__MAIN_TEXT__

Page 1

SPECIALE

Mads & Monopolet - Et aldeles fremragende program

Mette Stokbro Korsgaard

Aarhus Universitet Institut for Æstetik og Kommunikation Fotograf: Agnete Schlichtkrull // Kilde: DR Presse

1


Abstract Introduction The objective of this thesis is to analyze radio programme Mads & Monopolet in order to answer the following research question: What makes Mads & Monopolet attractive as a live radio programme and as a podcast, and what does the programme’s Facebook page add to the ‘space’ of the programme? Methods Through Norman Fairclough’s critical discourse analysis and the use of relevant media theory, I have identified what elements Mads & Monopolet consists of, and of what the communicative participants talk about and how. Furthermore, I have attempted to uncover the feelings and experiences that are associated with the programme from the perspective of the listeners. Through qualitative interviews, I have tried to uncover parts of five listeners’ lifeworlds, and thereby answering what is attractive about the programme. The epistemological framework of the thesis is social constructionism. The media theoretical framework is based on Paddy Scannell and Andrew Crisell’s theories on broadcasting. In addition, I refer to Martin Shingler, Cindy Wieringa and Carin Åberg etc. Results Mads & Monopolet is found attractive because it has a strong identity, which is maintained by a tight structure, linguistic routines and a simple rule that says that all dilemmas must be taken seriously. The focal point of the programme is people. Ordinary people phone or send in their dilemmas, to a panel of people who are not experts and therefore correspond to their personal experiences and values. The main discourses deal with relationships, family, community and justice. In each broadcast there are both heavy and light dilemmas which listeners find attractive. The listeners feel a sense of community; they feel like they know the panelists personally and they identify with the participants of the communicative occurrence. For some listeners Mads & Monopolet is an important part of their weekend. For others the sense of community lies in using the programme as a topic of conversation in social settings. Another strength that the programme possesses is its ability to create a sense of liveness. The programme simulates a two-way media by being a phone-in show and furthermore interacting with the listeners via Facebook and other social media. The Facebook page is rarely ever used by the participants in this study, but for those who use it, it is a pastime activity and makes no actual difference to their experience with Mads & Monopolet. The page might have an influence on the sense of liveness. In contrast to the radio listeners, the podcastees do not feel the same sense of liveness. Listeners choose the podcast due to the flexibility. This absence of liveness is the primary difference between radio listeners and podcastees’ experiences and feelings with Mads & Monopolet.


Indhold 1.0 Indledning

5

1.1 Problemformulering

6

1.2 AfgrĂŚnsning

6

1.3 Struktur

7

1.4 Anvendte begreber og forkortelser

9

2.0 Metode

10

2.1 Erkendelsesteoretisk ramme

10

2.2 Diskursanalyse

11

2.3 Hermeneutisk fortolkning

12

2.4 Valg af teori

13

2.4 Dataindsamling

13

2.4.1 Undersøgelsesdesign

14

2.4.1.1 Valg af respondenter

14

2.4.1.2 Respondenter

15

2.4.2 Databehandling

15

3.1 P3

18

3.2 Mads & Monopolet

19

3.2.1 Dilemmaerne

21

3.2.2 Mads Steffensen

21

3.2.3 Monopolet

21

3.2.5 Monopolet pĂĽ Facebook

22

4.0 Analyse 4.1 Programmet

24 24

4.1.1 Hvordan er et typisk afsnit af Mads og Monopolet konstrueret?

24

4.1.2 Hvad tales der om i programmet?

25


4.1.2.1 Dilemma 1

25

4.1.2.2 Dilemma 2

26

4.1.2.3 Dilemma 3

27

4.1.2.4 Dilemma 4

28

4.1.2.5 Dilemma 5

29

4.1.2.6 Dilemma 6

32

4.1.2.7 Diskurser i programmet

32

4.1.3 Hvordan kommunikerer Mads & Monopolet?

34

4.1.3.1 Sproglige rutiner

35

4.1.3.1 Institutionel og hverdagslig samtale

35

4.1.3.2 Kommunikative scenarier i Mads & Monopolet

36

4.1.3.3 Når det går galt

43

4.2 Lytterne

45

4.2.1 I hvilken kontekst eksisterer Mads & Monopolet for lytterne?

46

4.2.2 Hvilke oplevelser og følelser knytter sig til programmet?

47

4.2.2.1 Dilemmaerne

47

4.2.2.2 Grænserne for hvor langt ud det må komme

49

4.2.2.3 Følelser

51

4.2.2.4 Monopolisterne

55

4.2.2.5 Forandringer i programmet

56

4.2.2.6 Programmet er ikke…

58

4.2.3 Hvordan er podcastlytternes oplevelser sammenlignet med radiolytternes?

59

4.0.4 Hvilken indflydelse har Facebooksiden på lytternes oplevelse?

62

5.0 Diskussion 6.0 Konklusion 6.1 Refleksion 6.2 Perspektivering 7.0 Referencer

65 68 71 72 73


1.0 Indledning Min elkedel kalder på mig ude fra mit køkken. Spruttende og boblende afbryder den mine tanker. Jeg er netop ved at rigge computeren til, for om et øjeblik at være klar til at nyde lørdagens højdepunkt. Jeg henter vandet og lader et brev med grøn te dumpe ned i en kop. ”Og så er Monopolet i studiet, godmorgen alle tre”, lyder det fra computerens højttalere. Jeg er på Facebook og har startet spillet Candy Crush op. Jeg er klar. Stemmen er velkendt og rar, og jeg glæder mig allerede til at høre det første dilemma. På denne måde indtager jeg hver uge min portion af alvorlige og mindre alvorlige dilemmaer. Jeg morer mig over Hella Joofs særlige facon og nikker indforstået med Søren Rasted, når han sætter de andre moralsk på plads. Radioprogrammet Mads & Monopolet, som er opkaldt efter værten på programmet Mads Steffensen, er en radiobrevkasse, hvor lyttere kan skrive eller ringe ind med et problem, dilemma eller spørgsmål, som de ønsker svar på. Monopolet, som er et skiftende panel, normalt bestående af tre kendte personer, diskuterer lytterens problem eller dilemma, hvorefter de til sidst giver hver deres mening og løsning. Sidst i udsendelsen uddeles en t-shirt til den person, som Monopolet bedømmer, har indsendt dagens bedste dilemma (mads-monopolet/programmer/p3: dr.dk 2013). Programmet blev sendt første gang d. 6. september 2003. I det allerførste program var Anders Matthesen, Søren Pind og Suzanne Bjerrehuus i Monopolet. Programmet er siden da blevet sendt hver lørdag formiddag uden afbrydelser bortset fra ferier. Programmet var Mads Steffensens egen idé. Han fortæller i bogen Mads & Monopolet – bag om panelet og rundt om dilemmaer, at programmets idé kan rummes i en linje: ”Tre store personligheder svarer på et personligt dilemma, og så spiller vi en plade.” I starten havde dilemmaerne mere eksistentiel karakter, som ’hvad skal jeg med livet’, hvor det i dag også er i den mere lette afdeling, som ’Skal min carport være grøn eller rød’. Mads Steffensens vigtigste regel, som han hver lørdag minder Monopolet om, er, at alle der ringer, ind skal tages 100% seriøst (Fuhrmann 2008: 6). Over 650.000 lyttere tuner hver lørdag formiddag ind på Mads & Monopolet, hvilket svarer til at 26% af danskerne hører programmet (Nyheder: dr.dk 2013). Hver uges radioprogram er derudover, fast blevet lagt på iTunes som podcast siden den 8. april, 2009. Også podcasten er populær. I flere år i træk har programmet været Danmarks mest downloadede podcast. I 20111 havde podcasten 1.743.035 downloads (Om dr: dr.dk 2012). Programmet sender ind i mellem live fra forskellige steder i landet. Bl.a. sendte de i 2013 fra Odense Teater2 og fra Nørrebro teater3 og i 2012 fra Betty Nansen teatret4. Mads og Monopolet har modtaget forskellige priser. Bl.a. prisen ”Den Gyldne Grundtvig”5 og en Zulu Award for ”Årets Danske Radioprogram”6 . Begge i 2011. Mads Steffensen modtog i 2006 Radioprisen7 og i 2009 Ekstra Bladets pris Den Gyldne Mikrofon8 for Mads og Monopolet. 3

Tallet fra 2011 er det senest tilgængelige lyttertal på årsbasis. (dr.dk/p3/programmer/mads-monopolet/2013: dr.dk 2013) (p3/programmer/mads-monopolet/2012: dr.dk 2012)

4

(bettynansen.dk 2012) (odderhojskole.dk 2011) (omDR/Nyt_fra_DR/Nyt_fra_DRdr.dk: dr.dk 2013) (flash/kultur: ekstrabladet.dk 2006) (DRPresse/Artikler/2009: dr.dk 2009)

1

2

6 7 8 5

5


Lyttere kan, ud over at indsende dilemmaer, aktivt deltage i programmet. På programmets hjemmeside findes afstemninger og debat om aktuelle og gamle dilemmaer. Derudover benyttes det sociale netværk Facebook til både debat samt generelle informationer, billeder og live-opdateringer. Facebooksiden har i skrivende stund 147.257 likes, eller på dansk synes godt om-tilkendegivelser (pages/Mads-Monopolet-på-P3: facebook.com u.d.). Min motivation for at skrive dette speciale ligger i, at jeg undrer mig over, hvordan et program som Mads & Monopolet formår at fange 26% af danskernes opmærksomhed lørdag efter lørdag i ti år. Jeg er interesseret i at undersøge, hvilke elementer der til sammen udgør den store succes. Jeg finder det desuden interessant, at Mads & Monopolet ikke blot er et radioprogram, men også eksisterer som podcast og på de sociale medier. Derfor har jeg formuleret følgende problem, som jeg vil undersøge:

1.1 Problemformulering Min problemformulering lyder således: Hvad gør Mads & Monopolet attraktivt som direkte radioprogram lørdag formiddag og som podcast, og hvad tilfører Facebookgruppen til programmets ’rum’? Jeg vil på den ene side fokusere på, hvordan programmet er bygget op. Jeg vil analysere en udvalgt udsendelse med henblik på at afdække, hvilke elementer programmet består af, og hvilke særlige egenskaber kommunikationen i Mads & Monopolet besidder. Dernæst vil jeg gennem enkeltpersonsinterviews inddrage lytternes oplevelser og følelser i forhold til programmet, for at få indblik i hvad der gør programmet så attraktivt. Jeg vil både se på lytternes fysiske og sociale anvendelse af programmet. For at besvare problemformuleringen har jeg opstillet seks forskningsspørgsmål, som jeg løbende vil give svar på gennem specialet. Programmet 1. Hvordan er et typisk udsendelse af Mads og Monopolet konstrueret? 2. Hvad tales der om i programmet og hvordan? Lytterne 3. 4. 5. 6.

I hvilken kontekst eksisterer Mads & Monopolet for lytterne? Hvilke oplevelser og følelser knytter sig til programmet? Hvordan er podcastlytternes oplevelser sammenlignet med radiolytternes? Hvilken indflydelse har Mads & Monopolets Facebookside på lytternes oplevelse?

1.2 Afgrænsning Tidsmæssigt holder specialet sig i nutiden og vil derfor ikke inddrage udviklingsperspektivet. Jeg vil ligeledes ikke beskæftige mig med andre brevkasseprogrammer, som Spørg bare eller lignende ud over, at jeg gør opmærksom på, at det er denne genre, Mads & Monopolet tilhører. Jeg har valgt at lægge hovedvægt på en enkelt udsendelse, nemlig den som blev sendt d. 22. september 2012. Dette valg har jeg taget for ikke at gøre opgaven for overfladisk, samt for at holde datamængden overskuelig i forhold til omfanget af specialet. Jeg refererer løbende til andre programmer for at diskutere og nuancere mine tolkninger. Mads & Monopolet har profiler på Twitter9, Instagram10 og Facebook. Jeg har valgt udeluk

9

#Monopoletp3 #Monopoletp3

10

6


kende at forholde mig til deres side på Facebook. Det skel har jeg følt mig nødsaget til at lave, da det vil være omfangsrigt at skulle inkludere de andre. Umiddelbart bruges de andre sider til det samme som Facebook, og da Facebook er det mest anvendte sociale medie i Danmark, har jeg valgt tage afsæt i dette (Jensen og Tække 2013: 10). Programmet har også en hjemmeside, som jeg heller ikke har valgt at gå i dybden med11. Siden indeholder artikler, som kort opridser nogle af de dilemmaer, der er blevet diskuteret i radioprogrammet. Nederst på hjemmesiden er der et kommentarfelt, som lytterne kan bruge til at give deres mening til kende. Forskellen på hjemmesiden og de andre platforme er, at man på hjemmesiden kan være anonym. Da der blot er to respondenter i min undersøgelse, der bruger Facebook, fylder denne del af specialet ikke så meget, som jeg ønskede, da jeg gik i gang. Jeg havde til at starte med planlagt at lave en analyse af nogle diskussioner mellem lytterne inde på Facebooksiden, men grundet pladsmangel har jeg valgt at prioritere anderledes. Jeg beskæftiger mig kun overordnet med Mads & Monopolets position på den samlede sendeflade og vil desuden ikke som sådan analysere musikken, som er en del af programmet, men vil kort karakterisere hvilken slags musik, der spilles i Mads & Monopolet i forhold til P3s musikprofil generelt. Jeg ser musikken som noget sekundært i radioprogrammet, og derfor har jeg bevidst taget dette valg.

1.3 Struktur Jeg har valgt at dele specialet op i syv kapitler for at skabe overblik. I indledningen har jeg præsenteret problemstillingen og afgrænset emnet. I 2. Kapitel introduceres de metoder, som jeg vil anvende i min undersøgelse, samt min videnskabsteoretiske tilgang til problemet. 3. kapitel er en beskrivelse af radioprogrammet Mads & Monopolet, som skal give læseren et billede af, hvilke elementer radioprogrammet består af. Analysen, som er det 5. kapitel er opdelt i en udsendelsesanalyse (programmet) og en receptionsanalyse (lytterne). Analyseresultaterne fra de to analyser diskuterer jeg i kapitel 6. Til sidst følger konklusionen, hvor jeg samler op på alle fundene fra undersøgelsen og besvarer mine forskningsspørgsmål og der igennem min problemformulering. Jeg har bevidst valgt ikke at lave et særskilt teoriafsnit. I stedet har jeg ladet teori og analyse smelte sammen. Dette har jeg gjort for at holde de anvendte dele af teorien i umiddelbar nærhed til analysen for læsbarhedens skyld. Gennem hele specialet henviser jeg til forskellige bilag. De bilag som er transskriberede interviews er navngivet efter interviewpersonen, mens andre bilag er nummererede. Jeg har valgt at lave et særskilt hæfte til bilag for at gøre det nemmere for læseren at slå op i dem løbende. Jeg anbefaler derfor, at du som læser har bilagshæftet liggende ved siden af, når du læser specialet.

11

DRs officielle Mads & Monopolet-hjemmeside findes på adressen dr.dk/monopolet.

7


INDLEDNING METODE Socialkonstruktionismen

Diskursanalyse

Dataindsamling

EMPIRI ANALYSE Programmet

Lytterne DISKUSSION KONKLUSION

Refleksion

Perspektivering

Figur 1: Specialets struktur (egen tilvirkning)

Fotograf: Maurice Rodin // Kilde: sxc.hu

8


1.4 Anvendte begreber og forkortelser Monopolet: panelet som er i Mads & Monopolet. Monopolet består af tre kendte personer. Monopolister: paneldeltagerne. Dilemma: de problemstillinger som lytterne ringer ind for at få monopolet til at diskutere. Det er ikke nødvendigvis dilemmaer i ordet oprindelige forstand, men kan også tage form af problemer, som ikke har foruddefinerede løsninger. Facebook: det største sociale netværk i verden, med over 1 milliard brugere om måneden12. I Danmark er der over tre millioner registrerede brugere. På Facebook kan du oprette en profil med billede og informationer om dig selv. Derefter kan du tilføje venner til dit netværk og begynde at lave opdateringer. Opdateringer er kortere eller længere beskeder, som du skriver på din væg. Det kan være tekst, billeder eller videoklip. Du kan også lave opdateringer på dine venners vægge eller tilmelde dig grupper, hvor du kan møde nye mennesker, debattere eller blot følge med i hvad andre skriver (Jensen og Tække 2013: 1735). News feed: på Facebook har en hver bruger en news feed, som lader venners informationer strømme ind på ens egen profil (Jensen og Tække 2013: 24). I transskriptioner og citater bruger jeg følgende forkortelser: MS: Mads Steffensen F: Søren Fauli SL: Signe Lindkvist SB: Suzanne Bjerrehuus MC: Mads Christensen OM: Omar Marzouk EH: Eva Harlou

12

statisticbrain.com/facebook-statistics/

9


2.0 Metode 2.1 Erkendelsesteoretisk ramme Socialkontruktionismen danner forståelsesramme for dette speciale. Socialkonstruktionismen13 dækker over en række af teorier om kultur og samfund. Fælles for socialkonstruktionister er, at de ser verden som socialt konstrueret. Virkeligheden er altså kun tilgængelig for os igennem vores verdensbilleder, og denne viden om virkeligheden er ikke en objektiv viden om virkeligheden, men derimod en repræsentation af de kategorier, vi inddeler verden i (Jørgensen og Phillips 2008: 11). Vivien Burr beskriver ifølge Jørgensen & Phillips de socialkonstruktionistiske tilgange med fire fællestræk: 1. Vores viden er ikke objektive sandheder, men er resultatet af de måder, vi kategoriserer verden på. 2. Vores diskursive handlinger er sociale handlinger, som er med til at konstruere den sociale verden. Der er således ikke bestemte ydre forhold, der er givet i forvejen. Vores viden om verden kan forandres over tid, da de måder vi repræsenterer verden på gennem diskursive handlinger, altid vil være påvirket af historiske og kulturelle aspekter. 3. Vores viden skabes socialt og reproduceres i sociale processer. Ved social interaktion opbygger vi fælles sandheder og kæmper om, hvad der er sandheden. 4. Forskellige måder at forstå verden på fører til forskellige sociale handlinger, og den sociale konstruktion får derfor sociale konsekvenser. (Jørgensen og Phillips 2008: 13-14) Sproget er både konstituerende og konstitueret. En diskurs konstituerer den sociale verden, men konstitueres også af andre sociale praksisser. Diskurs afspejler altså verden, men den former og omformer også sociale strukturer (Jørgensen og Phillips 2008). Magt bruges til at bestemme hvilke repræsentationer af virkeligheden, der ender med at udgøre ’sandheden’. Jørgensen & Phillips refererer til Michel Foucault, som ikke ser magt, som noget undertrykkende eller som noget nogle udøver over andre. Magten er produktiv i den forstand, at vi bruger den til at positionere os selv og andre. Magten skaber således vores sociale verden, og det er den, der gør, at verden ser ud på bestemte måder og dermed kan italesættes på bestemte måder. Viden er tæt forbundet med magt. Diskurser skaber os, som subjekter og skaber de objekter, vi kan vide noget om (bl.a. os selv som subjekter). Dette er igen forbundet til Foucaults syn på sandhed. Han hævder, at det aldrig er muligt at nå frem til sandheden, da man aldrig kan komme uden for diskurserne. Man kan derimod skabe sandhedseffekter inden for diskurserne (Jørgensen og Phillips 2008: 23). Diskurser er forskellige måder at repræsentere verden på. Dette indebærer en vis form for ensartet gentagelse, i den forstand at diskurserne er noget fælles mellem grupper af mennesker, som reproduceres Jeg anvender begrebet socialkonstruktionisme, frem for socialkonstruktivisme, på samme måde, som det gøres af Jørgensen & Phillips, for ikke at blande begrebet sammen med Piagets konstruktivistiske teori (Jørgensen & Phillips, 2008: 13). 13

10


over tid. Diskurser kan indeholde flere forskellige repræsentationer og hver enkelt repræsentation af verden, er således ikke en separat diskurs (Fairclough 2003: 11). For at beskrive hvordan vi som mennesker afgør, om noget er sandt, bruger Michel Foucault begrebet vidensregimer. Han opstiller nogle regler for, hvad der kan siges, hvad der er utænkeligt og regler for hvad der er sandt og falsk. De diskursanalytiske tilgange følger denne tankegang, men bryder med Foucaults opfattelse af, at der kun er ét vidensregime i hver historisk epoke (Jørgensen og Phillips 2008: 22).

2.2 Diskursanalyse Faircloughs kristiske diskursanalyse er den primære ramme for specialet. Jeg har valgt at trække på Faircloughs kritiske diskursanalyse fordi han skelner mellem diskursive og ikkediskursive praksisser. Når jeg dermed senere inddrager andre teorier fra andre fagretninger, vil det ikke være nødvendigt at oversætte teorierne til diskursive praksisser. Den diskursive praksis fungerer dialektisk med andre sociale praksisser, og de to praksisser konstituerer gensidigt hinanden. Et eksempel på en tilgang, som ikke skelner på denne måde, er Laclau og Mouffes diskursteoretiske tilgang. De ser nærmere diskurs som værende fuldt ud konstituerende, hvor Fairclough mener, at diskurs både er konstituerende og konstitueret (Jørgensen og Phillips 2008: 73-74). I den kritiske diskursanalyse er der stor vægt på det tekstanalytiske, men det er vigtigt, at analysen veksler mellem fokus på specifikke tekster og diskursordnen. En diskursorden er den sociale strukturering af sproget, som selv er struktureret i et netværk mellem sociale praksisser. I tekstanalysen er fokus ikke kun på teksten i sig selv, men også på den interaktive meningsdannelse. I dette speciale, som fokuserer på samtale, er teksten en afskrift af, hvad der bliver sagt, og til en vis grad kan jeg tolke mig frem til den meningsdannelse der foregår ved at kigge på, hvordan deltagerne reagerer på hinandens ytringer (Fairclough 2003: 24). Der er tre analytisk adskillelige elementer i meningsdannelsesprocessen; produktion af teksten, selve teksten, og modtagelse af teksten. Produktionen af teksten ​​ sætter fokus på afsendere, i dette tilfælde DR, Mads og monopoldeltagerne, mens modtagelse af teksten sætter fokus på modtagerens tolkning af det skrevne eller sagte i dette tilfælde lytterne. Dog er Mads & Monopolet ikke udelukkende envejskommunikation, og derfor bliver lytterne i nogle tilfælde afsendere og programmet bliver modtager. Det vigtige at notere i denne sammenhæng er, at betydningen af en tekst opstår dermed gennem samspillet mellem afsender og modtager. Og derfor skal man i en tekstanalyse tage hensyn til afsenderens institutionelle position, interesser, værdier, intentioner og modtagerens institutionelle position, viden, formål, værdier osv. (Fairclough 2003: 10). Fairclough skelner som sagt mellem diskursive praksisser og ikke-diskursive praksisser. Sociale praksisser italesætter diskursen sammen med andre ikke-diskursive sociale elementer. F.eks. italesættes klasseundervisning via bestemte måder at bruge sproget på (både fra lærere og elevers side), sammen med de sociale relationer i klasseværelset, strukturering og brug af klasseværelset som et fysisk rum, osv. Sociale begivenheder bliver altså formet af sociale praksisser (Fairclough 2003: 25). Sociale strukturer er meget abstrakte enheder. Tager man en social struktur, f.eks. en økonomisk struktur eller socialklasseopdeling, så vil der være en række muligheder, men relationen mellem hvad der er strukturelt muligt og hvad der sker i virkeligheden, mellem begivenheder og struktur er mere kompleks. Begivenheder er ikke en direkte effekt af abstrakte sociale strukturer. Der er mellemliggende organisatoriske enheder imellem dem. Disse kalder Fair-

11


clough for sociale praksisser. Sproget kan ses som en af disse sociale strukturer. Sproget indeholder en række muligheder – man kan sige bestemte ting, mens der er andre ting, som man ikke kan sige. F.eks. kan man sige et hus, men ikke en hus på dansk. Men da tekster, som tidligere nævnt indeholder mere end blot sproget i sig selv, er man nødt til også at tage hensyn til de netværk af sociale praksisser der forekommer i en tekst. Dette kalder Fairclough diskursordener (Fairclough 2003: 23-24). Tekstanalysen ses både som en sproglig analyse, men omfatter også interdiskursiv analyse, som ser teksten14 i forhold til andre diskurser, genrer og stilarter, som den trækker på. Disse tre aspekter står i dialektisk forhold til hinanden, og det kan derfor være svært at skille dem ad. Der er mange sociale begivenheder tilknyttet til tekster, som allerede nævnt. Forud for en Mads & Monopolet-udsendelse er der f.eks. er der foregået en udvælgelse af dilemmaer, producerne har været i kontakt med de lyttere, der har skrevet ind og har måske lavet research der kan være relevant at trække på, når programmet går i luften. Selve udsendelsen er også en begivenhed, som bliver hørt af et antal lyttere, som måske senere refererer til afsnittet og diskuterer dilemmaerne med venner og familie (intertekstualitet). Tilblivelsen af en tekst vil altid være afhængig af andre tekster og til sammen danner de et netværk af tekster. Når man som afsender antager, at modtageren og ham selv har fælles fodslag trækker man implicit på nogle tekster, som begge parter kender i forvejen (Fairclough 2003: 30). I min analyse (kapitel 4) vil jeg bruge tekstorienteret diskursanalyse til at identificere diskurser. Jeg vil med andre ord identificere repræsentationer af dele af verden og se på, fra hvilket perspektiv disse dele er repræsenterede. Der findes ikke en fuldstændig og endelig analyse af en tekst, lige som man heller ikke kan tale om en objektiv tekstanalyse. Den tværfaglige tilgang, Fairclough argumenterer for, har til formål at forbedre vores evne til at ’se’ ting i tekster gennem sociale teoretiske perspektiver og indsigter i tekstanalyse. Jeg vil ikke gøre mig forhåbninger om at rumme alle aspekter af fænomenet Mads & Monopolet. I min analyse, vælger jeg at stille nogle spørgsmål og vælger samtidig ikke at stille andre mulige spørgsmål.

