Hannerup Kirkeskirkeblad sep2024

Page 1


Taknemmelighed er overskriften for mit præstevirke

Sognepræst Kirsten Nielsen går på pension den 1. september 2024 efter mere end 26 år i Hannerup Kirke.

Kirsten Nielsen begyndte sin præstegerning på Fyn i Drigstrup-Kerteminde og har i de sidste 26 år været i Hannerup Kirke.

ɫ Brænder for Kirsten Nielsen ser tilbage på et langt og godt liv med arbejdet som præst, og hun fremhæver de ting, hun har brændt for.

”Jeg har været glad for gudstjenesterne. Det at få lov til at stå og tale om livets mening og trygheden i at vide, at vi ikke er alene. Det fylder mig med glæde.”

ɫ Kunsten at prædike

Selvom det at prædike har været noget Kirsten Nielsen har brændt for, så har det også været noget af det sværeste. ”Kunsten i at gøre det gamle nutidigt er ikke altid nemt. Men ord, der er mere end 2000 år gamle, har stadig værdi,” fremhæver Kirsten Nielsen. ”Mit mantra er, at alle prædikener skal skrives med bibelen i den ene hånd og avisen i den anden, for så får man vedkommende prædikener. Det har jeg bestræbt mig på.

Jeg bruger mere end otte timer på at forberede en søndagsgudstjeneste, og jeg bruger lang tid på at finde eksempler og små historier, hvor man kan genkende sig selv, og som kan underbygge pointen i bibelens tekster. Det har været et kæmpe privilegium, men også tit mere transpiration end inspiration, der har drevet værket,” griner Kirsten Nielsen.

ɫ Kirkelige handlinger

Det andet, som Kirsten Nielsen har brændt for, er de kirkelige handlinger såsom dåb, konfirmation, vielser og begravelser. ”Mødet med dåbsforældre, brudepar, konfirmander og pårørende til afdøde har været livgivende. Den store tillid, som man bliver mødt med, er overvældende. Mennesker fortæller én mange ting, der både bevæger og gør én glad. De fortæller mig store hemmeligheder, men de ved også, at de ikke kommer videre. Det føler jeg mig meget ydmyg over. Taknemmelighed er virkelig overskriften for mit præstevirke,” konkluderer Kirsten Nielsen.

ɫ Samarbejde med skolerne

Kirsten Nielsen har også brændt for at åbne folkekirken for alle mennesker. Den ofte høje tærskel ind ad kirkedøren forsøger Kirsten Nielsen at gøre lavere.

Her er skole-kirke-samarbejdet især noget, Kirsten Nielsen har satset på. Hun er således initiativtager til temadage for de lokale skoler, hvor børn og unge, også af anden etnisk baggrund, bliver inviteret over i kirken til emner som sorg og begravelse, påske, jul og flere andre emner.

”Jeg har været så glad for skole-kirke-samarbejdet; jeg har mødt stor imødekommenhed og lært børn og lærere at kende. Det er så skønt, at de nu henvender sig selv til kirken, når vi kan byde ind med noget relevant.”

ɫ Et arbejdsliv på trods

Kirsten Nielsen har siden sin ungdom kæmpet med en alvorlig rygsygdom, men den har ikke fået

lov til at sætte dagsordenen for hendes arbejdsliv. Det er således en præstation, at Kirsten Nielsen kan gå på pension efter mange års tjeneste i folkekirken.

”Min rygsygdom har givet mig nogle særlige vilkår, og jeg havde ikke forventet, at jeg kunne få alle de år med. Det har været en kæmpe gave at få et fleksjob og kunne blive ved med at arbejde. Nu er det mit eget valg at gå på pension - jeg er ikke tvunget af mit helbred, og det er jeg meget taknemmelig for.”

Med sit smittende gode humør og optimistiske tilgang til livet har Kirsten Nielsen været en central person i Hannerup Kirke og udviklet kirken og dens tiltag i en moderne og folkelig retning.

”Jeg har prøvet at bevare en nysgerrighed over for nye tiltag, og hvad kirken skal lige nu i det danske samfund: tiltag som drop-in-dåb og drop-in-vielse har jeg engageret mig i. For kirken får hele tiden en ny rolle.” siger Kirsten Nielsen.

Kirsten Nielsen har også lagt sin energi i projekt “åben sognegård”. Projekt ”åben sognegård” udsprang af ombygningen af sognegården i 2013 og ønsket om at åbne kirken på hverdage for alle, der har lyst til en kop kaffe og samvær med andre.” Det var ud fra en tanke om altid at være opmærksom på, hvor kirken skal være til stede,” siger Kirsten Nielsen.

ɫ Tiden i Hannerup Kirke

”Jeg har haft nogle fantastisk gode kolleger – både præster og de andre medarbejdere.

Vi har været et team og forsøgt at spille hinanden bedre. Det er jeg dybt taknemmelig for.” Også alle

Reception for Kirsten Nielsen søndag 1. september kl. 10

i Hannerup Kirke, Prangervej 114, Fredericia.

i Hannerup Sogn sender Kirsten Nielsen en stor TAK for opbakning og medleven i hendes liv. ”Det er så rørende at møde folk i byen eller Føtex, og at de råber ”Hej Kirsten”; at mærke at jeg har haft en betydning.”

ɫ Fremtiden

Kirsten Nielsen bliver boende i sognet og skal nu til at bruge mere tid sammen med ægtefællen Per Nielsen. De har en drøm om

at dygtiggøre sig fagligt og holde foredrag. Og så skal de bruge tid som farmor og farfar til Frederik og Johanne. Derudover fortsætter Kirsten Nielsen også med at have sin gang i Hannerup Sognecafé, Quindesalonen, Café Hannerup og Spisekrogen. Så det er ikke et farvel og tak, men mere farvel, tak og på gensyn.

≔ Af Mettelene Kristensen

KONFIRMAND

Konfirmander 2024

Fotos af Helle S. Andersen

ELEVER FRA FREDERIKSODDE SKOLEN
ELEVER FRA ULLERUP BÆK SKOLEN
ELEVER FRA ULLERUP BÆK SKOLEN

Konfirmander 2024

ELEVER FRA FREDERIKSODDE SKOLEN
ELEVER FRA ULLERUP BÆK SKOLEN
Fotos af Helle S. Andersen
Fra Hannerup Kirkes 50-års jubilæum
Hannerup Kirkeblad

Himlens fugle – på jorden

Selvom det i første omgang kræver nogen overvindelse at stå op lidt i klokken fire om morgenen, da Vigga, vores hund, gerne vil ud, så lønner det sig alligevel. Det er godt for hunden, og det er godt for en selv, for hvad er det, man træder ud i, når Vigga ude i haven skal ud for at jage alle nattens skygger sorte bort?

