Metodistkirken - Kirke md hjerte, hoved og hænder by Metodistkirken i Danmark

profilblad 2018

METODISTKIRKEN kirke

med

hjerte,

hoved

hĂŚnder

God læselyst og ikke mindst, sætte spor i hjerterne hos de mennesker, der kommer i berøring med Metodistkirkens arbejde. Budskabet om Guds grænseløse kærlighed, som vi har modtaget fra Jesus Kristus, og som vi forsøger at efterleve som hans efterfølgere i verden, er omdrejningspunktet for alt, hvad der foregår i Metodistkirken. Det sætter sine spor og gør os til de mennesker og kristne, som vi er, og som vi ønsker at blive ved Guds forandrende nåde. I profilbladet kan du bl.a. læse om de visioner, der driver arbejdet. Du vil få en fornemmelse for menighedernes størrelse og forskellighed, når de præsenterer sig selv. Du vil få indblik i, hvordan det er at vokse op i kirken, blive døbt og konfirmeret og selv tage stilling til tro og medlemskab. Du vil blive taget med på en medrivende tur gennem personlige oplevelser på de talrige lejre, koncerter, gudstjenester, konferencer og festivaler, som arrangeres i løbet af et år og måske vil du tænke, det er også noget for mig. God læselyst Hanne Engbjerg, formand for Metodistkirkens landsledelse

Du sidder med Metodistkirkens profilblad i hånden. Enten fordi du har samlet det op i en lokal menighed et sted i landet, eller også fordi du eller dit barn er medlem af f.eks. et gospelkor, en spejdergruppe, en ungdomsklub eller børnekirke under Metodistkirkens Børneog Ungdomsforbund MBUF, og har fået bladet med hjem? Måske skal du på efterskole på Lægården og er nysgerrig efter at vide mere om, hvad det er for en kirke, der står bag? Eller måske er du engageret som frivillig i Centralmissionens hjælpearbejde og ønsker at vide mere om, hvad der ellers foregår i Metodistkirken? Uanset grunden til at du sidder med bladet, så håber vi, at du vil nyde at læse det og få et godt indtryk af bredden og dybden af Metodistkirkens arbejde i Danmark i ord og billeder. At profilere sig betyder ifølge ordbogen ”at gøre sig positivt bemærket” eller ”at fremtræde særegen i forhold til andre eller andet”. Det er netop, hvad vi ønsker at signalere med bladet. Metodistkirken i Danmark eksisterer for med Guds hjælp at gøre en positiv forskel. Vi ønsker som organisation ”at sætte spor”, hvilket også er temaet for Metodistkirkens og MBUF’s landsmøde i juni 2018. Sætte spor i verden, i fortid, nutid og fremtid, gennem utrætteligt og passioneret engagement i samfundet

Louise Aaen, formand for Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund MBUF

Kirke med hjerte, hoved og hænder åbner sind og tanker for indlevelse med ydmyghed og viser sig i et engagement med overskud. Petitesserne forbliver petitesser og kærligheden motiverer i stedet til langt stærkere handlinger, end den voksende egoisme i tiden er parat til. Vores kærlighed til vore medmennesker, ser vi som udtryk for vores taknemlighed over at have mødt Guds kærlighed.

Reflektion af Keld Munk, præst i Frederikshavn, ved et af landsledelsens møder 2017 Visionen for Metodistkirken i Danmark er at være en kirke med hjerte, hoved, hænder. Det er det billede eller den forståelse, som vi gerne vil, skal dukke frem i vores tanker og sind, når vi tænker på Metodistkirken.

Vi fortsætter med hovedet. Det er med hjælp af vore tanker og fornuft, at vi kommer frem til en forståelse af, at vi i kirken er en del af et fællesskab, der er større end os selv.

Det er enkelt at huske rækkefølgen: hjerte, hoved, hænder eftersom de kommer i bogstavsorden. Vi begynder med hjertet. Hjertet forbinder vi med kærligheden. Det er den, der er drivkraften i vores engagement i kirken. Det kan godt være, at folk først registrerer de konkrete handlinger, der viser vore hænder i funktion. Det er blikfanget, der fanger opmærksomheden. Men hjertet er det afgørende i vore hænders virke. Kærligheden giver energien til at være vedholdende i vore gerninger. Vi gør det ikke for at få tiden til at gå. Kærligheden indvirker på vore følelser og giver energi.

Det fortælles, at to murere blev interviewet om det arbejde, de var i gang med. Den ene fortalte, at han var i gang med at mure et hul til et vindue. Den anden, som var i gang med samme opgave, fortalte, at han var med til at opføre et kirkecenter, hvor mennesker skulle mødes af Guds kærlighed i de aktiviteter, kirkefællesskabet havde planer om at arrangere i bygningen. Det har stor indflydelse på den måde, vi bruger vore hænder, når vi lever med i den vision, vi har for kirken. En lønarbejder slutter, så snart tiden er gået. En arbejder med forståelse for og indsigt i ”projektet” giver sig selv i arbejdet på en anden måde. I kirken betyder indstillingen og kvalitet rigtig meget. Vi gør rent i kirken, fordi den skal være en fredfyldt helhed, hvor mennesker møder Gud og derfor skal føle sig velkommen; ikke fordi at andre skal fortælle vidt og bredt om, hvordan der ser ud hos os…

Det fortælles om en ung mand, som arbejdede i en købmandsbutik for år tilbage. Købmanden selv observerede en synlig ændring hos sin unge medarbejder. I modsætning til tidligere kunne han synge og fløjte, og var meget hurtigere færdig med at bringe varerne ud til kunderne. Og den unge mand havde efter arbejdets ophør stadig energi til at besøge sin nye veninde. De 8 km på cyklen bemærkede han faktisk ikke …

Ligegyldigheden får ikke et ben til jorden hos os. Men det betyder ikke, at vi kun har plads til det perfekte. Vi gir plads til, at man kan udvikle sin tjeneste, og vi ser det som noget vigtigt, at den enkelte får mulighed for at gøre brug af sine evner og gaver.

Vi, som tror på Jesus, er kaldet til at elske Gud med hele vores hjerte, sjæl, forstand og styrke – og elske vore medmennesker som os selv. Vi mærker stor forskel på, når et arbejde kun gøres for penge og så på, når kærligheden

Et trosfællesskab er nærværende og opmærksom på hinanden og sine venner. Vi giver gerne en hjælpende hånd - uden derfor at tage ansvaret fra andre. Vi ønsker med vore hænder at blive en opmuntring for andre.

Med vores forstand fortolker vi det, vi oplever, om det er i prædiken, i det imødekommende fællesskab eller ved kaffen. I Metodistkirken har vi fire hjælpemidler: Bibelen, traditionen, erfaringen og fornuften, når vi skal forstå os selv og Guds tanke med vores liv og fællesskab. Vi stiller selv og indbyder andre til at stille spørgsmål til troen på den levende Gud.

Og det er netop her, Metodistkirken i Danmark har sin berettigelse. Nogle har i vore menigheder fundet livet og troen i børnekirken, andre i fællesskabet med de unge eller i spejderarbejdet. Andre igen fandt troen ved at synge gospel. Flere har kirkefællesskabet som det væsentlige netværk og fællesskab. En stor del har fået sunde værdier at bygge sit liv på. Og andre igen har tilegnet sig ledererfaringer, som de benytter i deres arbejds- og fritidsliv.

Så kommer vi til hænderne. I parentes må vi lige nævne, at vi selvfølgelig også må bruge vore fødder. Kirken i vores forståelse er ikke en uforanderlig institution. Vi må, om vi vil være tro overfor Guds mission i verden i dag og vores deltagelse i deri, være relevant for mennesker, som lever med udfordringer og spørgsmål i dag. Med vore hænder (og fødder) kan vi give udtryk for den taknemlighed og glæde, vi er blevet fyldt af. En tro med hjertet forstås med hovedet og viser sig i vore hænders gerninger. Troen er ikke et teoretisk tema. Vi går på vores tro; vi handler på det som fylder os.

Det kan godt være, at Metodistkirken i Danmark er en minoritetskirke, men idet den forholder sig til hele livet, har den for mange en langt større betydning. Ord gør det ikke alene i vores tid. Det er i vore handlinger, vi viser vores tro. Der er brug for varme hænder i dag. Og vore medmennesker har brug for nogen, der forstår livet og har evnen til empati for den enkelte. Uden et hjerte fyldt med kærlighed, bliver det hele let tomme ord i vinden …

Det fortælles om to ingeniører, at de skulle lægge nogle planker over en kløft. De beregnede på deres pc’er, hvordan længde og tykkelse indvirkede på plankernes bæreevne. Den ene ingeniør spurgte den anden: tror du plankerne kan bære. Ja, det kan de, svarede han fuldt overbevist. OK, så går du først, sagde den første ingeniør … Vi kan beregne og tænke, men tro kræver også handling og mod til at gå.

Visionen for Metodistkirken i Danmark er at være en kirke med hjerte, hoved og hænder. Det vil vi!

Visioner forandrer verden. Tænk bare på dr. Martin Luther Kings berømte ord: “I have a dream!” Visioner er et fantastisk værktøj til at styre mod de drømme, som vi tror, at Gud har for Metodistkirken i Danmark. Visionerne hjælper os med at vælge de veje, vi skal gå, og ikke mindst udfordrer de os til at fravælge de veje, vi ikke skal gå i fremtiden. Det er ikke nogen tilfældighed, at der er en Metodistkirke i Danmark! Metodistkirken er i Danmark, fordi der var mennesker, der drømte om, at danskerne også skulle møde kristen forkyndelse på den ærlige og fornyende måde, som de selv havde oplevet, da de mødte metodisternes tro og store sociale engagement ude i den store verden. De havde en drøm om at forvandle verden ved skriftmæssig hellighed. Det er den vision, som du og jeg stadig er en del af. Metodistkirken kan ikke fungere i dag, som den gjorde for 150 år siden. Samfundet er et andet. Tiden og kulturen er en anden, men der er stadig mennesker, der længes efter at opleve Guds kærlighed på den personlige måde, som vi gennem alle aktiviteterne i vores kirke, kan præsentere dem for. Hvad Metodistkirken beslutter sig for at gøre, er i princippet helt ligegyldigt og forandrer intet i sig selv.... med mindre selvfølgelig, at vi forstår, at vi er helt afhængige af vores relation til Gud. Da kan der komme nyt liv! Det er først og fremmest der, at vi skal finde kilden til den åndelige udvikling og ønsket om vækst, som vi har. Vi kan plante, vande og holde ved lige, og det gør vi rigtigt godt, men vi er totalt afhængige af, at Gud giver væksten. Den kan kun komme fra ham, sådan som det siges i 1. Korinterbrev 3,6. Det er utroligt vigtigt, at vi har styr på tingene med handleplaner, råd og udvalg, økonomi. Sådan noget er vi helt utroligt gode til. Vi er vel metodister! Derimod er vi måske ikke så gode til den side af at være metodister, som handler om vores relation til Gud. Nogen gange knokler vi på og snakker i en sådan grad, at Gud i bogstaveligste forstand ikke kan få et ord indført. Vi ønsker faktisk, at relationen til Gud skal være det absolut bærende i vores kirke. Derfor er afgørende for os, at vi prioriterer gudstjeneste, bøn, bibellæsning, samtale, og ønsket om at tjene Gud. Jeg er meget bevidst om, at det lyder gammeldags, og at det kan opfattes som en løftet pegefinger. Men hvis

vi fra historien skal lære noget af vores kirkes storhedstider, så er det, at i opgangstiderne var hele kirken stærkt optaget af relationen til Gud. Faktisk i en sådan grad, at alt andet var sekundært. Når vi bruger tid med Gud og lader os forme af hans billede, som det fortælles om i 2. Kor 3,18, så ser vi hinanden i et bedre lys. Så er vi i stand til at komme over den træthedsfornemmelse, som kan komme ved, at vi oplever, at vi altid er de samme mennesker samlet til årsmøder og gudstjenester. Med en god og levende relation til Gud lærer vi at se mennesker, som Gud ser dem. Gud ser ikke på det ydre, men på hjertet. (1. Sam 16,7) Hvem af os kan se et andet menneskes hjerte klart? Vi vil være en kirke for og med alle. Det betyder også, at vi skal blive bedre til at anerkende og give mennesker, som ser og er anderledes end flertallet, plads i vores kirker - også i ledelsen! Et er at sige, at vi vil være en kirke for alle uanset, race, køn, seksuel orientering og alder, noget andet er at være kirke, der er åben for alle. Dette vil virkelig udfordre os, men det er sundt med mangfoldighed og igen; hvem af os kan se et andet menneskes hjerte klart? I bibelens verden er det ofte, det mindst forventelige, som gør en stor forskel. Gud har ikke glemt Metodistkirken. Faktisk

visioner

forandrer

verden og hænder er udtryk for en levende kirke, hvor mennesker møder Gud, finder tro, udvikles og selv kommer til at tjene. Det er mit håb for vores land, at de visioner, som Metodistkirken her præsenterer, kommer til at udfolde sig som Guds drøm for vores arbejde i Danmark. Jeg tror stadig, at vores kirke har en masse godt at tilbyde mennesker. Men det er også klart for mig, at det er nødvendigt, at vi lader visionen styre Metodistkirken i fremtiden. Ifølge Matthæusevangeliet er de sidste ord, som Jesus siger til sine disciple, disse: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet i døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”(Matthæusevangeliet 28,18-20.) Det er vigtige ord, som giver disciplene et helt afgørende mandat at blive sendt ud på. Når Jesus taler til disciplene, kan vi som regel godt regne med, at ordene også gælder os. Jeg har en drøm. en drøm om en kirke, som virkelig er dér, hvor mennesker har brug for os. Visionen om en kirke med hjerte, hoved og hænder er et godt skridt.

har han allerede givet os de mennesker, som vi skal bruge for at være kirke i Danmark. Blandt alle os, ja, der er der ganske sikkert uforløst potentiale. Her er mennesker, som kan mere, end vi giver hinanden lov til. Her er nådegaver, som kan udfoldes. Lad os være modige, opmuntrende og frimodige i relationen med hinanden. Vi elsker vores kirke, og nogen gange får det os til at glemme, at vi ikke er sat i verden for kirkens skyld, men for verdens skyld. Vi er sendt til verden. Dørene til de åbne hjerter og sind, skal smækkes op på vid gab. På vid gab overfor Gud, på vid gab overfor hinanden og ikke mindst på vid gab overfor verden omkring os. Vi ønsker at leve sådan, at det er tydeligt, i alt hvad vi siger og ikke mindst gør, at troen på Jesus Kristus er central i vore liv. Det kommer til udtryk i, at vi har kærlighed til vore medmennesker og at vi føler ansvar for vores omverden - både den nære og den globale. Derfor vil vi også sætte os selv i spil i Guds mission i verden. Det vil vi stræbe efter at gøre med alle de talenter, evner og gaver, som vi har i vores fællesskaber. Vi skal huske på, at mennesker som kommer i kontakt med kirken, egentlig ikke ønsker at møde kirken. de drømmer om at møde Gud. Visionen med at være kirke med hjerte, hoved

Thomas Risager

Medlem af fælles for alle er, at du som nyt medlem skal svare på nogle spørgsmål, og at menigheden beder for dig.

Metodistkirken er en åben kirke. Derfor er det også muligt at blive medlem. Som medlem af metodistkirken er du med til at forme og tegne Metodistkirken ud ad til. Du er også en del af et fællesskab, der sammen forsøger at være og gøre en forskel i verden med hjerte, hoved og hænder.

Spørgsmålene, som du stilles som kommende medlem, er fælles for alle nye medlemmer verden over. De drejer sig om troen på Gud, men også om hvordan den tro udmøntes i hverdagen og kommer til udtryk i det levede liv. Spørgsmålene, der stilles ved optagelse i menigheden er: ”Tror du på Jesus Kristus som din Frelser og Herre, og bekender du den kristne tro, som den er indeholdt i hele Bibelen?” og ”Vil du med Guds hjælp leve et kristent liv, være trofast mod Metodistkirken og være med til at opretholde den ved dine bønner, dine gaver, dit nærvær og din tjeneste?”

For at blive medlem af Metodistkirken skal du være døbt. Du skal have deltaget i menighedens gudstjeneste og aktiviteter igennem et stykke tid, så du har oplevet, hvad Metodistkirken er. Derudover skal du tale med en præst, så I sammen kan finde et tidspunkt for din optagelse i menigheden. Nogle menigheder har forløb eller kurser, hvor du lærer om Metodistkirkens historie og særlige teologi. Andre har åbne aftner, hvor du kan mødes med præsten. Andre igen tager samtalen med den enkelte løbende.

Efter spørgsmålene bliver det bedt for dig med ordene:

Medlemsoptagelsen foregår som regel ved en gudstjeneste, hvor menigheden er med til at byde dig velkommen. Forskellige menigheder har forskellige måder at gøre dette på, men

Himmelske Far. Vi takker dig for X, som i dag har bekendt sin tro på dig. Hjælp X til at vær et trofast medlem

Metodistkirken af menigheden. I dét vi beder for X, beder vi også for os selv. Hjælp os at holde fast ved dig og din kirke, så vi ved Helligånden kan få kraft til at stå imod det onde og leve i lydighed mod din Søn, Jesus Kristus. Lad vore liv vise, at Jesus er vort og hele verdens håb. Amen.

Hvad Wesley sagde …

Hvordan du udlever dine medlemsløfter er op til dig. Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på. Måske har din menighed bestemte forventninger til medlemmer i forbindelse med møder, gudstjenester og hvad, det forventes, at det enkelte medlem bidrager med økonomisk. Nogle af løfterne kan ikke kontrolleres – de bygger på tillid. Men selvom det tilfældet, kan du sagtens få hjælp til, hvordan du kan bede, hvordan du kan tjene Gud og andre mennesker.

