www.metroXpress.dk
21
XXXDAY, 00 month 200X
Pengeklumme Lang levetid Gennemsnittet: Den gennemsnitlige levealder for mænd og kvinder er henholdsvis 76 og 81 år. Stigende: Levealderen stiger støt, og flere end halvdelen af de børn, der er født i år 2000 og frem, bliver over 100 år gamle. Sammenkobles: Pensionsalderen vil i fremtiden blive koblet til den gennemsnitlige levealder, så hvis den stiger, gør pensionsalderen det også. Aktiv alderdom: Vi lever ikke kun længere, men også med færre fysiske og biologiske begrænsninger i vores aktiviteter. Kilder: dansK Center for aldringsforsKning og professor torben M. andersen
Pensionen lokker Tilbagetrækning: 51 procent af danskerne i aldersgruppen 34-54 år vil gerne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de fylder 65 år. Offentligt ansatte: Især offentligt ansatte regner med at trække sig tidligt tilbage. Kun 38 procent regner med at være erhvervsaktive efter de 65 år. For privatansatte er det 50 procent. Langt liv som pensionist: Danskerne forventer en meget lang pensionistilværelse. Kun 15 procent forventer, den vil vare mindre end 15 år. Kilde: Undersøgelse fra CapaCent epinion for pfa pension. 1.599 dansKere er blevet spUrgt.
lidt dumt, fordi han kan enormt godt lide sit arbejde, og jeg ved, han kommer til at røvkede sig.« Hvad kunne få dig til at blive længere?
»Som sagt, hvis jeg var i et godt arbejde, så vil jeg gerne blive lidt længere. Men det skulle være på nedsat tid, og jeg ville nok nedprioritere mit arbejde.« Vidste du, at pensionsalderen med stor sandsynlighed i fremtiden vil stige med den gennemsnitlige levealder?
»Jeg kender problematikken om ældrebyrden, så jeg forstår godt, man overvejer det.« NIKLAS KRIGSLUND
?M<I <E<JK< :@>8I<K JB8;<I ;@>
ULRIKKE EKELUND CHEFØKONOM, BRFKREDIT
‘Skattefar’ giver og tager n gang om året udsender Danmarks Statistik en bog, der hedder ‘Skatter og Afgifter’. Jeg ved godt, at det måske umiddelbart lyder gabende kedeligt, men det er det rent faktisk slet ikke. Det er den eneste oversigt, der findes, når man skal finde ud af, hvor meget danskerne egentligt betaler til ‘Skattefar’ i form af skatter og afgifter, når alt er regnet med. Det vil sige lige fra indkomstskat over pensionsskat til moms og punktafgifter. Alt i alt afleverede danskerne 839.632 millioner kroner til Skat i 2008. Det svarer til, at alle fra spæd til olding betaler 152.122 kroner om året i skat. I Danmark har vi dog progressiv beskatning sådan, at de, der tjener mest, også er dem, der betaler mest. Man siger, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Det betyder, at der er nogen, der betaler mindre end 150.000 kroner om året i skat, og nogen, der betaler langt mere. Helt generelt kan vi dog glæde os over, at skattetrykket, det vil sige samtlige skatter og afgifter, Skat har krævet ind sat i forhold til indkomsten, er faldet. Skattetrykket er faktisk faldet tre år i træk blandt andet som følge af de skattelettelser, som der løbende er blevet gennemført. Det aktuelle skattetryk er p.t. 48,4 procent af bruttonationalindkomsten. I 2005 var skatteUlrikke Ekelund er uddantrykket på sit højeste med net økonom (cand.polit.) et samlet skattetryk på 51 procent af bruttonationalfra Københavns Universiindkomsten. Ser vi fremad, tet. kan vi også næste år forFør BRFkredit har hun arvente et lavere skattetryk, bejdet i Økonomiministeidet forårspakken træder i riet og Nationalbanken. kraft fra årsskiftet. Hver anden onsdag skriBoligejerne er dog den ver hun en klumme, hvor gruppe i befolkningen, der hun vil forsøge at give et kan glæde sig mindst over indblik i, hvad de seneste de generelt faldende skatbegivenheder i finansverter. Årsagen hertil er, at boligskatterne rent faktisk denen betyder for boligstiger med raketfart. Stigejerne. ningen i ejendomsskatten – bedre kendt som grundskylden – var således historisk høj fra 2007 til 2008. Således betalte samtlige boligejere til sammen 21.494 millioner kroner i skat i 2008 mod 18.961 millioner kroner i 2007. Det er en stigning på 2,6 procent. Stigningen skal endvidere holdes sammen med, at ejendomsværdierne rent faktisk falder. Det betyder, at boligejerne skal betale mere i skat, samtidig med at de bliver fattigere. Hvis man siger, at der er to millioner husejere i Danmark, betaler de i gennemsnit 10.747 kroner om året i boligskatter. Grundskylden er den eneste skat, hvor der ikke er indført et skattestop. Til gengæld er der indført et skatteloft. Det betyder, at de stigende skatter blot kommer snigende i et lidt lavere tempo end ellers. Boligejerne kan således se frem til stigende grundskyldsbetalinger mange år frem i tiden. I de kommuner, hvor det ser værst ud, er der allerede på nuværende tidspunkt fastlagt store stigninger i betalingerne de næste 15-20 år. De her nævnte stigninger er uden hensyn til, at kommuner kan finde på at forhøje grundskyldspromillerne over en 20-årig periode. Bogen fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne har været notorisk dårlige til at holde promillerne i ro. Det betyder, at man som boligejer skal huske at have luft i budgettet til stigende boligskatter. Så det kan godt være, at ‘Skattefar’ giver med den ene hånd i form af indkomstskattelettelser, men han tager også med den anden – så tænk dig godt om, før du bruger de kommende års indkomstskattelettelser til forbrug.
E
Læs flere klummer på Metroxpress.dk. Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
= _a´cg k`c Xk Yc`m\ iµ^]i` g
JkfgC`e`\e%[b
?m\i \e\jk\ Z`^Xi\k jbX[\i [`^% Ep ]fijbe`e^ m`j\i# Xk kfYXbjiµ^ Xe^i`Y\i \k ^\e# [\i Y\jbpkk\i Z\cc\i ` cle^\ie\ df[ bi´]k ye µ[\cX^k Z\cc\ \i efb k`c# Xk \e bi´]kjmlcjk bXe Y\^pe[\ Xk mfbj\%
Lad os hjælpe dig med at blive røgfri ;l bXe ^f[k Æ d\[ [\e i`^k`^\ jkµkk\ DXe^\ ip^\i\ _Xi giµm\k Xk jkfgg\ Õ \i\ ^Xe^\ Æ l[\e Xk cpbb\j d\[ [\k% Jfd i\^\c ]fi[` [\ _Xi m´i\k Xc\e\ fd fg^Xm\e% D\[ mfi\j jkµkk\ f^ m\ac\[e`e^ _Xi [l , ^Xe^\ jkµii\ Z_XeZ\ ]fi Xk Yc`m\ iµ^]i`% I`e^ ^iXk`j k`c JkfgC`e`\e# f^ ] _a´cg k`c [`k j`[jk\ ip^\jkfg%
= ^iXk`j _a´cg X] JkfgC`e`\e g
80 31 31 31