2.3 Hermeneutisk fortolkning Når jeg, på første side i dette speciale, beskriver mine egne oplevelser med Mads & Monopolet, er det fordi, jeg selv er fan af programmet, og min motivation for at skrive om netop dette emne er da også min interesse for programmet. Dette indebærer, at jeg har nogle forforståelser, som jeg er nødsaget til at gøre mig bevidst og forholde mig til. Gadamer argumenterer for, at det netop er disse forforståelser, der opbygger forståelsen af et analyseobjekt. Det er altså ikke målet at tilsidesætte mine forforståelser, men snarere at arbejde med dem bevidst (Gadamer 2004: 272-273). Når vi mennesker skal forstå noget nyt, er det ifølge hermeneutikken en cirkulær proces, også kaldet den hermeneutiske cirkel eller spiral. Kort fortalt går det ud på, at vi bruger vores helhedsforståelser og delforståelser, når vi skal forstå noget nyt (Birkler 2005: 98; Kvale og Brinkmann 2009: 210). Jeg er bevidst om mine forforståelser og reviderer undervejs i det analytiske arbejde, min helhedsforståelse ud fra de delforståelser, jeg kommer frem til.

Fairclough anvender udtrykket tekst i en bred forstand. Skriftlige tekster såsom indkøbslister og avisartikler er tekster, men transskriptioner af samtaler og interviews, samt tv-programmer og websider opfattes i denne sammenhæng også som tekster. 14

12


2.4 Valg af teori Jeg har valgt primært at trække på Crisell og Scannell. Paddy Scannell gennemgår i sin bog Radio, television and modern life radiomediet fænomenologisk. Hans udgangspunkt er de kommunikative intentioner, som afsenderne har, og hvordan disse forstås af modtagerne. Han bruger både receptionsanalyse og kommunikationsteori, hvilket også er udgangspunktet i dette speciale. Han bruger begreberne institutionel og hverdagslig tale fra Conversation Analysis og trækker desuden på både diskursanalytiske tilgange og Habermas og Goffmanns teorier. Jeg finder dette relevant, fordi jeg gerne vil se på, hvordan kommunikationen er i Mads & Monopolet. Andrew Crisell beskriver radiomediets egenskaber ved at undersøge udviklingen i radiomediets historie i Storbritannien. Gennem min analyse bruger jeg hans teori til at definere Mads & Monopolet som radioprogram. For at nuancere min analyse refererer jeg løbende til andre teoretikere, bl.a. Carin Åberg, Bent Steeg Larsen, Martin Shingler og Cindy Wieringa.

2.4 Dataindsamling I dette afsnit vil jeg kort argumentere for mit valg af dataindsamlingsmetode. Skellet mellem kvalitative og kvantitative metoder er flydende. Men overordnet er forskellen, at de kvantitative metoder er designet til at inddrage et repræsentativt antal respondenter, for at undersøge udbredelsen hyppigheden af et fænomen (Schrøder 2013; Kvale og Brinkmann 2009: 117), mens kvalitative tilgange bruges, når man ønsker at fortolke meningen med et fænomen gennem en dybere indsigt i den en interviewpersons livsverden (Kvale og Brinkmann 2009). Begge metoder har begrænsninger og fordele. De kvantitative metoder benytter en deduktiv tilgang, hvilket vil sige at en bestemt teori efterprøves (Schrøder 2013). Dette kan resultere i unuancerede data, da disse respondenter ikke får mulighed for at uddybe deres svar. De kvalitative metoder er egnet til et mindre antal respondenter, hvilket ikke har den samme repræsentativitet, men til gengæld giver de mere nuancerede svar (Flick 2009: 12-13). Ved kvalitative undersøgelser bliver subjektiviteten hos både forskeren og respondenterne til en del af undersøgelsesprocessen. Man reflekterer som forsker over indtryk, man får under interviewet, og over hvad man føler, og disse oplevelser bliver en del af de data, man får og bliver derfor også til genstand for fortolkning (Flick 2009: 16). Om man vælger at bruge kvantitativ eller kvalitativ metode afhænger i høj grad af, hvad det er, man undersøger. Søger man at afdække en større gruppe af personers opførsel, f.eks. deres indkøbsvaner, vil det være mest hensigtsmæssigt at anvende en kvantitativ metode med forkodede svar. Dermed ikke sagt at man ikke kunne komme frem til det samme resultat ved at bruge en kvalitativ metode, men det ville være meget tidskrævende, og det er sværere at gøre åbne svar målbare (Kvale og Brinkmann 2009: 117). For at afdække hvordan lytterne oplever Mads & Monopolet, har jeg valgt at gennemføre en kvalitativ undersøgelse. Min problemformulering og mine forskningsspørgsmål søger at afdække lytternes oplevelser og følelser med programmet og interesserer sig ikke for udbredelsen eller hyppigheden af et fænomen. Undersøgelsens formål er at analysere Mads & Monopolet gennem et lille antal respondenters synsvinkel. Til dette formål er den kvalitative metode bedst egnet. I første omgang var det min plan at bruge fokusgruppeinterview i min undersøgelse. Mest fordi jeg tænkte, at det ville være tidsbesparende i forhold til at lave fem-seks interviews med enkeltpersoner. Dog blev det tidligt i processen klart, at det ikke ville være hensigtsmæssigt. I fokusgruppeinterviewet er formålet at undersøge et fænomen gennem interak-

13


tionen mellem en gruppe af interviewpersoner. På forhånd har intervieweren bestemt det emne, interaktionen skal dreje sig om (Halkier 2002: 11-12). Fordelen ved denne type interviews er, at de kan give nogle meget nuancerede og dybdegående udsagn. Ulempen er, at man er nødsaget til at begrænse antallet af temaer, da der er flere personer, der skal svare (Andersen 2008: 169-170). Jeg har fravalgt fokusgruppeinterviewet som metode til denne undersøgelse, da mine forskningsspørgsmål ikke har til formål at undersøge forholdet eller interaktionen mellem lytterne. Interessen ligger i at undersøge et antal individers livsverden, hvilket fokusgruppen ikke er lige så velegnet til, som enkeltpersonsinterviews, som er den metode jeg har valgt. Grundene til det er, at der i fokusgruppen vil være kort taletid til hver person, og at der i en gruppe er en social kontrol mellem deltagerne, som kan gøre at nogle respondenter vil holde sig tilbage, og dermed vil nogle perspektiver ikke komme frem (Halkier 2002: 14-15). Af de samme årsager har jeg fravalgt andre former for gruppeinterviews.

2.4.1 Undersøgelsesdesign Jeg har valgt at lave fem semistrukturerede interviews. At de er semistrukturerede vil sige, at det hverken er en åben hverdagssamtale og heller ikke et lukket spørgeskema. Da interviewet har et mål, har jeg udarbejdet en interviewguide (Bilag 3). Denne fokuserer på bestemte temaer og indeholder spørgsmål, som kan stilles for at få svar på de overordnede forskningsspørgsmål, som guiden er lavet ud fra (Kvale og Brinkmann 2009: 27). Jeg har ikke haft i sinde at stille de anførte spørgsmål i rækkefølge, men forfulgt de svar, som respondenterne kom med. Jeg har fravalgt de mere åbne interviewformer, da jeg har en del viden om Mads & Monopolet og radiobrug i forvejen. Jeg har dermed et vist grundlag, som jeg bygger undersøgelsen på, men er stadig åben over for nye synsvinkler og informationer (Andersen 2008: 168-169). Ifølge Kvale er målet med det kvalitative interview at få nuancerede beskrivelser frem af forskellige dele af respondenternes livsverden. Dernæst fortolkes både hvad der siges, og hvordan det siges, både de eksplicitte ytringer og det der siges mellem linjerne. Jeg har ikke forsøgt at få entydige svar, men nærmere at beskrive de objektive modsigelser, der er i verden (Kvale og Brinkmann 2009: 29-32).

2.4.1.1 Valg af respondenter De respondenter jeg ønskede at bruge til mine interviews, skulle for det første være fans af programmet. Med fans mener jeg, at de skal kende programmet godt og lytter til det regelmæssigt. Jeg ville gerne tale med lyttere, der var reflekterende omkring deres følelser og oplevelser i forbindelse med programmet. Den ideelle interviewperson som jeg forestillede mig, inden jeg gik i gang, var en person, der hver uge glæder sig til at høre programmet og har måske opbygget en tradition lørdag formiddag eller på andre tidspunkter, hvis de i stedet lytter til podcasten. Jeg ville gerne interviewe både kvinder og mænd og gerne i forskellige aldersgrupper. Især personer der er ældre end P3s målgruppe, var på min ønskeseddel. Grunden til at denne aldersgruppe ville være interessante at tale med, er at P3 ikke er målrettet dem og de derfor aktivt vælger at lytte til programmet. Det vil muligvis gøre en forskel, at de ikke, som de yngre P3-lyttere, i forvejen er på kanalen. Jeg ønskede både respondenter der lytter til programmet direkte og podcastlyttere, fordi jeg gerne vil se på de forskelle, der måtte være mellem de forskellige oplevelser. Jeg ville også gerne tale med lyttere, som er aktive på hjemmesiden eller Facebooksiden.

14


2.4.1.2 Respondenter I denne undersøgelsesproces har en af de største udfordringer været, at finde respondenter der matchede mine kriterier, og som samtidig havde lyst til at bruge tid på et interview. Jeg måtte give køb på nogle af mine kriterier for at få respondenter nok til min undersøgelse. Jeg har kun en deltager der er ældre end P3s målgruppe, og nogle af respondenterne lytter blot til programmet hver anden uge. Se bilag 4 for en karakteristik af respondenterne. Måden, jeg fandt respondenterne på, var gennem mit netværk. Jeg fik mine veninder og venner til at undersøge, om de kendte nogle personer, der levede op til mine kriterier. På den måde fandt jeg frem til fem personer, som kan betegnes som venners venner og kolleger. Jeg har muligvis ikke fået forklaret mine kriterier optimalt, da ordet ’fan’ selvfølgelig kan forstås på mange måder. Dette kan både have været grund til, at nogen sagde nej tak til at deltage i et interview, da de måske har været bange for ikke at leve op til kriteriet, og det kan også være grunden til, at der er relativt stor forskel på, hvor meget de fem respondenter lytter til programmet. Den eneste mulighed jeg havde, for at tale med Puk Rønn var via telefon, så dette interview er ikke lavet face-to-face, men jeg vurderede, at interviewet blev godt nok til at blive brugt, på trods af den distance der kan være, når et interview gennemføres per telefon. Interviewet med Jacob Madsen var egentlig et pilotinterview og er derfor kortere end de andre. Jeg har dog valgt at referere til dette interview i analysen alligevel, da han supplerer til og nuancerer de emner, jeg har valgt at beskæftige mig med. Jeg har måttet kassere et enkelt interview, da jeg udførte min interviewrolle for dårligt. Jeg glemte tre spørgsmål i interviewet med Lilly. Det var spørgsmålene, som er markeret med orange, som handler om monopolisterne. Dette er også grunden til, at hun ikke fremgår af tabel 3.

2.4.2 Databehandling Jeg optog alle fem interviews med min iPhone, således at jeg kunne transskribere dem fuldt ud. Jeg hørte dernæst interviewene og gennemgik transskriptionerne ad flere omgange, for at finde mønstre og temaer, som var relevante i forhold til min problemformulering. Ved hjælp af teorien, som jeg i næste afsnit vil beskrive nærmere, producerede jeg delanalyser, som jeg sidenhen samlede i én analyse (Andersen 2008: 199).

15


Fotograf: Agnete Schlichtkrull // Kilde: DR Presse


3.0 Præsentation af Mads & Monopolet Mads & Monopolet bliver sendt på P3, som er en del af DR. I det følgende vil jeg give et overordnet billede af den sendeflade, som programmet er en af. DRs samlede lytterandel ligger på 75,5%. Nedenfor ses et diagram over lytterandelene i 2012.

Lytterandele i 2012

P4

P3

P1

NOVA fm

Pop fm

P2 Klassisk

Radio 100

The Voice

P7 Mix

P5

Figur 2: P3s lytterandele (egen tilvirkning efter dk.dk)

Diagrammet viser, at P3 er den næststørste radiokanal i Danmark. I 2012 lyttede ca. 2,3 millioner i gennemsnit til P3 hver uge. P4 havde ugentligt 2,7 millioner lyttere.

17


3.1 P3 P3 er ifølge DRs public serviceredegørelse landets stærkeste mediebrand blandt de 20-40-årige. P3 spiller musik, sport og nyheder og magasinprogrammer. Sidstnævnte er Mads & Monopolet et eksempel på. P3 har sit primære fokus på musik, især dansk rytmisk musik (DRs public service-redegørelse 2013: 8).

Sales

Nyheder

Musik

Sport

Magasin

Figur 3: Programtyper på P3 (egen tilvirkning efter DRs public service-redegørelse 2012)

18


P3s sendeplan

5.006.00 6.009.00 9.0012.00 12.0014.00 14.0016.00 16.0018.00 18.0021.00

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Natradio

Natradio

Natradio

Natradio

Natradio

Natradio

Natradio

Go’ Morgen P3

Go’ Morgen P3

Go’ Morgen P3

Go’ Morgen P3

Go’ Morgen P3

Weekend Morgen

Weekend Morgen

Sara & David på P3

Sara & David på P3

Sara & David på P3

Sara & David på P3

Sara & David på P3

Mads & Monopolet

50 års highlights

Smag på P3

Smag på P3

Smag på P3

Smag på P3

Smag på P3

Musikquizzen

Smag på P3

Monte Carlo Monte Carlo Monte Carlo Monte Carlo Monte Carlo P3 med Sara Sport på Frost 3’eren Pressen på P3

Pressen på P3

Pressen på P3

Pressen på P3

Pressen på P3

Sport på 3’eren

Sport på 3’eren

Liga

Liga

Liga

Liga

Liga

P3 med Sara Tværs på Frost P3 (21.0022.00)

21.00- Aftenvagten Aftenvagten Aftenvagten Aftenvagten Unga Bunga Lågsus (20.0000.00

Det elektriske barometer (21.0023.00)

00.00- Natradio 05.00

Natradio

24.00)

Natradio

Natradio

Natradio

Natradio

Natradio

Tabel 1: P3s sendeplan (egen tilvirkning efter www.dr.dk/p3/sendeplan og www.dr.dk/p3/programmer)

Tabellen ovenfor viser en typisk uge på P3. De største ændringer i programmet forekommer i sommerperioden, hvor flere af programmerne holder sommerferie. Det gælder bl.a. Mads & Monopolet og Monte Carlo. Udover ovenstående er der nyheder hver hele time, som er tilpasset P3s lyttere (DRs public service-redegørelse 2013: 8). Hverdagene som er markeret med lys grå, byder på de samme programmer hver dag på samme tidspunkter, mens weekenderne skiller sig ud, men dog er sendeplanen fra weekend til weekend den samme.

3.2 Mads & Monopolet Som nævnt er P3s målgruppe 20-40-årige, men lige netop lørdag formiddag, hvor kanalen dæmmer op for Mads & Monopolet, er der flest personer over 40 år, der tænder. Normalt på P3 er 59% af lytterne mænd, men i Mads & Monopolets sendetid er der 53% kvinder, der lytter med.

19


Figur 4: Mads & Monopolets lyttertal (dr.dk)

Nedenfor er en kronologisk liste over de elementer, der indgår i programmet. 1. Intro 2. Præsentation af monopolet 3. Small talk med hver monopoldeltager 4. Small talk om et aktuelt emne der fylder meget i medierne 5. 6-9 Dilemmaer 6. Uddeling af t-shirt til dagens bedste spørgsmål 7. Afrunding 8. Opsamling på dagens sjoveste kommentarer fra monopoldeltagerne Der findes tre forskellige typer af introer til Mads & Monopolet: • Opfølgning på et tidligere dilemma • Teaser for et dilemma der kommer i dagens udsendelse • Reklame for Facebooksiden og oplæsning af lytternes beskeder Ud over de tre ovenstående intros er der helt andre intros, når Mads & Monopolet har specielle afsnit, f.eks. når der er livepublikum på programmet. Der er desuden knyttet en jingle til programmet, som bruges ved begyndelsen og slutningen af programmet. Der er i mellem seks og ti dilemmaer i hvert afsnit. I de fleste afsnit i 2013 er der otte dilemmaer15. I den udsendelse jeg har valgt at analysere, er der seks dilemmaer. Mellem to dilemmaer spilles et musiknummer, og flere gange i løbet af de tre timer reklameres der for andre DR- og P3-programmer. Efter hvert stykke musik er der faste overgange i form af enten breakers, eller at Mads laver en lille overgang, inden programmet fortsætter. Programmet er altså inddelt i nogle portioner, som gør det lettere for lytteren at vide, hvad der nu skal ske. Breakerne siger som sådan ikke noget omkring forløbet i det enkelte program, men som radiolytter, ved man, at der nu starter noget nyt. Dette kan være en hjælp til nye lyttere, der lige har stillet ind på kanalen, eller det kan fungere som en alarm, der lige minder lytterne om, at nu er det tid til at spidse

15

Jeg har talt dilemmaerne i udsendelserne fra 2013

20


ørerne igen. I hvert afsnit stemmer monopolet til sidst om, hvilket dilemma der har været dagens bedste. Lytteren som har indsendt vinderdilemmaet, bliver præmieret med en t-shirt. Denne del af programmet er der, for at opsummere hvilke emner de har været omkring, samt for at give lytterne en påmindelse om, at de kan skrive eller ringe ind, hvis de har et dilemma. Til sidst siger Mads tak til lytterne og panelet, og en båndet sekvens med de sjoveste kommentarer fra udsendelsen afslutter programmet.

3.2.1 Dilemmaerne Gennem de ti år som programmet har eksisteret, har Mads haft ca. 3.700 dilemmaer med i programmet. Dilemmaerne handler om alt fra de større eksistentielle spørgsmål, til de helt små hverdagsting, men fælles for dem er, at de ikke kræver ekspertviden, og alle kan relatere til dem. (Mads & Monopolet på P3/3700 dilemmaer på 10 år: RadioAssistant 2013) Mads har en hovedregel, der siger, at ingen dilemmaer er for små. Han gør meget ud af, at monopolet ikke må latterliggøre eller nedgøre nogle dilemmaer eller lyttere. Han forsøger at sammensætte hvert enkelt program, så der både er store og små dilemmaer (Bonuspodcast, Steffensen, et al. 2013), men dilemmaer omhandlende misbrug, psykiske sygdomme, vold og selvmord fravælges bevidst (Mads Steffensen: Vi fravælger dilemmaer om vold og misbrug: dr.dk 2013).

3.2.2 Mads Steffensen Mads Steffensen har udviklet ideen til radioprogrammet sammen med sin daværende kollega Mads Vangsøe (Bonuspodcast, Steffensen, et al. 2013). Ud over at være vært, udvælger han dilemmaer og tilrettelægger sammen med holdet bagved, programmet hver uge. Under programmet har Mads rollen som ordstyrer og vært. Han varmer panelet op med small talk, taler med lytterne og sætter i det hele taget rammen for programmets gang. Han bestemmer, hvor længe de enkelte dilemmaer diskuteres, tildeler taleture og sørger for, at monopolisterne overholder programmets regler.

3.2.3 Monopolet Monopolet sammensættes af Mads Steffensen sammen med en producer efter følgende retningslinjer: - der skal være folk fra forskellige brancher - det optimale er, hvis de er uenige, men alligevel kan lide hinanden - de skal være gode til at debattere (Bonuspodcast, Steffensen, et al. 2013) Monopoldeltagerne er ikke eksperter. De er kendte mennesker, som arbejder i vidt forskellige brancher, men de har ikke et bedre grundlag for at svare på dilemmaerne end lytterne. Nogle af de stillinger som monopolisterne sidder i er: skuespiller, journalist, filminstruktør, forfatter, bestyrelsesformand, komiker, modeekspert, politiker, musiker, sportsmand og sanger (Fuhrmann 2008: 12). Mads forsøger så vidt muligt at undgå, at flere personer fra samme branche sidder i samme panel (Bonuspodcast, Steffensen, et al. 2013).

21


3.2.5 Monopolet på Facebook Siden d. 12. maj 2009 har Mads & Monopolet haft en side på Facebook16. Siden bruges af Mads til at reklamere for programmet, lave opfølgninger på dilemmaer, og så indeholder den endnu en funktion – lytterne har mulighed for at debattere dilemmaerne og udsendelserne i deres helhed på siden. Dette foregår både under og mellem programmerne. Facebooksiden findes ved at skrive Mads & Monopolet i søgefeltet på Facebook17. Der lægges hver uge et billede op af Mads sammen med ugens Monopol, umiddelbart før programmet går i gang, og ofte lægges der også billeder op, af forskellige ting der tales om i programmet. Et eksempel fra udsendelsen d. 22. september 2012, som er genstand for analysen i dette speciale, taler Mads med en af monopolisterne om et smykke hun har taget på. Han tager samtidig et billede af hende og lægger det på Facebook under programmet, så lytterne har mulighed for at kommentere på det.

(Facebook.com)

Dengang indeholdt Facebook muligheden for et diskussionsforum. Dette eksisterer ikke mere, og det er derfor ikke længere muligt at gå tilbage og se de første diskussioner. I dag foregår det på væggen. 29. august 2009 er den første tilgængelige diskussion på Facebook i dag. 17 https://www.facebook.com/pages/Mads-Monopolet-p%C3%A5-P3/83340155905?fref=ts 16

22


Fotograf: Agnete Schlichtkrull // Kilde: DR Presse

Suzanne Bjerrehuus

23


4.0 Analyse 4.1 Programmet 4.1.1 Hvordan er et typisk afsnit af Mads og Monopolet konstrueret? P3s sendeflade stort set identisk fra uge til uge, når der ikke er store begivenheder som markeres (Larsen 2001: 28-29). Mads & Monopolet er, som mere eller mindre alle radioprogrammer i dag, en del af en programserie, og programmerne laves, så de kommer på samme tidspunkt hver uge, så lytterne ved, hvad de tænder for, når de tænder radioen. Programmets format er det samme fra uge til uge, mens indholdet skifter (Scannell 1996: 10). I indledningen (afsnit 3.2) findes en oversigt over den overordnede struktur, som hver enkelt udsendelse af Mads & Monopolet er bygget op efter. Her i analysen vil jeg fokusere på en enkelt udsendelse, som blev sendt d. 22. september 201218. I bilag 6 findes en oversigt over alle elementerne i denne udsendelse, og hvert dilemma præsenteres kort. Radiomediet er non-visuelt og består udelukkende af auditive elementer som tale, musik, lyde og stilhed, og derfor er der en langt højere risiko for, at kommunikationen mislykkes. Det tages der hensyn til fra broadcasternes side. Det ses for eksempel, når en radiovært forklarer, hvad han gør lige nu eller beskriver et objekt, som han ser på (Crisell 1986, 5-6). Følgende citat er et eksempel på, hvordan Mads bruger dette i sin kommunikation:

MS19: jamen og jeg lagde mærke til Susanne at da Signe sagde pyntepige der begyndte du lige at gøre lidt ved håret… (Bilag 2: 125)

Der kan også skabes kontekst, ved at referere til, hvad der sker om lidt i programmet, så lytteren får et overblik over strukturen og kan beslutte, om han vil blive på kanalen. Disse referencer kalder Crisell for signposters (Crisell 1986: 5-6). Mads bruger mange signposters i den analyserede udsendelse. Han starter udsendelsen, med at tease for et dilemma som kommer senere i dagens udsendelse (bilag 2: 5) og refererer også tilbage til sidste uges udsendelse. En anden type signposters han bruger meget, er at referere til andre dele af Mads & Monopolets univers. Der henvises til programmets hjemmeside, Facebooksiden, en liveusendelse i Horsens Ny Teater, Mads & Monopolets brætspil og for programmets podcast. Disse signposters er med til at fortælle lytterne, at Mads & Monopolet strækker sig videre end blot at være et radioprogram lørdag formiddag. Den analyserede udsendelse indeholder en jingle, lydeffekter, breakers og baggrundsmusik, hvilket også er kontekstskabende elementer. Elementer som disse skaber en ekstra dimension til radiomediet, og mediet er altså ikke endimensionelt, blot fordi det kun bruger en auditiv kommunikationsform (Åberg 1999: 33, Crisell 1986: 6). Musikken er efter min vurdering den mere ’mainstream’ del af P3s musikprofil, dvs. det er kendte musikere, som også kunne blive spillet på P4. Det er pophits, som alle kender med kunstnere som f.eks. Medina og Coldplay. Intentionen med at vælge mainstream musik er at ramme målgruppen, som er meget bred. Alderen på den gennemsnitlige Mads & Monopolet-lytter, er højere end den gennemsnitlige P3-lytter, så det forklarer måske, hvorfor der ikke spilles meget elektronisk musik, hvilket der gøres på andre tidspunkter på P3. Disse iagttagelser baserer jeg dog ikke på andet end mine egne forforståelser, da jeg har valgt at lægge mit fokus andre steder.

18 19

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p3/mads-monopolet-24 Mads Steffensen

24


4.1.2 Hvad tales der om i programmet? Mit andet forskningsspørgsmål lød: Hvad tales der om i programmet og hvordan? Hvilket jeg vil svare på i dette afsnit. Jeg har valgt at dele det op i to dele. Jeg starter med en analyse af, hvad der tales om i Mads & Monopolet, for dernæst at undersøge hvordan kommunikation er. Den første del har jeg inddelt i dilemmaer for at gøre det nemmere for læseren at følge med i bilagshæftet. Jeg har gennemgået hvert enkelt dilemma flere gange for at finde emner og diskurser, som er karakteristiske for Mads & Monopolet.

