Klima- og luftudspil Faktaark Mindre partikelforurening fra brændeovne
Klimaforskning, præcisionslandbrug og partnerskab
Ren luft i de store byer miljøzoner up to date
Højere skrotpræmie til gamle dieselbiler
Mere miljøvenlig skibsfart på hav og vand
Reduktion af ammoniak fra landbruget
Mindre snyd med NOx fra lastbiler
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 1
Ren luft i de store byer Miljøzoner up to date
Oktober 2018
Regeringen vil reducere luftforureningen i de største byer. Regeringen vil derfor give de fem største danske byer (København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg) mulighed for at skærpe miljøkravene til dieseldrevne tunge køretøjer (lastbiler og busser) og dieselrevne varebiler i miljøzonerne.
Miljøkravene til busser, lastbiler og varebiler vil blive strammet trinvist, så de lever op til de nyeste standarder. Ældre køretøjer vil kunne køre i miljøzoner ved eftermontering af partikelfilter. Varebiler, der får partikelfilter, vil samtidig spare den årlige partikelfilterafgift. Nye miljøzonekrav Regeringen vil give mulighed
1. juli 2020
1. juli 2022
Tunge køretøjer (diesellastbiler og busser)
Krav om Euro 5
Krav om Euro 6
Dieselvarebiler
Krav om Euro 4
Krav om Euro 5
2025
for at skærpe miljøkravene i miljøzonerne.
Krav om Euro 6
Euro 6 blev obligatorisk for alle nye lastbiler og busser i 2014 og har en meget avanceret rensning af udstødningen, der fjerner det meste af luftforureningen. Euro 6 blev obligatorisk for alle nye varebiler i 2016. Regeringen vil samtidig stramme op på håndhævelsen af miljøzonereglerne gennem en digitalisering af ordningen og en automatisering af håndhævelsen. Det vil betyde, at erhvervet undgår besværet med de fysiske miljøzonemærker. Køretøjer, der ikke lever op til kravene, vil kunne opdages ved automatisk scanning af deres nummerplader. Det gør det nemt at identificere de køretøjer, der ulovligt kører ind i miljøzonerne. Rent teknisk vil scanning af køretøjer i miljøzonerne f.eks. kunne blive foretaget af stationære enheder placeret på hovedfærdselsårerne samt ved mobile enheder. Det vil kræve en ændring af miljøbeskyttelsesloven for at gennemføre stramningen af miljøzonereglerne.
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 1
Miljøeffekter Generelt har indsatsen for ren luft i Danmark været en succes. Antallet af for tidligt døde er næsten halveret fra 1990 til i dag. I de gældende miljøzoner er kravet, at lastbiler og busser skal være mindst Euro 4-køretøjer eller have monteret partikelfilter. Kravene har været de samme siden 2010. Skærpelse af kravene til de tunge køretøjer og varebiler i de fem største byer forventes at reducere den samlede partikelforurening fra bilernes udstødning med 25 % og 5 % af NOX. Transportsektoren er kilde til ca. 45 pct. af de samlede NOX -udledninger og 10 pct. af partikeludledningen i Danmark. I stærkt trafikerede gader i myldretiden er andelen endnu højere. Danske kilder til NOX og partikler
Fakta om NOX og partikler NOX er en fællesbetegnelse for gasserne NO og NO2 NO2 påvirker lungerne, er giftige at indånde og er typisk medvirkende til astmatilfælde. NO omdannes til NO2, og begge gasser omdannes til andre skadelige stoffer i luften. Partikler er den mest sundhedsskadelige del af luftforureningen. Partikler i luften forårsager og forværrer sygdomme såsom hjertekarog lungesygdomme, kræft mv.
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 2
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 3
Reduktion af ammoniak fra landbruget Okotber 2018
Et udvalg skal undersøge mulighederne for ammoniakreducerende tiltag - herunder incitamentsstruktur til fremme af ammoniakreducerende teknologi, støttemodeller samt evt. pilotordninger
Danmark har i dag et af de mest miljøvenlige og effektive landbrug i Europa. Med henblik på yderligere at reducere udledningerne af ammoniak og drivhusgasser fra husdyrproduktionen vil regeringen nedsætte et udvalg, som skal undersøge mulighederne for ammoniakreducerende tiltag - herunder incitamentsstruktur til fremme af ammoniakreducerende teknologi, støttemodeller samt evt. pilotordninger. Samtidig oprettes en pulje til konkrete tiltag, som opfølgning på udvalgets arbejde. F.eks. til kompensation for anvendelse af teknikker til opbevaring eller udbringning af husdyrgødning.