Ja, så er det, at man oplever sig selv stå midt i en af tilværelsens store gaver: en morgen i det grønne med et paradisisk kor af forskellige fuglestemmer. Stemmerne, der synger dagen i møde, som var de besjælede, sådan som fuglene synes at være det i Ingemanns salme: Nu vågne alle Guds fugle små . Hos Ingemann og til Weyses melodi er fuglenes sang lig med takkesang. For de synger netop til livets pris, ja, de takker for livet og lyset med fløjtende tunge. Og som det i salmen også betones, så synger de godmorgen, de synger god dag, og ønsker med sangen os alle Guds fred.

Når man hører disse linjer for sig, så får man jo indtryk af et billede, der anvendes i I østen stiger solen op. For her tales der om, at solen på sin bane på vej til os altid kommer forbi Edens Have. Og med til os har den lys dérfra; har den et genskær med til os af, hvordan livet dér udfolder sig. Med fuglesang for eksempel. Med ønske om Guds fred. Og det er godt at gå ind til dagen på

netop ønsket om Guds fred, for fred er der brug for, alle steder, ligesom der også er behov for at værne om det dyrebare og skrøbelige liv.

Tænk her blot på sangen Jeg ved en lærkerede. I reden er der som bekendt unger, og de har dun, og som man synger om dem, så gælder det om at værne de spirende liv, for der er farer: ræven vil bide, og drenge samle bær, og derfor er det vigtigt, at ingen skal få vide, hvor lærkereden er. Det er den hemmelighed, der skal hjælpe de opvoksende unger til at få den ro og beskyttelse, der skal til, inden de kan flyve fra reden og klare sig selv.

Men ligesom vi mennesker nok kan opleve, at dagen med fuglesang begynder lovende, så møder både fuglene og vi det, vi gerne havde været foruden, i løbet af dagen. Og når det gælder fuglenes udsathed, så hænder det, at vi mennesker synger for dem, for fuglene. Som en form for solidaritet. Med håb. Således lægger vi jo stemme til ordene om, at Gud bjærger den bævende due, som det lyder i salmen Til himlene rækker din miskundhed, Gud . Og i Vi pløjed og vi så’de gør vi salmens billeder levende ved at synge om Guds bevågenhed over for alt det, der hører livet til, og derfor lyder det i salmen: Ham rører ravnes nød.

Det rørte også husets beboere, at Vigga ude i haven fik færten af to fugleunger, der for tidligt var kommet fra deres rede og nu i

et desperat forsøg på at overleve både skulle kalde på forældrene for mad og samtidig ikke vække for unødig opmærksomhed hos andre væsener, der måske ville dem ondt. På et tidspunkt holdt jeg en af disse fugleunger i min hånd; varm var fuglen, skræmt, håbende på bedre tider. Og hverken den eller dens broder, søster klarede den desværre, men de små havde som alle andre levende væsener del i den livsånde, Gud giver som en gave. Og når Gud gådefuldt og ganske kontant tager livsånden tilbage, sådan som det på et tidspunkt sker for alt levende, ja, hvad sker så? Her må vi i sagens natur gribe til billeder for at forsøge at forstå det uforståelige. Og i så henseende byder en linje fra Se, nu stiger solen sig til, for et sted i denne fine salme tales der om, at det er, som om lyset ånder, som om lyset trækker vejret. Og det billede kan vi måske se i sammenhæng med et udsagn fra Salme 36 i Salmernes Bog om, at Gud frelser mennesker og dyr. Derfor giver det på forunderlig vis mening at tale om, at livsånden fra Gud er livets lys. Og Guds lys skinner som bekendt ind i mørket. Med glædelige følger. Påskemorgen. Hver morgen.

≔ Af Søren Thorsen

Høstfest

Vi begynder med gudstjeneste i kirken kl. 10, hvor konfirmanderne bærer frugt og grønt ind. Der er rytmisk musik ved gudstjenesten. Ca. kl. 11.15: Auktion på kirkepladsen.

Derefter holder vi høstmarked med salg af strik, småkager, marmelade og blomster. Vi tilbyder hotdogs á 30 kr. Gratis for børn.

Sted: Hannerup Kirke, Prangervej 114, Fredericia.

Dato: Søndag 15. september kl. 10 og frem.

Sognepræst
Søren
Thorsen

Menighedsrådsformand Súsanna Bæk Troelsen

Tak, ny præst og valg

Da jeg sidste år ved denne tid skrev mit indlæg til kirkebladet, handlede det om, at det var en forandringstid for Hannerup Sogn, da vi havde ansat både ny kirketjener og ny præst.

Nu er det atter tid til forandringer, da sognepræst Kirsten Højstrup Nielsen til september går på pension. Kirsten har været ansat i Hannerup Kirke i 26 år og har haft stor betydning for kirkens liv og vækst. Jeg vil hermed benytte lejligheden til at takke dig, Kirsten, for din store indsats i kirken og sognet igennem de mange år og tak for det gode samarbejde. Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste i dit forestående otium.

Når vi nu siger farvel til Kirsten, betyder det, at vi skal have ansat en ny præst.

ɫ Ny præst Processen er allerede i gang, da vi er ved at skrive stillingsopslaget, og vi ser frem til ansættelsesforløbet senere på året. Vi håber, at vi kan byde en ny præst velkommen inden jul eller i begyndelsen af det nye år.

ɫ Valg til menighedsrådet Til efteråret er der, som før skrevet om, valg til menighedsrådene rundt om i landet og også hos os i Hannerup Sogn. Der skal vælges 11 medlemmer til vores menighedsråd. Vi ved, at flere medlemmer af menighedsrådet stopper, så vi skal have valgt flere nye medlemmer samt mindst to suppleanter. Menighedsrådet er folkekirkens lokale ledelse. Menighedsrådet sætter kursen for kirken i samarbejde med medarbejderne ved at fastlægge gudstjenester, planlægge

Quindesalon

livet i kirken, administrere kirkens ejendomme, prioritere ressourcerne og ved at ansætte og lede kirkens ansatte. Et menighedsråd kan i den grad gøre en forskel i et sogn.

Jeg vil gerne opfordre jer til at overveje, om det var noget for jer at deltage i menighedsrådsarbejdet. Det er spændende, interessant og meget givende. Så kom til valgforsamling i Hannerup Sognegård d. 17. september kl. 19.