4.1.2.1 Dilemma 1 Helena har ringet ind, fordi hendes underbo har taget hendes punkterede cykel og har sat den i stand, og nu vil underboen have penge for reparationerne. Helena føler sig uretfærdigt behandlet, da hun mener, at underboen har stjålet hendes cykel (bilag 2:261). Søren Fauli lægger ud med sit syn på sagen:

F20: jeg blir gasblå i hovedet af raseri jeg sys deeet (MS: hvorfor) det det det helt vanvittigt (…) hun skal meldes til politiet fordi altså hun lever jo inden i sådan en forløjet boble af at hun er et fint menneske det vil sige at hun opererer med noget der er fint og nogen der ik er fine og det i sig selv altså helt grotesk usymptatisk synes jeg. øøøh altså jeg synes da hun skal konfronteres med hva hun har gjort (MS: ja) og det synes jeg hu..der skal ske ved at hun skal meldes til politiet og så kan de tag snakken derfra. (Bilag 2:336)

I dette eksempler er det min tolkning, at Søren Fauli (herefter Søren) sætter sig ind i lytteren Helenas situation og bliver ramt på sin retfærdighedsfølelse. De fremhævede ord trækker på diskurser omkring uretfærdighed og kriminalitet. Helena fremstilles som offer og underboen som en forbryder, der ser ned på Helena. At Søren reagerer så voldsomt, kan hænge sammen med, at han ser underboen som en person, der tilhører, eller selv tror hun tilhører, en højere social klasse end Helena, og dette ser han som usympatisk og uretfærdigt. Signe Lindkvist (herefter Signe) er uenig med Søren og trækker i stedet på en fællesskabsdiskurs. Hun italesætter underboen som en småtosset dame, som man må bære over med.

SL21: … så ville jeg lægge et brev til underboen og sige prøv at hør her jeg er rigtig ked af det vi er kommet skævt ind på hinanden. ...kom op hvis du har lyst til at snakke om det og ellers så har jeg mest bare lyst til selv at slå en streg hen over det og komme videre… (Bilag 2:355)

Signe fremstiller Helena, som den der har overskuddet i situationen og foreslår, at hun tager kontakt til underboen og betaler for de cykelreparationer, som underboen har lavet. I ordvalget ’slå en streg hen over det’, ligger der implicit, at det er en uretfærdig handling, som underboen har begået, men at det ikke er værd at gøre en sag ud af. Suzanne Bjerrehuus (herefter Suzanne) trækker også på en retfærdighedsdiskurs, men hun mener modsat de andre, at underboen var i sin gode ret til at reparere cyklen:

“ 22 20 21

SB22: jeg er 180 grader modsat Søren Fauli og så også modsat Signe. jeg synes (MS: nå det var da dejligt) ja for sys det er sindssygt der står en gammel cykel altså jeg forestiller mig der stod en gammel cykel på min vej hvor jeg bor (MS: ja) og den har stået der i lang tid og punkteret og flad. og øh når man tænker Søren Fauli Signe Lindkvist Suzanne Bjerrehuus

25


på alle de mennesker som hugger cykler som er i fuldstændig fin top stand står en gammel cykel der er forladt. og den her dameee som ha.. øhh (.) hun tar den og hun tar den ned til cykelhandleren. (Bilag 2:373) Suzanne italesætter Helena som sjusket, fordi hun har ladet sin gamle, punkterede cykel stå på gaden. Hun bruger ordet sindssygt, hvilket viser, at hendes modalitet er høj. Hun identificerer sig med underboen, og italesætter hende som en ordensmenneske, som har gjort Helena en tjeneste. Suzanne og Søren diskuterer frem og tilbage, omkring hvorvidt det er i orden at have en punkteret cykel stående (bilag 2:385), men på et tidspunkt ændrer Bjerrehuus sin argumentation lidt. Hvor hun før talte ud fra en retfærdighedsdiskurs og forsvarede underboens handling, taler hun nu for at bevare det gode naboskab og vise sig som det større menneske, hvilket også er den diskurs, som Signe trækker på:

SB: ... come on. gå ned og sig der har været nogen misforståelser. men du har sat den i stand for mig. det er da fantastisk at den er blevet sat i stand og det er ik engang særlig dyrt det der er blevet lavet på den. giv dog damen nedenunder å pengene og sig. hey vi bor i samme opgang og det er også (MS: lad os finde ud af det) ja og give and take... (Bilag 2:393) SB: ja bare smil til hende og lad hende få ret den tosse (MS: for at bevare det gode naboskab) (Bilag 2:534) SL: prøv at hør du blir øh du blir så meget elsket af karmaloven og det kommer så meget igen (Suzanne og Helena griner) (Bilag 2:563)

4.1.2.2 Dilemma 2 Et gennemgående tema, som er at finde i fire af de seks dilemmaer, er parforhold og familieliv. I dilemma nr. 2 har Solvej og Morten kontaktet Mads & Monopolet, fordi de er i tvivl om, hvorvidt de skal få barn nummer to. Da de fik det første, fik de begge depressioner, og det tog lang tid at komme på ret køl igen. Signe starter debatten med at fortælle om dengang, hun selv fik sit barn:

SL: …jeg tror der er rigtig mange mennesker der oplever øøh depression i forhold til at få et barn. jeg kan huske øh da jeg øh selv blev gravid og fik et barn der og øøh fik jeg sån et billede af at jeg altid har kørt på motorcykel og altid ku køre du ved lige hvor hen jeg ville i fuld fart (.) og pludselig så øh havde jeg en sidevogn heh (MS: ja) og jeg ku ik køre særlig stærkt og jeg ku ik køre igennem svingene… (Bilag 2:624)

Her fremstiller Signe det som begrænsende at få et barn. Det er min tolkning, at Signe stiller sig i en offerrolle; barnet er skyld i, at hun ikke længere kan gøre, hvad der passer hende. Suzanne starter i stedet med at trække på en skilsmissediskurs:

SB: Jeg synes, at de to mennesker her er meget heldige, fordi alle andre unge, næsten, går fra hinanden. Vi sidder alle tre mennesker her, du har klaret den Mads, men vi tre der sidder her, vi har jo ikke klaret den i vores første forhold. (Bilag 2:661)

26


Her tegner Suzanne et billede af, at det er meget svært at blive sammen i et forhold og hendes belæg er, at tre ud af de fire i studiet alle har gennemlevet en skilsmisse. Hendes modalitet er høj. Det, at hun ikke vælger at sige, at over halvdelen af alle, eller de fleste el.lign. men vælger at sige ”alle andre unge går fra hinanden, næsten”, tolker jeg, er fordi hun gerne vil understrege, at det er meget få, der bliver sammen. Dette bestyrkes flere gange i løbet af udsendelsen, da hun refererer til både sin søns og sin mands skilsmisser:

SB: …i dag hvor vi alle sammen bliver skilt…(Bilag 2:1260) SB: Altså når jeg ser for eksempel Olivers første kone… (Bilag 2:551) SB: Jeg mødte Asger tre år før vi lærte hinanden at kende til en middag hvor vi snakkede fantastisk sammen (…) først flere år efter da han var skilt, så kom han gående ind af døren igen og det var bare en vild kærlighed… (Bilag 2:1443)

Grunden til at Suzanne trækker på en skilsmissediskurs er måske, at hun ser det som et muligt udfald, hvis de to lyttere vælger at få et barn til. At hun siger, at alle sammen bliver skilt, er muligvis hendes måde at sige, at det er en meget almindelig ting, som de ikke behøver være så bange for. Men det kan også betyde, at hun ser dem som et stærkt par, der godt vil kunne klare et barn til, siden de klarede det den første gang, på trods af at så mange bliver skilt. Signe og Suzanne har kun fået et barn i modsætning til Søren. Han har erfaring med barn nr. 2 og mener ikke, at man kan sammenligne det med det første barn:

F: …altså det er mere end dobbelt så hårdt at ha to børn altså det er meget mere end dobbelt så hårdt at ha to børn… (Bilag 2:697) F: …de skal indstille sig på at der kommer nogle år i helvede igen. men sagen er bare at øh de har prøvet (MS: de har været der) de har prøvet at trække i elastikken de har prøvet nogle yderpositioner af hvor rædselsfuldt livet kan være… (Bilag 2:704)

De fremhævede ord i de ovenstående citater er alle negativt ladede, og ordene hårdt, helvede og rædselsfuldt er værdiladede ord, som jeg antager, at Søren bruger for at understrege sit budskab. Han trækker på en pragmatisk diskurs, og han giver, som Signe, forældre et offerprædikat. Signe italesætter problemet, som de står i, som uløseligt for udenforstående (bilag 2:616), og giver udtryk for, at hun ikke kan give dem et svar, men blot forholde sig pragmatisk til dilemmaet og give dem nogle forslag til emner, de kan overveje i beslutningsprocessen. Hun plæderer for, at de to lyttere overvejer deres økonomiske og familiemæssige situation (bilag 2:719). Søren holder fast i at det vil være hårdt at få barn nr. 2 og søger opbakning hos Mads, der ellers ikke plejer at blande sig i monopolets diskussioner. Søren og Mads bruger begge deres egne livserfaringer, som belæg, og de italesætter det at få barn nummer to som værende hårdt og meget hårdere end det første barn (bilag 2:751-764). Suzanne vender tilbage til, at det også kan være den bedste løsning at nøjes med et barn, da det er det, hun selv har gjort, og derefter lukker Mads diskussionen ned. I dette dilemma finder monopolet altså ikke en eller flere løsninger, men diskuterer nogle aspekter, som de mener, lytterne skal tage med i deres overvejelser og byder ind med erfaringer fra deres eget liv.

4.1.2.3 Dilemma 3 I dilemma nr. 3 hedder lytteren, der ringer ind Morten. Han har en bagerforretning i Maribo,

27


og en af hans ansatte har spurgt om lov til at farve sit hår lyserødt. Diskussionen kommer til at handle om udkants Danmark og reproducerer diskurser om, at folk i landsbyer godt kan lide at sladre og er mere snæversynede end folk i de større byer. Signe er den første monopolist, der får ordet:

SL: … i mit univers og det kan godt være at jeg er mere øh øh øh openmindet end gennemsnitten på Lolland men øh i mit univers så er det simpelthen ik det det handler om i en bagerbutik det handler om og ha en sød ekspedient der har en god håndhygiejne og som smiler og er søde og rare ved kunderne. og øøøh jeg tror på at øh i hvilket samfund også et lille samfund så er det sjovt og rart og ha noget at snakke om. og øøh jeg vil sige at øh hvis jeg var Mark og øh hvis hvis han har en sød ekspedient så synes jeg da også han kan lave en øh sætte en stor øh seddel op på døren og så kan han sige til kunderne øh prøv at hør vi øh vi øh vi glæder os helt vildt fordi den her pige hun har altså tænkt sig og farve lyserødhåret og nu er der otte dage til du kan se hende farvet lyserødhåret (Bilag 2:848)

Signe trækker på diskurser omkring tolerance og fællesskab og samtidig på en form for opdragelsesdiskurs. Hun lægger tryk på ordet simpelthen, og hun bruger ikke udglattende ord som f.eks. synes eller tror, hvilket viser en høj modalitet. Dette forstærkes da hun siger det handler om uden at lade det være op til diskussion, hvorvidt det kan være anderledes. Denne utvetydige italesættelse kunne være et tegn på, at hun ser sig selv som bedrevidende og gerne vil opdrage de mennesker, der bor på Lolland (eller lytterne). Signe siger mere eller mindre eksplicit, at Morten skal væbne sig mod fordommene fra kunderne ved at være åben og ærlig, og samtidig er hun selv med til at reproducere nogle fordomme omkring beboere i udkants Danmark. Suzanne som allerede på forhånd har etableret, at hun kender til lokalbefolkningen på det pågældende sted, er enig med Signe (bilag 2:860-870). Det, at hun har kendskab til lokalbefolkningen, fungerer dermed som belæg for Suzannes argumenter. Hun italesætter lokalbefolkningen ved at referere til en talemåde, som man forbinder med ældre mennesker, nemlig ”ungdommen nu til dags”. Dette styrker det etablerede billede af disse mennesker som konservative sladdertasker. Grunden til at både Signe og Suzanne italesætter Lollænderne på denne måde, er nok i første omgang, at lytteren Morten selv har italesat dem på denne måde (bilag 2:823), men nok også i kraft af, at han overhovedet har set det nødvendigt at ringe ind med spørgsmålet. Hvis Morten ikke troede, at det havde en betydning, hvilken hårfarve hans ansatte havde, ville han ikke have spurgt monopolet i første omgang. Søren trækker i stedet på en image/promoveringsdiskurs, som kommer af hans erfaring i reklamebranchen og åbner for, at det lyserøde hår godt kan have en betydning for, hvordan mennesker generelt opfatter bagerforretningen. Han flytter fokus væk fra, at butikken ligger på Lolland, og hen på de opfattelser som kunderne evt. kan få af fødevarerne i butikken, når en pige med lyserødt hår skal sælge dem (bilag 2:878).

4.1.2.4 Dilemma 4 Det fjerde dilemma handler om et kærestepar, som er gået fra hinanden, og nu vil kæresten have nogle penge af lytteren, Henrik, som har ringet ind, for en flybillet til en rejse, som de aldrig nåede at komme på. Suzanne bruger i dette dilemma sit ethos som jurist til at styrke sine udsagn. Suzanne italesætter det at være skilt som en modnende proces:

28


SB: alle skilsmisser og opbrud er forhandlinger og jo mere man hader hinanden jo sværere bliver det. Men det her er jo med til at gøre ham til en voksen mand, give ham hår på brystet. Det er en del af livet det her og han skal nyde det… (Bilag 2:1015)

Suzanne trækker på en blanding af en skilsmissediskurs og en juridisk diskurs og italesætter fænomenet som en nærmest uundgåelig del af livet (se også dilemma nr. 2), som Henrik skal lære noget af. Signe trækker igen på en fællesskabsdiskurs. Hun vejer, som i det første dilemma, hensynet til fællesskabet op imod retfærdigheden i at betale pengene tilbage:

SL: …jeg synes at hvis han er ved muffen. altså hvis han har et godt job og tjener mange penge og er stor i slaget så synes jeg han skulle tage at give hende de penge og så fred være med det. men hvis han er studerende og det er og det er det er hårdt trængt på så synes jeg han er i sin gode ret til at sige, ved du hvad du kan skide i havet du får aldrig de 7000. (Bilag 2:1053)

Som i det første dilemma bruger Signe en overbærende retorik. ”Fred være med det” implicerer, at Signe mener, at Henrik godt kan betale pengene for fredens skyld, men ikke fordi det er retfærdigt. Søren trækker også på en retfærdighedsdiskurs, men stiller nogle andre faktorer op end Signe for, om det er retfærdigt, at Henrik betaler ekskæresten for flybilletten:

F: vi ved for eksempel ikke på hvilket grundlag de er blevet skilt vel. hvis nu er hende der har sagt jeg gider dig ik mere jeg synes du er kedelig og så er skredet v v lad os nu sige at det er det der er sket så så øøh så vil jeg sige ved du hvad sejl i din egen sø men hvis det er en enighed ik. det kan også være at han har været gået ud og øh været sammen med en anden og øh (Bilag 2:1093)

4.1.2.5 Dilemma 5 I det femte dilemma har Marie ringet ind, fordi hun gennem mange år er blevet holdt uden for sin fars nye familie. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun kan afbryde kontakten til ham, uden at gøre sin farmor ked af det. Stemningen i studiet bliver hurtigt alvorlig, da Suzanne begynder at græde:

SB: ja jamen jeg jeg jeg sidder med med en kæmpe klump i halsen jeg er virkelig (F: mmm) berørt af det. (gråd i stemmen) MS: hvorfor. SB: for det kunne være mig MS: er det rigtigt. SB: der var farmoren ik. og det. jeg ved ik jamen jeg er så ked af det. (snøft) (Bilag 2:1218)

Suzanne trækker på erfaringer fra sit eget liv. Hun uddyber ikke nærmere, hvad hun mener med, at hun selv kunne være farmoren. Dette respekterer Mads, og forfølger det ikke nærmere. I slutningen af dilemmaet viser han igen denne respekt for Suzanne ved at spille to sange i træk.

29


Måske på grund af den alvorlige stemning i studiet bruger monopolisterne nogle meget værdiladede ord i dette dilemma. Stedmødre italesættes som djævle, onde, lede og skrappe:

F: …så vil jeg altså også godt lige sige en ting hvad der er meget almindeligt i sådan nogle situationer. Der er stor sandsynlighed for at grunden til faren vender sig fra Marie, det er fordi farens nye kone ikke kan acceptere at faren har haft en liv før Marie (…) så vil jeg sige at der er altså er en stor sandsynlighed for at at øh der gemmer sig en djævel i den ekskone… (Bilag 2:1206)

Søren bruger ordene meget almindeligt og stor sandsynlighed, hvilket viser en høj modalitet. Han kommer ikke med belæg for disse påstande, men Signe bakker ham op:

SL: … jeg tror det er fordi faren har en rigtig skrap ny kone (…) Marie er, lyder det til, et rigtig sødt og dejligt, vidunderligt menneske. Det er Marie der har fået nogle åndsbollede øh øh forældre og papforældre… (Bilag 2:1252)

I det ovenstående citat bliver stedmødre italesat negativt. Valgene af ordene ’skrap’ og ’åndsbollede’, tolker jeg, er taget fordi Signe sætter sig i et barns position. Ordene er lidt barnlige, og da lytteren der har skrevet ind, er noget yngre end monopolisterne, antager jeg, at Signe forestiller sig, hvordan lytteren har haft det som barn. Søren trækker på nogle tidligere diskurser omkring onde stedmødre, som også hører til i barndommen: F: Hun skal skrive: jeg er ikke Askepot (Bilag 2:1336) Søren siger på et tidspunkt:

F: Nøj, nøj hun skulle have tæsk med en våd avis den der, den der stedmor der. (Bilag 2:1313)

Her taler han ud fra en opdragelses- eller afstraffelsesdiskurs for at understrege, hvor forkert han mener, at stedmoren har handlet. Det er en meget spontan udtalelse, tolker jeg, hvilket jeg baserer på både ordvalget og hans tonefald. Når han siger ’den der stedmor der’, viser han, at han tager afstand fra hende. I gennem hele dilemmaet er der udelukkende sympati for lytteren Marie og meget lidt sympati for dennes stedmor. Om dette har noget at gøre med, at Signe og Søren forsøger at vise deres støtte til Suzanne af personlige årsager, kan jeg ikke sige noget om, uden at postulere, men det er bemærkelsesværdigt at dette dilemma fremkalder så stærke følelser hos monopolet. Ud over italesættelsen af stedmødrene, har monopolisterne også en bestemt måde at tale om mænd på i dette dilemma:

SL: … og så er der en eller anden forstokket ekskæ eller hvad hedder det stedmor (SB: ja ja som ik kan acceptere) nosseløs far (F: ja præcis) som ik kan finde ud af at skære i gennem og så går det ud over den her stakkels 22-årige pige(Bilag 2:1232) SL: … jeg tror det er fordi faren har en rigtig skrap ny kone (F: jo og han er nosseløs) øh og han er nosseløs. (SB: og der så mange)… (Bilag 2:1253) F: … altså det er det når vi siger nosseløs (SB: ja) så er det jo det det er klart at den far han er blevet presset. og det pres kan altså være rigtig rigtig hårdt. (Bilag 2:1265)

30


SB: faren er fuldstændig hjernevasket af sin nye familie. og der er bare det er det nemmeste for ham er at give slip på Marie. det er det nemmeste for at få fred. og det er bare så ondt. (Bilag 2:1320)

I de ovenstående citater fremstilles faren som nosseløs og hjernevasket. Han kan ikke skære igennem over for konen og må bukke under for hendes tyranni. Ordvalget nosseløs trækker på nogle tidligere diskurser om, at man skal have nosser for at være ’sej’ eller ’stærk’. I ordet nosseløs ligger nogle fordomme omkring det svage og stærke køn implicit. Min tolkning er, at monopolisterne antager, at lytterne ved, at denne repræsentation af manden (og kvinden) refererer til en bestemt kønsdiskurs, som er en del af Mads & Monopolet. Jeg har fundet et eksempler fra en anden udsendelse, for at vise denne kønsdiskurs: Emils kæreste skal flytte ind hos ham sammen med sin kat. Kæresten mener, at Emil skal betale det halve af udgifterne til katten, men det synes Emil ikke, er rimeligt. Mads Christensen kommer b.la. med følgende kommentar:

MC23: .. han må etablere sit eget råderum i fællesskabets base og det har mange mænd i vores generation meget svært ved og så ender de som gæster på visit i deres eget hjem så står de ovre i hjørnet og hver gang de har rørt ved noget så kommer kvinden med Glassex og tørrer det af… (Mads & Monopolet d. 29. september 201224)

Mads Christensen konstituerer parforholdet som en magtkamp mellem kønnene. Hvis ikke manden fra starten sætter sig i respekt, vil kvinden umyndiggøre ham og nærmest ydmyge ham. At Mads Christensen vælger at bruge udtrykket ”mange mænd i vores generation” tyder på, at han ser det som en tidstypisk tendens, at manden er svag og kvinden kontrollerende. Til repræsentationen hører også, at kvinden ønsker, at manden skal sætte sig i respekt, fordi hun ellers ikke vil kunne lade være med at ydmyge ham. Denne repræsentation af manden og kvinden har på det nærmeste opnået hegemoni i programmet, men det sker dog, at den bliver udfordret, når der er special gueststars i studiet. I følgende eksempel fra d. 26. oktober 2013 er Mads Christensen, Omar Marzouk og Eva Harlou i monopolet:

MC: … de har været sammen i tre måneder og nu er han en køter EH25: eej men det (.) jeg synes netop MS: aah han er vel ik en køter fordi han respekterer sin kæreste. MC: han er godt på vej. OM26: ej men det (.) han har jo kigget på en røv han har jo ikke knaldet hende hen over spisebordet. EH: jeg synes både når han er sammen med drengene og når han er sammen med sin kæreste så skal han øve sig i og være lidt elegant man kan sagtens øh OM: men det er bare ik det i tænder på (.) i tænder jo ik på vi er elegante i tænder jo lige så meget på at vi er 20% røvhul.

24 25 26 23

EH: nej nej øh jeg forstår slet ik den der skrøne jeg har hørt den rigtig meget Mads Christensen http://www.dr.dk/radio/ondemand/p3/mads-monopolet-25 Eva Harlou Omar Marzouk

31


mange gange (OM: prøv lige at hør) på det sidste det der med at kvinder falder for nogle for mænd der er nogle svin (.) hvis man vil score en pige så skal man behandle hende som lo(rt) det forstår jeg ikk. OM: Prøv at hør i gamle dage ude ved Avedøre så kom de fine Nordsjællandspiger for at score de der ghettodrenge og det var fordi at de vidste at vi var de der 20-30% røvhuller som de ik var deroppe i Nordsjælland så jeg (.) jeg kan godt mærke jeg er på vej ud af (.) jeg holder bare kæft nu så. Mads Christensen fremlægger sit synspunkt, på en måde, som han har gjort det mange gange i programmet. Han bruger ordet køter, hvilket er en metafor for, at manden er blevet underdanig i parforholdet. Omar Marzouk bakker Mads Christensen op og kommer med en italesættelse af kvinden som en person, der har et ønske om ikke at blive respekteret. Begge har høj modalitet, måske fordi det plejer at være en vedtagen repræsentation af kønsdebatten i programmet. Denne italesættelse udfordrer Eva Harlou dog, ved at kalde det en skrøne, som er moderne lige nu. Hun giver udtryk for, at hun ikke forstår, hvorfor man som kvinde skulle have lyst til at være sammen med en mand, som ikke behandler en godt. Omar Marzouk forsøger at komme med belæg for sin påstand, men bremser sig selv. Muligvis fordi han ikke havde regnet med at skulle forsvare sin påstand. Denne udfordring gør, at en specifik repræsentation aldrig vil opnå fuldkommen hegemoni. Der vil altid være nogen som er uenige, så der kommer flere vinkler på.

4.1.2.6 Dilemma 6 Det sidste dilemma handler igen om parforhold. Lytteren Mia har ringet ind, fordi hun er blevet forelsket i sin sambo, som allerede har en kæreste. Hun vil vide, hvordan hun kan snuppe samboen fra hans kæreste. Der refereres i dette dilemma implicit til tidligere diskurser, der er om, at man bliver uvenner med tidligere partnere. Den dominerende holdning er, at man bør acceptere, at der har været tidligere forhold, hvilket trækker på den tidligere italesættelse af, at alle parforhold går i stykker. Søren italesatte allerede dette i et tidligere dilemma, dilemma nr. 4:

“ “

F: det bedste er jo hvis man kan bliver venner med sine ekskærester. Det synes jeg er vidunderligt. (SB & SL: ja) fordi man kender hinanden, og hvis først man får begravet alt det der, der var noget med noget seksuelt, så kan det jo faktisk være venner for livet. (Bilag 2:1143)

I dilemma 6 trækker Suzanne på denne diskurs igen: SB: … som Søren sagde før, det at være venner med sine ekskærester, det er rigtig godt og kan være at det er en rigtig sød pige han har... (Bilag 2:1438)

Denne interdiskursivitet er en vigtig del af Mads & Monopolet, er min tolkning. Hver gang der trækkes på tidligere diskurser fra tidligere programmer, vil programmets identitet blive forstærket og reproduceret. Så selvom der er nye dilemmaer hele tiden, inden for de samme rammer, vil der være nogle overordnede diskussioner, som altid vil gå på tværs (Scannell 1996: 55) . Dette er en del af Mads & Monopolets identitet, og fjernede man dette, er det ikke sikkert, at programmet ville være så populært, er min tolkning. I næste afsnit vil jeg samle op på de diskurser, jeg identificerede i udsendelsen og hernæst nuancere analysen ved at se på andre udsendelser.