I alt afsættes 160 mio. kroner over fire år.
I alt afsættes på 160 mio. kr. over fire år til arbejdet. Indsatsen skal bidrage til opfyldelsen af Danmarks forpligtigelse i NEC-direktivet til at nedbringe udledningen af ammoniak fra landbruget. Endvidere etableres en EU-finansieret tilskudsordning til investeringer i slagtesvinestalde, der fremmer udbredelse af ammoniak- og drivhusgasreducerende teknologi, f.eks. gylleforsuringsanlæg.
Fakta om ammoniak (NH3): Ammoniak stammer langt overvejende fra husdyrproduktionen
Miljøeffekter Reduktion af Danmarks samlede ammoniakudledning, hvilket bidrager til at nå reduktionsmålene for ammoniak i NEC-direktivet. Reduceret sundhedsskade som følge af luftforurening. Ammoniak omdannes til sundhedsskadelige partikler i luften. Reduceret tilførsel af næringsstoffer fra luften til kvælstoffølsomme naturområder. Ammoniak afsættes på naturområder og bidrager derved til overgødskning.
og udbringning af husdyrgødning. I luften omdannes ammoniak til partikler, som er skadelige for menneskers sundhed og kan transporteres langt. Ammoniak skader desuden miljøet ved via luften at tilføre næringsstoffer til f.eks. næringsfattige naturområder, hvorved artsrigdommen reduceres.
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 1
Danske kilder til ammoniak
Andet 6% Landb rusjorde 47%
Stalde 47%
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 2
Højere skrotpræmie til gamle dieselbiler Oktober 2018
Regeringen ønsker at nedbringe luftforureningen, ikke mindst i de større byer. Transportsektoren står for 45 % af den danske NOXudledning.
De ældste dieselbiler bidrager til en relativ stor andel af NOX-udledningen, og de ældste modeller er også kilde til partikelforurening. De har typisk ikke rensesystemer, der fjerner de sundhedsskadelige stoffer fra udstødningen. Regeringen afsætter derfor en pulje på 100 mio. kr. til midlertidigt at hæve skrotpræmien for ældre dieselbiler. Skrotningsgodtgørelsen hæves til 5.000 kr. for de ældste dieselbiler fra før 2006. Initiativet understøtter regeringens langsigtede mål om at udfase benzin og dieselbiler og bidrager til ren luft i byerne.
Miljøeffekter Den eksisterende skrotningsordning for alle biler har til formål at sikre, at gamle biler ikke henstilles i naturen og at de afleveres hos en godkendt autoophugger. Alle bilejere betaler et mindre årligt beløb, som gør at man kan få en skrotpræmie på 2.200 kr., når man skrotter sin bil. Den nye pulje til den midlertidige forhøjelse af skrotpræmien betyder, at der bliver lagt ekstra 2.800 kr. oveni i de 2.200 kr., så ejere af gamle dieselbiler fra før 2006 samlet får en samlet godtgørelse på 5.000 kr.
Transportsektoren står for 45 % af den danske NOX-udledning.
Fakta om NOX Transport er den største danske kilde til udledning af NOX NOX er en fællesbetegnelse for gasserne NO og NO2
En højere skrotpræmie til gamle dieselbiler vil fremskynde en hurtigere fornyelse af bilparken. Hvis en ejer af en gammel dieselbil fra før 2006 udskifter sin bil til en fabriksny dieselbil vil partikeludledningen fra den enkelte bil falde med ca. 95 pct. En dieselbil, der er over 10 år gammel, udleder i gennemsnit ca. 4 gange mere NOX end en ny dieselbil.
NO2 påvirker lungerne, er giftige at indånde og er typisk medvirkende til astmatilfælde.
En pulje på knap 100 mio. kr. skønnes at give mulighed for at skrotte ca. 35.000 af de ældste dieselbiler, hvilket er ca. dobbelt så mange som i et normalt år under den nuværende skrotningsordning for biler.
NO omdannes til NO2, og begge gasser omdannes til andre skadelige stoffer i luften.
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 1
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 2
Mere miljøvenlig skibsfart på hav og på vand Mere miljøvenlig skibsfart på hav og i havn Oktober 2018
[Titel Linje 2]
Skibsfarten er kilde til både luftforurening og drivhusgasser. Luftforurening fra den internationale skibsfart er beregnet til at være årsag til ca. 20 pct. af de beregnede helbredseffekter som følge af luftforurening i Danmark. Hertil kommer at krydstogtturisme er stigende i Danmark. Samtidig er der et stigende antal naboklager over luftforureningen og støjen fra de store skibes egen strømproduktion.