Gør det gode Hold dig fra det onde Hold dig nær ved Gud

Ved optagelse i Metodistkirken lover du at leve et kristent liv – men hvad betyder det? John Wesley, der startede metodismen, har nogle gode råd:

Gør alt det gode du kan, med alle de ressourcer du har, på alle de måder, du kan, på alle de steder, du kan, for alle de mennesker, du kan, så længe du overhovedet kan. Tjen alt hvad du kan, Spar alt hvad du kan Giv alt hvad du kan.

At blive medlem af Metodistkirken opleves for mange som en stor ting, fordi du bekender din tro foran andre. Af samme grund er det også for mange en særlig dag: Du får mulighed for at glæde dig over det gode, du har fundet sammen med andre.

John Wesley forventede af alle, der var med i den metodistiske bevægelse, at de blev ved med ”at åbenbare deres ønske om frelse”. Sådan står der i det, han kaldte de almindelige regler, hvor han skriver, at dette ønske kan ses ved, at man for det første ikke gør ondt. Ved ikke at gøre ondt mente han eksempelvis ved ikke at holde, købe eller sælge slaver, som måske er knap så relevant for de fleste i dag. Men også ting, som absolut er relevante som ikke at tage del i ukærlig eller unyttig samtale, ved ”at samle sig skatte på jorden” eller ved at vise unødvendig overbærenhed overfor sig selv. Ønsket om frelse skulle også komme til udtryk ved at gøre det gode. Det kunne for eksempel være ved at vise barmhjertighed mod andre mennesker, ved at give mad, tøj og hjælp til trængende. Men også ved at være sparsommelig og flittig. Og endelig mente han, at ønsket om frelse bør komme til udtryk ved at bruge nådemidlerne, altså ting, som erfaringen fortæller os hjælper med at leve Gud nær: bl.a. at deltage i gudstjeneste, at bede både alene og sammen med andre, at faste og at læse i Bibelen.

Medlemsløfterne Når du optages som medlem af Metodistkirken lover du at være med til at tjene Gud og opretholde Metodistkirken gennem dine bønner, dine gaver, dit nærvær og din tjeneste. I 2008 blev ”vidnesbyrd” tilføjet medlemsløftet i Metodistkirken på verdensplan. Her er nogle bud på, hvad medlemsløfterne betyder.

menighedsråd. Bed om, at Gud må vejlede både dem og andre mennesker, så Guds rige må blive synligt gennem Metodistkirken i din by.

Dine gaver Dine gaver er dine ressourcer, dine erfaringer og dine evner. Det er dine åndelige gaver og de evner, som du har opøvet gennem dit liv. Alt det du har, der kan være med til at bygge Guds rige op i verden. Det er klart, at den menighed, du er tilknyttet kan have gavn af dine evner og gaver. Men at være med til at bygge Guds rige op kan også betyde at engagere sig i en anden organisation eller sag. Eller at hjælpe mennesker omkring dig på en særlig måde. Dine gaver er også de penge, du kan give til kirken og til arbejdet for retfærdighed i verden. Metodistkirken har brug for, at både venner og medlemmer er med til at løfte økonomisk, så præster kan få løn, kirkebygninger kan vedligeholdes og have varme og der kan serveres kaffe. Humanitære organisationer og andre skal have økonomisk støtte for at kunne hjælpe, undervise og arbejde for deres sag.

Dine bønner Kort og godt er bøn en samtale med Gud. En samtale, hvor begge kan tale og lytte. I bønnen kan du dele det, der ligger dig på sinde med Gud, og du kan lytte til det, Gud vil sige dig. Du kan med andre ord forvente, at bønnen går begge veje. Du kan bede på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt hver dag, og du kan bede i løbet af dagene der, hvor du nu er. Medlemsløftet taler ikke hverken om hvor meget eller hvor ofte, du skal bede. Måske er det 5 minutter om dagen, måske er det ugentligt eller månedligt. Måske ændrer det sig med tiden.

Når det handler om dine gaver er spørgsmålet, hvordan dit liv kan blive et redskab for Guds kærlighed i verden?

Dit nærvær At være nærværende for at bygge kirken op betyder ikke kun at deltage i gudstjenesten. Dit nærvær kan også bygge kirken op, hvis du besøger de syge eller ensomme. Ofte forventes det, at det er præsten, som skal besøge de i menigheden, som ikke kan komme til gudstjeneste eller andet. Men det er hele menighedens ansvar. Her er nærvær en måde

Hvis der er noget, som særligt ligger dig på sinde, eller som du gerne vil huske at bede for, kan det være en hjælp med et stykke papir, en sten eller andet et sted, hvor du kan se det, så du bliver mindet om at bede regelmæssigt. Bed for din menighed. Bed for din præst og dit

– sådan kan du holde dem

at vise Guds kærlighed konkret for andre mennesker. Det betyder selvfølgelig også noget, at du kommer til gudstjeneste og andre aktiviteter i kirken. Uden dig kan jeg ikke være kirke. Uden mig, sidder du bare alene. Vi har brug for hinanden.

Dit vidne At vidne betyder at fortælle om det, du har oplevet. Det kan være så enkelt som at fortælle, at du skal i kirke, når du taler med andre om planer for weekenden. Du behøver ikke bruge store ord for at tale med andre om at tro på Gud. Det er nok at være ærlig og stå ved det, der betyder noget for dig. Så åbner muligheden for at tale med andre om meningen med tilværelsen ofte af sig selv.

Din tjeneste At tjene Gud kan have mange former. I Metodistkirkens menigheder finder du et væld af muligheder for at hjælpe, tjene og gøre en forskel med både hjerte, hoved og hænder. Når vi giver af vores tid og evner til andre mennesker, er det en måde at efterligne Jesus på. Som med dine gaver gælder det for din tjeneste, at den både kan bruges til at bygge kirken op ind ad til og udadtil. Verden har brug for kærlige, trofaste og retfærdige mennesker, der vil tjene mennesker, organisationer og sager, der har brug for det.

At være et vidne om Guds kærlighed kan også betyde at du og din menighed viser sig i sammenhænge, hvor mennesker har brug for at vide, at de har betydning. Ved at være tilstede, vise omsorg eller yde et stykke arbejde optræder du og din menighed som Guds lys i verden.

Menigheder i Danmark Om Metodistkirken Metodistkirken i Danmark er en del af den verdensomspændende Metodistkirken The United Methodist Church. Metodistkirken er en frikirke i Danmark, hvilket betyder, at kirken er uafhængig af staten også økonomisk. Siden 1865 har Metodistkirken været et statsanerkendt kirkesamfund med ret til at foretage dåb, vielse og begravelse med borgerlig gyldighed. I Danmark har Metodistkirken 2.000 medlemmer fordelt i 11 lokale kirker.

Gudstjenester I Betlehemskirken – Aarhus Metodistkirke arbejder vi på at lave gudstjenester på forskellige måder. Lige nu har vi fire forskellige typer: En gang om måneden er der cafégudstjeneste, hvor vi sidder omkring borde, og der er en lækker brunchbuffet. Her er fokus på samtalen. Både samtalen om lidt af hvert, men særligt på samtalen om Gud, tro og etik ud fra dagens tekst og prædiken. Gospelgudstjenesten er også en gang om måneden, hvor det er gospelmusikken, der sætter sit præg på gudstjenesten.

Metodistkirken i Aarhus Betlehemskirken

Medlemmer: 148 Præst: Ove Sørensen Christina Kjær Preisler Adresse: Hjarnøgade 1 8000 Aarhus C

2-4 gange om året har vi en gudstjeneste på børnenes præmisser, hvor man aldrig helt kan vide, hvad der sker. Der er altid bibelfortællinger og sang, sjov og leg - alt sammen i børnehøjde. Der er dog voksenhjørne, hvor forældre og andre voksne får et ord med på vejen. Så er der den mere “almindelige” gudstjenesteform, hvor prædikenen, lovsang og bøn er i højsædet.

På internettet: betlehemskirken.dk facebook.com/Betlehemskirken/ instagram.com/ms_spejder_aarhus/

Fælles for alle vores gudstjenester er, at lysgloben er en central del, og den bliver brugt af alle generationer.

Letland Menigheden har primært valgt Letland, som missionsprojekt. 2-4 gange om året bliver der pakket tøj og omkring 100 flyttekasser bliver sendt af sted pr. gang. Derudover støtter menigheden de lettiske menigheder med forskellige ting, og en gruppe fra menigheden tager af sted for at besøge menighederne en gang om året.

Smågrupper Smågrupper er en vigtig del af menighedens arbejde. Det er her vi har det mere nære fællesskab og udfordrer hinanden på kristen livsstil og lærer Bibelen mere at kende.

Vidste du …

I december måned er Betlehemskirken, Metodistkirken i Aarhus med til at sætte Jesus i centrum på gågaden i Aarhus midtby. Her stilles en julekrybbe i stor størrelse op og sammen med andre kirker og kristne organisationer bemander Metodistkirken julekrybben hver eftermiddag i hele december måned. Se mere på jesusicentrum.dk

Børn og unge Børnegudstjenester, UNG-gruppe og spejder. Der er gang i både spejderlokale og køkken hver torsdag, når spejderne mødes. De spiser nemlig også sammen, og de inviterer hele menigheden med. UNG gruppen mødes ca. en gang om måneden og - ja det er aldrig til at vide, hvad programmet byder på. Det kan være alt fra at pakke tøj til Letland og lave hjemmeside til øvelser/lege med at kommunikere uden ord og samarbejde. Altid er der en afslutning, hvor vi får talt om Gud, tro og etik.

Vidste du … Medlemmer og venner af Metodistkirken i Aarhus er med i KirkeCare? KirkeCare er et fælleskirkeligt initiativ, hvor uddannede frivillige går ud i nattelivet for at hjælpe, hvor der er behov for det. Formålet med KirkeCare er først og fremmest at hjælpe, altså udøve diakoni, og ikke at missionere. KirkeCare så først dagens lys i Hillerød i 2009, inspireret af det engelske Street Pastors, der også er et fælleskirkeligt projekt. De frivillige i KirkeCare er mellem 22 og 80 år – en høj alder er ikke en ulempe. Som frivillig skal man have haft tilknytning til en kirke i det sidste år. Derudover skal man kunne afsætte tre aftner og fire dage til undervisning og bruge en aften/nat om måneden i et KirkeCare Team i nattelivet.

Gospel

Gospel fylder meget i menigheden. Der er to kor, og det betyder, at der lyder dejlige gospeltoner fra vores kirkebygning to aftener om ugen. REJOICE ledes af Lene Nørrelykke og er et koncertkor. Det er også REJOICE, der hovedsagligt medvirker ved gospelgudstjenesterne. Voices of Praise ledes af Julie Bie og er et åbent kor, hvor alle, der har lyst kan være med. Fælles for de to kor er glæden for gospel og et godt fællesskab.

Læs mere kirkecare.dk

Metodistkirken i Strandby Strandby Metodistkirke

Medlemmer: 737 Præst: Mark Lewis Louise Aaen Adresse: Strandvej 36 9970 Strandby

En varm atmosfære

På internettet: strandby-metodistkirke.dk

Mange, som besøger menigheden i Strandby udtrykker overraskelse og begejstring over den positive stemning og afslappede højtidelighed ved gudstjenester, bryllupper og begravelser og andre anledninger i Strandby Metodistkirke. ”Det er en aktiv menighed med plads til ALLE” skriver Helle Vivienne Madsen Pedersen i en anmeldelse af menigheden på Facebook. ”Sådanne udtalelser bliver vi naturligvis meget glade for” siger menighedsrådsformand Gitte Thaarup ”og det falder direkte i tråd med hvilken kirke, vi ønsker at være og arbejder for at blive. Strandby Metodistkirke er en ressourcestærk menighed med mange åbne døre ind i fællesskabet. Vi bestræber os på at have tilbud på alle hylder og tager hånd om mennesker fra vugge til grav, alt sammen for, at mennesker skal få en fornemmelse for den Gud, vi tror på.” Menigheden lægger vægt på den traditionelle søndagsgudstjeneste, hvor der er bøn, bibelord og forkyndelse, sang til orgel, flygel eller guitar. Her er plads til refleksion over tilværelsen og rum til endda at blive stille indeni og måske tænde et lys, som udtryk for en ordløs bøn. Nadver og dåb har sin naturlige plads i søndagens gudstjeneste, ligesom der er kirkekaffe bagefter. På hverdage er der også mulighed for at gå til gudstjeneste. Her tilbydes familiegudstjeneste engang om måneden, hvor børn og voksne, unge og gamle er sammen om kreative aktiviteter. Bibelhistorien bliver levende båret af børn og nadverfælleskab. Hele herligheden afsluttes med et dejligt aftensmåltid, inden børnefamilierne skal hjem og have de mindste til at sove

strandbyspejder.dk facebook.com/strandbymetodistkirke

Vi ønsker, at mennesker skal kunne mødes af den levende Gud og forvandles af hans nærhed. Derfor skal Strandby Metodistkirke være en levende kirke i lokalområdet med plads til alle mennesker. Menighedens fællesskab skal arbejde med en række forskellige aktiviteter, som henvender sig til søgende mennesker og fast forankrede mennesker, børn, unge og voksne, mennesker, der står stille og mennesker, der er på vej.

Beskidte knæ i Strandby

Venskab på asylcenter vokser

Hos Strandbyspejderne er der garanti for beskidte knæ, sorte negle og røde kinder. Spejdergruppen står midt i en rivende udvikling. Inspireret af et lederdøgn i foråret 2017 med besøg fra Køgespejderne, blev det besluttet i efteråret at samle al aktivitet til tre timer hver anden lørdag i den store bålhytte på Spejderfarmen. Her tilbydes friluftsaktiviteter for børn og unge i alle aldre med udgangspunkt i fællesskab, værdier og oplevelser i naturen. Samtidig introduceres et helt nyt koncept FAMILIESPEJD - hvor mor og far kan tage børn mellem 3-6 år med. Familien kan tilbringe nogle spændende timer sammen med aktiviteter tilpasset mindre søskende, mens de større børn sammen kan boltre sig i klitterne, på engen, ved stranden eller i trætoppene.

I januar 2016 afholdt en lille gruppe fra menigheden den første legestue Myretuen på asylcentret i Frederikshavn. Projektet blev lanceret efter at vores nydannede missionsgruppe tog initiativ til en samtale med koordinatorerne for frivillige aktiviteter på centret. Idéen om en legestue for førskolebørn blev løftet, og det var som om klokkerne begyndte at ringe i vores hoveder! Mens skolebørnene tager afsted alle hverdage til skoler i Frederikshavn og Strandby, har der stort set ingen aktiviteter været for de små. Givet at menigheden i Strandby i en del år har drevet en meget succesfuld legestue med erfarne ledere var der tanker om, vi kunne omsætte konceptet der, hvor sproglige og kulturelle barriere er store. Kommunikation er ofte svær, men fornemmelsen af forskellighed forsvinder, når vi møder glade børn hver anden torsdag. Der er ingen illusioner om de barske omstændigheder, som har fordrevet vores nye venner fra deres hjemland, og mange lever med sorg og fortsat ustabilitet, mens de afventer svar fra myndighederne angående deres fremtid. Men når børnene indtager stedet, hvor Myretuen foregår, mens vi synger børnesange, lege med sæbebobler, faldskærm og legetøj, samt hygger med de voksne omkring kaffe og småkager, så får alle et pusterum fra den anden virkelighed.

”Spejderarbejde skal opleves i naturen”, mener Kent Hjørne, som er gruppeleder for Strandbyspejderne. ”Vi har, som så mange andre oplevet, at unge familier har en travl hverdag og flere flytter til Aalborg for at læse og studere. Når vi nu mødes hver anden lørdag, kan man lave en familietur ud af det, og uanset hvor man kommer fra, er man velkommen til at deltage. Vi forventer os rigtig meget af det nye tiltag”, siger Kent Hjørne. Det har givet nyt liv og energi til ledere og deltagere at samle aktiviteten til tre aktive formiddagstimer midt i naturen.

Vidste du … I pyramidesalen i Strandby Metodistkirke hænger to flotte måger, som kunstner Erik Skjoldborg har lavet og som Lasse Clausen har istandsat. Læg mærke til de fire øjne… Skjoldborg selv blev blind på det ene øje og mente, at det var synd, at vi fra naturens side kun har to og ikke fire øjne. Derfor gav han flere af sine skulpturer fire øjne.

Multi-national Besøger du en gudstjeneste i Metodistkirken i Vejle, vil du opleve en multi-national menighed. Ikke fordi menigheden er tænkt sådan eller har arbejdet på det – sådan er det bare blevet. Det er med til at give liv i menighedens liv. Her er danskere med lys hud og mørk hud; her er familier med lyse forældre og brune børn; her er indvandrere og indfødte; her er mennesker med accent og uden. Nogle af de nationalitener, som ofte er repræsenteret, er Danmark, England, Holland, Norge, Indien, Bulgarien, Grønland og USA foruden Sri Lanka, Letland og Italien.

Metodistkirken i Vejle Sct. Pouls Kirke Medlemmer: 97 Præst: Duncan Thompson Anne Thompson Adresse: Vissingsgade 15a 7100 Vejle På internettet: metodistkirken-vejle.dk facebook.com/vejlemetodistkirke

Menighedens fællesskab opleves som åbent, velkommende og forstående for mennesker, som kommer til. Tina og Valerie Vasileva fra Bulgarien fortæller om deres møde med menigheden: In September 2015 we arrived in Horsens, Denmark with our two daughters and an extra bag full of hope and trust. It was our first time away from our big family and from our Methodist congregation in Bulgaria. Everything was new and challenging and we missed the fellowship with our friends. At Christmas we went to the Methodist church in Vejle for first time. It was cozy and somehow familiar. The people were friendly and open, and practiced indeed God’s love and the gifts of the Spirit. We became part of a new family and due to it we started feeling more “at home” in Denmark. As a family, we try to be an active part of church life and to contribute according to our strength and talents. We hope to be a

fordi gudstjeneste ikke kun er det, der foregår i kirkerummet. Også omkring bordene gøres kirke i høj grad: Her lærer vi hinanden bedre at kende; her kan vi se hinanden i øjnene; her finder vi det, vi har til fælles eller det, vi kan hjælpe hinanden med.

blessing for the newcomers and for the other members of the congregation in Vejle as they have been a blessing for us. Menigheden i Vejle er ikke en stor menighed, og det betyder, at det er muligt at være opmærksomme på og at se den enkelte. Her forsvinder ingen i mængden, og det er tilladt at stikke ud og have brug for at gå til og fra i en gudstjeneste, at bede om mere ved nadveren eller at falde i søvn undervejs i gudstjenesten. Måske det derfor heller ikke er mærkeligt, at børn er velkomne ikke bare i kirkebygningen, men også ved gudstjenesterne, og at mange arrangementer rettes mod børn og deres voksne. For år tilbage drev menigheden spædbørnshjem, børnehjem og bespisninger for byens børn. Og dét at henvende sig til børn er en del af kirkens DNA. I øjeblikket har menigheden børnekirke, klub for børn og deler derudover hjælp ud til børnefamilier ved juletid.

