Page 1

Obligatorisk hjemmeopgave i  Filosofihistorie I og i Klassiske tekster I Navn: Mette Mau Carstensen Uddannelse: Filosofi, grundfag

Spørgsmål: Giv en fremstilling af gudsbeviserne hos Anselm og  Thomas af Aquinas. Sammenlign og diskutér.


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

”…At Gud eksisterer er nemlig en trosartikel. Men det, der hører troen til, kan ikke bevises:  for et bevis forårsager viden, mens troens genstand er de ting, der ikke ses. Altså kan Guds  eksistens ikke bevises.”  Citat: Thomas af Aquinas. (DST s.111, se litteraturliste)

Af Mette Mau Carstensen

Side 2 af 11


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

Indholdsfortegnelse                                                                  Indledning                                                                                                                

s. 2 

Historie                                                                                                                        

s. 3

­ Anselm af Canterbury                                                                                                

s. 3

­ Thomas af Aquinas                                                                                               

s. 3­4

Gudsbeviserne                                                                                                        

s. 4

­ Anselm af Canterbury                                                                                        

s. 4­5

­ Thomas af Aquinas                                                                                           

s. 5­8

Sammenligning og diskussion                                                                  

s. 8­10

Konklusion                                                                                       

s. 10

Litteraturliste                                                                                  

s. 11

Indledning I denne opgave vil jeg besvare følgende; jeg vil give en fremstilling af gudsbeviserne hos  Anselm af Canterbury og Thomas af Aquinas, for derefter at sammenligne og diskutere disse.  Jeg vil lægge ud med en kort gennemgang af Anselm af Canterbury og Thomas af Aquinas’  historie, lidt baggrund om dem og af tiden. Derefter vil jeg gå videre med deres gudsbeviser,  for til slut at sammenligne og diskutere deres forskellige opfattelser. 

God fornøjelse.

Af Mette Mau Carstensen

Side 3 af 11


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

Historie I det 11. århundrede oplevede Europa en mindre opblomstring. Korstogene, inkvisitionen var  i  gang, og dette betød at handel og de forskellige kulturer mødtes. Dette betød blandt andet et  møde   med   de   gamle   grækere.   Efter   romerrigets   fald   var  der   stort   set   ingen   skrifter   eller  værker tilbage af de gamle grækere, såsom Aristoteles og Platon, men disse dukkede nu op,  da den arabiske verden havde gemt disse efter romerriget, og eftersom vesten mødte den  arabiske verden igennem blandt andet handel og korstog. Især Aristoteles fik stor betydning  for den katolske kirke og Thomas af Aquinas’ værker.

Anselm af Canterbury (ca. 1033­1109) (Dette er baseret på PFL s.20, se litteraturliste.) Anselm var skolastisk filosof og teolog. I 1093 blev han ærkebiskop, og to gange (1097­1100  og   1103­1106)   måtte   han   i   eksil   pga.   stridigheder   med   den   engelske   konge.   Anselm´s  grundholdning var:  ”Jeg tror for at kunne indse”(Fra PFL s.20, se litteraturliste.), altså en  påstand om at tro er en forudsætning for tænkning og fornuft. Anselm skelner ikke skarpt  mellem filosofi og teologi, som mange andre gjorde. Derfor har han hele den kristne tro som  virkefelt for sin filosofi. Filosofien havde til opgave at fortolke og udlægge den kristne tro, og  filosofien forudsatte troen. Det var blandt andet på denne baggrund at Anselm fremsatte sit  ontologiske gudsbevis.   Thomas af Aquinas ( ca. 1225­1274) (Dette er baseret på PFL s.426, se litteraturliste.)  Thomas af Aquinas, i resten af opgaven; Thomas, italiensk filosof og teolog. I 1323 blev  Thomas helgenkåret og i 1567 erklæret for kirkefader. Thomas er en af de største og mest  indflydelsesrige personer den katolske kirke nogensinde har haft, og har selv den dag i dag  stor betydning for kirken. Det var først i 1962 at kirken tillod katolikker at kritisere ham. Han  skrev   sine   omfattende   værker   imellem   ca.   1254­1272.   Thomas   var   meget   inspireret   af  Aristoteles, og har ligesom Aristoteles skrevet værker der er hele systemer, hvilket vil sige at  han beskæftigede sig med store områder, for eksempel psykologi, etik og politik. Han satte  disse   sammen   i   et   overordnet   hierarki.   Dette   blev   først   kendt   i   middelalderen   ved  genopdagelsen   af   Aristoteles.   Da   den   katolske   kirke   blev   konfronteret   med   Aristoteles´  værker med de mange spørgsmål som ikke passede ind i den kristne dogmatik, besluttede  Thomas sig for, inspireret som han var, at få de kristne dogmer og Aristoteles´ filosofi til at gå  op i en højere enhed. Han skrev omkring firs skrifter, hvoraf de tretten er kommentarer til  Aristoteles. En anden grund der var til at forene disse to var at kirken omkring Thomas´ tid,  var begyndt at interessere sig for livet på den faktiske jord. Den primære årsag var, at kirken  efterhånden havde fået en betydelig verdslig magt, og dette skabte en naturlig interesse i den  Af Mette Mau Carstensen