32


4.1.2.7 Diskurser i programmet I det analyserede afsnit er mellemmenneskelige relationer i centrum. Der er venskaber, parforhold, familierelationer, naboskab og forholdet mellem leder, ansat og kunder. Det er problemerne, som opstår i dagligdagen, men også de større problemer, som når mennesker skal fra hinanden. Der er fire dilemmaer i den ’lette ende’, som man kan tillade sig at lave lidt sjov med, samtidig med at de stadig indeholder noget, som kan diskuteres. Henrik med bagerbutikkens dilemma er et eksempel på et af disse lette dilemmaer. Det er helt harmløst, og man kunne sige, at det er et for lige gyldigt dilemma at beskæftige sig med i radioen, men denne type dilemmaer er vigtige, fordi det netop er lette problemstillinger, som lytterne ofte selv står i, og udgangspunktet for at lave radio er lytterne og deres situation. (Scannell 1996: 12), og da et hverdagsliv sjældent indeholder ret mange meget store dilemmaer, er de lette dilemmaer med til at holde programmets indhold relevant for lytterne. Jeg har i nedenstående diagram lavet en oversigt over diskurserne i udsendelsen, samt monopolisternes repræsentationer af virkeligheden inden for diskurserne.

Søren

Dilemma 1

Dilemma 2

Dilemma 3

Dilemma 4

Dilemma 5

Dilemma 6

Helena skal ikke betale fordi underboen har stjålet fra hende

Barn nr. 2 er mere end dobbelt så hårdt som barn nr. 1

Sælgerens udseende har en effekt på hvordan bagværket bliver opfattet af kunderne

Henrik skal kun betale kæresten pengene, hvis hun har opført sig retfærdigt under ’skilsmissen’

Stedmødre er djævle

Man må godt være utro hvis man ikke har børn

Det handler ikke om udseende i en bagerbutik

Hvis Henrik har mange penge, skal han betale kæresten

Stedmødre er skrappe

Man må ikke være utro

Mænd er nosseløse

Ekskærester udgør gode venner

Stedmødre er jaloux

Man må ikke være utro

Når børn er små er det et helvede Signe

Helena skal betale fordi naboskabet er vigtigst

Børn frarøver frihed fra forældrene

Problemet kan ikke løses af Man skal have monopolet god hygiejne i en bagerbutik

Presset fra en ny kone er stort

Ekskærester udgør gode venner

Lollændere er fordomsfulde og sladrer Suzanne

Helena skal betale fordi underboen har gjort hende en tjeneste

Morten og Lollændere Solvej skal kun kan godt lide få et barn at sladre

Skilsmisse er en modnende proces

Alle bliver skilt

Helena er sjusket

At have et barn er nemt

Opbrud er forhandlinger, og nu er det kærestens tur til at komme med et udspil

Det er stort at skifte mening Diskurser

Fællesskab

Egoisme

Fællesskab

Retfærdighed

Pragmatisk diskurs

UdkantsDanmark

Faren er hjer- Ekskærester nevasket af sin udgør gode familie venner

Fællesskab

Opdragelse

Tillid

Retfærdighed

Eventyr

Etisk diskurs

Etisk diskurs

Tabel 2: Diskurser i Mads & Monopolet (egen tilvirkning)

33


For at nuancere resultaterne ovenfor har jeg udvalgt 12 udsendelser tilfældigt, som i alt indeholder 56 dilemmaer, for at få et indtryk af om de temaer, jeg fandt i den analyserede udsendelse, afspejler de diskurstyper, der er i Mads & Monopolet generelt (bilag 4). Denne minianalyse er ikke repræsentativ, men kan give et billede af hvilke diskurstyper, der især forekommer. På trods af at strukturen eller rammen omkring Mads & Monopolet er ret vid, i og med at lytterne kan spørge om hvad som helst, holder dilemmaerne sig inden for forholdsvis få emner. Stort set alle de udvalgte dilemmaer handler om mellemmenneskelige relationer af forskellige slags. Især parforhold, familie og venner. Dog er der også dilemmaer som omhandler økonomi og arbejdsforhold. Nogle af de centrale diskurser er fællesskabsdiskursen, retfærdighedsdiskursen, egoismediskursen og desuden er ærlighed en værdi, der synes at være vigtig i monopoluniverset. Det skal her nævnes, at der selvfølgelig er forskel på, hvor meget de forskellige emner fylder i programmerne, alt afhængig af hvilke dilemmaer lytterne stiller op og selvfølgelig også afhængig af, hvilke personer der er i monopolet. Nogle emner synes at knytte sig til visse personer. F.eks. er Mads Christensen sjældent i monopolet uden at tale om kampen mellem kønnene, og Signe Lindkvist taler meget ud fra en fællesskabsdiskurs. Julie Marie Isager er retoriker og skrev i 2008 speciale om retorikken i Mads & Monopolet. Hun bruger det retoriske begreb doxa til at beskrive det felt, som dilemmaerne bevæger sig inden for. Doxa betyder almindelig sund fornuft (common sense) og er en række værdier, som er kulturelt betingede. Disse tilsammen danner grundlag for ens påstande. Grunden til, at begrebet er interessant, er, at Mads & Monopolet viser, at vi er meget uenige om, hvad der er almindelig sund fornuft. Monopolisterne er ofte både uenige om, hvad der er det rigtige at gøre og begrundelsen for det (Isager 2008). Det ses i kampen mellem hensynet til fællesskabet og hensynet til retfærdigheden for individet i dilemma nr. 1 og 4. Søren, Signe og Suzanne har forskellige bud på hvad der er sund fornuft, fordi de vægter fællesskabet og individet forskelligt. Samtidig er der nogle grundlæggende ting som vi er helt enige om. Isager bruger som eksempel, at ingen lytter ville skrive ind og spørge, om det ville være i orden at slå børn, hvis de har været uartige. Det hører under doxa, at det gør vi ikke i vores kultur, og derfor er Mads & Monopolet på den måde med til at danne en ramme om hvilke værdier og dilemmaer, man kan diskutere i radioen (Isager 2008, 34: 42). Rammen for, hvad man taler om i Mads & Monopolet, kunne man definere på følgende måde: Monopolet løser store og små dilemmaer, som mennesker kan komme ud for i deres liv, og som Monopolet kan forholde sig til uden at have ekspertviden. I næste afsnit vil jeg gøre rede for, hvilke kommunikative scenarier der eksisterer, og jeg vil se på nogle af de særlige træk ved kommunikationen der er i Mads & Monopolet.

4.1.3 Hvordan kommunikerer Mads & Monopolet? Formålet med Mads & Monopolet er at producere en interaktion mellem folk for interaktionens skyld, som noget lytterne hygger sig med og føler sig underholdt af. Det er ikke unormalt, at der grines, selv når emnerne er seriøse. Et eksempel ses i indledningen, da Søren fortæller, at han har kørt ’dødskørsel’ i sin reklamebil for Toms Skildpadder (bilag 2:227). Hele monopolet griner, men det er ikke fordi, de synes, at det er i orden, men mere pga. at det bliver fortalt på en særlig måde, som har det formål at det skal være sjovt. Programmet er skabt til at underholde og de samtaler der er, er til for lytterne (Scannell 1996: 33-35). Da dette blot er en analyse af en enkelt udsendelse, samt enkelte eksempler fra andre ud-

34


sendelser, vil den selvsagt ikke kunne dække alle de særlige måder der kommunikeres på i programmet, men meningen med den er, at vise nogle af de ting der er på spil for at komme nærmere svaret på hvorfor programmet er så attraktivt.

4.1.3.1 Sproglige rutiner Det karakteristiske ved serielle radioprogrammer er, at de er bygget op efter en skabelon, som i det første stykke tid bliver tilpasset. De faste elementer kan være en bestemt jingle, at der bruges den samme vært hver gang, eller at der er, nogle fastlagte rutiner der følges (Scannell 1996: 10). Mads & Monopolet er ud over at være struktureret stramt, i høj grad præget af gentagelser og sproglige rutiner. Mads siger det samme, på samme måde hver gang han præsenterer et musiknummer, nyhederne, et dilemmaer osv. Ydermere gør Mads brug af catchfrases. Denne teknik bruges af radioplanlæggere til at skabe identitet. Når man gentager noget nok gange, vil det være en hurtig og nem måde at få et godt grin fra publikum på. Desuden fungerer catchfrases på den måde, at lytteren, som kender en bestemt catchfrase, får følelsen af at blive bekræftet i at være en del af radioprogrammets identitet, og den bestemte catchfrase bliver til et kodeord mellem lytterne af programmet, som indikerer, at de er del af et fællesskab (Scannell 1996: 132-134; Crisell 1986: 175). Dette giver lytterne en familiær følelse som gør, at de tager programmets form for givet (Scannell 1996: 10-11). Følgende er eksempler catchfrases som Mads bruger:

MS: så er monopolet i studiet godmorgen alle tre (Bilag 2:108) MS: I monopolet i dag er (…) nu skal I høre I tre… (Bilag 2:262) MS: …vi skal have uddelt den eksklusive monopolet-t-shirt med korte ærmer… (Bilag 2:1583) MS: ...så vil jeg bare sige tak til jer alle tre det har været en absolut fornøjelse. (Bilag 2:1643) MS: Panelet er inde hos mig. de er ikke fedtet ind i sagen de har ikke aktier i noget de siger bare hvad de synes. (Bilag 2:79) MS: … det bliver et aldeles fremragende program vi laver denne i dag... (Bilag 2:10)

4.1.3.1 Institutionel og hverdagslig samtale Måden man taler på i radioen har ændret sig fra at være meget autoritativ til at være mere åben og tilgængelig (Scannell 1996: 20), men ifølge Crisell og Shingler & Wieringa, er tale i radioen dog som oftest baseret på et manuskript, og dermed mangler noget af spontaniteten, som vi kender fra dagligdagens samtaler. Radioens tale er mere ordentlig, flydende og præcis, hvor vi i dagligdagens tale ofte taler diffust og ikke fuldender vores sætninger (Crisell 1986: 58-59), (Shingler og Wieringa 1998: 34). Der tales der ofte direkte til lytteren og seeren i radioen. Målet er, at denne ikke skal føle, at han eller hun overhører en samtale, men derimod, at der tales direkte til ham eller hende. Når man taler til lyttere, nytter det ikke noget at tale ned til dem eller ad dem, opgaven ligger i at tale til dem som ligeværdige (Scannell 1996: 13). Man må i det hele taget være opmærksom på lytterens omstændigheder, når man laver radio. Den måde man taler på, skal tilpasses lytternes hverdagsaktiviteter, og derfor må man som radiovært tale til lytteren i en uformel tone, på samme måde, som lytteren ville

35


interagere med andre mennesker i deres hverdag. Denne form for tale kan beskrives som hverdagslig eller jordnær (mundane) frem for institutionel. Institutionel tale er beregnet til envejskommunikation, og hverdagslig tale er kendetegnet ved, at det indebærer flere parter i interaktionen. Så radioens tale skiller sig ud fra tale i andre sammenhænge ved at tale på en privat måde med masserne. Dette gøres, for at give lytterne følelsen af at radioen ikke er et envejskommunikativt medie. Da samtalen er offentlig, og monopolet er bevidste om, at deres samtale er for lytterne, vil der dog ikke være tale om reel hverdagslig kommunikation, men snarere institutionel kommunikation med hverdagslige træk (Hutchby via Shingler og Wieringa 1998: 35-36; Scannell 1996: 34). Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor hverdagsligt samtalen forløber, alt efter hvilke kommunikationsdeltagere der taler sammen. Ethvert radioprogram består af en række sociale situationer, der udfolder sig i et studie eller et andet offentligt område. Der er flere deltagere til stede. Ofte er der en vært, nogle deltagere (kunne være musikere eller paneldeltagere el.lign.), lytterne som ikke er fysisk til stede og i nogle programmers er der også et publikum til stede. Blandt disse deltagere foregår der forskellige tværgående interaktioner (Scannell 1996: 23). I det følgende vil jeg gennemgå de kommunikative scenarier, Mads & Monopolet består af.

4.1.3.2 Kommunikative scenarier i Mads & Monopolet Mads Steffensen <> Lytterne derhjemme Det er ikke blot betydningen af de ord, der siges i radioen, som har betydning for, hvordan lytterne opfatter radio, men også den måde ordene bliver sagt på. Bl.a. påvirker accenter og intonation de ord, der bliver sagt. Mads stemme er indeks for Mads & Monopolet. Lytterne tænker på Mads & Monopolet, og de ved, at de har tunet ind på P3, når de hører hans stemme (Crisell 1986: 46; Shingler og Wieringa 1998: 31). Hans stemme er venlig, dyb og rolig, og han taler med en jysk dialekt. Han taler til lytterne på en måde, så man ikke er i tvivl om, at han respekterer dem og deres spørgsmål. Han gør ofte opmærksom på, at alle spørgsmål bliver taget lige alvorligt, og han sørger for at sætte monopoldeltagerne på plads, hvis de ikke følger dette, netop for at opretholde denne respekt. Mads’ tale til lytterne er institutionel kommunikation i den forstand at det er envejskommunikation og iscenesat, men hans ordvalg, tonefald osv. bærer præg af hverdagslige træk. I den analyserede udsendelse starter Mads med at give lytterne en opfølgning fra sidste uge; introen varierer som sagt fra udsendelse til udsendelse, men det er fælles for de forskellige introer, at de er henvendt direkte til lytterne. Eksempel fra det analyserede afsnit:

MS: … Her kan du høre hvad Monopolet sagde til den sag da bestyrelsesformand Asger Aamund sangerinden Karen Rosenberg og modeekspert Uffe Buchard var i studiet sidste lørdag. (Bilag 2:31)

Det er som tidligere nævnt ikke meningen, at lytterne skal føle, at de overhører en samtale. I denne intro bruger Mads pronominet du. Denne for-anyone-as-someone tiltale, er tilstedekommet af, at radiomediet skal kunne forstås af alle lyttere, og hver enkelt lytter skal føle, at det er ham eller hende, Mads taler til og ikke en anden (Scannell 1996: 13; Shingler og Wieringa 1998: 36). I flere afsnit starter Mads med at introducere til programmets debatside på Facebook og læser udvalgte beskeder op, som lytterne har skrevet derinde. Et eksempel på den form for intro følger her:

36


MS: Mads & Monopolets side inde på Facebook er altid godt besøgt og der er godt smæk på debatten hver lørdag når vi sender. Og hvis du gerne vil være med i klubben så gå ind via Monopolets hjemmeside så er der et hurtigt link du kan også skrive Mads & Monopolet og bruge og-tegnet og være med i øh klubben derinde. Ellen Kruse Lyngbjerg Jensen lytter med i dag fra Tranbjerg i selskab med familiens nye hundehvalp buller… (Mads & Monopolet d. 6. Oktober 201227)

Ordet klubben bruger Mads to gange i denne intro. Han inviterer lytteren ind på Facebooksiden, og derefter læser han nogle af lytternes beskeder op. Lytterne kan nu forestille sig, hvordan andre lyttere sidder og lytter med fra forskellige andre steder, hvilket skaber en sammenhæng lytterne imellem. Så samtidig med at man som lytter føler sig talt direkte til, bliver de også mindet om det fællesskab de indgår i. Et andet formål med denne oplæsning er at vise, at Facebook ikke blot er en debatside uden om programmet, men en aktiv del af programmet. Skriver man en besked på Facebook, kan man altså forvente, at den bliver læst, ikke blot af andre lyttere, men måske også af Mads og Monopolet. Interaktionen mellem Mads og lytterne er altså ikke blot envejs, men lytterne har mulighed for at kommentere og give feedback. Mads Steffensen <> Lytterne der ringer ind For lytterne der ringer ind til et radioprogram, kan opkaldet have flere funktioner. Crisell taler om en ekspressiv, en ekshibitionistisk og en konfessionel funktion (Crisell 1986: 183). For de lyttere der ringer ind til Mads & Monopolet er to af disse funktioner i spil, er min tolkning. De ringer først og fremmest ind for at udtrykke bestemte behov eller problemer, som de har. De fungerer som en form for patienter, hvor Monopolet agerer terapeuter eller rådgivere. Lytterne drager nytte af at kunne ringe ind, uden at skulle se modtageren i øjnene, og sparer dermed sig selv for den forlegenhed, der kunne opstå i dem, når de fortæller deres historie. Dette kalder Crisell for den konfessionelle funktion (Crisell 1986: 185). Ud over det, er den ekshibitionistiske funktion også i spil. Målet for lytteren er her at projicere sin personlighed og ’performe’. Man kan argumentere for, at denne funktion altid er på spil i et eller andet omfang, når mennesker stiller op offentligt. For radiolyttere er det, at kunne ringe ind er det både en måde hvorpå de kan påvirke programmet, men det er også en mulighed for at vise deres personlighed og interesser (Crisell 1986: 185; Shingler og Wieringa 1998: 124-125). For radiostationen handler phone-ins om at skabe en illusion om et tovejs-medie; at vise at den har et publikum, og at dette publikum forstår budskabet og har mulighed for at komme med et svar (Crisell 1986: 181; Shingler og Wieringa 1998: 124). Samtalerne mellem Mads og lytterne er ikke spontane, i og med at Mads eller en producer i forvejen har talt med lytteren, og derfor er det planlagt på forhånd, hvad der skal siges. I dilemma nr. 3 (Bilag 2:802-824) bærer interaktionen tydeligt præg af, at der er gået noget forud for samtalen, som lytterne ikke har været en del af. Mads siger f.eks. ”… det kan være ret konservativt på Lolland har du fortalt os”. Os i den sammenhæng, antager jeg, er programplanlæggerne og Mads selv. Dette kan lytterne ræsonnere sig frem til, især hvis de har hørt programmet før. I dette kommunikative scenarie fungerer Mads som journalist. Reelt kender han alle detaljer omkring dilemmaet i forvejen, men formentlig for at skabe nærvær og gøre personen mere identificerbar, får han lytteren igennem på telefonen. Det er nemmere at forestille sig en person og nemmere at sætte sig ind i det dilemma der skal diskuteres, hvis man hører stemmen (Crisell 1986: 186). Mads stiller opklarende spørgsmål, for at alle deltagerne i den kommunikative begivenhed (i særdeleshed lytterne) forstår, hvad der

27

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p3/mads-monopolet-26

37


nu skal diskuteres, og han giver monopolet mulighed for at stille spørgsmål, som kan hjælpe til en større forståelse af problemstillingen. Mads sørger for, at der skabes et billede af, den lytter der ringer ind og hans eller hendes situation (Scannell 1996: 55). Interaktionen med lytterne der ringer ind gennemføres altid i en venlig og ofte humoristisk tone. F.eks. bruger han ordene ’driftig ung herre’. Når Mads taler med lytterne i telefonen, indtager han en rolle som journalist. Han stiller opklarende og kritiske spørgsmål, nok for at give lytteren mulighed for at understrege, at der er en reel problemstilling. Et eksempel på dette ses, da Mads taler med Helena i det første dilemma:

LH28: … så skriver hun til sidst at hun gerne vil ha vi betaler 960 svenske kroner til hende fordi hun har jo repareret cyklen og sat en ny lås på. MS: ja.... og det har hun jo ogs. LH: det har hun jah det er rigtigt men hun har jo ogs fjernet min gamle lås (MS: mmm) hehehe såå. (SB: rømmer sig) MS: så du fik det her brev for en uge siden hvor hun kommer med det her øh krav ik ogs (Bilag 2:308)

Lytteren giver i ovenstående eksempel udtryk for, at hun føler sig uretfærdigt behandlet. Mads udfordrer lytterens påstand ved at sige: ”ja… det har hun jo ogs(å)”. Mads tager lytterens underbo i forsvar, men forfølger det ikke nærmere. Det er en almindelig kendt sag i programmet, at Mads aldrig mener noget, og derfor er man som lytter ikke i tvivl om, at han blot forsøger at teste dilemmaet og få så mange sider af sagen som muligt frem.

Mads Steffensen <> Monopolet Interaktionen mellem Mads og Monopolet er, sammen med monopolets indbyrdes diskussioner, den primære interaktion i programmet. Forholdet mellem Mads og monopolet er asymmetrisk, da Mads har funktionen som vært og ordstyrer. Det er ham, der bestemmer, hvad der skal tales om, hvem der har taleturen, hvornår og hvor længe. Han har med andre ord ansvaret for at lede den institutionelle begivenhed, som interaktionen er (Scannell 1996: 18). Eksempel:

SL: men prøv at hør hun er jo ik gammel hun er tres. jeg mener hun går jo stadig på arbejde SB:

hold op mand sidder du og siger at jeg er gammel

F: nej men jeg sidder og siger MS: en af en af gangen og nu har Signe ordet. (Bilag 2:409)

Her skærer Mads igennem som ordstyrer og tildeler taleturen til en af samtalens parter, fordi de alle tre taler i munden på hinanden. Ud over rollen som ordstyrer bruger Mads også sin journalistrolle, når han taler med monopolet. Han stiller kritiske spørgsmål, og i denne rolle

28

Lytteren Helena

38


ligger der også, at Mads skal forholde sig neutralt til dilemmaerne. Dette holder han umiddelbart et langt stykke hen ad vejen, men ser man nærmere på kommunikationen mellem ham og monopolet, vil man se, at han alligevel bidrager med erfaringer fra sit eget liv og også en sjælden gang imellem meninger og holdninger.

F: Hvad siger du Mads, må man godt stille Mads et spørgsmål MS: naarj det må man ik hans (laughing) eller det må man jo i teorien godt men du ved jo godt jeg. jeg jeg jeg svarer F: jamen du har jo også flere børn. MS: Jeg har tre børn ik også og jeg synes også altså hvis jeg skal være sån lige lidt bare lige en lille flig (F: ja) så synes jeg at øh det hårdeste barn og få altså de var alle sammen øh planlagte (De andre: ja ja) og vi var klar til det men sådan rent det var det hårdeste det var nummer to. F: ja men det er det jeg siger SB: ja MS: altså det var stenhårdt (F: ja ja) fordi nummer tre der er man bare meget cool omkring det...(F: for nummer tre der er det sket alligevel ik altså) men nummer to det var et lille bjerg (Bilag 2:764)

Her gør Mads en undtagelse fra sin egen regel. Han inddrager erfaringer fra sit eget liv og bestyrker dermed Sørens argumenter. Det viser at programmet, om end der er klare regler, som er kendt af både lyttere og monopolet, så kan Mads i nogle tilfælde godt gå på kompromis med disse. I dette tilfælde er det min tolkning, at Mads gør det for at opretholde Sørens ansigt. Denne brug af facework vender jeg tilbage til i afsnittet omkring monopolets indbyrdes interaktion. Inden Mads præsenterer det første dilemma for Monopolet, smalltalker han med deltagerne. Det er normalt, at man i radioprogrammer følger en rutine, hvor man får nogle helt basale ting på plads om de kommunikative deltagere (Scannell 1996, 55). Det gøres i også i Mads & Monopolet:

MS: det er forfatter Susanne Bjerrehus det eeeer tv-vært Signe Lindkvist og så er det filminstruktør Søren Fauli. øøøøøh Signe jeg har glædet mig til du sku komm (SL: i lige måde) det er længe siden (SL: ja) hvordan går det? SL: jeg sys det går meget dejligt (MS: ja) det regner lidt i dag men humøret er højt og det er weekend og. MS: jeg ka ik la vær med at kig på det smykke du har på i dag det er ualmindeligt smukt og stort og voldsomt (Bilag 2:110)

Her spørger Mads først ind til Signes generelle velbefindende på en uformel og venskabelig måde. Dernæst gør han opmærksom på, at Signe har et stort smykke på. Crisell understreger, at en af de fordele der er ved, at radioen er et ikke-visuelt medie, er det faktum, at radioen lægger op til, at lytterne bruger deres fantasi. Uanset hvor detaljeret en situation der

39


beskrives, vil lytteren altid selv skulle forestille sig, det der sker – både ansigtsudtryk, tanker, følelser, udseende – alt (Crisell 1986: 7-11). Mads henviser til det smykke, som Signe har på, hvilket er en kommunikativ handling, der ofte finder sted i radioen, for at give lytteren et billede af de stemmer, de hører i radioen (Scannell 1996: 6-7). Ordene han bruger til at beskrive Signes smykke (ualmindelig smukt og stort og voldsomt), er bombastiske ord, og man får som lytter fornemmelsen af, at Mads enten overdriver, eller at Signes smykke er meget større end et normalt smykke. Dette pirrer nysgerrigheden, og da der samtidig lægges et billede af smykket på Facebook, er det med til at bryde den mur, der er fra studiet og ud til lytterne, fordi man som lytter kan få mulighed for at interagere med programmet (eller i hvert fald mulighed for at få følelsen af en interaktion).

