Page 1

1

bladremærke

gør dit liv bedre

Nr.

7 juli/august 08

TEMA

Unge piger drikker for meget Sund mad er et hit på festivaler

500 500 gram gram er er ikke ikke bare 500 gram bare 500 gram

Rygestop

Hvordan får du succes?

Bryderen Mark O. Madsen er et af de store danske OL-håb:

”Jeg har lært aldrig at give op” Fdife9=+'' Fdife9=+'' Ahefi\[Zjcb[hc[Zl³]j\hWEched$

Fdife9=,'' Fdife9=,'' C[ZEched8<+&&\hZk[dc[][jd´`W]#

D[ce][da[bWjX[j`[d[e]l_i[hZ[X[h[]d[Z[ Ahefi\[Zjcb[hc[Zl³]j\hWEched$ h[ikbjWj[h_[jb[jWÔ ³i[b_]jZ_ifbWo$Gi`j*0,bi% D[ce][da[bWjX[j`[d[e]l_i[hZ[X[h[]d[Z[

j_]cb_d]W\^[b[aheff[d"_Z[jcb_d][d C[ZEched8<+&&\hZk[dc[][jd´`W]# kZ\´h[ifXZ[el[h#e]kdZ[hahefl$^$W$[j j_]cb_d]W\^[b[aheff[d"_Z[jcb_d][d ^dZijohfiWjXWZ[l³]j[d$Gi`j/,'bi% kZ\´h[ifXZ[el[h#e]kdZ[hahefl$^$W$[j

h[ikbjWj[h_[jb[jWÔ³i[b_]jZ_ifbWo$Gi`j*0,bi%

^dZijohfiWjXWZ[l³]j[d$Gi`j/,'bi%

Afsender: Postbox 7777 7000 Fredericia Returneres ved varig adresseændring til: Helse • Hejrevej 37, 1. sal 2400 København NV

Helse april 2007

Se mere på hermedico.dk Se mere på hermedico.dk helse helside_fedtmåler.indd 1 He-0708_omslag.indd 1 helse helside_fedtmåler.indd 1

CYAN68MAGENTA68GUL68SORT68

6/12/08 10:30:00 AM 6/12/08 10:30:00 AM

Fors-juli.indd 1

11:23:20 12/06/08 11:16:26

CYAN1MAGENTA1GUL1SORT1


Tilbud til Helses læsere Navn: Berthelsen Alder: 30+ Livret: Rene urter som er gode for krop og velvære Fritidsinteresser: Vitaminer og mineraler Det tænder jeg på: Naturlig sundhed

Rigtige mænd spiser også vitaminer...

Sensommer i Grønland Efterår i Polarcirklens Rige - med dansk rejseleder, 3 eller 4 nætter Oplev det ufatteligt flotte grønlandske efterår/sensommer nord for Polarcirklen, dybt inde i en af verdens længste fjorde, Kangerlussuaq. Grønland er for mange synonymt med Indlandsisen, der dækker mere end 85% af det mægtige land, og på denne rejse kan man komme helt tæt på – ja sågar op på selve isen. Under opholdet i Kangerlussuaq kan man desuden tage på en fotosafari for at finde Grønlands storvildt, moskusokserne og rensdyrerne, som færdes i store flokke i området. Derudover er der flere andre naturoplevelser, såsom vandreture, lange som korte.

Dagsprogram Dag 1 Flyrejse København - Kangerlussuaq med Air Greenland. Indkvartering på Polar Lodge, Old Camp eller Tuttu. Informationsmøde. Dag 2-4 Mange muligheder for udflugter til Indlandsisen, moskussafari, vandreture og nordlystur. Dag 5 Hjemrejse med ankomst til København.

Efterårsvejret i Kangerlussuaq er oftest stabilt uden nedbør og vind, og man kan have nogle dejlige og forhåbentlig solrige dage i den store natur.

Afrejse 1. og 8 september Pris kr. 6.490,- ved 4 nætter (enkeltværelsestillæg kr. 790,-)

Afrejse 5. september Pris kr. 5.990,- ved 3 nætter (enkeltværelsestillæg kr. 590,-)

Ikke kun børn, kvinder og ældre mennesker har brug for vitaminer, mineraler og urter. Også store stærke mænd i alle aldre har godt af naturens egne produkter for ekstra styrke og velvære.

Prisen inkluderer  Dansk rejseleder.  Flyrejse København Kangerlussuaq t/r.  Lufthavnsskatter og afgifter.  4 eller 3 nætters ophold på Polar Lodge, Old Camp eller Tuttu i dobbeltværelse m/bad og toilet på gangen, inkl. morgenmad.  Informationsmøde og destinationsguide.

Efter mere end 30 år på markedet er Berthelsens naturprodukter en af de mest populære vitamin- og mineralserier med mere end 20 forskellige produkter, som imødekommer de fleste ønsker og individuelle behov: • Organiske mineraler, som f.eks. styrker knogler, tænder, hår og negle eller gi’r dig en sundere og smukkere hud. • Naturlige vitaminer til dig som er ældre, arbejder meget eller har andre specifikke vitaminbehov.

Det vilde Vesten

• Rene urter, som er kendte for deres gunstige indvirkning på krop og velvære.

En odyssé gennem USA’s vestlige nationalparker og de berømte storbyers pulserende liv - med dansk rejseleder, 15 dage Rejsen gennem det vilde vesten byder på alt fra underskøn og uberørt natur til metropoler med kæmpe skyskrabere og et væld af seværdigheder og forlystelser. Kontrasten mellem nogle af USA’s mest øde og storslåede naturområder og de gigantiske storbyer med uanede muligheder for kulturelle oplevelser og underholdning, kan tilfredsstille enhver rejsendes ønsker og interesser. På denne rundrejse kører vi igennem nogle af Amerikas mest øde og storslåede naturområder i staterne Californien, Arizona, Utah og Nevada. Vi skal opleve verdens største kløft, Grand Canyon, og de flotte nationalparkers stejle, farvestrålende klipper, smukke vandfald og brusende floder. Vi skal også opleve den legendariske spilleby Las Vegas, San Franciscos stejle gader med sporvogne og filmbyen Los Angeles med mulighed for udflugter til Disneyland og Universal Studios.

Berthelsen

Dagsprogram Dag 1 København og San Francisco. Dag 2 San Francisco. Dag 3 San Francisco, Monterey og Santa Maria. Dag 4 Santa Maria, Santa Barbara og Los Angeles. Dag 5-6 Los Angeles, Calico og Laughlin. Dag 7 Laughlin, Route 66 og Grand Canyon. Dag 8 Grand Canyon, Lake Powell og Bryce Canyon. Dag 9 Bryce Canyon, Zion National Park og Las Vegas. Dag 10 Las Vegas. Dag 11 Death Valley og Visalia. Dag 12 Visalia, Yosemite National Park og San Francisco. Dag 13-14 San Francisco og hjemrejse. Dag 15 Ankomst til Danmark.

Berthelsen serien sikrer dig optimal optagelighed i kroppen og fås hos Matas, i helsekostbutikker og i førende supermarkeder og apoteker. Se mere på www.dkpharma.dk.

Prisen inkluderer  Dansk rejseleder.  Flyrejse København San Francisco t/r.  Alle flyskatter og -afgifter.  Transport, udflugter og entréer jf. program.  Indkvartering i delt dobbeltværelse på gode turistklassehoteller.  Morgenmad dagligt.  Velkomstmiddag dag 2 samt afskedsmiddag.

Afrejse 21. oktober 2008 Kr. 16.990,Tillæg for enkeltværelse kr. 3.990,-

Information og bestilling www.albatros-travel.dk tlf. 36 98 98 98 Oplys rejsekode HE26

Rejs med hjerte, hjerne og holdning He-0708_omslag.indd 2

CYAN2MAGENTA2GUL2SORT2

dansk farmaceutisk industri a-s Telefon: 44 86 05 50 . www.dkpharma.dk

12/06/08 11:31:43

CYAN67MAGENTA67GUL67SORT67


1

bladremærke

gør dit liv bedre

Nr.

7 juli/august 08

TEMA

Unge piger drikker for meget

Piger på druk

Sund mad er et hit på festivaler

Rygestop

Hvordan får du succes?

Bryderen Mark O. Madsen er et af de store danske OL-håb:

”Jeg har lært aldrig at give op”

Annoncesalg Jungersted Media Tlf. 3322 2020 www.jungersted.com Helse Hejrevej 37 2400 København NV Telefon 35 25 05 25 (kl. 10-14) helse@helse.dk helse.dk Artikelforslag kan sendes til forslag@helse.dk Helse er en almennyttig virksomhed med det formål at give danskerne et længere og bedre liv.

5

Fagp

Charlotte Konow Redaktør S id e

n 19 0

sse ·

l · 19 0

k

re

g

rd

sse ·

· Dans

Fagp

re

k

sse ·

Gengivelse kun tilladt efter særlig aftale.

re

Helses bestyrelse udpeges af Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Praktiserende Lægers Organisation, Komiteen for Sundhedsoplysning og Danmarks Apotekerforening. Medlemmerne er: Læge Michael Dupont, afdelingsleder for sundhedsfremme og forebyggelse Gregor Gurevitsch (næstformand), borgmester Kurt Hockerup, 2. viceborgmester Per Jeppesen, regionsrådsmedlem Bo Libergren, apoteker Grete Meyhoff, regionsrådsmedlem Ulla Astman Nielsen, regionsrådsmedlem Ove Nørholm (formand).

· Dans

Nr. 7, juli/august 08, 54. årgang ISSN 0018-0149 Forsidefoto Klavs Bo Christensen Redaktør Charlotte Konow Direktør Klaus Legau (ansv.) Journalist Annie Hagel Journalist Gitte Rebsdorf Journalist Anne Saabye Sekretær Anne Mette Olsen AD Sara Efazat, Stibo Graphic A/S Designkoncept Bysted A/S Repro og tryk Stibo Graphic A/S Abonnement Se helse.dk Annoncepriser Se helse.dk Annoncer

En flok unge, lyshårede piger i højhælede sandaler kommer dinglende mod mig, da jeg stiger af bussen en fredag aften i et københavnsk forstadskvarter. De er højest 15 år gamle, og de er fulde. Meget fulde. De fniser højlydt, og den ene snubler over kantstenen, da de skråer over gaden. Hun får vaklende fodfæste igen og raver videre. Lige da de er ud for mig, bukker pigen sig forover - og kaster op. Midt på fortovet, mindre end en meter fra mine skosnuder. Veninderne hanker højrøstede op i den ligblege pige og slæber hende ind i den ventende bus. For år tilbage, var det et særsyn at se så purunge piger så fulde. Men sådan er det ikke længere. I dag har de unge piger overtaget drengenes drukkultur, hvor det er helt legalt – ja, faktisk ret sejt – at drikke sig stangberuset. Ofte flere gange om ugen. Problemet er bare, at lige på dette punkt er ligestilling en rigtig dårlig ide. For alkohol er langt farligere for pigerne end for drengene. Pigerne bliver meget hurtigere afhængige af alkohol, end drengene gør, og pigernes kroppe kan ikke holde til store mængder alkohol, så deres risiko for at udvikle alvorlige sygdomme, som for eksempel brystkræft, stiger dramatisk i takt med alkoholforbruget. Derfor er det vigtigt, at pigerne lærer at sige fra og drikke med måde. Og her spiller forældrene en vigtig rolle. Alkoholvanerne bliver grundlagt hjemme hos forældrene, og undersøgelser viser, at hvis forældrene har et højt alkoholforbrug og en liberal holdning til, hvor meget deres børn må drikke, så drikker børnene tidligere og mere, end hvis forældrene sætter grænser og holder igen. I vores tema om unge piger og alkohol på side 14 kan du læse mere om, hvordan pigernes alkoholvaner ser ud og om, hvorfor det er et problem, at pigerne drikker så meget. Du kan også møde 32-årige Fag Anne, forkhvem pgymnasieårenes mange sjove drukture udviklede sig til et årelangt alkoholmisbrug. Og så kan du jo overveje, om du selv kender nogle unge piger, som bør have hjælp til at skrue 19 6 0 5alkoholforbruget. lidt ned for God sommer! -200

· Dans

Helse april 2007

5

Helse juli/august 2008 I 3


s. 52 Pernilles køkken

s. 8 Mit mål er at vinde

indhold juLi/august 2008

s. 8  Mit mål er at vinde

s. 28 Ferie med dine og mine børn

Bryderen Mark O. Madsen er et af de største danske OL-håb ved det forestående OL i Beijing.

Det kan være et vanskeligt puslespil for sammenbragte familier at planlægge ferie

s. 30 Drømmen om kernefamilie nummer to TEMA: unge piger drikker for meget s. 14  Unge piger bunder glasset som mandfolk

Karina Busch erkendte efter mange år, at en sammenbragt familie kan være svær at få bragt sammen

s. 34 Rygestop under sydens sol

Men de tåler ikke så meget alkohol, og de bliver hurtigere afhængige

En uges rygestopkursus på Club La Santa på Lanzarote lokker vores rygende reporter til at tage den afgørende beslutning

s. 18 Der skulle bare festes igennem

s. 38 Flere nye eksrygere

Annes heftige drukture i gymnasieårene udviklede sig til dyb afhængighed af alkohol

Antallet af rygere, som dropper tobakken, stiger, og udbuddet af hjælpetilbud bugner

s. 22 Hverdagen er præget af smerter

s. 40 Kiloprisen for rygestop

Mere end halvdelen af alle danskere har hyppigt smerter i muskler, knogler og led

I gennemsnit tager eksrygere to kilo på, men der er gode råd at hente mod vægtforøgelsen

s. 24 Hun cykler smerterne væk

s. 42 Festival uden junkfood

Fysisk aktivitet er Anette Espensens bedste middel mod de mange smerter i hverdagen

Sund mad er blevet et hit på festivaller

4 I Helse juli/august 2008


s. 34

s. 14 Unge piger bunder glasset som mandfolk

Børn: s. 32 Vibekes klumme

Undgå drukneulykker

s. 33 Spørg Vibeke

Rygestop under sydens sol

s. 48 Ny viden om kost Den udskældte mælk er kernesund

s. 52 Pernilles køkken

Grill og grønt

s. 54 Miljø og Sundhed

Værd at vide om at grille

Hver måned:

s. 56 Klub Helse

s. 20 Nyt om bøger Tandlægeskræk – slap af i stolen.

s. 58 Apoteket informerer

Den nødvendige samtale i arbejdslivet. Parforhold og livet med børn. Lungekræft – din egen håndbog

s. 41 Fra min konsultation

Nybagt mormor kvitter smøgerne

s. 46 Coach MacDonald’s Hjørne

s. 60 Helsequiz s. 62 Helsebrevkassen Hvorfor har jeg flimren for øjnene? Hvad kan hjælpe på min mors sclerose? Kan man behandle en skæv ryg?

Øjnene kan ikke få nok

s. 47 Spørg Coach MacDonald Helse juli/august 2008 I 5


skoleferien

kalendernyt

Madglade skolebørn i 8-12 års alderen kan bruge en uge af deres sommerferie på at lave mad, lære om kost og lave motion. Ideen med Madskolerne er at give børn og unge viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Der er således også tid til at lege, tage på gårdbesøg og tilberede maden til en festaften sammen med forældrene. Målet er, at børnene skal få lyst til at fortsætte de gode takter, når Madskolen slutter – og måske endda komme hjem med inspiration til forældrene. Madskolerne bliver holdt på skoler rundt omkring i hele landet i skoleferien. Nyeste tiltag er desuden Etniske Madskoler og Ungdomsmadskoler. Madskolerne er stablet på benene i et samarbejde mellem Landbrugsrådet og landbrugets ungdomsorganisation, 4H, og er sponsoreret af en række repræsentanter fra fødevarebranchen. Tilmelding på www.madskole.dk

Havedage i den gamle By

rulleskøjteløb mod kræft

Når man går på opdagelse bag bindingsværkshusene i Den Gamle By i Århus, åbenbarer de herligste haver sig. Apotekerhaven fra 1750’erne rummer fx såvel giftige planter som lægende urter. Den Gamle By viser også et eksempel på købstadshaven fra 1800-tallet, hvor grøntsager, krydderurter og frugttræer gav et helt nødvendigt tilskud til kosten for datidens byfolk. Den 23.-24. august er der Havedage i Den Gamle Bys historiske haver med gratis rundvisning, foredrag og fokus på planter til bl.a. madlavning og farvning af garn. læs mere på www.dengamleby.dk

KræftRul er et arrangement, der skal skabe opmærksomhed omkring kræft og aktiv livsstil. Rulleskøjteløbet foregår i Vallensbæk syd for København, hvor deltagerne skal løbe på en 400 meter lang, lukket rulleskøjtebane. Både børn og voksne kan være med. Ideen er, at deltagerne skal finde sponsorer i deres lokalområde, som vil sponsorere dem med 25-50 kroner pr. runde, de kører på rulleskøjtebanen. Sponsorerne kan være lokale foreninger, virksomheder, private eller forældre der gerne vil sponsorere deres eget barn. Arrangementet forløber over to dage: fredag den 29. august, hvor det er børn fra SFO’er, der indtager rulleskøjtebanen, og lørdag den 30. august, hvor banen er åben for private, venner/familie, virksomheder, rulleskøjteklubber, m.fl. Det indkørte beløb går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. læs mere på www.kraeftrul.dk

29. og 30. august

23. og 24. august

FOTO: CArsTEn snEjBjErg

Madskole i sommerferien

FOTO: sCAnsToCkpHoTo

6 I Helse juli/august 2008


NY CITROËN BERLINGO BLIVER HURTIGT EN STOR DEL AF FAMILIEN

Den nye Citroën Berlingo har vokset sig længere og bredere. Bagagerummet har nu en størrelse, der kan give små målmænd sved på panden. Og den rummelige kabine har højt til loftet og endnu bedre plads til hele familien og dens habengut. Den funktionelle bil byder også på mange indretningsmuligheder og masser af praktiske opbevaringsrum. Hele herligheden er samlet i et nyt og veloplagt design. Glæd dig til den nye Berlingo. Prøv Berlingo-spillet på www.nyberlingo.dk og deltag i konkurrencen

FRA 199.990,-

om en efterårsferie for hele familien.

Den angivne pris er ekskl. lev. kr. 3.580,- og gælder ved levering inden 31.07.08. Brændstofforbrug v/bl. kørsel 12,2-17,9 km/l. CO 2 147-195 g/km. Tilbudet gælder alene hos de Citroën-forhandlere, der deltager i kampagnen. Tilbudet kan ikke kombineres med andre særaftaler med rabatydelse. Den viste model er inkl. ekstraudstyr mod en tillægspris. Forbehold for prisændringer og trykfejl. Citroën opfylder EU-direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer (ELV). Læs mere på www.citroen.dk/ELV


8 I Helse juli/august 2008


Mit mål er at vinde

Bryderen Mark O. Madsen er et af de største danske OL-håb ved det forestående OL i Beijing. Helse har besøgt manden i trikoten for at finde ud af, hvad der driver ham. AF JESPER VIKTOR LARSEN JOURNALIST FOTO KLAVS BO CHRISTENSEN

Helse juli/august 2008 I 9


D

et er fredag formiddag kl. 9.30 i Team Danmarks elitelandsby i Farum. Trods det idylliske navn, er der reelt tale om en ældre fabriksbygning. Indenfor i vægttræningslokalet brøler der høj rockmusik ud af højttalerne, og den fysiske træner kommanderer rundt med tre storsvedende brydere. Den ene er Mark O. Madsen. På væggen hænger en Team Danmark plakat med Mark og teksten: ”Mit mål er ikke at komme med til OL. Mit mål er at vinde.” To meter derfra er hovedpersonen i gang med dagens træning. Han løfter sig op i armene med en 32 kilos stålkugle hængende mellem benene. Han gør det igen og igen, mens han kigger sig selv i spejlet og stopper først, når han får besked på, at der er pause.