Regeringen igangsætter derfor to initiativer:
Igangsættelse af et internationalt samarbejde for at fremme grønnere krydstogtturisme i Østersøregionen i samarbejde med erhvervet, kommuner og turistorganisationer. Det nye internationale samarbejde skal især se på, hvilke fælles initiativer der kan tages fremadrettet i forhold til at fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme i vores region.
Internationale krav betyder, at skibe, der sejler i Nord- og Østersøen skal nedsætte deres udledning af svovl. De fleste overholder reglerne, men der er nogle der snyder. Regeringen vil derfor fortsætte håndhævelse og kontrol af svovludledning fra skibsfart – også for at sikre lige og fair konkurrence blandt rederierne.
Skibsfarten er kilde til både luftforurening og drivhusgasser.
Tal og fakta
Ifølge Dansk Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet er svovlindholdet i luften over Danmark mere end halveret, siden skærpede svovlregler trådt i kraft i Nord- Østersøen 1. januar 2015.
Siden reglerne trådte i kraft, har Miljøstyrelsen anmeldt 30 rederier til politiet for overtrædelse af svovlreglerne, heraf ni i 2018.
Den økonomiske gevinst ved at snyde er stor. Ekstraomkostningerne til brændstof afhænger af skibets størrelse og fart, men vil være på mellem en halv til en mio. kroner for en tur fra den engelske kanal til Østersøen og retur.
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 1
Miljøstyrelsen indstiller til en bødestørrelse i anmeldelsen. For små overtrædelser er bøder ca. 30.000 – 75.000 kr – for større overtrædelser indstilles der til bøder på 200.000 og derover. Den største af de fire betalte bøder er på 375.000 kr.
Krydstogtturismen er i vækst i Danmark. I København er der nu mere end 300 krydstogtskibe om året, og i Aarhus vokser antallet af krydstogtskibe også. Det er godt for byerne og Danmark. Men de enorme skibe forurener luften, når de genererer strøm for at holde sig i gang.
Af de krydstogtsskibe, som anløber Københavns Havn, har kun ca. 20 pct. mulighed for at aftage landstrøm.
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 2
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 3
Mindre snyd med NOX fra lastbiler Oktober 2018
Målrettede kontroller udført af dansk politi har vist, at hver fjerde lastbil, der bliver udtaget til kontrol, har frakoblet rensesystemet for at spare penge på drift og vedligehold.
Politiet, Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen og har været tidligt ude og har fået et godt overblik over snyderiets omfang, konsekvenser og værktøjer til at afsløre snyd. Parallelt hermed blev bødeniveauet forhøjet pr. 1. januar 2018. En lastbil uden aktivt rensesystem forurener op til 45 gange mere end lastbiler, der ikke snyder. Regeringen finder, at snyderiet er uacceptabelt og vil intensivere arbejdet med at udvikle og implementere bedre metoder til at mindske snyd med lastbilers udledning af NOX og partikler.
Mindre snyd med NOX fra lastbiler.
Metoderne skal kunne anvendes ude i trafikken. Som en del af arbejdet skal der også videreudvikles metoder til at teste for partikel- og NOX-udledninger ved vejsidekontroller.
Fakta om NOX og partikler
Gevinster Udvikling og mere udbredt anvendelse af metoder til at identificere snyderiet forventes at få en væsentlig præventiv effekt over for vognmænd og værksteder.
NO2 påvirker lungerne, er giftige at indånde og er typisk medvirkende til astmatilfælde.
Arbejdet kan skabe grobund for fremtidig EU-regulering på området og forbedret håndhævelse i andre EU-lande.
NOX er en fællesbetegnelse for gasserne NO og NO2
NO omdannes til NO2, og begge gasser omdannes til andre skadelige stoffer i luften. Partikler er den mest sundhedsskadelige del af luftforureningen. Partikler i luften forårsager og forværrer sygdomme såsom hjertekarog lungesygdomme, kræft mv.
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 1
Danske kilder til NOX og partikler
Vejtrafikken står for ca. 45 pct. af NOx-forureningen i Danmark - og i gadeniveau i myldretiden med en endnu højere andel.
Vejtrafikken står for ca. 10 pct. af partikelforureningen. Mange lastbiler der får frakoblet NOx-rensesystemet frakobler også partikelfilteret. Dieselsod er ifølge WHO kræftfremkaldende.
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 2
Mindre partikelforurening fra brændeovne [Titel Linje 2] Oktober 2018
Luftforurening fra danske brændeovne mv. udgør ca. 2/3 af det samlede danske bidrag til partikelforureningen, og er årsag til ca. 400 for tidlige dødsfald årligt. Dertil kommer lokale røggener særligt i by- og villaområder.