Mads Steffensen <> Teknikere, producere og andre folk der står bag programmet Mads taler somme tider med nogle af folkene i ’kulisserne’ under programmet. Eksempel:

F: ej men jeg har jo lavet et nummer jeg har jo fortalt historien mange gange om min ekskæreste som som så blev kærester med min øh med min øh MS: ja men jeg kan kigge jeg kan se på Henning derude at han vil gerne lige have den igen bare lige gør den lidt kort. (Bilag 2:1115)

Her foregår der en non-verbal eller under alle omstændigheder uhørbar interaktion mellem teknikeren Henning og Mads. Nye lyttere af programmet ved naturligvis ikke, at Henning er tekniker på programmet, men konteksten gør det alligevel klart. Mads siger ’Henning derude’, hvilket siger noget om, at det ikke er en person, som er tilstede i studiet. Desuden siger han, ”bare lige gør det helt kort”, hvilket refererer til programmets ramme, og dermed giver det mest mening, at Henning er en af de folk, der er med til at opretholde programmets ramme. Denne form for interaktion er med til at give programmets faste lyttere en oplevelse af insight-viden, som styrker deres identitet som monopol-lyttere. For ikke-faste lyttere kan man forestille sig, at det kan virke irriterende, at de ikke ved, hvem Henning er, men det også kan opfattes som kontekstskabende. Man forsøger ikke at gøre radioprogrammet, til andet end det er; det er et radioprogram, som følger en fast struktur, og der er mange folk, der arbejder sammen om at få det hele til at spille sammen. Monopolet <> Lytterne der ringer ind Primært er det Mads, der taler med de lyttere, der ringer ind, men i nogle tilfælde stiller Monopolet også spørgsmål eller kommer med kommentarer direkte til dem. Et eksempel ses i det første dilemma:

LH: … hun synes hun har gjort alle en god tjeneste. det provokerer mig lidt. SB: men ved du hva Helena du er meget større hvis du bare lader smiler til hende du kan tro hun vil være flov (incomprehensible) F: hvor lang tid hvor lang tid skal du bo der Helena LH: jeg skal bo der et år i hvert fald SB: ja

40


LH: ja F: altså du skal bare tænke på det et år hvor du hvor øh man skal tænke åh nej nu skal jeg ud på trappen igen (LH: ja) og måske passere hende der det sure løg LH: det er rigtigt SL: prøv at hør du blir øh du blir så meget elsket af karmaloven og det kommer så meget igen (Susanne og Helena griner) SB: ja LH: det er godt at høre (Bilag 2:550) I eksemplet ovenfor taler alle tre monopoldeltagere med lytteren, Helena som har ringet ind. Monopolet viser, ved at tale direkte til lytteren, at de står inde for det, de siger, ved at kunne sige det direkte til hende. Det er måske ikke så vigtigt i dette dilemma, men i nogle dilemmaer, hvor monopolet er meget uenige med denne, er det min fornemmelse, at det fungerer godt, at de formulerer deres holdning direkte til lytteren, så man kan høre at der stadig er en grundlæggende respekt og en gensidig forståelse af det, der er blevet sagt. At man kan komme i direkte kontakt med de kendte selv, kan måske i sig selv være et incitament, for nogle lyttere, til at ringe ind med dilemmaer. For de andre lyttere der ikke ringer ind, men som sidder derhjemme er det en ambivalent følelse, når en medlytter ringer ind. På den ene side giver det alle de ’passive’ lyttere mulighed for at identificere sig med personen; ikke nødvendigvis med selve den person der ringer ind, men med personen som radiolytter. Det giver følelsen af at være en del af et fællesskab, en gruppe. Men det bryder også med foranyone-as-someone-strukturen, fordi de passive lyttere overhører en samtale, som de ikke er en del af (Crisell 1986: 186-187). Monopolet <> Monopolet Monopolets samtale er den mest hverdagslige kommunikationsbegivenhed, der er i programmet. Monopolisterne har ikke professionelle kompetencer til at svare på de spørgsmål, de får, og derfor bruger de deres egne personer og personlige historier til at svare. Samtalerne tager form af debatter, som starter med, at Mads tildeler taleturen til en monopolist, for dernæst at høre, hvad de andre to synes. På den måde er samtalen institutionel. Grunden til at den på samme tid er den mest hverdagslige begivenhed, er at Monopolisterne ikke kender dilemmaerne på forhånd, og derfor har de ikke mulighed for at forberede sig på, hvad de vil sige. Det betyder samtidig at diskussionerne er præget af afbrudte sætninger, slang og bandeord. I enhver social situation tilpasser deltagerne sig hinanden; kommunikation beror på samarbejde. Goffman definerer høflighed som en hensyntagen til andres behov for ikke at tabe ansigt (face-needs). Mennesker viser respekt for hinanden for at opretholde hinandens ansigter (faces), med forventning om også selv at modtage respekt og dermed opretholde ansigt (Goffmann 1967; Scannell 1996: 20). I den analyserede udsendelse ses et eksempel på hvordan monopolisterne bruger facework:

F: ...nu trækker jeg lidt tilbage igen SB: godt Søren det er virkelig stort

41


F: (puster) SB: det er stort at skifte mening MS: ja det er fint og det er jo det man gerne må i det her program SB:

det var en hård fødsel (F: ja)

MS: man kan jo godt komme med en udmelding og så kommer der nogen der siger noget andet og så springer man bare lidt på den vogn eller lidt af den sin egen F: men jeg er jo også med medlem af det radikale venstre ik (Signe griner)grinene: de skifter jo også mening hele tiden gør de ik MS: så hvad hva hva hva tænker du hun skal gøre nu skal du lige være lidt hurtig. F: ja. øøøøh jeg synes at øøøøøh øøøøh hun skal gå ned og og og tale med hende om om det her med meee at øh Helena sku meldes til politiet. ej fordi så kommer hun bare op (SB: nej) og skændes med hende. prøv og hør her jeg jeg jeg jeg jeg jeg gemmer mig bagved Signe (Signe: heheh) (SB: ja) (Bilag 2:505-516) I ovenstående eksempel italesætter Suzanne Sørens holdningsskift som værende stort af ham. Dette er hendes måde at kompensere for det tab af ansigt, som de to kvinder har udsat ham for ved at være lodret uenige med ham (Goffmann 1967: 21). Søren svarer ved at puste, hvilket kan betyde, at han mere har givet op, end skiftet holdning, eller det kan betyde, at han føler, at hans ansigt er udsat for en trussel. Min tolkning er, at Suzanne og Mads opfatter det som, at Søren har tabt ansigt, og derfor forsøger de at redde det, ved at sige at det er fint og stort at skifte mening. Søren kommer dernæst med en selvironisk vittighed, hvilket tyder på, at hans stolthed ikke har taget skade, eller at han gerne vil udtrykke, at den ikke har (Goffmann 1967: 17). Da Mads spørger, hvad han vil gøre, begynder han at formulere et svar, men ender med at sige, at han gemmer sig bag Signe. Ordvalget ’gemmer mig bagved’ kan opfattes som, at han giver fortabt i denne sag; altså at han stadig ikke er enig med de andre, men føler at slaget er tabt. I de efterfølgende dilemmaer forsøger Søren fortsat at redde sin stolthed eller sit ansigt (Goffmann 1967, 21). I dilemma nr. 4 siger han følgende:

F: altså jeg (SB: haha) synes først bliver jeg nødt til at sige jeg synes det er lækkert og høre på Suzanne Bjerrehuus altså hun er jo advokat og det er øh og øh øh livserfaren (SB: aa) og jeg synes det er begavet sagt det synes jeg (SB: haha) simpelthen det er altså det det det det det her det er en kamp og jeg ved ik hvad jeg skal gribe og gøre i. Det første jeg tænker det er det jo hel det jo helt skørt altså øh det jo jeg tænker det jo den pris det er at de så blev skilt det er at de penge de er røget (MS: men det er jo kun røget for hende) hør nu her jeg troede først dilemmaet var modsat. jeg jeg jeg troede at øøøøh (pause) prøv at hør her jeg jeg jeg ved ik hvad jeg skal sige det jeg synes simpelthen det er sindssygt indviklet altså jeg jeg øøh (Bilag 2:1024)

I citatet ovenfor falder Søren over ordene og siger ’jeg’, ’øh’ og ’det’ gentagende gange. Han slutter citatet med at sige, at han ikke ved, hvad han ’skal gribe eller gøre i’, og at det er

42


’sindssygt indviklet’. Søren tøver og ender til sidst med at lade Mads give taleturen videre. Grunden til dette kan være, at han misforstod dilemmaet (’jeg troede først at dilemmaet var modsat’). Men det kan også være, at han er bange for igen at komme til at stå alene med sin holdning. Jeg tolker, at der er tale om, at Søren ikke vil tabe ansigt til de to andre, især grundet følgende citat, som Søren kommer med, efter, at Signe har givet sin holdning til kende:

F: jamen jeg øh jeg jeg jeg igen øh det gør jeg jo altid. lægger jeg mig bare øh bag ved Signe og så øh er jeg jo fuldstændig enig (SL: det lyder pivfrækt) og det øh. nå ej nej nej nej nej (Bilag 2:1080)

Søren stammer sig igennem citatet ovenfor, og min tolkning er, at det er fordi, det er ubehageligt for ham igen at give Signe ret, måske både fordi Mads meget gerne ser forskellige holdninger i programmet, men også i forhold til den foregående interaktion, hvor han måske føler sig ’slået’ af de andre. I det første dilemma endte han med at give Signe ret, og jeg antager, at det er derfor at han siger, ’det gør jeg jo altid’. Signe forsøger muligvis at redde hans ansigt, med en vittighed, men det kan også være noget, hun gør for lytternes skyld. Søren spiller ikke med på morsomheden, måske fordi han er et sårbart sted, i og med at han måske føler, at hans ansigt stadig er truet. Endnu et argument for denne tolkning ses i hans ordvalg. Normalt vil man på dansk sige, at man ’stiller’ sig bag en person, når man er enig, men Søren vælger at sige, at han ’lægger sig bag hende, hvilket måske er endnu et tegn på, at han føler sig slagen. Monopolisternes personligheder og interne interaktioner er vigtige for programmet (Scannell 1996: 118). De har forskellige ethos i kraft af deres professioner, personligheder, politiske ståsted osv. Signe Lindkvist er tv-vært og især kendt fra børnefjernsyn, og så er hun vokset op i et keramisk kvindekollektiv. Hun fremstiller i programmet et billede af sig selv, som en lidt rebelsk hippie. Hun spiller meget på humor og trækker ofte på en fællesskabsdiskurs. Hun taler mest ud fra sine roller som medborger i det danske velfærdssamfund i denne udsendelse, men også ud fra rollen som mor. Suzanne Bjerrehuus synes at have opbygget et ethos, der bæres af hendes måde at sige tingene lige ud. Hun italesætter i øvrigt sig selv, og taler ud fra, en rolle som en karrierekvinde, jurist, farmor, mor og hustru. Sørens ethos er mere vagt end de øvrige to monopolisters, er min tolkning ud fra den analyserede udsendelse. Han italesætter sig selv som familiefar, reklamemand, radiovært og spirende politiker, men hans sprogbrug giver ham en mindre stærk position i forhold til de to andre monopolister. Udskiftningen i monopolet fra udsendelse til udsendelse giver mulighed for at tage den samme type dilemma op flere gange og dermed få nye vinkler på. Det gør, at kommunikationen vil være forskellig hver gang. Det skiftende monopol giver samtidig nogle interessante interaktioner, da der vil være forskellige magtforhold, motiver osv. blandt de forskellige personligheder, og der vil både være vellykket og mislykket kommunikation, hvilket alt sammen minder meget om den måde, vi mennesker taler på i hverdagen. Lytterne <> lytterne Lytterne har mulighed for at kommunikere med hinanden på Facebook, hjemmesiden og Twitter. Denne kommunikation har jeg ikke valgt at beskæftige mig med i dette speciale.

43


4.1.3.3 Når det går galt Direkte radio giver ifølge Scannell lytterne eller seerne mulighed for at føle, at de er til stede og være involverede i en her-og-nu-begivenhed. Da det er direkte, er der hele tiden en mulighed for, at noget kan gå galt, løbe af sporet. Det er bl.a. det, der gør live-udsendelser spændende, da alle mennesker og sociale interaktioner har et element af vovemod og risiko. For at måle en succes sammenligner man med, hvor galt det kunne være gået. For at et live show skal lykkes, skal der gøres et stort stykke forarbejde af produktionsteamet. Der er nødt til at være en stram struktur for samtalen og en helt i gennem professionel og pålidelig vært, som holder det hele sammen og udfører det, som det er planlagt. (Scannell 1996: 84). D. 26. februar 2011 gik det ikke helt som planlagt. Både monopolet og Mads får et grineflip, selvom de er midt i en diskussion om noget så seriøst, som prostitution29. En transskriptionsbid af udsendelsen findes i bilag 7. Det der sker er, at Nikolaj Kopernikus kommer til at sige ”først og fremmest skal man holde kanalen åben”, hvilket kan misforstås, fordi dilemmaet handler om en homoseksuel mand. Kanalen kan både referere til kommunikationskanalen, hvilket er, hvad jeg tolker, at Kopernikus mener, men monopolet hører det som en anden kanal. Monopolet laver denne sammenligning og bryder sammen af grin. Det alvorlige emne gør, at det er meget upassende at grine af det uheldige ordvalg, hvilket sandsynligvis gør det endnu sværere at få grinet af og komme tilbage til det, som samtalen skal dreje sig om. Monopolet og Mads har rigtig svært ved ikke at blive ved med at grine, og på et tidspunkt virker det som om, teknikerne i kulissen dæmper deres mikrofoner, for at begrænse skaden. Et lignende eksempel fandt sted i udsendelsen d. 4. maj 2013. Den dag var Søren Pind, Stéphanie Surrugue og special guest star Camille Jones i monopolet (bilag 8). Dette dilemma løber af sporet, allerede mens Mads læser op af den e-mail, som han har fået af en lytter, som har ondt af en kollega, hvis bryster er til grin på hele arbejdspladsen, uden at hun ved det. Søren Pind er den første, der bryder rammen, da han bliver ved med at grine, efter at de andre er færdige med at fnise over emailen og er begyndt at behandle dilemmaet, på den måde, som monopolet normalt gør (Bilag 7: 36). Stéphanie Surrugue spiller dernæst op til Søren Pind ved at sige ”til kamp for de langpattede”, hvilket får Søren til at grine endnu mere. Søren spiller bolden tilbage, ved at sige at Stephanies forsvar af de lange bryster er et partsindlæg, og dernæst udvikler der sig en venskabelig og drillende diskussion mellem Søren og Stéphanie, som ikke har med dilemmaet at gøre, men som i ordvalg minder om snak fra skolegården (Bilag 7: 49-53). Mads er i første gang med på legen og griner lidt med, men da Stéphanie Surrugue igen tager diskussionen med Søren op i stedet for at vende tilbage til dilemmaet, taler Mads fra sin rolle som ordstyrer og siger: ”Lad os nu lige få den her tilbage på sporet igen Søren Pind” (bilag 7: 67). Han tildeler taleturen til Camille Jones, som ikke kan koncentrere sig om sit svar, da Søren Pind fortsætter med at grine. Det ender med, at Mads sender både Stéphanie Surrugue og Søren Pind uden for døren. Disse to eksempler er begge udtryk for den risiko, der er ved live radio, og her er det Mads’ opgave at få styr på programmet igen. I det første eksempel er det en ubehjælpelig situation fordi Mads selv har fået grineflip, mens Mads i det andet eksempel formår at bevare fatningen. Det hjælper dog ikke, at han minder monopolet om rammen for programmet, så i stedet beder han dem om at fjerne sig fysisk fra studiet. Dette er med til at sende et signal til lytterne om, at han tager sin rolle og programmet alvorligt, og det viser, hvor hans grænser går for, hvad monopolet kan tillade sig. I afsnit 4.2.2.2 undersøger jeg disse grænser nærmere ud fra lytternes perspektiv. I det ovenstående har jeg analyseret en udsendelse, for at svare på mine første to forskningsspørgsmål. Det følgende kapitel drejer sig om lytternes reception af programmet.

29

Udsendelsen findes ikke længere på dr.dk, men kan findes i iTunes. 50:00-51:33

44


Når jeg hører Mads & Monopolet, så ved jeg at det er weekend -Puk Rønn

45 Fotograf: Carlos Koblischek // Kilde: sxc.hu


4.2 Lytterne I denne del af analysen vil jeg inddrage lytternes perspektiv, for at svare på de sidste tre forskningsspørgsmål. Først afdækker jeg den fysiske kontekst, som lytterne hører programmet i. Dernæst vil jeg se på, hvilke følelser og oplevelser der knytter sig til programmet, og til sidst vil jeg se på, hvilken påvirkning det har på disse oplevelser og følelser, når programmet høres på podcast eller på nettet, og ikke mindst vil jeg undersøge, hvad lytterne bruger Facebooksiden til. Jeg har inddelt kapitlet i underkapitler efter nogle mønstre eller temaer, som jeg identificerede, da jeg arbejdede med datamaterialet. Jeg vil i starten af hvert afsnit give en kort introduktion, hvor jeg henviser til de spørgsmål i interviewguiden, jeg har brugt.

4.2.1 I hvilken kontekst eksisterer Mads & Monopolet for lytterne? For at afdække hvordan Mads & Monopolets lyttere bruger og oplever programmet, er det vigtigt også at tage de omstændigheder, som er omkring lytterne i betragtning (Scannell 1996: 8). Hver voksen dansker lytter i gennemsnit til radio i mere end tre timer hver dag (Larsen 2001: 30). Radiolytning er en vane, som er indlejret i rigtig mange danskeres hverdagsliv. At lytte til radioen er lige så naturligt som at lave mad, vaske tøj eller at købe ind. Radiobrugere giver udtryk for, at radioen skaber en god stemning, og at den fungerer som en god ven i hverdagen (Larsen 2001: 27). Programfladen er bygget op på en bestemt måde og strukturen i hverdagene er stort set ens fra dag til dag, men alligevel er der indlagt forskelle for at skelne mellem det ordinære og det ekstraordinære. Disse forskelle er at se i weekenderne, hvor programmet skiller sig ud. Dog er weekendens program stadig mere eller mindre det samme hver weekend, for at skabe struktur og reducere kompleksiteten for lytterne (Larsen 2001: 33-34). Formålet med dette afsnit er at se på, hvordan en Mads & Monopolet-lytters lørdag formiddag ser ud. De spørgsmål jeg har stillet for at komme dette nærmere, har jeg markeret med rød i interviewguiden (bilag 3). Radiomediet er et fleksibelt medie. Da der ikke indgår noget visuelt aspekt, er lytterne i stand til at lave andre ting imens (Crisell 1986: 7-11). Når en lytter vælger at lave noget andet imens, går radiolytningen fra at være den primære aktivitet, til enten at være en parallel aktivitet eller sekundær aktivitet. Mads & Monopolet er for flere respondenter i denne undersøgelse en parallel aktivitet (Åberg 1999: 77). Både Puk (Puk: 58), Patrick (Patrick: 89) og Jacob (Jacob: 38) giver udtryk for, at Mads & Monopolet fungerer som underholdning for dem, mens de laver praktiske gøremål i deres hjem, som at gøre rent eller vaske tøj. Flere af dem fortæller, at de taler med andre om programmet imens, hvilket også er en aktivitet, som lader lytningen glide i baggrunden. Line husker ikke en bestemt situation, hvor hun har hørt programmet, men forbinder også lørdag formiddag med praktiske gøremål:

Line: … jeg kan ik huske noget hvor jeg sån tænkte jeg har lavet noget sådan helt konkret (nej) måske gjort rent eller sån noget hehe (ja) det har garanteret været sån en lørdag formiddag hvor man tænkte nu skal man lige gøre rent inden weekenden (Line: 128)

Lines udsagn vidner om, at lytningen har været vigtigere for hende, end de andre aktiviteter. Derfor kan man godt argumentere for, at hendes lytning er den primære aktivitet. For Lilly er Mads & Monopolet også den primære aktivitet. Hun lytter ofte til programmet alene for at kunne fordybe sig og få det hele med (Lilly: 55). Bent Steeg Larsen har undersøgt, hvordan lyttere bruger radiolytning i deres hverdag og

46


fandt ud af, at nogen lytteres mål med at høre radio om morgenen at gå fra søvn til vågen tilstand, og at gå fra en privat til en social tilstand (Larsen 2001: 31). Hans undersøgelser viser, at mange lyttere strukturerer deres morgen efter radioen. Da programmerne er organiseret på samme måde hver dag, kan et bestemt segment eller en jingle i programmet udløse en bestemt handling. Det kunne eksempelvis være at gå i bad eller at vække børnene. Det nævnes ofte i radioen, hvad klokken er, og derfor kan lytningen hjælpe med til at fastholde en rutine, hvilket vi mennesker stræber efter (Larsen 2001: 30-31). Det er også min tolkning, at Mads & Monopolet bruges til at give lørdag morgen en struktur for nogle af lytterne. Line siger i det ovenstående citat, at man gør rent ’inden weekenden’. Hun forbinder altså Mads & Monopolet med rengøring, som hun forbinder med startskuddet til weekenden. Dette er også tilfældet ved Puk, som fortæller, at hun først rigtig føler at det er weekend, når hun hører Mads & Monopolet (Puk: 18). Måske fordi Puk har hørt programmet, siden hun var meget ung (Puk: 194), er hun den respondent, der umiddelbart har den mest rituelle oplevelse med Mads & Monopolet. Hun forklarer, hvilke omstændigheder der er, når hun lytter til programmet:

Puk: jeg står jo altid tidligt op i weekenderne h. men øhm. og så øh er det sån at når jeg har været i bad og sån noget så er det meget hyggeligt at man så tænder der. klokken ni hvor det sån starter op (.) og så går man rundt og øh forbereder lidt morgenmad og øhm. der er sån en eller anden hygge. lørdagsmorgen over det men altså hvor man så sidder der og spiser morgenmad sammen og. snakker man lidt og så (.) går man rundt og laver sån nogen andre sån. ja praktiske ting imens og (ja) ja det ved jeg ik vasker tøj og (.) (incomprehensible) eller sån et eller andet… (Puk: 53)

Puk forbinder programmet med en hyggelig lørdagsmorgen, hvilket vidner om, at hendes oplevelse af programmet er meget tæt knyttet til det faktum, at det er weekend.

4.2.2 Hvilke oplevelser og følelser knytter sig til programmet? For at finde ud af hvad gør Mads og Monopolet så attraktivt som det er, har jeg stillet forskellige spørgsmål, som gerne skulle give mig et indblik i, hvad grunden er til, at respondenterne er fans af programmet.

4.2.2.1 Dilemmaerne Noget af det lytterne finder attraktivt, er diversiteten i dilemmaerne (Line: 78, Lilly: 86, Patrick: 176). Som Scannell forklarer med sit intentionalitetsbegreb (Scannell 1996: 6), er lytterne fuldt ud bevidste om, at denne blanding af dilemmaer er et bevidst valg programplanlæggernes side (Line: 82, Lilly: 72, Puk: 181). Puk har nogle særlige forventninger til, hvad man kan sende lørdag morgen; det må ikke være for tungt eller deprimerende på det tidspunkt: Puk: … jeg kan egentlig li dem allesammen. øhm. og jeg tror også at det er vigtigt at der ik kun er sån nogen tunge dilemmaer fordi så tror jeg også det ville blive et meget deprimerende program (haha ja) for så tror jeg ik det ville være noget man ville sidde og lytte til lørdag morgen men det er jo alligevel lørdag formiddag altså. (Puk: 176) Som tidligere nævnt er programmet med til at markere weekendens start. Dette kan være grunden til, at Puk ikke ville lytte til programmet, hvis der ikke indgik de lette dilemmaer. Weekenden forbinder Puk med hygge (se forrige citat), og det er min tolkning, at det er let

47


og hyggelig weekendunderholdning, Puk søger. Da jeg beder respondenterne se, om de kan huske et bestemt dilemma, var der flere af respondenterne der bedst kunne huske nogle af de mere vilde30 dilemmaer (Line: 160, Patrick: 166, Lilly: 40). Patrick nævner følgende eksempel:

Patrick: … det var et eller andet med en eller anden en bror der havde en kæreste og så var der ham den anden bror han havde så været sammen med kæresten og så havde han gjort kæresten gravid. (Patrick: 161)

Lilly, som er den ældste respondent, kan også godt lide de vilde dilemmaer. Hun glemmer aldrig et dilemma, hvor en lytter ringede ind og spurgte, om hun kunne tillade sig at koge suppe på sin kat (Lilly: 91). Ydermere refererer hun til et dilemma, som minder om det, Patrick nævnte:

“ “

Lilly: så er der nogen der eeer forargelige hehe og deet er de der som har bollet med tvillingesøsteren og så er den ene blevet gravid og den anden også eller et eller andet sådan noget der. det er jo dejlig forargeligt og så kan man sidde og pudse glorien lidt. (Lilly: 40)

Det dilemma, som Line nævner, har også med en usædvanlig graviditet at gøre: Line: men det er sån noget man husker lige som den gang (.) hvor der var hende der havde været sammen med en eller havde været i seng med en en mørk fyr og hendes egen kæreste og hun ikke vidste hun anede det ik det ku være den ene eller den anden (nå hvem der var faren) ja hvem faren var og det var hun ventede faktisk med at se hvad det blev til fødslen… (Line: 103)

Grunden til at denne type dilemmaer appellerer til lytterne, kan være, at det er så ekstraordinært, at historiens værdi er større, end de mere ordinære dilemmaer (Scannell 1996: 94). Det er dilemmaer, der strider imod vores sociale normer på den ene eller anden vis, men uden at de stikker så meget ud, at det kommer uden for det tilladelige at tale om. Vi spiser ikke katte i Danmark, men vi ved godt, at det ikke er meget anderledes end at spise gris, rent biologisk og fysisk. Forskellen er, at det ligger uden for vores norm, og derfor bliver det for nogen forargeligt at foreslå at spise en kat. Lidt det samme gør sig gældende med de dilemmaer, som omhandler usædvanlige graviditeter. At disse ses som vilde, kan hænge sammen med, at danskernes familieliv er i forandring lige nu. I dag er der nogle andre familiemønstre, der begynder at være normale. Men forventningen om at en familien består af far, mor og børn findes stadig og derfor vil dilemmaer, som bryder med denne nemt kunne vække nogle følelser, fordi vi aldrig har tænkt over denne type familie før. Jacob kan bedst lide de dilemmaer, som han selv kan komme ud for sin hverdag. Han refererer til et dilemma, som er stillet af en mand, som gerne vil til fest dagen inden en kør-selv-ferie, men konen er uenig:

Jacob: … (dilemmaet) er meget godt fordi (.) jeg tror det er da et af de sån nogen hverdagsting man tit oplever (mm) i parforholdene at det (.) jamen så gør man nogen ting for hinanden men det er måske ik altid man skal gøre det man måske også nogen gange bare skal gøre det man selv har lyst til og så finde ud af det dagen efter eller hh finde ud af tingene alligevel fordi tit og

Med vilde eller langt ude dilemmaer forstås dilemmaer, som er overraskende. Det er dilemmaer, som de færreste har stået i. 30

48


ofte så tror jeg sgu på at det alligvel godt kan lykkes (mm) hvis man bare gad at give sig tid til at (.) finde ud af en løsning på det … Interviewer: ja hehe så du kan godt lide den slags dilemmaer eller Jacob: ja. Interviewer: sådan noget med parforhold og sån hverdagsting. Jacob: ja noget man godt kan relatere til noget man tænker at det ku man sgu selv komme ud for også. (Jacob: 65) Jacob kan godt lide, at programmet taler til ham i øjenhøjde, og at det der diskuteres, vedkommer ham. Denne type dilemmaer står i kontrast til nogle af de mere alvorlige dilemmaer, men ikke desto mindre er dilemmaet omkring kør-selv-ferien meget vigtigt, for dem der står i det, og da det er mere sandsynligt, at man havner i et dilemma om en ferie end om incest, vil det for mange måske være lettere at relatere mere direkte til ens eget liv. Puk nævner to dilemmaer, som hun husker. Det ene handler om, hvorvidt en angrende mand, der for år tilbage har forgrebet sig på sine børn, skal tilgives, og det andet handler om, hvem fra kollegium der skal betale en bøde for uorden ved en fest. De to dilemmaer viser måske i virkeligheden meget godt spændevidden mellem alvor og sjov i programmet. Der er de tunge dilemmaer, som får lytterne til at tænke, føle empati og mærke efter hvor deres etiske og moralske grænser går, og ind imellem er der sjove dilemmaer, som løsner stemningen op, og giver lytterne et grin. Det er grundtyperne af dilemmaer og disse krydres så igen af de såkaldte vilde dilemmaer, som overrasker og somme tider forarger lytterne. I det næste afsnit vil jeg forsøge, at finde ud af hvor grænserne går for, hvad man kan tillade sig i et radioprogram som Mads & Monopolet.