Dessert Ingenting binder mennesker sammen som at spise sammen – og det er Metodistkirken i Vejle gode til at praktisere. En gang om måneden inviteres til “Dessert”: Dørene åbnes om eftermiddagen, hvor det er muligt at droppe ind til en kop eftermiddagskaffe med lidt til ganen. Her er tid til en god snak, at lave lektier eller at lege.

Socialt arbejde Metodistkirken i Vejle er socialt engageret, selvom den ikke er strømlinet med komiteer eller andre udvalg. Stille og undseeligt samles tøj ind til Letland og det lokale Røde Kors flygtningecenter. Det sker også, at der bliver sat en indsamling i gang til en familie eller andre, der specifikt har et behov. I anledning af julen deler menigheden også julehjælp ud. Det stille engagement er et udtryk for menighedens forståelse af, at det at være kirke ikke kun handler om fællesskabet indad til men i høj grad også handler om at være til gavn for andre. Det er bare én af de måder Metodistkirken i Vejle forsøger at være kirke med hjerte, hoved og hænder!

Aftensmaden er enkel men velsmagende – det skal være til at spise for både store og små. Bordene bliver dækket i fællesskab, og så er der serveret! Når klokken er 18.00 kommer desserten på bordet, og mens den bliver spist fortælles eller læses en historie op. Kl. 18.30 er “Dessert” ovre, og de, der skal hjem og putte børn, kan komme det, man kan gå videre til aftenaktiviteter eller sætte sig med en kop kaffe mere til mere samtale. “Dessert” er et fællesskab, som er uforpligtende men hjertevarmt. Som én af de faste deltagere har sagt: “Jeg kommer ikke andre steder, hvor så forskellige mennesker er sammen.”

Vidste du …

Én gang om måneden er der frokost efter gudstjenesten. Det er ikke kun fordi, det er praktisk med mad efter en god formiddag, men

Afholdsbevægelsen i Danmark blev stiftet i Metodistkirken i Vejle d.17. april 1879.

MU Metodistkirkens Unge

e g n U s n e k r i Metodistk Kollegiet. Jeg synes, turistturen var en rigtig god blanding af informationer om København og hygge. Derudover var det superrart med en guidet rundtur i nabolaget som nytilflyttet til København. Jeg regner med at forsætte i Oo, da stemning er hyggelig og alle kommer godt ud af det med hinanden. - Magnus Hoffenzits Bøhling-Petersen, 21 år og studerende, beboer på MSA Kollegiet i København.

MU er et fællesskab for unge i kirken. MU er lejre, UNG-grupper, OnsdagsOaser, lejre og stævner og alt det ind i mellem. Vi laver sjov og ballade, har alvorlige diskussioner om aktuelle emner, taler med præster, taler med hinanden, spiller spil, synger, danser og er med de unge, når de tager stilling til sig selv, til venner, til deres tro. Vi tager på lejr mindst tre gange om året. De store lejre går til kirkens store hytte Solborgen eller til lokale menigheder, hvor vi overnatter primitivt. Her står vi selv for hverdagen med morgenradio, madlavning, opvask, andagt, leg og løb udenfor, diskussioner og sjov indenfor, og oplevelsen af hinandens samvær og Guds nærvær.

Vi tror på et velsignet ungdomsfællesskab, som har en afgørende betydning i de unges liv. Når de unge for eksempel tager på nytårslejr, forlader de deres familiers jul. Der er gået et par dage fra juleaften, så mødes de alle sammen på Solborgen, unge deltagere og unge voksne ledere. Her er de unge måske væk hjemmefra for første gang nytårsaften og får et stærkt fællesskab og et sammenhold omkring traditionen og med et helt nyt sæt traditioner oven i. De er unge og bevidste og har forladt barndommen, men de er endnu ikke voksne og selvstændige. Det er et stort ansvar og en stor mulighed, lederne har, for at skabe gode, interessante og sjove lejre, men de unge får venner for livet, et møde med Jesus og en oplevelse, de ikke får nogen steder.

I København har Onsdagsoasen (Oo) eksisteret i nu mere end et år og er derfor stadig ny. Der kommer stadig nye deltagere til ind i mellem, en af dem er Magnus. Magnus var med da vi havde sæsonstart efter sommerferien 2017. Vi skulle på byvandring rundt i kvarteret. Her er hans oplevelse: Til mit første Oo-møde tog vi på turisttur i Indre by. Jeg tog med da, jeg blev inviteret i sidste sekund af et Oo-medlem fra MSA

Dit livs bedste år

Nytårslejr 2017/2018

Skrevet af Yanmei Maak Bloom i livet, mens konfirmanderne har deres eget program. Dette ledes af Ole Birch og Louise Aaen, som snakker med de kommende konfirmander om eksempelvis Guds kærlighed og ligheder og forskelle på, hvordan man ser Jesus verden rundt. Traditionen tro er der morgenradio hver morgen, så man sikres en glædesfyldt start på dagen. Aktiviteter som strandture, lege og ture til Brugsen sørger for, at vi får ilt nok til hjernen og holder os friske. Udklædningerne til dette års tema er helt personlige, da temaet forstås på forskellig vis. For hvornår er ’Dit livs bedste år’? For nogen er det en helt speciel dag i deres liv. For andre er det en periode, der er helt særlig, mens andre tolker temaet som en tid de forestiller sig er den bedste. De forskellige fortolkninger giver selvfølgelig sjove, kreative udklædninger og ikke mindst anledning til mange spændende samtaler. Efter en afslappende nytårsdag, der blandt andet byder på lækker brunch til syvsovertid og filmmaraton, kommer dagen, som markerer afslutningen på nytårslejren 2017/18 - og ikke mindst begyndelsen på virkelighedens 2018. Denne dag er vi sentimentale og kigger på alle de minder, der blev dokumenteret med kamera, som vi har skabt på en lille uges tid. Farvel og tak for denne gang. Vi ses til næste nytårslejr!

Endelig blev det den tid på året. Den tid, hvor MU-vennerne genforenes og nye venskaber fødes. Den bedste tid på året, ville nogen sige. Og det var netop den bedste tid, der var dette års tema: Dit livs bedste år. Nytårslejren starter torsdag eftermiddag, og det er dejligt at se både venner og nye ansigter. Som noget nyt, er det en del af de kommende konfirmanders konfirmationsforløb at deltage på lejren de første to dage. Det er en fin måde at blive introduceret til ungdomsmiljøet i metodistkirken, synes jeg. Med ryst-sammen-legene bliver vi introduceret til hinanden, og lejren er for alvor skudt i gang. Med lækker mad, kokkereret af Kristian Hastrup og Emilie Holm, slush-ice, aftenunderholdning og spillehygge hver aften, bliver klokken hurtigt mange. Temaet ”Dit livs bedste år” bliver anskuet fra alle mulige vinkler; vi har ”Rollatorræs”, hvor vi i hold gennemgår alle livets faser fra baby til teenager, børnefamilie, midaldrende og pensionist på forskellige poster: vi lærer at tale, at gå, at spille petanque og at mundaflæse, når hørelsen siger stop. Adrenalinen sætter sit præg på de unges kroppe og deres gamle sjæle, da Carsten Bjerno er vært i ’Carstens For Vilde Bankospil’. Anne Thompson fortæller om stress blandt unge, og hvordan man tackler de svære tider

Af Anne Thompson Vi har myretue, kor og klub, fordi vi tager børnene alvorligt – vi ved, de har brug for at blive set og hørt og ikke kun underholdt eller undervist. Vi gør det, fordi det kan gøre en kæmpe forskel for et barn at kende Gud. Vi tror, de kan gøre en forskel i verden – ikke om mange år, når de er voksne, men mens de er børn. Vi gør det, fordi vi husker, at menigheden ved barnedåben lover at bede for dem og hjælpe forældrene med at vise børnene vej til tro på Kristus og ind i menighedens fællesskab.

Børn er velkomne i Metodistkirken. Ikke bare ved arrangementer henvendt alene til børn, men også til gudstjenesterne. Derfor er der børnehjørne og som oftest også børnekirke eller andet til børnene undervejs. Det er let at tro, at aktiviteterne i forbindelse med gudstjenesten sker for at aflaste de voksne. Men det er meget mere end det. Det arbejde der gøres i kirken med børn – uanset om det er børnekirke, klub eller noget helt tredje, handler slet ikke om de voksne. Det handler om børnene.

Det er let at tro, at børneprogrammet under gudstjenesten er for de voksnes skyld; fordi børn har svært ved at sidde stille, for at undgå forstyrrelser eller uro under det alvorlige, som de voksne et samlet om. Det samme gælder kirkens årsmøde, klub fredag eftermiddag eller alt muligt andet. Men der er en væsentlig forskel mellem det arbejde, vi laver i kirkerne og børnepasning. Hvor børnepasning handler om at passe på barnet, vil vi i Metodistkirken også gerne være kirke for og med børnene.

Det er ikke for sjov, når der laves program for børnene, mens de voksne skal noget andet. Det er ikke for de voksnes skyld, at vi holder børnekirke, mens der er gudstjeneste. Det er ikke for at underholde børnene, så de voksne kan være alvorlige i fred og ro. Ligesom det ikke er for at de voksne kan glæde sig over antallet af børn, at vi holder klubber eller andre arrangementer henvendt til børn. Vi holder klub, børnekirke og børnekor for børnenes skyld. Fordi vi tror, at børn har en Gud-given kapacitet til et levende forhold med Gud, og i øvrigt er født med en længsel efter Ham. Vi gør det, fordi børn ligesom voksne støder ind i eksistentielle spørgsmål, som kræver et rum, hvor der er plads til dem. Vi gør det, fordi Jesus selv var barn og dermed viste os, at barndommen har en egen værdi.

Det er aldrig kun for sjov. Det kan se sjovt ud, og er sikkert også sjovt at være med til. Det er også alvorligt. Det er måske det eneste sted barnet ikke skal kunne noget bestemt eller leve op til krav. Det er måske barnets eneste mulighed for at få en relation til et voksent menneske, der er til at stole på. Måske er det det eneste sted, hvor barnet kan give udtryk for sin sorg, sit savn

MB Metodistkirkens Børnearbejde

Det er aldrig kun for sjov Info Børne- og Betweenlejren 2018 “Den Store Rejse” løber af stabelen d. 3.-6. juli. Mere information om program, tilmelding og pris på metodistkirken.dk

“Jeg synes, det er en dejlig måde at være sammen med børnebørn på. Jeg ser dem ikke så tit, fordi de ellers bor andre steder i landet. Her ser jeg dem, som jeg vil - og så har jeg fri. Edderkopperne og nullermændene kan passe sig selv derhjemme. Og så kan børnene og deres mænd eller koner passe deres arbejde og måske få tid til at gå ud at spise. De kan jo ikke holde 6 ugers fri i børnenes skoleferie.” Mona Christensen, Strandby, afsted med sine børnebørn for 3. år i træk.

eller sin glæde. Måske er det det eneste sted barnet oplever sig forbundet med noget trygt, noget der er større end sig selv. Måske er det kirke for barnet?

Bedsteforældre med Flere børn er med deres bedsteforældre på Børne- og Betweenlejr. Hvorfor tager bedsteforældrene med? “Det bliver ikke sidste gang. Vi sover sammen og hygger os. Det er ikke fordi jeg ser hende så meget – jeg skulle have haft mit strikketøj med! Men det er vigtigt, at jeg er her. Det er dejligt at se hende og de andre børn hygge sig sådan.” Bodil, Odense, bedste til Emilie, med for første gang.

Børne og betweenlejren

“Det er godt at være sammen med et barnebarn, når man ellers ikke ser hinanden så tit. Det er dejligt at se, hvordan børnene er sammen. “ Kirsten Fredsby mormor til Clara på betweenlejren.

Børne- og Betweenlejren er en stor begivenhed. I 2017 var mere end 60 børn og voksne samlet en lille uge på Børne- og Betweenlejr. Forventningen er, at der i 2018 kommer endnu flere med på “Den Store Rejse”. Igen I år er der tre programmer, så børnene er delt op efter alder i Ramasjangkirke for 0-ca.6. årige, 0.3. klasse og 4.-6. klasse sammen.

“Jeg kommer med for at mærke kirkens store fællesskab. Det vil jeg gerne give videre til mine børnebørn. Det er godt at være en del af fællesskabet på tværs af landet.” Marianne Pedersen, Strandby, mormor til Elias og Mirjam.

Idrætsefterskolen Lægården danner rammen om lejren, og det betyder, at selv hvis det danske sommervejr driller, kan det planlagte program stadig afholdes – også selvom det er løb eller leg med bolde og faldskærm for de mindre eller nerf-war for de ældre.

Info

MS Metodistkirkens Spejdere

MS – Metodistkirkens Spejdere – er et uniformeret spejderkorps tilknyttet KFUM-spejderne. Se hvor du kan gå til spejder på www.metodistkirken.dk.

Spejder er noget man er

Skrevet af Sofie Holgersen men der skal stadig være nogen til at holde rafterne, for at man i fællesskab kan skabe et spisebord ud af en bunke meget store pinde og noget reb.

Spejdernes lejr 2017 havde ”Vi sætter spor”, som tema. Spejderarbejdet kan ikke beskrives meget bedre. Hvad er det for nogle spor, som spejdere sætter? Er det i form af gode gerninger og frivilligt arbejde i den tredje verden? Eller er det ved at give en gruppe spejdere et sted, der aldrig vil forlade dem igen; fyldt med sjov, hygge og bålrøg? Måske er det begge dele og meget mere til. Spejder er stedet, hvor der er plads til alle, og ikke bare på en klichéfyldt måde. Nej, her ser vi mennesker af alle typer, og der er både plads og brug for dem alle. Her betyder højde og drøjde ingenting, og en diagnose eller to gør heller ikke spor – her er alle en del af vores egen lille bonus-familie. For det er det vi er; en familie, hvor sammenhold og nærvær er enormt, og hvor vi alle holder af hinanden. Og det er en kæmpe bonus. Hver lejr er som en stor fætter-kusine-fest på bedste facon med utallige legeonkler og –tanter og masse unge mennesker, hvor båndet imellem er så stærkt, at man skulle tro, at alle var blodsbeslægtede.

Når vi alle arbejder og holder sammen, kan vi opnå ting som at blive danmarksmestre i spejdernes nationalsport Pind, eller vinde prisen som den bedste MS-patrulje i Danmark, når vi hvert andet år afholder Landspatruljekonkurrence. Men spejder er ikke kun et sted, hvor vi får venner og familie for livet, det er også et sted, hvor vi lærer og udvikler os. Allerede fra barnsben bliver en spejder undervist i, hvordan man kan redde et andet menneskes liv gennem førstehjælp, hvordan man skal finde vej ved hjælp af kort og kompas, hvordan man skal gebærde sig i naturen, og hvordan man opfører sig over for andre mennesker. Gennem spejder opnår man almen dannelse, som hvad det vil sige, at være et ordentligt menneske indenfor områder som ansvarsbevidsthed og omsorg. Spejderne bruger det læringsprincip, der hedder «learning by doing», hvor man lærer nye færdigheder igennem udførelse. Det resulterer i, at man oftest slet ikke er klar over, at man er i gang med at lære noget nyt, før man lige pludselig kan det. Selvom vi lærer og får nye færdigheder hele tiden, bliver vores nuværende kompetencer også udfordret og udviklet; vi arbejder på og overvinder konstant grænser - både fysiske og psykiske. Om det så er at hoppe i en sump midt om natten i oktober måned, eller om det er at tage på natløb, hvor man under en

I vores lille, men landsdækkende familie er vi der alle for hinanden gennem både hårde og gode tider, og det er mere reglen end afvigelsen at se hinanden gennem blod, sved og tårer – bogstaveligt talt. Vi er der for hinanden, og ikke kun på heik, når man er ved at give op. Nej, også uden for lejre er der altid en god ven, man kan skrive eller ringe til, selvom afstanden måske måler de 500 km. Vi er altid klar til at hjælpe hinanden ved at løfte en opgave i fællesskab: Alle kan noget, ingen kan det hele, men sammen kan vi alt. Måske kan man selv binde en besnøring uden hjælp,

uge. Det er en del af en som person. Derfor bliver der hos MS også oftest rynket bryn, når vi hører een sige, at vedkommende ‹går til spejder›, for spejder er noget, som man er og ikke blot går til. Spejderlivet er en del af os, og skulle man vælge at stoppe sin tid som spejder mod alle forventninger, ville man miste en del af sin identitet. Spejder er noget vi for evigt bærer med os, for: Én gang spejder, altid spejder.

kimsleg i blinde pludselig bliver forskrækket, så adrenalinen og chokket sidder i kroppen flere timer efter. Her rykker vi os alle både mentalt og fysisk. Det er helt fantastisk og ikke noget, en spejder vil være foruden. Især på efterårets spejderlejr, Patruljeførertræning, udvikles spejderne til den helt store guldmedalje, hvor man på en række kurser trænes i at blive den bedst mulige patruljefører. Som spejdere er vi også en del af Metodistkirken, og selvom det godt kan være lidt svært ‹alt det der med Gud›, så kan det godt mærkes, at vi som spejdere i MS er en del af noget større. Nogle af de ting, som man husker bedst fra en lejr, er andagterne og de mange bordsange, man kommer igennem. Især andagterne står tydeligt i hukommelsen, for her kommer man altid helt ind i tankerne og hjertet på andagtsholderen på en ny og meget rørende måde, og det ender oftest i tårer for flere deltagere. Og selvom det ikke er alle i MS, der er medlemmer af kirken eller troende overhovedet, så er det meget stærk og livsbekræftende at opleve. Spejder er for langt flertallet ikke kun en fritidsaktivitet, man går til et par timer hver

MS TRIVIA app’en MS-Trivia er et quizspil til dig, der gerne vil træne dine spejderfærdigheder på en ny, sjov og udfordrenge måde. Med over 300 spørgsmål og svar indenfor de 6 vigtigste kategorier for spejderarbejdet (Orientering og signalering, Kirke og organisation, Førstehjælp, Vær beredt!, Lejrliv samt Natur) er MS-Trivia idéel til et patruljemøde. Målgruppen er 12-16 år. MS-Trivia 2.0 er udgivet og er fortsat gratis. Find den i App-store

Blandt deltagerne var både nogen, der er med for første gang og nogen, der havde været med flere gange. Sofia på 10 år var med på YCGF for første gang, men synger i Young Souls, et gospelkor for børn og unge i Odense. “Jeg tog med, fordi jeg godt kan lide at synge og for at hygge mig med mine venner.”