I takt med at gamle brændeovne udskiftes med nye falder partikelforureningen. For at accelerere denne udvikling igangsætter regeringen to nye tiltag: Udskiftning af ældre brændeovne ved ejerskifte Når en ejendom skifter ejer skal de ældste og mest forurenende brændeovne fra før 2000 valgfrit enten udskiftes til en ny ovn med mindre partikelforurening eller ildstedet lukkes. Visse typer af ovne, som f.eks. kakkelovne og antikke ovne undtages ordningen. Initiativet foreslås at træde i kraft fra 2020.
46 mio. kroner til at skrotte gamle brændeovne
Skrotningsordning for ældre brændeovne Der afsættes en pulje på 46 mio. kr. til en midlertidig skrotningsordning. Der gives et tilskud på ca. 2.000 kr. til de brændeovnsejere med de allerældste brændeovne, som skrotter deres gamle brændeovn fra ca. før 1991. Ordningen forventes at køre fra primo 2019.
Miljøeffekter Gamle brændeovne udleder op til 5 gange så mange partikler som en ny brændeovn og har samtidig dårligere brændeøkonomi. Tiltagene vil samtidig medføre en betydelig sundhedsøkonomisk gevinst.
Fakta om partikler Brændeovne er den største danske kilde til partikeludled-
Danmark er internationalt forpligtet i EU's Direktiv om Nationale Emissionslof-ter (NEC-direktivet) til at reducere partikel-udledningen med 33 pct. i 2020 og 55 pct. i 2030 sammenlignet med 2005. Initiativerne vil bringe Danmark et stykke af vejen mod opfyldelse af målene.
ning. Partikler er den mest sundhedsskadelige del af luftforureningen Partikler i luften forårsager og forværrer sygdomme såsom hjertekar- og lungesygdomme, kræft mv.
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 1
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 2
Klimaforskning, præcisionslandbrug
og partnerskab Klimaforskning, præcisionslandbrug og partnerOktober 2018
Regeringen vil styrke klimaforskningen på landbrugsområdet. Der er behov for nye løsninger og ny teknologi, så vi i fremtiden kan skab producere endnu mere klimavenlige fødevarer. Samtidig skal vi vide mere om, hvordan vi bedst kan nedbringe drivhusgasudledningerne med den teknologi, vi allerede har til rådighed i dag.
Derfor vil regeringen afsætte 90 mio. kr. til klimaforskning i landbruget på finansloven for 2019. Midlerne udmøntes over tre år. Forskningsstrategien skal støtte forskning i udvikling af nye klimatiltag i landbruget og forbedre dokumentationen af eksisterende og nye tiltag. Der skal således tilvejebringes et solidt videnskabeligt grundlag for omkostningseffektive drivhusgasreduktioner gennem bedre dokumentation af effekter, sideeffekter og forbedring af eksisterende klimavirkemidler i landbruget samt udvikling af nye tiltag. På baggrund af hidtidig dialog med vidensinstitutioner og erhvervet er der identificeret tre hovedområder for en klimaforskningsindsats på landbrugsområdet, som omfatter en række potentielle forskningsprojekter. De tre hovedområder er: 1) jordsystem og arealanvendelse 2) den klimavenlige gård – husdyr, stald og gyllelager 3) fremtidens landbrugsproduktion Derudover vil regeringen fremme præcisionslandbrug, der giver nye muligheder for at effektivisere landbruget yderligere med afsæt i den digitale og teknologiske udvikling. Ved hjælp af højteknologiske løsninger som f.eks. sensorer og GPSdata kan præcisionslandbrug bl.a. reducere landbrugets miljø- og klimabelastning, samtidig med at udbytterne øges. Regeringen vil derfor styrke indsatsen for at fremme præcisionslandbrug yderligere gennem en målrettet projektindsats, der skal dokumentere relevante klimaeffekter og udbredelse anvendelsen af klimaeffektive dyrkningsmetoder. Det kræver tæt samarbejde mellem alle parter, hvis viden skal omsættes til ændringer i driften på de danske gårde. Regeringen vil etablere et partnerskab med landbruget, der skal sigte efter fortsat at udvikle et klimavenligt dansk landbrug i verdensklasse.
Der er behov for nye løsninger og ny teknologi, så vi i fremtiden kan producere endnu mere klimavenlige fødevarer.
90mio. på finansloven til klimaforskning i landbruget.
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 1
Miljø- og Fødevareministeriet / Slotsholmsgade 12 / DK - 1216 København K/ Tlf.: +45 38 14 21 42 / E-mail: mfvm@mfvm.dk 2