Side 4 af 11


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

faktiske verden   omkring.   En   anden   grund   var,   at   selv   om   livet   er   en   jammerdal   ifølge  kristendommen, så skal vi jo trods alt opholde os her i en betydelig tid, og hvorfor ikke gøre  opholdet her så tåleligt som mulig. Den altoverskyggende årsag til at kombinere Aristoteles  med   kristendommen   var   at   få   fokus   på   jordelivet   via   Aristoteles   dog   stadig   på  kristendommens præmisser. 

Gudsbeviserne (Dette er baseret på DSF s.57, se litteraturliste.) Der   er   mange   gudsbeviser,   de   kendteste   er:   Det   teleologiske,   det   kosmologiske   og   det  ontologiske. Anselm  beskæftigede sig med det ontologiske, og Thomas med de to andre. Her  følger en generel beskrivelse af de tre:     Det teleologiske gudsbevis: Teleologisk betyder at alt har et formål. Beviset handler om at  alting har et formål, at stjernerne bevæger sig forudsigeligt fordi der er en overordnet plan,  der er en vilje der styrer universet. Universet er derfor baseret på hensigter, formål eller vilje.  Dette har ikke mange tilhængere i dag, da den moderne naturvidenskab kan forklare mange  ting til enten at være tilfældige eller at have en årsagssammenhæng.     Det kosmologiske: Argumentet er, at universet er skabt. Det kan ikke bare dukke op af sig  selv og ud af intetheden, derfor er det skabt, og derfor er der nogen/noget der har skabt det.  Problemet med dette bevis er, at det medfører uendelig regres. Hvis der er en skaber hvem har  så skabt ham? Hvis kosmos skal forklares ved hjælp af en eksistens, skal denne eksistens  kunne forklares, og ud fra hvad? Og sådan kan man jo så blive ved.      Det ontologiske: Selve navnet på dette bevis fortæller os, at det er det værendes natur  beviset omhandler. Man skal forestille sig det mest perfekte væsen. Dette perfekte væsen må  med nødvendighed eksistere da det ellers ikke ville være perfekt. De fleste fornemmer at, der  er   noget   galt   med   dette   bevis,   men   det   er   svært   at   forklare   hvad.   Der   er   noget  paradokslignende over det, lidt ligesom Achilleus og skildpadden. Kant fandt ud af det til de  fleste   mennesker store  tilfredshed  i 1700­tallet,  men  spørgsmålet  er  stadig den dag  i  dag  kontroversielt. 

Anselms gudsbevis  (Dette   er   baseret   på   Jones   s.201­208,   noter   fra   LB,  www.lostinthecosmos.com,   og  St.  Anselm, se litteraturliste.) Anselm   var   ophavsmand   til   det   ontologiske   gudsbevis.   Anselm   benyttede   sig   af   apriori,  hvilket   vil   sige,   at   han   udelukkende   ved   brug   af   rationalitet   og   forestillinger   viste   Guds  eksistens.   Beviset er som følger:  1. ”Gud eksistere i bevidstheden.  Af Mette Mau Carstensen