Metodistkirkens Musikarbejde (MM) beskæftiger sig primært med gospelmusik, fordi der findes en del gospelkor fordelt i Metodistkirkens menigheder. Derudover støtter MM bl.a. Young Copenhagen Gospel Festival (YCGF), som løber af stabelen den første weekend i marts.

Oskar, der har sunget i Young Souls, havde ikke mange forventninger til YCGF, da han ikke tidligere har været med. “Jeg tænkte bare, at jeg skulle være sammen med mine venner og hygge mig og synge. Det blev vildt sjovt og vi hyggede og der var mega god mad. Især de der hot chicken wings,” fortæller han med et grin.

Vi skal med igen

YCGF – en lille, men en vigtig rolle

Det var ikke maden, der gjorde indtryk på Nikolaj, der også synger i Young Souls. Han blev nemlig overtalt af sin mor og sin søster til at tage med. “De sagde, at det ville være rigtig sjovt, men jeg gad faktisk ikke afsted. Jeg tog kun med for deres skyld. Jeg forventede, at det ville blive hårdt og at jeg ville blive meget træt. Men det blev så sjovt, let og meget hyggeligt, og jeg er så glad for, at jeg tog med.” Han blev bl.a. overrasket over, at der var så mange drenge.

Young Copenhagen Gospel Festival (YCGF) samlede børn og unge til en weekend med gospel i begyndelsen af marts 2017, hvor der også var inviteret en gruppe unge fra Metodistkirken i Litauen. Sammen tilbragte børnene og de unge weekenden med at indstudere sange, som de sang til et brag af en koncert søndag eftermiddag.

Anita, der er mor til Nikolaj, var med som voksen på weekenden. ” Det var en meget positiv oplevelse at være med som voksen på YCGF. De mange børn og unge var i super stemning og sang og dansede for fuld kraft. Fra start til slut var der hygge og grin blandt alle.”

Herudover er musik i Metodistkirken også korsang, lovsang, bands og børnekor. Musikken er en vigtig og vital del af menighedernes arbejde.

MM Metodistkirkens Musik arbejde

Gospel for børn koncerter med skolen og med Young Souls, men det var en ny og god oplevelse for mig, at være så mange sammen.” fortæller Sofia på 10 år, der mener, at koncerten var det bedste ved weekenden. Oskar er enig: ”Det var fedt og sjovt at synge koncert med så mange andre børn og unge.”

“Putri og Ruth (instruktørerne, red.) gav børnene så meget. De er fantastiske mennesker og meget dygtige. Sammen med det øvrige team af præster og musikere gav de vores børn og unge en oplevelse for livet.” “Og ja, selvom Nikolaj ikke ønskede at tage med, var hans reaktion, da vi tog hjem et bevis for at weekenden havde været en af de gode – han glæder sig vildt til næste år og skal helt sikkert med igen. Og det skal jeg da også.”

Fællesskabet ved at synge sammen fylder meget, når børnene og de unge fortæller. “Det var ikke helt nyt for mig at synge gospelkoncert, men det var rigtig nyt for mig at synge sammen med så mange unge mennesker,” forklarer Nikolaj. Mens Lærke på 14 år er enig; “Det at stå sammen med en masse andre unge mennesker og optræde for publikum er det bedste.” Nikolaj uddyber: “Det var godt og det føltes som om at man har en rolle i alle lyde, godt nok ikke en stor rolle, men en vigtig rolle.”

Den afsluttende koncert er en væsentlig del af weekenden som kulmination på øvelserne. For Sophie på 15 var det bedste at få lov til at synge en solo, og på den måde få sine grænser udvidede. “Publikum var rigtig glade. Jeg synes, vi gjorde det rigtig godt. Jeg har sunget

Det er engagerede frivillige, der driver arbejdet for og med børn, unge, spejdere og musik i Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund (MBUF). Ikke alle er medlemmer af Metodistkirken. En af disse ildsjæle er Thomas Kragskov, som er medlem af gospelkoret KEFAS og dér har været med til at arrangere flere rejser. Thomas er også en af drivkræfterne bag gospelfestivallen Young Copenhagen Gospel Festival (YCGF).

Det var en mærkelig oplevelse at stå der og vifte med et tekstark. Peter havde ingen noder at give os, for der var ikke nogen. Jeg var vant til et nodepartitur. Til forskel fra klassisk musik, hvor budskabet kan være det samme som i gospel, lægger vi papiret væk, når vi synger gospel - vi må bevæge os og vise med krop og ansigt, at dét her er noget, vi synes, er helt fantastisk! Efter den weekend var jeg helt oppe at køre – der er noget særligt ved at synge gospel. Jeg var høj i mange dage efter. Da jeg mødte på arbejdet om mandagen, var alle mine kolleger overbeviste om, at jeg havde ligget i druk hele weekenden, fordi min stemme var blevet meget dyb. Men de kendte mig jo, så de burde have vidst, at det ikke var tilfældet. Jeg hørte en gang en sort gospelinstruktør sige: ”Det behøver ikke lyde teknisk korrekt - det er mere vigtigt, at man kan se, at folk er glade, og at de lever sig ind i det – at de er med i det, de synger om, så de er med i at formidle budskabet.” Dét har jeg hæftet mig ved. For det er derfor gospel er fantastisk: Det er befriende.

Kærligheden til musik som noget, der binder mennesker sammen, går helt tilbage til de unge år, hvor Thomas Kragskov var med i et klassisk kor: I det kor – og alle andre kor – kunne jeg mærke, at musik binder mennesker sammen på en særlig måde. Noget af det der særligt slog mig på en rejse med koret, da jeg var 20 år, var, at når vi var ude at spise på en restaurant, havde jeg det ofte ligeså sjovt med dem på 60 eller 70, som med dem på min egen alder. Det var lidt interessant og overraskende, at fordi man havde samme interesse, blev aldersforskelle fuldstændigt udvisket. Det har jeg oplevet i alle kor – alder betyder ikke noget, og her 35 år efter kan jeg glæde mig over, at det stadig er sådan.

Gospelmusikken taler til folk med den store tro, den lille tro og med ingen tro. Det er glæde, energi og samvær på én og samme gang. Det tiltaler mig. For det er jo altid let at være sammen med dem, man er ens med – så bliver man ikke udfordret eller tvunget til at tage stilling til noget. Det er lidt mere givende at mødes med nogen, der ser anderledes på tingene. Dels med tro men jo også med alle mulige andre aspekter i livet.

Tilbage i 1994 fortalte en af mine gode venner, at der var en gospelfestival i København – og om vi havde lyst til at tage med? Vi var en hel flok, der tænkte, at det kunne da være meget sjovt. Det drejede sig selvfølgelig om Copenhagen Gospel Festival (CGF), og her mødte jeg Peter Steinvig første gang. Det blev starten på et langt og godt venskab.

Hvorfra kommer motivationen til at arrangere ture for KEFAS eller gospelfestival for børn? Nogen skal jo gøre det … Jeg synes, det er sjovt at rejse og at have besøg. Jeg synes, det er spændende med mennesker, jeg ikke kender så

MM Metodistkirkens Musikarbejde

Gospel er befriende godt. Så jeg … føler mig beriget over at være med i et kor som KEFAS. Den stemning vi har i KEFAS med omsorg, åbenhed, kærlighed og glæde giver også energi til at sige: ”Jeg tager den her opgave”. Jeg ved, at det gør noget ved et kors sammenhold at rejse sammen. Jeg ved også, at det ikke gør den store forskel om det hedder Strandby eller Seattle – det at man er sammen, spiser sammen, kan hjælpe hinanden – at have fælles oplevelser at grine ad, betyder noget. Det gør en stor forskel til at mødes hver mandag, og at bruge en weekend sammen giver 10-20% ekstra. Det har vi også brug for - en samlet fælles oplevelse, hvor vi er tætte sammen. Det er klart, at en tur til USA i 14 dage er noget helt særligt. Men det behøver slet ikke være så stort. Rejser, ture og den slags styrker fællesskabet. Hvis fællesskabet er stærkt, er det svært at droppe ud som medlem.

Du er ikke medlem af Metodistkirken (men af MBUF) – hvordan hænger det sammen? I min verden er Metodistkirken en variant af Folkekirken, som jeg ellers kommer i. Det fantastiske univers med gospelmusik med alt hvad det indebærer af glæde, koncerter, rejser og dejlige mennesker udspringer for mig af Metodistkirken, ikke mindst takket være Peter Steinvigs meget store engagement. Det har givet mig så mange helt særlige oplevelser – lige fra julekoncerten på plejehjemmet, der får det til at risle langt ned ad ryggen, når man kan se tårerne trille ned ad kinderne på en ung mand, der sidder i kørestol eller en ældre dame, der bliver bevæget over en julesang, eller at stå på verdenskonferencen i Portland i 2016 og vide, at ikke bare de 2500 på konferencen, men mange flere på tv rundt omkring i verden, så og hørte os synge ”Blessed be the rock” – det var stort for mig.

Arbejdet med Young Copenhagen Gospel Festival(YCGF) kom ud af CGF, som jeg var med til at arrangere en gang eller to. Men da festivallen var blevet mindre, og vi kunne se, at vi måtte lukke som voksen festival, blev vi enige om at dække Young Copenhagen Gospel Festival. Det var i 2002 eller 2003. Der kommer flest børn i alderen 8 til 14 år på YCGF. Der er et naturlig stop for, at de deltager. I 2017 deltog en gruppe unge fra Metodistkirken i Litauen og det var en stor glæde for mig. For de danske deltagere syntes, at det var spændende og dejligt, at der var ældre børn med. De unge fra Litauen syntes til gengæld, at det var en stor oplevelse at rejse og få lov til at være med. Derfor var det for mig en dobbelt glæde at lave det arrangement, fordi jeg af hele mit hjerte under disse unge fra østeuropa at få sådan en oplevelse. I 2018 har vi den store fornøjelse at byde hele 14 unge velkommen fra Litauen på YCGF.

Det er derfor jeg er med her. Jeg er ikke én, der shopper rundt. Når jeg har fundet noget, der er godt, holder jeg fast i det. Derfor har jeg da også ærgret mig over, at jeg ikke vidste, at KEFAS fandtes, da jeg læste musik på universitet i 80’erne. Tænk at jeg kørte lige forbi kirken allerede den gang!

Vores kirke er et væksthus “Vores kirke er et væksthus.” Sådan lyder de første ord i Odense Metodistkirkes Vision2020, og det gælder også kirkens gospelmiljø.

Metodistkirken i Odense Medlemmer: 210

Vores 3 kor har hver sin profil, hver sin lyd og hver sit enestående fællesskab. ‘Nardus’, kirkens største kor, som er åbent for alle over 18 år, har i efterårssæsonen budt hele 45 nye sangere velkomne. En dejlig udvikling efter et turbulent år med udfordringer som skift af pianist og øvedag. ‘Emmaus’ har også optaget nye medlemmer og tæller 46 talentfulde gospelsangere. Hver sanger i Emmaus er nøje udvalgt ved auditions og individuelle stemmeprøver. Tilsammen fremstiller de enlelyd.

Præst: Thomas Risager Adresse Odense Metodistkirke Alexandragade 8 5000 Odense C På internettet: metodistkirken-odense.dk

Kirkens nyeste og yngste gospelkor ‘Young Souls’ ledes af Rikke Vejs-Petersen og er åbent for alle sangglade børn og unge fra tredje klasse til 18 år. Young Souls startede som et kor for 10-16årige. Men hvad gør man, når korets ældste medlemmer fylder 17 og ikke kan synge i kirkens to voksenkor ,før de fylder 18? For Young Souls vedkommende blev løsningen en udvidelse af aldersspændet og en ny struktur. Nu øver hele koret samlet. Herefter øver korets otte 14-18årige for sig selv med udgangspunkt i mere udfordrende sange og teknikker.

facebook.com/metodistkirken.odense/

Jo, i vores kirke spirer og gror gospelmusikken. Og i Gospelmusikken vokser troen, mennesket og fællesskabet. Underoverskrift Gå med på Vejen En vigtig del af det at være et troende menneske, er at blive udfordret, så man til stadighed udvikles. Det er en grundtanke i metodistisk teologi, at frelse er en proces, og at vi derfor alle i en eller anden forstand er på vej. Derfor tilbyder Metodistkirken i Odense et kursusforløb, som vi kalder Vejen. Forløbet består af tre kurser: ”Tag de første skridt” er en indføring i kristendommen for dig, som er helt ny i kirken – eller for dig, som ønsker at få din barnelærdom om Gud, Jesus og Helligånden på plads igen.

Vi er 8-10 i hver gruppe. Nogle har læst bibelen hele livet, andre læser teksterne for første gang. Det giver mange spændende vinkler på samtalerne. Derudover har vi det, vi kalder vejrmeldingen, hvor vi alle får lov til at fortælle om de vanskelige ting, udfordringer, modgang, medgang, sorg, glæde, begejstring og tryghed fra vores dagligdag. Vi forsøger at forstå hinanden, opmuntre hinanden, rumme hinanden og bede for hinanden, også efter møderne. Vi slutter med bøn i grupperne og med et fælles Fader Vor nede i kirken rundt om alteret. Det er en vigtig del af vores liv, at vi deler vores tro, tvivl og vished om Guds kærlighed til os alle. Det giver et fast og trygt holdepunkt i vores tilværelse, og det giver et fællesskab, hvor vi får lov at være en del af hinandens liv, og hvor vi føler ansvar for hinanden, selv om vi er forskellige.

”På vej” er for dig, som er kommet i kirken gennem nogen tid. Måske er du blevet medlem af kirken, måske ikke. Her kommer vi omkring centrale metodistteologiske begreber som nåde og helliggørelse. Vi læser et evangelium, planlægger en gudstjeneste og taler sammen om, hvad der sker, når den første begejstring over at have fundet tro lægger sig.

Spejder i Odense – igen

”Vis vej” er kurset for dig, der ønsker på sigt at tage lederansvar i kirken, og dermed være med til at vise andre vej. Her arbejder vi med troshistorie, kirkeledelse, vision, værdier, sjælesorg, samtale, feedback, kommunikation, selvledelse og integritet. Kurset indeholder elementer fra lægprædikantuddannelsen.

Der var engang… men det er efterhånden længe siden, der sidst var spejder i Odense Metodistkirke. Men minderne hænger stadig fast hos os, der var med. Nu synes vi, at det er på tide at give nye børn muligheden for at få lige så gode minder om sjove spejderstunder. Derfor har en lille gruppe spejderledere i Odense valgt at genstarte spejderarbejdet i løbet af efteråret 2017.

De 12

Vi begyndte i august med en skøn søndag eftermiddag med løb, bål og snobrød i vaskeægte spejderstil. Stemningen var høj og der var ingen tvivl om, at vi skal fortsætte arbejdet. En af de nye spejdere ville ikke have det fine gule tørklæde af, da han skulle have nattøj på om aftenen – han havde vist hørt noget om at ”spejder er ikke kun noget man går til, det er noget man er…!” Dét gør det hele værd. Det kan være hårdt arbejde at starte forfra, men det er det værd, når vores nye spejdere går glade fra aktiviteterne. Vores drøm er, at spejderarbejdet igen skal blomstre op i Odense, og at søndagene skal være fulde af glade, friske spejdere.

I år har vi tre grupper, som sammen læser 12 bibeltekster udvalgt af Bibelselskabet. 5 tekster fra Det Gamle Testamente og 7 fra Det Nye Testamente. Teksterne behandler noget af det helt basale, der rækker fra skabelsen, Adam og Evas spisning af den forbudte frugt, at Jesus kommer til verden og Paulus’ beskrivelse af virkelig kærlighed. Vi mødes en gang om måneden og har læst teksterne hjemmefra. Vi taler om teksterne. Hvordan vi forstår dem? Om de betyder noget for vores liv i dag? Om vi føler os udfordret, og måske vil tænke lidt anderledes i fremtiden.

Metodistkirken i Rønne Zionskirken Medlemmer: 40 Præst: Dean Højegaard-Andersen Adresse: Østergade 16 3700 Rønne

Mad og Fællesskab Mad og Fællesskab holdes en tirsdag om måneden i kirkens krypt. Her der er et godt fremmøde, hvor der inviteres venner og bekendte med. Eksempelvis har medlemmerne af Amerikanerklubben Streetdreams været inviteret med. Også denne gang var kokken præst Dean Højegaard-Andersen, der lavede en amerikansk menu. Der bliver altid sunget fra salmebogen og Dean holder en lille andagt.

