20111125_dk_copenhagen

Page 19

www.metroXpress.dk

indland

Fredag 25. november 2011

Kunsten at blive gammel Klummen

isAm b. sAnger frA outlAndish

Den store familie passer på de gamle – sådan er det bare ikke i Danmark, og det kan være svært at leve med. an kom til landet for over 30 år siden. Missionen var enkel: arbejde hårdt, tjen penge, rejs hjem, byg hus og bliv gift. Det var drømmen! Det er faktisk stadig drømmen for mange i min forældres generation den dag i dag; at forlade landet og bo permanent i moderlandet! Men livet har det jo med at overraske og gå nye veje, som man ikke lige havde set komme. For eksempel forelsker han sig i Hanne, som han får barn med ret hurtigt. Men det går ikke, for de finder ud af, at de i bund og grund er for forskellige. Han søger tilbage til rødderne og bliver gift i moderlandet den efterfølgende sommer, og han tager hende med op til Danmark året senere. Livet går, han arbejder som en hest, hun er hjemmegående, de får børn, flytter til noget større, og i etaper får han da også lagt lidt til side og bygget sit hus i moderlandet. Men jo ældre han bliver, des mindre føler han, at der er brug for ham. Til gengæld har han brug for dem. Børnene er blevet voksne og har travlt med at leve deres liv. Hans hustru er blevet aktiv i det lokale miljø, arbejder lidt og tjener sin egen penge.

H

Familien Ensomheden

Er du enig? Sms ‘debat’ + din besked til 1277 eller mail til debat@metroxpress.dk. Husk fuldt navn og adresse. (Pris: 1 kr, betingelser på debat)

Han har hele tiden været overhovedet, især i forhold til økonomien. Men den rolle har han ikke mere, og i det hele taget har han svært ved at finde ro i sin nye rolle som gammel mand i Danmark. Tre årtier er fløjet, og han har aldrig følt sig så ensom herhjemme, for i moderlandet er man jo aldrig alene. Da hans bror bliver gift, bygger hans forældre en etage mere på deres hus, og så flytter brormand og hustru ind, og så kører alt, som det plejer. Børnebørnene bliver passet, de ældre bliver passet, arbejde og venner ligeledes, for aflastning er der jo masser af: Familieinstitutionen er sikkerhedsnettet i moderlandet! Herhjemme er det jo svært at bede ens overbo om at flytte et andet sted hen, bare fordi ens søn skal giftes! Der er et system, og det kan være svært at forstå for en mand, hvis arv er, at den store familie dækker én ind. Men hvorfor rejser han da ikke bare hjem til varmen og slapper af ?! Tilhørsforholdet ændrer sig jo med tiden. Huset i det varme moderland er ikke det samme uden ens børn og børnebørn. Det bliver tomt! I en perfekt verden vil jeg aldrig smide min forældre på et plejehjem, så vil jeg hellere gå op til overboen og give dem et tilbud, de ikke kan sige nej til. Læs på mandag: HUXI BACH Flere klummer på Metroxpress.dk. Klummen er  udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Gademode i Milano Navn: Adam James Beskæftigelse: studerende og blogger Tøj: »Jeg har en jakke på, Versace har lavet for H&M, en Vivienne WestwoodTshirt og DKNY jeans.«

Af michelle bobb-pArris

19


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.