Side 5 af 11


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

2. Gud kunne have eksisteret i virkeligheden.  3. Hvis et væsen blot eksisterer i en bevidsthed og kunne have eksisteret i virkeligheden,   så kunne dette væsen have været større, end det er.  4. Antag, at Gud kun eksisterer i bevidstheden.  5. Gud kunne have været større end han er.  6. Gud er et væsen, om hvilket det gælder, at noget større er muligt.  7. Det væsen, om hvilket det gælder, at intet større er muligt, er således, at noget større   end dette væsen er muligt.  8. Det er falsk, at Gud kun eksisterer i bevidstheden.  9. Gud eksisterer både i bevidstheden og i virkeligheden. Gud skal her forstås; ”et væsen, om hvilket det gælder, at intet større er muligt,” og større  skal forstås som mere perfekt.” (Fra LB’s noter, se litteraturliste.)  Selve beviset er bygget op af tre præmisser, en antagelse, og følger efter hinanden. Dernæst  har   vi  ”Gud er  et væsen, om  hvilket  det gælder, at noget  større er muligt.”  Dette er   en  absurditet,   og   hvis   vi   sammenholder   denne   sætning   med   vores   definition   af   Gud   så  fremkommer: ”Det væsen, om hvilket det gælder, at intet større er muligt, er således, at noget   større end dette væsen er muligt.” Da vi har en absurditet kan vi negere vores antagelse, og  deraf følger så de to sidste sætninger i beviset. Andre har lavet noget tilsvarende, Descartes og  Hegel, og selv i moderne tid er der lavet ontologiske gudsbeviser1. Men der er også mange  der, har givet kritik af det. Samtidens kritiker var en munk ved navn Gaunilo, der brugte et  eksempel   om   en   perfekt   ø.   Han   mente   at   Anselm´s   bevis   var   ugyldigt,   fordi   man  tilsyneladende  med lignende  argument kan bevise, at den perfekte ø eksisterer. Hvis man  forestiller sig den perfekte ø, må den med nødvendighed eksistere, ellers er det ikke en perfekt  ø. Dette går dog ikke, da visse ting ikke har endelig værdi, for eksempel, tænk på det største  tal, dette er en umulighed, da der er uendelig mange tal. Begrebet ”tal” har en uendelig værdi,  og tilsvarende vil gøre sig gældende for begrebet ”perfektion”.     Selve eksistens begrebet brugt af Anselm, er uendeligt og er dermed svært at bevise fordi vi  ikke ved, eller rettere ikke kan bevise, at mennesket overhovedet kan tænke på eller håndtere  uendelige størrelser. Anselm selv påpeger også i sin argumentation at mennesket  ”ikke kan  forestille sig noget større, men at vi kan slutte fra en påstand om, hvad vi kan forestille os, til   en tilsvarende påstand om, hvad der er muligt.” (Fra LB’s noter, se litteraturliste)  Anselm  bruger eksistens som en egenskab ved Gud, men er eksistens en egenskab? 

Alvin Plantinga fremsatte for nogle få år siden et moderne ontologisk gudsbevis. Der lyder som følger:  Muligvis eksisterer Gud. Hvis Gud eksisterer, eksisterer han med nødvendighed. Antag at Gud eksisterer. Hvis  Gud eksisterer, så eksisterer han med nødvendighed. Gud eksisterer med nødvendighed. Dette skal ses i henhold  til modallogik. (Fra LB´s noter, se litteraturliste.) 1