I foråret fyldte Hannerup Kirke jo 50 år. Det fejrede vi efter alle kunstens regler i tre dejlige dage. Jeg vil hermed gerne takke alle, der på den ene eller anden måde deltog i jubilæet for at gøre fejringen så god og minderig, som den var. Til sidst vil jeg ønske jer alle en god sommer.

≔ Af Súsanna Bæk Troelsen

Formål: At samle kvinder, der gerne vil mødes og få nogle gode oplevelser sammen

Indhold: Samtaleaftner, foredrag, virksomhedsbesøg, biografture mm.

Målgruppe: Kvinder midt i livet, i den erhvervsaktive alder (ca. 40-65 årige)

Tidspunkt: Kl. 19-21. Ruller: tirsdag, onsdag og torsdag

Mødested: Vi mødes i Hannerup Kirkes Sognegård, Prangervej 114, Fredericia

TIlmelding: Fem dage før til Mettelene Kristensen: 3050 1771 eller sognemedhj@hannerup-kirke.dk

Følg os: På Facebook. Søg på gruppen: ”Quindesalon i Hannerup Kirke”

Program for 2024

Bageaften

Kom og få fingrene i kagedejen. Jette Groth viser sin grundkage: seks-kagen– og hvordan man kan variere den på seks forskellige måder. Marcipan, gulerødder, rabarber, chokolade og andre ting indgår i kagen. Kom og få tips og tricks ved kok Jette Groth og spis løs i dejlig kage.

Dato og sted: 11. september 2024 kl. 19 i Sognegården ved Hannerup Kirke

Pris: 100 kr.

Kom og lav din egen juledekoration

Tag gerne dit eget fad, lysestage, adventskrans med - så du kan lave din egen juledekoration og få den med hjem. Blomsterdesigner Susanne Kristensen kommer og giver tips og tricks til at få din juledekoration til at stråle. Program: Susanne Kristensen fortæller om trends inden for juledekorationer og giver med sin faglighed og kunnen praktiske tips til at få din juledekoration til at ligne en million. Vi har gran og kogler klar til brug, som er med i aftenens pris. Susanne Kristensen medbringer også nogle ting, som du kan købe. Men medbring gerne selv egne materialer.

Dato og sted: 21. november 2024 kl. 19 i Sognegården ved Hannerup Kirke

Pris: 100 kr. + køb af materialer.

Kom til Drop-in-dåb

Vil du gerne være en del af et af de største fællesskaber i Danmark? Det er aldrig for sent at blive døbt. Fredericia Provsti arrangerer Drop-in-dåb

∣ Vil du gerne døbes, men har ikke fået gjort noget ved det?

∣ Fik du ikke lige døbt dine børn, da de var små?

∣ Har du lyst til at være medlem af folkekirken?

Mulighed for at blive døbt uden forudgående aftale:

I Hannerup Kirke Kirke 4. oktober kl. 16.00-17.30

∣ Du kan blive døbt, uanset hvor gammel du er, eller hvor i landet du bor.

∣ Du skal bruge billedlegitimation og dit CPR-nummer og være dansk statsborger.

Sorggruppe

- når sorgen bæres sammen

Sorggruppen er et tilbud om et fællesskab, der kan mindske oplevelsen af sorgens ensomhed. Et fællesskab, der kan lindre og trøste.

I gruppen hjælper vi hinanden til at sætte ord på sorgen og savnet, og vi mødes med andre, der har oplevet at miste.

Hvem er sorggruppen målrettet?

Sorggruppen er for voksne, der har mistet et nærtstående menneske ved dødsfald. Gruppen består af max. otte deltagere. Enhver, der melder sig til at deltage, er naturligvis underlagt tavshedspligt, så enhver trygt kan fortælle sin historie og tale om sit tab, uden at det kommer videre.

Nærmere information og tilmelding kan ske ved henvendelse til sorggruppeleder:

Sognepræst Bente Hjul Johannessen 29 12 20 53, bhjo@km.dk Tilmelding er nødvendig. Der optages nye folk løbende.

Frokostklubben for mænd

Et åbent samlingssted for mænd, der har interesse i at mødes om noget socialt og oplysende.

Målgruppe: Yngre mænd, der er blevet ældre.

Tid: En tirsdag i hver måned fra kl. 11-13. Som hovedregel den første tirsdag i måneden.

Sted: Hannerup Kirkes Sognegård: Prangervej 114 i Fredericia.

Indhold: Hyggeligt samvær og et foredrag ved dagens oplægsholder.

Medbring: Penge til mad (35 kr.) + evt. øl/vand og kaffe. Bestil mad ved Jette på tlf: 2823 8007 inden kl. 12 fredagen før. Eller tag selv madpakke med.

Program for 2024

6. august Rejser i mit liv ved Laurits Tørnæs

3. september Om engagement og glæde ved Ulrik Overgaard

1. oktober Om noget i tiden ved Børge Munk Povlsen

5. november Sommeren 1945 ved Claus Clausen

3. december Julefrokost med quiz samt musik ved Hans Esbjerg

Vi håber på et gensyn

Frokostklubben, Jette Groth og Søren Thorsen (tlf: 61 27 25 04, mail: stho@km.dk)

Torsdag 24. oktober kl. 19 i Hannerup Kirke

Hej kræft, velkommen

Esben Dalgaard er ikke blot en skuespiller, men også en ægtemand og en dedikeret familiefar. Han har dog også oplevet en alvorlig udfordring i livet – stadie-fire-cancer, mere specifikt, uhelbredelig modermærkekræft.

I sommeren 2021, da meningsløsheden i livet ramte ham hårdt, besluttede Esben sig – i samarbejde med sin familie – for at søge mening i situationen.

En af måderne, han gjorde dette på, var ved at sætte fokus på den undervurderede “lillebrorsygdom” inden for kræftverdenen, nemlig modermærkekræft. Hans beslutning har vist sig at være både bekræftende og livsændrende, og den har overrasket og inspireret mange.

Billetter: kan købes i forsalg fra 15. september på Hannerup Kirkekontor, i åbningstiden fra kl. 11-13 eller på selve dagen.

Søndag 1. december kl. 11.30-14 i Hannerup Kirke

Julemarked

• Kom og køb juledekorationer, julesmåkager, julepynt og nisser fra boder i sognegården.

• Prøv lykken i tombola og amerikansk lotteri.

• Julefrokostbuffét for 70 kr. kan købes fra kl. 11.30-13.00.

