AaB Årbogen 2021

Page 16

Af Henrik Lynnerup

Herre Senior

Året blev en rutsjebanetur Efter en meget brat afslutning på efterårssæsonen i 2020 så vi alle frem til at komme ud på banerne igen. Dog måtte vi starte træningen op i små og faste grupper, og reelt var det først 14 dage før sæsonstarten, vi for alvor kunne træne og spille uden restriktioner. Jyllandsserie: Holdet havde kvalificeret sig til forårets slutspil om direkte oprykning til Danmarksserien. Ret hurtigt var der 2 hold, der skilte sig ud, og havde et direkte parløb om første pladsen.De 2 hold var AaB og Frederikshavn.I tredjesidste runde tørnede de to hold sammen på Hornevej, og efter en velspillet og lige kamp vandt AaB og havde dermed gode kort på hånden inden de sidste 2 runder. Det hele skulle dog først afgøres i sidste runde, hvor AaB med en sejr i Skive kunne tage oprykningen. Indskiftede Anton Funder scorede et mål der ledte tankerne tilbage på Henrik Andersens mål på Høje Bøge stadion i 1987, og efter yderligere en scoring vandt AaB kampen med 2-0. Dermed var vi tilbage i Danmarksserien fra den nye sæsons opstart i august. Vores unge og spændende hold spiller noget rigtig flot fodbold, og efter en godkendt halvsæson ligger holdet i midten med en god afstand til bundholdene. Flot arbejde af vore trænere Casper Fallingborg, Michael Byskov, Kim Brohus samt holdleder Mads Lynnerup og ikke mindst vores behandler Jimmie Therp. Det bliver spændende at følge vores hold, som virkelig udvikler sig. Serie 1: Vores serie 1-hold ville ikke stå tilbage for før-

16

steholdet og havde en suveræn forårssæson med sejr efter sejr. Da det mod slutningen spidsede til, blev det dog lidt spændende, men i sidste kamp i Klarup kunne holdet fortjent fejre oprykning til Jyllandsserie 2 fra efteråret. En meget stærk række, som var præcis så svær som forventet og desværre endte det med en nedrykning, så holdet fra den nye sæson er tilbage i serie 1. Serie 3: Serie 3-holdet havde en flot forårssæson og var med til at præge rækken til det sidste. Efterårssæsonen blev dog anderledes sværere, og holdet trak det korte strå, som desværre betyder nedrykning til serie 4. Holdet har ligesom serie 1 være under solid ledelse af Mark Kaastrup og Andre Christensen samt Søren Jensen som utrættelig holdleder. Disse halvårsturneringer gør at tingene meget hurtigt kan ændre sig – glæden fra oprykning til skuffelse over nedrykning synes ikke at være særlig lang. Universitetsholdet: Vi har været så heldige at tiltrække nye studerende. Det sociale samvær er her i højsædet. Holdet havde en flot forårssæson, men efterårssæsonen var lidt mere udfordrende og betød desværre, at vi måtte rykke ud af serie 4.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.