20121010_dk_copenhagen

Page 22

3 SPORT

22

www.metroXpress.dk onsdag 10. oktober 2012 Siderne er redigeret af Jeppe Dong Abrahamsen

Otte mand slås om

Dueller. Kun syv spillere kan vide sig sikre på en startplads på fredag. Men lidt udskiftning skader ikke, for alle kender konceptet, påpeger William Kvist. Per lysholt Hansen per.hansen@ metroxpress.dk

MetroXpress i landsholdslejren

Bissen Busquets

2

spilledages karantæne takserede det europæiske fodboldforbund, Uefa, i går FC Barcelona-spilleren Sergio Busquets’ røde kort mod Benfica til. Udvisningen faldt to minutter før tid, da Busquets i Champions League-kampen mod portugiserne forløb sig imod Maxi Pereira. Normalt giver direkte rødt én spilledags karantæne, men Uefa kan skærpe straffen, hvis forbundet finder forseelsen hård nok. Dermed må Barcelona undvære Busquets i de to kommende kampe mod de skotske mestre fra Celtic. metroxpress

Skader og manglende kampform. Det er de to faktorer, Morten Olsen næsten altid skal forholde sig til med sit landshold, og denne gang er ingen undtagelse forud for de to VMkvalifikationskampe mod Bulgarien og Italien. Simon Kjær er uden kampform i midterforsvaret, ligesom Nicklas Bendtner heller ikke får løbet mange meter på rigtige stadioner i Italien. De to er dog udtaget. Det er midtbanemotoren Niki Zimling ikke, da han er skadet og helt ude. Det samme gælder den oplagte venstreback Nicolai Boilesen, som først lige er kommet tilbage fra en skade. De to sidstnævnte havde sandsynligvis spillet, hvis de havde været helt klar. Kjær og Bendtner er stadig i spil, men kan ikke føle sig sikre på noget som helst. Hvis man skal analysere på gårsdagens træning i Helsingør, er der kun syv spillere, der kan føle sig sikre på at starte inde mod Bulgarien på fredag. Stephan Andersen, Lars Jacobsen, Daniel Agger, Dennis Rommedahl, Michael Krohn-Dehli, Christian Eriksen og William Kvist var de eneste, der under hele træningen spillede på det såkaldte A-hold. Især pladsen ved siden af William Kvist er åben med skader til Niki Zimling og også Leon Andreasen, men Kvist ser ikke sort på tingene. »De fleste er vant til at spille med forskellige makkere på banen. Morten Olsen har været her i lang tid, så folk ved også, hvad de skal. Det gør det hele meget nemmere, for alle kender konceptet – også en eventuel ny mand,« siger han. Pladsen ved siden af Kvist blev i går først varetaget af Christian Eriksen, mens den formstærke FC Københavnspiller Nicolai Jørgensen lå på Eriksens normale plads som hængende angriber. Landstræner Morten Olsen sagde i forbindelse med udtagelsen i sidste uge, at han anså Christian Eriksen som en mulighed til 8’er-positionen – altså den spiller, der ligger sammen med William Kvist på den centrale midtbane, men som har lidt flere offensive ryk end Kvist. Senere på dagen i går blev Nicolai Jørgensen smidt på B-holdet, mens Thomas Kristensen blev sat sammen med William Kvist på A-holdet. Det betød, at Christian Eriksen blev rykket frem på sin normale plads som hængende angriber. Thomas Kristensen er en lidt mere defensiv type end Christian Eriksen, og han varetog også pladsen sammen med William Kvist mod Tjekkiet. Han blev dog taget ud efter kun 55 minutter i den kamp. DR’s fodboldkommentator Andreas Kraul sagde til metroXpress

i sidste uge, at han mente, at der med Kvist og Kristensen på banen samtidig blev spillet for meget bagud og til siden. Det giver William Kvist ikke meget for. »Man skal se det i forhold til kampen, for Thomas Kristensen spillede i starten af kampen, hvor tjekkerne havde en masse kræfter. De stiller sig ned 11 mand på egen banehalvdel, og så er det ret svært at spille den frem hele tiden. Det skal de, der giver kritik, lige tænke over,« siger han. Om det bliver Thomas Kristensen, Christian Eriksen eller måske en helt tredje afhænger af, hvor offensivt Morten Olsen vil og tør spille ude mod bulgarerne, der havde viceeuropamestrene fra Italien gevaldigt ude at svømme i åbningskampen i september. De andre kandidater til midtbanepladsen er Michael Silberbauer, Jakob Poulsen og Nicolai Stokholm, mens Thomas Kahlenberg, der spiller positionen til daglig i tyske Wolfsburg, ifølge Morten Olsen udelukkende er i spil til pladsen som hængende angriber eller kantspiller. Et andet åbent spørgsmål er, hvem der skal spille frontangriber. Nicklas Bendtner er med igen, men han har kun spillet 10 minutter for Juventus i denne sæson. Han har fået en farlig konkurrent i unge Andreas Cornelius fra FCK, der scorer i nærmest alle superligakampe for tiden. De to fik lige meget tid på A-holdet ved gårsdagens træning. Cornelius viste som vanligt ærgerrighed og vilje, mens Bendtner slog fast, at han ikke er i helt håbløs form. Den lange angriber scorede endda for B-holdet efter få minutter, da Simon Kjær, der heller ikke kan føle sig sikker i startopstillingen, forærede ham et mål. Kjær mislykkedes med en simpel aflevering i forsvaret, og så kunne Bendtner let score. Senere blev Jores Okore sat på A-holdet, mens Kjær prøvede at få styr på Bholdets defensiv, der kampen igennem var stærkt overmatchet af A-holdets offensiv. På den sidste åbne plads, venstreback, fik Daniel Wass og Patrick Mtiliga samme antal minutter på A-holdet. Overraskelse i vente? Fodboldlandsholdet.dk