Af Mette Mau Carstensen

Side 6 af 11


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

Thomas af Aquinas’ gudsbeviser (Dette er baseret på DSF s.58­61, Jones s.208­241, noter fra LB, www.lostinthecosmos.com,   PFL s. 427, og DST s.109­118, se litteraturliste.) Thomas   havde   en   fast   og   grundig   metode   til   at   bearbejde   filosofien   og   troen.   Hans  fremgangsmåde var at tage udgangspunkt i et spørgsmål, og alle de forkerte svar blev derpå  skrevet ned. Dernæst opstilles en liste med modsvar, og Thomas giver sit svar. Til sidst går  han tilbage til de forkerte svar og analyserer disse i henhold til hans eget, rigtige svar. Dermed  konkluderer han, at de forkerte svar egentlig ikke var forkerte men blot misforståelser.     Thomas mente, at troen var grundlaget for al tænkning, og han havde således en inddeling  af erkendelse og tro. Der er åbenbarede sandheder, som er førsteprincipper, hvilket vil sige at  alle andre sandheder kan udledes fra dem. Disse sandheder giver os et slags facit på forhånd,  og gør det muligt at finde de rationelle grunde til dem. Dette kaldes naturlig teologi. Men ikke  alle  åbenbarede  sandheder  findes   der  rationelle  grunde  til.  Derfor  findes   der også  en   ren  åbenbaret  teologi.  Den naturlige  teologi  overlapper  åbenbaringer  og erkendelsen,  og dette  giver anledning til tre former for erkendelse:      Sandheder der erkendes alene med fornuften. Den naturlige teologi der både kan erkendes  med fornuft og via åbenbaring. Den rene åbenbaring hvor sandhederne kun erkendes med  troen alene, og ikke ved hjælp af fornuften.       Thomas skelnede mellem essens og eksistens, ligesom Aristoteles. Og da dette har stor  relevans for hans gudsbeviser, skal det lige nævnes inden vi går over til gudsbeviserne. Essens er en tings hvad­hed, hvad tingen er, og ikke hvorvidt den eksisterer. Dette var en  meget vigtig distinktion, Thomas kom op med, som filosofien har benyttet sig af lige siden.        Thomas har ikke bare ét gudsbevis, men hele fem. Hans gudsbeviser er kosmologiske og  teleologiske, og bygger på aposteriori. Aposterioriske beviser har en grundlæggende struktur,  et   såkaldt   transcendentalt   argument,   der   går   på   at   bevise   noget   ud   fra   en   empirisk  kendsgerning,  således   at  konklusionen  følger  hvis  kendsgerningen   er kædet   sammen   med  noget. Altså P, P kun hvis Q, konklusion; Q.2  Beviserne: 1. ”Der findes bevægelse i verden. 2.  Der findes bevirkende årsager i verden. 3.  Der findes kontingent værender i verden. 4.  Der findes ikke­perfekte ting i verden. 5.  Der findes orden og formål i verden.” (Fra LB´s noter, se litteraturliste.)

Der findes 2 versioner af dette bevis. Det viste er  strengt deduktivt. Men der findes også  induktivt/probabilistisk. (Fra LB´s noter, se litteraturliste.) 2

Af Mette Mau Carstensen

Side 7 af 11


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

Argumenterne er som følger: Det er indlysende, at der er bevægelse3 i verden, vi kan jo se det  omkring os, empirisk observation.   Hvis der er bevægelse i verden, er der også en, der har  startet det hele, der må være en første bevæger. Han påpeger, at vi med nødvendighed må  sige, at der er en første bevæger, der bevæger sig i kraft af sig selv, og denne ubevægede  bevæger er ifølge Thomas Gud.           Der er bevirkende årsager, så derfor må der, med nødvendighed, have været en første årsag,  Gud. I dette bevis forudsættes det, at der er en virkning bag alle årsager. Vores empiriske  observationer fortæller os, at der er en verden, der er eksistens, og at dette har årsager med  virkning bag.         Da  der er  kontingente  værender  i  verden,  må  der  også være  noget  der  sikrer  verdens  eksistens. I verden er der eksempler på, at ting kan være og ikke være. Noget bliver til og  noget forgår, men det er umuligt for noget/ting at eksistere altid. Hvis alt har muligheden for  at eksistere eller ikke, så må der være noget der, sikrer at verden eksisterer, og dette noget må  selv   eksistere   med   nødvendighed,   for   hvorfor   skulle   det   mulige   kun   eksistere?   Hvis   ting  forgår,   har   der   på   et   tidspunkt   været   ingenting.   Men   ting   begynder   ikke   af   sig   selv,   de  kommer af noget allerede eksisterende. Hvis der engang har været intet, og ingen til at starte,  så ville der stadig ikke være noget. Dette er absurd fortæller vores empiriske viden os. Derfor  må der med nødvendighed eksistere noget, som alt det andet kan komme fra, og dette er den  første bevæger og den første årsag til alting, Gud.     At der findes ikke perfekte ting, må betyde at der må være en målestok for resten af verden.  Hvordan   ved   man,   at   en   ting   er   mere   perfekt   en   anden,   hvis   ikke   man   har   noget   at  sammenligne med? Gud er denne verdens målestok i alle perfekte henseender.     Det femte og sidste adskiller sig fra de andre ved at være et teleologisk 4 gudsbevis, hvor de  andre   er   kosmologiske   beviser.   Det   teleologiske   gudsbevis   har   en   anden   grundlæggende  struktur end de kosmologiske, nemlig:  ” Der findes orden og formål i verden, dette er en  empirisk observation, og; der kan ikke findes orden og formål i noget, uden at der findes en   intelligent  skaber  af dette  noget. Konklusion; der findes  en intelligent  skaber i universet,   Gud.” (Fra LB´s noter, se litteraturliste.)  Ydermere har Thomas otte postulater om Gud og Guds natur:  1. ” Gud har sin egen essens. 2. Gud er ikke legemlig, immateriel og usammensat. 3. Gud er perfekt. 4. Gud er god. 5. Gud er intelligent, altså; alvidende, selv vidende om kontingente,   individuelle substanser, og om hele sit eget skaberværk.  Ang. bevægelse; dette skal forstås på den Aristoteliske måde. Ikke som en term indenfor fysikken.  Også kaldet designer/formålsbeviset. Det tilskrives normalt William Paley (1743­1805) men Paleys er mere  eller mindre det samme som jeg vil fremføre under Thomas, og jeg vil derfor ikke gøre mere ud af Paleys.  3 4