4.2.2.2 Grænserne for hvor langt ud det må komme Patrick føler ikke, at der er nogen grænse for, hvad der kan tales om i programmet:

Patrick: … altså det ved jeg ik der skal virkelig virkelig meget til (.) i dag for (.) nogen som helst tror jeg bliver stødt eller føler sig (.) forargede eller et eller andet (ja) eller det ved jeg ik altså det (.) så skulle det virkelig være en eller anden der gik amok og øh (.) pga. der var en eller anden nazist der havde slået en og skrev ind er det ikke i orden at jeg har gjort det og så var der en der sagde jo det er da i orden (ja) så ville jeg nok blive sådan eej okay (ja) nu må du lige øøh Interviewer: så hvis det blev moralsk forkert. Patrick: ja hvis det blev sådan helt øøøh (.) altså det ved jeg ik jeg ville jo heller ik blive forarget over hvis der var en der skrev ind som var racist (nej nej) for eksempel det ville jeg jo heller ikke jeg ville måske måske blive sådan lidt nej det ved jeg ik engang om jeg ville blive forarget over så ville jeg bare tænke (.) knold jeg ved det ik (nej) jeg tror faktisk næsten ik jeg tror næsten ik det kunne lade sig gøre (.) at øh. (Patrick: 222)

Patrick starter med at give et eksempel på noget, der ville forarge ham, men jeg tolker, ud fra den måde han ytrer sig på, at han har svært ved at finde et eksempel. Han når frem til, at han nok bare ville tænke, at personen der ringede ind, var en knold. Da han tidligere i inter-

49


viewet skulle nævne et dilemma, som han godt kunne lide, nævnte han et dilemma, som jeg beskæftigede mig med i afsnit 4.1.3.3.:

Patrick: … jeg kan huske et dilemma hvor de var helt færdige af grin der inde i studiet det synes jeg virkelig var sjovt (…) og så er de bare færdige af grin (haha) haha de er bare helt de kan slet ikke stoppe de er nødt til at køre dobbelt sang (Patrick: 196)

Patrick synes altså, at det er en positiv ting, at det stikker af, men han nævner dog, at de var nødt til at køre dobbelt sang, hvilket viser, at han trods alt ser en grænse for, hvad man kan tillade sig i et programmet, og han ser et behov for, at man holder sig inden for denne grænse. Han nævner efterfølgende Mads’ rolle i forhold til at opretholde disse grænser:

Patrick: … så snart der er ved at komme sådan noget lidt ubalance (.) så slår han jo bare ned duuf (ja) og tager det meget seriøst og sådan noget stadigvæk samtidig med at de skal have det sjovt og sådan noget (mm) så det bliver sån (.) han øh han holder dem sgu i kort snor (ja) som jeg tror er en god ting det gør at det ja det er afslappende at høre på ik… (Patrick: 173)

Patricks udtalelser er modstridende, i og med at han ikke mener, det kan komme for langt ud, men samtidig siger han, at den stramme struktur og Mads’ evne til at styre panelet, gør programmet afslappende at høre på. Lilly bringer det samme dilemma frem, da jeg spørger hende om grænserne:

Lilly: der var en med noget med nogen lange bryster (heh) hehe hvor de grinede. og de ku ik få hold på det igen. og der var det sådan liiige jeg tænkte aaaarh ej nu må I godt nu må i godt liiige øh spille noget musik eller gøre et eller andet hahahaha (haha) men på den anden side så var det jo også sjovt (.) bare ik for hende der havde de lange bryster hahaha (nej hahaha) Interviewer: okay så den gik også lidt over grænsen. Lilly: den var sådan liiige på grænsen synes jeg. (Lilly: 88)

Lilly og Patrick er enige om, at dilemmaet var sjovt, men de mener samtidig, at det var på grænsen for, hvad man kan tillade sig. Jeg tolker ud fra Lillys svar, at hun mener, at det er fordi, at man ikke kan tillade at nedgøre den person, som lytteren der har skrevet ind, taler om. Lilly nævner endnu et tidspunkt, hvor hun synes, at programmet kom tæt på en grænse:

Lilly: der var faktisk en (…) med en dreng der var autist og hvor forældrene spurgte om de skulle sætte label eller t-shirt på ham der fortalte folk at han var autist (mm) hvor jeg tænkte at det var ik øøh det var ik godt nok det svar de fik fordi eller ja (.) panelet vidste simpelthen ik nok om hvad autisme er (…) og der tænkte jeg at det var det var sgu lige billigt nok sluppen. Interviewer: mm mener du så at de skulle have ladet være med at tage dilemmaet med eller fordi de er jo ikke eksperter. Lilly: nej de er ik eksperter men så skulle Mads måske (.) nogen gange så har han researchet så han kan komme med nogle facts og det gjorde han ik i det her tilfælde og det kunne han have gjort. (Lilly: 96)

Som i det foregående eksempel med det grinende monopol, handler det om, at et dilemma

50


eller en lytter ikke tages seriøst. Denne grænse handler ikke om risikoen for at nedgøre nogen, men derimod om at monopolets svar kan gå ind og påvirke et barns liv. Det handler dog grundlæggende om det samme, nemlig at der er en forventning om, at Mads og monopolet skal tage dilemmaerne seriøst og behandle lytterne med respekt, og selvom det går galt til tider, virker det som om, at lytterne alligevel føler, at der er styr på det. Puk og Lilly synes, at monopolisterne er gode til at holde sig inden for grænserne:

Lilly: … jeg synes faktisk at Monopolet er gode til at tage det alvorligt når det er alvorligt og tage pis på folk når det er for sjov. (Lilly: 83) Puk: jeg synes ik der er noget der kan blive for ubehageligt fordi. altså sån. de snakker jo om det sån på en meget sådan en saglig måde ogs de ved jo godt at det er rigtige mennesker. (ja) de snakker om så jeg synes de egentlig at gør det (.) med respekt. (Puk: 189)

Den regel som Mads selv har sat op, da han fandt på programmet om, at alle der ringer, ind skal tages 100% seriøst (se afsnit 3.2.1), er, altså tilsyneladende en vigtig grund til, at lytterne godt kan lide programmet. Mads’ rolle som vært og ordstyrer på programmet er en ting, som de fleste af respondenterne kom ind på, mens vi talte om grænserne for programmet. Jeg har udvalgt nogle citater, som viser noget om, hvad de synes:

Line: … han er meget god sån til at holde sig i baggrunden (ja) og ik øøh og kun lige stoppe dem hvis det er ved at køre af sporet eller hvis bliver for perverst eller (mm) eller hvis de er helt oppe at køre over et eller andet og de ik rigtig kan komme frem til en beslutning så er det jo selvfølgelig hans job at sige nu (.) skal vi lige finde ud af hvad siger vi til hende her (ja) Gitte som står i det her problem … (Line: 198) Jacob: … og så er han er god vært (mm) ham der Mads til at (.) ja til at styre programmet synes jeg (mmm) … (Jacob: 84) Patrick: han er sån lidt morfar-agtig (.) på en eller anden måde Mads Steffensen (Mads Steffensen) han er meget hyggelig sådan (ja hehe). (Patrick: 170)

De tre i eksemplerne ovenfor er enige om, at Mads er dygtig til at styre programmet, og Line bider også mærke i, at han ikke taler for meget, men holder sig i baggrunden. Dette giver Puk også udtryk for (Puk: 26). Patrick synes desuden, at han er hyggelig og morfar-agtig, hvilket jeg tolker som et signal om, at han forbinder programmet med en form for fællesskabs- eller familiær stemning eller følelse.

4.2.2.3 Følelser I dette afsnit vil jeg fokusere på de følelser, som lytterne forbinde med programmet. Ens identitet som lytter bliver på flere måder bekræftet via radioprogrammer, uanset om der er tale om nyheder, musikprogrammer eller underholdningsprogrammer. Når en lytter forstår en vittighed eller kan synge med på et stykke musik, opnår han samtidig en følelse af at have en vis form for indsigt i radioværtens verden, hvilket virker flatterende på ham. Det giver ham en bekræftelse af, hvem han selv er, hvad han tror på, og hvad han kan. Det giver altså lytteren en mulighed for at se sig selv på en bestemt måde og for at identificere sig med andre, som har de samme værdier og holdninger (Crisell 1986: 176). Line og Jacob identificerer sig begge først og fremmest med lytterne:

51


Jacob: … altså man behøver ikke heh at være hvad hedder sån noget akademiker for at være med alle kan sgu høre det (Interviewer: ja) uanset klassen man er i altså (Interviewer: ja) fordi det er daglige det er folks egne spørgsmål der blir der bliver sendt ind (Interviewer: ja) såå det er det jeg synes der er ret godt ved det. (Jacob: 24)

Sætningen ’det er folks egne spørgsmål der bliver sendt ind’ siger noget om, at Jacob føler et nærvær, når han lytter til programmet. Dilemmaerne er noget, som han også selv kunne komme ud for (Jacob: 74). Der ligger implicit i Jacobs udsagn, at han nogle gange føler, at mediestof er målrettet en klasse, som han ikke tilhører (eliten). Han ser op til nogle af monopolisterne; ser dem som en slags mentorer, hvilket igen peger på, at han identificerer sig mest med lytterne:

Jacob: ham Mads hvad hedder han Christensen han har været med men ham kan jeg sgu godt li også. (…) han er han er lidt lige som Blachmann der er sådan et eller andet øh jeg synes der er fed ved ham at han (.) skider lidt på det hele. (Interviewer: ja) (Jacob: 91) Jacob: … fordi man måske lidt savner den side ved sig selv (Interviewer: ja) som man godt selv kunne tænke sig nogen gange at kunne bare sige fuck jer mand jeg har styr på det. (Jacob: 99)

Line siger på et tidspunkt, at et bestemt dilemma er sjovt, fordi hun kan sætte sig ind i, hvordan lytteren, der har skrevet ind, har det (Line: 148). Der er forskel på selv at føle glæde eller sorg, og på at føle de samme ting på andres vegne. Men det er ikke sådan, at man ikke også kan være i relation til noget, som man kun har set eller hørt uden selv at have været til stede. Det som Line har hørt i radioen, bliver også til en del af hendes personlige oplevelser (Scannell 1996: 99-101). Patrick derimod giver udtryk for flere gange i interviewet, at han i højere grad identificerer sig med monopolet:

Patrick: det ville også være hårdt for de der gæster der var inde hvis de skulle sidde og tage stilling til nogen de der virkelig virkelig svære dilemmaer. kun. (Patrick: 178) Patrick: … man ku nærmest bare fornemme at de kunne slet ik kigge på hinanden fordi så begyndte de at grine igen og sån noget så det synes jeg egentlig det var meget sjovt (ja) det viser jo også bare sådan noget det er jo det der interne noget man kan høre at de har det rigtig godt med hinanden… (Patrick: 205) Patrick: … det er jo tit det man kan godt lide at at (.) tror jeg hvert fald at identificere sig med øhm de der hvad skal man sige kendte mennesker eller (mm) ik. der kan man sige at de er lige som en selv agtig (ja) bare lidt mere (.) selvtillid og større ego og sådan nogen ting ik. (Patrick: 187)

Patrick er i det hele taget meget optaget af det interne spil, der foregår i monopolet, og derfor tolker jeg, at han i høj grad identificerer sig med dem frem for med lytterne. Lilly identificerer sig lige som Patrick også mest med monopolet:

Lilly: … man kommer lidt til og lære de der kendte altså panelet der Monopolet at kende (.) synes man (mm) øh man får lidt et personligt forhold til dem. bliver sån lidt aarh Søren Pind hold nu op med det syngeri (haha) hah (.) elle-

52


eer. eller (.) altså jamen man ved hvordan de vil reagere nogenlunde ooog så det er lidt lige som at sidde i stue med dem (.) på en måde. (Lilly: 48) I dette citat beskriver Lilly, hvordan hun føler et nærvær med monopolisterne. Hun referer til Søren Pinds sang, som er en tilbagevendende begivenhed i programmet. Det siger noget om, at hun føler sig som en del af et fællesskab, når hun hører programmet. Dette bestyrkes i sætningen ’Søren Pind hold nu op med det syngeri’. Det er en venskabelig måde at tale til andre mennesker på, en måde som man kun taler til mennesker, som man føler sig ligeværdige med, og som man kender godt. Lilly fortæller også, at hun ofte tester sine egne holdninger imod monopolets, hvilket styrker denne tolkning (Lilly: 43). Når vi hører radio, leder vi efter argumenter og tester vores påstande. Hvis vi har hørt om noget bestemt, leder vi efter det i avisen eller ser nyheder, for at få bekræftet, at begivenheden har en nyhedsværdi. I vores samfund er medierne bevis for, at en oplevet begivenhed er værd at tale om. Mange tjekker eksempelvis anmeldelser, efter at de har set et teaterstykke eller en film, for at teste om deres holdninger holder vand. Viser det sig, at anmeldelsen har en modstridende holdning, vil der være en tendens til, at man reagerer med mistillid eller skuffelse (Scannell 1996: 97-98). Flere af lytterne bruger programmet på denne måde:

Lilly: det er både underholdning og så det er ogs synes jeg en øvelse i at se ting fra flere sider. og en øh reminder til en selv om hvor ens etiske grænser er. (Lilly: 158)

Lilly er ret reflekteret omkring sin brug af Mads & Monopolet. Hun ser ikke blot programmet som underholdning, men også som en måde, hvorpå hun selv kan blive et bedre menneske, tolker jeg. Måden hun beskriver sin oplevelse af programmet på, vidner om, at programmet betyder meget for hende, og at hun tager det seriøst (Lilly: 49). Patrick beskriver også, at han bliver mere bevidst om sine egne holdninger, når han hører programmet. Han kan bedst lide at høre det sammen med andre, så de kan sidde sammen og diskutere deres holdninger (Patrick: 98). Line ser også programmet som et socialt program. Hun forklarer, hvordan hun somme tider bruger Mads & Monopolet som et springbræt til sociale interaktioner:

Line: … og så kan man sån snakke om det lørdag aften hvis man er til middagsselskab eller et eller andet fordi man ved der er så mange der hører det og hvis ik så kan man begynde at snakke om det så man kan begynde at diskutere alle de der (.) (dilemmaer) dilemmaer… (Line: 88)

At lytte til radioprogrammer kan, ifølge Steeg Larsen, være en måde, hvorpå lytterne gør deres verden større. Man blander det offentlige rum sammen med sit private rum. Min tolkning er, at det er det, der sker, når Line tager Mads & Monopolet med til et middagsselskab. Hun forsøger at lave en glidende overgang fra det private rum til det offentlige rum. På samme måde, som man hører nyheder tirsdag morgen for derefter at diskutere dem med kollegerne på arbejdet. I det tilfælde er det den sociale hverdag, som man er ved at gøre sig klar til at være en del af (Larsen 2001: 31). Scannell argumenterer for, at man bruger ting, man har hørt i radioen som basis for moralsk, social eller politisk vurdering af det og andre emner. På den måde bliver det, som man hører eller ser et diskussionsemne, som man taler om i sociale sammenhænge (Scannell 1996: 99-101). Endnu en ting som appellerer til flere af respondenterne, er realityaspektet. Altså det at man, i et par timer hver lørdag, bliver inviteret ind i de kendtes privatliv (Puk: 113, Lilly: 39). En af præmisserne for programmet er, at monopolet skal bruge deres egne personligheder og erfaringer til at svare på de spørgsmål,

53


der kommer ind. Især Line kan godt lide at komme tættere på personerne i monopolet:

Interviewer: hvad for nogle monopoletdeltagere kan du bedst lide. Line: øøøh jamen både Suzanne Bjerrehuus og faktisk også Asger Aamund det par der… (Line: 207)

Her refererer Line til Suzanne Bjerrehuus og Asger Aamund som par. Det er altså i første omgang deres civilstand, hun tænker på. Min tolkning er, at hun ser dem mere som privatpersoner end professionelle. I det næste citat taler Line om Frederik Fetterlein og Oliver Bjerrehuus.

Line: … de er jo bare sån nogen (.) der kun går op i at gå i byen og drikke og være kendt på tv (ja) altså så tror jeg folk ville blive sådan lidt irriteret over at de var der hver gang i hvert fald (mm) men der er sikkert mange der ville høre det bare den der ene gang. Interviewer: for ligesom at høre hvad de var for nogen. Line: hvis Oliver var der sammen med Suzanne og hvad hedder han og ((grinende)) Interviewer: og Asger. ((grinende)) Line: og Asger (haha) så det var dem tre det tror jeg der ku komme mange diskussioner ud af. (Line: 254)

Uden at vide med sikkerhed hvad Line mener med dette citat, tolker jeg, at hun mener, at de monopolister som er inde, er nødt til at have noget at sige, for at blive ved med at være interessante. Det er ikke nok at være en kendt person, hvis denne person ikke samtidig har nogle holdninger, der enten kan udfordre eller nuancere de andre holdninger, der bliver præsenteret i monopolet. Hun mener dog, at det ville være interessant at høre det en enkelt gang. Dette ser jeg som et tegn på, at Line er en nysgerrig lytter, hvilket bestyrkes, da hun foreslår et monopol bestående af Asger Aamund, hans kone Suzanne Bjerrehuus og sønnen Oliver Bjerrehuus (Line: 259). Line vil gerne endnu tættere på og lytte med, når familien diskuterer, er min tolkning. Patrick kan også godt lide, at monopolet bruger deres egne erfaringer og oplevelser. Han har en oplevelse af, at dette sker i større udstrækning, når dilemmaerne er i den ’lette ende’.

Patrick: … når det er nogen lidt mere nemme dilemmaer kommer det måske mere til at handle lidt mere om om om øh gæsterne som er inde ved Mads der Interviewer: Monopoldeltagerne. Patrick: ja måske for eksempel mere til at handle om dem. fordi at såå så begynder de bare at snakke om et eller andet ud fra hverdagen hvis det er et eller andet de selv har oplevet agtig og sådan noget og så kommer man får man lidt mere personligt fra dem af ik (jo) og der sker der også tit nogen sjove ting når de (.) de store egoer der de støder på hinanden ik (jo) og begynder

54


at snakke med hinanden og sån noget (ja) (.) det kommer der også tit noget sjovt ud af. (Patrick: 150)

4.2.2.4 Monopolisterne Det er ikke min mening med dette afsnit, at sige noget om, hvilke monopolister der er mest populære, eller hvem der passer bedst sammen. Jeg vil blot kort vise, at det er meget forskelligt, hvem lytterne identificerer sig med og kan lide. Til at begynde med vil jeg lave en kort oversigt over, hvem respondenterne nævner, når jeg spørger, hvilke monopolister de godt kan lide og ikke kan lide: Navn

Kan lide

Kan ikke lide

Line

Suzanne Bjerrehuus

Pernille Rosenkrantz-Theil

Asger Aamund Søren Rasted Anders Matthesen Jacob

Mads Christensen

Jan Gintberg

Pernille Rosenkrantz-Theil Uffe Buchard Patrick

Rasmus Bjerg

Søren Fauli

Suzanne Bjerrehuus Søren Rasted Hella Joof Nikolaj Kopernikus Puk

Søren Pind

Søren Fauli

Asger Aamund

Annette Heick

Suzanne Bjerrehuus Stéphanie Surrugue Don Ø Tabel 3: Monopolister (egen tilvirkning)

I oversigten ovenfor forekommer personligheder fra alle sfærer, og der er ikke noget i deres professioner, der skaber sammenhæng mellem dem ud over, at de alle er kendte. I nogle tilfælde er det personligheden, som den er konstitueret i Mads & Monopolet, som lytterne finder attraktiv, og i andre tilfælde er det det ethos, som personerne har i andre sammenhænge. Line siger f.eks.:

Line: … Pernille Rosenkrantz-Theil hende kan jeg ik fordrage og høre på og det er kun fordi at jeg tænker tilbage til på hende som politiker så det tror jeg (ja) og så bliver man sådan helt irriteret på hende uanset hvad hun siger (mm) altså hun siger sikkert nogle gode ting men øh man lukker bare sådan lidt af for det tror jeg. (Line: 248)

Her er det Lines viden omkring Pernille Rosenkrantz-Theils profession, hun lægger til grund

55


for, at hun ikke kan lide hende. Patrick, som hele vejen gennem interviewet har vist interesse for samspillet mellem monopoldeltagerne, giver udtryk for, at han godt kan lide monopolister, som er gode til at få kommunikationen til at flyde:

Patrick: Hella Joof (…) er bare så god til at læse stemningen på en eller anden måde (mm) hvis der er nogen der på en eller anden måde siger et eller andet som kan virke sådan lidt stødende så kan hun bare på en eller anden måde jeg ved ik (…) der er fandme ik nogen trykket situation hvis hun er i nærheden tror jeg ik. (Patrick: 173)

Patrick er den respondent, der virker mest bevidst om, at hans oplevelse afhænger meget af, hvordan interaktionen i studiet fungerer. Han nævner en ’trykket situation’, som noget man skal undgå. Line giver også udtryk for, at hun er bevidst om, at interaktionen mellem monopolisterne er vigtig:

Line: jah og så synes jeg også ham der Søren Rasted (.) han er også meget god fordi han er sådan en der griner meget og (ja) altså han griner nærmest af alt hvad alle siger i programmet så det er sådan meget øøh så han er mere sådan en hyggespreder. (Line: 217)

4.2.2.5 Forandringer i programmet I det ovenstående var jeg lidt inde på interaktionen og kemien i monpolet, hvilket leder mig videre til dette afsnit, som handler om, hvad der sker, når der er forandringer i programmet; det kan eksempelvis være, når der er en special gueststar med i programmet, eller når programmet bliver optaget foran et live publikum. Da Puk og jeg taler om special guest stars i programmet, giver hun udtryk for, at den oprigtighed hun normalt forbinder programmet med, somme tider forsvinder, når der kommer en gæstemonopolist:

Puk: (jeg) kan huske ham der mm håndboldspiller Joakim Boldsen (mm) og ham kan jeg helt vildt godt li (ja) men han var med og han var bare sån lidt (.) han havde ingen mening om (.) noget det var som om han var bange for sige sin som om han tænkte hvad Danmark ville tænke ov om ham (jah) og det er det jeg har det rigtig meget respekt for at det tør de godt de andre (mm) og det er ik fordi at jeg synes at de nødvendigvis vælger nogen der er super kontroversielle altså det kan man godt sige sån Suzanne Bjerrehuus skulle man tro var lidt hun tør jo godt at sige noget (ja) men det tør de allesammen de tør godt at sige hvor at man ik tænker at det er bare noget de siger for at være. smarte eller sån noget men man har en en forestilling om at det faktisk er sån de mener… (Puk: 236)

Scannell mener, at oprigtighed spiller en stor rolle for nogle radioprogrammers succes. Hvis en persons opførsel opfattes af andre som om at han eller hun ’optræder’ vil personen ikke virke oprigtig. Man må være helt ærlig og ægte for at være oprigtig til gengæld vil det indgyde tillid i modparten (Scannell 1996: 58). Det, at Puk føler, at Joakim Boldsen er for bevidst om, at en stor del af Danmark lytter med, kommer til at få en betydning for hendes opfattelse af samtalen. Den bliver mere kunstig, i modsætning til de velfungerende monopoler, som er sammensat af personer, som tør ytre deres holdninger. Sætningen ’man har en forestilling om’, tolker jeg som et tegn på, at Puk er meget bevidst om, at samtalen altid er iscenesat,

56


men at hun alligevel får en følelse af noget oprigtighed. Puk kommer med et andet eksempel på en situation, hvor hun har følt, at programmet mistede noget af ægtheden:

Puk: … dengang der kørte X-factor (mm) øh de første sån par år så havde nemlig altid en X-factor-dommer inde. (nårh) og det synes jeg bare var sån lidt hvorfor. er det sådan DRs måde at at promovere øh promovere Danmarks Radio der hvor der var X-factor på (.) det synes jeg var pænt irriterende faktisk (…) der er sådan et eller andet (.) promovering ind over det eller. (Puk: 225)

Puk kan godt lide, at Monopolet er sat sammen, efter hvordan personerne passer sammen (Puk: 231). Hun synes derfor, at det er irriterende, når det er noget andet, der afgør, hvem der skal med i monopolet. Jeg tolker, at det er fordi, der er noget troværdighed over for konceptet, som bliver sat på spil, hvilket påvirker hendes oplevelse i en negativ retning. Som tidligere nævnt, vil hun gerne acceptere, at programmet og interaktionen er iscenesat, men ikke med det formål at promovere. Den iscenesættelse der normalt finder sted; valget af dilemmaer, monopolister og rammen i øvrigt, eksisterer for lytternes skyld, mens promoveringen af X-Factor mere er for DRs skyld, og det kan være det, der irriterer Puk. Lilly har følelsen af, at der sker noget med ægtheden i programmet, når der kommer live publikum på:

Lilly: … nogen af dem spiller for meget op til det publikum der er der (mm ja) hvor jeg tænker at det ville du ik have sagt hvis ik du havde siddet over for en stor flok mennesker. (mm) men øh det er jo bare en anden måde at gøre det på det er okay. Interviewer: hvad hvis det var sådan hver gang. ville det være lige så godt. Lilly: det ved jeg ik. det tror jeg faktisk ik. Interviewer: nej fordi det ik bliver helt så ægte eller. Lilly: det blir sån lidt øh popsmart (mm) på en eller anden måde eller sån lidt. jeg ved ik ja. folk siger noget for at få applaus. (Lilly: 108)

Lilly kan godt leve med, at der er live publikum, men synes, at det påvirker den måde, monopolets samtale foregår. Den bliver mere henvendt direkte til publikum, med det mål at få respons nu og her. Når programmet på normalvis optages i studiet, er monopolet selvfølgelig bevidste om, at de fører en samtale, som en halv million danskere lytter til, men de får ingen respons og feedback fra publikum, hvilket gør, at samtalen bliver mere som en almindelig samtale mellem fire mennesker. Line (Line: 270) og Patrick synes til i modsætning til Lilly, at det giver en god stemning, når der er live publikum på, selvom de også er bevidste om, at der sker noget med den måde, monopolet kommunikerer på:

Patrick: … jeg tænkte egentlig lidt over det men virkede som om at de gav den lige en ekstra tand (…) jeg kan huske Suzanne Bjerrehuus der var nogen der reagerede på et eller andet hun sagde altså positivt ik (jo) så kunne hun slet ik styre det det virkede bare som om hun kørte helt ud af en tangent (haha) hver gang hun skulle sige noget så var det nærmest som om hun sluttede af med at råbe det samme agtig for lige at ååååhh at få det der. så de er jo mega opmærksomhedssøgende (mm) jo jo det er sgu meget sjovt så giver de

57


den ekstra gas. (Patrick: 239) Patrick ser måske en anden form for ægthed, når der er livepublikum. Det må siges at være menneskeligt, at søge anerkendelse, og når man får den, er de fleste nok tilbøjelige til at reagere ved at forsøge at opnå den igen.

