ø. Det er et design der skal udforskes og opleves - det skal leges i.
Mine fokusopgaver i projektet var at undersøge og bearbejde den teoretiske ramme, tegne og detaljere situationsplan og planudsnit i Rhino, illustrator og Photoshop. Jeg bidrog med håndskitser i analytisk feltarbejde samt støbning af beton modeller.
