30
www.metroXpress.dk
kultur
Torsdag 7. juli 2011 Siden er redigeret af Sara Mahler
PRESSEFOTO: WALT DISNEY STUDIOS
GETTY IMAGES
vanilli tilbage uden milli COMEBACK. Det er 21 år si-
den, popduoen Milli Vanilli blev afsløret som popmusikkens svar på kejseren med de nye klæder, og de to gutter, der ikke selv sang for på hit som ‘Girl You Know It’s True’ og ‘Blame It on the Rain’, gik i glemmebogen. Men nu er den ene halvdel af duoen – Fab Morvan, kendt som Vanilli – klar til at gøre musikalsk comeback. Og denne gang synger han selv, lover hans nye musikalske makker, dj’en The Alchemist. De to er i studiet sammen i øjeblikket. Vanillis gamle samarbejdspartner, Rob Pilateus aka Milli, døde af en overdosis i 1998. meTroxPress/ne
ashley Cole ‘scorer’ Jay-Z LEDEORD. Det var ikke lige
et samarbejde, man havde set komme, men den skulle være god nok: Fodboldspilleren Ashley Cole og rapkongen Jay-Z har planer om at åbne en restaurant sammen i London. Restauranten, som får navnet 40/40 London, er bare første projekt, de to stjerner samarbejder om. Jay-Z har i forvejen 40/40-spisesteder i blandt andet New York og Las Vegas. meTroxPress/ne GETTY IMAGES
Med sine blå øjne og sin hvide alabast-hud formår Saoirse Ronan (th.) at virke hård, men alligevel skrøbelig. Og det styrker hendes følsomme portræt af en tragisk figur, som på én gang er skabt til at være en dræbermaskine, men samtidig blot er en ung og naiv pige, der skal til at lære en helt ny verden at kende.
En thriller med spræl i ‘Hanna’ er en underholdende og lidt skør film i et hyperaktivt tempo Man bliver dog til tider lidt frustreret over selvsamme tempo, når tingene ikke rigtig når at manifestere sig, før vi er videre Filmanmeldelse ‘Hanna’ Instruktør: Joe Wright Medvirkende: Cate Blanchett, Saoirse Ronan, Eric Bana, Olivia Williams 333333
»Det lyder nok mærkeligt, for hun er selvfølgelig dejlig, og jeg er sikker på, at der er en masse gutter, der er virkelig misundelige, men det føltes bare underligt.« ruPerT GrinT om aT kysse sin ‘Harry PoTTer’-kolleGa emma
Teenageren Hanna er vokset op i den finske vildmark, hvor hendes far, Erik, spillet af Eric Bana, har opdraget hende til at blive den perfekte dræbermaskine. De gemmer sig for nogle væmmelige CIA-agenter, ledet af Marissa Wiegler, som
cisco har efterlyst en mand, der i tirsdags stjal en yderst værdifuld Picasso-tegning fra et galleri. Manden spadserede ind på galleriet, tog tegningen ned fra væggen og hoppede i en taxi uden for galleriet og kørte væk. Tegningen fra 1965 hedder ‘Tete de femme’ og er vurderet til omkring en million kroner. meTroxPress/ne
esser i ærmet til at holde liv i fortællingen. Filmens tone veksler mellem højhastighedsfortælling og mere stille scener, hvor en følsomhed kommer til udtryk især i filmens centrale rolle. Selv med modspil fra solide skuespillere som Eric Bana og Cate Blanchett er Saoirse Ronan filmens stjerne. Filmens mange komponenter synes dog ikke altid at være helt organisk sat sammen. Tragedien omkring Ronans figur når ikke rigtig at manifestere sig, før Hanna igen er nødt til at undslippe sine fæle forføl-
gere, og man sidder tilbage med en lidt frustreret fornemmelse. Men når det så er sagt, er det stadig en underholdende og lidt skør film, der leger med tilskuerens forventninger gennem en genkendelig thrillerform tilsat en skæv tilgang og et hyperaktivt tempo. bJørn anDersen/CinemaZone
Filmanmeldelserne er leveret af
PRESSEFOTO: SCANBOX
Filmanmeldelse
TYVERI. Politiet i San Fran-
denne nye verden at kende, bliver hun forfulgt af Wieglers håndlangere – en besynderlig gruppe med par bøvede skinheads og en lejemorder med hang til korte, hvide shorts og mænd. Til tider kan Wrights instruktion virke overlæsset og hyperaktiv, hvor tempoet gennem håndholdt kamera og klipning næsten overvælder sanserne, hvilket dog her komplementerer historien. Og tilsat musik af The Chemical Brothers er det ikke kun visuelt, der er knald på. Wright har også andre
Anstrengende teaterforestilling på film
WaTson. i Tv-sHoWeT ‘Daybreak’
Tyv tog Picasso – og en taxi
spilles af Cate Blanchett med en vis selvironisk farlighed. Naturligvis kan idyllen i vildmarken ikke bestå, og snart bliver Hanna og Erik skilt ad. At det hele skal munde ud i et opgør mellem Hanna og Wiegler, kan næppe overraske, men vejen dertil er belagt med en skæv tilgang takket være bizarre optrin og karakterer. Hanna skal pludselig lære at gebærde sig blandt almindelige mennesker, hvorfor blandt andet hendes første kys med en dreng ikke forløber helt normalt. Og mens hun prøver at lære
‘Julie’ Instruktør: Linda Wendel. Medvirkende: Birgitte Hjort Sørensen, Rolf Hansen, Jesper Christensen 333333
Julie er tennisstjerne. Farmand er træner (hvem sagde Caroline Wozniacki?). Den anden træner har godt nok en kone, men der er spændinger mellem ham og Julie. Julie er træt af sin virkelighed og gør oprør. På den eneste måde, hun kan:
Ved at bolle med træneren i omklædningsrummet, og så har vi balladen. Men bestemt ikke den slags ballade, der ellers ville udspille sig i sådan en utroskabsfilm. Næ, dramaet består i Julie og Jans diskussioner, flirterier og gensidige manipulationer. Det hele er kammerspil. Og det hele foregår i omklædningsrummet og det hotelværelse, de bor på, mellem nogle vigtige kampe, som Julie skal spille. Omstændigheder, som unægtelig bliver begrænsende for en film. Der er ingen tvivl om Bir-
Spillet mellem Birgitte Hjort Sørensen og Rolf Hansen er ladet med dramatik som i en teaterforestilling, men man glemmer følelserne, fordi man holder sig til den strenge dialog. Vi får ikke rigtig lov at se ind bag de klassiske replikker.
gitte Hjort Sørensens talent, men det får meget svære betingelser i en begrænset
atmosfære, hvor hendes oprørende teenager til tider mere kommer til at fremstå
som søgt og anstrengt end som naturligt spil. ‘Julie’ er lavet frit efter Strindbergs ‘Frk. Julie’. Men man kan diskutere, hvor ‘frit’ det er. Godt nok er platformen flyttet fra teatret til film, men så stopper forskellighederne også der. Alt forbliver Strindberg. Og det er faktisk det, der er ‘Julie’s største problem. For klassisk teater gør sig ikke på film. Mediet er alt for følsomt og krævende. Det bliver anstrengt, kunstigt, umotiveret og irriterende. kirJa marie TouborG Jensen/CinemaZone