Har du ting, vi kan sælge eller bruge i tombola/lotteri – så kontakt Mettelene Kristensen på tlf: 3050 1771. Vil du hjælpe med at lave juledekorationer i uge 48? Kontakt Mettelene Kristensen.

Overskuddet fra julemarkedet går til uddeling af økonomisk hjælp til mennesker bosat i Hannerup Sogn.

Juleaften 24. december kl. 17-22 i Hannerup Kirke

Juleaften i fællesskab

• Du inv iteres hermed til Juleaften i fællesskab med andre.

• Menuen er andesteg, flæskesteg og ris á la mande.

• Senere på aftenen er der dans om juletræet, kaffe og konfekt.

Alle er velkomne; enlige, par og familier. Kom gerne til julegudstjeneste i kirken kl. 16.

Tilmelding til Margit Hansen på hannerup.sogn@km.dk eller 2142 9329.

Vil du være frivillig hjælper? – så kontakt Søren Thorsen stho@km.dk eller tlf: 6127 2504.

Pris:

Voksne: 50 kr.

Børn u. 15 år: 25 kr.

Gratis entré

Velkommen til Café Hannerup

Kom og vær med i et åbent fællesskab.

En flok mennesker mødes ofte i Café Hannerup og hygger, drikker kaffe og ordner verdenssituationen. Der er også plads til dig. Du kan komme og gå, som du vil.

Jette Groth er vært og er klar med gratis kaffe og to lyttende ører. Kig ind. Ingen tilmelding - bare mød op.

Hver tirsdag til og med fredag kl. 10-13 er der åbent i Caféen i Hannerup Kirkes Sognegård, Prangervej 114, Fredericia. (Helligdage er undtaget).

Kontaktperson: Jette Groth mobil 28 23 80 07 eller mail: cafe@hannerup-kirke.dk

Fællesspisning for seniorer

Spisekrogen

Kan du lide lækker og veltillavet dansk mad? Kan du lide at spise sammen med andre? Kan du lide at høre musik; synge med andre; lytte til mindre foredrag; tale og more dig med andre? Så er Spisekrogen lige det rigtige sted for dig.

Sted: Sognegården v/ Hannerup Kirke, Prangervej 114

Tid: Vi begynder kl. 18.00 og slutter kl. 20.00

Pris: 90 kr. Drikkevarer kan købes eller medbring selv vin.

Tilmeld: Til kirkekontoret senest fredagen før kl. 12.00 på telefon 2142 9329.

PROGRAM

Dato: 26. september 2024

Emne: ”Vores år i Grønland” v. Ragnhild og Halfdan Jakobsen

Menu: Kalvefrikassé

Dato: 20. november 2024

Emne: Adventstraditioner v. Kirsten Nielsen

Menu: Flæskesteg med rødkål, sovs og kartofler

Spisekrogen tilrettelægges af Erna Ilkjær, Jette Groth, Birgitte og Poul Kjølby, Kirsten og Per Nielsen.

Strik og kaff’

Allehelgensdag

Allehelgenssøndag mindes vi vore døde.

Gudstjenesten allehelgensdag

skaber gennem bønner, salmer og musik et særligt rum til at mindes og sørge over dem, vi har mistet. I Hannerup Kirke bliver navnene på dem, som i årets løb er døde, læst op. Det er muligt at tænde lys for dem.

Søndag 3. november kl. 10  i Hannerup Kirke

Vil du være med i et håndarbejdsfællesskab? Alle er velkomne

Formålet er at mødes, hyggesnakke og strikke/hækle til gode formål, fx huer, tørklæder eller dåbsklude. Tag pindene og nålene i hånden og kom og vær med! Vi har garn og håndarbejdskyndige folk til stede.

Kontakt Jette Groth - Tlf: 28 23 80 07 / cafe@hannerup-kirke.dk Program for 2024: 26. september, 31. oktober og 28. november - kl. 10-12.

Se alle kirkens arrangementer på vores hjemmeside www.hannerupkirke.dk

Onsdag 30. oktober kl. 17.00-18.30 i Hannerup Kirke

Glimt før glemsel…

”Glimt før glemsel. . .” er en fortælling om de sidste 78 års danmarkshistorie.

En turbulent tid, som mange af os har gennemlevet. Jeg fortæller om historiske begivenheder, som sikkert ikke kun har gjort indtryk på mig. Det kan være noget, jeg har hørt om, læst om eller selv oplevet.

Jeg vil fokusere på begivenheder og personer, som har haft indflydelse på manges liv. Indimellem vil jeg læse nogle digte, jeg har skrevet, og vi synger et par fællessange fra Højskolesangbogen. Det er ikke erindringsportrætter i gængs forstand, men snarere anekdotiske erindringsglimt med en historisk reference tilsat lidt biografisk gemyse.

Ved Niels Ole Frederiksen, tidligere højskolelærer og i 12 år forstander på Sdr. Felding Højskole.

Arrangeres af Fredericia Kirkehøjskole.

Kontaktperson Søren Thorsen

Telefon: 61 27 25 04

30. oktober kl. 19.30-21.00 i

Kunstig intelligens – potentialer og etiske faldgruber

Foredraget giver et historisk rids over kunstig intelligensfeltet, som afmystificerer kunstig intelligens og justerer de skyhøje forventninger til teknologien.

Således rustet bevarer vi jordforbindelsen, når vi dykker ned i de samfundsgavnlige potentialer og etiske udfordringer, der rejser sig i kølvandet på kunstig intelligens.

Professor Anne Gerdes, leder af Center for AI Etik, Syddansk Universitet.

Arrangeres af Fredericia Kirkehøjskole.

Kontaktperson Søren Thorsen

Telefon: 61 27 25 04

ved Anne Gerdes
ved Niels Ole Frederiksen

Kirkehøjskole

Onsdag 27. november kl. 17.00-18.30 i Hannerup Kirke

English Carol Concert

ved Christianskirkens Drenge- og Mandskor

Vi inviterer hermed til rigtig engelsk julekoncert, som også inkluderer De Ni Læsninger.

Der vil være salmer/carols ved Christianskirkens

Drenge- og Mandskor akkompagneret af korleder

Kirstine Kjærulff Ravn samt organist Hans Esbjerg.

Det meste vil foregå på engelsk. Men i programmet forefindes teksten på dansk.

Man vil få mulighed for at gøre brug af stemmebåndene, da der også vil være fællessang som en del af koncerten. Vi baner hermed vejen for den første spæde julestemning og glæder os til at se jer.