”Hvis jeg virkelig brænder for noget, så er jeg villig til at gøre, hvad der skal til for at opnå det. Lige nu har jeg kun ét mål i livet, og det er at vinde OL-guld.” Dårlig samvittighed Lidt senere sidder vi, på Marks opfordring, på madrassen midt i brydesalen. Her føler han sig hjemme, og det er et fornuftigt udgangspunkt for interviewet, for intentionen er at blive klogere på, hvem der egentlig gemmer sig bag brydetrikoten, og hvad der har gjort ham til OL-favorit i en alder af blot 23 år. ”Det kan godt være, at jeg træner meget og lever et liv med mange fravalg. Men ved du hvad? Nogle gange får jeg sgu dårlig samvittighed over, hvor mageligt jeg har det i dag. Jeg kan sove til kl. syv, jeg har en bil og generelt super forhold. Jeg gider ikke høre på folk, der piver, for ofte har de slet ikke noget at pive over. Hvis der er mørkt, må man jo tænde lys,” siger Mark O. Madsen. Stjal cykler Den unge bryder er født og opvokset i Nykøbing Falster. Og det var ikke altid en nem barndom. ”Mine forældre blev skilt, da jeg var lille. Min mor var alene med min lillebror og mig, mens hun gik på

10 I Helse juli/august 2008

pædagogseminariet. I de senere år har jeg ofte tænkt på, at det var fantastisk, hun klarede det. Meget af tiden var jeg overladt til mig selv og manglede måske nogle rammer. Jeg blev ofte passet af min morfar, som arbejdede i Nykøbing Hallen, og det var ham, der introducerede mig til brydning, da jeg var seks år. Det var fantastisk at træde ind i brydesalen i et par lånte og alt for store brydestøvler. Der var jeg endelig i klart definerede rammer. Prøv lige at kigge dig omkring her. Man kan jo ikke lave så meget andet end at bryde, vel? Det var sundt for mig at komme ind i det fællesskab og den ånd, der herskede i brydeklubben Thor. Udenfor brydesalen har jeg altid følt mig anderledes, og gør det stadig i dag. Jeg lavede en masse ballade, kom op at slås og blev nærmest smidt ud af fritidsklubben. Så stjal jeg cykler sammen med en kammerat og smed dem i åen for at være sej, men bagefter fik jeg dårlig samvittighed og hev som regel cyklerne op igen, uden at min kammerat så det. Jeg ville jo ikke være en drengerøv i hans øjne,” husker Mark. Mens livet udenfor brydesalen var svært, byggede livet indenfor ham op, og gjorde ham ekstremt dedikeret og målrettet i forhold til sin sport. Pludselig en dag, da Mark var 14 år, fik han stillet i udsigt, at han kunne komme til det tidligere DDR for at bo og træne i et helt år, hvis han selv kunne skrabe de fleste af pengene sammen. Et års hjemve ”Min far har altid støttet mig i både gode og svære tider i karrieren. Og da jeg fik muligheden for at komme til Tyskland, var det ham, der stillede spørgsmålene, som jeg selv måtte finde svarene på i forhold til, om jeg skulle tage af sted. I et helt år arbejdede jeg hos en bager om natten, og om dagen var jeg flaskedreng i et supermarked. På et år lykkedes det at skrabe nok penge sammen, så da jeg var 15 år rejste jeg alene til Luckenwalde – en lille flække i det tidligere DDR. Jeg skulle bo hos en familie, der havde en søn på min alder, som også var en talentfuld bryder. Jeg havde hjemve hver dag i et helt år. Jeg følte, at familien favoriserede deres søn i forhold til mig, men jeg holdt min mund og gik i stedet for ind på mit værelse. Jeg havde ingen rigtige venner og kunne ikke tale tysk, men hjemme i BK Thor havde jeg jo lært, at man ikke giver op. Igen var det brydetræningen, der reddede mig. Når jeg stod i det imponerende DDR brydelokale, var jeg som forvandlet.


Jeg var lykkelig. En uges træning i Nykøbing svarede til en dags træning i Luckenwalde, hvor jeg dagligt trænede med 30-årige brydere. Familien var en typisk østtysk familie. De boede inde bag en stor jernport, der blev lukket til, når vi kom hjem. Om natten blev der skoddet til for vinduerne og slukket for varmen i de rum, der var varmet op. Og om dagen blev jeg taget med ud for at plukke svampe eller hugge brænde i skoven. Det var svært at komme tilbage til Danmark og Nykøbing igen, hvor alt blev taget for givet. Jeg kunne ikke skabe sociale relationer til andre på min alder. I stedet var jeg meget alene. Jeg havde nok egentlig haft godt af at gå til en psykolog. Jeg kom i en masse konflikter med min mor, der som pædagog mente, at det handlede mere om at være med end om at vinde. Hun kunne ikke forstå, at jeg sultede mig for at komme ned i vægtklasse,” forklarer Mark om sin ungdomstid. Familie må vente De senere år har den voksne Mark haft sin daglige gang i Team Danmarks elitelandsby i Farum og bor selv i umiddelbar nærhed. Han har siden 2005 vundet to gange sølv og én gang bronze ved VM for seniorer, og han har stillet op for en række klubber i både Danmark, Sverige og Tyskland. Privat lever han alene, men det er et frivilligt valg, som han har truffet for en tid. ”Jeg vil meget gerne have familie en dag. Jeg ved jo om nogen, hvor meget den betyder. Men jeg har bevidst valgt det fra i øjeblikket, for jeg kan ikke gøre tingene halvt. Derfor er det heller ikke noget, jeg ligger søvnløs over. Når jeg kommer hjem fra formiddagstræningen, har jeg ikke behov for at forklare en kæreste, at jeg skal hvile mig, inden jeg igen skal træne. Lige nu har jeg kun ét mål i livet, og det er at vinde OL-guld.” Rent faktisk kan det vare en del år, før Mark stifter familie, for det er helt normalt, at man først topper som bryder, når man er mellem 28 og 32 år. Imidlertid forbereder han sig dog lidt til sin civile karriere. ”Efter OL bliver jeg færdig med HF-uddannelsen, men jeg ved endnu ikke, hvad jeg vil lave efter bryderkarrieren. Jeg har arbejdet med unge kriminelle, og sidste år solgte jeg skrot. Jeg er overbevist om, at jeg kan blive, hvad jeg vil, for hvis der er noget, jeg aldrig har været, så er det doven. Hvis jeg virkelig brænder for noget, så er jeg villig til at gøre, hvad der skal til for at opnå det. Man bliver jo ikke ligefrem rig af at være bryder. Jo,

hvis man er russer. De får en million dollars, hvis de vinder OL-guld, men det gør de ikke i min vægtklasse,” siger Mark. Sidste forberedelser Henover sommeren har træningen haft fokus på at forberede Mark på de 19 potentielle modstandere samt at øge udholdenheden. ”Jeg har trænet med en masse østeuropæiske brydere, og samtidig har jeg brugt meget tid på at studere mine modstandere på videobånd. Samtidig har jeg arbejdet en del med udholdenheden, for brydeturneringen i min vægtkasse foregår på én dag, og så nytter det ikke noget, at jeg både er den teknisk bedste, den stærkeste og den mest eksplosive bryder, hvis jeg ikke også har udholdenheden til at være på toppen i samtlige fem kampe inklusive finalen. Når alt kommer til alt, er jeg min egen værste fjende. Jeg får let en masse småskader, fordi jeg har svært ved at tænke rationelt og træne fornuftigt, når jeg skal løfte en vægtstang eller står overfor en grim østeuropæisk bryder,” siger Mark O. Madsen, mens han piller tapen af en forstuvet lillefinger. n

Navn: Mark O. Madsen. Født: 23. september 1984 i Nykøbing Falster. Klubber: BK Thor, svenske Eslöw, tyske Luckenwalde. Vægtklasse: Op til 84 kg internationalt. Op til 74 kg nationalt. Største sportslige præstationer: Guld ved junior EM i 2004. Sølv ved militær VM 2005. Sølv ved senior VM 2005. Bronze senior VM 2006. Sølv senior VM 2007.

Helse juli/august 2008 I 11


kort nyt

Hjælp – når et barn får kræft Tilbyd at slå græsset, at passe de raske børn – eller kom forbi med en gryderet til fryseren. Sådan lyder nogle af de konkrete forslag i en ny pjece om, hvordan man som pårørende eller ven kan hjælpe en familie med et kræftramt barn. Når et barn får kræft, kastes forældrene ud i en krise, som med ét slag ændrer deres hverdag totalt. Sorg, angst og kaos fylder alt, og en lang periode med hospitalsindlæggelser og følelsesmæssig stress kan sætte varige spor i familielivet. Forældre til kræftramte børn bliver således ofte skilt, enten under sygdomsforløbet eller bagefter, når barnet er blevet rask eller måske er død. Desuden har forældrene ofte svært ved at følge med på arbejdsmarkedet både

under og efter barnets sygdomsforløb. Cirka 150 danske børn bliver ramt af kræft hvert år. De fleste af børnene rammes i børnehavealderen og de typiske kræftformer er leukæmi, hjernetumor, lymfekræft, nyrekræft og neuroblastomer. Tilbyd konkret hjælp Som pårørende til en familie med et kræftramt barn kan det være svært at vide, hvordan man kan hjælpe og støtte uden at trænge sig på. Og her giver den nye pjece fra Foreningen Cancerramte Børn en række konkrete råd og forslag til, hvordan man støtter bedst. - En af de typiske fejl, man som pårørende begår, er, at man siger til den kræftramte familie, at ”de bare skal sige til, hvis der

er noget man kan hjælpe med”, forklarer Hanne Bille, fra Foreningen Cancerramte Børn. - Problemet er, at de slet ikke kan overskue selv at tage kontakt og bede om hjælp. I stedet skal du ringe og give dem et helt konkret tilbud. Fx at bage lasagne til familiens fryser eller klare vasketøjsbunkerne. Så kan familien sige til eller fra. Og man skal som pårørende huske, at en afvisning i dag ikke nødvendigvis er en afvisning i morgen. Så man skal være tålmodig og blive ved med at tilbyde sin omsorg og støtte, råder Hanne Bille. Pjecen ”Når et barn får kræft” kan downloades på www.cancerbarn.dk

forslag til hjælp * Slå græsplænen. * Gør rent eller vask tøj. * Lav mad til fryseren. * Køb ind. * Pasning af husdyr. * Tilbyd at passe de raske søskende – og forkæl dem med biografture el. lign.

* Lån bøger på biblioteket. * Lyt – vær det tålmodige øre. * Varetag kontakten til familiens netværk med informationer om sygdomsforløbet.

* Vis støtte via en kærlig tanke på mail eller sms.

FOTO SCANSTOCKPHOTO

12 I Helse juli/august 2008


Ved du hvad smerter i benene betyder? Smerter i benene kan være tegn på alvorlig sygdom

250.000 danskere går rundt med påviselig PAD − åreforsnævring i benene − men er ikke klar over det. Alt for mange tilfælde bliver derfor ikke opdaget i tide, og hver fjerde patient med PAD risikerer at dø inden for 5 år.

Se www.hvad-er-pad.dk eller tal med din læge.

DK.CLO.08.03.08sa

Syrer dine ben hurtigt til? Oplever du smerter i benene, når du går, og lindring når du stopper op? Er du over 55 år kan det skyldes PAD (åreforsnævring i benene), som medfører en øget risiko for blodprop i hjerte og hjerne.


piger og alkohol

Unge piger drikker i dag på samme måde som drengene. Men ­pigerne tåler ikke så meget alkohol, og de bliver hurtigere afhængige. Kræftens Bekæmpelse ønsker genstandsgrænserne ændret.

14 I Helse juli/august 2008


piger og alkohol

Unge piger bunder glasset som mandfolk AF ANNETTE HAGERUP JOURNALIST | Illustration Annette Carlsen

Piger og drenge er biologisk forskellige. Alligevel er det blevet en hævdvunden ret for unge piger at drikke lige så meget alkohol som de jævnaldrende drenge. ”I misforstået ligestillingsiver accepterer vi i dag, at unge piger drikker som drenge. Men det skal der laves om på,” mener Birgit Hageneier, alkoholrådgiver og afdelingsleder i Multihuset i Århus. Et dagbehandlingstilbud for mennesker med forskellige former for afhængighed. Mens kun hver 10. i alkoholbehandling i 1960´erne var kvinde, er hver tredje i alkoholbehandling i dag en kvinde. Flere unge kvinder i alkoholbehandling I Multihuset oplever man en tendens til, at de kvindelige klienter bliver yngre og yngre. Tendensen går igen på landets øvrige behandlingshjem. På Behandlingscenter Tjele ved Viborg, der åbnede i 1990, og er et af landets ældste, var de kvindelige klienter dengang få og i gennemsnit 45-50 år gamle. I dag er gennemsnitsalderen for kvinder i behandling både her, i Multihuset og på mange af landets øvrige behandlingssteder faldet til 35-40 år. Kvinder kommer tidligere i behandling i dag, både fordi deres afhængighed viser sig tidligere, og fordi det er knap så stigmatiserende at være kvindelig alkoholiker, som det var for 20 år siden. ”Vi har de seneste par år sammenlagt haft en halv snes kvinder, som kun var i starten af 20´erne. Fælles for alle de unge kvinder er, at de er begyndt at drikke i 12-13 års alderen,” fortæller Birgit Hageneier. Hun advarer om, at vi vil få rigtig mange unge, kvindelige alkoholikere at se, med mindre vi tager fat om problemet og melder klart ud. Piger bliver hurtigere afhængige Det tager i gennemsnit fem-syv år at udvikle afhængighed af alkohol. Senest har en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed afsløret, at kvinder langt hurtigere bliver afhængige af alkohol, end mænd gør. Ph.d.-studerende, Trine Flensborg-Madsen, der står bag undersøgelsen, fortæller, at kvinder som drikker mellem 1 og 7 genstande om ugen, har cirka dobbelt så stor risiko for at udvikle alkoholisme som kvinder, der slet ikke drikker alkohol. Drikker kvinderne mellem 15 og 21 genstande om ugen, øger de risikoen med næsten 6 gange. Mænds risiko for afhængighed øges derimod u

Helse juli/august 2008 I 15


piger og alkohol

u først markant, hvis de drikker over 21 genstande om ugen. Selvom mænd drikker over 41 genstande om ugen, øger de ”kun” deres risiko med næsten 8 gange, mens kvinder som drikker over 41 genstande om ugen, til sammenligning øger deres risiko med over 30 gange. Drukkultur blandt unge piger ”Det er alarmerende, at selv om vi nu har en eksakt viden om, at alkohol er langt farligere for kvinder end for mænd, så har vi stadig en alkoholkultur blandt unge, hvor det er helt legitimt for unge piger at drikke sig stangberusede den ene gang efter den anden,” siger Birgit Hageneier. Den totale ligestilling med hensyn til de to køns alkoholforbrug bekræftes af specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm. Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse af unges alkoholforbrug viser, at 47 pct. af de 15-årige drenge og 49 pct. af de 15-årige piger har drukket fem eller flere genstande på en dag. ”Omkring 30 pct. af de alkoholafhængige har en genetisk disposition for afhængighed. Derfor er det en god idé at være forsigtig i sin omgang med alkohol, hvis man har alkoholproblemer i sin nære familie,” siger Kit Broholm. Barnligt at være ædru ”Forældre skal gøre sig klart, at deres unge udsættes for et massivt drikkepres. Vi ved fra fokusgruppeinterviews med unge, at man bliver betragtet som barnlig og kedelig, hvis man ikke drikker. Forældrene skal også overveje deres egen alkoholkultur. For har forældrene et liberalt forhold til alkohol, så ved vi, at deres unge også drikker mere end unge fra hjem med et mere sobert forhold til alkohol,” fortæller Kit Broholm. Ingen tvivl om, at piger er mere sårbare overfor alkohol. Alkohol er vandopløseligt, og da piger har mere fedt end vand i kroppen har alkoholen mindre areal at fordele sig på i pigekroppen end i drengekroppen. Det betyder, at pigerne hurtigere opnår en højere promille end drengene, selvom de drikker det samme kvantum alkohol. Pigernes øgede sårbarhed overfor alkohol har også vist sig at øge deres sårbarhed overfor visse kræftformer, ikke mindst brystkræft.

16 I Helse juli/august 2008

Max 7 genstande om ugen På den alarmerende baggrund ønsker Kræftens Bekæmpelse nu at få ændret de nuværende genstandsgrænser fra max. 14 genstande til max. 7 genstande om ugen for kvinder. Risikoen for at få brystkræft øges for hver genstand, en kvinde drikker. Overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Anne Tjønneland, fortæller, at gennemsnitligt tre pct. af alle brystkræfttilfælde i Europa skyldes alkohol, men at andelen i Danmark er noget højere på grund af danskernes høje alkoholforbrug. ”Holder man sig til et forbrug på max. én genstand om dagen eller i alt max. syv på en uge, er den forøgede risiko for brystkræft dog meget lille,” fortæller Anne Tjønneland. Ny amerikansk forskning peger på, at tidlig alkoholdebut øger risikoen for senere depressioner. n

unge piger og alkohol * 49 procent af 15-årige piger har drukket fem eller flere genstande på en dag.

* I 1960’erne var hver 10. i alkoholbehandling en kvinde, i dag er en tredjedel af patienterne i alkoholbehandling kvinder. * Kvinder, der drikker 15 til 21 genstande om ugen, har næsten 6-doblet deres risiko for at blive alkoholikere, sammenlignet med kvinder, der slet ikke drikker. * Risikoen for visse kræftformer, ikke mindst brystkræft, øges, jo flere genstande en kvinde drikker.


l l l# b V c ^ e j a Vi ^ d c # V h

>`m[`kYXie[\eY\[jk\jkXik

EpXeY\]Xc`e^1

@e^\eXcbf_fc#e‚i[l\i^iXm`[\cc\ik´eb\ig‚XkYc`m\[\k På kun ni måneder skal et barn selv nå at udvikle et hjerte der banker, en hjerne der kan tænke, og en krop der kan slå kolbøtter. Der er nok at få styr på inden fødselsdagen, mens man ligger i mors mave. I alle ni måneder kan alkohol skade barnets udvikling. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du ikke drikker alkohol, når du er gravid eller tænker på at blive det. Så giver du dit barn den bedste start.

;\e9\[jk\JkXik%[b


piger og alkohol

Der skulle bare festes Gymnasieårenes heftige drukkultur udviklede sig på få år til dyb afhængighed af alkohol. I dag er Anne, 32 år, ædru og på vej gennem den personlige udvikling, hun blev snydt for som teenager.

af ANNETTE HAGERUP journalist

I

starten var det bare fest og ballade. Hun var 15 år, selv kunne håndtere alkoholen,” fortæller Anne. da hun begyndte at drikke til skolefester. Typisk Men for Anne var det anderledes. fire-fem øl på en aften. ”Allerførste gang jeg smagte alkohol, tænkte jeg: Det I 1.g. var hun stadig meget optaget af skolen og her er mit stof. Alkoholen gav mig det, jeg manglede. sin fremtid. Men i 2.g. kom festerne efterhånden Den gav mig selvtillid og ro,” fortæller Anne. For Anne til at fylde mest. Hun fik nye, lidt ældre venner, og nu har det hele livet været et eksistentielt problem, at hun var der ikke kun fest om lørdagen, men også torsdag har følt sig udenfor og anderledes. ”Men når jeg drak, og fredag. De var en gruppe på følte jeg mig som en del af fælles20-25 unge, der festede igennem ”Man skal være parat til at skabet. Så var jeg som de andre. Jeg hver weekend. gå i behandling, og man kunne slappe af og være mig selv,” Hun og hendes veninder kunne husker hun tilbage. skal gøre op med de gamle mageligt drikke 5-10 øl plus drinks, 19 år gammel, færdig med gymnahver gang der skulle festes. Der var mønstre i sit bagland, ellers siet og på jagt efter et job, går det op ingen forskel på pigers og drenges for hende, at alkoholens dulmende lykkes afvænningen ikke.” effekt også kan bruges i stressede forbrug. Hendes forældre så hende aldrig fuld, og de var helt situationer som f.eks. en jobsamtale. ”Normalt ville uvidende om, hvor stort hendes forbrug var. jeg møde op til et jobinterview nervøs og med lavt Selv har hun ikke tal på de gange, hvor hun i gymnasiet selvværd,” fortæller Anne, og tænker tilbage på den er kommet fuld hjem om aftenen. Men da hun altid stod dag, hvor hun første gang drikker i det skjulte. Hun op og gik i skole og tilmed fik gode karakterer, var der skal til samtale på en café, men forinden har hun købt ingen, der fattede mistanke. og drukket en lille flaske whisky. Selvtilliden er i top, og Tømmermændene var aldrig værre end, at de kunne jobbet hendes. klares med et par hovedpinepiller. En halv flaske sprut om dagen Alkoholen gav mig selvtillid og ro Caféen bliver skiftet ud med en restaurant i Italien, ”Jeg kommer fra en akademisk familie, hvor man havde langt væk fra familie og venner. Her har hun fundet sig talt om alkohol og farerne ved overdreven indtagelse af et job, hvor hun kan fortsætte sin gamle vane med at stoffet. Mine forældre havde fuld tillid til, at jeg sagtens feste igennem. ”Det passer perfekt med mit misbrug.

18 I Helse juli/august 2008


piger og alkohol

igennem

Her er det tilladt at drikke på arbejde og være i godt humør,” fortæller Anne. På det tidspunkt er Anne allerede blevet afhængig, både fysisk og psykisk. Men hun formår at holde facaden, passe sine aftaler og dyrke sit sociale liv. Hun er høj og spinkel, men konsumerer ubemærket en halv flaske spiritus om dagen ved siden af det officielle forbrug på arbejde og i sociale sammenhænge. Men efter et par år begynder konsekvenserne at melde sig. Hun bliver utroligt træt, overkommer kun sit arbejde og begynder at isolere sig. Årelang kamp ud af afhængighed Først da en dansk veninde i Italien fatter mistanke og kontakter Annes mor, bliver familien opmærksom på Annes alkoholproblem. Og nu starter en årelang kamp med løgn, manipulation og fortielse, hvor Annes familie og venner forsøger at hjælpe hende ud af drikkeriet, mens Anne selv gør alt for at modarbejde deres forsøg. Først nu, hvor hun er 32 år gammel, er forsøget lykkedes. Anne har i snart et år været i behandling i Multihuset i Århus. I starten kom hun hver dag, men har nu trappet ned til to dage om ugen. Hver gang mødes hun om morgenen med de andre klienter for at fortælle, hvordan deres kamp for at holde sig ædru er forløbet, siden de sidst var sammen.

