Der er behov for mere viden om befolkningens udsættelse for allergifremkaldende kemikalier. Det gælder både identifikation af de kemikalier, som giver hudallergi i befolkningen, samt viden om hvordan og hvor længe, man udsættes for dem. Mere viden om dette kan skaffes ved grundig patientregistrering og forskning fx foretaget af Videncenter for Allergi og ved målrettede kortlægninger af allergifremkaldende kemikalier i forbrugerprodukter. Der er behov for at sikre, at der er de rette metoder til at identificere og vurdere allergifremkaldende kemikalier. Miljø- og Fødevareministeriet vil fastholde sin indflydelse på det europæiske arbejde ved at bidrage til udviklingen af testmetoder og internationale guidelines til vurdering af allergifremkaldende kemikalier. Der er behov for information og oplysning til forbrugere og arbejdstagere om, hvordan de bedst undgår at blive udsat for allergifremkaldende kemikalier, så forbrugere og arbejdstagere bedre kan træffe et oplyst valg om de produkter, de omgiver sig med i hverdagen. Dette kan gøres ved målrettet information om hvilke forbrugsmønstre eller situationer, der kan medføre en risiko for at udvikle hudallergi. Informationsindsatser kan også benyttes i situationer, hvor der ikke er nok viden til at regulere et kemikalie, men hvor man har en bestyrket mistanke om, at et allergifremkaldende kemikalie udgør en risiko i befolkningen. Miljø- og Fødevareministeriet vil ligeledes arbejde for at påvirke det europæiske arbejde med at forbedre lovgivningen. Der er eksempelvis behov for forbedret implementering og yderligere regulering af allergifremkaldende kemikalier under EU’s kemikalielovgivning ved fokus på at få testet, vurderet og eventuelt efterfølgende begrænset kemikalier (REACH forordningen) og på at få en korrekt fareklassificering af allergifremkaldende kemikalier og deres potens, dvs. styrken af den allergiske reaktion (CLP forordningen). Særligt skal der være fokus på tilgængelig information om forskellige produkters indhold via mærkning af allergifremkaldende kemikalier. Derfor fortsættes presset i EU for at udvide mærkningen af allergifremkaldende kemikalier på forskellige forbrugerprodukter, som eksempelvis kosmetiske produkter, vaske- og rengøringsmidler. Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for, at allergifremkaldende stoffer reguleres, når det kan dokumenteres, at de udgør en risiko. Nogle allergifremkaldende kemikalier er årsag til allergi hos en stor del af befolkningen. Det kan eksempelvis være konserveringsmidler, som anvendes i mange forskellige forbrugerprodukter. I sådan en situation vil konserveringsmidlet skulle reguleres under forskellige produktlovgivninger som eksempelvis kosmetikforordningen og legetøjsdirektivet. Andre allergifremkaldende kemikalier kan være årsag til allergi hos en begrænset del af befolkningen. Det ses eksempelvis ved arbejde med særlige kemikalier og produkter i specifikke erhverv. Her kan reguleringen målrettes specifikke, problematiske anvendelser i f.eks. arbejdsmiljøet. Reguleringen af et allergifremkaldende kemikalie kan ske ved at forbyde eller begrænse brugen af det eller ved at mærke produkterne, så forbrugere eller arbejdstagere, der ikke tåler kemikaliet, kan undgå det. For at kunne forbyde eller begrænse et allergifremkaldende kemikalie er det nødvendigt at dokumentere, at det udgør en risiko. Det forudsætter, at der er tilstrækkelig viden både om de allergifremkaldende egenskaber og om befolkningens udsættelse. Tilgangen til arbejdet kan enten foregå på ”stof”-niveau, hvor det enkelte kemikalie eller kemikalie-gruppe er i fokus, eller på ”produkt”-niveau med fokus på specifikke produktgrupper. ”Stof”-tilgangen kan være nødvendig for kemikalier, hvor der fortsat kræves mere viden om deres allergifremkaldende egenskaber. ”Produkt”-tilgangen kan med fordel bruges i formidlingen af information til forbrugere og arbejdstagere, men også i arbejdet med at forbedre beskyttelsesniveaet ved ændringer i lovgivningerne for de forskellige produkttyper.
8 Miljø- og Fødevareministeriet / Færre danskere med hudallergi