Arrangeres af Fredericia Kirkehøjskole.

Kontaktperson Søren Thorsen

Telefon: 6127 25 04

18.30-19.30 Spisning

Onsdag 27. november kl. 19.30-21.00 i Hannerup Kirke

Menneskesyn til eftersyn

ved Jacob Birkler

Blandt de største udfordringer i det danske samfund i dag finder vi et menneskesyn i forandring.

Den største udfordring er ikke økonomisk, men etisk. Flere penge kan gøre meget, men etik angår vores optik og dermed blik for mennesket.

Hvor den samaritanske pligt førhen stod stærkt, er det nytte, som er blevet dagens målestok for de fleste beslutninger og valg.

Den primære hjælp, vi tilbyder hinanden, er førstehjælp som erstatning for næstehjælp. Men hvordan ser der ud i linsesliberiet, hvor synet på mennesket udvikles?

Ved Jacob Birkler, etiker, ph.d. og fhv. formand for Etisk Råd.

Arrangeres af Fredericia Kirkehøjskole.

Kontaktperson Søren Thorsen Telefon: 6127 25 04

Information om Kirkehøjskolens arrangementer

PRIS: 60 kr. for ét foredrag og 100 kr. for to.

Forhåndstilmelding til foredragene ikke nødvendig.

Ønsker man at spise aftensmad til 60 kr., bedes man tilmelde sig fredagen før på sms til Jette Groth, 2823 8007.

Betaling kontant eller med MobilePay 73 585 på selve aftenen.

Drikkevarer er med i prisen for aftensmad.

KONCERTER

sØndag 25. aUgUsT 2024 kl. 15.00

Barbershopkvartetten HusAar

Et længe ventet genhør og -syn med HusAar – en barbershopkvartet fra Aarhus, bestående af Anders Slot Sørensen, Yngve Lyngsø, Søren Detlefsen og Jonas Rasmussen. Alle kvartettens medlemmer arbejder til dagligt professionelt med musik på hver deres måde: organist, producer, sanger og dirigent. Med baggrund i nogle af Aarhus’ bedste kor startede de i 2017 HusAar. Hvert år tager de til konkurrencer, og deres koncertaktivitet med kvartetten har nu udviklet sig til at være en stor del af deres arbejdsliv. I de se -

neste år har de både vundet sølv ved EM i barbershop 2022 og fået en 13. plads ved VM i USA 2023. HusAars repertoire spænder over amerikanske barbershopklassikere til danske Giro 413-numre krydret med både Disney og The Beatles, så der er altid noget for enhver smag. I 2024 er kvartetten klar med et helt nyt koncertprogram med bl.a. den danske klassiker ”Den lille lysegrønne sang”, ”Maria” fra West Side Story og uddrag fra Disneys ”Skønheden og udyret”. Alt sammen udsat for lækre barbershopharmonier.

Entré: 100 kr. / Gratis for alle under 18 år. Billetsalg i døren fra kl. 14.30.

Sted: Hannerup Kirke, Prangervej 114, Fredericia

Torsdag 7. november 2024 kl. 19.00

Budbringerens Fodtrin

Ulla Vejby, sang, og Jesper Braae Madsen, guitar

”Budbringerens Fodtrin” er et anderledes koncertprojekt, hvor klassiske salmer fortolkes af en skuespiller og en singer-songwriter. Det er et bud på, hvordan man blander skuespil og musik, og derved åbner de smukke gamle salmetekster sig på en ny og vedkommende måde. Koncerten handler om tro og tvivl, håb og håbløshed og frem for alt om menneskelighed. Hvad stiller mennesker op, når livet rammer og slår os ud? Kan vi stadig bruge de gamle salmer?

Ulla Vejby er skuespiller og kendt for sin rolle som stuepigen Edith i tv-serien ”Badehotellet” og div. andre tv-serier (”Sygeplejeskolen”, ”Tinka og Kongespillet” mm.), film og teater. Hun har gennem mange år gået hånd i hånd med jazzen og har sunget i flere musicals og teaterkoncerter. I foråret 2022 havde hun en af hovedrollerne i musicalen ”Oh Happy Day” på Folketeatret.

Jesper Braae Madsen er en guitarist og sanger, som særligt har udforsket singer/songwritertraditionen og tilfører projektet en lyd af amerikansk folk/country samt nordisk indiemusik. Han har udgivet tre albums med soloprojektet Echo Me samt spillet flere hundrede koncerter i USA og store dele af Europa. Jesper har studeret på MGK i Kolding samt Musikkonservatoriet i Odense.

Entré: 100 kr. / Gratis for alle under 18 år

Sted: Hannerup Kirke, Prangervej 114, Fredericia

BILLETSALG På kirkekontoret fra 1. september – se www.hannerup-kirke.dk for åbningstider mm. Evt. resterende billetter sælges ved døren fra kl. 18.30

sØndag 8. december 2024 kl. 14.00 Julekor

Kom og syng med i Julekoret!

Nu har du mulighed for at synge i kor for en stund - og samtidig komme i julestemning.

Vi samler et Julekor, der sammen med kirkens faste kor skal medvirke med korsang til årets julekoncert, der finder sted søndag d. 8. december kl. 14.

Alle er velkomne - unge som ældre.

Korprøverne foregår i kirkens lokaler: onsdag d. 6.11 + 13.11 kl. 16.45-18.30 + 27.11 kl. 17.30-18.30 + 4.12 kl. 16.30-18 samt fælles korprøve søndag d. 8. december kl. 12 inden selve koncerten.

Hvis du har lyst og sangglæde, så kom og syng med!

Tilmelding til organist Tanja Christiansen på 30 50 15 29 eller org@hannerup-kirke.dk

Entré: Gratis

Sted: Hannerup Kirke, Prangervej 114, Fredericia

Syng dig glad

Få humøret op og pulsen ned – med fællessang!

Det er sundt for både krop og sjæl at synge. Kom ganske uforpligtende og syng sammen med andre i Sognegården.

Vi synger sammen:

20. august kl. 10-11

12. september kl. 10-11

9. oktober kl. 19-20

I november er der mulighed for at deltage i årets Julekor – læs mere andetsteds.

Kor for børn og unge

Kirkens Børne– og Ungdomskor søger nye sangere!

Vi øver hver onsdag eftermiddag.

Korskole øver fra kl. 14.15

Børne og ungdomskoret

øver fra kl. 15.15

Derfor – hvis du …

• kan lide at synge

• går i 3.klasse eller derover (du skal helst kunne læse)

• gerne vil lære nyt

• kan lide at have det sjovt …

- så kom og syng med! Vi øver i kirkens lokaler.