I dag må hun erkende, at hun aldrig har haft et voksenliv uden at være påvirket af stemningsændrende midler. Skamfuldt at være kvindelig alkoholiker Som ædru står hun nu midt i de følelser, der rører sig i en normal teenager, og skal først til at finde ud af, hvem hun selv er, og hvordan hun skal gebærde sig her i tilværelsen. Hun skal også lære sig at være fuldtidsmor for sin nu fire-årige søn. ”Man skal være parat til at gå i behandling, og man skal gøre op med de gamle mønstre i sit bagland, ellers lykkes afvænningen ikke. Selv skulle jeg nå bunden, før jeg lod mig overtale til at tage til Multihuset. Til sidst orkede jeg ikke at kæmpe imod længere,” fortæller Anne, der er nået til den konklusion, at det må tage den tid, det tager. Hun vil give sig selv lov at dvæle i følelserne omkring det, hun har brugt de seneste 18 år af sit liv på. ”Der er desværre stadig meget skam og skyld forbundet med at være kvindelig alkoholiker. Det gør det langt sværere for kvinder at søge hjælp,” siger Anne. ”Der er også brug for mere information til unge kvinder om, at man som kvinde ret hurtigt kan blive afhængig af alkohol.” n Anne er et opdigtet navn. Annes rigtige navn er redaktionen bekendt.


nyt om bøger

Redigeret af camilla rasmussen bibliotekar

Tandlægeskræk – slap af i stolen

Den nødvendige samtale i arbejdslivet Er kommunikationen på din arbejdsplads som den skal være? Bogen ”Den nødvendige samtale i arbejdslivet” handler om kommunikation på arbejdspladsen, og hvordan man kan skabe sammenhænge og forståelse for hinanden som mennesker. Bogens forfattere giver forskellige værktøjer til at håndtere sociale relationer på arbejdspladsen. Eksempelvis kan bogen hjælpe medarbejderen til, gennem samtaler, at sætte personlige grænser i det moderne arbejdsliv, hvor arbejdsliv og privatliv flyder mere og mere sammen. Bogen henvender sig til alle på arbejdsmarkedet. Skrevet af Poula Helth og Hans Jørn Filges. Udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Vejledende pris er 248 kr. Købes hos boghandleren.

Parforhold og livet med børn 160 mm

TIDEN ME D

160 mm

SM Å BØR N

hold. Tiden er en stor udfordring er knap, og for de fleste følelserne fra barndo parforer store. Kuf mmen bliv er åbnet, og ferten me ser og tan d bagage man bliver ker, man ikke konfrontere anede, ma de for en tid t med føle n havde. De glider fra lfleste par hinanden, man må pla oplever, at og at sex og nlægge sig nærhed er ud af. noget,

Parforholdet kommer på prøve, når to FOR HOLD OG LIV ET ME D bliver til PARtre. Problemer som manglende BØR N tid til hinanden, mindre sex og afbrudt søvn er med til KAP atITLskabe ER OG ØVE LSE konflikter i forholdet. En R FRA BO GEN større forståelse af, hvad der sker med psyken, når vi får børn, kan være med til at bevare parforholdet intakt. Bogen giver gode råd til, hvordan I kan bevare gnisten i forholdet, samt konkrete øvelser til, hvordan I kommunikerer konstruktivt og sætter gang i intimiteten i forholdet. Skrevet af psykolog Kisser Paludan. Udgivet af Lindhardt og Ringhof. Prisen er 199 kr. Købes hos boghandleren. 233

 Bliv me re bevidst om bagage  Bliv bed n fra din ege re til at kom n barndom munikere og dine bør – både me n d din partne  Styrk dit r selvværd i parforhold  Sæt gan et g i intimit eten og ero tikken

PA RFOR HOLD

den nye tid på giver redska I bogen finde det praktiske såvel som ber til at tack r du både det følelses le teori og ma og øvelser mæssige pla i, hvordan sser af pra n. ktiske anv du komme … og måske isninger r igennem endda end de mange er med at selv og rest udfordring blive meget en af familie er klogere på n. både dig

Kisser Palud an

OG LI VE T ME

KISS ER PAL

UDA N

(f. 1969) er med speciale uddannet psykolog og i parforhold parterape og tiden med brevkassereda ut små børn. ktør på Netjo Hun har være rdemodere interviews t n og har skrev om børn og et artikler/g parforhold Psykologi, ivet i bl.a. Alt for Mama, Foræ Damerne, ldre og Hun har også Børn, Junio Femina, r, Jyllandspo flere gang sten og BT. e medvirke t som eksp ert på TV.

www.lind hard togri

Parforhold

og livet med

boern_sa1

ngho f.dk

D BØRN

Frygter du tandlægestolen, og benytter du enhver lejlighed til at undgå mødet med tandlægen? Så kan denne CD måske hjælpe dig. På CD’en finder du blandt andet afspændingsøvelser for skuldre, nakke og kæbeled samt en meditationsøvelse. De fysiske og mentale afspændingsteknikker kan sammen være med til at give dig større kontrol over din tandlægeskræk. Med CD’en følger en booklet, der beskriver de enkelte øvelser og baggrunden for CD’en. CD’en er indtalt af afspændingspædagog Klaus Kornø Rasmussen. Udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Vejledende pris er 168 kr. Købes hos boghandleren.

16,9 mm

LINDHARD

Kisser Palu da

T OG RIN GHOF

PARFORHOLD OG LIV MED BØRENT

n

1

12/03/08

15:00:38

Ajc\Z`g²[iÄY^cZ\Zc]€cYWd\

Lungekræft – din egen håndbog Ajc\Z`g²[i ÄY^cZ\Zc]€cYWd\

>H7C.,-"-,"..')*&"%".

20 I Helse juli/august 2008

Hvis du eller en, du kender, har fået konstateret lungekræft, er der råd og vejledning at hente i en ny håndbog som skal støtte lungekræftpatienter og de pårørende. Håndbogen giver svar på de mange spørgsmål, der melder sig, når sygdommen rammer. Den beskriver sygdommen, behandlingsformer, økonomiske forhold, rådgivning, rettigheder og livet med lungekræft. Bogen indeholder et skema for dine lægekonsultationer, dine behandlinger, din medicin og dine blodprøver. Endvidere har du mulighed for at indføje egne noter. Udgivet af Patientforeningen lungekraeft.dk. Håndbogen er gratis og kan bestilles på www.lunglife.dk (forsendelsen koster 50 kr).


K^hi©iiZgegd_Z`iZg! YZgh`VWZgbZgZign\]ZY

K^Zah`ZgkdgiaVcY#9Zg[dgjYYZaZgk^^\Zc ^€g'%b^aa^dcZg`gdcZgi^ahidgZd\hb€ egd_Z`iZg#;dg©\Zih^``Zg]ZY!hjcY]ZYd\ ig^khZa^9VcbVg`#=VgYjZc\dYhV\!Zg YZi^c\Zc]Z`hZ`jchiVih©\ZIgn\;dcYZch hi©iiZ#6aaZ`VcVch©\Z·W€YZh`daZg! ^chi^iji^dcZg!dg\Vc^hVi^dcZg![dgZc^c\Zgbk# A¨hbZgZe€ign\[dcYZc#Y`!]kdgYjd\h€ ÄcYZgVch©\c^c\hh`ZbVZi!hdbk^h`Va]VkZ gZijghZcZhi&#hZeiZbWZg'%%-#


Hverdagen er præget af smerter

Mere end halvdelen af alle danskere klager over hyppige smerter i muskler, knogler og led. Vi er mere stressede og mere sensitive overfor smerter end for 20 år siden, lyder forklaringen fra en forsker. AF BIRGITTE SVENNEVIG JOURNALIST | illustration lars andersen

D

er findes formentlig ikke en eneste dansker over 30 år, der har gennemlevet en hel måned uden på et eller andet tidspunkt at have ondt et eller andet sted i kroppen. Smerter i hverdagen kender vi alle til, og især smerter i muskler, knogler og led – det såkaldte bevægeapparat – er almindelige. En undersøgelse fra Institut for Folkesundhed afslører, at hele 58 pct. af danskerne døjer med hyppige smerter i bevægeapparatet. Det er en stigning i forhold til 1987, hvor ”kun” 46 pct. af os klagede over jævnlige smerter samme steder. Danskernes hverdagssmerter i bevægeapparatet stammer fra både kroniske og akutte tilstande. Typiske lidelser er ondt i ryggen, diskusprolaps, hold i nakken, skulderlidelser, myoser, slidgigt og leddegigt. Smerterne sidder i lænd, ryg, skuldre, nakke, arme, hænder, ben, knæ, hofter og led. Lavere tærskel og mere stress ”De 58 pct., der har smerter i løbet af en 14 dages periode, er mange. Vi ved ikke præcist, hvorfor tallet er steget så meget. Der kan være mange årsager på spil”, mener en af forskerne bag undersøgelsen, overlæge Claus Manniche fra Rygcenter Fyn. ”Der er jo ikke tale om, at vi får flere fysisk belastende arbejdspladser – snarere tværtimod. Måske handler det mere om, at folk vil finde sig i mindre, at tærsklen er blevet lavere, og at vi derfor oftere søger læge og behandling end i 1987”, mener han. Han påpeger videre:

22 I Helse juli/august 2008

”Danskerne har også fået flere penge og dermed bedre råd til selv at købe lindring og behandling hos fysioterapeuter, kiropraktorer og massører”. En tredje årsag er stress, mener han. ”Jeg tror, stress er en stor faktor. Mange har alt for travlt og har en stram hverdag med en stram tidsplan, hvor der kun lige akkurat er tid nok. Hvis man har en dårlig chef, eller det ikke lige fungerer derhjemme i en periode, så er der ikke tid til at slappe af og håndtere sine problemer. Den stress kan manifestere sig som en lavere smertetærskel, og så går folk til lægen eller en anden behandler og klager over smerter”, uddyber Claus Manniche og henviser til, at det er den travleste aldersgruppe, de 30-50-årige, der oftest klager over smerter i bevægeapparatet. Flest kvinder har ondt Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder, der rammes. ”Det burde ellers være mændene. Det er dem, der tager de fleste tunge løft og får de fleste diskusprolapser. Men det er også dem, der klager mindst over smerter og i det hele taget har et nemmere sygdomsforløb end kvinderne, når de får problemer med bevægeapparatet”. Igen ved Claus Manniche ikke hvorfor. Forsigtigt – og velvidende at han risikerer en skarp replik fra kvinderne selv – vover han det bud, at kvinder måske er mere stressede eller mere sensitive over for smerter end mænd. n


Helse juli/august 2008 I 23


Hun cykler smerterne væk Piskesmæld, diskusprolaps, ondt i ryggen, knæene og nakken. Fysisk aktivitet er Anette Esbensens bedste middel mod de mange smerter i hverdagen. af BIRGITTE SVENNEVIG journalist | foto claus boesen

24 I Helse juli/august 2008


hverdagssmerter

V

anvittigt smart ser det ikke ud, synes den 34-årige sekretær Anette Esbensen, når hun laver sine daglige øvelser på arbejdet. Men hendes ryg har brug for en lille daglig udstrækning efter et piskesmæld og efterfølgende diskusprolaps – ellers bliver den øm og træt, og det hele risikerer at ende med et gedigent hold i ryggen eller nakken. Og set i det lys er de daglige fem minutters udstrækning en lille pris at betale – også selvom det ikke ser smart ud. ”Jeg går ud på toilettet og laver øvelserne, så har jeg fred og skal ikke spekulere på, hvordan jeg ser ud”, siger Anette og griner af sin egen forfængelighed. Det er 13 år siden, hun fik piskesmæld efter en trafikulykke, og hun har efterhånden lært, hvad der virker, og hvad der ikke virker for hendes ryg. Selvom hun mere eller mindre konstant har ondt i lænd og ryg, sygemelder hun sig aldrig fra jobbet. Hun tror på, at den bedste medicin er at holde sig i gang og være så fysisk aktiv, som ryggen tillader det.

Cykle- og traveture hver dag Den holdning er hendes læger helt enige i, og sammen har de gennem årene fundet en balance, der kan holde Anette fri fra sygemeldinger. Balancen forskubber sig hele tiden – nogle gange gør det mere ondt ét sted end andre steder, og så må der justeres – men i det store og hele har hun styr på sine hverdagssmerter. De sidder primært i lænd og knæ – og nakken, hvis hun bliver overanstrengt. Lænden og nakken er sårbar efter piskesmældet, og senest er der kommet ”knas” med det ene knæ, som hun kalder det. Menisken har sagt fra – måske fordi Anette har været lidt for hård ved knæene i forbindelse med motion. Hvorom alting er, så gør de to steder i kroppen tit opmærksom på sig selv, og Anette har derfor udviklet en strategi til at holde ”knaset” og smerterne i ave. ”Af hensyn til ryggen cykler eller går jeg hver dag. Det skal ikke være ret meget; jeg tager cyklen ned til stationen eller går en lille tur om aftenen, når jeg alligevel er nede med skraldespanden”. Hvis Anette ikke får cyklet eller gået lidt hver u

gode råd mod smerter efter tunge løft

gode råd mod smerter ved kontorarbejde

Tunge løft på arbejdspladsen kan være nødvendige – men de skal ikke belaste dig mere end højst nødvendigt. 1. Planlæg dine løft, så du ved, hvor du skal hen. Området skal være frit for forhindringer, og hvis I er to, skal I begge vide på forhånd, hvad I skal gøre. 2. Løft rigtigt: Sæt dine fødder omkring byrden og kroppen over den. Kom så tæt ind til byrden som muligt. Brug dine benmuskler og stræk din ryg. Løft og bær byrden med strakte arme. 3. Skub og træk rigtigt. Brug din kropsvægt: Læn dig frem, når du trækker, og læn dig tilbage, når du skubber. Undgå at vride, dreje og bøje i ryggen. Sørg for, at gulvene er hårde, jævne og fri for affald.

Læs mere om, hvordan du kan beskytte din ryg i netop din branche. Læs mere på: www.arbejdsmiljoviden.dk

Stillesiddende skrivebordsarbejde kan give dig problemer i nakke, skuldre og håndled. 1. Flyt dig i løbet af dagen. Rejs dig og gå rundt, når du taler i telefon. Skift siddestilling. Læn dig tilbage, når du læser. 2. Gå væk fra computeren. Gå hen til kollegaen i stedet for at sende en mail, når du skal give en besked. Hent jævnligt vand. Stil papirkurven, så du bliver nødt til at rejse dig. Tag trappen. 3. Lav strækøvelser i løbet af dagen. Abonner på en tjeneste, hvor du modtager daglige emails med forslag til øvelser. Prøv fx MailMotion fra Dansk Firmaidrætsforbund. 4. Indret arbejdspladsen, så den passer lige præcis til dig. Du skal indstille bord- og stolehøjde, så underarmene kan hvile på bordet, når du sidder ned. Der skal være 50-70 cm afstand til skærmen, og der skal være plads til, at dine underarme kan hvile på bordet foran tastaturet. Du skal have plads under bordet til at dreje på stolen.

Helse juli/august 2008 I 25


Fjern spændinger og myoser med Novafon lydbølgeapparat. Ikke til at undvære når du gerne vil passe på sin krop.

N O VA F O N

Luksus til dig og din krop

u dag, kan hun næsten med det samme mærke det som spændinger og smerter i ryggen og op i nakken. Gummimåtte og Mensendieck På jobbet har hun hæve/sænkebord, så hun kan skifte mellem at stå og sidde, og så har hun en speciel gummimåtte at stå på, så hun ikke overbelaster sit skadede knæ. ”Det fungerer fint og gør, at jeg sagtens kan passe mit arbejde”, siger hun. En gang om ugen går hun til Mensendieck-gymnastik, hvor der er fokus på udstrækning af krop og muskler. Smertestillende medicin er ikke noget, der hører hjemme i Anettes hverdag. ”Jeg tager kun piller, hvis det bliver rigtigt slemt – og aldrig andet end håndkøbsmedicin”. n

gode råd mod smerter ved slidgigt

Novafon Populær. Med dybdegående lydbølgemassage.

Novafon DK 1 Forkromet, - med dybdegående lydbølgemassage, trykmassage samt praktisk forlængerhåndtag.

Pris 1.995,-

Pris 2.395,-

Kan også lejes

www.novafon.dk 70 22 14 04 For dig og dit velvære

1. Bliv stærk. Når dine muskler er stærke, støtter de op om de skadede led, og det betyder færre smerter. 2. Dyrk motion. Når du dyrker motion regelmæssigt, holder du slidgigten på afstand og sikrer dermed, at du kan bruge din krop aktivt så længe som muligt. 3. Pas på vægten. Hvis du vejer for meget, bør du tabe dig for at undgå eller forværre slidgigt. For hver en procent du taber dig, slipper du for 2,8 procent af smerterne. Gå gerne 45-60 minutter om dagen for at holde vægten nede. Jo mere du vejer, des mere skal dine ben bære, og det kan belaste dine led. 4. Tilpas omgivelserne til dine smerter. Der bliver hele tiden udviklet nye tekniske hjælpemidler, som kan aflaste dårlige led – både derhjemme og på arbejdet. Det er vigtigt, at du også får hjælp til indretning af din arbejdsplads, så dine syge led ikke bliver unødigt belastet.

Kilde: www.gigtforeningen.dk


kort og godt

Fri for Mobberi i børnehaveklassen Red Barnet tilbyder nu skolerne sin Fri for Mobberi-kuffert målrettet elever fra børnehaveklasse til 2. klasse. Red Barnet og Mary Fonden har sammen udviklet antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, som blandt andet består af kufferten med pædagogiske redskaber til hverdagsaktiviteter mod mobning. Tidligere har man mest fokuseret på mobning i folkeskolens ældste klasser. I dag hersker der stor enighed blandt både praktikere og teoretikere om, at man bør sætte ind langt tidligere - i indskolingen og daginstitutionerne - hvis man for alvor vil mobning til livs. Fri for Mobberi består af en kuffert til børnehaveklassen-2. klasse med en række

konkrete pædagogiske redskaber, som Programmet, som henvender sig til kan bruges i undervisningen, i samtalen både børn, lærere og forældre, er en del med børnene og i børnenes leg. Målet er af Undervisningsministeriets kampagne at skabe bedre skoleelevmiljøer og bør”Sammen mod Mobning”. nefællesskaber, hvor alle må være med. Programmet bygger på fire grundlæggende værdier: Tolerance, respekt, omsorg og mod. Hver skole, der tilmelder sig projektet, modtager en Fri for Mobberi-kuffert med redskaber til brug i kampen mod mobning. i børnehaveklassen startfindes I-kufferten bl.a. et massageprogram til børnene, samtaletavler og et venneprogram.

Fri for Mobberi

Forebyg mobning på jeres skole

Vil I gøre en særlig indsats mod mobning på jeres skole? Red Barnet og Mary Fonden har udviklet et antimobbeprogram, Fri for Mobberi, der skal forebygge mobning. Tidligere har man mest fokuseret på mobning i skolens største klasser. I dag hersker der stor enighed blandt både praktikere og teoretikere om, at man bør sætte ind langt tidligere - i indskolingen og daginstitutionerne - hvis man for alvor vil mobning til livs.

”Lyden af kork, der trækkes op af flasken, er en

pædagogiske red2. klasse med til børnehaveklassen Fri for Mobberi består af en kuffert lyd jeg elsker – -dejligt, at en jegrække harkonkrete et høreapparat, skaber til brug i undervisningen, i samtalen med børnene og i børnenes leg. Målet er at skabe inkluderende jeg virkelig er glad for.” børnefællesskaber og bedre skoleelevmiljøer.

Graham Walker, Storbritannien

Programmet bygger på fire grundlæggende værdier: Tolerance, respekt, omsorg og mod. Programmet er henvendt til børn, lærere og forældre.NÆSTEN N ST NÆ TEN EN USYNLIGT USYNL U NL LIG IGT T

høreapparatet så instruktøruddannelse lille, at det i 1-dags Red Barnet tilbyde ener projektet, kan deltage i Passion Hvis jeres skole er interesseret i atWidex kr. for 2500 erMobberi-kuffert det ultimative i diskretion, komfort og stil. Red Barnets lokaler samt en Fri for Findes i 12 stilfulde farver

Fri for Mobberi-kufferten

Hver skole, der tilmelder sig projektet, modtager en kuffert med redskaber til brug i hverdagsaktiviteter mod og et vennesamtaletavler til børnene, mobning. I kufferten findes bl.a. vejledningsmateriale, Kontakt os påmassageprogram telefon 4435 5600 og få tilsendt program.

informationsmateriale.