På internettet: roenne-metodistkirke.dk facebook.com/RønneMetodistkirke-674249466007505/

Skærtorsdag Skærtorsdag er en rigtig god tradition, hvor Metodistkirken i Rønne holder gudstjenestemiddag oppe ved alteret i selve

almindelige ting som alle andre mænd gør. Også det “bløde brød”. I hvert fald engang i mellem . Og en veltilrettelagt fransk egnsret er heller ikke at forklejne.

kirkesalen. Middagen tager elementer fra en gudstjeneste med bibel-læsning, salmer og bønner. Påskens budskab, som rækker helt tilbage til israelitternes befrielse fra slaveriet i Egypten. Maden er nogle af de samme ting som dengang Gud befriede israelitterne med den symbolik der følger med. Der er lam, bitre urter og kogte æg på menuen.

Til Mand – I – Fest har vi skudt lerduer, kørt ATV, været ude at Geo Cache, bygget fuglehuse, røget laks og sild, besøgt en driving range (golf, red.) og meget andet. Der er altid et oplæg fra præsten Dean Højegaard-Andersen om et eller andet emnet som at ramme målet i livet, A.P.E.S.T, Trumpistan, mv., og der er lagt op til god samtale bagefter.

Mand-I-Fest Mand – I – Fest opstod for 8 år siden. Det er for mænd. Oprindeligt var det baseret på tanker, der er taget fra bogen “Kirken er for kvinder og bløde mænd”. Bogen giver udtryk for at sproget i kirken ofte er blødt. Der tales og synges om kærlighed og bløde værdier og mindre om retfærdighed, en ordentlig aftale eller konsekvens. Med tiden har Mand-I-Fest udviklet sig. Der er ikke noget i vejen for, at man hengivent løfter hænderne og synger lovsang til Jesus, en mand man elsker, men sproget i kirken er ofte fyldt med omsorg, tre lags Lambi og blødt brød. Det bløde i kirken er for nogle mænd, der ikke har haft deres gang i en kirke, lidt for meget af det gode. Lidt for socialpædagogisk.

Mand-I-Fest er et værktøj til at gøre Gud, og hvad han vil med os i fællesskabet bedre kendt, og det egner sig til både unge og ældre hankønsvæsener.

Der er ikke meget af den Jesus, der i retfærdighedens navn vælter bordene i templet, i mange af vores sammenhænge. Der er ikke megen råben af onde ånder over den Jesus, der med sin glatte L’oreal hår ikke kunne eller ville gøre en kat fortræd. Men Jesus blev naglet til korset, døde og opstod igen. Jesus har slået døden ihjel. Sådan!

Vidste du … Pastor Emil Nielsen blev ved Metodistkirkens årskonference i Frederikshavn år 1900 udnævnt til Rønne som menighedens første præst. Men der var faktisk ikke nogen menighed og heller ingen kirke. I 1904 var der 40 medlemmer og prøvemedlemmer, og menigheden blev officielt registreret som menighed i Danmark.

Hvad er Mand – I – Fest så? Det er et værktøj mændene i vort fællesskab i Rønne kan bruge, til at fortælle, at godt er vi anderledes i og med vi tror på den opstandne Jesus, der slog døden ihjel; at godtnok er vi anderledes i det, at vi tror på, at Jesus har gennemtæsket den onde. Men vi interesserer os også for ganske

Mad og fællesskab En mandag om måneden bliver menighedssalen fyldt af glade mennesker og et godt fællesskab, der nyder et godt måltid mad sammen. Herefter er der noget program, der kan variere fra foredrag om Esbjerg by over hækleri til for tidligt fødte eller en tur ud i det blå med fiskestangen. Altid sluttes aftenen af med en andagt.

Metodistkirken i Esbjerg Medlemmer: 39 Præst: Christina Preisler Adresse: Metodistkirken i Esbjerg Norgesgade 28 6700 Esbjerg

Café Quindfolk God mad - godt selskab - udvidelse af ens horisont Café Quindfolk er et forum for kvinder med god plads til samtale og forkælelse med lækker mad. Der er altid en historie, et oplæg eller et foredrag fra en kvinde, der inspirerer og udvider horisonten. Som afslutning på aftenen er der en reflektion i kirkesalen ved præst, Christina Preisler, med tid til lidt eftertanke.

På internettet: metodistkirken-esbjerg.dk facebook.com/sktjohannes

Gudstjenester

Vidste du …

Hver anden uge samles menigheden til gudstjenester i kirkebygningen. Som noget nyt afholdes to gange årligt også børnegudstjenester.

I juli 1894 blev det på et kirkeværgemøde besluttet at foretage mageskifte, sådan at menigheden overtog en grund i Norgesgade nær Torvegade tilhørende tømrermester Skafte. Som et led i handlen skulle Skafte give tilbud på opførelse af en kirkebygning. Tilbuddet må have været tilfredsstillende, for bygningen blev opført af Skafte og taget i brug allerede i december 1894.

Studiegruppen Kierkegaard, Løgstrup og Bonhoeffer - ja, studiegruppen giver sig i kast med de store og tunge drenge, men der bliver også søgt dybt ned i Bibelens tekster. Romerbrevet har været under luppen og nu står Fader Vor for tur. Vi er et herligt mix af mennesker fra menigheden og mennesker ude fra. Halvt af hver.

Sct. Johannes kirke ca. 1895

Et klokketårn blev aldrig opført. Årsagen kendes ikke, men tømrermester Skafte kunne nok bygge et tårn, det var Skafte der få år senere byggede det markante fyrtårn ved Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk. I Menighedens arkiver er der fundet en beretning om, hvordan et af menighedens tidligste medlemmer, Ane Svendsen fra Frihedsvej i Boldesager, efter flere møder med et dertil nedsat udvalg blev ekskluderet af menigheden. Årsagen var, at Ane Svendsen, der var småbørnsmor og i øvrigt havde et pænt stykke at gå fra hjemmet til kirken, ikke kom så tit som ønskeligt til kirkens møder og arrangementer. Ane Svendsens børnebørn og senere efterkommere blev i øvrigt medlemmer af kirken til nogen fortrydelse for sønnen, der kendte historien. Ak ja. Metodistkirkens menighed har ikke altid vist forståelse.

status. Og alle kan blive taknemmelige for det uanset om det er med betaling eller gratis arrangementer.”

Café, bespisning, adgang til internettet, bankvirksomhed, tøjudlevering, rådgivning, bofællesskaber, juleuddeling, juleaften, nytårsfest og familielejr er blot nogle af de tilbud, der bliver båret af frivillige medarbejdere og frivillig økonomisk støtte i MSA, Metodistkirkens Sociale Arbejde midt i København.

Gennem mødet med mennesker, der kommer i caféen, opdages yderligere behov måske. ”Nogle er gode til at bede om hjælp,” fortæller Klaus Hønnicke. ”Nogle forsøger at udnytte vores muligheder, og der holder vi naturligvis igen. Men folk kommer også i sjaskvådt tøj, og så hjælper vi med tørt tøj eller regntøj.”

MSA er et levende socialt tilbud, der har eksisteret siden 1910. Krumtappen i det daglige arbejde er caféen, der har åbent alle hverdage året rundt, for det er her kontakten skabes til hjemløse, ensomme pensionister eller mennesker, der har fundet deres ståsted i MSA. Tirsdag og torsdag er der gratis bespisninger i Jerusalemskirken, ligesom her er åbent hele lørdagen.

Bofællesskaber MSA har to bofællesskaber. Hvor det tidligere har været voksne og ældre mennesker er aldersgruppen nu mellem 21-81 år. Også her ses den stigende tendens med unge hjemløse. Det er bl.a. det voldsomme boligpres i universitetsbyerne, hvor unge ikke har familie, der er et stadigt større problem. 76% af de unge, der er hjemløse, udvikler psykiske problemer af at være på gaden og dermed være

Dagligstuen MSA, eller Centralmissionen som arbejdet tidligere har været kendt under, er ikke blot et projekt eller en organisation. ”Det er et hjem, et sted man hører til,” siger Klaus Hønnicke, der leder MSA. ”Centralmissionen bliver dagligstuen, netværket for de, der kommer her. Det er et fællesskab, hvor du kan være kendt og en del af fællesskabet – det bliver nærmest som en familie.”

“

I KØBENHAVN ER DET VOLDSOMT VOKSENDE MED DE UNGE HJEMLØSE

Sådan skal det også være, mener Klaus Hønnicke. ”Vi har ikke en egentlig programorden om at hjælpe folk videre. Vi bliver et hjem, en familie, der er med til at løfte tilværelsen. For nogle betyder det, at de kommer videre. Men det er ikke et program vi har.”

“

”Det store virkemiddel i vores arbejde er måltidsfællesskabet – det er måltidet, der bliver udgangspunktet for det, der kommer efter. Og så er det selvfølgelig en væsentlig pointe at her er tag, vinduer og døre, så man kan være indenfor. Det er noget alle kan tage imod uanset tro, overbevisning eller social

udsatte for risikoen for misbrug af forskellig art. ”Man er voldsomt sårbar, når man er hjemløs,” konkluderer Klaus Hønnicke. ”Tidligere har vi rettet os mod folk, der har

MSA Metodistkirkens Sociale Arbejde

EN VIFTE AF SOCIALE AKTIVITETER OG TILBUD været hjemløse og i forbindelse med alkohol. Det er det mange tænker på som ’den klassiske’ hjemløse. Men i København er det voldsomt voksende med de unge hjemløse.”

til. Det giver en stolthed og en glæde. Det er igen et udtryk for, at det er deres hjem. Og så giver det selvfølgelig en stolthed og en glæde,” fortæller Klaus Hønnicke med tydelig varme i stemmen. Han holder en tænkepause, inden han fortsætter:

Denne udvikling betyder, at organisationer som MSA skal nytænke deres arbejde. ”Det er klart, der er forskel på hvem, der har behovet. For de, der er slidte efter 40 år på gaden, handler det om at give dem et godt stabilt liv. De lever typisk en stille tilværelse i bofællesskabet, til de kommer på plejehjem. De har aldrig haft det så godt – de er trygge, og de har fundet en familie gennem vores arbejde. Dét er absolut også værdigt, at nogen kan få det godt på den måde gennem vores arbejde.”

”Sagen er jo, at alt det her ikke er særlig retlinet. Det er nærmere en stjerne: streger mellem en masse prikker. Måske ligner det bare livet? Det er ligesom en børnefamilie. Dét er heller ikke retlinet – det er et væld af relationer og bånd mellem mennesker. Og derfor synes jeg ikke, at man kan sige at MSA bare er én ting. Det er snarere en vekselvirkning mellem en masse aktiviteter eller mødesteder for mennesker.”

”En stor del af vores sociale arbejde handler om at give et værdigt liv, og støtte og hjælpe hvor vi kan, uden at have store forventninger til forandring eller forvandling i den enkeltes liv.”

Summen af traditioner Klaus Hønnicke tiltrådte som leder af MSA i 2016, men MSA har 107 år på bagen. Det kan man også godt mærke i det daglige, fortæller han: ”Summen af traditioner, forventninger og fortællinger, om hvem, der har været her, og hvem, der har sagt, hvad går jo 107 år tilbage. Og det kan man godt mærke. MSA er en organisme, der har sit eget liv. ”

”MSAs bofællesskaber har hverken pædagoger eller en madmor ansat. På den måde er der ikke medarbejdere, der laver sociale aktiviteter. Derfor kan man heller ikke tale om egentlig botræning. De lever individuelt men i fællesskab. Vi kan invitere til fællesspisninger og aktiviteter, vi hjælper med husleje, skrivelser til og fra det offentlige. Vi superviserer, rådgiver og hjælper.”

”Vi har helt klart et socialt og misantropisk formål. Men MSA er også en missional organisation. Det kristne livssyn og det kristne syn på mennesket gennemsyrer alting. Forkyndelsen om Jesus Kristus som en mulighed for forvandling for hele menneskets liv – både åndeligt, fysisk og socialt er jo det, der bærer arbejdet.”

”Fremtidigt vil det se anderledes ud, hvis vi retter os til de yngre, fordi de vil kunne have noget mere fællesskab.” En stjerne ”Hos os kan man være både modtager og medhjælper – eks. ved vinterserveringerne tirsdag og torsdag er der en 5-10 stykker af de 60-70 gæster, der hjælper til. Det samme gælder i caféen, der er nogle af de faste brugere, der hjælper til. Det er ligesom i en familie, hvor alle hjælper

”Jeg tror, at det er det, der smører tandhjulene og får organismen til at fungere. Kærlighed og tydelighed. Det er absolut nødvendigt. Og så bliver vi snydt en gang i mellem. Så griner vi af det. Kan vi fuppes af og til, så er det godt. Det sker.” www.centralmissionen.dk

STØT MSAs ARBEJDE MSAs omsætning er på 6,5 mill. kr. hvoraf hele overskuddet (2,4 mill. kr.) går til socialt arbejde. Det økonomiske grundlag for det sociale arbejde sker gennem udlejning af MSAs ejendomme – i alt 53 lejemål fordelt over Frederikshavn, Holbæk, Vestsjælland, Hellerup og København. 850.000 kr. kommer gennem indsamlinger og diverse tilskud.

Nøgletal for MSA: 5000 måltider serveres om året 2,4 millioner kr. bruges til socialt arbejde 93 frivillige i 2017 3 medarbejdere Hvordan kan jeg hjælpe? MobilePay: 2536 6404 Bankkonto regnr. 9541 kontonr. 800 26 06 Indbetalingerne bedes mærket enten “gave” eller “juleindsamling”. Det er muligt at få fradrag for alle gaver op til 14.800 kr., hvis MSA får oplyst giverens CPR. nr.

Dåb i Metodistkirken

Barnet er en gave fra skabelsens og frelsens Gud

Kære forældre! Vil I, med Guds hjælp, påtage jer ansvaret for, at NN, så snart han/hun er i stand til at lære, bliver undervist i, hvad dåben betyder, får anledning til at lære Bibelen at kende og bliver oplært i den kristne tro, og vil I ved jeres eksempel søge at lede ham/hende ind i menighedens fællesskab

Metodistkirken praktiserer barnedåb – men døber naturligvis også voksne, som ikke tidligere er blevet døbt. Da Metodistkirken er et anerkendt trosamfund udstedes dåbsattest med samme gyldighed som i Den Danske Folkekirke. Ved dåb i Metodistkirken døbes på Guds løfter om frelse, og de løfter, som gives er af menigheden og forældrene. Præsten henvender sig til menigheden, og minder om at barnet i dåben bliver en del af Guds kirke. Dette betyder ikke, at barnet automatisk bliver medlem af Metodistkirken. Menighedens ansvar i forhold til barnet er at omslutte barnet og familien i forbøn, med omsorg og at hjælpe forældrene med at vise vejen til Kristus.

Forældrene svarer: Ja!  Herefter tager præsten barnet og døber det i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Under den efterfølgende korte salme bærer præsten barnet rundt, så menigheden ser barnet. For nogen forældre er dette et stort øjeblik og en understregning af, at barnet ikke bare er en gave, men også er et selvstændigt væsen, som forældrene før eller siden må give slip på igen i forvisning om, at Gud altid er med.

Præsten henvender sig endeligt også til forældrene og spørger:

Vielse i Metodistkirken

må deres hjem være fyldt af kærlighed, glæde og fred

En bøn fra vielsesritualet:

Præster i Metodistkirken har myndighed til at forrette kirkelig vielse med juridisk gyldighed. Før vielsen skal præsten have en samtale med parret samt sikre, at der foreligger en gyldig prøvelsesattest.

Gud, vor Fader, alle menneskers skaber og livets evige kilde! Velsign denne mand og kvinde, så de i deres samliv trofast må opfylde og holde den pagt, de nu har indgået med hinanden. Hjælp dem at elske, ære og have omsorg for hinanden og leve sammen i troskab og tålmodighed, i visdom og gudsfrygt, så deres hjem må være fyldt af kærlighed, glæde og fred.

Et kirkebryllup kan både være stort eller småt, formelt eller uformelt og stadig højtideligt og meningsfuldt. Det er op til parret at beslutte sammen med præsten, hvornår vielsen skal finde sted.

Konfirmation i Metodistkirken

Tro, håb og kærlighed

Du blev konfirmeret i Metodistkirken foråret 2017. Ja, det er allerede næsten et år siden. Det er gået stærkt!

Cecilie Schmidt Hansen blev konfirmeret i Metodistkirken i Strandby Palmesøndag 2017. Eller det vil sige, hun blev overhørt, for da man i dåben af små børn ikke lover, at barnet tager den kristne tro til sig, kan den unge selvsagt ikke bekræfte dåbsløfterne, som det er tilfældet ved en konfirmation. Den unge skal derimod ved overhøring, som det hedder, fortælle og vise hun er blevet oplært i den kristne tro. I daglig tale omtales overhøring dog ofte som konfirmation.

Og du havde et tv-hold med, fordi du er med i et program om konfirmander og tro, der bliver vist nu i foråret. Hvordan skete det? Vores præst, Louise, kom med et stykke papir om det. Jeg ville gerne prøve for sjov, om jeg kunne komme med, fordi jeg godt lide sådan noget TV. De ville gerne have nogen med fra hele landet, sagde hende, jeg snakkede med, så det var lidt af et puslespil. Det var enten mig eller én fra Ålborg – og så blev det mig. De filmede til konfirmationsforberedelserne, og da min veninde og jeg skrev sang sammen. De var med til to af de kor, jeg går til. De var også med ude at se på kjole. Til at starte med var det lidt akavet – for de var meget tæt på. Men så vænnede man sig lidt til det . Jeg tænkte først på, om de ville være over mig hele tiden – men det var de ikke. De filmede lidt under det hele. De var gode til ikke at stå i vejen, synes jeg. Jeg var bange for, at der ikke var nogen der ville holde tale, når filmholdet var der. Men de var søde og slukkede kameraet, hvis det var det, vi gerne ville have. For de fleste unge er konfirmation i Metodistkirken et valg. Hvad fik dig til at vælge Metodistkirken? Det skulle bare være der. Jeg ville gerne have min tro bekræftet. Der er bare et eller andet specielt over Metodistkirken.