Af Mette Mau Carstensen

Side 8 af 11


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

6. Gud har en vilje. 7. Gud er en skaber. 8. Gud er Forsynet, altså; har en plan for alt det værende inklusive os.”    (Fra LB´s noter, se litteraturliste.). Man kan uanset om argumenterne er gode og/eller gyldige stille spørgsmålet, om den Gud  Thomas   beviser   er   den   samme   som   den   kristne   Gud,   derfor   disse   postulater.   Som   det  umiddelbart ser ud, har Thomas bevist Guds eksistens. Og som Thomas selv har udtalt: ”Men   der er ikke noget i vejen for, at det som i sig selv kan bevises, bliver antaget som tro af dem,   der ikke kan fatte beviset.” (Fra DST s.112, se litteraturliste.) Men der er mange spørgsmål,  der   ikke   er   klart   besvaret,   såsom   i   det   kosmologiske   gudsbevis,   er   der   inkonsistens   i  argumentet?  ”Konklusionen hævder, at der eksisterer en første årsag, det vil sige en årsag,   der ikke selv har en forudgående årsag. Men det modsiger jo en af præmisserne i argumentet,   den anden, ifølge hvilken alle begivenheder har en årsag.” (Fra LB´s noter, se litteraturliste.)  

Sammenligning og diskussion af gudsbeviser (Dette er baseret på Jones s.185­286, Noter fra LB, St. Anselm, DSF s.54­61, PFL s.20­22,  s.160­164, s.427­430, DST, www.lostinthecosmos.com, www.aub.dk, www.islamiska.org, og  www.catholic­web.dk, se litteraturliste.)  Gudsbeviser  afhænger  af  forskellige   definitioner.   Det  er vigtigt  at  gøre  det  klart,   hvilken  gudsdefinition, og hvordan ord som ”eksistens” bliver brugt i ens bevis. Aristoteles´ skelnen  mellem essens og eksistens, eller væsen og væren, som Thomas overtog, var særdeles vigtig  for Thomas´ beviser. Forskellen imellem essens og eksistens er for eksempel, at menneskets  essens er at forene krop og ånd. Menneskets eksistens er en mulighed, ikke en nødvendighed.  Den filosofiske Gud adskiller sig fra mennesket ikke kun i det perfekte, men i at  ”Guds   essens er eksistens.” (Fra www.catholic­web.dk, se litteraturliste.) Derfor kan vi ikke bruge  ”eksistens”, ”at være til”, entydigt om Gud og mennesker. Thomas ville sige, at vi kan vide  noget om Gud, trods alt, da vi er skabt i hans billede.      ”Problemet med at bevise Guds eksistens afhænger af, hvad vi mener med ordet ”virkelig”.   For   de   fleste   mennesker   er   noget   ”virkeligt”   det,   som   er   underlagt   naturlovene,   og   er   begrænset af sådanne aspekter som form, masse, vægt, sted etc. Hvis en ting er underlagt  naturlovene, så må den lov være større end tingen, og kan ved den ovenstående definition   (Guds essens er eksistens.) ikke være Gud.”(Fra www.islamiska.org, se litteraturliste.) Dette  beviser imidlertid ikke, at Gud ikke eksisterer. Naturlovene giver os nemlig en ide om hvad  Gud er. Naturlovene er større end os mennesker, og de er ikke en fast genstand. Alle i dag vil  jo mene at naturlovene eksisterer, og argumentet for at de eksisterer vil ligne argumentet for  Guds eksistens. Argumentet for Gud vil gå et skridt længere, men fremgangsmåden vil være  nogenlunde ens. Problemet er at hvis Gud eksisterer så må han have skabt naturlovene, og vi  Af Mette Mau Carstensen