Læs mere på www.redbarnet.dk/mobning eller kontakt vores programmedarbejder Lars Stilling Netteberg: lsn@redbarnet.dk eller tlf.: 35 24 85 På28.www.widex.dk/passion kan du se produkt-

oplysninger, videoerkampagne og interviews. ‘Sammen mod mobning - for trivaf Undervisningsministeriets Fri for Mobberi-kufferten er en del sel, tolerance og tryghed’. Med venlig hilsen

Birgitte Hagemann Snabe – udsøgt kvalitet til din hørelse Direktør i Mary Fonden

Med venlig hilsen

Mimi Jakobsen Generalsekretær i Red Barnet


sammenbragt familie

Ferie med dine Det kan være et vanskeligt puslespil for sammenbragte familier at planlægge ferie. AF ANNE SAABYE JOURNALIST | illustration lars andersen

at få ferierne planlagt, når der er mange parter at tage hensyn til. - Man kan ikke bare lige gøre, som man selv ønsker. F.eks kan man slås om de samme uger eller længden af ferietiden. Mange bruger tid på at finde en model. Nogle finder en måde, de bruger hvert år, og andre begynder allerede ved efterårstid at forhandle sig frem til forskellige uger, siger Sia Holm.

M

ange forældre, som bringer deres børn ind i en ny familie, er ikke klar over, at det måske ikke bliver en ny kernefamilie, fortæller psykolog Sia Holm og psykoterapeut Susanne Bundgaard. Det kan være svært at skabe fælles holdninger og normer, når man kommer fra hver sin familie og har en forskellig opfattelse af, hvordan man er en familie. Når ferietiden nærmer sig, er der mange planer, der skal passe sammen – især hvis begge parter har børn med ind i det nye forhold og en eks-partner, som også vil have tid med børnene i ferien. En sammenbragt familie defineres ved, at mindst én af parterne har børn med fra et tidligere forhold. Psykolog Sia Holm og psykoterapeut Susanne Bundgaard er med i et parrådgivningsprojekt under Familiestyrelsen og har talt med 150 sammenbragte familier. De har erfaret, at det kan være svært for sammenbragte familier

28 I Helse juli/august 2008

Børn uden skyldsfølelse Når de voksne planlægger ferietiden, er det vigtigt, at børnene ikke føler sig klemt mellem deres biologiske forældre eller føler dårlig samvittighed over for den forælder, som de bruger mindst tid sammen med. Det er ifølge Sia Holm forældrenes opgave at skabe en fornuftig dialog. - Hvis Peter er mors lille mand derhjemme, og mor ringer hele tiden, når han er hos far, er det klart, at han bekymrer sig om, hvordan mor har det, når han ikke er der til at passe på hende. Så hvordan børnene reagerer, afhænger meget af, hvordan barnet er, og hvordan de voksne klarer det at dele et barn, når de ikke bor sammen, siger Sia Holm. Sia Holm og Susanne Bundgaard mener, at der er flere løsninger på, hvordan de biologiske forældre kan møde hinanden på halvvejen. - Den nemmeste måde at undgå konflikter på er at lave en fast ordning. På den måde ved alle, hvordan vilkårene er. Det handler jo mest af alt om, at man selv er interesseret i, at der ikke skal være konflikt, og at fokus bliver at finde en løsning, siger Sia Holm og foreslår, at den ene forælder melder ud og fastsætter en tidsfrist for tilbagemelding.


sammenbragt familie

og mine børn - Det nemmeste er, når man først har fundet en måde at gøre det på og så blive ved med at gøre det samme – at man enten har faste uger eller skiftes til at vælge først, siger hun. Børnene skal have medbestemmelse Susanne Bundgaard mener, at ferieplanlægningen ikke kun skal handle om de voksnes ønsker. Barnet kan især have godt af at holde ferie hos den forælder, de ser mindst i hverdagen eller bruge noget af ferien derhjemme end at være af sted med begge forældre på skift. - Det er i den sammenhæng vigtigt, at de voksne gør sig klart, hvad de involverer børnene i og dermed, hvor børnene har medbestemmelse, og hvad de voksne bestemmer, siger ­Susanne Bundgaard. Igennem sine samtaler med sammenbragte familier har hun lagt mærke til, at de fleste forældre deler ugerne imellem sig og skiftes til at have børnene i starten og slutningen af ferien. Men når man er en ny sammenbragt familie, tager det tid at finde den ordning, som passer alle bedst. - I starten er der mange udfordringer og valg, man skal tage stilling til, men allerede næste sommer har man jo en erfaring. Derefter plejer man at finde et leje og en måde, som både de voksne og børnene kan affinde sig med, siger hun. n

netværk for sammenbragte familier Sia Holm og Susanne Bundgaard er medstiftere af ”Netværket for sammenbragte familier”, hvor det er muligt at hente information, møde andre i samme situation samt søge hjælp. Se mere på www.sammenbragte-familier.dk og www.parraadgivning.dk

Helse juli/august 2008 I 29


sammenbragt familie

Anne Karina Busch og Henrik har begge to børn fra et tidligere ægteskab. Anne Karinas datter, Josephine, 14, bor stadig hjemme, mens de tre andre børn er flyttet hjemmefra. Alle fire børn har ofte været med dem på ferie, og det har været et puslespil at få alles ferieplaner til at passe sammen.

Drømmen om

kerne­familie nummer to AF ANNE SAABYE JOURNALIST | foto claus boesen

30 I Helse juli/august 2008

Efter mange år, ferier og oplevelser sammen gik det op for Anne Karina Busch, at en sammenbragt familie kan være svær at få bragt sammen.


sammenbragt familie

Utallige ferier med ny mand, to børn og to bonusbørn. Anne Karina Busch ved, hvad hun taler om, når hun hjælper sammenbragte familier i sit arbejde som familieterapeut. Nu har hun efterhånden selv mange års erfaring i at holde ferie i en sammenbragt familie, og fortæller her, hvordan hun har løst planlægningen og konflikterne med både børnene og de biologiske forældre, som har stået ude på sidelinjen. Dårlig samvittighed i ferien Anne Karina Busch var lige blevet skilt fra sin mand i 1998, da hun mødte Henrik, der havde to børn ligesom hende selv. Hun besluttede at flytte fra Bornholm til Sjælland for at bo sammen med sin nye kærlighed. Problemet var, at hendes søn ville blive på Bornholm, og Anne Karinas datter ville med hende. Henriks børn boede hos moren, og pludselig var den nye kerne­ familie, som hun havde drømt om, spredt for alle vinde. Især ferietiden blev svær at planlægge, når der var mange parter, som skulle have et ord indført. - Min datter fik meget dårlig samvittighed over ikke at orke at rejse til Bornholm for at se sin far. Min søn havde dårlig samvittighed over for mig. Der skal næsten ikke noget til, før børn får dårlig samvittighed over for deres forældre, siger Anne Karina Busch. Hun prøvede at berolige sin søn med, at det var i orden, hvis han ikke lige kunne komme på besøg på Sjælland. - Ferie i en sammenbragt familie skal være, når barnet er parat til det, siger hun og mener samtidig, at det er vigtigt, at barnet kender den nye forælder og føler sig tryg ved ham eller hende, inden man tager på ferie sammen. Bedre til at løse feriesituationen Anne Karina har selv haft dårlig samvittighed over ikke at se sin søn nok. Hun har derfor ofte forsøgt at få alle børn samlet i ferierne hos hende og Henrik. Familien har haft mange gode oplevelser sammen, men det har ikke været lige let at få alles planer til at passe sammen, når der er fire børn og fire forældre involveret. Før alt har kunnet komme på plads med børnene, har Anne Karina over årene skullet løse ferieplanlægningen med sin eksmand. - Man kan ikke rigtig undgå konflikter, men vi er

blevet bedre hen ad vejen. Én af parterne må bøje sig og få det passet ind og melde ud i god tid. Det handler om en konstruktiv dialog, siger Anne Karina, som efterhånden har lært, at man ikke skal forvente, at man altid kan få børnene i de uger, man gerne vil have dem. - Det kan skabe problemer, hvis man vil have børnene i samme uge. Det kan nogle gange være svært for mig at arrangere ferietiden med min eksmand, men heldigvis er han for det meste fleksibel, siger Anne Karina Busch. Tid til både børn og ægtemand Både Anne Karina og Henriks børn er blevet store nu og er mellem 14 og 19 år. Det er derfor blevet endnu sværere at samle dem i ferierne eller finde plads til alles behov, når de samles hos Henrik og Anne Karina. - Det er en balancegang og en kunst ikke at være egoistisk som voksen, siger Anne Karina, som har haft

”Vi havde begge en drøm om at starte en kerne­ familie nummer to. Det er rigtig misforstået at tro, at man kan det. Hvis du er heldig, bliver du venner med din mands børn.”

behov for også at holde ferie med Henrik eller sine egne børn alene en gang imellem. - Vi havde begge en drøm om at starte en kerne­ familie nummer to. Det er rigtig misforstået at tro, at man kan det. Hvis du er heldig, bliver du venner med din mands børn. Hans børn vil ikke finde sig i, at jeg opfører mig som om, de er mine, siger hun. Hvis Anne Karina skulle give et råd til andre sammenbragte familier, så er det at tage tingene, som de kommer, og lade være med at forvente, at alt går strygende. Efter mange ferier med alle fire børn har hun erkendt, at der skal være overskud til at planlægge det hele, og at det er vigtigt at være lydhør over for de andre parters ønsker. n

Helse juli/august 2008 I 31


vibekes klumme

Undgå drukneulykker undgå badeulykker blandt børn: Et 5-årigt barn druknede ved en badeulykke i slutningen af maj. Hvert år drukner 5-10 børn under 10 år, og halvdelen er under 4 år. En helt ubærlig tragedie, som typisk er forårsaget af et kort øjebliks uopmærksomhed fra de voksnes side.

Af Vibeke Manniche Børn og unge-læge, PH.D.

Manglende fodfæste To gange har vandet truet min egen søn, David. Første gang var han to år gammel. Vi gik hånd i hånd ved kanten af en sø, og vandet nåede den lille fyr til navlen. Pludselig snublede han og svævede hjælpeløst rundt i vandet. Sprællende panisk med alle lemmer, men uden at kunne få fodfæste. Jeg fik lynhurtigt hevet det skrigende barn op af vandet, stærkt chokeret over, hvor hjælpeløs han var, selv om han kun havde vand til navlen. En del år efter var en stærk understrøm tæt på stranden i Kreta ved at hive drengen med sig væk fra stranden midt i et glad boldspil. Min mand og jeg var hurtigt hos ham og fik ham hjulpet ind til stranden. Alle tre sank vi udmattede om på stranden, mens vi kiggede efter bolden, som var drevet langt ud på havet. Glem alt om vand til navlen Små børn og vand udgør altid en potentiel fare. Det lille barn kan drukne på selv 20-30 centimeter vand og et spædbarn på få centimeter vand. For eksempel i et badekar. Hvis det lille barn falder eller snubler i vandet, kan det ganske enkelt ikke finde ud af at rejse sig igen. At sikkerheden er i orden, hvis vandet ikke kommer over barnets navle, er en misforståelse, som såvel forældre som professionelle kan dumpe i. Den voksne tænker typisk, at så er der fred og ingen fare. Men barnet skal være mindst 4 år, før det selv formår at rejse sig.

32 I Helse juli/august 2008

* Lad aldrig et barn under 4 år opholde sig alene ved vandkanten. Der skal hele tiden være en voksen ved siden af. * Giv altid det lille barn svømmevinger eller vest på, når det opholder sig ved vandkanten, ved havnekajen eller en swimmingpool. * Husk, at et barn under 4 år ikke selv kan rejse sig, selv på lavt vand. * Svømmeundervisning til børn under 4 år mindsker ikke risikoen for drukning. Svømmeundervisning er dog nyttigt og kan forebygge drukning blandt ældre børn og voksne. * Bassiner i institutioner, herunder badekar, skal hele tiden være under opsyn og tømmes, når voksne forlader området. * Brug ikke badedyr og luftmadrasser ved havet.

når ulykken er ude: * Er barnet ved at drukne, skal det hurtigst muligt op af vandet. Sørg dog for, at du ikke selv kommer i fare, for så kan du ikke hjælpe. * Trækker barnet ikke vejret, kan du blive nødt til at give kunstigt åndedræt ude i vandet. Tilkald hjælp. * Forsæt genoplivningsforsøget på land, hvis barnet ikke trækker vejret. * Forsøg ikke at pumpe vandet ud, barnet hoster det selv op, når det begynder at trække vejret. * Trækker barnet vejret, men er bevidstløs, skal du lægge det i aflåst sideleje og lægge noget varmt hen over barnet. * Er barnet vågent, skal du tage det våde og kolde tøj af barnet og erstatte det med andet. L  * ær førstehjælp - det kan redde dit eget eller andre børns liv!


spørg vibeke manniche Skriv til Vibeke Manniche på vibeke@helse.dk hvis du har spørgsmål om børn i alderen fra 0 til 12 år.

Kære Vibeke Jeg indrømmer blankt min last – jeg er ryger – og gravid! Nu flipper du nok ud. Men det kan være svært at leve op til alle de mange sundhedsråd, som en gravid skal leve efter. Det er næsten umuligt at trække vejret. Kan jeg gøre noget særligt for at mindske mit ufødte barns risiko ved min rygning? God sommer Nette Kære Nette Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, du kan nøjes med at puste op i luften. Eller ud gennem ørerne. Men det er desværre ikke nok. Din rygning påvirker fosteret. Vi ved, at det øger risikoen for, at fosteret fødes med for lav fødselsvægt eller for tidligt. Samtidig er der nye undersøgelser, som viser, at barnets risiko for hjertefejl er øget, hvis mor ryger især omkring undfangelsen og de første tre måneder. Kort sagt – gør dig umage for at knække cigaretten. Søg hjælp hos din jordemoder, læge eller på et rygestopkursus. Du er godt på vej, da du jo allerede er bekymret. Det er gerne en god drivkraft. Især når det gælder vores børns ve og vel. Held og lykke Vibeke

Kære Vibeke Jeg har et nyfødt datter, og er lidt bekymret for phtalater i creme, shampoo osv. Har jeg grund til bekymring, og hvad kan du anbefale, jeg bruger? Hilsen Signe – nybagt mor Kære Signe Du har helt ret i, at cremer, shampoo og pudder indeholder phtalater, også kaldet blødgørere. Vi har ikke nok undersøgelser på området, men ved dog, at babyer som udsættes for mange af sådanne produkter også udskiller store mængder nedbrydningsprodukter fra netop disse blødgørere. Derfor vil jeg anbefale dig, at du bruger så få af disse produkter som muligt, hvis du vil være på den sikre side. Dernæst at du holder dig til produkter, som er Svanemærket og uden parfume. Bedste hilsner Vibeke Læs om test af forskellige produkter på www.miljoeogsundhed.dk

Få nyheder på mail og vind Helse i et år

1

gør dit liv

bladremærke

Nr.

gør dit liv

5 maj 08

1

bladremærke

Nr.

bedre

t 08 7 juli/augus

bedre gør dit liv

hjerte

du succes?

Få ideer til sund ferie

Havkajak eller højskole?

k Das serverer indis : Tv-vært Divya danskerne madkultur for

ien er ”Smagen af Ind tryk” et kaos af ind

O. Madsen Bryderen Mark åb: danske OL-h er et af de store

”Jeg har lært

aldrig at give

op”

Vind Helse-Bladet gratis i et år

bedre Nr.

6 juni 08

TEMA

Mænd midt i

Power eller pan livet ik?

Du kender Helse som et blad fyldt med artikler, brevkasser og gode råd om sund livsstil. Men kender du også Helse på nettet? På Helse.dk kan du læse daglige sundhedsnyheder, finde artikler fra tidligere blade, finde madopskrifter, deltage i quiz, stille spørgsmål til Coach MacDonald og vores stress-coaches, downloade rapporter og finde uddybende viden om de emner, der behandles i Helse-Bladet. Hver uge sender vi nyhedsmails ud med de seneste sundhedsnyheder fra Helse.dk. Hvis du tilmelder dig vores nyhedsmail inden 1. september, deltager du i lodtrækningen om ét års abonnement på Helse-Bladet. Vi udlodder fem årsabonnementer (normalpris 199,-). Skynd dig at tilmelde dig nyhedsmailen på www.helse.dk – måske bliver MA TE A du en af de heldige, der fremover M TE giver Unge piger Gratis motion get r drikker for me sunde sosu’e vil få Helse gratis ind ad et n Sund mad er ler Tal med dit bar hit på festiva brevsprækken i et om sex Rygestop så Kvinder får og helt år. får an e Hvord -karsygdomm

1

bladremærke

Nyd solen med omtanke Sunde boligo mråder Liv, lys og luft Nikolaj Hübb e, ny på Det Kongelige balletmester Teater:

”Jeg har lagt hele lykke i balletten min ”

Helse april 2007

Nyd sommerens rabarber og jordbær Se opskrifter side 50

Tilmeld dig nyhedsmail på Helse.dk

Helse juli/august 2008 I 33

Helse april 2007 Helse april 2007


Rygestop under sydens sol En uges rygestopkursus på Club La Santa på Lanzarote lokker vor rygende reporter til at tage den afgørende beslutning: Sol, fællesskab, motion til kroppen og viden til hjernen skal sætte en stopper for smøgerne. tekst og foto ulla lund journalist

34 I Helse juli/august 2008


T

ankerne har i måneder kørt omkring, at nu skal cigaretterne ud af mit liv. 35 år som ryger er alt rigeligt. Sådan er tankerne, da flyet slår hjulene ned på vulkanøen Lanzarote. De første døgn er ren ferie her på Club La Santa, som familien og jeg har besøgt før for at prøve løs af de 25 sportsgrene, motionere og få en ”forårsrengøring” af kroppen. Nu er jeg alene. Den første dag møder jeg medkursisterne og vejleder Michael Jørgensen. Han har erfaring som rygestop- og livsstilsvejleder fra kommuner og hospitaler, og lægger positivt ud. ”Med instruktion, viden og nikotinhjælpemidler har I statistisk den bedste chance. Og når vi tilsætter sol, varme og godt selskab, skal det nok gå fint”. De første par døgn – stadig med cigaretter – lærer vi om ernæring, blodsukkerbalance, hvordan afhængighed fungerer i hjernen m.m. Puls, blodtryk, kondi, kulilte og fleksibilitet bliver målt. Og på gå- og cykelture snakker vi om individuelle vaner og uvaner. Uro i krop og sjæl Søndag nat bliver sidste cigaret røget i ensom koncentration. Mærkeligt at sige farvel til sin ”krykke”, trøster, belønning, pause-indhold, koncentrationspind, overspringshandling. Kort sagt sin trofaste, men usunde, følgesvend gennem et halvt liv. Det er tid til en ny epoke. Fra mandag og frem skal bevægelse og frisk luft være vidundermedicin mod nikotintrangen. For uro og rastløshed plager os, men den positive tankegang

holdes, og Michael forstår, at teorien må ind i korte seancer. ”Vi skal altså bare være i gang … ” understreger Anne, og vi andre tilslutter os ivrigt. Alle læner sig op ad en af Michaels hovedpointer, som er, at suget efter nikotin kan forveksles med sult – og begge sug forstærkes af et for ujævnt blodsukker: ”Spis lidt, men ofte. Følg de gode kostråd og husk, at kalorieantallet ikke er alt afgørende. Fibre og gode olier giver positive processer i kroppen. Det betyder, at det alligevel ikke bliver fedende”, understreger Michael, mens de lydige elever guffer af mandler og frugt, som vi har lært altid at være bevæbnet med. Test og teori Efter et par døgn bliver alle tests gentaget. Desuden snakker vi om vores individuelle rygerprofil – og de forskellige værktøjer til at stå imod med. ”Ulla og Anne er ifølge testen dybt nikotinafhængige, og bør bruge nikotinplaster; mens Annette kan nøjes med at trække vejret dybt, når hun farer op”, Testen viser, at mit høje kulilteindhold i udåndingen allerede er ”røget” fra 3,1 til normale 0,4. Også hvilepuls og blodtryk er faldet. Og konditionen, der faktisk er i top for en 51-årig, er alligevel blevet endnu bedre. Lige nu føles kræfterne uendelige. Jeg kan dufte og smage så meget mere af livet, at jeg har mod til at se rygestoppet i øjnene hjemme - garneret med lækre danske sommerdufte.

fakta om rygestopkurset på lanzerote Rygestopkurset på Club La Santa holdes et par gange årligt og koster 1100 kroner. Dertil kommer rejse og ophold, hvor prisen afhænger af tidspunkt og lejlighedens størrelse. Se www.clublasanta.dk og www.sundhedoglivsstil.dk Michael Jørgensens hjemmeside.