Cecilie går i 8. Klasse på Strandby Skole. Hendes forældre er skilt, og derfor bor hun både i Strandby og Hørmested. Cecilie har en lillesøster, og hos morens kæreste har hun to ældre pap-søskende.

hinanden. Håb: at man håber, at man får det godt. Ikke bliver syg og kan være sammen med sine venner og sin familie. Hvis du skulle give et godt råd til kommende konfirmander – hvad skulle det så være? Nyd den! Mange sagde til mig, at det går mega hurtigt. Men så hurtigt gik det heller ikke. Nu er mine forældre jo skilt, så det er ikke så tit hele min familie er samlet. Så det nød jeg bare. Jeg holdt tale og sang min egen sang. Jeg har altid tænkt på, at jeg selv ville tale eller synge en sang. Men jeg kunne ikke vælge. Så jeg gjorde bare begge dele. Jeg fortalte, at jeg havde set frem til min konfirmation og glædet mig til den. Jeg takkede min mor og far og min lillesøster. Det var vigtigt, synes jeg. Det er jo ikke tit, at jeg fortæller alt muligt, som folk gør godt. Jeg kan godt sige ”jeg elsker det og det”, men det betyder noget andet her. Måske fordi der er flere, som lytter. Det var rigtig rart med taler og sange. Pinligt på nogle punkter. Men også rigtig rart. At få bekræftet, hvad jeg betyder for andre. Hvad var det bedste ved dagen? Det bedste ved dagen? Det hele. Det hele var godt. Det eneste jeg var træt af var, at jeg ikke fik et billede af min mor og far og Ida alle sammen. Men ellers var alt, som jeg gerne ville have det.

Jeg startede med at komme i folkekirken, men sang i kor og gik til dans i Metodistkirken. Jeg har været med i mange år. Efter konfirmationen blev jeg også medlem. Hvad skulle du fortælle eller sige ved din overhøring? Hvad tænker du om, at man skal forberede noget? Jeg synes, det var mere personligt end bare at sige ja.

Er du spændt på at se dig selv i fjernsynet? Ja, men ikke så meget som jeg har været, for jeg har set programmet. Nu er jeg mere spændt på andres reaktioner. Det var lidt mærkeligt at se. Jeg blev filmet i så mange timer, og så er det blevet klippet ned til så lidt.

Vi havde en opgave hver, hvor vi skulle fortælle noget om det, vi havde lært. Vi skulle tage noget fra undervisningen og fortælle om. Kan ikke helt huske, hvad jeg sagde. Men det handlede om, at tro, håb og kærlighed var vigtige ord for mig i troen.

Jeg tænker da over, hvad andre mon lægger mærke til ? Hvordan jeg har gjort det? Hele Danmark kan se det, på en eller anden måde.

Man skal finde noget, der gør indtryk på én. Det skal være noget, der betyder noget for en selv. Noget der har en betydning. Tro håb og kærlighed betyder noget for mig.

Hvad vil du gerne, at vi skal tage med fra udsendelsen? At man er sig selv, uanset om man er på fjernsynet eller bare er sig selv.

Jeg er sådan en person, som holder af mange mennesker. At tro er, at man skal tro på

Programmerne om unge og konfirmation bliver vist på TV2 i løbet af foråret 2018.

Den nye kvindelige smågruppe I august 2016 ansatte Solrød Frikirke Maria Thaarup Antorini med hensigt på at lave Messy Church for børn i kirkens lokalområde, samt facilitere en smågruppe for 4 af menighedens unge kvinder. De fire, der skulle med i smågruppen var 17-18 år og gik i gymnasiet.

Metodistkirken i Solrød Medlemmer: 56

Smågruppen viste sig at blive noget helt særligt. I løbet af den første måned voksede smågruppen fra 5 til 9 personer. Smågruppens fællesskab var fra første stund frugtbart, kærligt, omsorgsfuldt og fortroligt. Eksempelvis valgte de unge kvinder efter undervisning og samtale om faste forskellige elementer og emner, de hver især fastede fra i fastetiden 2017. Derudover fastede hele smågruppen kollektivt fra Facebook. I dag kalder smågruppen sig (blandt andet) Vaffelbagerne, og smågruppen er ikke længere kun en smågruppe men også en venindegruppe, som ses til hinandens fødselsdagsfester, holder deres ferier sammen og taler med hinanden hver dag over sociale medier som Snapchat og Messenger.

Præst: Mai-Brit Tvilling På internettet: Solrødfrikirke.dk facebook.com/ Solrød-Frikirke-811954845528911/ instagram.com/solrodfrikirke youtube.com/channel/UCJk1TrvYRIw8xEyNRwDHn0Q

Messy Church

samvær, samtaler, omsorg, praktisk hjælp, venskaber og kærlighed.

Messy Church er forkyndelse af Guds kærlighed i børnehøjde. Her er aktiviteter, som taler til alle sanser og alle typer af intelligenser. Messy Church i Solrød Frikirke en byder gennemsnitligt velkommen til 50 børn og voksne, og der er altid et måltid i forbindelse med arrangementet. Messy Church er gratis og åben for alle.

Menighedens integrationsgruppe udstikker og arrangerer forskellige aktiviteter og retningslinjer. Eksempelvis: Udflugter, musikcaféer, sportsaktiviteter og familiesammenkomster. Kristne og åndeligt søgende flygtninge inviteres herudover til gudstjenester og lignende arrangementer. Men vigtigst for alle, både danske medlemmer af menigheden og flygtningevenner, er relationen: Mødet mellem mennesker, som tilfældigvis har forskellige kulturelle og religiøse baggrunde, er dét, som er i centrum. Hele pointen med og fundamentet i integrationsarbejdet er, at menigheden og flygtningevennerne vil hinanden.

Integration Noget som altid har gennemsyret Solrød Frikirke er integrationsarbejdet. Mødet med flygtninge er en del af fællesskabets tjenesteområder. Integrationsarbejdet i Solrød Frikirke er

Metodistkirken i Solrød

Podcast: Honduras går under huden og tegner sig i kødet Hvad får mennesker til at drage tværs over Atlanten for at bruge 3 uger af deres sommer som frivillige og deres hårdt opsparede penge i et af de mest brutale lande i verden? I denne podcast kan du høre om Metodistkirkens engagement i Honduras og om Solrød Frikirkes forbindelse til børnehjemmet Renacér. Hør fra Mai-Brit Tvilling, præst i Solrød Frikirke, og fra Monique G. Nielsen og Mads S. Højland, der er medlemmer i henholdsvis Solrød Frikirke og Jerusalemskirken i København. Alle deltog de i den seneste tur til Honduras i sommeren 2017 og fortæller om deres oplevelser med landet der går under huden og tegner sig i kødet.

Honduras Igen i 2017 var en gruppe unge fra Solrød Frikirke i Honduras for at give en hjælpende hånd på børnehjemmet Renacer. Dette er en tur, alle kan deltage i, men arrangeres af bærende kræfter fra Solrød frikirke. I år var temaet for turen Medborgerskab – Lokalt og globalt, og teamet bestod af otte unge i alderen 21-30 år. Denne tur er den femte i rækken til Honduras. Holdet havde inden afrejse samlet intet mindre end 110.000 kr. sammen til at renovere et af børnehjemmets huse for, nemlig det hus hvor de mindste børn bor.

Podcasten, der er tilrettelagt og redigeret af Daniel Steinvig for MBUF, kan høres her: http://www.metodistkirken.dk/2018/03/02/ podcast-honduras

En af deltagerne på turen var Mads Steen Højland. Beskriv en almindelig dag på børnehjemmet Renacer? Vi stod op kl. 8 til et tomt børnehjem, fordi børnene var taget i skole. Så var der morgenmad i hovedhuset, og mens børnene var i skole, arbejdede vi i marken. Vi var delt op i to hold. Det ene hold arbejdede i marken, der tilhørte børnehjemmet. Her pløjede og høstede vi med okser og såede majs. Det andet hold deltog i byggearbejdet; børnene er delt op i husene alt efter køn og alder. Vi

gravede dræn. Det foregik med hakker. Det var faktisk vildt hårdt, for det var i klipper. Så kom børnene hjem et sted mellem kl. 14 og 15. Vi spiste frokost kl. 12.30. Normalt havde vi fri efter frokost, og så gjorde vi klar til børnene kom hjem, hvor vi så var sammen om forskellige aktiviteter. Derefter var det lektietid for børnene, hvorefter de så også skulle ud og arbejde i marken en times tid. Kl. 18. var der aftensmad. Efter middagen var der fri leg, og vi spillede oftest fodbold med de store drenge ud på aftenen. Kan du nævne en særlig oplevelse, du havde i Honduras? En af de bedste oplevelser, jeg havde på Renacer, var den første aften, vi kom. Noget af det første, de spurgte om var, om jeg ville med op til mangoplantagen. De havde åbenbart en mangoplantage på det gamle børnehjem, og der kunne man lige gå op. Så sad vi i solskinnet og spiste god mango, børnene legede, og vi havde den smukke natur omkring os. Der følte jeg mig virkelig lykkelig.

helt grundlæggende, som bandt os sammen gennem legen. Det gjorde, at jeg på et tidspunkt der lovede mig selv, at jeg bliver nødt til ikke at glemme de her mennesker. Jeg bliver nødt til at komme igen. Så jeg lavede et løfte overfor mig selv. Jeg kommer også igen, fordi der er nogle relationer på Renacer, som er særlige.

Daniel Steinvig, du har før været med i Honduras og i Congo på missionsrejse. Hvorfor bruger du dine penge og din ferie på det her? Jeg tog af sted til Honduras for 2. gang, for da jeg var af sted første gang, var vi ude på gaden med gadepræsten Alvin. Der ser man en meget voldsom form for nød. Det er både mennesker, som ikke har noget, de kan leve af, og der er også nogen, som er langt væk på lim. Altså: Fordi de ikke har noget at leve af, sniffer de lim for at fjerne sulten. Imens vi var i det der voldsomme for at dele mad ud til folk, så kommer vi hen et sted, hvor vi har givet nogle børn og en mor noget mad. Vi bliver hængende, og så ender det med, at Emilie, der også er med, og jeg leger med de her børn. Det er jo midt om natten, og vi er ude på gaden. Så hele den der surrealistiske situation. Altså, vi kunne ikke tale sproget, men der var noget

Vidste du … Solrød Frikirkes kasserer Jonatan Steinvig tiltrådte posten som bare 19-årig.

Vidste du … I Solrød Frikirke tager det 6 timer at holde en gudstjeneste. Solrød Frikirke ejer ikke en kirkebygning, men lejer kommunens lokaler. Derfor starter de første forberedelser til en gudstjeneste med at flytte borde og stole kl. 8. De sidste menighedsmedlemmer går efter endt oprydning kl. 14.

Metodistkirkens Missionsråd

Mission skal være glokalt Mark Lewis er missionssekretær for Metodistkirken i Danmark. Han fortæller vidende og engageret om arbejdet, som Metodistkirkens Missionsråd er med i flere steder i verden: ”Det er vigtigt for mig at pointere, at Dr. Congo er et af de fattigste steder i verden. Det er også tilfældet der, hvor vi har vore projekter. Menneskene her er meget udsat for fattigdom og sygdom.”

”Det er svært at kvantificere vores arbejde. Vi taler om senge, hospitalsudstyr og vandpumper – men det er altid mennesker, det i egentlig handler om. Og når ét menneske i en familie er mindre sygt, kan få uddannelse eller en mere stabil økonomi, så er det langt flere end det ene menneske, der oplever større livskvalitet”. Et godt eksempel på dette er vandprojekt, skolegang og sundhedsklinik i Dr. Congo ved Mulungwishi, som missionsrådet har støttet gennem en årrække. ”Der er lavet målinger på, hvordan sygdommen er faldet betydeligt i den tid, der har været adgang til rent vand. Der har været et fald i kritiske sygdomme som f.eks. mavevirus. Men også større ting som udbredelsen af sygdomme, som er reelt farlige, er blevet bremset. Faldet har været drastisk i de områder, hvor de nu har rent vand.”

”Historisk set har landet en lang og sørgelig historie om dårlig infrastruktur, krig og korruption. Det er et land, der stadig lider under kolonialismens påvirkning. Ressourcer er taget væk fra deres land, og påvirkningen herfra er ikke overstået endnu. Det er en lang historie, når det gælder Congo”. ”Congo blev kolonialiseret af Belgien, og der gemmer sig i dén historie nogle af de mest grusomme eksempler på, hvordan congoleserne ikke blev behandlet som mennesker, men genstande. Det er ikke bare noget man kommer over fra én dag til den næste.”

”Hvordan skal man måle, hvilken forskel det gør, når de på hospitalet i Mulungwishi, Congo, nu er i stand til at gennemføre 1-2 operationer om ugen, hjælpe ved komplicerede fødsler, og dermed være med til at redde liv, der ellers ville gå tabt? Det har så stor betydning for menneskene der”.

”Vi er glade for samarbejdet – Missionsrådet går meget op i, at vi ikke bare kommer ind og laver projekter, men at vi har forbindelse med kirken og med biskoppen i området. Det er dem, der inviterer os og vi er glade for vores samarbejde.”

”Meget af vores arbejde handler om udviklingsprojekter; rent vand, vedligeholdelse af klinikken, betaling af teknikere, der kan reparere brøndene, løn til læge, køb af udstyr til klinikken til udførelse af operationer og den slags. Meget er teknisk og konkrete ting – men det handler altid om de mennesker, det kommer til gode”.

”Missionsrådets arbejde har ændret sig med tiden. Fra at være missionærarbejde handler det nu om udviklingsprojekter, der bliver gjort med den lokale kirkes velsignelse. Det er lokale folk, der er med til at drive stedet, og det er deres teknikere vi bruger.”

”Derfor siger jeg også, at det nærmest er umuligt at kvantificerer arbejdet med tal, for det påvirker langt flere end det ene menneske, der ikke bliver syg eller dør. Det har betydning for landsbyerne. Det er uvurderligt.”

”Vi er samarbejdspartnere – det er den rigtige betegnelse for alle vores projekter. Det er et udtryk for, at det ikke er os, de rige, privilegerede hvide, der kommer og gør godt ud

Her er det også missionsarbejde lokalt at tage initiativ til at være venskabskontakt til mennesker, der kommer fra andre dele af verden. Det er konkret udtryk for den kristne tro.”

af vores gavmildhed. Det er venner vi snakker om og ikke genstande, der kan hjælpe os til at slippe af med vores dårlige samvittighed.” ”Netop fordi det er venner, vi indgår i partnerskab med, kan vi bedre tage hensyn til den lokale kultur og de lokale behov. Det er ikke nok, at vi gerne vil gøre godt. Man kan også gøre ondt af et godt hjerte. Eller gøre andre afhængige af vores støtte. Vi skal have indsigt i, hvad der er bedst for de lokale. Det er derfor vi er nødt til at være i kontakt med folk. Her er Solrød Frikirkes engagement i Honduras et godt eksempel: Gennem invitation til børnehjemmet Renacér kunne menigheden komme med idéer til hjælp som eks. maling og renovering af børnehjemmet. Et venskab, der er blevet til fælles gavn og glæde.”

”Kristendom har en stor social etik. Det kan vi ikke overse. Jesus siger: ’Da jeg var sulten, tørstig og nøgen og I gav mig tøj; da så I mig’. Det er klart udtryk for, at Gud er godt nyt for de fattige. Det afspejler også den sociale etik, der løber hele vejen igennem det Nye Testamente og det Gamle Testamente. I 3. Mosebog beder Gud om et jubelår til at omfordele ressourcer. Det er et udtryk for, at Gud ikke er tilfreds med fattigdom uretfærdig fordeling af ressourcer.” ”At være kristen har stor social betydning, og det er en stor del af det, vi gerne vil forbinde med efterfølgelse af Jesus. Vi vil også gerne engagere folk, der ikke er troende, men som alligevel inviteres til at tage del i Kristi arbejde i verden gennem udviklingsarbejdet.

”Vi befinder os i en overgangstid, hvor mission er ikke længere noget, der kun sker på tværs af et stort hav. Det er også noget, der sker lokalt. Derfor findes der også en betegnelse, som beskriver ting, der både er globale og lokale samtidigt: glokalt. Mission er glokalt. Det går i alle mulige retninger.” ”Et af de store emner i vores tid er migration og asyl – folk, der bliver drevet ud af deres egne lande. Det skaber også situationer, hvor vi er nødt til at være engagerede i disse områder. I vores øjne er det også et missionsarbejde vi her taler om. Når Metodistkirken i Strandby eksempelvis engagerer sig i asylcentret i Frederikshavn, er det også udtryk for missionsarbejde.”

Støt Missionsrådets arbejde Du kan give dit bidrag ved at indbetale et beløb på Missionsrådets bankkonto: Reg.nr.: 9551 Kontonr.: 6130256307 Missionsrådets girokontonummer: Reg.nr. 9544 Kontonr.: 1190261

”Derfor arbejder missionsrådet med at skabe opmærksomhed omkring den lokale situation, hvor vi møder mennesker og hjælper folk i nød. Mennesker præget af fattigdom, tortur og krig, befinder sig her i Danmark midt i et politisk spil om, hvorvidt de er velkomne eller ej.

Se missionsrådets projekter metodistkirken.dk/mission

Metodistkirkens Verdensmission driver en række projekter forskellige steder i verden.

Letland Præster Letland genvandt sin uafhængighed i 1991, men landet har efterfølgende båret præg af de mange år under sovjetisk indflydelse. Kirken vokser i Letland, men der er ikke altid uddannede kræfter, der kan udfylde præstetjenesten. En præsteuddannelse koster penge, og færdiguddannede præster får en meget ringe løn. Kirken i Letland har brug for støtte til både præsteuddannelser, lønninger og sygeforsikringer.

