20111028_dk_nationaldenmark

Page 58

58

www.metroXpress.dk

kultur

Fredag 28. oktober 2011 Siden er redigeret af Lasse Spang-Hanssen pr-foto: fox

‘Raising Hope’ med blandt andre Martha Plimpton på rollelisten bliver endnu ikke vist på nogen dansk tv-kanal, men første sæson af komedieserien fås på dvd.

fattigrøvene indtager

prime time Lægerne og advokaterne er ude, mens servitricer og kassedamer er inde i varmen på USA’s tv-sende�ade getty images

NINA ETTRUP nina.ettrup @metroxpress.dk

Max er hårdtarbejdende og rap i replikken – men altid på røven. Caroline er et overklasseløg, der aldrig har løftet en finger – lige indtil hendes far bliver knaldet for pengefusk i milliardklassen. Sammen er de ‘2 Broke Girls’ – det umage makkerpar i efterårets nye amerikanske hit-komedieserie af samme navn. Og de to veninder på trods, der arbejder sammen på en café i Brooklyn, er langtfra de eneste fattigrøve, som er godt i gang med at skubbe prominente kirurger, hovedrige advokater og højtstående FBI-agenter ud af tv-sendefladen. Den finanskrise, der har rystet verden de seneste år,

påvirker nemlig også manuskriptforfatterne i Hollywood. Og det lader til, at seerne tager imod de knap så strømlinede tv-figurer med åbne arme. ‘2 Broke Girls’ blev den første af efterårets premiereserier, der blev bestilt en hel sæson af. Og ‘Raising Hope’ om en ung, enlig far, der sammen med sin løjerlige og lidt lurvede familie forsøger at opfostre sin datter, som er resultatet af et engangsknald med en nu henrettet seriemorder (!), kører på anden sæson og var nomineret til to Emmypriser i år. Den næste proletar, der er på vej mod primetime, er Roseanne Barr, som lige har solgt ‘Downwardly Mobile’ til tv-stationen NBC. Hun spiller selv en af hovedrollerne i serien, der foregår i en amerikansk trailerparkghetto.

Kat Dennings og Beth Behrs spiller hovedrollerne som Max og Caroline i ‘2 Broke Girls’, som er skabt af manden bag ‘Sex and the City’, Michael Patrick King, og komikeren Whitney Cummings.

Det er ikke første gang, den amerikanske skuespiller og forfatter retter sin opmærksomhed mod ‘den lille mand’. Hun fik sit gennembrud i ‘Roseanne’ i slut-

ningen af 1980’erne, hvor Roseanne selv spillede en mor til tre, der arbejdede på en fabrik. Serien storhittede – ikke mindst i USA, som var ramt

af økonomiske tømmermænd efter næsten et helt årti med hang til glamour og store armbevægelser. Nogenlunde samtidig dukkede den sølle skosælger Al Bun-

dy og hans plebejer-familie op på skærmen i ‘Vore værste år’. »Det at være på røven er et kæmpestort og vigtigt emne at tage op – især lige nu. Det er noget, alle kan forholde sig til, og det er rart også at se folk i pengenød på tv,« har Kat Dennings, der spiller Max i ‘2 Broke Girls’, sagt til MTV. Men det er ikke kun, fordi tv-seerne gerne vil se problemer, der ligner deres egne, udspille sig på den lille skærm, at komedieserierne om folk med lommesmerter hitter lige nu. »Hvis du har haft en dårlig dag, er latter en bedre form for terapi end en retsmediciner, der piller granatsplinter ud af en eller anden stakkels fyrs ædlere dele,« siger Chuck Lorre, manden bag komedieserien ‘Two and a Half Men’, til Reuters.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.