Koret medvirker ved gudstjenesterne i Hannerup Kirke ca. to gange hver måned og afholder desuden sine egne koncerter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte korleder Tanja Christiansen på tlf: 30 50 15 29 eller org@hannerup-kirke.dk

Tumlingetræf

Sang, sansning og godnathistorie for de mindste.

Tumlingetræf er et tilbud til børn mellem 1-5 år og deres familier.

Vi begynder med at spise sammen kl. 17. Derefter går vi i kirken, hvor vi med sang og sansning fortæller en historie i børnehøjde. Alt i kirken foregår på tæpper og med tingene helt tæt på børnene.

Tumlingetræf er målrettet de 0-5 årige, men større søskende kan også deltage.

Tilmelding til Mettelene Kristensen på tlf: 3050 1771.

Pris: Børn gratis. Voksne 30 kr.

Datoer for 2024 - kl. 17

22. august, 24. september og 13. november

Legestue

Der er åbent hus i Legestuen i Hannerup Kirkes Sognegård hver torsdag kl. 10 -12, hvor der er sang, leg og hygge på programmet. For børn mellem 0-5 år ifølge med en voksen. Formiddagen begynder med, at vi hilser på Dukke Hanne, som er Hannerup Kirkes ”husdukke”, og så synger vi et udvalg af nye og gamle børnesange. Kirken sørger for boller og kaffe/the. Medbring mad til dit barn. Alle er velkomne.

Spørgsmål vedrørende legestuen kan rettes til Mettelene Kristensen på  mobil 30 50 17 71

Pris: 25 kr. (MobilePay og kontant)

Ingen tilmelding - bare mød op.

Opstart efter ferie: 15. august 2024 kl. 10.

Babysalmesang

Babyer elsker sang og musik – især sammen med mor og far.

Derfor tilbyder Hannerup Kirke Babysalmesang for de allermindste og deres forældre.

Babysalmesang er tæt samvær mellem baby og forælder, hvor man synger, vugger og danser til tonerne af sange, salmer, klaver – og orgelmusik. For babyer mellem ca. 3-12 måneder.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding til Mettelene Kristensen. sognemedhj@hannerup-kirke.dk eller sms: 30 50 17 71

Datoer for 2024 - kl. 10 3., 10., 17. og 24. september

Gratis arrangement.

Kom gerne udklædt!

Søndag 27. oktober 2024 kl. 14.30-16

Halloween

Kom og deltag i de uhyggelige værksteder, hvor vi skal lave græskarlygter, pynte spøjse kager, lave scary krea-pynt, få malet ansigtsmaling, eller prøv spøgelses-piñataen.

Der vil være besynderlige løjer og frygtindgydende oplevelser i vores gyser-rum! Værksteder fra kl. 14.30 herefter gyselig gudstjeneste kl. 16 med optrin.

Barnedåb

Du kan få dit barn døbt alle søndage kl. 10 i Hannerup Kirke. Ud over dåb ved søndagens gudstjeneste, afholder vi også lørdagsdåb. Lørdagsgudstjeneste ligger placeret om formiddagen kl. 10 – og gudstjenesterne er i højere grad bygget op omkring dåbshandlingen. En dåbsgudstjeneste varer ca. 40 minutter - afhængig af hvor mange børn, der skal døbes.

Dåbslørdage kl. 10 i 2024: 31. august, 26. oktober og 30. november

Kontakt kirkekontoret for at melde dit barn til dåb både lørdage og søndage: Tlf 21 42 93 92 eller hannerup.sogn@km.dk

Voksendåb

Kontakt kirkekontoret for at melde dig til dåb eller mød op til drop-in-dåb 4. oktober kl. 16. Tlf 21 42 93 92 eller hannerup.sogn@km.dk

Konfirmandindskrivning

Har du et barn, der skal følge konfirmationsforberedelsen i Hannerup Kirke?

Så er der velkomstgudstjeneste 28. august kl. 19 i Hannerup Kirke.

Her kan du tilmelde dit barn. Tilmeldingsseddel findes på www.hannerup-kirke.dk

Hvis dit barn går på Ullerup Bæk Skolen afd. Nørre Allé, så får du også besked gennem Aula.

Minikonfirmand - Kom på opdagelse i kirken

Elever på Ullerup Bæk Skolen afd. Skjoldborgsvej bliver i 3. klasse inviteret til at være minikonfirmand.

Minikonfirmand-undervisning er et tilbud til elever i 3. klasse om at komme til at lære kirken at kende. En gang om ugen møder børnene i kirken og lærer om kristendommen på en sjov måde. Vi laver mange kreative ting med minikonfirmanderne.

KALENDER

Hannerup Sognecafé

Mød verden over en kop kaffe.

Hver tirsdag kl. 14.30 er der mulighed for en snak, kaffe og kage for alle, der har lyst til at kigge forbi Sognegården, Prangervej 114 i Fredericia. Vi er ca. 50 personer pr. gang - men vi kan godt være flere.

Vi mødes, taler, synger og hører et oplæg ved dagens taler - ja, kort sagt, vi hygger os. Der er altid kaffe på kanden og folk, der er parate til en snak. Bare mød op - ingen tilmelding. Kaffe/kage koster 25 kr. kontant eller MobilePay. Kontakt Mettelene Kristensen tlf. 3050 1771 eller mail: sognemedhj@hannerup-kirke.dk

Program for 2024

20. august ”Velkomstgudstjeneste i Hannerup Kirke” ved sognepræst Karen Frendø. Herefter byder vi velkommen med kage og kaffe i Sognegården og hører om oplevelser fra sommeren 2024.

27. august ”Gå med i lunden” nostalgisangeftermiddag med Tanja Christiansen på klaver.

3. september ”Vores rejse til USA”. New York, Boston, Niagara Falls og Washington ved Mettelene Kristensen.

10. september ”Det gode seniorliv” oplæg om forebyggelse af sygdom, fysisk aktivitet og et aktivt liv. Ved forebyggelseskonsulent fra Fredericia Kommune Lise Kvistgaard Christiansen.

17. september ”Adoption af børn fra Finland til Danmark i 1960’erne og 70’erne” ved Allan Pertti Frandsen.

24. september ”Grundtvigs liv og digtning” ved Torben Vesterlund Jensen.