DR. Congo I DR. Congo har Metodistkirken i Danmark flere projekter: Den Gode Forbindelse Etablering, vedligeholdelse og forbedring af vandforsyninger i landsbyerne Mulungwishi, Mununu, Lukunki og Kyaba. Det vurderes, at 20.000 mennesker nu har rent vand. Projektet udføres i tæt kontakt til Metodistkirken i det sydlige Congo.

Hope Center Enlige teenagemødre i Letland står ofte i en vanskelig situation. Mange har ikke kontakt til deres familie, og de fleste har hverken uddannelse eller arbejde. Hope Center giver de unge, enlige mødre et trygt hjem.

Sundhedsklinik I Mulungwishi er der en sundhedsklinik. Her kan syge blive indlagt og tilset af uddannet sundhedspersonale, ligesom fattige landsbykvinder kan føde deres børn under sikre forhold. Bespisningsprogram Bespisningsprogram i Mulungwishi. Mødre kommer langvejsfra med deres små børn for at få en portion brune bønner. Børnene vejes og tilses. Mødrene bliver undervist i korrekt ernæring, og de får gerne en pakke med olie og mad med hjem til familien.

Camp Wesley Metodistkirken i Letland ejer lejrstedet Camp Wesley, som flere gange har sat rammen om gode lejroplevelser for lettiske børn og unge. Camp Wesley istandsættes fortsat, og der er stadig behov for hjælp til inventar og istandsættelse, ligesom der er brug for hjælp til at afholde børnelejre. Der er altid brug for spejdergrupper eller arbejdsgrupper, der vil give en hånd med.

Skole og uddannelse I Mulungwishi er der både en grundskole og tre universitetsfakulteter, hvor det er muligt at studere pædagogik, teologi eller IT. Uddannelse er ikke gratis i Congo, og mange forældre har ikke råd til at betale for deres børns skolegang. Takket være danske sponsorater kommer flere congolesiske børn i skole. For 800 kr. kan du betale for ét barns skolegang i ét helt år.

Lektiehjælp En af landmenighederne i Letland har oprettet en lektiecafé, da de fandt ud af, at der er børn, der hver dag skal stå udenfor og venter på en bus i 4-5 timer for at komme hjem. Kirken ligger tæt på skolen, og derfor har kirken nu startet en lektiecafé. Her får børnene et varmt måltid mad, de får hjælp til lektierne og kan lave andre aktiviteter. Missionsrådet hjælper med penge til driften af kirkens fritidscenter.

En verden til forskel Indien Skole og uddannelse I den sydlige del af Indien støtter Indiensvennerne forskellige skoleprojekter. Her er en kostskole for 120 børn, hvoraf de fleste er forældreløse. Indiensvennerne har sendt starthjælp til mad, ligesom de har betalt lønninger til medhjælpere og ledere på skolen. Jeevan Jyoti er en anden skole, der bliver støttet. Skolen har 200 elever fra 1. til 10. klasse. Her bliver der betalt lønninger til 8 lærere.

Honduras Renacér Renacér er et børnehjem udenfor hovedstaden Tegucigalpa i Honduras. Børnehjemmet er en del af et større netværk, hvor børn for en ny chance for et værdigt liv. I Honduras er de sociale uligheder store, og kirkelige organisationer hjælper ekstremt fattige til at få et bedre liv. På børnehjemmet bor børnene i huse af 8-12 stk, hvor hvert hus har en mama tilknyttet.

Syning og symaskiner Indiensvennerne i Danmark støtter også forskellige sykursusprojekter i Indien. I alt 63 unge piger bliver oplært i syning. Ved afslutningen af kurset får pigerne hjælp til at erhverve sig en symaskine. Når pigerne kan et håndværk, får de lettere ansættelse hos en skrædder, eller kan selv starte en lille syvirksomhed. Det giver piger mulighed for at få en selvstændig indkomst, som de kan bringe med hjem.

Manos Extendidas Manos Extendidas betyder udstakte hænder og består af en række programmer i hovedstaden Tegucigalpa under ledelse af gadepræsten Alvin Anderson. Hertil hører bespisningsprojekter, genhusning, maduddeling, undervisning og børnehave. El Buen Samaritaño El Buen Samaritaño er en børnehave og skole, som har deres virke i en af de fattigste dele af Tesgucigalpa. Lossepladsen På toppen af en bakke af skrald lever en række mennesker. For disse mennesker er der skabt en skole, hvori børnene fra lossepladsen kan komme og blive uddannet og få en ny chance i livet.

Dannelse og smågrupper i Jerusalemskirken

Metodistkirken i København

Rigtig meget af det, der foregår i Jerusalemskirken, kan i Grundtvigs fædreland beskrives som dannelse. Det vil sige som aktiviteter, der har som formål at styrke både vores viden om menneskelivet og verden, og at udvikle vores karakter og næstekærlighed.

Jerusalemskirken Medlemmer: 441 Internationale menighed: 74

Det er dannelse, når børn lærer at arbejde sammen med andre børn i en spejderpatrulje. Det er dannelse, når sangere oplever, hvad man kan sammen med klassik korsang eller svingende gospelmusik. Det er dannelse, når man sammen i gudstjenesten lader bibeltekster, prædiken, salmer, bønner og lovsange afbryde hverdagens selvoptagethed og pludselig fokuserer på Gud.

Præst: Ole Birch Jørgen Thaarup Adresse: Rigensgade 19 1316 København K Kirkens kontor: Stokhusgade 2 st. DK-1317 København K På internettet: jerusalemskirken.dk facebook.com/jerusalemskirken instagram.com/jerusalemskirken

Ethvert menneske er på en livslang dannelsesrejse, som, gennem møder med andre, gennem undervisning og gudstjeneste, gennem påvirkninger udefra og tanker, der opstår i os selv, gennem Helligånden og nabokonen, former os. Dannelse er at vokse i erkendelse af Guds kærlighed og i ansvarlighed for vores næste og for hele skabningen. I Jerusalemskirken er over 130 mennesker involveret i en smågruppe, der tager dannelsen til et nyt niveau og fordyber sig i samtale, bibellæsning, bøn, en aktivitet eller fællesskab. Disse smågrupper mødes hver 2., 3. eller 4. uge, ofte i private hjem. Der holdes et oplæg, og samtalen bryder ud. Det kan handle om alt, der nu berører deltagerne; tro og tvivl, bøn og etik, sygdom og sorg eller glæderne ved livet. Enkelte grupper er mere optagede af en aktivitet som eksempelvis løbegruppen. Du kan komme med i en smågruppe ved invitation eller ved at rette henvendelse til pastor Ole Birch.

Jerusalemskirken og globalt engagement

The International Congregation The International Congregation of the United Methodist Church in Copenhagen worships every Sunday at 2 pm in the Jerusalem Church. The congregation welcomes every one who wishes to participate in worship and community in English.

I Jerusalemskirken er det naturligt for os at udtrykke vores tro i konkrete handlinger og et socialt engagement, både i nærmiljøet og rundt om i verden. Jerusalemskirken har et missionsforum, som er en arbejdsgruppe, der definerer indsamlingsprojekter og arrangerer fundraisingevents i løbet af året. Det er events som f.eks. en missionssøndag med marked i foråret og café under Kulturnatten og andre arrangementer i efteråret.

Vidste du…

I 2017 samlede Jerusalemskirken ind til 10 hospitalssenge til sundhedsklinikken i Mulungwishi i DR. Congo i Afrika. Den lille, men veldrevne klinik, har stor betydning for befolkningen i området, og de har brug for hospitalssenge til det nye operationsafsnit. Sundhed og trivsel er det tredje mål af FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Jerusalemskirken ønsker at gøre en forskel i verden.

Menigheden i Jerusalemskirken var den første Metodistkirke, der blev stiftet i Danmark.

Vidste du… Under 2. verdenskrig engagerede mennesker i menigheden i Jerusalemskirken sig i at hjælpe jøder til Sverige og kirkens loft blev brugt som skjulested.

Cafégudstjenester - samtale om tro i virkeligheden

Metodistkirken i Frederikshavn

Kaffekopperne klirrer, og samtalen går livligt henover bordene.Vi er midt i en af de månedlige cafégudstjenester i menigheden i Frederikshavn, hvor netop samtalen om prædikenen og prædiketeksten er et centralt element. Menigheden har eksperimenteret med denne gudstjenesteform i godt 10 år, og selvom nogle måske synes, præsten stiller svære spørgsmål, har deltagerne alligevel taget formen til sig.

Medlemmer: 108 Præst: Keld Munk Adresse: Frederikshavn Metodistkirke Sønderjyllands Allé 1 9900 Frederikshavn

Ideen med cafégudstjenesten er nemlig, at deltagerne efter et kort oplæg - eller prædiken, om man vil - sammen skal snakke om dagens emne og spørgsmål. På den måde bliver bibeltekster, der kan være svære at relatere til hverdagen, alligevel diskuteret, så den enkelte deltager kan forholde sig til dem - og bruge dem i hverdagen.

På internettet: frederikshavn-metodistkirke.dk facebook.com/MetodistkirkenFrederikshavn

Samtidig er det en helt særlig mulighed for at komme tættere på hinanden, når man deler oplevelser og tanker. Man kommer måske til at sidde og tale med nogen, som har været i kirken i lang tid - eller som lige er begyndt at komme i fællesskabet. Det giver samtalen værdi for alle parter - uanset om man er ung eller ældre. Og det er med til at nuancere og udfordre deltagernes syn på det at være kirke og kristen i hverdagen. Cafégudstjenesterne bliver også brugt til at diskutere menighedens værdier og vision og gøre dem til aktive redskaber i måden, vi tænker kirke og liv på. Netop visionen, missionen og værdierne bliver ofte bragt op, når samtalen kommer ind på, hvordan vi som kirke og personer skal handle i hverdagen - for tingene skal jo gerne hænge sammen. Menighedens nuværende mission og værdier er blevet til på baggrund af samtaler ved cafégudstjenesterne, som så er blevet sammenskrevet og bekræftet på menighedens årsmøde. På den måde bliver cafégudstjenesten det levende værksted, hvor tro og liv kobles sammen til en helhed.

Letlandshjælpen November er en travl måned i menigheden i Frederikshavn. Udover at afholde den årlige julestue, som trækker gæster fra fjern og nær, skal der også pakkes tøj og julegaver til Letland - sådan som menigheden har gjort de sidste mange år. Heldigvis kan vi ikke nøjes med at pakke i november - faktisk foregår indsamlingen og pakningen året rundt. Men i november skal det sidste gøres klar, så det kan blive pakket på lastbilen, der kører til Letland sidst i november. Her bliver det indsamlede fordelt mellem menighederne i Letland, så at det kommer de mest trængende til gode. Tøjet bliver løbende pakket i kasser i kirkens lokaler, og når stablen af kasser er stor nok, bliver den kørt til «fjernlageret» på Bitten og Esbens høloft i Bindslev. Bitten og Esben er gode venner af menigheden, som har engageret sig i Letlandsindsamlingen.Esben har indrettet høloftet på den nedlagte landejendom, så det er nemt at pakke kasserne op, de kan stå tørt og lunt i løbet af året, og når læssedagen kommer, er det nemt at lade kasserne glide ned af en slidske, så de nemt kan sættes på sækkevognen.

er lukket ned for mange år siden, er arbejdet fortsat i menighedsregi i Frederikshavn som menighedens eget missionsprojekt, også efter at de øvrige samarbejdspartnere er faldet fra. I dag sender menigheden årligt en halv container med tøj, enkelte møbler og julegaver til børn - og kunne sagtens sende mere, hvis vi havde kræfter og økonomi til det. Enkeltpersoner og grupper udenfor menigheden bidrager flittigt både med tøj, gaver og økonomi, i en sådan grad, at vi ikke længere behøver at annoncere med indsamlingen - det sker ofte, at der er stillet en sæk med fint genbrugstøj ved kirketårnet, eller at der kommer en kuvert med penge til at købe julegaver for.

Særligt pakningen af lastbilen er en begivenhed i sig selv. En gruppe af menighedens medlemmer og venner mødes i Bindslev til morgenkaffe, inden arbejdet går i gang med at tømme loftet for kasser og stille frem, så det er nemt at pakke ind i lastbilen. Der bliver grinet, svedt og arbejdet, men når lastbilen kommer rumlende ned af den lille grusvej, går der ikke lang tid, før den kan sætte kurs mod Letland og de ventende venner der. Her bliver bilen tømt, og indholdet bliver fordelt mellem menighedernes præster, der er samlet i Riga.

Vidste du … Kirkebygningen i Frederikshavn, som er indviet i 1971, er skabt af far og søn. Sønnen Willy Jørgensen, som var arkitekt, tegnede lokalerne, og faren Otto Jørgensen, som var murermester, byggede dem. Familien indstiftede også et legat, som er dedikeret til vedligeholdelse af kirken.

Letlandshjælpen startede som et samarbejde mellem menigheden i Strandby og nogle foreninger i Frederikshavn, men på et tidligt tidspunkt kom den daværende MK-forening (Metodistkirkens Kvinder, red.) i Frederikshavn ind i samarbejdet. Og selvom MK som forening

Det er ikke volapyk Interview med Nathalie Beck Madsen

Metodistkirken i Holstebro

Nathalie skal konfirmeres i Metodistkirken i Holstebro, som den eneste i foråret 2018. Det kommer naturligt for mig at skulle konfirmeres. Ja, for på en måde er jeg kristen, og det hører til. Og så er der også festen og blå mandag. Det er også meget spændende at komme i kirken. I hvert fald i forhold til folkekirken - det er dødkedeligt.

Fakta Medlemmer: 13 Præst Ove Sørensen

Hvad er det, der gør det spændende? Der bliver ikke snakket helt volapyk. Ove snakker helt nede på jorden og snakker om noget fra hverdagen.

Metodistkirken i Holstebro Lægårdvej 72 7500 Holstebro

Hvad betyder konfirmation for dig? At jeg bliver en del af Metodistkirken. Jeg ønsker også at blive optaget som medlem af Metodistkirken og har overvejet det rigtig lang tid. Hvad er det, der gør, at du gerne vil være medlem? Det ved jeg ikke helt. Men det er sjovt. Metodistkirken tager meget mere imod unge og børn, end jeg har oplevet andre steder. Jeg oplever, at det er okay at stille spørgsmålstegn ved tro og bibelen, selvom jeg også tror på Gud. Det er okay at holde fast ved big bang og se en skabende Gud i dét. Det er den Gud, jeg tror på. Du kommer jo fra en lille menighed, kan man vist godt sige. Hvordan er det at møde mennesker fra andre menigheder? Det er sjovt. På ungdomslejre og børne- og betweenlejre har det været rigtig godt. Jeg har også familie i andre menigheder, og gennem dem har jeg mødt andre metodister.

Vidste du … Menigheden i Holstebro har lokaler på Idrætsefterskolen Lægården.

Bliv medlem af MBUF Du kan blive medlem af Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund (MBUF). Som medlem af MBUF kan du deltage i aktiviteter lokalt, men også deltage på lejre og få tilskud til transporten. Samtidig er du dækket af MBUFs forsikring, mens du er deltager. Medlemskab af MBUF sker gennem din lokale forening, som også modtager dit kontingent. Den lokale forening sender et mindre beløb videre til MBUF, som bl.a. administrerer opkrævning af kontingent. MBUF er som organisation tilskudsberettiget til at få del i de tips og lottomidlerne som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) uddeler. Dette kommer alle de lokale foreninger til gode. Derfor støtter dit medlemskab af MBUF også din lokale forening Du kan melde dig ind gennem din lokale forening eller ved at kontakte MBUFs administrator, Maria Aaskov, direkte på mail: mbuf-kasserer@metodistkirken.dk

Idrætsefterskolen Lægården

Mere tid sammen Af Peter Gade

skal snakke om og tage stilling til. I løbet af skoleåret kommer eleverne til at snakke om mange forskellige emner. I starten tager samtalen udgangspunkt i de nære ting, som er vigtige for at få en god stemning på skolen. F.eks. har eleverne skulle sætte ord på hvad en god efterskoleelev er; hvilke regler, der skal være på gangen, for at alle har det godt; og hvordan man dyrker det gode og positive fællesskab på skolen. Hver gang bliver der skrevet ned, så de ting, eleverne kommer frem til, bliver gjort synlige for dem selv. Eksempelvis hænger de gangregler, som eleverne blev enige om, nu på væggene, så de hele tiden kan blive mindet om, hvad de havde sagt. Håbet er naturligvis, at eleverne også får mere ejerskab i forhold til reglerne, da det er deres egne ord. Efterhånden, som skoleåret går, vil der også være mulighed for at kigge lidt ud i verdenen og tale om store globale problemer, som hungersnød, terror og lignende. Alt dette, håber Lægården, vil være med til at skabe unge mennesker med indsigt og udsyn. Unge mennesker, som ikke kun kan se sig selv og det allernærmeste omkring dem, men som

Når et ungt mennesker går på efterskole, er der travlt. Der er hele tiden noget nyt, man skal – opgaver der skal laves, sport der skal dyrkes og kammerater man skal være sammen med. Så det kan nogle gange være svært at få tid til at snakke om både de nære ting, der optager en på værelset, gangen og skolen, men også, hvad der foregår i den virkelige verden, som eksisterer lige uden for døren. Det har Lægården valgt at gøre noget ved i skoleåret 2017/18 ved at sætte den dybere samtale og nærværet mellem den unge og deres lærere på skoleskemaet. Men hvordan får man lige 178 sportsglade unge mennesker med fuld fart på til at stoppe op og reflektere over stort og småt i en hverdag, som bare buldrer afsted? Lægårdens personale blev enige om, at hvis det virkelig skulle rykke noget, var det nødvendigt at afsætte tid til samtalerne, så både lærere og elever følte, at der var tid til at gå i dybden. Derfor er der i dette skoleår afsat en time hver uge, hvor kontaktlærerne er sammen med deres elever. I løbet af denne time spiser kontaktgruppen frokost sammen og derudover er der hver gang et overordnet emne, som man

Info Idrætsefterskolen Lægården blev startet i 1969 som Metodistkirken som almindelig efterskole, men ændrede i 2005 profil til en decideret idrætsefterskole med 6 sportslinjer: fitness, fodbold, håndbold, outdoor, sport og roning samt en talentlinje. Der er i skoleåret 2017/18 178 elever på skolen. Idrætsefterskolen Lægården Lægårdvej 72 7500 Holstebro Laegaarden.dk instagram.com/laegaarden

Hvad synes du om kontaktelevmødet hver tirsdag, hvor I spiser sammen? Amalie Veje: Det er meget hyggeligt, at man har tid til at få det hele snakket igennem ift. praktiske problemer eller andet. Og det er hyggeligt, at hvis vi har noget, så kan vi snakke med kontaktlæreren. Det er mere hyggesnak, når man spiser sammen. Det bliver mere uformelt. Det har hjulpet med gangregler, som vi alle er blevet enige om, for så bliver man ikke træt af dem, fordi vi selv har været med til at lave dem. Hvad har det givet dig? Jeg er blevet tættere med dem, jeg er i kontaktgruppe med. Det er nemmere at snakke med dem. Har det betydet noget for dit forhold til din kontaktlærer? Jeg ved, at jeg kan komme til min lærer, og gennem møderne har vi set, at vores lærer er meget mere end bare en lærer – man får på en måde et venskab på en anden måde, end man er vant til med en lærer.

gennem egne erfaringer og kompetent sparring bliver til dannede voksne, som har noget at byde ind med, når de efter opholdet på Lægården skal ud i den virkelige verden. Hvad syntes du om kontaktelevmødet hver tirsdag, hvor du spiser sammen med din kontaktgruppe? Andreas Thalund: Det styrker fællesskabet på gangen, og når vi skal skifte værelse, bliver vi ved med at have kontakt med kontaktgruppen. Og så er bare det bare hyggeligt at sidde et andet sted end nede i spisesalen. Hvad har det givet dig? Det giver mig mere sikkerhed at have disse møder – jeg ved, at der er nogle, man kan stole på ,fordi vi gennem møderne viser, hvem vi er. Det giver en tryghed Har det betydet noget for dit forhold til din kontaktlærer? Det er hyggeligt, at de spiser med os, så lærerne får et indblik i vores hverdag, og vi får i deres. På den måde dannes der nye bånd til lærerne, som bliver mere end bare lærere - de bliver en del af flokken, når de også giver noget af sig selv.