Helse juli/august 2008 I 35


bladremærke

dagbog fra ikke-rygerkursus af XXXX XXXXX journalIst I foto XXXXX XXXXX

Fredag: Dejligt at blive installeret på et solvarmt Club la santa og møde de andre til rygestop-kurset. lørdag: Michael jørgensen, rygestopvejleder, fortæller om skadevirkninger ved rygning. Masser af hårde facts til eftertanke. Vi løber tur med herlige havsprøjt på benene. om aftenen snupper vi et par drinks i den udendørs bar, hvor man må ryge. Vi udveksler gode råd fx at lave en ”anti-duftflaske” med skodder i vand til ulækre snif i svage øjeblikke. søndag: I træningscentret står den på pulstræning, maveøvelser og bagefter nogle baners svømning i den olympiske pool. jeg bruger tid på opbyggelig læsning i ”allen Carr: endelig ikke-ryger – for kvinder”. Hans tanke er at vende et rygestop til noget positivt – man giver ikke afkald men får frihed, godt helbred, selvtillid og energi. altså skal et rygestop ikke mentalt hvile på viljestyrke. jeg takker taknemligt et par stjerner på himlen for at være sluppet for at betale en stor helbredsmæssig pris for de mange rygerår – og skodder den sidste cigaret.

tirsdag: Vejrtrækningen går frit, selv på cykel opad. på en smuk strand snupper vi en ”rygepause” på vores plastikcigaretter med nikotin i. selv en sandstorm kan ikke slå os ud på hjemvejen. Hjernen motioneres med viden om, hvad der sker, når afhængighed brydes.

Mandag: straks om morgenen kræver nikotin-uhyret sin dosis. jeg føler tomhed, et næsten uovervindeligt sug i maven. Husker at det ”blot” er en kemisk afhængighed. tager jeg en cigaret nu, vil det kun være en midlertidig og indbildt tilfredsstillelse, der vil kalde på den næste og næste smøg. for mig handler det om små ændringer: en opstramning på kosten, skære ned på vinen og få fokus på de små glæder: nyde ” life on the rocks”... om aftenen går vi i biografen for at være i ikke-ryger-sikkerhed.

uge 15

onsdag: Vi varmer op med havkajak i herligt solskin. kulilte-testen er nu fin, men først om et par måneder vil al kulilte være ude af kroppens celler. livsgnisten ulmer igen efter et par døgn med nødvendig total fokus på rygestoppet. torsdag: fridagen fra kurset bruges på udflugt til øerne fuerteventura og los lobos. rygning er forbudt ombord. rart ikke at tænke på, hvornår vi er i land – bare være i nuet. om aftenen har vi fælles fest-middag og taler om faldgruberne som stress, ventetid, konflikter og store våde fester. Vi nyder maden og vinen og siger godnat i opløftet tilstand. Fredag: finder rejsejakken frem. Den stinker af røg. opdager til min skræk, at der ligger en hel pakke cigaretter i lommen. slår hjernen fra og sekundet efter er de revet over. Har det helt godt med at se ”staklerne” styrte over i rygeburene i lufthaven, mens jeg med frisk ånde er klar til at gå videre – også i overført betydning.

36 I Helse juli/august 2008


Skoen, du kan mærke helt op i mundvigene Den helt specielle sål, som findes i MBT sko, får dig simpelthen til at gå bedre. For hvert skridt, du tager, bliver musklerne i din mave, ben, bagdel og ryg strammet mere og mere op, og din krop husker, hvordan den egentlig er skabt til at blive brugt.. Du får mere energi, en smuk gang – og kommer helt naturligt til at smile, fordi det bare føles godt. MBT skoens hæl er skabt sådan, at du nærmest ”ruller” dig ud i verden. Det er en helt anden følelse end almindelige, flade sko. Din krop arbejder med denne bevægelse, det retter dig op og giver dig en helt fantastisk følelse af at “gå i medvind”. Hele denne proces aktiverer muskler, der normalt bliver forsømt. Det bringer dig i fysisk balance og gør underværker for dit humør. Prøv selv! Giv slip på dine almindelige sko et par minutter, og prøv den begejstring, din krop mærker i et par MBT sko hos din lokale forhandler eller MBT Shop. Både prøven og det smil, du får med dig resten af dagen, er gratis.

efter s ilet m

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring påHelse tlf. 86 25 27 99. juli/august 2008 I 37


rygestop

g e e r er r y s e l nye e k F re antallet af rYgere, soM Dropper toBakken, stIger, og uDBuDDet af HjælpetIlBuD Bugner. ÅrlIge unDersØgelser fra kræftens BekæMpelse VIser, at pÅ sYV År er antallet af rYgere, soM BlIVer eks´er steget fra 26 tIl oVer 30 proCent – og flere unge Vælger at laDe Være MeD at starte.

38 I Helse juli/august 2008


rygestop

af ULLA LUND JOURNALIST | foto scanstockphoto

D

er var engang, hvor det var sjovt at ryge. I dag er det hostende kedeligt. Som ryger forvises man fra det gode selskab og må bogstaveligt ud i kulden – ofte alene. Vi ved det jo godt, alle os rygere, hvor livsfarlig tobak er. Og vi er også smerteligt klar over, hvor svært det er at slippe uvanen. Det bugner med tilbud til rygere med ønske om at droppe tobakken: Apoteker, kommuner, arbejdspladser, telefoniske stoplinjer og terapeuter. Suppleret med alskens hjælpemidler fra apoteket samt selvhjælpsbøger. ”Statistikken er klar: Jo mere støtte og hjælpemidler, jo større er chancen for at holde et rygestop. Bedst er de officielle anerkendte rygestopkurser. Alternativ behandling fraråder vi ikke, men effekten er ikke videnskabeligt bevist. Men troen på, at det virker, kan i sig selv måske hjælpe”, siger Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

succesfuldt rygestop

Flest midaldrende rygere Han hæfter sig ved, at flere og flere helt unge lader være at begynde at ryge. Tal fra Sundhedsstyrelsen fra 1999 og frem viser, at blandt 15-årige er antallet af rygere faldet fra 14 procent til nu 9 procent. Der er flest rygere blandt midaldrende. ”En typisk deltager på rygestopkurser er en kvinde på 48 med en halvlang uddannelse”. Niels Them Kjær vurderer, at en god ubrugt rådgivningsmulighed er praktiserende læger: ”Vores undersøgelser viser, at kun ganske få rygere har fået grundig rådgivning og hjælp af deres læge, og læger har stor troværdighed hos deres patienter”. Men et er statistik, noget andet er, hvad den enkelte oplever, virker netop for dem. Nogle får kraft ved tanken om at kunne bringe sig selv igennem alene med egen viljestyrke. Mens andre synes, at nikotinhjælpere og kurser letter vejen.

nabonervetråde. Her dannes forbindelser, alt efter de stimulanser vi sender ind – i dette tilfælde nikotin. Når de kappes, gør det ondt i krop og sjæl. Der kommer en mangeltilstand, som vi både genetisk og mentalt er forskelligt individuelt udstyret til at håndtere. I løbet af et par måneder reparerer hjernen dog sig selv og kan sende de forskellige ”lykkestoffer” frem som normalt. Afhængigheds-forbindelserne ligger dog latente i årevis, klar til at blive gendannet. Derfor er det farligt for tidligere storrygere at tage en enkelt cigaret. ”Men vi kan ”snyde” og hjælpe hjernen. Dannelsen af velbehags-stoffer kan vi selv sætte skub i. Al slags motion hjælper på humøret – og til at holde vægten. Ligesom vi kan sørge for at spise mad, der styrker humøret”, siger rygestopvejleder Michael Jørgensen. De vigtige humørstoffer er: Serotonin, endorfin, dopamin, noradrenalin og tryptofan. ”Sørg for at få godt med protein, B6 og B3 vitaminer foruden folinsyre og magnesium. Selv med sund kost kan det være svært at danne nok, derfor anbefaler jeg nye eksrygere at tage et godt kosttilskud med tilstrækkelige vitaminer og mineraler”, understreger han. n

Hjælp hjernen med humør Uanset metoden er hjernens måde at fungere på både en med- og modspiller. Vi har et netværk af celler med nervetråde, der knytter forbindelser til modtagere i

Chancen for et holdbart rygestop er størst med støtte og hjælpemidler, frem for ensom, hård kamp. Sådan ser succes-tallene ud efter et år: På egen hånd 2-3% Kort rådgivning 5% Kort rådgivning + nikotinprodukt 10% Telefonrådgivning + nikotinprodukt 25% Prof. rygeafvænning + nikotinprodukt 30-40%

læs mere om rygestop her: www.cancer.dk www.rygning.com www.xhale.dk www.stoplinjen.dk

Helse juli/august 2008 I 39


bladremærke

Styrketræning og konditionstræning skal supplere hinanden, når det gælder om at holde vægten efter et rygestop, fortæller personlig træner Charlotte Ferløv.

Boldene bagved bruges flittigt til at opdage mavemuskler, vi ikke anede eksisterede. Her er vi ved at teste, hvor fleksible vi er i kroppen - mens Michael sikrer, at vi ikke snyder og bøjer knæene.

Kiloprisen for rygestop tekst og foto ULLA LUND journalist

I

gennemsnit tager eksrygere to kilo på. Årsagen er, at stofskiftet har været holdt kunstigt oppe af nikotin, og at eksrygere ofte dulmer rygetrangen ved at spise mere. Men der er gode råd at hente mod vægtforøgelse. Charlotte Ferløv, 47 år, har arbejdet og undervist i årevis som personlig træner og instruktør, og er desuden uddannet indenfor ernæring. Hendes råd er: ”Gør din træning lidt længere i tid og mere intens. Den skal også være varieret, så kroppen ikke blot tilpasser sig. Lav et miks af både konditions- og styrketræning. Konditionstræning forbrænder mange kalorier, men styrketræning giver en større efter-forbrænding. Desuden forvandler styrketræning fedt til muskler som giver generelt større forbrænding, siger Charlotte Ferløv. Men motion alene gør det ikke, kosten må justeres. ”Masser af fibre sætter gang i energiomsætningen i kroppen. Pas på sukker og stivelse og spis bunker af groft grønt. Protein mætter flest timer og findes i kød såvel som i havregryn, mandler m.m.. Tommelfingerreglen er: ”Spis farverigt” . Brød er altså groft brød - og det samme gælder for pasta og ris”, pointerer Charlotte Ferløv. Charlotte foreslår, at man, hvis man træner i et træningscenter, veksler mellem cross-trainer, romaskine og løbebånd. Diverse maskiner skal bruges flittigt ind i

40 I Helse juli/august 2008

mellem, det samme skal vægte og træning på stor bold for ryg og mave. Programmet på en time skal foregå uden pauser og med pulsen oppe. n

fakta om rygere * 28 procent af den danske befolkning ryger i dag – mod 50 procent i 1980. * Der er flest rygere blandt midaldrende. * Jo mindre uddannelse, jo flere rygere.

gevinster ved rygestop * Åndedrættet og lungerne bliver hurtigt bedre – og konditionen stiger.

* Blodtryk og puls falder mod det normale. * Hurtigt vender smags- og lugtesans tilbage. * Du bliver mere frisk, og huden bliver sundere. * Dit immunforsvar forbedres generelt, og sår heler hurtigere. * Efter fem år er risikoen for blodpropper halveret, og efter ti år det samme for kræft.


fra min konsultation

Nybagt mormor kvitter smøgerne

H Af Lise-Lotte Hergel Læge

Af Lise-Lotte Hergel Læge

un er knap 60 år, og hun er udmærket klar over, hvad det gør ved hende og hendes krop at ryge. Hun og jeg har talt om rygestop igen og igen over rigtig mange år. På et tidspunkt syntes jeg faktisk, at det var urimeligt, at jeg bragte det på bane, hver gang hun var til kontrol med sit blodtryk. Selv om jeg godt ved, at jo flere gange man taler om at holde op med at ryge, jo større er chancen for, at det lykkes på et eller andet tidspunkt. Hver gang, vi har talt om det, har hun set skyldbetynget ud og slået blikket ned og svaret: ”Jeg ved godt, at jeg burde...” Hun er holdt op adskillige gange. Hun har været på rygestopkursus, har prøvet akupunktur, og hun har fået piller, der skulle støtte hende i forsøget. Det har virket i en periode, men hver gang har der været et eller andet, der har været

”Hun er pludselig blevet bange for at rygningen vil koste hende leveår, for hun VIL bare følge pigens opvækst.” svært eller stressende, og som har udløst, at trangen til at berolige sig med tobakken er blevet for stærk, og så har hun været hooked igen. I løbet af få dage har hun været oppe på det samme niveau, som før hun holdt op. Røgfrit barnebarn Indtil nu har trangen været så voldsom, at den har overdøvet al den fornuftige viden, hun har om tobaksafhængigheden. Men nu ser det ud

til, at det endelig lykkes hende at lægge cigaretterne på hylden for alvor. Og det var ikke min fortjeneste, at det endelig skete. Det var ikke lange motiverende samtaler, rygestopkurser eller små nåle placeret de rigtige steder. Det var hendes første barnebarn! Hun er dybt forelsket i den lille pige, som hun synes er den skønneste og smukkeste og mest fantastiske baby i hele verden. Som mormor får hun nærmest abstinenser, hvis der går ret mange dage, uden at hun lige får lov til at snuse til hende. Men der må ikke ryges i hendes datters hus, og hendes datter har proklameret, at hvis der fortsat bliver røget i mormors hjem, så bliver der ikke noget af at passe den lille guldklump. Røgen hænger i huset, i gardiner og sofaer, og det vil datteren og svigersønnen ikke udsætte prinsessen for. Vil se barnebarnet vokse op De er ikke hysteriske, for den lille pige har allerede haft tendens til astmatisk bronkitis, og hun bør helt sikkert undgå at blive udsat for røg. Og det har på mange måder givet mormor grunden til at stoppe. Hun glæder sig til, at den lille pige bliver stor nok til, at hun kan blive passet og forkælet hjemme hos mormor. Og hun er pludselig blevet bange for, at rygningen vil koste hende leveår. Hun VIL bare følge pigen, mens hun vokser op, og hun VIL bare have lov til at være der og opleve alt det skønne, man oplever, når man får lov til at være tæt på et lille væsen, man elsker, som var det ens eget.

Helse juli/august 2008 I 41


sund festival

Mette Lauge-Simonsen (tv.) og Sandra Wernblad (th.) vil gerne have et bredt udvalg af sunde madvarer, når de er på festival.

Festival uden junkfood Sund mad er blevet et hit på festivaler. Sushi og smoothies er nogle af de nyeste fænomener. AF ANNE SAABYE JOURNALIST FOTO CLAUS BOESEN

42 I Helse juli/august 2008

N

år man er på festival, kan man nemt komme til at leve af burgere og hotdogs i en hel uge. Og så er det dejligt at skylle det hele ned med kolde øl. Men når man har levet af junkfood og alkohol i et par dage, kan kroppen have brug for mere solid næring. Det har stadigt flere unge festivalgæster fundet ud af. De vil leve sundt, når de er på festival. Helse har talt med arrangørerne bag syv af sommerens musikfestivaler, og de oplever alle en klar tendens: Festivalgæsterne efterspørger i stigende grad sunde alternativer til junkfooden. Og festivalerne har alle sørget for, at blandt andet frisk frugt, kolde smoothies, sushi og pitabrød er lige rundt om hjørnet, hvis man mangler et sundt alternativ. Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg synes, det er interessant, at der er gået mode i at købe bedre og sundere madvarer, og de lytter til gæsternes ønsker. - Der er sket en forandring de sidste fem år. Der er blevet mere efterspørgsel på de sunde ting, og de unge vil have valgmuligheder. Det følger vi op på. Folk er blevet mere selektive i deres valg, og hvis de skal være her i fem dage, skal de have noget ordentligt, siger formand for festivalen Kirsten Hansen. Hellere pitabrød end grillmad På Danmarks Smukkeste Festival øges udvalget af madvarer for hvert år, da festivalgæsterne i højere grad vil have frugt og grøntsager og varierede og solide måltider. - Folk efterspørger specifikke ting, og det er en dejlig udfordring for os på festivalen. Vi går op i at give gæsterne dét, de efterspørger, og de vil have frugt. Det startede med, at et par få æbler i en slikbod blev solgt lynende hurtigt, siger formand Kirsten Hansen. Festivalen fik indført en frugtbod efter den episode, og nu kan man også få blandt andet pitabrød, sushi og økologisk saft. Kirsten Hansen fortæller, at salget af grillpølser er faldet de senere år, mens salget af pitabrød med salat og kylling er steget. u


bladremærke

Roskilde Festival har et stort udvalg af frugt- og grønt på festivalpladsen, hvoraf en stor del af produkterne er økologiske. Det er ligeså populært blandt gæsterne at købe frugt som junkfood.

foto Martin pagh ludvigesen

arkivfoto jelling festival

I Jelling har man sat en sundhedsvogn op på festivalen, som blandt andet serverer smoothies. Her får de frivillige begejstrede tilbagemeldinger fra unge, som har fået øjnene op for de sunde drinks.

Helse juli/august 2008 I 43


bladremærke

Frugt skal ikke bare smage godt men også se indbydende ud. Her arbejder frivillige på Vig Festival med at sælge frugt til festivalgæsterne.e.

foto jørgen nyholm

u - Festivaler er ikke den uge, hvor folk går mest op i sundhed, men man kan godt spise junkfood af god kvalitet og med ordentlige råvarer. Det er vores erfaring, at det især er unge piger, der går op i, hvad de spiser, siger Anne Skjerning. Én af de hyppige festivalgæster på både Roskilde og Skanderborg Festival er Line Buchholt på 29 år. Hun går både op i sund og økologisk mad og er glad for, at hun har så mange valgmuligheder. - Jeg går efter, om det ser friskt og sundt ud. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg vil ikke have pap-mad, siger Line, og fortæller at hendes oplevelse på en festival bliver bedre, når hun ved, at maden er varieret og god for hende.

Få vil have junk i en uge De fleste festivaler, som Helse har talt med, lægger vægt på, at gæsterne bruger meget energi, når de er til koncerter og derfor skal have mad, som er nærende og vitaminrigt. På Roskilde Festival har man gjort ekstra meget ud af de sunde madvarer. Her kan man finde smoothiebarer og frugt- og grøntsagsboder, hvor mange af varerne er økologiske. - Vi synes, det er vigtigt, at folk har valgmuligheder. Vi har en fornemmelse af, at ingen spiser junk i en uge. Vi sælger meget frugt, som man kan tage i hånden og gå rundt med. Mange synes, det er rart, at der er et bredt udbud, og vores frugtbod har lige så høj omsætning som en bod med junkfood, siger koordinatoren for madhandel på Roskilde Festival, Anne Skjerning. Vil ikke have pap-mad På Roskilde Festival er junkfood ikke nødvendigvis lig med usund mad. Her kan man finde en burgerbod, som laver maden med friske råvarer, som salat, tomat og agurker.

44 I Helse juli/august 2008

Sushi som sund fastfood Også to andre festivalgæster er glade for udvalget. Både Mette Lauge-Simonsen, 23, som kommer på Roskilde Festival, og Sandra Wernblad, 25, som kommer på Nibe Festival, tænker over, hvad de spiser. - Jeg er meget bevidst om, hvad jeg putter i munden. Jeg kan rigtig godt lide fisk, og sushi er den sundeste form for fastfood. Man behøver ikke spise burgere, efter man har været til koncert, siger Sandra Wernblad, og det er Mette Lauge-Simonsen enig i: - Jeg er ikke interesseret i at tage ti kilo på. Jeg har faktisk mest lyst til en smoothie, efter jeg har været til koncert, så jeg ikke føler mig tung, siger hun og tilføjer, at hvis en festival ikke giver hende mulighed for at spise sundt, er hun ikke sikker på, at hun ville komme der. Sund festivalmad = ny trend Også på Nibe Festival har man lagt mærke til, at der er sket en ændring i, hvad folk efterspørger, og at unge er begyndt at gå mere op i at spise bedre. - Det er en trend i samfundet. Vi har stadig et stort salg af junkfood, men folk kan jo ikke spise burgere hele tiden. Frugtboden har oplevet et stigende salg, og vi har et storsalg af kildevand. Det er en afspejling af samfundet de sidste fire til fem år, siger Anders Kristensen, koordinator for boder og spiritus på Nibe Festival. Christoffer Weber, som er chef for Langelandsfestivalen synes, det er positivt, at de unge går efter noget andet end junkfood. - Unge vil gerne have mexicansk mad og sushi. På madsiden har vi et varieret udbud, så det hele ikke er kebab. Det er en del af et kvalitetsløft, siger han. n


bladremærke

Guide til et sundt liv på festival

Langeland festival : arkivfoto

Roskilde Festival Har indført økologiske barer som blandt andet serverer økologisk rom og cola. Kig også efter boden Antons, som sælger økologisk saft og juice, og som er ny på festivalen. Roskilde har også en mælkebar. De sunde og økologiske boder er spredt over hele festivalen, men man finder dem især omkring Odeon-scenen. Mange af produkterne er fair trade-varer, så festivalgæsterne ved, at dem, der har produceret fødevarerne, ikke er blevet underbetalt. Danmarks Smukkeste Festival, Skanderborg Har oplevet en stor efterspørgsel på fisk de senere år. Derfor tilbyder de nu gæsterne sushi. I udbuddet af mad finder man også sunde sandwich, friskt brød samt italiensk mad og tapas. Fordelt over festivalpladsen er der boder med frisk frugt og nødder og seks boder med friskpresset appelsinjuice uden tilsat sukker. Al kaffe er økologisk, og man kan købe økologiske drikke med hyldeblomst og solbær. Langelandsfestival På Langeland er man også med på trenden og er begyndt at servere sushi. Man kan også finde en frugtbod og en smoothiebar. Hvis man er på familie­ tur har festivalen sørget for, at børnene ikke behøver at leve af pølser og pomfritter. I ”Børnecaféen” indeholder menuerne gulerodstave og majskolber. Man kan også besøge ”Kartoffelfabrikken”, der serverer bagte kartofler med sundt fyld.