1. oktober ”En mand, der hedder Ove”. Vi ser den muntre svenske film om Ove. Filmdag med biografopstilling, popcorn og sodavand. Afslutning kl. 17 denne dag.

8. oktober ”Englemagersken”. Historien om Dagmar Overby ved Pia Lindegaard Nielsen.

15. oktober Efterårsferie --caféen er lukket.

22. oktober ”Mit liv med gymnastikken og gymnastikken med mit liv”. Ved Niels Østergaard.

29. oktober ”40 år i psykologiens (medmenneskets) tjeneste”. Et causerende strejftog i et arbejdsliv fyldt med mennesker, der ønskede forandring og lindring. Ved Per Nielsen.

5. november ”Højskolesangbogen med et par afstikkere” sangeftermiddag med Anne-Mette Berggren ved klaveret.

12. november ”Muntre historier fra Thy til Fredericia” ved tidligere provst Børge Munk Poulsen.

19. november ”Mit liv – fra fæstningsdreng til borgmester” ved borgmester Christian Bro.

26. november ”Hvid Jul” Julegudstjeneste kl. 14.30 i Hannerup Kirke ved Søren Thorsen. Herefter kaffe og kage i Sognegården.

3. december ”Præst for dem på kanten af livet” ved Inge Pilegaard Thomsen, præst i Enhed for Lindrende Behandling og på hospice i Vejle.

10. december ”Vi synger julen ind” med Ingrid Hansen ved klaveret. Vi får æbleskiver og glögg.

KIRKELIG VEJVISER

HANNERUP KIRKEKONTOR

Prangervej 114 · 7000 Fredericia www.hannerup-kirke.dk

Telefon 21 42 93 29 hannerup.sogn@km.dk

Kordegn: Margit Hansen

MobilePay 5 35 84

KIRKEKONTORETS ÅBNINGSTIDER

Tirsdag - fredag kl. 11-13

Har du ikke mulighed for at komme i kirkekontorets åbningstider, er det muligt at få en aftale uden for åbningstid.

PRÆSTERNE

Søren Thorsen (kirkebogsførende)

Telefon 61 27 25 04 · stho@km.dk

Fridag mandag

Kirsten Højstrup Nielsen

Telefon 23 70 53 50 · kihn@km.dk

Fridag mandag og fredag

Går på pension 31. august 2024.

Karen Frendø Ebbesen

Telefon: 61 70 62 17 · kafe@km.dk

Fridag mandag

ORGANIST

Tanja Christiansen

Telefon 30 50 15 29 org@hannerup-kirke.dk

KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER

Mettelene Kristensen

Telefon 30 50 17 71 sognemedhj@hannerup-kirke.dk

KIRKETJENERE

Mikael Johnsen , 1. kirketjener

Telefon 40 12 74 03

Gitte Jensen , 2. kirketjener

Telefon 29 24 48 50 kirketjener@hannerup-kirke.dk

SOGNEGÅRDSVÆRT

Jette Groth

Telefon 28 23 80 07

cafe@hannerup-kirke.dk

KIRKERNES HUS/ FREDERICIA KIRKEGÅRDE

Christiansvej 6

Telefon 75 92 19 75

FORMAND FOR MENIGHEDSRÅDET

Súsanna Bæk Troelsen

Telefon 24 89 81 08

ANSV. REDAKTØR, KIRKEBLADET red@hannerup-kirke.dk

KIRKETAXA

Kan KUN benyttes til gudstjenster. Pris: 40 kr. Ring: 75 50 34 11. Ved transport til øvrige arrangementer henviser vi til Flextrafik. Du kan bestille ved at ringe til Flextrafik på 76 608 608 alle dage mellem kl. 8-18.

Kirkebladet udkommer i 5.000 eks.

august – december 2024

Kalender/gudstjenester

AUGUST 2024

Søndag 18. kl. 10.00 12. s.e.t. Mattæus 12, 31-42 Bespottelse mod Helligånden Kirsten Nielsen

Tirsdag 20. kl. 10-11 Syng dig glad

Tirsdag 20. kl. 14.30 Sognecafé

Tirsdag 20. kl. 18.30 Menighedsrådsmøde

Torsdag 22. kl. 10-12 Legestue

Torsdag 22. kl. 17-19 Tumlingetræf

Søndag 25. kl. 10.30 OBS! Tidspunkt . 13. s.e.t. Mattæus 20, 20-28

Gudstjeneste på Ullerup Kirkebakke Karen Frendø Ebbesen og Tina Hvolbøl

Søndag 25. kl. 15.00 Koncert

Tirsdag 27. kl. 14.30 Sognecafé

Tirsdag 27. kl. 17.00 Hannerupløbet. Hannerup Engvej 1. Kom og besøg Hannerup Kirkes telt på pladsen

Onsdag 28. kl. 19.00 Velkomstgudstjeneste for konfirmander og deres familier

Torsdag 29. kl. 10-12 Legestue

Lørdag 31. kl. 10.00 Lørdagsdåb - kontakt kirkekontoret

SEPTEMBER

2024

Søndag 1. kl. 10.00 14. s.e.t. Johannes 5, 1-15 Den syge ved Betesda dam. Afskedsgudstjeneste Kirsten Nielsen

Tirsdag 3. kl. 10.00 Babysalmesang

Tirsdag 3. kl. 11-13 Frokostklubben

Tirsdag 3. kl. 14.30 Sognecafé

Torsdag 5. kl. 10-12 Legestue

Søndag 8. kl. 10.00 15. s.e.t. Lukas 10, 38-42: Marta og Maria Søren Thorsen

Tirsdag 10. kl. 10.00 Babysalmesang

Tirsdag 10. kl. 14.30 Sognecafé

Onsdag 11. kl. 19.00 Kage-aften i ”Quindesalonen”

Torsdag 12. kl. 10-11 Syng dig glad

Torsdag 12. kl. 10-12 Legestue

Torsdag 12. kl. 18.30 Menighedsrådsmøde

Søndag 15. kl. 10.00 16. s.e.t. Johannes 11, 19-45: Lazarus´ opvækkelse. Høstgudstjeneste med band Karen Frendø Ebbesen

Tirsdag 17. kl. 10.00 Babysalmesang

Tirsdag 17. kl. 14.30 Sognecafé

Tirsdag 17. kl. 19.00 Valgforsamling

Torsdag 19. kl. 10-12 Legestue

Søndag 22. kl. 10.00 17. s.e.t. Markus 2, 14-22: Jesus hos tolderen Levi Karen Frendø Ebbesen