Side 9 af 11


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

vil derfor ikke kunne acceptere at Gud skal ligge under for naturlovene, som Gud selv har  skabt. I det tilfælde forstærkes beviset at Gud ikke er en fysisk størrelse.     Thomas´ skelnen mellem essens og eksistens, gjorde at Thomas undgik fejlen som Anselm  lavede. Blandt andet Frege og Kant ville påpege, at Anselm bruger begrebet eksistens forkert.  Kant    ville  mene at eksistens  er ikke på samme  niveau som andre egenskaber. Man  kan  beskrive ting blandt andet ved hjælp af deres egenskaber uden overhovedet at snakke om  deres eksistens. Hvis et barn, for eksempel, spørg; ”hvad er en enhjørning?”  kan man svare at  det er en hestelignende størrelse, oftest hvid, og med et langt, snoet horn i panden. Men når  barnet videre spørg; ”findes de?” kan man sagtens svare; ”nej.” Og man har dermed beskrevet  en ting uden at forudsætte og benytte egenskaben eksistens. Ligeså er det med Gud, og det er  det væsentligste kritikpunkt ved Anselm’s ontologiske gudsbevis. Essens er en tings hvad­ hed, hvad tingen er, og ikke hvorvidt den eksistere. Hvis vi i forlængelse af enhjørnings­ eksemplet, nu forestiller os at barnet bagefter spurgte: ”Hvad er en elefant?” så kan barnet  stadig,   uanset   hvor   levende   vores   beskrivelse   af   elefanter   er,   spørge:   ”Findes   de?”   En  beskrivelse giver ikke en bekræftelse af eksistens.       Thomas´ kosmologiske beviser antager, at der ikke findes uendelige kæder, det være sig  årsags­ og bevægelseskæder. Men kunne man ikke forestille sig, at de rent faktisk fandtes?  Big bang teorien kan den dag i dag forklare mange ting, som Thomas på hans tid ikke havde  mulighed   for   at   vide,   men   hvis   han   havde   vidst   dette,   havde   det   nok   ikke   ændret   hans  opfattelse,   for   hvad   startede   big   bang?   Det   kunne   også   være   hans   svar   til   de   uendelige  årsagskæder.   Hvis   der   findes   uendelige   kæder   af   årsager   og   bevægelse,   hvem   er   så  ophavsmand til dem? Hvem har startet disse uendelige kæder? På denne måde kan Thomas gå  uendeligt tilbage og svare med Gud. Men dette betyder ikke nødvendigvis at han har ret, og at  Gud findes. Han bygger sine beviser på antagelser der kan være forkerte, såsom de uendelige  kæder.     Thomas prøver at give alting en grund, og denne grund er naturligvis Gud; men hvad med  Gud selv? Hvis Thomas mener, at alting har en grund, så skal Gud selv begrundes. Dette sker  ikke ved Thomas, og er en selvmodsigelse af hans egne principper. Desuden er der i dag en  tro på tilfældigheder, en tro som den moderne videnskab i nogle tilfælde kan understøtte og  bevise.         Thomas fremførte  to grunde til ikke at tro på det ontologiske gudsbevis. Thomas  selv  mente, at vi ikke kan have en klar og tydelig opfattelse af hvem eller hvad Gud er, og det  forudsætter det ontologiske gudsbevis. Thomas havde tre former for erkendelse, (se s.5), men  de gik på en ren åbenbaring som er troen, og en ren erkendelse af den empiriske verden, og  den tredje der overlapper begge, men ingen af disse fortæller om en klar erkendelse eller  opfattelse af hvad Gud er. Thomas mente, at Gud er delvis synlig for os mennesker, altid på  vej   til   at   blive   mere   synlig   med   tiden.   Selve   gyldigheden   i   det   ontologiske   gudsbevis 