»Jeg er ikke så sikker på, at jeg skal spille med en defensiv spiller ved siden af mig mod Italien og en offensiv spiller ved siden af mig mod Bulgarien. Det kunne lige så vel være, at jeg har en lidt offensiv spiller ved siden af mig mod italienerne, for det vil overraske dem.« William Kvist, sikker starter i VM-kvalifikationskampen mod Bulgarien på fredag. Om den åbne plads ved siden af ham på den centrale midtbane.

De sikre Derfor tror metroXpress på, at disse syv spillere er sikre på at starte inde mod Bulgarien på fredag: • Stephan Andersen. I går sagde landsholdets målmandstræner, Lars Høgh, følgende til Ritzau, efter at Anders Lindegaard har måttet melde afbud på grund af en skade: »Man skal nok ikke være Einstein for at se, at det er Stephan, der kommer til at stå. Så jeg røber nok ikke noget ved at sige, at det er ham, der står.«

Venstre back

Daniel Wass og Patrick Mtiliga kæmper om pladsen som venstre back, bedømt ud fra gårsdagens træning, hvor de delte tjansen på A-holdet. I fraværet af Simon Poulsen og Nicolai Boilesen startede Wass inde mod Tjekkiet og gjorde ikke som sådan noget for at spille sig af holdet. Derfor må Evian-spilleren være favorit til at starte på banen, selv om Mtiliga har den fordel, at han er rendyrket venstrebenet modsat Wass. FC Nordsjælland-spilleren har dog ikke været inde omkring landsholdet siden 2010, men siden dengang tæller det dog på plussiden, at han har fået mere erfaring med store kampe i kraft af deltagelsen i Champions League.

• Lars Jacobsen. FCK’eren spillede kun på A-holdet ved gårsdagens træning og har i det hele taget siddet tungt på pladsen som højre back, når han har været skadesfri. • Daniel Agger. Da landsholdets anfører blev båret fra banen mod Manchester United for to uger siden, frygtede mange – inklusive Agger selv – at han ville gå glip af kampene mod Bulgarien og Italien, men han er meldt 100 procent klar og er dermed selvskreven i startopstillingen i det centrale forsvar. • William Kvist. Adspurgt af Ritzau om, hvem der skal spille på midtbanen, gav Morten Olsen klart udtryk for, at den ene i hvert fald hedder William Kvist: »Det handler om af finde den spillertype, vi vil bruge ved siden af William Kvist, som er vores tydelige kontrollerende spiller på midtbanen.« • Christian Eriksen. Ajaxkreatøren ser også ud til at være sikker på en startplads. Men som metroXpress har beskrevet her på siderne, er det usikkert, om det bliver som hængende angriber, som han plejer, eller om han bliver flyttet ned ved siden af William Kvist. En anden mulighed er, at Morten Olsen vender diamanten om på midtbanen, så Christian Eriksen og Nicolai Jørgensen (eller en anden) begge spiller foran William Kvist.

Patrick Mtiliga

FC Nordsjælland (11 kampe, 1 mål i denne sæson). 5 landskampe, 0 mål.

Daniel Wass

Evian Thonon Gaillard (8 kampe, 1 mål i denne sæson). 7 landskampe, 0 mål.

• Dennis Rommedahl. Trods Brøndbys spillemæssige krise sidder Dennis Rommedahl tungt på pladsen som højre fløj – især så længe Tobias Mikkelsen får så lidt spilletid hos Greuther Fürth, som tilfældet er i øjeblikket. • Michael Krohn-Dehli. Efter Michael Krohn-Dehli måtte lide den tort at blive siet fra til VM i Sydafrika i 2010, har Celta Vigo-spilleren været en af de bærende kræfter på landsholdet. Det understregede landstræner Morten Olsen igen i går over for Ritzau. »Han er vigtig. Han har været vores strateg gennem halvandet år på den sidste tredjedel af banen. Det er der ikke nogen tvivl om,« sagde Morten Olsen og tiføjede: »Han er 10’eren, der ligger ude i siden, og som også har det nemmere end den, der spiller inde centralt. Det er jo blevet de spilstyrende, kreative spillere, der kommer ude fra siden frem for spillerne inde i centrum, hvor der ikke er så meget plads.«

Simon Kjær

Wolfsburg (3 kampe, 0 mål i denne sæson). 28 landskampe, 0 mål.

Midterforsvaret Simon Kjær har svært ved at tilspille sig en startplads i tyske Wolfsburg. Det må være årsagen til, at landstræner Morten Olsen i går valgte at prøve FC Nordsjællands Jores Okore af i midterforsvaret ved siden af anfører Daniel Agger. Både ved gruppekampene under EM-slutrunden og i den seneste kvalifikationskamp mod Tjekkiet i Parken startede Kjær inde, og især i sidstnævnte kamp leverede han en stærk præstation. Derfor vil det være noget af en overraskelse, hvis kometen Okore tager plads ved siden af kaptajn Agger – også selv om han har fastholdt sit høje niveau og spillet Champions League.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.