Tirsdag 24. kl. 10.00 Babysalmesang

Tirsdag 24. kl. 14.30 Sognecafé

Tirsdag 24. kl. 17-19 Tumlingetræf

Torsdag 26. kl. 10-12 Legestue

Torsdag 26. kl. 10.00 Strik og kaff´

Søndag 29. kl. 10.00 18. s.e.t. Johannes 15, 1-11: Det sande vintræ Søren Thorsen

OKTOBER 2024

Tirsdag 1. kl. 11-13 Frokostklubben

Tirsdag 1. kl. 14.30 Sognecafé

Torsdag 3. kl. 10-12 Legestue

Fredag 4. kl. 16.00 Drop-in-dåb mellem kl. 16-17.30

Søndag 6. kl. 10.00 19. s.e.t. Johannes 1, 35-51: De første disciple Søren Thorsen

Tirsdag 8. kl. 14.30 Sognecafé

Onsdag 9. kl. 18.30 Menighedsrådsmøde

Onsdag 9. kl. 19-20 Syng dig glad

Torsdag 10. kl. 10-12 Legestue

Søndag 13. kl. 10.00 20. s.e.t. Mattæus 21, 28-44: Vingårdslignelser Karen Frendø Ebbesen

Søndag 20. kl. 10.00 21. s.e.t. 13, 1-9 De dræbte galilæere og det sammenstyrtede tårn Kirsten Nielsen

Tirsdag 22. kl. 14.30 Sognecafé

Torsdag 24. kl. 10-12 Legestue

Torsdag 24. kl. 19.00 Foredrag med Esben Dalgaard om kræft

Lørdag 26. kl. 10.00 Lørdagsdåb - kontakt kirkekontoret

Søndag 27. kl. 10.00 22. s.e.t. Mattæus 18, 1-14: Den største i Guds rige Søren Thorsen

Søndag 27. kl. 14.30 Halloween-værksteder og gudstjeneste kl. 16 Karen Frendø Ebbesen

Der er gratis adgang til de fleste af kirkens arrangementer.

Såfremt der opkræves entré, vil dette fremgå af omtalen.

Der er mulighed for lørdagsdåb sidste lørdag i hver måned.

Hvor intet andet er anført, begynder gudstjenesten kl. 10.00

Kalender/gudstjenester

Gudstjenester

Tirsdag 29. kl. 14.30 Sognecafé

Onsdag 30. kl. 16-21 Kirkehøjskole

Torsdag 31. kl. 10-12 Legestue

Torsdag 31. kl. 10.00 Strik og kaff´

NOVEMBER 2024

Søndag 3. kl. 10.00 Allehelgensdag. Mattæus 5, 13-16: Verdens lys og jordens salt Karen Frendø Ebbesen

Tirsdag 5. kl. 11-13 Frokostklubben

Tirsdag 5. kl. 14.30 Sognecafé

Onsdag 6. kl. 16.45 Julekor - opstart

Torsdag 7. kl. 10-12 Legestue

Torsdag 7. kl. 19.00 Koncert

Søndag 10. kl. 10.00 24. s.e.t. Johannes 5, 17-29 Sønnens fuldmagt fra Faderen Søren Thorsen

Tirsdag 12. kl. 14.30 Sognecafé

Tirsdag 12. kl. 18.30 Menighedsrådsmøde

Onsdag 13. kl. 17-19 Tumlingetræf

Torsdag 14. kl. 10-12 Legestue

Søndag 17. kl. 10.00 25. s.e.t. Karen Frendø Ebbesen

Tirsdag 19. kl. 14.30 Sognecafé

Torsdag 21. kl. 10-12 Legestue

Torsdag 21. kl. 19.00 ”Quindesalon” juledekorationer

Søndag 24. kl. 10.00 Sidste søndag i kirkeåret Mattæus 11, 25-30: Kom til mig Søren Thorsen

Tirsdag 26. kl. 14.30 Sognecafé – Hvid Jul

Onsdag 27. kl. 16-21 Kirkehøjskole

Torsdag 28. kl. 10-12 Legestue

Torsdag 28. kl. 10.00 Strik og kaff´

Lørdag 30. kl. 10.00 Lørdagsdåb - kontakt kirkekontoret

DECEMBER 2024

Søndag 1. kl. 10.00 1. søndag i advent Mattæus 21, 1-9 Indtoget i Jerusalem Karen Frendø Ebbesen

Søndag 1. kl. 11.15 Julemarked

Tirsdag 3. kl. 11-13 Frokostklubben

Tirsdag 3. kl. 14.30 Sognecafé

Onsdag 4. kl. 18.30 Julefamiliegudstjenste med krybbespil og Lucia-optog

Fredag 6. kl. 10-12 Legestue

Søndag 8. kl. 10.00 2. søndag i advent Lukas 21, 25-36 Lignelsen om figentræet

Søndag 8. kl. 14.00 Julekoncert

Hvor finder du håb?

Det er overskriften for Udsatte-Ugen i uge 41 i Fredericia. Her ønsker vi at sætte fokus på Håbet, og hvordan det kommer til udtryk i mødet med medmennesket, når det er i en socialt udsat position. Det er en samtale, vi løbende skal have, og i uge 41 sætter vi fokus på samtalen ved følgende arrangementer:

Mandag 7. oktober 16.00-17.00 Åbningsevent i Rådhushallen

Her vil fire repræsentanter for byen komme med deres bud på: Hvor finder du håb? Trinitatis Kirkes børnekor og Anne-Mette Krogsgaard vil synge for os, og der vil være en fællessang. Der vil blive afsløring af et kunstværk over titlen, der er skabt af kunstner og lærer Katja Ezra og 3. klasser fra Ullerup Bæk Skolen.

Tirsdag 8. oktober 14.30-16.30 Sognecaféen Hannerup Kirke, Prangervej 114

Foredrag ved Pia Lindegaard: Englemagersken – en fortælling om Dagmar Overby.

Onsdag 9. oktober kl. 17.00 Fællesspisning i Trinitatis Sognegård

Torsdag 10. oktober kl. 15.30-16.00 Mød udsatterådet i Sundhedshusets forhal

Torsdag 10. oktober kl. 16.00-17.00 Fyraftensmøde i mødelokale i Sundhedshuset

Foredrag med sognepræst og forfatter Niklas Buch Jensen: ”Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet –at være pårørende til en misbruger”.

Søndag 13. oktober kl. 10.00 Gudstjeneste ved korshærspræst Merete Ørskov

I Den Reformerte Kirke, herefter frokost og åbent hus i Varmestuen.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.