Betaniahjemmet på Frederiksberg er først og fremmest beboernes hjem, hvor det daglige liv udfolder sig. Her er ønsket, at give liv til årene, hvor beboerne bliver ældre og derfor gøres meget ud af, at de, der bor på Betaniahjemmet, kan mødes med familie og venner i huset. Derfor er det også til en hver tid muligt for pårørende og venner at komme forbi og spise med til caféaftenener eller ved søndagens middag – også uden at give besked i forvejen. Pårørerende skaber liv i huset, siger forstander Benedikte Krogsager. Og liv er netop det, Betaniahjemmet gerne vil give de, der bor i huset. Derfor bliver der også lagt vægt på, at beboere og medarbejdere kender hinanden. Det sker gennem en lang række arrangementer, hvor medarbejdere har mulighed for at deltage sammen med deres familie, og hvor beboerne også kan invitere deres familie og venner med. Det er med til at skabe den hyggelige og hjemlige atmosfære, som bestyrelse og ledelse ønsker på Betaniahjemmet.

På Betaniahjemmet er leg og aktiviteter en del af hverdagen. I løbet af året foregår en række arrangementer som 1001 nat, Betaniske lege, Oktoberfest, aftencafé, bar, dansecafe og sang eftermiddag. Her er mulighed for at mødes omkring fælles gymnastik eller at gå en tur i området. Hvert år arrangers også beboerferier ikke bare til udlandet men også til Betaniahjemmets eget sommerhus på Enø. På en tur til Betaniahjemmets sommerhus er det glæden ved at kunne sidde på terrassen og nyde solen, der er i højsædet. Eller det at kunne plukke blommer og hyben og lave marmalade. Her laves maden sammen, og alene det sammen at planlægge menuen, købe ind og kigge på priser kan være en fornøjelse i sig selv.

Fordi det er et ønske, at beboere og medarbejdere skal kende hinanden, er det også kun naturligt, at man følger med i hinandens glæder og sorger. På Betaniahjemmet gælder mottoet:”alt er muligt, indtil det modsatte er bevist”. Måske derfor bliver de, der har lyst, også inddraget i hverdagens rytme med eksempelvis at passe blomster, arrangere kaffebord eller dække op til måltider. At have små opgaver er med til at gøre hverdagen naturlig, indholdsrig og meningsfyldt.

Når fællesskabet lykkes, er det fordi hjertet er på rette sted og der er vilje til at lykkes. På Betaniahjemmet betyder det, at der er opmærksomhed på relationerne i huset og at det er i orden at bryde rutinerne, når der er brug for det. På den måde skabes rammerne for at beboerne føler sig værdsatte, så livet kan leves.

Beboernes hjem

Betaniahjemmet Info

Betaniahjemmet er et selvejende plejehjem, der har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. Plejehjemmet ejes og drives af Betaniaforeningen, som er en sygeplejeforening under Metodistkirken i Danmark.

Hjemmet har 60 boliger fordelt på fire etager med 15 lejligheder på hver etage. På alle etager er der fælles spise- og opholdsstue med TV og video, og et opholdsareal med hvilestole. Kong Georgs vej 3, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 78 04 betaniahjemmet.dk

Info Sommerhøjskolen henvender sig til seniorer og yngre pensionister, selvom der ikke er nogen aldersgrænse. Sommerhøjskolen 2018 afholdes d. 4. august til d. 11. august på Solborgen, Hønsinge Lyng, Vig. Tilmelding og yderligere information fås hos Ditte Marqversen tlf. 2330 1531, eller på email: sommerhojskole@metodistkirken.dk

”Det handler om fællesskabet.” falder Anna ind: ” Da vi startede, var det tydeligt, at deltagerne ikke var tilfredse med blot at hygge – de ville have indhold. De ville lære noget. Da vi startede, fik vi endda diplomer, da vi var færdige.” De smiler ved tanken.

Sommerhøjskole er ferie med indhold. Her er foredrag, kreative værksteder, bibeltimer og vandreture. Der er traditioner som turnering i mini-golf, solnedgangstur til Skamlebæk Radio, udflugt, morgenvandring, flaghejsning og aftensang. Ugen sluttes af med festmiddag, og undervejs er der spændende foredrag, turnering i kongespil og tid til at nyde fællesskabet.

”Det giver glæde at være med.” siger Jean som en eftertanke. ”Og så de mange gode indslag. Det giver indhold.”

Vi befinder os i et af Solborgens sommerhuse, hvor der lige nu afholdes kreativt værksted. Flere sidder omkring et bord og lakerer tynde billeder fra servietter fast på glasfade. I et sofahjørne sidder en gruppe og strikker. Her summer af liv og stille koncentration.

Det er dog ikke alle i den lille gruppe her, der har været med i flere år. Faktisk sidder Martin Samsing her for første gang. Så hvad fik ham til at tage med?

Det viser sig, at jeg har fået sat mig hos nogle af dem, der var med til at give sommerhøjskolen den form, den har i dag.

”Jeg blev opfordret til at tage med fra menigheden. Jeg har hørt om mange, der har været på højskole, og har hørt meget godt om det. Så jeg ville gerne selv prøve. Det her passede for mig. Jeg tænkte, at nu skal det have en chance – og jeg har ikke fortrudt. Det er hele fællesskabet her. Det er hele omgangstonen. Selvom man kommer ind som ny, så følte jeg det ikke sådan i lang tid. Man bliver taget med.”

Henning Bjerno uddyber: ”Jeg kommer for at opleve livsglæde og kristent fællesskab.” Også han var med i gruppen, der gav højskolen sin form: ”Vi ville have et sted at være, når vi blev rigtig gamle. Det var helt bevidst, at det skulle være højskole – det skulle ikke kun være hygge.”

Sommerhøjskolens overordnede tema er kristent fællesskab og livsglæde, og det kan mærkes, som de sidder der og diskuterer strikketeknik og pinde-størrelser. At være sammen i en uge med motion, mad, gode oplevelser og spændende programmer giver tydeligvis næring til både den enkeltes sjæl og det fælles nærvær.

Hvorfor tager I på sommerhøjskole? Jean Donner svarer med eftertryk: ”Hvorfor?! Det er en vane!” og hun bliver supleret af Anna David: ”Jeg tror, det er 18. gang.”

Sommerhøjskole KRISTENT FÆLLESSKAB OG LIVSGLÆDE

Sommerhøjskolens auktion samlede i 2017 kr. 13.965 ind til pastor Veras projekt i Liepa Metodistkirke, Letland, der sørger for mad og lektiehjælp til fattige børn.

At mødes i en anden kultur Flere deltagere på Sommerhøjskolen fremhæver netop omgangstonen og fællesskabet, når de fortæller, hvorfor de er med. Det samme gælder Hanne Munk og Dorrit Munk, der fortæller om at mødes med andre i en kultur, hvor det er muligt at gå dybere end ellers.

se andres iver. Det er fællesskabet og at møde andre, der også tror og har det lige som mig. Det her er en anden kultur at mødes i. Første gang jeg var med, tænkte jeg over, før jeg tog afsted, at jeg var en af de yngste. Men det betød ikke noget.”

Hvad fik jer til at tage med på sommerhøjskole? Hanne: ”Det var måden, de fortalte om det på. Jeg blev inviteret af nogle andre fra kirken, og det var hyggeligt at være med. Det er specielt, synes jeg, at vi kan være sammen og være så forskellige som mennesker.”

Dorrit supplerer: ”Nej, og man bliver jo fulgt til dørs med vor Herre. Man går ikke alene. Så der er ikke noget at være bange for.”

Dorrit: ”For mig er det fællesskabet og at være sammen om troen. Dét er fantastisk at opleve og at være en del af. Jeg synes, det er skønt at være sammen som ‘metodist-familie’ på den måde.”

Hvad vil I fremhæve over for andre om Sommerhøjskolen? Hanne: ”Jeg ville gerne have flere med fra vores kor derhjemme. Det er hyggeligt at være her. Ingenting går 100% efter en streg.”

Hanne indskyder: ”Det gjorde indtryk på dig første gang, du var med. Jeg kan huske, du fortalte om det.” Hvad betyder troen for måden, I er sammen, tror I? Dorrit: ”Vi er sammen om noget, som vi kan bekræfte hinanden i og dermed blive stærkere - også når vi kommer hjem. Så vi kan gå ud i verden, til naboen og vennerne og turde invitere dem med.”

Dorrit: ”Her er et rigtig godt program med dygtige foredragsholdere.” Hanne: ”Og så er her mulighed for at få nogle dybere snakke end ellers.” Dorrit: ”Ja, også med folk fra de andre byer. Og alle er jo ikke metodister. Højskolen er jo åben for alle.”

Hanne: ”For mig er det en bekræftelse også at

Info framnassemesterhem.se eller gruppen ”Framnäs” på facebook. Her findes også fotos og flere praktiske oplysninger. Tag på ferie på Framnäs en uge i sommerferien (i 2018 er det uge 28, 29 og 30) med fuld forplejning eller lej Sjöstugan, hvor du selv kan lave mad herudover. Det er også muligt at leje hele Framnäs til en familiefest. Tilmelding og yderligere spørgsmål rettes til hastrup.kirsten@gmail.com

Ferie på Framnäs

Framnäs er ægte svensk landidyl. Beliggende på et næs ved søen Ören, omkring 30 km nord for Jönköping, er stedet godt gemt af vejen fra al stress og larm. Bygningerne består af hovedbygningen og spisebygningen samt flere hytter, hvor man kan booke sig ind.

Anne, 7 år, er enig – selvom hun har været på Framnäs to gange og mødt de samme venner dér, tæller de som bedste-venner. ”Det fortæller vist meget godt, hvordan sammenholdet på Framnäs kan opleves,” kommenterer Annes far, Dan.

Stedet var oprindeligt ejet af en niece til Alfred Nobel, Grevinde Ingeborg Ridderstolpe, som i 1939 testamenterede Framnäs til Metodistkirken i Sverige. Stedet drives i dag af Foreningen Framnäs, som i høj grad bærer driften baseret på frivillige kræfter.

”Vi blev inviteret med på Framnäs for 2 år siden af venner, der kom i en Metodistkirke. De skulle ikke med herop i år, men det afholdt ikke os fra at tage af sted.” ”Naturen og roen i Framnäs er noget helt særligt. Der er så smukt, og man kan bruge mange timer på blot at gå omkring og nyde skoven, vandet og klipperne.”

Som gæst på Framnäs bor du i et af de 5 huse med dobbeltværelser. De fleste værelser har eget toilet og vask, hvorimod brusebad er fælles. Der findes enkelte værelser med eget bad. Alle dagens 4-5 måltider indtages i en fælles spisesal, og der er rigeligt med mad og dejlige hjemmebagte kager til kaffen. Alkohol er ikke tilladt på Framnäs, men svensk kildevand findes gratis ad libitum!

Selvom tempoet på Framnäs er et andet end til dagligt, er her mange muligheder. Anne, Dan og Pernille fortæller, hvordan de benyttede sig af naturen til at sejle i kano, finde smukke sten at male på, at svømme i søen, lave snobrød over bål, lege og hygge på græsset og gå ture. ”Framnäs er et perfekt sted, hvor man både kan sidde helt alene på bænken og nyde udsigten. Samtidig er der så mange andre dejlige familier, som man kan lære at kende og have fællesskab med.”

En Framnäsuge kan består af en mængde aktiviteter eller afslapning, som man selv ønsker. Spisetiderne følger gammel svensk tradition med to hovedmåltider om dagen. Men har man lyst til at tage på udflugt med madkurv, giver man blot besked i køkkenet. Der er kanoer til fri afbenyttelse, og der er rig mulighed for at bade i søen eller dyrke sport inden- eller udendørs. Der kan arrangeres duathlon, vandrutschebane og lejrbål i løbet af ugen. Dagen begynder med familieandagt, der er med til at skabe værdifulde rammer omkring ferien.

Ugen, hvor Anne, Dan og Pernille var på Framnäs, blev der afholdt intermistisk marked for børn og voksne: Børnene skulle finde guldpenge, som de kunne bruge i de boder, som de voksne havde lavet af forhåndenværende midler. Latter, glade tilråb og hujen gjaldede udover området. Både børn og voksne gik op i løjerne med liv og sjæl: ”Hvor mange andre steder, leger voksne på denne her måde med børn?”, spørger Dan retorisk. ”Jeg kunne ikke kan lade være med at smile flere timer efter.”

Det bedste ved Framnäs er det hele, fortæller Karla, 12 år. Marianne, hendes mor, giver hende ret. ”Jeg oplevede at kunne slappe helt af i den flotte natur uden at skulle tænke på andet end at være sammen med min datter og en masse søde mennesker.”

Der er bred enighed om, at maden på stedet, som bliver serveret i to hovedmåltider og med tre slags kage til eftermiddagskaffen, også skal fremhæves. På et skilt i spisestuen står: ”Madmors måltider kan indeholde spor af kærlighed.” Ikke meget tvivl om det. Her er det næppe en god idé at tage hen, hvis man vil slanke sig.

Det var første ferie på Framnäs for Karla og Marianne, der kom med på opfordring af Mariannes veninde og hendes familie. ”For os var ferie på Framnäs hyggeligt samvær og aktiviteter.” Kunne noget være bedre? De tænker sig om, og beslutter så, at det bedste ville være, om tiden ikke gik så stærkt på Framnäs.

Til gengæld er Framnäs præcis stedet at begive sig hen, hvis man ønsker en på én gang afslappet og aktiv ferie for hele familien!

Udgivet af Udgivet af Metodistkirken i Danmark og MBUF (Metodisktirkens Børne- og UngdomsForbund) Redaktør Anne Thompson anne.thompson@metodistkirken.dk Forside foto Mette Risager Illustration s. 2-9 Tine Gjessø Danmarkskort og kirker Morten Aaskov Bryllupsbillede s. 37 Justine Høgh Layout Candy Cane Layout Trykkeri KLSPurePrint, der er Cradle to Cradle certificeret. Det betyder at bladet er 100% CO2 neutralt, 100 % biologisk nedbrydeligt og helt uden skadelige kemikalier og tungmetaller - til glæde for mennesker og miljø. Mød Metodistkirken Metodistkirken.dk facebook.com/metodistkirken.dk Instagram.com/metodistkirken.dk #metodistkirken #metodist #umcdenmark #mbuf

Om Metodistkirken Metodistkirken en voksende kirke og et af verdens største kirkesamfund med mere end 80 mio. medlemmer. Vi bekender den kristne tro, som den kommer til udtryk i de historiske kristne bekendelser. Vi tilhører den protestantiske del af kristenheden og beskriver os selv som moderate og ikke fundamentalistiske. Vi værdsætter fornuften og moderne videnskab, og ser på Bibelen som en guide og rettesnor for tro og liv. Vi ved, at alt i verden ikke er sort eller hvidt, og derfor er vi villige til at stille spørgsmål og kæmpe med de vanskelige emner, og vi gør det med indlevelse, respekt og forståelse. Vi lægger vægt på en personlig tro, som kommer til udtryk i et konkret engagement i og for verden omkring os, hvor vores fokus er på medmenneskelighed og socialt ansvar. Vi værdsætter relevant og god forkyndelse, levende gudstjenester, og har smågrupper hvor mennesker kan støtte hinanden og udvikles i deres tro. Vi praktiserer barnedåb, og nadveren er åben for alle. Metodistkirken tilbyder alle kirkelige handlinger: dåb, konfirmation, vielse og begravelse med borgerlig gyldighed. Missions- og bistandsarbejde er en vigtig del af Metodistkirkens Arbejde i Danmark og i udlandet.

Metodistkirken i Norden og Baltikum har 20.000 medlemmer i 131 lokale kirker. I Danmark er der 2.000 medlemmer i 11 lokale kirker.