Jelling festival Festivalen er slut for i år, men her har man kunnet få frugt, friskpresset juice og blandt andet sandwich med salat og kylling. Jelling har også en morgenmadsrestaurant med müesli, mælk og æg. På festivalpladsen er der vandhaner, hvor man kan få gratis postevand. Kildevandsflasker sælges billigt. Som noget nyt har der været morgengymnastik på campingpladsen og en sundhedsvogn stillet op som fast element. De unge har kunnet konsultere vognen om alt fra solcreme og kondomer til hovedpinepiller og regnfrakker. Vig festival På Vig Festival kan man finde et stort udvalg af sandwich med sundt fyld, pitabrød, mexicansk mad og wok med masser af grøntsager. Derudover kan man købe sund morgenmad og finde en bod med frisk frugt. Hvis man vil vide mere om udvalget, kan man finde det på Vig Festivals hjemmeside under ”Spis godt”. Nibe festival Har en smoothiebar og friskpresset juice og boder med sandwich og grovbrød. Som noget nyt sælges der fedtfattige pomfritter. Hotdogs kan også fås med fiberholdigt brød. Samsø festival På Samsø sørger man for, at de frivillige får friske grøntsager og sunde morgenmåltider. På selve festivalpladsen er der ikke så meget mulighed for at finde sund mad, men der findes en bod med grøntsager, og så kan man selv lave mad på campingpladsen.

Helse juli/august 2008 I 45


coach macdonald´s hjørne

Øjnene kan ikke få nok

ach MacDo na Co l

Kun de færreste ved, hvor stor en passende portion er. Stil aldrig gryden på bordet, men anret i stedet maden på små frokosttallerkener, lyder et af rådene til, hvordan du undgår at spise større portioner, end din krop har brug for. jørne H s d’ Jeg glemmer aldrig den aften, hvor jeg sad på en japansk restaurant i Arizona efter en hård dag på cyklen. Der var en måned til, jeg skulle deltage i Race Across America (RAAM) – 5000 km tværs over det amerikanske kontinent. På cykel. Det længste løb i verden, der er drevet med rugbrødsmotor alene. Jeg havde lige afsluttet dagens 7 timers bjerg-træning, så jeg var træt. Og sulten! Der skal en del brændstof til efter så mange timers træning. Men det vidste tjeneren på restauranten selvfølgelig ikke, så hun tog imod min bestilling med vantro undren: To forretter og tre hovedretter. Til én person. Den venlige dame prøvede ihærdigt at få mig til at forstå, at det ville være alt for meget mad. Men jeg vidste bedre. Man bliver sulten af at cykle. I tiden op til løbet blev jeg også selv forundret over de store mængder mad, jeg satte til livs. Men efterhånden syntes jeg, at gigant-portionerne var almindelige. En portion mad, tak! Kun de færreste af os ved, hvor stor en passende portion mad egentlig er. I en undersøgelse fra American Institute for Cancer Research, kunne kun 1 procent af de adspurgte svare rigtigt på, hvor stor en standard portion er, ud fra definitionerne i Madpyramiden for 8 forskellige fødevarer. 63 procent svarede forkert for 5 eller flere fødevarer, og 31 procent havde kun 1 fødevare rigtig.

46 I Helse juli/august 2008

Hvordan bedømmer vi så, hvor meget vi skal spise? Det lader til, at vi spiser med øjnene. I et smart udtænkt forsøg, blev 54 forsøgspersoner inviteret på suppe. Formålet var at se, om man spiser mere, hvis man får en større portion, uden at man ved det. Bundløse suppeskåle Testpersonerne blev placeret ved et bord med en suppeskål ved hver plads. Hvad de ikke vidste var, at nogle af suppeskålene var “bundløse”. Dvs. at der var bittesmå huller i skålen, der var forbundet med en stor suppegryde under bordet, der sørgede for langsomt at fylde mere suppe i skålene i takt med, at forsøgspersonerne spiste - og dét i et tempo, så ingen opdagede det.

hvor stor er en portion? * Et sæt spillekort eller håndfladen af en kvindehånd = en portion kød, fjerkræ, eller fisk. * En tennisbold = en portion frugt. * Din tommelfinger eller en dominobrik = en portion ost. * En terning = portion smør. * En computermus eller en el-pære = en portion pasta, ris eller kartofler. * Et stykke sæbe = en portion grøntsager eller salat. * En golfbold = en portion nødder eller tørret frugt.


Resultatet var klart: De, der fik bundløse skåle, spiste i gennemsnit 73 procent mere. Uden at føle sig mere mætte. Forskerne konkluderede, at vi i høj grad bruger øjnene til at vurdere, hvor meget vi har spist. Bliver en større portion serveret på en større tallerken, så den visuelt fylder lige så meget som en mindre portion på en mindre tallerken, så spiser vi den større portion uden at opdage forskellen. Så derfor er det en god idé at lære, hvor stor en passende portion egentlig er. Stol ikke blindt på dine øjne. For de kan spise mere, end du kan.

sådan får du portionerne til at skrumpe: * Tilpas portionsstørrelserne for dine favoritretter (brug nogle af modellerne side 46).

* Lad være med at servere maden i gryderne. Anret portionerne i de rette størrelser i køkkenet, og lad være med at tage to gange. * Spis ikke maden direkte fra posen eller kartonen, for så mister man overblikket. Server i stedet på en tallerken. * Vælg frokosttallerkener i stedet for de store middags­ tallerkener. Jo større tallerken, jo større portion vil man typisk øse op.

spørg coach macdonald online Coach MacDonald besvarer spørgsmål fra Helses brugere på vores hjemmeside www.Helse.dk. Der kan du blandt andet finde spørgsmål om motion som led i behandling af stress og depression, kostråd til børn, motion og hypermobilitet samt om motivation til at komme i gang.

spørg coach macdonald

Kære Chris MacDonald Jeg vil spørge dig om, hvilket præparat fiskeolie jeg skal vælge som dagligt tilskud? Hidtil har jeg købt Pikasol. Min mand mener, at et billigere præparat er lige så virkningsfuldt - er det korrekt? Kender du til videnskabelige undersøgelser på dette område? Jeg er en sund, aktiv, normalvægtig kvinde på 53 år og tager dagligt 1 multivitamin/ mineraltablet + 3 kapsler Pikasol. Er det OK? Jeg sørger i øvrigt for at spise økologisk med frugt og grønt samt moderat mængde af kød med lav fedtprocent. Mange hilsner Lene

Kære Lene Kosttilskud kan være en jungle at finde rundt i, og forskningen er begrænset. Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse i 2002 af de forskellige fiskeolier, der findes på det danske marked. Undersøgelsen omfatter 19 produkter og er publiceret i bladet Tænk. Om listen er blevet opdateret siden da, ved jeg ikke, men de væsentligste informationer om de forskellige produkter, er højst sandsynligt stadig gældende. Listen informerer om, hvor meget fiskeolie produkterne indeholder, den anbefalede daglige dosis, pris, indhold af miljøgifte og en samlet vurdering af produkterne. At indtage den anbefalede mængde af vitaminer, mineraler og fiskeolier skader ikke og kan være et fint supplement til kosten. Men jeg vil lade det være op til dig og din mand at vurdere, om det er nødvendigt at spise fiskeolie. Jeg er selv tilhænger af en naturlig, varieret kost, som inkluderer 3-400 gram fisk om ugen, gode vegetabilske olier, frø og nødder, som alle giver kroppen det tilskud af essentielle fedtsyrer, den har behov for, foruden livsvigtige vitaminer og mineraler. Chris

Helse juli/august 2008 I 47


ny viden om kost

Skriv til Institut for Human Ernæring og få svar på spørgsmål om kost på helse@life.ku.dk ernæringskonsulent martin kreutzer, professor, dr.med. arne astrup, ernæringskonsulent ulla pedersen

Udvalgte spørgsmål besvares i Helse. Det er desværre ikke muligt at besvare alle spørgsmål.

Den udskældte Mælk er på det seneste blevet beskyldt for at være direkte usundt. Forskningen viser det modsatte – en halv liter om dagen er faktisk godt for både børn og voksne.

Af Martin Kreutzer, Kim Fleischer Michaelsen, Ulla S. Pedersen, Arne V. Astrup Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet | foto: scanstockphoto

På det seneste har der raset en mælkedebat i de danske medier, med sundhedsmyndighederne på den ene fløj og meningsdannende kostguruer på den anden. Debatten har handlet om, hvorvidt mælk og mejeriprodukter er sunde fødevarer eller det rene gift for alle andre end de mindste spædbørn. Som universitetsinstitut har vi beskæftiget os ganske meget med mejeriprodukter i alskens varianter og står ganske uforstående overfor den massive kritik, som mælken møder. Forskerne i vores børnegruppe kan pege på solid videnskabelig dokumentation for, at mælk er et værdifuldt supplement til en sund og varieret kost for børn og unge. Nogle af mælkens primære kvaliteter er: * Tilførslen af knoglestyrkende calcium. * Proteiner, som kroppen blandt andet bruger til opbygning af stærke muskler. * Kulhydrater, der fungerer som brændstof for hjerne og muskler. * En række værdifulde vitaminer og mineraler. Alt dette taler for at indtage mælk og mejeriprodukter, som yoghurt og ost, i afbalancerede mængder. En halv liter om dagen er godt Vi har tidligere i Helse anbefalet, at børn og voksne kan få en del af deres væskebehov dækket ved at drikke en halv liter af de magre

48 I Helse juli/august 2008


mælk er kernesund mælketyper (skummet-, mini-, let- og kærnemælk). Herved får de samtidig dækket deres behov for calcium. Bruges der mælk til havregryn, i desserter og andre sammenhænge fratrækkes denne mængde i drikkevarerne, således at det samlede mælkeindtag ikke kommer over ca. den halve liter. For de mindste børn gælder specielle anbefalinger. Almindelig komælk bør ikke anvendes før 9 måneders alderen. Hvis man ønsker at give almindelig komælk før 1 års alderen, skal det primært være sødmælk. Fra 12 måneders alderen kan man anvende letmælk, og først fra 3 års alderen bør man anvende produkterne med meget lidt fedt (skummet og minimælk). Mælkeprodukter slanker Et relativt nyt aspekt ved mælken, som har høstet en del opmærksomhed, er opdagelsen af, at den kan udfolde en slankende effekt. Effekten er dels knyttet til indholdet af mættende og forbrændingsfremmende proteiner, og dels til calciumindholdet. Vores forskning afslører således, at mælkens calcium binder noget af madens fedt i tarmen og forhindrer det i at blive optaget. Herved spares du for nogle kalorier og får lettere ved at skabe et vægtnedsættende kalorieunderskud. Effekten er ikke kun knyttet til mælk, men også ost og yoghurt, der i magre og sukkerfattige varianter har en mindst lige så udpræget slankeeffekt. Derfor tøver vi ikke med at

anbefale magre mejeriprodukter som element i en sund og slankende diæt. Afsporet debat Der er talrige andre positive aspekter ved at sætte magre mejeriprodukter på menukortet. Disse drukner desværre i den ophedede debat, hvor mejeriprodukterne nærmest udråbes til at være en dybt unaturlig og sundhedsskadelig spise. Angrebene bunder i overfortolkning af udvalgte undersøgelser, inspiration fra alternative amerikanske forfattere, godt krydret med personlige oplevelser, hvilket i vores verden må betragtes som den skrøbeligste form for bevisførelse og bør tages med enorme forbehold. Der er en uheldig tendens til, at dele af befolkningen hellere vil høre på en mors beretning om de mirakler, hun og hendes familie oplevede ved at skifte spor og forsage mælken, end at lytte til de sagkyndige eksperter i Sundhedsstyrelsen, Astma- og Allergiforbundet, Fødevarestyrelsen og for den sags skyld fra vores eget institut. Dette er bekymrende, for i vores øjne spilles der hasard med eget – og endnu værre børnenes – helbred, når der eksperimenteres ukritisk med kosten, og de gældende anbefalinger forkastes. Derfor vil vi gerne gøre det helt klart, at vi ikke ser dokumentation for rigtigheden i at vende de magre mejeriprodukter ryggen. Tværtimod. n

Helse juli/august 2008 I 49


ny viden om kost

Er ufordøjet fuldkorn i rugbrød sundt? Jeg har meget svÌrt ved at se nytten af fuldkornsrugbrød. Det fuldkornsrugbrød, som jeg kan købe, indeholder bl.a hele, umalede kerner. Nür jeg spiser südanne, kommer de aldeles ufordøjede ud i den anden ende, og samtidigt bliver jeg enormt sulten, fordi jeg ikke spiser samme mÌngde fordøjeligt rugbrød! Er det min fordøjelse, der er noget galt med, eller hvad er forklaringen? Hvordan kan noget vÌre gavnligt, nür det ikke fordøjes, og hvordan skal man kunne blive mÌt af ikke fordøjet mad?

Svar: At du føler dig specielt sulten, efter at du har spist rugbrød med kerner, er ikke en tilbagemelding, vi normalt für. Kunne det tÌnkes, at denne oplevelse af sult er betinget af, at du har set, at kernerne kommer ufordøjede ud? Det er ikke din fordøjelse, der er noget i vejen med, det er normalt, at hele kerner kommer ufordøjede ud i afføringen. Kernerne fylder sammen med det fiberrige fuldkornsmel (rugmelet) godt i maven og giver langvarig mÌthed og et stabilt blodsukker. Desuden er de med til at holde peristaltikken og dermed dit afføringsmønster i orden. Men du har ret i, at de kerner, der kommer hele ud, ikke har bidraget med hverken sunde olier eller vitaminer. Fuldkorn kan enten vÌre hele kerner eller kerner, der er formalede til mel. Det stür dig frit for at vÌlge rugbrød uden kerner, f.eks. mørkt rugbrød. Det er ogsü et fuldkornsprodukt og indeholder lige sü mange kostfibre. Grahamsmel og rugmel indeholder f.eks. lige sü meget fuldkorn og kostfibre som henholdsvis hvedekerner og rugkerner. VÌlger du kernemodellen, für du en lille sidegevinst, idet det ved forsøg med indtagelse af solsikkekerner og hørfrø i rugbrød er vist, at optagelsen af fedt fra kosten reduceres. Du sparer altsü nogle kalorier.

Fü en gratis forundersøgelse med røntgen og hør om de forskellige behandlingsmuligheder du har. Nyhed ! Fü fastgjort undermundsprotesen pü kun 2 timer.

LĂ&#x2DC;S TANDPROTESE

Fastgøres med implantater Nr. Farimagsgade 13 1364 København K Telefon 33 15 20 33 www.implantatklinik.dk

9VSMFIRIRI# )BSEVFOVCFIBHFMJHVSPJCFOFOF &S EFUWÂ&#x17E;STUPNBGUFOFO OlSEVTLBMTPWF  0HGÂ&#x;MFSEVFOMJOESJOHWFECFWÂ&#x17E;HFMTF 4lMJEFSEVNlTLFBG3-4 3FTUMFTT-FHT 4ZOESPNF TPNFSFOTZHEPN EFSLBO QlWJSLFClEFTÂ&#x;WOFO EFUTPDJBMFMJWPH MJWTLWBMJUFUFO3-4LBOCFIBOEMFT 'lNFSFJOGPSNBUJPOPN3-4Ql

XXXVSPJCFOFOFEL FMMFSUBMNFEEJOMÂ&#x17E;HF


kort og godt

Kom hurtigt på benene efter operationen! Efter en operation i knæet, hoften eller ryggen gælder det om at komme hurtigt i gang med genoptræning. På Center for sundhed og træning tilbyder vi effektive genoptræningsophold, hvor professionelle fagfolk skræddersyr genoptræningen til dig! Vi kan også hjælpe dig, hvis du har behov for vejledning og træning inden operationen. Eller hvis det er måneder siden du blev opereret, og du stadig ikke har genvundet din fulde styrke.

Højteknologiske løbeture i Rudersdal En løbetur i det grønne, hvor du ud over at få motion og naturoplevelser også får chancen for at afprøve moderne løbeteknologisk udstyr. Det er hvad ForskerRuten, en cirka 2,5 kilometer lang løberute i Rudersdal nord for København, byder på. Første fase af ForskerRuten blev åbnet i slutningen af maj, og ruten giver løbere mulighed for at måle træningstider og resultater via et nyt Timepoint anlæg og en chip i løbeskoen. Chippen, en såkaldt ChampionChip, anvendes til mere end 5000 arrangementer verden over på årsbasis, og man kan efter løbet gemme sine træningsresultater på en særlig hjemmeside på internettet. ForskerRuten er blevet etableret i et samarbejde mellem ScionDTU og Rudersdal Kommune. Det er planen, at ForskerRuten skal udbygges og udvikles med cirka 8 kilometers blanding af motion og teknologi.

Århus

Middelfart

Skælskør

Besøg www.gigtforeningen.dk/cst eller ring til et af centrene og hør mere om priser og tilbud. Århus tlf. 87 36 19 66

Middelfart tlf. 63 40 16 40

Skælskør tlf. 58 19 42 53


pernilles køkken

GRILL OG GRØNT Kød af en god kvalitet er naturligvis herligt at grille, men endnu skønnere er alt tilbehøret, som du fremtryller til middagen, og der skal være nok af alt det grønne. Køb et godt udvalg af sprøde grøntsager til grillmåltidet, og lad det grønne spille førsteviolin ved middagsbordet. AF PERNILLE SKØJDT KOK | FOTO RENÉ RIIS

Grillede grøntsager med feta og persille 4 personer 2 majskolber, 2 grønne squash, 2-3 røde snack-peberfrugter eller almindelige peberfrugter, 1½ spsk. olivenolie, salt og peber, 125 g fetaost, gerne gedefeta, 1 dl plukket bredbladet persille

52 I Helse juli/august 2008

De hele majskolber lægges på grillen og grilles ca. 8 minutter. Bladene kan godt blive lidt mørke, hvis der er fart på grillen. Men fortvivl ikke, når du trækker bladene af efter turen på grillen, er majsene fine, tilberedte og saftige. Halver majskolberne og server en halv til hver person. Squash skæres i 1½ cm tykke skiver på langs. Peberfrugterne halveres og renses for kerner og stilk.

Pensel squash og peberfrugt med lidt olivenolie og krydr med salt og peber. Grill squash og peberfrugt 4-5 minutter til de er møre og lækre. Anret de grillede grøntsager på et fad og smuldr fetaosten herover, drys med plukket eller groft hakket persille. De grillede grøntsager kan skæres i mindre stykker eller blot anrettes på et fad hele og fine som de er.


Salat med bønner, tomat og pinjekerner 4 personer 300 g grønne bønner, 200 g små tomater, cherrytomater eller blommetomater, 1 rødløg, halveret og snittet i tynde skiver, 3-4 spsk. pinjekerner, lidt salt, 1 fed hvidløg, finthakket, saften af ½ citron, 1 spsk. olivenolie, 1 bundt eller potte basilikum – bladene groft hakkede Stilken nippes af bønnerne, og de koges 3-4 minutter i vand med salt, til de er let møre – stadig med bid. Afkøl bønnerne, skær tomaterne i halve og bland bønner, tomater og skiver af rødløg. Pinjekernerne ristes på en tør pande til de bliver gyldne, de krydres med lidt salt. I en skål blandes ristede pinjekerner med finthakket hvidløg, citronsaft og olivenolie. I en salatskål vendes bønnerne med marinaden og groft hakket basilikum. Spis salaten til grillet lam eller oksekød.

Grillede lammekoteletter med yoghurt-myntesovs 4 personer 8 lammekoteletter, 1½ spsk. olivenolie, 2 kviste rosmarin, salt og peber, ½ citron skåret i både 3½ dl græsk yoghurt, 3 spsk. finthakket mynte, 1 tsk. finthakket chili, salt og peber, saften af en halv citron, 1½ spsk. olivenolie Lammekoteletterne pensles med lidt olivenolie og krydres med bladene fra rosmarinkvistene, salt og peber. Grill koteletterne 3 minutter på hver side. Anret dem på et fad med citron skåret i både. Det smager friskt og skønt med lidt citronsaft på kødet. Yoghurten røres med finthakket mynte, chili, salt, peber, citronsaft og olivenolie. Dressingen serveres som en kold sovs til kødet. Yoghurtdressingen er også velegnet til fx at vende i en sprød kålsalat eller kartoffelsalat.