4.2.2.6 Programmet er ikke… Når man skal beskrive, hvad et fænomen er, er det nogle gange lettere at tydeliggøre rammen, ved at definere, hvad det ikke er. Dette gør respondenterne også brug af i de interviews, jeg lavede med dem:

Jacob: … det er ik et eller andet dk øh eller drK øh kultur et eller andet det er sgu bare nede på jorden (Jacob: 83) Jacob: … de er kendte folk men de er jo ik øh nogen der er professionelle inde for noget. (Jacob: 86) Jacob: … ikke sådan noget ekspert (.)(Interviewer: nej) eller hvad hedder sådan noget selvom det og så kan jeg godt lide at han har forskellige forskellige typer inde nogle gange (Interviewer: ja) i panelet der ikke bare en eller anden klodshans der sidder derinde og kloger sig. (Jacob: 20)

Programmet er ikke et ekspertprogram, hvilket Jacob oplever som en styrke. Han nævner DR K, som er DRs tv-kanal, som omhandler kultur. En kanal, som han måske opfatter, som værende målrettet en gruppe mennesker, som han ikke er en del af. Line siger lige som Jacob, at hun synes, det er nødt til at være nede på jorden:

“ “

Line: … det skal heller ik gå hen og blive for psykologagtigt at det er jo nødt til at være sådan lidt nede på jorden og det skal bare være almindelige kendte mennesker (ja) der har sine meninger om det (ja) så det kan nok med vilje de ik har gjort det. (Line: 233)

Patrick giver udtryk for, at han ikke hører ret meget om Mads, og det samme gør Line: Patrick: … Mads Steffensen som sådan altså jo jo han virker da meget sympatisk og flink fyr og sådan noget men (.) det er svært fordi så meget hører man heller ikke om ham egentlig (nej). han er jo mest bare (.) ordfører. (Patrick: 180) Line: … han ik sån en der snakker for meget. for eksempel hvis det var sån en som Blachmann der var vært hahaha (haha ja) så tror jeg ik han ku lade være med og og blande sig konstant altså han er meget god sån til at holde sig i baggrunden (Line: 196)

Det er min tolkning, at både Line og Patrick ser det som en positiv ting, at Mads ikke fylder mere i programmet. Det ville ikke give mening for dem, hvis han blandede sig mere i diskussionerne. I dette afsnit har jeg forsøgt at indramme, hvad der gør, at lytterne godt kan lide programmet. Jeg har fokuseret på fem lytteres oplevelser, følelser og meninger. Programmet har forskellige formål for lytterne. Det har både appel som et program der høres alene og i fællesskab med andre. Som opsummering har jeg opstillet en model for at illustrere dette:

58


Hvad bruger lytterne programmet til?

I fællesskab

Alene

Hygge ved morgenbordet

Underholdning i forb. med praktiske gøremål

Weekendstemning Familieunderholdning Underholdning i bilen Underholdning i forb. med praktiske gøremål Samtaleemne med fremmede

Styrker argumentation Hjælp til at se ting fra flere sider Hjælp til egne problemstillinger Selvpromovering (Facebook, hjemmeside)

Underholdning i bilen Samtaleemne med familie, venner Høre om de kendtes liv Hvilke følelser er på spil?

Fællesskabsfølelse

Identifikation

Hygge

Forargelse

Forargelse

Glæde Nysgerrighed Overraskelse

Tabel 4: Mads & Monopolets anvendelse (egen tilvirkning)

I det følgende afsnit zoomer jeg ind på den kontekst, som podcastlytterne oplever programmet i og vil forsøge at afdække, hvad forskellene er mellem at høre programmet direkte i radioen eller on demand.

4.2.3 Podcastlytternes oplevelser sammenlignet med radiolytternes? Man kan sagtens sammenligne radio og podcasts på flere måder. Men siger man, at de to er helt det samme, vil man ignorere nogle af de kvaliteter, de hver især har (Berry 2006: 148). Unge mennesker søger i dag væk fra radioen pga. dårlige reklamer, stramme playlister og programmer, som ikke er målrettet dem. De opsøger i stedet nye former for indhold online, for at kunne vælge hvad de vil have, og hvornår de vil have det (Berry 2006: 153), (Høgh 2010: 10-11). Medierne har fundet vej ind i alle dele af boliger og udendørs, i transportsystemer, ind på internettet og nu i vores mobiltelefoner og iPod, iPads og bærbare computere (Høgh 2010: 16). Hvis broadcast radio er en push medium og internetradio er en pull medium, så må podcasts ligge et sted midt imellem. Lytterne vælger det indhold, de ønsker at abonnere på, og indholdet downloades dermed automatisk (push), men det er stadig brugeren, der i sidste ende beslutter, hvornår og om indholdet afspilles (pull). Podcasts er derfor defineret som indhold med de dovne fordele af push-medier, men med alle personlige funktioner i pull medier. Dette resulterer i et medium, der er mere tilgængeligt end web-radio og mere i harmoni med de behov, publikum har end traditionel broadcast-radio. Ligesom mange radioprogrammer forbruges mange podcasts alene og ligesom radio, har de en tendens til at være lineære i deres karakter, idet indholdet er hørt, som om det var levende, men med den ekstra bekvemmelighed for at være i stand til at holde pause eller spole tilbage, hvis

59


det ønskes. Forskning i Storbritannien tyder på, at online lytning og køb af MP3-afspillere er stigende mens den antallet af forbrugere der lytter til kommerciel radio er faldende (Berry 2006: 156). Lilly og Patrick er begge podcastlyttere og hører primært Mads & Monopolet på andre tidspunkter end lørdag formiddag. Alligevel synes Patricks oplevelse med programmet at minde om nogle af radiolytternes:

Patrick: … man kan jo lave mange ting i mens rydder lidt op (.) gør lidt rent (.) (mm) laver sådan nogle ting. går og lytter imens støder man lige på hinanden så siger man Søren Fauli han var da han er da underlig i dag igen (haha) sådan et eller andet. (ja.) det er meget hyggeligt sådan man går og lytter lidt og man går (.) ja interagerer lidt imens. (Patrick: 89)

Patrick fortæller, at han og kæresten gør rent sammen, mens de hører programmet, og det gør rengøringen mere hyggelig. Han forbinder altså ikke Mads & Monopolet med, at det er weekend, men alligevel hænger rengøring og programmet sammen for ham. En anden situation som Patrick også forbinder med Mads & Monopolet er, når han spiller computer med kæresten:

Patrick: jamen det ved jeg ik. øh spiller computer eller øh sidder og snakker lidt ved siden af eller øh nogen gange sidder vi bare og lytter og snakker med om programmet. (mm) øh men det er som regel at vi sidder og (.) har gang i et eller andet andet… (Patrick: 85)

Lilly: øh jeg henter podcasten og så sidder jeg på et tidspunkt hvor der ik er andre hjemme eller hvis der er nogen som vil gerne vil høre det sammen med mig spiller computer samtidig hahaha (Lilly: 27)

Patrick bruger podcasten sammen med kæresten, som parallel aktivitet. Dette minder igen om radiolytternes brug af programmet (f.eks. Puk: 53). Lilly, som er den ældste respondent spiller også somme tider computer, mens hun hører programmet:

Lilly giver flere gange udtryk for, at det er vigtigt for hende at få hele programmet med. Min tolkning er, at det for hende ikke som udgangspunkt er en social ting. Hun bruger det i stedet på samme måde, som når man læser en bog, er min tolkning. Mads & Monopolet er den primære aktivitet, mens computerspillet er sekundært. Line er både radiolytter og podcastlytter. Hendes følelse af liveness har en vis elasticitet. Hun giver udtryk for, at hun godt kan finde på høre et program, efter at det er sendt, men at udsendelserne har en udløbsdato. Hun ville ikke gå tilbage og hente meget gamle afsnit (Line: 297). Hun foretrækker at høre programmet direkte:

Line: … der er lidt forskel fordi det er jo man får den rigtige stemning med når det er sådan lørdag middag (mm) altså der er sådan et eller andet over at høre det lige på det tidspunkt hvor det bliver sendt det er ik helt det samme stemning man altså hvis man hører det sådan tirsdag morgen eller sån noget (nej) altså der er sådan lidt man kan godt mærke der er sån lidt den der weekendstemning… (Line: 57)

Den weekendstemning, som Line her refererer til, taler Puk også meget om i interviewet med hende. Denne stemning er så vigtig for Puk, at hun ikke ville kunne få sig til at hente podcsaten (Puk: 274). Hun forklarer hvorfor:

60


Puk: jamen. jeg tror jeg ved det ik jeg tror bare det ik ville føles sån rigtigt. (mm) også som om man snyder lidt du ved lige som sån som om og og øh ja du ved at åbne sin julekalender før tid og sån noget. det er lidt sån. altså det det skal man ik det er meningen at man skal høre det hver lørdag. (ja) så det er også meget det der med at jeg forbinder det jo med at det er weekend (ja) og så er det som om jeg sån snyder mig selv. (Puk: 286)

Puk har en følelse af, at det ville være snyd at høre Mads & Monopolet, når det ikke er lørdag. Hun drager en parallel til en julekalender, hvilket vidner om, at programmet er noget, hun glæder sig til, og som med en julekalender der åbnes før tid, ville noget af oplevelsen forsvinde, hvis hun brød liveness-følelsen ved at hente podcasten. Patrick er podcastlytter og kender også til den følelse af liveness, som man får, når man ser direkte fjernsyn eller hører direkte radio:

Patrick: jamen deet det kan da godt være der er lidt ekstra i det der med at det er live jo ik (ja) så kan man lige som øh så ved man at der er ik nogen øh der er ik noget med at de lige cutter lidt ud her elleeer sliber lidt af hjørnerne så er det bare som det er (.) hvis der er en eller anden der siger et eller andet dumt er det en abe for eksempel (hahaha ja) så er det for sent ik så har vi hørt det allesammen. så jo jo det er det er da en ekstra faktor det er da sjovest at høre ting live det er da sjovest at se live fjernsyn live det er jo ik specielt sjovt at se det et eller andet sted dagen efter (nej) selvom man ik ved hvad der er sket så er det bare sjovere at se live (ja) fordi hvis der nu var sket et eller andet rigtig hvis der nu var gået et eller andet rigtig galt så havde man jo fået det at vide (ja) . så havde man fået det at vide på den ene eller den anden måde ik31. (Patrick: 311)

Patrick kan godt lide tanken om, at det kan gå galt, og min tolkning er at det både handler om den føromtalte oprigtighed, men også den fælles oplevelse af levende radio (liveness). Det er denne følelse der sikrer, at der stadig vil være plads til traditionel broadcast-radio i den digitale fremtid (Berry 2006: 159). Det virker det som om, at alle de adspurgte i denne undersøgelse, med undtagelse af Lilly, foretrækker at høre programmet direkte i radioen. Patrick og Line bruger podcasten som et alternativ, når det ikke kan lade sig gøre at høre det i radioen. Lillys begrundelse for at lytte til podcasten er, at hun gerne vil slippe for musikken og gerne vil have mulighed for at være alene hjemme, når hun hører det, så hun kan fordybe sig. Svaret på spørgsmålet, omkring hvad forskellen er på at høre Mads & Monopolet i radioen eller som podcast, er altså, at podcasten giver noget fleksibilitet, i og med at du selv kan bestemme, hvornår du vil høre programmet. Du er ikke nødsaget til at høre musikken, og du kan trykke pause, hvis du ikke fik det hele med. Til gengæld forsvinder et aspekt, som muligvis er radiomediets største styrke i dag, nemlig følelsen af liveness. Hører du programmet lørdag morgen, bruges programmet som startskud til weekenden, og du kan tale med andre om udsendelsen lørdag aften, da du ved, at en halv million danskere har lyttet med i morges. Podcasten skal altså ikke ses som en konkurrent til radioen, men nærmere som et supplement eller et særskilt medie, som kan opfylde nogle andre behov.

Her burde jeg som interviewer have stillet Patrick spørgsmålet om hvorfor han så ikke hører Mads & Monopolet i radioen, da det faktisk lyder som om at han faktisk foretrækker live underholdning. 31

61


4.0.4 Hvilken indflydelse har Facebooksiden på lytternes oplevelse? Selvom en stor del af os danskere er på Facebook flere gange dagligt, er det sjældent, at vi bidrager med indhold. De mest aktive på Facebook poster opdateringer et par gange om ugen, mens resten i gennemsnit poster opdateringer et par gange om måneden. Jensen og Tække peger på, at grunden til det kan være, at der er en genremæssig forventning om at man ikke fylder andres news feed ved at poste for meget på Facebook (Jensen og Tække 2013: 105). I denne undersøgelse er der ingen af respondenterne der aktivt har postet noget på Mads & Monopolets Facebookside, og det er meget begrænset, hvor meget respondenterne overhovedet bruger den. Puk og Lilly synes godt om siden og får derfor opdateringer fra siden i deres news feed. De deltager dog ikke aktivt i diskussioner eller kommenterer på siden. De falder ind under det, man kalder lurkers (Jensen og Tække 2013: 105). Det kan være rigtig svært at afdække, hvordan Mads & Monopolets Facebookside påvirker lytternes oplevelse programmet, da den ikke umiddelbart ser ud til at gøre en forskel for respondenterne i denne undersøgelse. Det, jeg vil gøre for at komme nærmere en afklaring på, hvad Facebooksiden gør for Mads & Monopolet, er, at jeg i første omgang vil kortlægge hvordan respondenterne, der ikke bruger siden taler om siden, dernæst vil jeg se på de to lurkers brug af siden. Jacob har aldrig brugt Facebooksiden, men han er bevidst om, at den findes:

Interviewer: øh kender du den facebookside som Mads & Monopolet har. Jacob: ja jeg har aldrig været derinde tror jeg ik men jeg ved godt de har en. Interviewer: okay så den bruger du overhovedet ik til noget. Jacob: nej det bruger jeg ik. Interviewer: nej hvad tror du sån øh det ved jeg ik om du har tænkt over nogensinde men tror du det gør nogen forskel for programmet at der er sådan en side. Jacob: ja det tror jeg faktisk fordi jeg tror mange af dem der lytter de også går derind og man kan jo vist kommentere på ting og sager (ja) nogen gange så tager de jo det med i deres overvejelser (mm) også tror jeg nok med det folk de mener (ja) det er bare ik lige mig men altså jeg tror der er mange der gør det fordi der er jo ret mange der bruger facebook (mm ja helt sikkert) så det tror jeg da. (Jacob: 129)

Selvom Jacob er af den overbevisning, at kommentarerne på siden somme tider går direkte ind og påvirker programmets forløb, så er det ikke lige ham at bruge siden. Det, jeg udleder fra den sætning er, at, han har en opfattelse af, at det er en anden type mennesker end ham selv, der kommenterer og diskuterer i åbne fora på den måde. Dette kan have noget at gøre med, at han ikke har lyst til at fremstå selviscenesættende (Jensen og Tække 2013: 105). Han kan godt se en mening med siden, men han har ikke selv har lyst til at deltage. Jacob nævner også, at han tror, at folks brug af Facebook påvirker udsendelserne direkte. Alene det, at han har den følelse, ser jeg som et tegn på, at siden har en indflydelse på hans følelse af programmet som et tovejs-medie. Han oplever, at han har muligheden for at påvirke programmets gang, hvis han vil. Line har derimod faktisk ikke opdaget, at der eksisterer en Facebookside. I min screening af respondenterne inden mine interviews, var hun allerede i tvivl om,

62


hvad jeg mente, da jeg spurgte til hendes brug af siden, og dette går igen i selve interviewet (Line: 285). Selvom Mads Steffensen reklamerer en del for Facebooksiden, er det altså ikke alle, der lægger mærke til den. Min tolkning er, at det er fordi stort set alle virksomheder, medier, personer osv. har Facebooksider, så man kunne forestille sig, at vi efterhånden tager for givet, at alle er på Facebook. Vi lader det ikke komme ind i vores bevidsthed, med mindre vi har brug for det. De to respondenter i denne undersøgelse, som bruger Facebooksiden er Puk og Lilly, altså henholdsvis den yngste og den ældste i denne undersøgelse. De er samtidig de to respondenter, som jeg vurderer, er de mest inkarnerede Mads & Monopolet-fans. De to bruger begge siden imellem udsendelserne, og altså ikke mens udsendelsen kører i radioen. Lilly klikker sig ind nogle gange, når Mads skriver noget, som så dukker op i hendes news feed på Facebook. Det, Mads normalvis skriver derinde, er opfølgninger og reklamer for næste program, og det er sandsynligvis denne type opdateringer, Lilly henviser til. Jeg tolker, at Mads & Monopolets side primært er en del af hendes øvrige tidfordriv på Facebook. Ofte bruges Facebook på den måde, at brugerne gennemløber deres news feed, indtil de ikke har mere tid, eller de når dertil, hvor de stoppede, sidst de besøgte Facebook (Jensen og Tække 2013: 104). Lilly fortæller dog også om en situation, hvor hun aktivt gik ind og benyttede siden:

Lilly: det var en eller anden øøh et eller andet dilemma og jeg kan ik huske hvad det var for et hvor jeg tænkte der vil jeg lige godt se hvad folk har svaret på det fordi jeg synes at Monopolet var helt ved siden af hvad hvad jeg havde forventet så derfor ville jeg lige se hvad siger andre mennesker til det. Interview: okay fik du noget ud af at gå derind. Lilly: jeg blev bekræftet i at jeg ik var den eneste der synes de var ved siden af hehe (hehe) (Lilly: 131)

Her er Lillys motivation til at bruge siden, at hun er uenig med monopolet, og derfor søger hun bekræftelse hos nogle andre mennesker. Hun leder med andre ord efter belæg for sine egne holdninger, hvilket passer meget godt til den tolkning, jeg tidligere har lavet om at dette er en bevæggrund for at lytte til Mads & Monopolet. Det kan være, at hun normalt bliver bekræftet i sine holdninger, når hun hører programmet, men i dette tilfælde var der ikke en monopolist, som repræsenterede hendes måde at se dilemmaet på, og derfor brugte hun Facebook til at bekræfte, at hendes holdning var god nok. Lilly giver udtryk for at hun ikke mener at siden gør en forskel for hendes oplevelse af programmet:

Interviewer: okay hvad gør det ved dig at du kan gå derind gør det nogen forskel i din oplevelse at du kan gå derind bagefter eller imens eller. Lilly: nææh det kan jeg ik se det gør nej. Interviewer: nej. Lilly: det var måske noget andet hvis jeg sad med facebook åben og hørte det live (mm) men det gør jeg jo ik jeg hører det jo når det lige som er passé heh. (Lilly: 144)

Her udtrykker Lilly, at Facebooksiden er et ekstra element for radiolytterne, og at hun, som podcastlytter, ikke får noget ud af at bruge siden. Hun forbinder altså siden med følelsen af liveness og anerkender, at den kan have en værdi, hvis den følges, mens programmet sen-

63


des. Lige som Lilly, bruger Puk også siden som tidsfordriv:

Puk: ja ja. jeg følger med altså sån den kommer jo bare op altså det er ik sån jeg sån helt vildt tit går ind på den men den kommer jo op på min startside (mm) og så synes jeg det er sjovt også de gange hvor jeg for eksempel ik har set det eller kan se det (ja) så ka jeg jo se hvad for nogle dilemmaer der har været og så kigger jeg jo hvad folk har skrevet sån det synes jeg er meget sjovt .h øhm så det er egentlig mest det (mm) og så så tit så er de jo også gode til at skrive på lørdag kommer der. (ja) bum bum bum så man (.) ved hvad der kommer hvis det er (mm) så det er mere sån det jeg bruger den til. så ja. (Puk: 250)

Puk udtrykker, at hun ikke ret ofte bruger siden, men at den kommer op. Hun lægger altså mærke til den i hendes news feed, men det er først, når hun har brug for den til at se, hvad hun er gået glip af de gange, hvor hun ikke har set programmet, at hun vælger at klikke sig videre ind. Man kan måske sammenligne Facebook med podcastens egenskaber i forhold til at være en blanding af push og pull. Mads & Monopolets side bliver leveret til dem via deres news feed (push), men først når de har brug for informationerne, vælger de at klikke sig ind og konsumere indholdet (pull). I det næste afsnit vil jeg diskutere og sammenholde nogle af resultaterne fra de to analyser.

