metroXpress
Tirsdag 7. april 2009 • Siden er redigeret af Jeanette Linder
04 indland
Færre danskere bor på landet Danskerne flygter stadig fra landdistrikterne til byerne. Og de store byer får flere indbyggere, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. 13 procent af befolkningen lever stadig i landsbyer med under 200 indbyggere. For 10 år siden var det 15 procent. Samtidig har 56 procent af danskerne fordelt sig i en af landets 63 største byer med mindst 10.000 indbyggere. ritzau
Vaner går i arv
Vi har dem alle sammen – både de gode og de dårlige af slagsen. MetroXpress har i en uge sat fokus på vaner. Dette er den sidste artikel i serien. thomas freitag
Børn lærer vaner af deres forældre. Som lille skaber det tryghed, men i teenageårene skaber det oprør Rygning er en dårlig vane. Det er det også at komme for sent, bande og drille. Det mener eleverne i 0. klasse på Sortedamskolen på Østerbro i København. »Vores lærer bander hele tiden,« siger Oscar Dinesen på seks, når talen falder på, hvem han kender, der har en dårlig vane. »Og hun råber højt, når drengene ikke sidder stille,« siger Molly Klevin Scheldt. Andre har brødre, der driller, forældre, som ser for meget fjernsyn, eller bedsteforældre, der ryger. Men Molly, Oscar og de andre fra Sortedamskolen har på trods af deres unge alder også selv indgroede vaner. Det har de haft, siden de var helt små, fortæller børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. »Børn har utrolig stor brug for vaner. Det skaber tryghed for dem, fordi de ikke kan klokken og pejle efter det. Deres vaner er derfor bygget op om måltider,« siger hun. Når et par flytter sammen og stifter familie, tilpasser
Lav om på din vane
Vanens magt
arv.
Eleverne i 0. klasse på Sortedamskolen kender alt til dårlige vaner. Fra venstre er det Oscar, Asger, Nanna, Ellen, Tobias og Molly.
de sig hinandens vaner og skaber en familiekultur, som børnene automatisk tager på sig, tilføjer hun. Men når børnene vokser op, kan vanerne også være en måde at distancere sig fra forældrene på og skabe sin egen identitet. »Det er ofte i puberteten, at man i hvert fald ikke skal
gøre alt det, ens mor altid har gjort. Så nægter man at rede sengen eller dække bordet pænt, når man flytter hjemmefra,« siger Margrethe Brun Hansen. Men selv et trodsigt teenage-sind kan komme i tvivl, og det er svært at kæmpe imod vanerne, når man bliver voksen.
»Typisk vender man tilbage til dem, når man selv får børn. Så hører man pludselig sin mors ord komme ud af munden,« siger hun. I 0. klasse på Sortedamskolen er eleverne ikke i tvivl om, hvem der har ansvaret for, at de vokser op med gode vaner: »Det er de store, der skal
lære de små at opføre sig ordentligt,« siger Oscar. Og Molly stemmer i: »For at min lærer skal lære os, at vi ikke skal råbe, skal hun selv holde op med det,« siger hun. kirsten brogaard
kb@metroxpress.dk
En dårlig vane kan ændres lige nu, mener vanebryder Der er ingen grund til at vente, hvis du vil en dårlig vane til livs. Dårlige vaner kan brydes allerede i dag. Det mener vanebryderen Torben Weise, som har arbejdet med at bryde vaner især i erhvervslivet i 27 år. »Det handler bare om at spørge sig selv, hvad er det mindste, jeg kan gøre for at ændre min vane, og hvad får jeg ud af det,« siger han og nævner en sukkerafhængig klient som eksempel. Klienten brugte 11 sukkerknalder i en kop kaffe. Men ved at tage en enkel sukkerknald fra ved hver kop, hun drak, blev hun hurtigt sukkeret kvit. Psykologer har peget på, at det tager mellem 21 og 29 dage, før hjernen har vænnet sig til en ny vane, men Torben Weise holder fast ved, at hvis man tager en velovervejet beslutning, så kan vanen brydes nu. »Når folk falder tilbage, er det, fordi de ikke har fokus på, hvad de får ud af at bryde vanerne, eller hvad de skal erstatte de dårlige vaner med,« siger han. Typisk er der tre grunde til, at folk vil justere deres vaner: »De vil bevare det gode i livet, undgå at komme i en uønsket situation som skilsmisse eller opnå mere end det, de har i forvejen,« siger han. kirsten brogaard lav om.