Helse juli/august 2008 I 53


miljø og sundhed

Værd at vide om at grille På varme sommer­dage er det hyggeligt at rykke mål­tiderne udenfor og spise mad tilberedt på havegrillen. Men det er ikke altid så sundt. af hanne svenningsen miljøkonsulent i informationscenter for miljø og sundhed | foto polfoto

Informationscenter for Miljø & Sundhed giver følgende råd om grill­ning: Når du køber ind til grillen * ­Gå efter FSC-mærkede kul og briketter. * Vælg varianter der også bærer VAREFAKTA eller SIS som viser, at der er stillet krav til, hvor meget aske der bliver dannet. * Undgå kul og briketter der har en lang transport på samvittigheden. Så sparer du CO2. * Fravælg engangsgrillen. Køb i stedet en lille transportabel grill, der kan bruges igen. Når du griller * Hold igen med at grille og stege over bål. Det er hyggeligt, men ikke så sundt. V  * arier mellem forskellige fødevarer, når du griller. * Stabel kul og briketter lodret, så mindsker du udviklingen af tjærestoffer. * Hold lavasten rene, hvis du bruger en gasgrill. * Begræns oliering af maden og undgå, at olien drypper ned på kullet. Olien fremmer nemlig udviklingen af de problematiske stoffer. Læg folie under kødet eller pak det ind i sølvpapir. * Undgå at branke maden. Det kan du Kræftfremkaldende tjærestoffer (PAH-forbindelser) og stegemutagener kan nemlig ende gøre ved at grille ved lav temperatur, i maven, når maden grilles over de glødende kul. Derfor er det vigtigt ikke at gøre grillet holde afstand mellem mad og varmemad til en hverdagsfornøjelse og at undgå brankning, når man griller. kilde (ca. 25 cm) og først grille, når der Grill-middagen kan også belaste naboer og miljøet. Fx hvis grillen oser meget, når er gløder. Og vend maden ofte. man tænder op. Og så er nogle grillkul og briketter et bedre miljøvalg end andre. En god tommelfingerregel er at vælge FSC-mærkede kul og briketter, som sikrer, at træet kommer Læs mere om grillkul og grillning på fra bæredygtigt skovbrug. www.miljoeogsundhed.dk

54 I Helse juli/august 2008


'SQTPIOW/SQQYRMOEXMSR3 & % (

6oHIXJSV&IHVI,]KMINRIZÂ&#x2014;VQIH *SVIF]KKIPWIOVÂ&#x2014;ZIVEPXMHEXQER]HIVIRIOWXVEMRHWEXW1IRKSH JSVIF]KKIPWIOERXMPKIRKÂ&#x2014;PHZÂ&#x2014;VRISQZSVIWWYRHLIHSKVIHHIPMZ (IXKÂ&#x2014;PHIVMWÂ&#x2014;VJSVL]KMINRI:MWÂ&#x2014;XXIVHIVJSVRYWXÂ&#x2DC;VVIJSOYWToL]KMINRI SKZSVIWQYPMKLIHIVJSVEXJSVFIHVIHIRSKHIVQIHWYRHLIHIRM(ERQEVO (IXIVZSVIWQMWWMSR3KQoWOISKWoNIVIW# RĂĽdet for Bedre Hygiejne er et nyt tvĂŚrfagligt initiativ, der afholder konference og stiftende generalforsamling den 25. september pĂĽ Odense RĂĽdhus. Her vil en rĂŚkke spĂŚndende indlĂŚg se pĂĽ udfordringer og muligheder pĂĽ hygiejneomrĂĽdet - inden for fx sundheds-, fødevare-, forskningsog uddannelsessektoren og en rĂŚkke andre dele af det professionelle Danmark. VĂŚr med til debat, udvikling og en stĂŚrkere indsats for bedre hygiejne i Danmark. LĂŚs mere om initiativet og se program pĂĽ www.bedrehygiejne.dk. DĂŠr kan du ogsĂĽ tilmelde dig dagen. Deltagergebyr er 1.495 inkl. moms. +IRIVEPJSVWEQPMRKSKOSRJIVIRGIEVVERKIVIWMIXWEQEVFINHIQIPPIQ(ERWOI4EXMIRXIV (ERWO)VLZIVZ(ERWO7]KITPINIVoH,IPWI&VERGLIJSVIRMRKIR748*3%&940 7XEXIRW7IVYQ-RWXMXYX-RWXMXYXJ*Â&#x2DC;HIZEVIZMHIRWOEFZ/Â&#x2DC;FIRLEZRW9RMZIVWMXIX SK3HIRWI/SQQYRI

BEDRE HYGIEJNE I DANM ARK

6oHIXJSV&IHVI,]KMINRIM(ERQEVO¡GS,IPWI¡,INVIZIN¡/Â&#x2DC;FIRLEZR2:¡8PJ¡[[[FIHVIL]KMINRIHO


vibekes klumme gør dit liv bedre

Yoga â&#x20AC;&#x201C; trĂŚning for krop og sind Yoga er behagelig, effektiv trĂŚning â&#x20AC;&#x201C; og med et yogasĂŚt bestĂĽende af en DVD ÂťYoga BasicÂŤ, en yogamĂĽtte og et yogabĂŚlte kan du starte med det samme. Yoga giver dig redskaber til at opøve din kropsbevidsthed og øge din evne til at vĂŚre nĂŚrvĂŚrende. Eksamineret yogalĂŚrer Laila TĂłrsheim har sammensat et program pĂĽ DVDâ&#x20AC;&#x2122;en, som du fĂĽr stort udbytte af, uanset om du døjer med spĂŚndinger i nakke og skuldre, er stresset eller blot ønsker at gøre noget godt for dig selv. Hun giver grundige instruktioner og har en nutidig tilgang til verdens ĂŚldste metode for trĂŚning af krop og sind. BĂĽde begyndere og øvede kan fĂĽ stor glĂŚde af Yoga.

Din egen personlige yogamĂĽtte Warrior YogamĂĽtte er en skridsikker, latexfri, isolerende og holdbar kvalitetsmĂĽtte. Hvad enten du dyrker yoga, pilates eller grundtrĂŚning, giver den et godt udgangspunkt for din trĂŚning.

SÌttet bestür af et yogabÌlte, en yogamütte og en yoga-DVD Yoga Basic. Pris for Klub Helse medlemmer er 350 kr. + forsendelse 50 kr. I alt 400 kr. Normalpris 449 kr. + forsendelse 50 kr. I alt 499 kr. Hvis yogamütten købes separat er prisen 175 kr. + forsendelse 40 kr. I alt 215 kr. for medlemmer af Klub Helse. Normalpris 199 kr. + forsendelse 40 kr. I alt 239 kr.

Gü ind pü helse.dk under Klub Helse og køb varerne til klubpris.

Bliv Klub Helse medlem â&#x20AC;&#x201C; og fĂĽ Helse lige til døren hver mĂĽned Klub Helse er Helses fordelsklub, som giver dig adgang til en lang rĂŚkke tilbud pĂĽ bøger, cdâ&#x20AC;&#x2122;er og rejser mv. Medlemskabet giver dig ogsĂĽ mulighed for at fĂĽ rabat pĂĽ deltagelse i en rĂŚkke foredrag bl.a. om sund kost ogg naturmedicin. OG sidst men ikke mindst fĂĽr du selvfølgelig tilsendt Helse hver mĂĽned. PĂĽ klubsiderne i Helse kan du altid se de nyeste tilbud til klubmedlemmer. Du kan desuden se alle Klubtilbuddene pĂĽ hjemmesiden www.helse.dk under TEMA g s befrugtnin unsstig Kun ÂťKlub HelseÂŤ. Nr.

3I=NPO

FĂ&#x2026; NYHEDSMAIL FRA HELSE

Tilmeld pü shed Barnlø helse.dk ken slider pü psy

FĂĽ gang i stofskiftet med chili

tion mod fedme: Operation

tryder fort fo 00 fortryde DR fĂĽrros op Kun ĂŠn af 100

fra sofadybet

stilling? plli t at tage E plig En er, Christina Kilbing er i thaiboxing: tidl. verdensmest

â&#x20AC;&#x153;Kampsport

ree giver piger mer

Dans er sjov motion werâ&#x20AC;? pow

Vicki Berlin:

I vĂŚret sĂĽ aldrig TAG har â&#x20AC;&#x153;JegDEL TĂ&#x2020;L i sĂĽE god formâ&#x20AC;? ogDIN tynd IDT SKR

FORDELE MED KLUB HELSE LĂ&#x2020;S SIDE 26 Se mere pĂĽ helse.dk

LĂŚs mere pĂĽ side 6

Helse april 2007 07 07 00 Helse april 2007

56 I Helse juli 2008

Nr. 9OALPAI>AN 

e? Ìngere? lÌ de lÌnger Lever troende TEMA: rüd rüd til og skønne mÌnd ode Sunde Gode Go piseree skkeespiser fiskesp gravide fis

søges Organdonorer

Tilbud pü medlemskab af Klub Helse Du kan blive medlem af Klub Helse det første ür for kun 179 kr. Normalprisen er 199 kr.

Q =JQ=N  >AN FF=JQ=N  ?AI> Nr. 12@A?AI>AN CÂ&#x2030;N@EPHER>A@NA

CÂ&#x2030;N@EPHER>A@NA

@NA CÂ&#x2030;N@EPHER>A

LARS HJORTSHĂ&#x2DC;J â&#x20AC;?Jeg kan godt lide at lege med tanken om, at tingene kan se anderledes udâ&#x20AC;?

Helse april 2007


Klub

spørg vibeke manniche

Få rabat på bøger med Klub Helse … Helse sælger en række bøger om god mad, træning og stress med rabat til medlemmer af Klub Helse. Gå ind på helse.dk og benyt dig f.eks. af tilbuddene på:

Kogebogen

»Aarstidernes Livretter« Klubpris 185 kr. Normalpris 249 kr.

Træningsbogen

Afslapningscd’en

»Kom hurtigt i form«

»Shh …«

inkl. en cd. Klubpris 125 kr. Normalpris 234 kr.

Klubpris 119 kr. Normalpris 149 kr.

Alle priser er eksklusive forsendelse.

Se flere tilbud på Helse.dk eller ring til Helse på telefon 3525 0525  Sæt kryds og send blanketten til Helse: Hejrevej 37, 1. sal; 2400 København NV, mrk. Klub Helse eller send oplysningerne til helse@helse.dk. Du kan også bestille et medlemskab ved at kontakte Helses abonnementsafdeling på telefon 3525 0525. Q Jeg ønsker at blive medlem af Klub Helse og få Helse hver måned Navn Adresse Postnummer

By

Telefonnummer

E-mail

Helse juli 2008 I 57


Apotekerne i Danmark Redigeret af Danmarks Apotekerforening www.apoteket.dk

Børn får også type 2-diabetes

Pas på dine hænder Håndeksem skyldes typisk allergi eller irritation over stoffer, som hænderne er i kontakt med hele dagen. Symptomerne kan være kløende udslæt, rød, revnet og skallet hud samt små blærer. For nogle patienter er eksemen kronisk, for andre forsvinder den hurtigt med den rette behandling. Håndeksem behandles i første omgang med uparfumeret fugtighedscreme, som bl.a. fås på apoteket. For mange kan der dog være behov for medicinsk behandling i form af creme eller salve med steroider, det vil sige hormoner fra binyrebarken, der findes i fire eller flere styrker. Hydrocortison er det mildeste stof, der kan købes i håndkøb på apoteket, og kan anvendes på tynd hud, til børn og i længere tid. De middelstærke steroidcremer er f.eks. Emovat og Kenalog, der kun fås på recept. Dermovat, Elocom og Betnovat er eksempler på stærke steroidcremer, der har risiko for bivirkninger og kræver nøje kontrol af lægen. Man kan dog selv prøve at forebygge eksem f.eks. ved at undgå de stoffer, der irriterer, bruge parfumefri fugtighedscreme med højt fedtindhold, bruge handsker til rengøring, madlavning og havearbejde samt undgå at holde hænderne meget i vand.

58 I Helse juli/august 2008

Omkring 23.000 danskere får hvert år konstateret diabetes. Heraf får langt de fleste type 2-diabetes, der også kaldes gammelmandssukkersyge, fordi den ofte rammer overvægtige og ældre mennesker. Men faktisk er det et misvisende navn, for den kan også ramme børn og unge. Dels fordi flere og flere børn bliver overvægtige, dels fordi sygdommen kan være arvelig. Har forældrene type 2-diabetes, er risikoen for, at børnene også får den, op mod 35 procent. Hvis flere slægtninge har sygdommen, er risikoen fordoblet. Den arvelige diabetesform kaldes også MODY, der betyder Maturity Onset of Diabetes of the Young. Den opstår oftest, før man fylder 25 år. Selvom man er arveligt disponeret, kan sygdommen forebygges ved livsstilsændringer i form af fysisk aktivitet og sund mad. Har man først fået diabetes som barn, er der ingen helbredelse.

Hostemidlet Dexofan på recept Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at danskerne fremover skal have en recept fra lægen for at købe hostemidlet Dexofan på apoteket. Hidtil har lægemidlet, der findes i tabletter og hostesaft, kunnet købes i håndkøb. Men det blev ændret, da det i foråret kom frem, at Dexofan bliver misbrugt adskillige steder i landet - også af helt unge, der bl.a. kalder pillerne ”fattigmands-ecstasy”. Seks danskere er døde efter indtagelse af hostemidlet Dexofan i kombination med andre stoffer. Selv ved normal brug kan Dexofan være farlig at bruge sammen med andre lægemidler eller stoffer. Derfor kræver det en snak med lægen, der kan vurdere behovet og give gode råd om anvendelse sammen med anden medicin.


Meld en bivirkning på nettet Der er alt for få medicinbrugere, pårørende og sundhedsprofessionelle, der melder bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Det skal der laves om på, og derfor har styrelsen lavet en hjemmeside ved navn meldenbivirkning.dk, som er den direkte indgang til at melde en bivirkning elektronisk til Lægemiddelstyrelsen. Her kan borgerne forklare, hvilken bivirkning, de har oplevet, hvor

lang tid det har varet, og hvilket lægemiddel de mistænker. Desuden kan man fortælle, om man har været indlagt eller har fået lægebehandling på grund af bivirkningen. Borgerne kan også altid henvende sig på apoteket for at få hjælp til at indberette bivirkninger.

flere i behandling mod forhøjet blodtryk

Børn får mere medicin

760.000 danskere var sidste år i behandling med blodtryksmidler, primært til at behandle forhøjet blodtryk, viser en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen. Langt flere end tidligere er i såkaldt kombinationsbehandling, hvilket betyder, at de behandles med en kombination af flere forskellige midler på én gang. Det giver ifølge eksperter en bedre behandling. Der er dog stadig mange danskere, der har forhøjet blodtryk uden at vide det. Et ubehandlet forhøjet blodtryk øger risikoen for blodprop i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde. Med en korrekt behandling falder risikoen for slagtilfælde med 30-43 procent og risikoen for en blodprop i hjertet med 15 procent. Hent en brochure om forhøjet blodtryk på apoteket.

I 2007 steg børns medicinforbrug med næsten ni procent. Med stigningen følger børn i de voksnes fodspor, hvor medicinforbruget også er steget. Stigningen i børns medicinforbrug i 2007 kommer efter nogle år, hvor stigningen i medicinforbruget blandt børn har været betydeligt svagere end blandt voksne. Stigningen skyldes hovedsagelig, at flere børn behandles mod astma og allergi, samt at flere får antibiotika og psykostimulerende midler, medicin til børn med diagnosen ADHD.

Højsæson for lus Når børnene starter i skole og børnehave igen efter ferien, kan det hurtigt begynde at krible og krable. Der er nemlig højsæson for lus i august, september, oktober og november. tættekammen er et godt våben mod lus. Den er effektiv, billig og kan bruges igen og igen. til gengæld kræver den tid og grundighed for at virke rigtigt. Får tættekammen ikke bugt med de små bæster, kan man også vælge at bruge et lusemiddel. Fortæl på apoteket, hvis I tidligere har prøvet et lusemiddel, der ikke fik

fjernet lusene. Så skal man nemlig ikke prøve det samme middel en gang til. Når det rigtige produkt er fundet, skal man huske at følge brugsanvisningen meget nøje og bruge tættekammen dagen efter for at tjekke, om det har virket. Når man har vundet slaget mod lusene, er det en god idé at blive ved med at rede barnets hår igennem med en tættekam en gang om ugen. Så opdager man hurtigt, hvis lusene er ved at bide sig fast i hovedbunden igen. På apoteket og på www.apoteket. dk kan du hente en brochure om lus.

Helse juli/august 2008 I 59


helsequiz

Helsequiz Kan du huske, hvad du læste? Svarene på spørgsmålene finder du i artiklerne i dette nummer af Helse. Du får tre svarmuligheder til hvert spørgsmål. Skriv løsningen på kuponen og deltag i lodtrækningen om månedens præmie.

Vind gavekort til ferieophold Svar på spørgsmålene i Helsequizzen og vær med i lodtrækningen om denne måneds præmie, et gavekort på 7.500 kr. til et ferieophold sponseret af Vacasol A/S, som tilbyder ferielejligheder og feriehuse i Kroatien, Danmark, Spanien, Italien og Frankrig. Læs på www.vacasol.dk mere om, hvad de kan tilbyde. Du vil finde et bredt udvalg af kvalitetsboliger til gode priser. På alle destinationer benyttes udelukkende lokale udlejere, hvilket sikrer dig den absolut bedste lokale service. Du kan ringe gratis til Vacasol på tlf. 8030 3131.

1) I hvilken aldersgruppe findes der flest rygere? A) unge B) midaldrende C) ældre 2) Hvilket år vandt bryderen Mark O. Madsen guld ved junior EM? A) I 2002 B) I 2004 C) I 2006 3) Hvor mange danskere får hvert år konstateret diabetes A) ca. 16.000 B) ca. 20.000 C) ca. 23.000

Vinder af Helsequizzen i maj: Jette Juul Nielsen, Klemensker Bornholm Svar på Helsequiz (A, B, C) 1: 2: 3: Navn: Adresse: Pisa, Toscana, Italien. Lejlighed til 4 personer. 1 uge fra 28/6.08 DKK 3340.

60 I Helse juli/august 2008

Svar på quizzen på Helse.dk

Postnr.:

By:

Kuponen sendes senest den 27. august 2008 i lukket kuvert med alm. porto til: HELSE, Hejrevej 37 ,1. sal, 2400 København NV. Mærk venligst kuverten »Helsequiz«.


kort og godt

Elektronisk ordbog til døve

Foto Pernille Glad

Danske døve har nu fået en elektronisk ordbog, der indeholder videoklip af over 2.000 tegn. Ordbogen viser præcist, hvordan håndstillinger, ansigtsudtryk og kropsbevægelser skal udføres i en sammenhæng, hvilket gør det lettere for både døve og hørende at lære om tegnsprog. Ordbogen beskriver desuden grammatikken i sproget, bøjningsformer og tegnenes skiftende betydninger. I Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation er man glade for den nye ordbog: ”Jeg tror, at ordbogen kommer til at betyde rigtig meget for tegnsprogets status. Personligt synes jeg, at det er en sejr, at vi endelig har fået en ordbog på mit sprog”, fortæller Anne Vikkelsø, chef for Kompetencecentret, Center for Døve. Ordbogen er udviklet af Danske Døves Landsforbund i samarbejde med Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation. Hovedparten af midlerne er bevilget gennem satspuljemidler fra Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet. ”I rigtig mange år har vi ønsket os en ny ordbog, der kunne afløse den røde tegnsprogsordbog fra 1979. Den nye elektroniske ordbog gør det markant lettere at lære tegnsprog, fordi videooptagelser viser, hvordan hele sætninger sættes sammen. Det har ikke tidligere været muligt at gøre i billeder med bevægelse”, lyder det fra Asger Bergmann, landsformand i Danske Døves Landsforbund. De cirka. 2.000 tegn i den nye ordbog er de mest udbredte tegn, udvalgt fra en tegnbase af næsten 7.000 registrerede tegn.

”Det lykkedes”, siger tolkekoordinator Lars Knudsen på tegnsprog.

Døveordbogen er elektronisk og er til fri afbenyttelse på www.tegnsprog.dk

Verdens naturligste seng! Det bedste søvnmiddel kan du ikke få på apoteket

En seng, der er så rolig og dejlig sund som Hüsler Nest, er svær at finde. Hüsler Nest er en ægte schweizisk naturseng, der er opbygget med et særligt sengesystem. Hüsler Nest er helt fri for syntetiske materialer og metal. Den unikke fjedrende opbygning af tynde trælameller gør, at sengen former sig perfekt efter kroppen. Selv oppefra og ned. Madrassen er i ren naturgummi, som varsomt følger og støtter kroppens former. Rullemadrassen i fåreuld giver en behagelig varm og rar fornemmelse. Vores unikke, fjedrende sengesystem hedder Liforma. Liforma er opbygget af særligt udformede trælameller, trimeller. Trimellerne er spændstige og bøjelige, men er samtidig så godt som umulige at knække på grund af den omhyggelige fremstillingsteknik. Det øverste lag trimeller former sig efter kroppen. Det nederste lag fordeler trykket mod underlaget. I en ægte Hüsler Nest kan luft og fugtighed cirkulere frit uden hindringer. Vores schweiziske Nu også naturseng er den ideelle løsning til som boksseng. den bevidste forbruger, som kræver en særlig god kvalitet og komfort. Sengen er basis for en behagelig og sund søvn. Sov godt, og vågn udhvilet.