Af Mette Mau Carstensen

Side 10 af 11


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

anfægtede Thomas. Når mennesker tænker på Gud, tænker vi om ham som eksisterende, men  det beviser ikke hans eksistens.     Anselms bevis der bygger på apriori, er et forsøg på at bevise Guds eksistens ved hjælp af  logisk ræsonnement. Gud bliver her defineret som det mest perfekte og fuldkomne, derfor er  Gud per definition virkelig. Fordi hvis Gud er perfekt men ikke eksisterende, vil man kunne  tænke  sig et væsen, der er mere perfekt, nemlig et væsen med eksistens. Selve metoden,  apriori, er i sig selv en gyldig metode. Man kan argumentere for den ud fra dens modsætning,  aposteriori.   Hvis   vi   baserer   vores   viden   på   empirien   har   vi   mange   eksempler   på   fejl.   Et  simpelt eksempel er synssansen, hvis jeg ser en rød postkasse kan jeg aldrig være sikker på at  alle andre ser enten den samme farve som jeg, eller i det hele taget ser en farve, mennesker  kan jo være farveblinde.         Anselms bevis (se s.4) har, til forskel fra Thomas´, den kerne, at i første præmis vil selv  den der benægter Gud, skulle indrømme og erkende ideen om Gud. Idet  ”Gud eksisterer i  bevidstheden” (Fra LB´s noter, se litteraturliste.) selvom dette benægtes, vil man stadig have  ideen om Gud i sin bevidsthed, da man ellers ikke ville kunne benægte eksistensen af Gud.  Altså må selv tvivleren bekræfte første præmis. Dette medfører, at ateisten ikke bare skal  benægte, at Gud eksisterer, men at det ikke er muligt at Gud eksisterer.          Med vores viden om verden i dag, har vi en forståelse for, at materie er opbygget af energier  og atomer. Vi ved, at ikke alle ting har en fysisk årsag, som Thomas mente, men derfor er  Gud   ikke   fuldstændigt   ud   af   billedet.   Kunne   det   være   muligt,   at   der   fandtes   årsager   og  virkninger som ikke i sig selv er fysiske, men som havde en indvirkning på det fysiske? Og er  det Gud? Eller er det i virkeligheden noget fysisk, som vi bare ikke har opdaget endnu? 

Konklusion Jeg har nu givet en fremstilling af gudsbeviserne hos Anselm af Canterbury og Thomas af  Aquinas. Jeg har sammenlignet disse og diskuteret dem.     Beviserne er overbevisende, men der er for mange spørgsmål uden svar og dette har givet  anledning   til   kritikken   af   dem.   Men   selve   kristendommen   indeholder   også   mange   uklare  elementer, og derved opstår behovet for gudsbeviser.       Religion er et følsomt område, hvor man bør træde meget forsigtigt. De fleste krige og  uenigheder i verden er opstået på grund af stridigheder imellem religionerne. Jeg kan levende  forestille mig hvordan verden hurtigt ville blive ændret, hvis vi den dag i dag pludselig fik et  meget håndfast bevis for at vores Gud eksisterer. Korstogene ville blive genopdaget.                                        Marx sagde: ” Religion er opium for folket.”  Af Mette Mau Carstensen

Side 11 af 11


Obligatorisk hjemmeopgave 

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

Litteraturliste Forkortet navn:   

Navn:

Jones:    

W.T Jones, The medieval mind, second edition, 1980, Wadsworth.

Noter fra LB:  

Lars Binderup, noter modtaget i perioden 19 nov. 2002­ 26 nov. 2002.

St. Anselm: 

M.J Charlesworth, St. Anselm´s proslogion, 1965, Oxford.

DSF:

          Bryan Magee, Politikens bog om De Store Filosoffer,1998,Politken.

DST:                        Justus Hartnack, De Store Tænkere –Thomas Aquinas, 2.udgave, 2002,                                      Rosinante. PFL:                        Poul Lübcke, Politikens Filosofi Leksikon, 1983, Politiken. Websites: http://www.lostinthecosmos.com http://www.aub.dk http://www.islamiska.org http://www.catholic­web.dk http://www.abcgallery.com  (billede fra forsiden.)

Af Mette Mau Carstensen

Side 12 af 11

Gudsbevis  

Spørgsmål: Giv en fremstilling af gudsbeviserne hos Anselm og Thomas af Aquinas. Sammenlign og diskutér. Navn: Mette Mau Carstensen Uddannel...

Advertisement