Signe Lindkvist

Fotograf: Agnete Schlichtkrull // Kilde: DR Presse

64


5.0 Diskussion I analysen har jeg undersøgt, hvad Mads & Monopolet er for et program. Hvilke elementer det består af, hvad der tales om, hvordan det opleves og hvilke følelser det vækker hos lytterne. Jeg så desuden på, hvordan man som podcastlytter oplever programmet, og på hvad Facebook har af indflydelse på lytternes oplevelser. I dette afsnit, vil jeg forsøge at sammenholde nogle af de resultater, der kom ud af analysen ovenfor. Jeg vil opsummere de vigtigste egenskaber som programmet har, for at svare på hvad der gør Mads & Monopolet attraktivt som radioprogram og podcast. Jeg vil se programmet i et større perspektiv og drage paralleller til de samfundsmæssige tendenser, som kan ligge til grund for, at vi danskere drages mod denne type program. Monopolet er på en gang nyt hver gang og det samme som altid. Der er monopolister, som har været gengangere i monopolet i alle de ti år, programmet har eksisteret, som reproducerer monopolets ’rum’ ved bl.a. at trække på tidligere diskurser. Da der roteres i monopolet så det ikke er de samme, der sidder sammen hver gang, vil der samtidig altid vil opstå noget nyt; selv hvis det samme monopol fik præcis det samme spørgsmål, som de havde haft et halvt år tidligere, ville det være noget nyt, da monopolet er mennesker og vil trække på nye diskurser, fordi de ikke er de samme som seks måneder tidligere. Ydermere kommer nye monopolister til og ofte har programmet special gueststars, så der vil konstant komme nye italesættelser og repræsentationer af verden til. Dette gør, at hver udsendelse bliver unik på trods af at mange dilemmaer ligner hinanden meget, og det grundlæggende er de samme emner, der kommer op hver lørdag. Mads Steffensen er dygtig som vært på programmet. Han formår at være ordstyrer, journalist og ’morfar-agtig’ på samme tid. Han holder sig for det meste i baggrunden, men sørger for at stemningen er god i studiet ved f.eks. at tage ’den svageste i samtalens’ parti. Hans regel om at tage alle dilemmaer og lyttere seriøst er en af de ting, som gør at lytterne godt kan lide ham. Grunden til at Mads fungerer så godt som vært, kan være at det programmet var hans egen idé. Mads og programplanlæggerne er opmærksomme på at blande dilemmaerne, så der både er svære og lette dilemmaer, og det er både muligt at fælde en tåre, at blive forarget og få et godt grin. Dette finder lytterne attraktivt af flere forskellige årsager. Programmet har en stærk identitet og det opleves af lytterne som et fællesskab de er med i. Identiteten som Mads & Monopoletlytter er et rummeligt fællesskab, som ikke ekskluderer nogen, på grund af at de ikke har læst avisen, eller er opdateret omkring krigen i Syrien. Man kan både identificere sig med de andre lyttere og monopolisterne. Som fast lytter ved man godt nogenlunde, hvad monopolisterne mener, og derfor har man en ide om, hvad de vil svare i forskellige situationer, så lytterne får en følelse af at være venner med monopolisterne. Grunden til at denne følelse af fællesskab og venskab opstår er at monopolisterne stiller op som mennesker. De repræsenterer ikke et parti, en forening, organisation eller profession, de er ikke eksperter, men taler ud fra deres egne personligheder, hverdagsliv og erfaringer. Mennesker er i det hele taget omdrejningspunktet i programmet. Dilemmaerne kommer fra helt almindelige mennesker uden skjulte motiver og handler om helt almindelige mellemmenneskelige problemer som følelser, parforhold, venskaber, økonomi, etik, moral og værdier osv. Emnerne der diskuteres er nemme at relatere til, nemme at identificere sig med, og alle er berettigede til at have en holdning til emnerne, da der ikke ligger ekspertviden bag. Hver enkelt dilemma diskuteres ikke ud fra teori, love og regler, men ud fra de værdier monopolisterne har. Derfor kommer der ofte flere forskellige holdninger og argumenter på bordet, og de er ikke nødvendigvis altid politiske korrekte. Talen er hverdagslig, spontan, ufuldstændig og selvmodsigende – og det giver lytterne fornemmelsen af at det, der foregår

65


i studiet er ægte. Emnerne belyses fra flere forskellige vinkler og somme tider trækkes holdninger i land igen. Dette står i kontrast til meget af det journalistik, tv og radio der er, hvor der ofte er én præmis, én morale, ét plot med et fast manuskript. Det er min tolkning, at de temaer, som Mads & Monopolet grundlæggende drejer sig om, er meget relevante for os danskere i kraft af den måde, vores samfund er bygget op. Temaer som fællesskab og retfærdighed er emner, som står os danskere nært. Vi lever i et velfærdssamfund, som er indrettet således, at de bredeste skuldre bærer den største byrde, og dette er en samfundsmodel, som ikke ville kunne eksistere uden diskussioner om fællesskab og retfærdighed. Danmark er desuden et frit land. Vores nationale stolthed ligger i, at vi er frie til, at sige og mene hvad vi vil om hvad som helst, og det kan måske være derfor, at vi opfatter det positivt, når mediepersoner siger lige ud, hvad de mener, hvad enten vi er enige eller ej. I Mads & Monopolet er det helt legalt at sige, at det er et helvede at have små børn. En anden styrke som programmet besidder, er evnen til at bryde muren mellem den ’fysiske virkelige verden’, og den virkelighed der er i radiostudiet. Programmet er i dialog med den fysiske verden via Facebook, telefonopkald, livepublikummer og i det hele taget, ved at være et program med en forholdsvis høj grad af liveness. Lytterne udtrykker en forventning om, at dem der kontakter monopolet, har en indflydelse på programmets gang. Desuden bruger de selv programmet i deres livsverden som afsæt til diskussioner og til at styrke egne holdninger og argumenter. Mads & Monopolet er med til at konstituere forskellige tendenser i samfundet og diskuterer nogle samfundsrelevante emner på en ikke-politisk måde, som alle kan forstå. Et eksempel er kønsdiskursen. I mange år har kønskampen handlet om at give kvinderne de samme vilkår som mændene, men på det seneste, er retorikken skiftet, og i dag er italesættelsen nærmere, at mændene er de svage, og kvinderne er kontrollerende. En af de faste monopolister Mads Christensen, har ligefrem gjort det til sin sag at italesætte dette i programmet. Fra 2003-2013, som er de ti år, som Mads & Monopolet har eksisteret, er der sket meget med medierne. Der er kommet nye platforme som smartphones, tablets og dermed podcasts, rigtig mange danskere har fået en online personlighed på de sociale medier, og på sendefladen er realitygenren blevet en fast inventar. Alt dette stiller selvsagt nye krav til det indhold, der er i medierne. Mads & Monopolet er et af de programmer, der formår at imødekomme mange af de nye behov, der er opstået. Programmet er siden 2009 blevet lagt ud som podcast, hvilket passer godt til nutidens mediebrugere, som er blevet mere vante til fleksibelt indhold. Samme år oprettedes Mads & Monopolets Facebookside, som fungerer som en form for ekstramateriale og er medvirkende til at give programmet dets egenskaber af at være et tovejs-kommunikativt program med en høj grad af liveness. Denne fokus på nye medier og teknologier, ser jeg også som en grund til, at programmet stadig er attraktivt efter ti år.

66


Fotograf: Agnete Schlichtkrull // Kilde: DR Presse

Søren Fauli


6.0 Konklusion Mads & Monopolet er et fænomen, som kan anskues fra mange vinkler. I dette speciale har jeg brugt kritisk diskursanalyse og receptionsanalyse til at undersøge, hvad der gør Mads & Monopolet attraktivt som direkte radioprogram lørdag formiddag og som podcast, og hvad Facebookgruppen tilfører til programmets ’rum’. I den første del af min analyse fokuserede jeg på de elementer, som programmet består af og fandt, at programmet er bygget op efter en fast skabelon, og har en stram struktur; programmet er kendetegnet ved at følge en stram struktur, brugen af catchfrases og sproglige rutiner. Intentionen med disse elementer er at skabe en kontekst, hvilket er nødvendigt, pga. radioens særlige karakteristika; radioen er et blindt medie, og lytterne har ikke en programoversigt at forholde sig til, så kontekstskabende elementer i form af stram struktur og faste rutiner er en måde, hvorpå man forsøger at strukturere radioens indhold for lytternes skyld. Mads & Monopolets diskursorden er summen af en forholdsvis begrænset mængde diskurser. Emnerne der tales om i programmet har et omdrejningspunkt, man kan kalde mellemmenneskelige relationer. Der trækkes især på diskurser omkring velfærd, retfærdighed, fællesskab, parforhold, familieliv, kærlighed og penge. Det er diskurser, som alle danskere har en holdning til, både fordi det handler om situationer, som vi selv enten har stået i eller kan komme til at stå i, eller om værdier, som vi gennem vores liv vil stå over for at skulle tage stilling til. Diskurserne vil konstant være i udvikling, da de bliver udfordret af et skiftende monopol, og særligt når der er gæster i monopolet. Alligevel vil jeg argumentere for, at man godt kan se en orden i diskurserne, da de faste monopolister reproducerer tidligere diskurser, og dermed kan man sige, at interdiskursivitet forstærker rammen om diskursordenen. Programmet belyser emnerne fra forskellige vinkler og legaliserer alternative italesættelser. F.eks. italesættes børn som rædselsfulde og skilsmisse som en positiv oplevelse. Det er således ikke udelukkende politisk korrekte løsninger, monopolet finder frem til, når de diskuterer lytternes dilemmaer. Programmet konstituerer og konstitueres af tendenser i samfundet, hvilket i den analyserede udsendelse især kommer til udtryk i en kønsdiskurs og diskurser omkring udkants Danmark. Første del af analysen viste også, at Kommunikationen i Mads & Monopolet består af en række forskellige kommunikative scenarier, hvor den primære er Mads Steffensens samtale med monopolet og monopolets diskussioner med hinanden om lytternes dilemmaer. Monopolets samtale har både hverdagslige og institutionelle træk, i og med at den på en gang bærer præg af at være en iscenesat samtale, som er for lytterne, og samtidig er spontan, da monopolisterne ikke kender dilemmaerne på forhånd. Mads Steffensens tale er institutionel, og meget af det han siger, er iscenesat ned til mindste detalje, men dog er hans ordvalg uformelle. Han er god til at bryde muren ned mellem studie og lyttere ved bl.a. at læse nogle af lytternes kommentarer fra Facebook op og i det hele taget ved aktivt at bruge de sociale medier i løbet af og i mellem udsendelserne. Mads Steffensen fungerer som vært, ordstyrer og journalist i programmet, og så er hans job også at skabe en god stemning i monopolet, hvilket han er villig til at bryde sine egne regler for.

68


Monopolet er sammensat af kendte personer fra forskellige sfærer. De er ikke eksperter og trækker ofte på deres personlige livserfaringer frem for deres faglige erfaringer. Monopolisterne taler ud fra forskellige ethos. I den analyserede udsendelse talte Signe Lindkvist f.eks. både ud fra en rolle som socialist, mor og medieperson. I den anden del af min analyse fokuserede jeg på lytternes oplevelser og følelser i forbindelse med Mads & Monopolet. Respondenternes fysiske anvendelse af programmet er især forbundet med praktiske gøremål. Uafhængigt af om man lytter med på podcasten eller direkte i radioen, nævner alle respondenterne undtagen en, at de lytter til

programmet mens de f.eks. vasker tøj eller gør rent. To af podcastlytterne lytter til programmet mens de spiller computer. Flere af respondenterne kan bedst lide at høre programmet sammen med andre, f.eks. kæreste eller familie, så de kan tale med dem om udsendelsen, mens en enkelt foretrækker at vente til hun er alene, for at få det hele med. Derudover er radiolytterne i undersøgelsen er enige om, at program-

met forbindes med følelser som hygge, glæde og weekendstemning. Specielt for undersøgelsens yngste respondent Puk, er programmet en vigtig del af hendes weekend. Hun giver udtryk for, at det først rigtig er weekend, når hun sidder ved morgenbordet og hører Mads & Monopolet. Programmet er et typisk radioprogram, som tages for givet, og lytterne i undersøgelsen giver udtryk for, at de er bevidste om intentionerne med programmets ramme og kontekstuelle elementer. Variationen i dilemmaerne ses af lytterne som vigtige for programmets succes. Det faktum, at der både er lette og tunge dilemmaer i spil, ses især som noget positivt. Især en af respondenterne, Jacob, finder de lette og hverdagsagtige dilemmaer spændende, fordi han kan relatere til dem. Flere af de andre kan godt lide de mere vilde dilemmaer, som de ikke selv havde forestillet sig, de kunne komme ud for, men de foretrækker alle blandingen mellem lette, tunge og ekstreme dilemmaer. Undersøgelsens ældste respondent, Lilly, bruger programmet til at blive bedre til at se ting fra flere sider og dermed udfordre sine egne holdninger, mens en anden respondent, Line, bruger monopolets diskussioner som afsæt til diskussioner til f.eks. middagsselskaber. Det er altså både et socialt program, som man lytter til sammen med andre, og et program, som bidrager med noget på et mere personligt plan. Mads & Monopolet er et oplevet fællesskab. Flere af respondenterne forbinder programmet med følelser af familiaritet og nærvær. Eksempelvis sammenlignes Mads Steffensen med en morfartype af en af respondenterne, og en anden beskriver en følelse af, at hun kender monopolisterne personligt. Alle respondenterne giver udtryk for at de identificerer sig med nogle af deltagerne i kommunikationen. Særligt en respondent identificerer sig med monopolisterne. Han er meget interesseret i interaktionen og stemningen i radiostudiet og sætter sig i deres sted, når de svarer på lytternes dilemmaer. Flere af de andre respondenter identificerer sig i højere grad med lytterne, som ringer ind.

Ægthed spiller også en rolle i programmet, hvilket for nogle af respondenterne især bliver synligt, når der er brud på programmets grundform. Eksempelvis irriterer det to af respondenterne, når der er live publikum på, da de føler, at monopolisterne spil-

ler op til publikum, frem for at svare som de normalt ville gøre. Realityaspektet er også værd at nævne i denne sammenhæng. Fordi monopolisterne bruger deres egne livserfaringer og personlige historier, som referenceramme, når de svarer på lytternes dilemmaer, kommer man som lytter også tæt på dem som mennesker. Det har altså et realityelement, men uden at det bliver det bærende element.

69


Programmet har en stærk identitet, som programplanlæggerne fortsat udvikler i takt med nye teknologier og medier. Programmet er således ikke længere blot et radioprogram lørdag formiddag, men kan også hentes som podcast. Ydermere forlænges fællesskabet til de sociale medier, hvor det er muligt for lytterne at diskutere dilemmaer og komme med feedback til Mads & Monopolet. Receptionsanalysen viste, at Facebooksiden ikke umiddelbart har en betydning for deres oplevelse af programmet. Jeg tolkede dog, ud fra respondenternes udtalelser, at Facebooksiden kan være med til at give dem en følelse af et tovejs-medie og af liveness, og på den måde er den med til at udgøre det ’rum’ som Mads & Monopolet er. Ser man nærmere på Podcastlytterne, vælger de at lytte til programmet på andre tidspunkter end lørdag morgen, fordi de ønsker en større fleksibilitet. Det kan både være fleksibilitet i forhold til, hvornår de ønsker at lytte til programmet og fleksibilitet i forhold til, at musikken sorteres fra på podcasten. At høre programmet på podcast gør, at følelsen af liveness mere eller mindre forsvinder. En af radiolytterne giver udtryk for, at det ville føles, som om hun snød, hvis hun lyttede til programmet på andre tidspunkter end lørdag formiddag. Det bliver altså en vægtning mellem fleksibilitet og liveness, der afgør, om fans vælger at høre programmet på den ene eller anden måde. Ud over at følelsen af liveness ikke er til stede på samme måde, når man hører programmet på podcast, er der ikke stor forskel på lytternes oplevelser og følelser. Med ovenstående fund in mente er det derfor muligt at konkludere, at Mads & Monopolet er attraktivt, fordi det tager form som et oplevet fællesskab. Det er attraktivt, at det handler om mennesker og ikke er et ekspertprogram, hvilket gør, at man som lytter kan identificere sig med de forskellige kommunikative deltagere. Som direkte radioprogram tilføjes endnu en dimension, som er en følelse af liveness. Facebook er muligvis med til at højne graden af liveness. Programmets podcast er attraktiv, fordi den imødekommer behovet for fleksibilitet.

Mads & Monopolet d. 22. september 2012 (Facebook.com/monopoletp3)

70


6.1 Refleksion I dette kapitel vil jeg kort gennemgå nogle af de overvejelser, jeg har haft gennem specialeforløbet; hvad jeg ville gøre anderledes, hvis jeg skulle gøre det om, og hvordan jeg ville have grebet nogle ting anderledes an. Jeg vil starte med mine metodiske refleksioner. Metodiske refleksioner Da dette speciale er lavet ud fra en socialkonstruktionistisk tilgang, ser jeg det som en nødvendighed afslutningsvist at overveje, hvordan jeg selv har været med til at italesætte verden. Jeg har så vidt muligt forsøgt at forholde mig objektivt til de analyserede tekster, men i det øjeblik jeg bruger ordet udkants Danmark, er jeg med til at opretholde den ulige magtrelation der er mellem danskere, der bor på landet og i byen. Denne analyse er dog ikke lavet med det formål, at afsløre ulige magtforhold, som ellers er formålet med mange kritiske diskursanalyser, formålet var derimod at se på, hvordan Mads & Monopolets univers er socialt konstrueret, for at finde ud af, hvad der gør det så attraktivt. Derfor ser jeg ikke anvendelsen af ordene som problematisk. Jeg bruger gennem hele specialet de ord, som deltagerne i den analyserede kommunikation selv bruger, og derfor var det mest naturligt at bruge disse. Dataindsamling Jeg lavede i alt seks interviews, hvor af jeg anvendte fem. Jeg havde oprindeligt et interview mere, men det kom for langt væk fra interviewguiden, og jeg havde svært ved at holde fokus. Jeg har i stedet anvendt mit pilotinterview med Jacob Madsen, hvilket er et kortere interview. Det forsvarer jeg med, at jeg ikke skal sammenlige dataene, men blot kortlægge oplevelser med Mads & Monopolet. Set i bakspejlet ville jeg gerne have lavet et fuldt interview med Jacob, da han havde nogle gode svar, og det var tydeligt, at han havde reflekteret over sine oplevelser, så jeg tror, jeg kunne have fået et rigtig godt fuldt interview med ham. Interviewet med Patrick blev gentagende gange afbrudt pga. en vaskemaskine, som bippede. Jeg var derfor nødt til at trykke pause flere gange i løbet af interviewet, og dermed blev vores samtale afbrudt. Jeg opfattede dog Patrick som en meget fattet person, som ikke lod sig mærke med afbrydelserne. Endnu en ting, jeg ville gøre anderledes, hvis jeg startede processen i dag, er, at jeg ville vælge en anden udsendelse som analyseobjekt. Suzanne Bjerrehuus bryder sammen i gråd i den udsendelse, jeg analyserede, og da dette nok meget sjældent sker, er det et atypisk træk, hvilket strider imod mit ønske om at analysere en typisk udsendelse. Jeg ville i dag have valgt en mere ’jævn’ udsendelse, ud fra dilemmaer som ofte forekommer i programmet, for bedre at kunne vise, hvordan programmet normalt er. Proces Lige kort vil jeg beskrive mine refleksioner omkring specialeprocessen. Jeg har været rigtig glad for mit emnevalg gennem hele processen. Jeg synes, at det har været rigtig spændende at arbejde med Mads & Monopolet, fordi jeg selv er stor fan af programmet. Det har selvfølgelig været en udfordring at skabe den nødvendige distance og hele tiden at være bevidst om mine forforståelser, men jeg synes at det er lykkes, og jeg har opnået nye erkendelser, som jeg ikke havde regnet med. Som afslutning på dette afsnit, vil jeg gerne sige tak til min

71


vejleder Per Jauert for konstruktiv vejledning.

6.2 Perspektivering Inden jeg gik i gang med denne opgave, havde jeg regnet med, at analysen af lytternes brug af Facebook ville udgøre en langt større del af opgaven, og at jeg ville komme til, i højere grad, at skulle beskæftige mig med den del af Mads & Monopolets univers. Dette var ikke tilfældet, da min empiri ikke førte mig i den retning. Skulle jeg imidlertid uddybe mit arbejde i fremtiden, ville jeg gerne lave en analyse af selve Facebooksiden. Jeg ville analysere kommunikationen på Facebook, for at se hvilke kommentarer der er på siden, og sammen med de førnævnte interviews ville det kunne danne et billede af den del af programmet forsøge at kontakte nogle af de aktive brugere af siden og lave interviews med dem, for at finde ud af, hvordan siden bidrager til deres oplevelse. Som nævnt i afgrænsningen har jeg udeladt at analysere Mads & Monopolet på Twitter, Instagram og deres egen officielle hjemmeside. I en fremtidig undersøgelse ville det være spændende at lave en komparativ analyse af de forskellige platforme, f.eks. kunne man se på, hvorvidt det gør en forskel, at man kan være anonym, når man kommenterer på hjemmesiden, hvor man på de andre medier skriver fra sin profil. En anden ting, som det kunne være interessant at undersøge, er, hvordan planlægningsprocessen foregår. Man ville man kunne undersøge, hvordan udvælgelsen af dilemmaer og sammensætningen af monopolet foregår og få et indblik i, hvor stor en del af programmet der er planlagt, og hvor stor en del der er mere spontan. Dette ville selvfølgelig kræve en aftale med DR om at komme med bag kulisserne. Det kunne være interessant, at undersøge de personer der ringer ind til programmets perspektiv. Hvordan var deres oplevelse med programmet? Hvad fik dem til at kontakte monopolet med deres problemstilling? Følte de at deres problemstilling blev fremstillet korrekt? Brugte de monopolets råd efterfølgende? En sidste ting jeg vil nævne i denne sammenhæng er en mere indgående historisk analyse af, hvordan programmet har udviklet sig i løbet af de ti år det har eksisteret. Som jeg nævnte i indledningen, er dilemmaerne blevet mere hverdagslige med årene. Det ville være spændende at sammenligne et af de første programmer med et fra i dag. Det ville kunne give et indblik i programmet i forhold til de tidstypiske træk der kendetegner de ti år, bl.a. i forhold til de store udviklinger der er sket i mediebilledet. I forbindelse med en sådan undersøgelse vil man også kunne se på, hvordan diskursordenen har udviklet sig gennem tiden.

72


7.0 Referencer Bøger Andersen, Ib. Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Forlaget Samfundslitteratur, 2008. Berry, Richard. Will the iPod Kill the Radio Star? Profiling Podcasting as Radio. London: SAGE Publications, 2006. Birkler, Jacob. Videnskabsteori. Gyldendahl Akademisk, 2005. Crisell, Andrew. Understanding radio. London: Methuen & Co. ltd., 1986. Fairclough, Norman. Analysing Discourse - Textual analysis for social research. London: Routledge, 2003. Flick, Uwe. An introduction to qualitative research. 2009. Fuhrmann, Annamette. Mads & Monopolet - bag om panelet og rundt om dilemmaer. 1. oplag, 1. udgave. Redigeret af Anna Kløvedal. Clemenstrykkeriet A/S, 2008. Gadamer, Hans-Georg. Truth and Method. London: Continuum Publishing Group, 2004. Goffmann, Erving. Interactional Ritual - Essays on Face-to-Face Behaviour. Penguin Books, 1967. Halkier, Bente. Fokusgrupper. Frederiksberg C: Samfundslitteratur og Roskilde Universitetsforlag, 2002. Høgh, Karin. Medier der holder - strategisk lyd- og videopodcasting. Frederiksberg: PodConsult, 2010. Isager, Julie Marie. ”De siger hvad de synes” - Hverdagsretorik i Mads og monopolet. København: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, 2008. Jensen, Jakob Linaa, og Jesper Tække. Facebook - fra socialt netværk til metamedie. Frederiksberg C: Samfundslitteratur, 2013. Jørgensen, Marianne Winther, og Louise Phillips. Diskursanalyse som teori og metode. 1. udgave 1999. Årg. 6. oplag. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag, 2008.

73


Kvale, Steinar, og Svend Brinkmann. InterViews - Learning the Craft of Qualitative Research Interviewing. Oversat af Bjørn Nake. London: Sage Publications Ltd., 2009. Scannell, Paddy. Radio, Television and Modern Life. Oxford: Blackwell Publishers Ltd., 1996. Schrøder, Kim. Medie- og Kommunikationsleksikon: Kvalitative og kvantitative metoder. Frederiksberg C, 2013. Shingler, Martin, og Cindy Wieringa. On air - Methods and Meanings of Radio. London: Arnold, 1998. Åberg, Carin. The sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication. Akademisk doktorafhandling, Stockholm: Department of Journalism, Media and Communication, 1999.

Webkilder bettynansen.dk. bettynansen.dk. 2012. november 2012. http://www.bettynansen. dk/mads-og-monopolet-sender-live-fra-betty-nansen-teatret.html (senest hentet eller vist den 2. juli 2013). dr.dk. P3: vaerter: mads-steffensen: dr.dk. 2010. http://www.dr.dk/p3/vaerter/madssteffensen/ (senest hentet eller vist den 2. Juli 2013). dr.dk/p3/programmer/mads-monopolet/2013: dr.dk. dr.dk: p3: programmer: madsmonopolet: 2013. 18. maj 2013. http://www.dr.dk/p3/programmer/madsmonopolet/2013/05/18/skal-du-med-gratis-billetter-til-mads-monopolet-livei-odense (senest hentet eller vist den 1. juli 2013). DRPresse/Artikler/2009: dr.dk. dr.dk: DRPresse: Artikler: 2009. 26. september 2009. http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2009/09/26/Gylden+mikrofon+for+%E2 %80%99Mads++Monopolet%E2%80%99.htm (senest hentet eller vist den 2. juli 2013). DRPresse: dr.dk. DRPresse: dr.dk. 15. juli 2013. http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2013/07/15/090903.htm (senest hentet eller vist den 26. september 2013). DRs public service-redegørelse. DRs public service-redegørelse. DR, 2013. flash/kultur: ekstrabladet.dk. ekstrabladet.dk: flash: kultur. 19. marts 2006. http:// ekstrabladet.dk/flash/kultur/article185731.ece (senest hentet eller vist den 2013. juli 2013). Larsen, Bent Steeg. »Et soundtrack til hverdagen - radiobrug og hverdagsliv.« Mediekultur, 2001. 74


Mads & Monopolet på P3/3700 dilemmaer på 10 år: RadioAssistant. Mads & Monopolet på P3: 3700 dilemmaer på 10 år. Redaktionen, 29. august 2013. Mads Steffensen: Vi fravælger dilemmaer om vold og misbrug: dr.dk. Mads Steffensen: Vi fravælger dilemmaer om vold og misbrug. 13. september 2013. mads-monopolet/programmer/p3: dr.dk. mads-monopolet: programmer: p3: dr.dk. 18. september 2013. http://www.dr.dk/p3/programmer/mads-monopolet. Nyheder: dr.dk. Nyheder: dr.dk. 13. september 2013. http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Medier/2013/09/12/135759.htm (senest hentet eller vist den 25. august 2013). odderhojskole.dk. odderhojskole.dk: forside. 1. november 2011. http://odderhojskole.dk/forside/nyhed-single-view/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=118&cHas h=cc9d1265a67e941c97e738ba86dd85ae (senest hentet eller vist den 2013. juli 2013). Om dr: dr.dk. OmDR: dr.dk. 26. januar 2012. http://www.dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/ Nyt_fra_DR/2012/01/26124228.htm (senest hentet eller vist den 26. september 2013). omDR/Nyt_fra_DR/Nyt_fra_DRdr.dk: dr.dk. dr.dk: omDR: Nyt_fra_DR: Nyt_fra_DR. 2013. http://www.dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/Nyt_fra_DR/2011/03/11144940. htm (senest hentet eller vist den 2. juli 2013). p3/programmer/mads-monopolet/2012: dr.dk. dr.dk: p3: programmer: mads-monopolet: 2012. 7. maj 2012. http://www.dr.dk/p3/programmer/mads-monopolet/2012/05/05/oplev-mads-monopolet-live-i-teatret-gratis (senest hentet eller vist den 2. juli 2013). pages/Mads-Monopolet-på-P3: facebook.com. Facebook.com: pages: Mads-Monopolet. u.d. https://www.facebook.com/pages/Mads-Monopolet-p%C3%A5P3/83340155905?fref=ts (senest hentet eller vist den 2013. juli 2013).

Andre kilder Steffensen, Mads, Pernille Rosenkrantz-Theil, Anette Heick, Søren Fauli, og Nikolaj Kopernikus. Mads & Monopolet bonuspodcast - 10 år med Mads & Monopolet. Komp. DR. 2013. Podcast.

75

Profile for Mette Korsgaard

Et aldeles fremragende program en analyse af mads & monopolet  

Speciale bedømt til karakteren 12

Et aldeles fremragende program en analyse af mads & monopolet  

Speciale bedømt til karakteren 12

Advertisement