København Vestergaard Møbler, Torvegade 55-57 Holbæk Vestergaard Møbler, Tåstruphøj 46 Næstved Vestergaard Møbler, Merkurvej 3 Lyngby Vestergaard Møbler, Jernbanepladsen 25 Roskilde Vestergaard Møbler, Sankt Ols Gade 13 Holstebro Søvn & Comfort, Hjaltesvej 2 Tønder Indbo Center, Ribelandevej Århus Farstrup Comfort Center, Silkeborgvej 39 www.huesler-nest.com


helsebrevkassen

Stil spørgsmål på nettet Sådan gør du: Klik dig ind på Helses hjemmeside www.helse.dk og find brevkassen i venstremenuen. Når du klikker på den, kommer du ind til området »Spørg lægen« på netdoktor.dk. Herfra bliver du guidet videre gennem brevkassen, så du kan stille spørgsmål. Svaret sendes direkte til din e-mailadresse.

Hvorfor har jeg flimren for øjnene? Jeg har haft noget flimren for øjnene de sidste dage, i perioder er det svært for mig overhovedet at se noget. Det er, som om der kommer nogle flimrende pletter, hver gang jeg prøver at fokusere. Når jeg lægger mig ned, får jeg det generelt bedre, men når jeg så genoptager hverdagen, vender det tilbage. Jeg ved ikke, om det er slemt, eller jeg bare skal tage den med ro? Speciallæge i øjensygdomme, dr. med. Erik Krogh svarer: Flimren for øjnene kan opstå i selve øjet, men kan også skyldes påvirkning af hjernen. Det sidste er fx tilfældet, når det flimrer på grund af et højt blodtryk eller jernmangel. Rent øjenmæssigt kan det skyldes en stor langsynethed, som man godt kan magte uden briller de første unge år, men derefter bliver det nødvendigt med briller – først til læsning, derefter også til afstand. Hvis du har skelet som barn, er langsynethed en meget sandsynlig forklaring. Du skal gå til din egen læge for at få målt bl.a. blodtryk og blodprocent. Herudover kan der så blive tale om at lade en øjenlæge se på det. Det kræver ikke henvisning fra egen læge.

Hvad kan hjælpe på min mors sklerose? Min mor har fået stillet diagnosen sklerose, efter hun i mange år har haft problemer med benene. Først nu, hvor hendes evne til at gå stort set var væk, og hun blev ufattelig svimmel, undersøgte de hende grundigt og gav diagnosen sklerose. Mit spørgsmål er, om der er andet end fysioterapeutisk behandling, der kan forbedre hendes situation og forhindre, at hun hurtigt mister evnen til at gå? Vi undrer os over, at hun har fået ordineret anti­depressiv medicin. Hvad skal det gøre godt for?

62 I Helse juli/august 2008

Speciallæge i ortopædkirurgi og idræt Hans Gad Johannsen svarer: Først og fremmest håber jeg, at din mor er i kontakt med en neurolog, som kan rådgive hende vedrørende behandling af hendes sygdom. Du beskriver, at din mor har haft symptomer i flere omgange, og at de nu er værre end tidligere. Det tyder på, at hun har det, man kalder ”attakker”. Man kan få medicin for at mindske graden af et ”attak”, ligesom der findes medicin til at prøve at dæmpe sygdommen. Men der findes desværre ikke medicin, der kan helbrede sklerose.

Forløbet kan være vanskeligt at forudsige. Der findes ikke noget specielt din mor kan gøre ud over fysioterapi. Hvis hun har energi til det, kan hun lave forskellige former for træning, som kan hjælpe på hendes velbefindende. Inden hun går i gang med en evt. træningsform, bør hun lige rådføre sig med fysioterapeuten eller sin læge om hvor meget og hvor hårdt, hun må træne. Ved sclerose er der nogle smerter, som udløses fra nervesystemet, og den slags smerter behandler man faktisk med bl.a. antidepressiv medicin.


kort og godt

Kan man behandle en skæv skæv ryg? Vores datter på 13 år er 165 cm høj og vejer 47 kg. Hun fik menstruation for første gang for ca. et år siden, den er endnu ikke stabil. Hun er en pige, der til dagligt trives fagligt og socialt, og hun har hidtil ikke haft de store fysiske problemer. Det sidste års tid har hun dog haft ømme led i arme og ben, hvilket vores egen læge vurderer er på grund af hendes hårde træning (hun træner taekwondo fire gange om ugen, hvilket er hårdt for leddene). Problem: Vi har lige opdaget, at den nederste del af hendes ryg er vokset skævt, hendes hofte sidder også skævt. Umiddelbart ser det ud til, at hendes ben er lige lange. Vores egen læge har henvist os til røntgen og samtale med en specialist, men mener ikke, der er nogen behandlingsmuligheder (udover operation). Tidligere brugte man også korset som behandling af skæv ryg. Spørgsmål 1: Er der nogen behandlingsmuligheder for skæv ryg og hofte? 2: Kan man gøre noget for at forhindre endnu mere skævhed i ryg og hofte? 3: Kan man via træning styrke ryg og hofte, eller slider man bare endnu mere på disse? Speciallæge i ortopædkirugi og idræt Hans Gad Johannsen svarer: Jeg synes, det lyder fornuftigt, at jeres læge har henvist jer til en specialist. Det er langt fra altid, man skal gøre noget ved ”en skæv ryg”. Jeg tør ikke udtale mig præcist om jeres datters ryg, da jeg ikke har set hende eller hendes røntgenbillede. Det er ikke meget, man bruger korset som behandling i dag. Derimod anvender man nogle gange korset for at forhindre en evt. skævhed i at udvikle sig yderligere. Dette skal som regel fortsætte, til personen er færdigudvokset. Men, behandlingen afhænger også af typen af skævhed, ligesom behandlingen retter sig mod, om der er nogle symptomer ud over skævheden. Det vil som regel være vigtigt at have en god rygmuskulatur og en vel tilrettelagt træning vil ikke slide på ryg/hofter.

Legepark med virtuelle

lege Pulsen banker i vejret, og sveden pibler frem på panden, mens du ved hjælp af skattekortet forsøger at samle guldmønter. Når du gennemfører computerspillet, befinder du dig i en helt anden verden. Men i virkeligheden bevæger du dig rundt i landskabet omkring Gerlev Idrætshøjskole og Gerlev Legepark på Vestsjælland, styret af din mobiltelefon og GPS. Guldmøntspillet og to andre nye spil udgør nemlig Danmarks første virtuelle legelandskab, som åbnede i juni måned i år. I Guldmøntspillet ses skattekortet på mobiltelefonens skærm. De virtuelle guldmønter ligger spredt udover landskabet på Gerlev, og du finder mønterne med den GPS-teknologi, som allerede er indbygget i mobiltelefonen. Med det nye legekoncept flytter Gerlev Idrætshøjskole og Gerlev Legepark computerspillet ud i det åbne rum, og joysticket er skiftet ud med mobiltelefonen og GPS. Dermed er det ikke nok at bevæge tommelfingrene, der skal både løbes og hoppes for at lege med. Læs mere om den virtuelle legepark på www.ihv.dk

Helse juli/august 2008 I 63


Helse ArbejdsLiv i august De løber i arbejdstiden To timer om ugen til motion i arbejdstiden. Det har de ansatte i For­svarets Personeltjeneste ret til. Det styrker både kondition og fællesskab. Og det var en af grundende til, at de vandt Sundhedsprisen 2008.

Øen med det lave sygefravær På Fanø pjækker vi ikke og bliver ikke hjemme på grund af en smule forkølelse. Blandt forklaringerne er et godt ry, nærhed til ledelsen, supervision, dialog, og at vi er gode til at rose hinanden, siger de ansatte.

Mobning på arbejdspladsen

Sunde madpakker

Mobning er en del af hverdagen for mange medarbejdere på landets arbejdspladser. Helse Arbejdsliv tager dig med på en arbejdsplads, der har oplevet mobning og konflikter, og som nu arbejder med konfliktløsning. Læs om, hvad virksomheden har gjort for at forbedre stemningen på arbejdspladsen.

Det er ikke alle der har en sund og lækker kantine, så Helses kok Pernille Skjødt giver ideer til sunde og lækre madpakker. Læs, hvordan du kan lave fx rugbrødssandwich med fennikelpølse, kartofler og peberfrugt og bagel med røget laks og agurk med chili og mynte.

Helse ArbejdsLiv er Helses blad om sundhed på arbejdspladsen. Nummer 4, 2008 udkommer den 1. august. Bestil et abonnement på helse.dk eller ring 35 25 05 25

64 I Helse juli/august 2008


Det er ligesom juleaften Allerførst vil jeg sige, at det bedste, vi har gjort længe, er at blive abonnent på sk fra Skagenfood. Jeg kan kun opfordre andre til at gøre det samme. Jeg gætter på, vi ikke er de eneste, der elsker sk, men bare ikke er ret gode til at få købt noget... Nu glæder vi os ligefrem til hver anden torsdag, fordi vi skal tage den kasse ind og se, hvad vi skal have af lækker mad. Det er faktisk lidt ligesom juleaften, da man var barn.

Direkte fra havet til din hoveddør

Hanne Thrane, Sønderborg

Dire til di kt nh

D eri etk d lit ni oh

www.skagenfood.dk Send e-mail til kundeservice@skagenfood.dk med evt. spørgsmål eller ring til os på telefon 70 20 06 30 (hverdage fra 13-16).

VIND – luksuspakken i tre mdr. Jeg vil gerne modtage Skagenfood.dk’s nyhedsmail 1-3 gange om måneden og deltage i lodtrækningen om gratis levering af

Ja tak!

D t

Skagenfood.dk er din leverandør af sk, kød, frugt og grønt - frisk og lige til hoveddøren. Gå ind på www.skagenfood.dk og vælg selv, hvilken kasse kvalitet, du vil have.

Navn: Postnr.:

Luksuspakken med frisk sk til 2 personer, hver anden uge i tre måneder – direkte til min hoveddør!

Mail:

Send kuponen til: Skagenfood A/S, Hyttefadsvej 8, 9970 Strandby – Mærk kuverten ”Helse”


Helse ke mer ik udkom st i augu

Helse i september Børn har syreskader på tænderne

. bernr Septem r me udkom ust . aug den 29

Børn i dag har ikke mange huller i tænderne, men de drikker så meget sodavand og spiser så meget syreholdigt mad og slik, at hvert 6. barn har syreskader og ætsninger på tænderne, viser en undersøgelse. Vi ser på problemet og på, hvad man kan gøre for at beskytte emaljen på sit barns tænder.

Foto Claus Boesen

Katja og Kennteh Jensen på 15 og 13 år får kun sodavand og slik ved festlige lejligheder og i weekenden, og det har reddet dem fra at få syreskader på tænderne.

Til kamp mod overvægt blandt børn Et stigende antal danske børn vejer for meget. Og mange børn er så overvægtige, at deres sundhed er truet på længere sigt. De har øget risiko for at udvikle diabetes, hjerte-karsygdomme og en række andre livsstilssygdomme, når de bliver voksne. Derfor sætter Sundhedsstyrelsen i september en kampagne i gang for at få de overvægtige børn og ikke mindst deres forældre til at ændre levevaner.

Gør-det-selv uden farlige kemikalier

Gr

i

n

su nd g i d

Humor er sundt for krop og sjæl. En god latter kan mindske stress og fungere som støddæmper på kroniske sygdomme. Hvad sker der egentlig rent fysisk og psykisk i kroppen, når vi griner og morer os? Få svaret i Helses tema om humor og sundhed i september.

Når familien går i gang med byggeprojekter derhjemme, går turen til byggemarkedet efter bl.a. lak, lim og maling. Men man risikerer at få kradse stoffer med i købet, og det kan være svært at vide, hvad man skal gå efter, hvis man gerne vil tage hensyn til miljøet og sundheden. Få gode råd om sunde gør-det-selv-produkter i Helse i september.

Helse nr. 9 udkommer den 29. august 2008. Hent Helse på apoteket eller tegn abonnement via www.helse.dk eller på tlf. 35 25 05 25. Intropris 179 kroner for et helt år.

66 I Helse juli/august 2008


Tilbud til Helses læsere Navn: Berthelsen Alder: 30+ Livret: Rene urter som er gode for krop og velvære Fritidsinteresser: Vitaminer og mineraler Det tænder jeg på: Naturlig sundhed

Rigtige mænd spiser også vitaminer...

Sensommer i Grønland Efterår i Polarcirklens Rige - med dansk rejseleder, 3 eller 4 nætter Oplev det ufatteligt flotte grønlandske efterår/sensommer nord for Polarcirklen, dybt inde i en af verdens længste fjorde, Kangerlussuaq. Grønland er for mange synonymt med Indlandsisen, der dækker mere end 85% af det mægtige land, og på denne rejse kan man komme helt tæt på – ja sågar op på selve isen. Under opholdet i Kangerlussuaq kan man desuden tage på en fotosafari for at finde Grønlands storvildt, moskusokserne og rensdyrerne, som færdes i store flokke i området. Derudover er der flere andre naturoplevelser, såsom vandreture, lange som korte.

Dagsprogram Dag 1 Flyrejse København - Kangerlussuaq med Air Greenland. Indkvartering på Polar Lodge, Old Camp eller Tuttu. Informationsmøde. Dag 2-4 Mange muligheder for udflugter til Indlandsisen, moskussafari, vandreture og nordlystur. Dag 5 Hjemrejse med ankomst til København.

Efterårsvejret i Kangerlussuaq er oftest stabilt uden nedbør og vind, og man kan have nogle dejlige og forhåbentlig solrige dage i den store natur.

Afrejse 1. og 8 september Pris kr. 6.490,- ved 4 nætter (enkeltværelsestillæg kr. 790,-)

Afrejse 5. september Pris kr. 5.990,- ved 3 nætter (enkeltværelsestillæg kr. 590,-)

Ikke kun børn, kvinder og ældre mennesker har brug for vitaminer, mineraler og urter. Også store stærke mænd i alle aldre har godt af naturens egne produkter for ekstra styrke og velvære.

Prisen inkluderer  Dansk rejseleder.  Flyrejse København Kangerlussuaq t/r.  Lufthavnsskatter og afgifter.  4 eller 3 nætters ophold på Polar Lodge, Old Camp eller Tuttu i dobbeltværelse m/bad og toilet på gangen, inkl. morgenmad.  Informationsmøde og destinationsguide.

Efter mere end 30 år på markedet er Berthelsens naturprodukter en af de mest populære vitamin- og mineralserier med mere end 20 forskellige produkter, som imødekommer de fleste ønsker og individuelle behov: • Organiske mineraler, som f.eks. styrker knogler, tænder, hår og negle eller gi’r dig en sundere og smukkere hud. • Naturlige vitaminer til dig som er ældre, arbejder meget eller har andre specifikke vitaminbehov.

Det vilde Vesten

• Rene urter, som er kendte for deres gunstige indvirkning på krop og velvære.

En odyssé gennem USA’s vestlige nationalparker og de berømte storbyers pulserende liv - med dansk rejseleder, 15 dage Rejsen gennem det vilde vesten byder på alt fra underskøn og uberørt natur til metropoler med kæmpe skyskrabere og et væld af seværdigheder og forlystelser. Kontrasten mellem nogle af USA’s mest øde og storslåede naturområder og de gigantiske storbyer med uanede muligheder for kulturelle oplevelser og underholdning, kan tilfredsstille enhver rejsendes ønsker og interesser. På denne rundrejse kører vi igennem nogle af Amerikas mest øde og storslåede naturområder i staterne Californien, Arizona, Utah og Nevada. Vi skal opleve verdens største kløft, Grand Canyon, og de flotte nationalparkers stejle, farvestrålende klipper, smukke vandfald og brusende floder. Vi skal også opleve den legendariske spilleby Las Vegas, San Franciscos stejle gader med sporvogne og filmbyen Los Angeles med mulighed for udflugter til Disneyland og Universal Studios.

Berthelsen

Dagsprogram Dag 1 København og San Francisco. Dag 2 San Francisco. Dag 3 San Francisco, Monterey og Santa Maria. Dag 4 Santa Maria, Santa Barbara og Los Angeles. Dag 5-6 Los Angeles, Calico og Laughlin. Dag 7 Laughlin, Route 66 og Grand Canyon. Dag 8 Grand Canyon, Lake Powell og Bryce Canyon. Dag 9 Bryce Canyon, Zion National Park og Las Vegas. Dag 10 Las Vegas. Dag 11 Death Valley og Visalia. Dag 12 Visalia, Yosemite National Park og San Francisco. Dag 13-14 San Francisco og hjemrejse. Dag 15 Ankomst til Danmark.

Berthelsen serien sikrer dig optimal optagelighed i kroppen og fås hos Matas, i helsekostbutikker og i førende supermarkeder og apoteker. Se mere på www.dkpharma.dk.

Prisen inkluderer  Dansk rejseleder.  Flyrejse København San Francisco t/r.  Alle flyskatter og -afgifter.  Transport, udflugter og entréer jf. program.  Indkvartering i delt dobbeltværelse på gode turistklassehoteller.  Morgenmad dagligt.  Velkomstmiddag dag 2 samt afskedsmiddag.

Afrejse 21. oktober 2008 Kr. 16.990,Tillæg for enkeltværelse kr. 3.990,-

Information og bestilling www.albatros-travel.dk tlf. 36 98 98 98 Oplys rejsekode HE26

Rejs med hjerte, hjerne og holdning He-0708_omslag.indd 2

CYAN2MAGENTA2GUL2SORT2

dansk farmaceutisk industri a-s Telefon: 44 86 05 50 . www.dkpharma.dk

12/06/08 11:31:43

CYAN67MAGENTA67GUL67SORT67


1

bladremærke

gør dit liv bedre

Nr.

7 juli/august 08

TEMA

Unge piger drikker for meget Sund mad er et hit på festivaler

500 500 gram gram er er ikke ikke bare 500 gram bare 500 gram

Rygestop

Hvordan får du succes?

Bryderen Mark O. Madsen er et af de store danske OL-håb:

”Jeg har lært aldrig at give op” Fdife9=+'' Fdife9=+'' Ahefi\[Zjcb[hc[Zl³]j\hWEched$

Fdife9=,'' Fdife9=,'' C[ZEched8<+&&\hZk[dc[][jd´`W]#

D[ce][da[bWjX[j`[d[e]l_i[hZ[X[h[]d[Z[ Ahefi\[Zjcb[hc[Zl³]j\hWEched$ h[ikbjWj[h_[jb[jWÔ ³i[b_]jZ_ifbWo$Gi`j*0,bi% D[ce][da[bWjX[j`[d[e]l_i[hZ[X[h[]d[Z[

j_]cb_d]W\^[b[aheff[d"_Z[jcb_d][d C[ZEched8<+&&\hZk[dc[][jd´`W]# kZ\´h[ifXZ[el[h#e]kdZ[hahefl$^$W$[j j_]cb_d]W\^[b[aheff[d"_Z[jcb_d][d ^dZijohfiWjXWZ[l³]j[d$Gi`j/,'bi% kZ\´h[ifXZ[el[h#e]kdZ[hahefl$^$W$[j

h[ikbjWj[h_[jb[jWÔ³i[b_]jZ_ifbWo$Gi`j*0,bi%

^dZijohfiWjXWZ[l³]j[d$Gi`j/,'bi%

Afsender: Postbox 7777 7000 Fredericia Returneres ved varig adresseændring til: Helse • Hejrevej 37, 1. sal 2400 København NV

Helse april 2007

Se mere på hermedico.dk Se mere på hermedico.dk helse helside_fedtmåler.indd 1 He-0708_omslag.indd 1 helse helside_fedtmåler.indd 1

CYAN68MAGENTA68GUL68SORT68

6/12/08 10:30:00 AM 6/12/08 10:30:00 AM

Fors-juli.indd 1

11:23:20 12/06/08 11:16:26

CYAN1MAGENTA1GUL1SORT1

Profile for Michael Milo Jørgensen

Helse 07 2008  

Artikel om Michael Milo Jørgensen, s. 34-36. Rygestop under sydens sol. Uddrag: 'Sol, fællesskab, motion til kroppen og viden til hjernen sk...

Helse 07 2008  

Artikel om Michael Milo Jørgensen, s. 34-36. Rygestop under sydens sol. Uddrag: 'Sol, fællesskab, motion til kroppen og viden til hjernen sk...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded