ZAPP # 1-2010: Afghanistan – Kaos med en vis orden by Mellemfolkeligt Samvirke

#1-2010 Jorden rundt: Christian fra Danmark: “Der er jo faktisk ikke krig dernede hele tiden.” / Abdul fra Afghanistan: “Det bedste ville være at forhandle en freds aftale med Taliban.” / Roma fra Afghanistan: “Piger har også ret til at gå i skole... ”

Malalai: “Jeg får tit dumme bemærkninger når jeg arbejder på gaden. De er især slemme til at drille når jeg ikke har sko på,” siger gadepigen fra Kabul, som ikke har sine egne sko, men må dele med sine søstre.

Afghanistan Kaos med en vis orden

ZAPPs Afghanistan-reporter Christian Bjerregaard Jepsen har skrevet artiklerne og fotograferet til dette nummer af ZAPP. Han rejste rundt i Afghanistan i efteråret 2009. Christian er uddannet i statskundskab og journalistik. Han arbejdede i Afghanistan i 2006-2009 som informationsmedarbejder for den danske ngo DACAAR. Du kan kontakte Christian på e -mail: christianjepsen@hotmail.com.

ZAPP jorden rundt # 1/2010 Maj 2010 ISSN 0908-0686 ISBN 978-87-91977-52-7 Redaktionen er afsluttet 17. maj 2010

næsten 30 mark og med an D er d en e rr ge stø vn og Kabul over 15 gan ne Københa er e, er d nd æ an la st st d ni to ve e ha d Afg Mellem ho t mellem e. ng er la g e yg ar b b d millioner in er. Der er ikke g. 5.000 kilomet er at være un der næsten hvordan det å p l ke rs sbombere, fo or m selvmord o e ft men også st o et d r ndle : krig og ed andre ord fghanistan, ha M A . er m o at r er ld re so hø ræbte Når du , Kabul, bliv -krigere og d ovedstaden an H . lib I de er . Ta m ig å m p el fla n ed i jagte lers ret fr står ikke el an er st ni en m ha , fg ber en folk nød. Men A lvmordsbom til angreb, m rebet med se er der af og m er er so ns vi er ro af og til ang ns p lige provi d g centrale o sy e g o lig e rd lig no fleste er de øst t sikkert. Det lever generel nistan. Men tfyldte. kaos i Afgha mest konflik et d r ne lig bjergrige land anmark jst rundt i det t land som D re r i yg tr ha et P a P fr A Set æller om livet rden. Z nummer fort e med en vis o te s ar o b et d g ka i un er m re et so d l på at væ ghanere, af ke e rs g fo r un o st ed og talt m t se at der er Du vil hurtig deres land. nser. g 7 millioner hanistans ræ skatten 1.46 a vi inden for Afg vi av g ælp. Du kan : I 2009 katastrofehj Afghanistan g er o tt ø sng st ni k yg ar b enop Danm g på Udenrig re udgifter, g her i ZAPP o tæ ili an es m d st ni til fin r r ha ne he fg kro ts i A .dk – marks indsa hanistan.um læse om Dan rtal: www.afg o tos. -p fo an t st m ni sa Afgha rafer ministeriets deo, tal og g vi r, e af rie o st hi kta, anceret billed masser af fa ive et mere nu og nød! Bladet g at er m m nu ikt r med dette væbnet konfl ZAPP ønske et mere end eg m er m , so eografi. Afghanistan ndsfag og g i bl.a. samfu es g ru b n ka

Kære læser © Mellemfolkeligt Samvirke // ActionAid Danmark Kopiering er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisnings ministeriet og Copy-Dan. MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE // ACTIONAID DANMARK Vibeke Vinther (Ansv.) Kommunikationschef Fælledvej 12 2200 København N tlf.: 7731 0000 www.ms.dk REDAKTØR Bettina Gram • gram@ms.dk KORREKTUR Käthe Hauch • hauch@korreks.dk GRAFISK DESIGN Frau Thornberg • line@linez.dk www.linez.dk ILLUSTRATOR Bryan d’Emil • brilletti@gmail.com UNDERVISNINGSMATERIALE Torben Blankholm Torben.Blankholm@skolekom.dk www.zapp.dk TRYK Handy-Print A/S, Skive FORSIDEFOTO Christian Bjerregaard Jepsen FOTOS Alle fotos er af Christian Bjerregaard J epsen på nær følgende sider: 6 > Shutterstock: Lebedev Alexey (skilt), Mark R (røg). 8 > iStockphoto: manxman (AK-47 gevær). 9 + 15 > iStockphoto: Mark Rosica (papir). 20-25 + 36-39 > iStock photo: Jamie Farrant (div. papirstykker). 20 > iStockphoto: Fekete Tibor (valmuekapsler). 21 > Shutterstock: blinow61 (pas). iStockphoto: Ken Brown (frimærke). 23 > IRIN (selvmordsbomber). 24-27 > iStockphoto: Manley099 (radio). 24 > iStockphoto: Juanmonino (kvinde i burka). 30 > iStockphoto: Janne Ahvo (tegning). 33 > VII Photo: Stephanie Sinclair (barnebrud) 36-39 > UNAMA 45 > Shutterstock: akva (mønter).

lse!

God fornøje

Bettina Gram Redaktør

BESTIL ZAPP Mellemfolkeligt Samvirke //ActionAid Danmark Telefon: 7731 0000 www.zapp.dk ABONNEMENT – SE OGSÅ BAGSIDEN Institutioner: 295 kr. Private: 195 kr. Elever: 95 kr. KLASSESÆT (15/25 STK.) Se de lave priser på www.zapp.dk

Dette temanummer er udgivet med støtte fra Danida, Udenrigsministeriet og udarbejdet i tæt samarbejde med Udenrigsministeriets Afghanistan-enhed, Kontoret for stabilisering.

Afghanistan

Kaos med en vis orden #1-2010 Jorden rundt: Christian fra Danmark: “der er Jo fAktisk ikke krig dernede hele tiden.” / abDul fra afghanistan: “det bedste ville være At forhAndle en freds AftAle med tAlibAn.” / roma fra afghanistan: “Piger hAr også ret til At gå i skole... ”

ZAPP har besøgt Afghanistan. Man kommer næsten automatisk til at tænke på krig når man hører navnet. Det er ikke helt forkert. De sidste 30 år har der været næsten uafbrudt krig i landet – en hel generation har aldrig oplevet rigtig fred. Hvorfor er der krig i Afghanistan? Hvad laver danske og andre udenlandske soldater i en fjern, farlig ørken? Og hvordan kommer der fred? Hvordan mon det er at være ung i et så smadret land? Disse og flere andre spørgsmål forsøger ZAPP at finde svar på.

Indhold

Afghanistan Kaos med en vis orden

4 Intro Afghanistan

Kaos med en vis orden 10 Der er langt fra Viby til Helmand 16 Voxpop Hvordan oplever du krigen i Afghanistan? 20 Fakta Afghanistan rundt 22 Fakta Konfliktens parter 24 Radio Smil – pigernes radiostation i Helmand 28 Vilde bjerge og barske stenørkener 36 Fakta Det gør Danmark 40 Hårdt arbejde i Kabuls gader 46 Fodboldtøser og skatere 51 Tegneserie X-perterne

Krig, undertrykkelse og attigdom har i mange år forf hindret afghanske børn og unge i at dyrke sport. Især piger har haft svært ved at få lov at dyrke idræt. Men heldigvis lysner det, bl.a. med hjælp fra Danmark. Læs mere side 46.

Tekst og foto / Christian Bjerregaard Jepsen kort / Bryan d’emil

zapp jorden rundT #1-2010

Afghanistan Kaos med en vis orden Afghanistan. Man kommer næsten automatisk til at tænke på krig og nød når man hører navnet. Det er ikke helt forkert. De sidste 30 år har der været næsten uafbrudt krig i Afghanistan. Hvorfor er der konflikt? Hvad laver d anske og andre udenlandske soldater i en fjern, farlig ørken? Hvordan kommer der fred så landet kan blive genopbygget? Og hvordan er det egentlig at være ung i et så smadret land? Eller er det hele nu så smadret? Der er altid mange spørgsmål og svar når det handler om Afghanistan – og ZAPP leder i dette nummer efter svar blandt unge afghanere

zapp jorden rundT #1-2010

Afghanistan

Kaos med en vis orden

Afghanistan er et land med mange kontraster. Tag nu de tre teenagere Roma, Mosa Jan og Mirwais, som du kan møde her i bladet. Roma er en pige fra den sydlige Helmand-provins, hvor de danske soldater kæmper mod Taliban-krigerne og andre oprørsgrupper. Hun bor i et fladt ørkenområde med mellem 40 og 50 graders varme om sommeren. Der er for det meste nogenlunde sikkert i hendes by, Lashkar Gah, men få kilometer uden for byen er der så usikkert at mange skoler holder lukket. I den østlige del af landet i Nangarhar-provinsen bor drengen Mosa Jan i en lejr for hjemvendte afghanske flygtninge. Hans familie flygtede til nabolandet Pakistan på grund af krig, men nu er de blevet tvunget tilbage til Afghanistan. Her skal Mosa Jan og familien nu til at begynde helt forfra. Mirwais er en ung fyr i hovedstaden, Kabul, som arbejdede på gaden som bilvasker. En dag fik han mulighed for at prøve at stå på skateboard, og er nu blevet så dygtig at han underviser andre unge i Afghanistans første skateboard-organisation, Skateistan.

Ikke bare sort og hvidt Hvis man ser en enkelt dansk nyhedsudsendelse om Afghanistan, kunne man godt tro at landets problem er en uendelig konflikt mellem langskæggede Taliban-krigere med sorte turbaner og danske soldater iklædt kamuflageuniformer og skudsikre veste. Men det er langt mere kompliceret.

Afghanistan er et virvar af folkeslag, etniske grupper og stammer som nogle gange lever fredeligt sammen – og andre gange bekriger hinanden og udenlandske soldater med alle midler. Mange steder findes oven i købet private, uofficielle hære og kriminelle bander. Længe før der var noget som hed Afghanistan, har fremmede magter kæmpet om at kontrollere området, fordi det dengang var et strategisk vigtigt sted på vejen mellem Europa og Asien. Ingen fremmed magt har dog haft held til at kontrollere Afghanistan, men afghanerne har heller ikke altid selv været særlig gode til det.

Når man spørger afghanerne hvad de mest drømmer om, svarer mange: et arbejde, penge og ikke mindst fred.

Afghanistans vanskelige historie Briterne forsøgte uden held at få kontrol over Afghanistan i kolonitiden i 1800-tallet. I nyere tid, nærmere bestemt i 1978, invaderede det daværende Sovjetunionen Afghanistan. Sovjetunionen måtte ti år senere opgive at få bugt med de afghanske modstandsfolk, de såkaldte mujahedin-krigere. Mujahedinerne blev støttet af USA og andre lande. På det tidspunkt var forholdet mellem USA og Sovjetunionen meget dårligt, og amerikanerne forsøgte at spænde ben for russernes besættelse af Afghanistan. Da Sovjetunionen trak sig ud af Afghanistan i 1989, udbrød der en blodig borgerkrig i Afghanistan

Flere slags ofre Hvem er det egentlig der er uenige om Afghanistans fremtid – og hvad er de uenige om? Se persongalleriet med konfliktens parter på side 22-23.

Det er ikke kun soldater som såres eller bliver dræbt under krig. UNAMA, FN’s mission i Afghanistan, anslår at 2.412 civile afghanere mistede livet under konflikten i 2009. Civile er børn og voksne som ikke er soldater. Oprørsgrupperne er skyld i 67 % af dødsfaldene, mens 25 % skyldes luftangreb og militære opera tioner udført af afghanske og internationale styrker. De sidste 8 % har FN ikke kunnet placere noget ansvar for. Kilde: UNAMA, januar 2010. Læs mere om konfliktens ofre på www.zapp.dk.

zapp jorden rundT #1-2010

mellem de forskellige mujahedin-grupper. I 1996 lykkedes det for en ny gruppe, Taliban, at erobre det meste af landet.

Talibans strenge styre Taliban indførte et meget strengt islamisk styre, hvor alle kvinder skulle bære den heldækkende burka med et stofgitter for ansigtet, mens mænd blev tvunget til at have langt skæg. Det var også forbudt at høre radio, at se tv og at flyve med drage. Piger måtte ikke gå i skole, og kvinder ikke arbejde uden for hjemmet. Alle som overtrådte de nye regler, blev straks straffet med pisk, fængsel eller nogle gange henrettelse. Tyveknægte fik deres hænder skåret af, så der var ikke så meget kriminalitet dengang. Taliban gav terroristen Osama bin Laden og hans al-Qaida-gruppe lov til at have træningslejre i landet. En gæstfrihed som fik store konsekvenser for Afghanistans skæbne.

Giv os Osama bin Laden! Den 11. september 2001 blev fire amerikanske passagerfly kapret af terrorister. To af flyene fløj direkte ind i World Trade Center, to gigantiske skyskrabere midt i New York i USA. Skyskraberne brød i brand og styrtede sammen. Flere end 3.000 mennesker døde. USA gættede hurtigt hvem som stod bag, og Taliban-styret i Afghanistan fik et meget klart valg fra den daværende amerikanske præsident, George W. Bush: Giv os Osama bin Laden, og smid al-Qaida ud af landet, eller vi angriber. Det endte med det sidste. Siden 2001 har USA sammen med 43 andre lande, heriblandt Danmark, haft tusindvis af soldater i Afghanistan for at hjælpe den afghanske regering med at få kontrol over landet. Formålet har bl.a. været at forhindre at internationale terrorgrupper igen kan få arbejdsro i Afghanistan til at planlægge terrorangreb i Vesten eller i Afghanistan.

Korruption er et stort problem Hamid Karzai har været Afghanistans præsident siden 2001. Karzai blev senest genvalgt i 2009 ved et omdiskuteret valg hvor der blev fusket med stemmesedlerne fra alle kandidaters side. Cirka 30 procent af

Afghanistan i tal

Befolkning: 28,1 mio. (2009) Areal: 647.500 km2 – eller 15 gange større end Danmark BNP per indbygger i US dollars: 461 (ca. 2.300 kr. – Danmark: ca. 261.000 kr.) Hovedstad: Kabul – cirka fire millioner indbyggere Møntfod: Afghani. 100 afghani er cirka 10 kroner Forventet gennemsnitlige levealder: 44 år Andel af befolkningen under 18 år: 53 % Børnedødelighed: 191 ud af 1.000, dvs. at hvert femte barn dør før det er blevet fem år Andel af voksne som kan læse og skrive: 28 % Andel af unge mænd (15-24 år) som kan læse og skrive: 49 % Andel af piger (15-24 år) som kan læse og skrive: 18 % Andel af befolkningen der har adgang til rent drikkevand: 22 % Andel af befolkningen der lever under fattigdomsgrænsen, dvs. mangler bl.a. mad og husly: 36 % Andel af befolkningen der lever lige over fattigdomsgrænsen, dvs. dagligt kæmper for at få mad nok: 37 % Kilder: FN 2010, UNICEF 2006-2007, CIA World Factbook 2009, Den internationale Valutafond, Danmarks Statistik

stemmerne var falske, mente uafhængige eksperter. Samtidig fyger det med rygter om at mange afghanske ministre og embedsmænd er korrupte, dvs. at de udnytter deres job til at berige sig selv. Problemet er stort. Afghanistan er gennemsyret af korruption. Et eksempel på korruption som afghanerne møder i hverdagen, er politiets krav om baksheesh. Det er en slags drikkepenge eller bestikkelse som bilister skal betale for at få lov at køre videre når de er blevet stoppet. Som regel ender det med et beløb mellem 10 og 50 kroner. Selvom det er gratis at gå i skole, kan lærere bede forældre om økonomiske bidrag, det er også baksheesh. Hvis en almindelig afghaner skal have et pas eller et kørekort, koster det igen bestikkelse – især hvis man ikke vil vente i flere måneder. Danmark hjælper Afghanistan med at hæve lønningerne for politibetjente og skolelærere så de ikke længere er nødt til at supplere deres løn med baksheesh.

Afghanistan betyder afghanernes land. Officielt hedder landet Den Islamiske Republik Afghanistan. “Vejkrydset i Centralasien”, kaldes Afghanistan også, fordi det ligger cirka i midten af Asien.

> zapp jorden rundT #1-2010

Afghanistan

Kaos med en vis orden >

Islam og nye tider De fleste afghanere tager deres religion, islam, meget alvorligt – og beder fem gange i døgnet, som Koranen anbefaler. Afghanerne er samtidig dybt konservative, dvs. at de holder fast i de dyder og traditioner som har været gældende i mange år. Mange kvinder på landet kan eksempelvis ikke forlade hjemmet uden at være i selskab med deres mand eller en mandlig slægtning. Det lyder helt skørt for en dansker, men for afghanerne er familien et meget privat anliggende; og en mand vil gøre alt for at beskytte den og sikre dens ære. Men der er nye tider på vej. I hovedstaden, Kabul, og også steder ude på landet ændrer fx kønsroller sig faktisk hurtigere i Afghanistan end de gjorde i Danmark for bare 50 år siden. I Kabul er det nu almindeligt at kvinder har job uden for hjemmet og færdes i byen på egen hånd. Nogle er endda begyndt at køre bil.

Vil have fred Den afghanske befolkning er blandt verdens fattigste. Millioner af afghanere lever stadig i små lerklinede huse uden elektricitet eller rent vand. Mange næsten uden penge til mad og tøj. Men det går faktisk også fremad. 65 procent af befolkningen har nu adgang til medicin og lægehjælp – set i forhold til kun ni procent i 2002. Samtidig er syv millioner børn kommet i skole – det er halvdelen af alle børn. Under Taliban var det kun drenge som fik lov at gå i skole – og kun meget få af dem. Så hvordan skal det gå Afghanistan? Afghanerne har mange forskellige holdninger til hvordan landet skal fungere. En moderne fyr fra Kabul har fx umiddelbart ikke meget tilfælles med en bonde fra Helmand-provinsen. Kabul-fyren skyper måske dagligt med sin onkel i Danmark, mens Helmand-bonden ikke aner at internettet eksisterer. De har sikkert også meget forskellige politiske og religiøse holdninger. Men én ting er de almindelige afghanere helt enige om: De er dødtrætte af krig. De vil have fred og fremgang, så Afghanistan og de selv kan komme på fode igen. Der er lang vej igen, men de arbejder hårdt for sagen.

•

zapp jorden rundT #1-2010

“Det er vigtigt for mig at de danske soldater bliver så længe de kan gøre en forskel, og så længe afghanerne synes de gør en forskel.” Den danske forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech, om hvornår de danske soldater skal trækkes ud af Afghanistan (Berlingske Tidende 12. marts 2010).

Terrorist eller frihedskæmper? En terrorist bliver oftest opfattet som en person der bruger systematisk vold til at fremme en bestemt politik eller religion. Men der findes ingen definition som alle kan være enige om. Terrorisme afhænger nemlig af øjnene som ser. For eksempel opfatter de fleste i Vesten Taliban som en terrororganisation der truer og dræber den afghanske befolkning og giver husly til internationale terrororganisationer. Talibanerne, derimod, opfatter sig selv som frihedskæmpere der vil befri Afghanistan fra uden landske soldater, vælte regeringen og indføre et islamisk styre.

Afghanistan og danmark Hvorfor er der krig i Afghanistan? --------------

Efter al-Qaidas angreb på World Trade Center i New York i USA den 11. september 2001 stod det klart at terrorgruppens træningslejre i Afghanistan blev brugt til at planlægge angreb mod Vesten. Da Taliban-regeringen i Kabul nægtede at smide Osama bin Laden og hans al-Qaida-gruppe ud af landet, besluttede Vesten med USA i spidsen at gøre noget ved sagen. Sammen med afghanere der havde fået nok af Taliban, gik soldater fra en række vestlige lande – bl.a. Danmark – til angreb på talibanerne og al-Qaida-terroristerne i 2001.

Hvor (u)sikkert er der i landet? ---------

I nyhederne ser det nogle gange ud som om hele Afghanistan står i flammer. Sådan er det ikke. Hovedstaden Kabul bliver med jævne mellemrum angrebet med selvmordsbomber, men er ellers ret fredelig. I de fleste nordlige og centrale provinser er der af og til angreb, men mange steder lever folk uden store sikkerhedsproblemer. De østlige og sydlige provinser er de farligste. Her bliver udenlandske og afghanske militærstyrker ofte angrebet af oprørsstyrker.

Hvorfor har Danmark soldater i Afghanistan? --------------

Danmark vil skabe ro og sikkerhed i Afghanistan, både for afghanernes skyld og for Danmarks skyld. Den danske regering og andre mener at hvis terrorister som Osama bin Laden har frit spil i Afghanistan, kan også Danmarks sikkerhed komme i fare, fordi terroristerne uforstyrret vil kunne planlægge nye angreb i fx Danmark.

Hvad laver vi ellers i Afghanistan? --------------

Danmark hjælper også den afghanske regering direkte med penge og rådgivning og med støtte via internationale organisationer som fx FN (Forenede Nationer). Danmark støtter også danske hjælpeorganisationer, der bl.a. fjerner miner, bygger skoler, graver brønde og uddanner folk på landet. Læs mere om Danmarks indsats på side 36-39.

Spørg og svsmål ar Hvem har besluttet at Danmark har soldater i Afghanistan? ---------------------------

Regeringen (Venstre og Konservative) indgik i 2008 et forlig om den danske indsats i Afghanistan sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokraterne. I det vedtagne beslutningsforslag er der ingen slutdato for den militære tilstedeværelse. Militært har Danmark særligt fokus på Helmand-provinsen, og en gang om året drøfter de politiske partier indsatsen i denne provins.

Hvad mener danskerne? ---------------------

Omkring halvdelen af den danske befolkning er enig i at de danske soldater skal blive i Afghanistan. Opbakningen har været nogenlunde uændret siden 2002.

Hvor mange penge bruger Danmark på Afghanistan? ---------------

Den militære indsats i Afghanistan kostede 1 milliard kroner i 2009. Danmark bruger desuden cirka 460 millioner kroner om året på genopbygning og katastrofehjælp.

Hvor længe har Danmark været i Afghanistan? --------------

Den danske hjælpeorganisation DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees) startede med at hjælpe afghanske flygtninge i Pakistan i 1984. Også den danske hjælpeorganisation Dansk Afghanistan Komité har været der i mere end 20 år. Der har været danske soldater i Afghanistan siden 2002.

Hvor længe skal vi være der? ----------------------------

Det varer mange år inden Afghanistan kan klare sig uden penge, rådgivning og soldater fra Danmark og andre lande. Når den afghanske regering selv kan klare sikkerhedsopgaven, vil de udenlandske soldater tage hjem. Til genopbygningen af fx skoler, veje mv. har landet brug for hjælp i mange år endnu. Det er Folketinget som beslutter hvornår soldaterne skal trækkes hjem.

zapp jorden rundT #1-2010

Tekst og foto / Christian Bjerregaard Jepsen

Da Christian Nielsens far, Thomas, fortalte at han skulle udstationeres som soldat i Helmand- provinsen i Afghanistan, fik sønnen noget at tænke over. ZAPP har besøgt både Christian hjemme i Viby Sjælland rbejde og Thomas på a anistan fgh A i jor ma som

-----------Der er langt by fra Vi 10

zapp jorden rundT #1-2010

lmand-til He -----zapp jorden rundT #1-2010

------------Der er langt lmand----------til He by fra Vi -----------------------ren Rikke og en masse andre familier vinkede farvel til rækken af mænd og kvinder i lysebrune kamuflageuniformer. Flere måneder senere, da frosten har sat ind, er ZAPP på besøg hjemme hos Christian i familiens røde parcelhus i Viby Sjælland. Christian taler næsten dagligt i telefon med sin far i Helmand. Samtidig sender og modtager han utallige e-mails. Thomas fortæller til gengæld om livet i militærlejren og om hvordan afghanerne lever. På den måde har Christian fået en masse at vide om Afghanistan. “Der er jo faktisk ikke krig dernede hele tiden. Jeg synes tit nyhederne om Afghanistan er overdrevne og handler for meget om krig og for lidt om at det mange steder går bedre end man hører,” mener Christian.

På besøg i skolen

“

Christian, Rikke og deres mor har sendt for syninger af dansk slik, sladderblade, bøger, citronmåner, chips og motorcykelblade til far Thomas i Afghanistan. “Det værste har været at tænke på hvis han ikke overlevede.” 13-årige Christian Nielsen svarer uden tøven da han bliver spurgt om hvordan det er at have sin far udstationeret som soldat i Afghanistans Helmandprovins. Far Thomas er major og arbejder med planlægning af militære operationer. Dvs. at han ikke deltager i patruljer i felten, men er lidt på afstand af de farligste opgaver. For familien hjemme i Viby Sjælland kommer det alligevel lidt for tæt på når der er dårlige nyheder om de danske soldater i Afghanistan. “Vi slukker som regel for fjernsynet når nyhederne fortæller at endnu en dansk soldat er dræbt i Afghanistan. Og så snakker vi om det i stedet,” fortæller Dorthe, Christians mor.

Overdrevne nyheder Solen bagte ned over København den dag i starten af august 2009 hvor Christian, hans mor og søste-

zapp jorden rundT #1-2010

Før udstationeringen var Thomas på besøg i både Christians 7. klasse og lillesøster Rikkes 2. klasse for at fortælle om at være soldat i Afghanistan. Forinden havde han været på en kort tur til Helmand og kunne derfor vise børnene fotos fra landet. Thomas havde også taget noget af sit udstyr, fx skudsikker vest og førstehjælpsudstyr, med. “Mine kammerater havde rigtig mange spørgsmål om våben, men dem havde han selvfølgelig ikke taget med i klassen,” fortæller Christian. I Rikkes klasse valgte Thomas at læse højt af bogen ‘Min far er soldat’, som det danske forsvar har lavet. Og mens han har opholdt sig i Helmand, har han skrevet sammen med Rikkes klasse, som til gengæld har lavet tegninger til ham og sendt hele vejen til Afghanistan.

Et spændende job Mange tusinde kilometer fra Viby, nærmere bestemt på militærbasen i Helmands ørken i Afghanistan, bor Thomas sammen med fire andre danskere i et stort telt. De har hver sin lille sovekabine på cirka to gange tre meter. De har også en køkkenafdeling og et hyggehjørne med tv og bløde lænestole. Her hersker pinlig orden. Det er soldaterne nødt til med så lidt plads.

-------

----------

HVOR’ DU FRA? CHRISTIAN FRA DANMARK Den danske major lægger ikke skjul på at han elsker sit job: “Prøv at se ud over byen Lashkar Gah om aftenen. For få uger siden var der bælgmørkt, nu er der lys i husene og i gaderne. Det er altså et ret tydeligt tegn på fremskridt for befolkningen,” mener Thomas. Han er med til at planlægge militære operationer og sørge for at de danske og britiske soldater arbejder effektivt sammen. Men det er ikke altid lige sjovt at have sin familie så langt borte. “Jeg har fx misset både min kones 40-års fødselsdag og mine svigerforældres guldbryllup,” fortæller Thomas.

Når soldater dør Ligesom hos familien i Danmark tærer det hårdt på Thomas når danske soldater bliver dræbt i Afghanistan. “Vi må aldrig glemme at det har konsekvenser når Danmark er i krig,” siger han. Mens ZAPP er på besøg, er der mindegudstjeneste for to soldater som blev dræbt i kamp mod Taliban krigerne. Det er to unge mænd – en dansk og en

NAVN / Christian Nielsen • ALDER / 13 år • BY / Viby Sjælland • FAMILIE / Bor sammen med sin mor, far og lillesøster Rikke • SKOLE / Går i 7. klasse på Peder Syv Skolen i Viby • INTERESSER / Badminton og basketball • IDOL / Ingen specielt • FREMTIDSDRØM / Ved det ikke endnu, men overvejer lidt at blive professionel soldat.

“

Hjemme i Viby glæder Christian sig til at få sin far tilbage fra Afghanistan. Han glæder sig til at de skal spille badminton sammen, hygge og også til at blive aflastet lidt med de daglige pligter: “Der har været lidt ekstra madlavning, opvask, skraldeudbringning og sådan noget,” griner Christian og siger med mere alvor i stemmen: “Jeg glæder mig faktisk mest til bare at være sammen med ham igen.”

> zapp jorden rundT #1-2010

------------Der er langt lmand----------til He by fra Vi ----------------------->

•

britisk. For at ære de døde soldater læser Thomas mindeord og et vers op på både dansk og engelsk for flere hundrede soldater fra forskellige lande som er forsamlet på en åben plads på militærbasen. Verset er fra den danske salme ‘Altid frejdig, når du går’: “Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder, da er livet ej så svært, døden ikke heller.”

En del af jobbet Thomas fortæller om mindehøjtideligheden i et brev til Rikkes klasse. Han sender også billeder af seje våben, som han har lovet drengene i Christians klasse. Samtidig skriver han i et brev til klassen at de udenlandske soldater kun meget nødigt bruger deres våben: “Vi vil meget hellere hjælpe de lokale politibetjente og afghanske soldater til at passe på deres eget folk. For vi skal jo ikke være i Afghanistan hele tiden. På et eller andet tidspunkt tager alle de danske soldater hjem, og så må afghanerne klare sig selv.” For en dansk officer er det en del af jobbet at være udsendt til militære operationer som den i Afghanistan, men Thomas glæder sig alligevel meget til at komme hjem til familien i Viby. “Jeg arbejder stort set non-stop hernede, så det bliver også godt at komme hjem og se til sofaen.” Hjemme i Viby glæder Christian sig også til at få sin far tilbage på den anden side af badmintonnettet når hele familien spiller sammen hver fredag. Men det er ikke det eneste: “Jeg glæder mig faktisk mest til bare at være sammen med ham igen,” slutter Christian.

•

HVOR’ DU FRA? THOMAS FRA DANMARK NAVN / Thomas Nielsen • ALDER / 45 år • BY / Viby Sjælland • FAMILIE / Bor sammen med sin kone og børnene Christian og Rikke • JOB / Major • INTERESSER / Motorcykler, computere, løbetræning, samfundsvidenskab, bøger • IDOL / Min kone • FREMTIDSDRØM / Fortsat at arbejde i forsvaret. 14

zapp jorden rundT #1-2010

Spørg og svsmål -------a r --------Tekst / Pernille Dueholm, Udenrigsministeriet

Danske soldater i AfghanistaN

Hvor mange soldater? --------------------

Der er cirka 750 danske soldater i Afghanistan, de fleste er i Helmand-provinsen i nærheden af byen Gereskh.

Hvor mange er døde? -------------------

Mellem 2002 og 2010 (maj) er 25 danske soldater dræbt i kamp i Afghanistan og 104 er blevet såret, ifølge Forsvaret (www.hok.dk).

Hvorfor er de i Afghanistan? ----------------------------

Soldaterne skal forhindre Taliban-bevægelsen i at angribe de afghanske myndigheder og terrorisere befolkningen. De danske soldater træner den afghanske hær, og danske politifolk uddanner politiet. Deres opgave er afsluttet når det afghanske militær og politi selv kan stå for sikkerheden i landet.

Hvad laver soldaterne? ----------------------

Soldaterne har mange forskellige opgaver: De skal kunne gå patrulje og kæmpe med våben. De skal aftale med de lokale myndigheder hvilke områder der skal beskyttes, og tale med beboerne om sikkerheden. Soldaterne skal også sætte udviklingsprojekter i gang indtil det er sikkert nok for myndigheder og hjælpeorganisationer at arbejde i området. Læs mere om soldaternes opgaver på Forsvarsministeriets hjemmeside: www.fmn.dk (under Temaer Afghanistan).

Hvad handler den militære strategi om? ------------

Oprørsgrupperne i Afghanistan bliver bekæmpet med en strategi der hedder clear-hold-build-transfer. Det betyder at soldaterne først fordriver oprørerne med militære midler (clear). Som det næste stabiliseres området (hold) ved at soldaterne passer på den lokale befolkning. Samtidig uddannes det lokale politi og militær så de kan overtage sikkerhedsopgaven, og når sikkerheden er god nok, sættes genopbygningen af området i gang (build). For eksempel bygger de afghanske myndigheder med hjælp fra Danmark veje, skoler, politistationer, borgmesterkontorer, sundhedsklinikker og brønde. Når de afghanske sikkerhedsstyrker er opbygget og uddannet, overdrages ansvaret for sikkerheden til de afghanske myndigheder, så de internationale styrker kan spille en mere tilbagetrukket rolle og til sidst trækkes hjem (transfer).

Hvordan er der i Helmand hvor Thomas er? ---------------

Thomas bor på en militærbase midt i Lashkar Gah, som er hovedstaden i Helmand-provinsen. Det er en af de farligste provinser i Afghanistan, og Lashkar Gah bliver af og til udsat for bombeangreb fra Taliban. Men byen er trods alt fredelig nok til at butikker og skoler kan holde åbent. På landet uden for de større byer i Helmand er der mange steder så farligt at de fleste skoler er lukkede.

Hvor mange lande har sendt soldater til Afghanistan? -------------------------

44 lande har sendt soldater til Afghanistan, Danmark er et af dem. Landene samarbejder i ISAF (International Security Assistance Force) som ledes af NATO (North Atlantic Treaty Organization). Tjek hvor mange soldater de enkelte lande har udsendt, og se film, fotos og interaktivt kort over Afghanistan på www.isaf.nato.int.

zapp jorden rundT #1-2010

voxpo

Zitara “Jeg har heldigvis ikke oplevet krig tæt på” Zitara bor i en by i Helmand-provinsen hvor sikkerheden g enerelt er nogenlunde stabil. Hun mener at Taliban skal være med til at løse konflikten ZAPP: Hvordan oplever du krigen i Afghanistan? “Vi har ikke så mange sikkerhedsproblemer her inde i vores by, Lashkar Gah.”

HVOR’ DU FRA? ZITARA FRA AFGHANISTAN NAVN / Zitara • ALDER / 18 år • BY / Lashkar Gah, Helmand- provinsen • FAMILIE / Bor sammen med sine forældre, tre brødre og fire søstre. Faren er arbejdsløs, moren arbejder i hjemmet • SKOLE / Går i 2.g på Central Girls Highschool i Lashkar Gah • INTERESSER / At sy tøj og se tv • IDOL / Ingen • FREMTIDSDRØM / At blive lærer.

zapp jorden rundT #1-2010

ZAPP: Har du eller din familie oplevet krig eller konflikt tæt på? “Der er sket mange grusomme ting her i Helmand, men vi har heldigvis været forskånet for at opleve krig tæt på.” ZAPP: Hvad synes du om de udenlandske soldater i Afghanistan? “Der er stadig krig mange steder i Afghanistan, så som situationen er her lige nu, synes jeg de skal blive. Vi har brug for hjælp indtil vores soldater og politi selv kan beskytte os mod Taliban.” ZAPP: Hvordan kan der blive fred i Afghanistan? “Vi bliver nødt til at have Taliban med i forhandlinger om at løse konflikten. Taliban er også en del af det afghanske folk.”

Tekst og foto voxpop / Christian Bjerregaard Jepsen

Abdul “Vi blev standset i et Talibancheckpoint” Abdul bor i Helmand-provinsen og er glad for at soldater fra Danmark og andre lande hjælper afghanerne med at b ygge broer, veje og elværker. Men han ved ikke om soldaterne skal blive ZAPP: Hvordan oplever du krigen i Afghanistan? “Sikkerheden i Lashkar Gah er blevet bedre i det seneste år – især pga. mange nye checkpoints hvor politiet stopper folk og skal se deres identitetspapirer.” ZAPP: Har du eller din familie oplevet krig eller konflikt tæt på? “For to år siden blev vi standset i et Taliban-checkpoint. Talibanerne stillede en hel masse spørgsmål, men de gjorde os ikke noget. Andre gange har talibanerne tvunget os til at give dem mad og husly. Når Taliban er forsvundet igen, har amerikanske fly nogle gange bombet området. Andre gange har jeg hørt eksplosioner og skyderi på afstand.” ZAPP: Hvad synes du om de udenlandske soldater i Afghanistan? “De udenlandske soldater har hjulpet meget med fx at bygge broer, veje og elværker. Det er svært at sige om de skal blive. Jeg ved det ikke.”

p o p x vo

ZAPP: Hvordan kan der blive fred i Afghanistan? “Det bedste ville være at forhandle en fredsaftale med Taliban, men jeg ved ikke om det er muligt.”

HVOR’ DU FRA? ABDUL FRA AFGHANISTAN NAVN / Abdul Hadi • ALDER / 15 år • BY / Lashkar Gah, Helmand-provinsen • FAMILIE / Bor sammen med sine forældre, tre brødre og to søstre. Faren er arbejdsløs, moren arbejder i hjemmet • SKOLE / Går i 8. klasse på Central Boy School i Lashkar Gah • INTERESSER / Dyrker taekwondo • IDOL / “Min onkel, som er politichef” • FREMTIDSDRØM / At blive læge.

zapp jorden rundT #1-2010

Voxpo

Mujib “Politiet chikanerer os hver dag” Mujib bor i Afghanistans hovedstad, Kabul. Når han ikke går i skole, arbejder han på gaden med at sælge tyggegummi, vaske biler og pudse sko ZAPP: Hvordan oplever du krigen i Afghanistan? “Generelt er sikkerheden i Afghanistan ikke god. Vi er trætte af at der har været krig så længe i Afghanistan.”

HVOR’ DU FRA? MUJIB FRA AFGHANISTAN NAVN / Mujib Sher Mohammad • ALDER / 13 år • BY / Hoved staden Kabul • FAMILIE / Bor sammen med sine forældre, sine tre søstre og fire brødre. To søstre er gift og flyttet hjemmefra. Faren er arbejdsløs, og moren arbejder hjemme • SKOLE / Går på Aschiana- skolen for gadebørn i Kabul. Efter skoletid er han gadesælger • INTERESSER / Judo • IDOL / “En person som kan skabe fred i Afghanistan” • FREMTIDSDRØM / At blive ingeniør eller læge.

zapp jorden rundT #1-2010

ZAPP: Har du eller din familie oplevet krig eller konflikt tæt på? “Situationen er blevet bedre her i Kabul, og de afghanske soldater er virkelig gode. Men politi betjentene generer os hver dag Vi må fx nogle gange betale bestikkelse til politiet for at få lov til at arbejde i fred på gaden.” ZAPP: Hvad synes du om de udenlandske soldater i Afghanistan? “Det er o.k. at soldaterne er her. Men selvom de er mange, kan de desværre ikke kontrollere hele Afghanistan.” ZAPP: Hvordan kan der blive fred i Afghanistan? “Hmm… jeg er ikke sikker. Måske er det muligt at forhandle med Taliban.”

Mujib “Jeg håber der bliver fred …” p

o Voxp

Efter skole spiller Mujib bordfodbold med vennerne i Shar-e-Nawparken i hovedstaden, Kabul. Han drømmer om fred i Afghanistan, men ved ikke hvordan freden skal skabes ZAPP: Hvordan oplever du krigen i Afghanistan? “Det går o.k. i Kabul, men sammenlignet med andre lande er sikkerheden generelt dårlig i Afghanistan.” ZAPP: Har du eller din familie oplevet krig eller konflikt tæt på? “Nej, men vi bliver af og til chikaneret af de afghanske politifolk. Det mest almindelige er at de stopper os når vi er i bil, og kræver (bestikkelse /red.) før vi får lov at køre videre.” ZAPP: Hvad synes du om de udenlandske soldater i Afghanistan? “Jeg synes godt om dem – de er her for at hjælpe os.”

ZAPP: Hvordan kan der blive fred i Afghanistan? “Jeg håber der bliver fred, men jeg ved ikke hvordan det skal lykkes.”

HVOR’ DU FRA? MUJIB FRA AFGHANISTAN NAVN / Mujib Nuri • ALDER / 18 år • BY / Hovedstaden Kabul • FAMILIE / Bor hos sine forældre, har fire søstre og fire brødre. Faren eksporterer æbler, granatæbler og vindruer til nabolandet Pakistan • SKOLE / Går i 10. klasse på Mohammad Faqkir-skolen i Kabul og undervises i engelsk på en privatskole • INTERESSER / Fodbold • IDOL / Den brasilianske fodboldspiller Ronaldinho • FREMTIDSDRØM / At blive læge.

zapp jorden rundT #1-2010

fakta

istan rundt > afghanistan rundt > afghanistan rundt > afghanistan

Hovedleverandør af Heroin Afghanistan er verdens største producent af heroin, som bliver solgt til narkomaner i hele verden. Også i Danmark. Heroin fremstilles af opiumvalmuer som ulovligt bliver dyrket af bønder i især de sydlige provinser som Helmand og Kandahar. Indtægten fra opium er med til at betale for Talibans våben og bomber, som de bruger mod afghanske og udenlandske soldater. Heldigvis har mange bønder de sidste år skiftet opiumvalmuerne ud med lovlige afgrøder som fx hvede.

De fleste afghanere ved ikke hvornår de har fødselsdag, eller præcis hvor gamle de er. Så hvis de har brug for fødselsdatoen, gætter de bare.

Basa Mest rens to p 10: solg 1. B r t ø d e 2. R vare is

Grønt og ka sager, so 4. M rtofle m fx r løg, 5. T adolie tomat e – a er af te fghanere 6. S drikk er ma 7. F ukker og sser rugt salt banan som fx m 8. K e e ød s r og de lon, æbl Afgha om okse, berømte er, gr 9. S n f måkag ere elske år eller anatæble r e r kylli kød andre r, nødd ng. e s r ø d m b e sag e 10. B edre! er – d glasur rænde jo sø o dere, g eller jo gas t il ko mfure t

Buz … hva’ for noget? Det er måske verdens vildeste sport, og afghanerne er helt vilde med den. Den kaldes buzkashi. Reglerne er simple. Man hugger hovedet af en kalv eller ged som bagefter bliver brugt som ‘bolden’. Alle kneb er tilladt for at tilkæmpe sig det hovedløse dyr, som skal smides inden for en kridtcirkel. Når det lykkes, har spilleren vundet et point og som regel en masse penge. Man kan kun spille buzkashi om vinteren – om sommeren er det for varmt for hestene. De bedste buzkashi-heste koster op til 250.000 kroner. 20

zapp jorden rundT #1-2010

Så er der bøffer! Musklerne kan næsten ikke blive store nok, mener mange unge afghanske mænd. Der findes træningscentre for bodybuildere i alle afghanske byer som er store nok til at have en hovedgade. Hvert år samles alle de bedste bodybuildere i Kabul for at kåre ‘Mr. Afghanistan’.

n rundt > afghanistan rundt > afghanistan rundt > afghanistan rund Tekst: Christian Bjerregaard Jepsen

n troe bøn s t og get e l g a da en deritu r me rer Freoskeskeen, beeste Gud ,esom tilhøer i m en, mo en en anere n bed -

Hvor er efternavnet? Flere unge afghanere i dette ZAPP har ikke et efternavn, det gælder for mange afghanere. Navnet på ens familie og klan fortæller andre hvem man er, derfor har man ikke brug for et efternavn. Dog er der blandt middel- og overklassen gået mode i at have et efternavn. Når en afghaner uden efternavn fx skal have et pas, kan han eller hun bruge sin fars fornavn som efternavn.

d n gh her age Kora lah som fleste af fred er mulla Før m l n. på A e for de islam. O og hør dike dhiæ g n r i n t e p e vig ing moske sters, var bud retn tros nerne i ske præ re som en i a e afgh de islam afghan sikher, m r , e s o d r g r ne n va , hindue limer. e d i t r i us jøde em ster, de flest r nu e

Det koster kun nogle få afghani at sende en sms, så mobil telefoner er også et hit i Kabul. 78 % af Kabuls befolkning har adgang til at bruge mobil telefon ifølge Asia Foundation 2009.

in shopp

er Powbul er er rkvart e handa s a Ka b d i gamle r hvad

te uls I Kab e opdelt ef ade er der sv. g n to r gade ælger. I én tørret frug un k s n e e d or u and lend r, i en en gade hv re. Gaden e p p u tæ da fugleb . De r end Der e e fugle og Bird Street ntre e b ø g s li k lge utik c kan selvfø er skudt b gesom r e d d li rd he e n, tåend stade te år e senes ring hoved er kan vels j, k tø ark. H op om D mode det. i anm e vestligt n r a e t r de ulig øb nere k e og alt m a h g f a um , parf iPods

Døde buddhaer sladrer ikke I Bamiyan i det centrale Afghanistan stod engang to enorme Buddha-statuer fra det 6. århundrede. De cirka 50 meter høje statuer var hugget ind i klippen og var berømte i hele verden. Men talibanerne kunne ikke lide dem og smadrede dem i 2001 med tanks og sprængstof. Taliban opfatter nemlig alle billeder eller skulpturer af ansigter som en hån mod Allah. Nu er der kun de gabende tomme nicher tilbage. Folk i Bamiyan er ekstremt fattige. Nogle bor i de klippehuler som de buddhistiske munke boede i før islam kom til Afghanistan i det 7. århundrede.

zapp jorden rundT #1-2010

fakta

ktens parter > Konfliktens parter > Konfliktens parter > Konflikt

Obama Barack ’s præsident

er (født Titel: USA Amerikan alitet: n io t Na istan er Afghan 1961) USA støtt efter mange : n io s en Mis pbygning tter USA med geno ruden soldater stø dhjælp, o ø F n . til g erter års kri astruktur ge og eksp med pen ekæmpelse og infr ler, b ita a narkotik og hosp af stemje, skoler som fx ve ere: Fik 52,9 % ræsig p Tilhæn det amerikanske nerne d ha merne ve 008. 63 % af afg r i te i2 dentvalg merikanske solda a støtter de n. Afghanista ) anske 2009 de amerik 0 til (Kilde: BBC 0 Vil forøge Andet: fghanistan fra 74.0 tilbagee A tropper i 4.000 og begynd 2011. 0 ni omkring 1 af soldaterne i ju n e g in n k æ tr

Ban Ki-moon

Titel: FN’s generals ekretær Nationalitet: Koreaner (født 1944 ) Mission: FN (Foren ede Nationer) støtte r afghanske regering i genopbygningen af den landet. FN forsøger bl.a. at forde le pgaverne mellem og organisationer som o de lande ikke laver det samme støtter Afghanistan, så alle på én gang. Tilhængere: 57 % af afghanerne syn es at FN skal være med til at genopbygge landet. (kilde: Gallup 2009) Andet: Har lovet at FN vil blive og hjæ lpe Afghanistan i mange år endn u.

Hamid

Karza Titel i : præsid Afghanistans e Natio nt n (født 19 alitet: Afg haner Missio57) opbygn n: Leder gen in efter 30 gen af Afgha nistan Tilhæ års krig. af stem ngere: Fik Ande 4 m t ske præ erne ved de 9,7 % pen ha : Hans far ble ta r s v ham, tr flere gange fo dræbt af Tali identvalg i 20 fghan0 b o rs til at forh ds dette har h øgt også at an i 1999. Gru 9. dræbe an invit pandle o e m fred re i landet. t Taliban

ussen e Rasmister kk ø L ) tsmin Lars dt 1964 arks sta

George W. Bush

Da terrorister den 11. september 2001fløj to passagerfly ind i de to skyskrabere World Trade Center i New York “meldte” den daværende amerikanske præsident, George W. Bush “krig mod Afghanistan” og krævede: Giv os Osama bin Laden, og smid al-Qaida ud af landet, eller vi angriber. Det endte med det sidste.

zapp jorden rundT #1-2010

og Danm ker (fø Titel: alitet: Dans ker at skabe ro rnes e s n Natio n: Danmark øn åde for afghan lper jæ b Missio i Afghanistan, yld. Danmark h at d k re s e ik s rh s e rk t k a a sik til for Danm givning ien, skyld og d penge og råd å bl.a. økonom e p r m ty g å s få ogs tiet o tan kan emokra Afghanis erettigheder, d k ynes s e n men nerne s af afgha on. korrupti gere: 67 % i Afghanistan, r n Tilhæ de som arbejde res liv bedre. e at de lan ed til at gøre d m hjælper 009) rk siden C2 i Danma . (kilde: BB Statsminister e tr s n e V : Andet dlem af partiet de afghanske e 2009, m som ung i 1988 rørsgrupper, p Besøgte iner, islamiske o kæmpede e mujahed tan mens de b e invaderet is d i Afghan ionen, som hav Sovjetun landet.

Ande

s Fo Tite gh R l Nati : NATO’s asmu s Miss onalite generalse k t i retær sen o n: NATO : Dans støtte k e r r rørere den afgh (North A (født 195 a 3 de afg som bl.a. nske rege tlantic Trea ) Tilh hanske po Taliban og ring i bekæ ty Organiz a æ bakke ngere liti- og mil hjælper m mpelsen a tion) itærs ed at : r f 5 o 9 p t ISAF % af om d yrker. udda opA (I e nne 15) i A nternation n NATO-le fghanistan a And fghanistan l Security dede militæs befolknin e 2009 t: Gener . (kilde: BBC Assistance roperatio g . Stat n a Force sminis lsekretær 2009) – se s fo ter i D ide anma r NATO sid rk fra 2001 en 1. augu -2009 st .

tens parter > Konfliktens parter > Konfliktens parter > Konflikten Tekst: Christian Bjerregaard Jepsen

Der har været krig i Afghanistan næsten uafbrudt siden 1979 hvor det daværende Sovjetunionen invaderede landet. Det betyder at afghanere under 30 år aldrig har oplevet rigtig fred.

Hvem er de der talibanere? Taliban betyder ‘studerende’ på sproget pashtu. Bevægelsen opstod i 1994 i Kandahar i det sydlige Afghanistan. På det tidspunkt havde der været borgerkrig i mere end 20 år, og befolkningen var træt af at blive truet og udplyndret af forskellige oprørsgrupper. Taliban nedkæmpede de andre grupper i næsten hele landet – kun det nordlige Afghanistan holdt stand – og indførte frem til 2001 et meget strengt styre hvor de brugte en særlig hård fortolkning af Koranen som lov.

Det synes afghanerne

Hvordan står det til i dit land?

Flere afghanere synes at landet bevæger sig i den rigtige retning. 42 % af afghanerne i 2009 mod 38 % i 2008. Færre synes at det går den gale vej – fra 32 % i 2008 til 29 % i 2009. De optimistiske peger på bedre sikkerhed, leveforhold og genopbygning som fx åbning af skoler og sundhedsklinikker samt rent vand. Derimod er de pessimistiske afghanere bekymrede over sikkerheds situationen, regeringen, korruption og arbejdsløshed. Hvad er det største problem? Den dårlige økonomi er det største problem i Afghanistan, mener 26 % af de adspurgte. Dog synes 63 % af afghanerne i 2009 at deres økonomi er bedre end under Taliban-styret. 24 % peger på sikkerhedssituationen som det værste problem. Kilder: Asia Foundation 2009 og BBC 2010

Mull

Tite Moh l Nati : Afghanis ammed o n Omar a Miss lite tans Taliba ske re ion: Talib t: Afghan n-leder e af lan gering, jag an ønsker r (født 195 d sharia et og indføe de uden at fjerne d 9) e la der ta , islamisk re et islam ndske tro n afghanlo Tilh libanere?” v. Se ogs isk styre b pper ud . å teks æ a ning ø ngere ten “H seret på :3% nsker vem e (kilde a T f de aliba r de :A And BC/BBC/ARD n tilbage n afghans k e til ma på 55 t: USA h 2009). gten e befolkar u mil øje u nde lioner kron dlovet en dus r er. k Afgha a nistan mp mod Han miste ør for ham d i 1980 de sov jetisk e det ene ’erne e styr . ker i

13 år

Navn: Osama bin Laden

Titel: Al-Qaida’s leder Nationalitet: Saudiaraber (født 1957) Mission: Ønsker at den muslimske verden skal styres af sharia-lov. Bruger terror, krig og drab til at bekæmpe Vesten, som han og al-Qaida mener fører et kristent korstog mod den muslimske verden. Tilhængere: 8 % af afghanerne støtter ham og al-Qaida. (kilde: BBC 2009). Al-Qaida har små grupper af tilhængere i hele verden, også i Danmark. Andet: Dusøren på ham er på 138 millioner kroner. Han menes at gemme sig i Pakistans uvejsomme bjerge.

r sbombeom alting. d r o m v ldre og sel mine foræ n

r med wkat, e skænderie istan. Sha e k a g n P a i h m a e h kole med irams “Jeg havd en korans g tog til M l o ti e d mig. d e te m g ig ældre end Så jeg fly r, tog m le e g n o n n e , v re rs g yn nne og hellig af mine ve ndre drenge – nogle lam, jihad is i s o a te 5 t jeg var dervis omkring 2 mænd un g sagde a o re ig d n m a e g d o e i himlen skede Shawkat jeg komm dag lykøn e id ill v rm ille e å ft S e r. marty så at jeg v krig. En til at blive lte mig og t a lg rt est a v fo v s d e rd u D o t . bleve en helt in selvm m m o te s s t e lø k d s u u n jeg var vis jeg og blive h første afte n ignelser h e s l d e n v e re M fle r. g har optjene enneske steret. Jeg ved at je nge m a m d e e rr m a e et sted , blev jeg savner min fghanistan r det. Jeg e d tilbage i A ry rt fo r at t galt og Og ønske gjort noge og søstre. re r d e ig rø s b , ,” forældre hjemmefra er i var flygtet i dag sidd jeg aldrig ullah, der h o R e g ri 13-å n. Afghanista fængsel i to: IRIN

Kilde og fo

zapp jorden rundT #1-2010

RadioSmil – pigernes radio station i Helmand Tekst og foto / Christian Bjerregaard Jepsen

zapp jorden rundT #1-2010

På Radio Muska – Radio Smil – laver unge piger radio til piger og kvinder i Helmand-provinsen. Det lyder m åske ikke af noget særligt, men det er det i Afghanistan. Radiostationen er den første som sender programmer specielt til piger i en af landets mest konservative provinser

Den røde elpære uden for det lydtætte radiostudie lyser rødt. En live-udsendelse er i gang. Bag en rude arbejder tre unge piger koncentrerede og rutinerede ved hver deres skærm iført hovedtelefoner over deres tørklæder. Roma Mohammandi er dagens dj. Hun tager imod musikønsker og hilsener fra lytterne, mens Khatia og Usran ved siden af redigerer lydklip. For de tre piger er der tale om en helt normal arbejdsdag, men deres arbejdsplads er på mange måder ret usædvanlig: Radio Muska, som betyder ‘smil’ på det lokale sprog pashto, er nemlig den første radiostation i Helmand-provinsen som sender programmer til piger og kvinder

Det handler om families ære Initiativet til Radio Muska blev taget af Mirwaiz Patsoon, en lokal forretningsmand, der syntes at

zapp jorden rundT #1-2010

Radio Smil Hvad er det største problem for unge piger i Afghanistan?

kvinder skulle lære om deres rettigheder og muligheder. “Her i Helmand kan kvinder ikke så godt udtale sig til en mandlig journalist, så derfor besluttede jeg at ansætte kvindelige journalister og dj’s,” forklarer Mirwaiz. Han håber at de kvindelige stemmer i radioen kan sprede idéen om at kvinder udmærket kan passe et lønarbejde uden for hjemmet. Men et sådant budskab er kontroversielt i Helmand – en af de mest konservative provinser i Afghanistan. Her betyder familiens ære alt. I Helmand mener mange at en families ære kan lide stor skade hvis en af dens kvinder bliver for synlig uden for familien. Piger og kvinder skal helst holde sig hjemme, mener de.

Problemet har ændret sig: Før var det frygten for tvangsægteskab, i dag er det manglen på job. Befolkningen i Helmand-provinsen er meget traditionsbundne, så mange unge piger bliver stadig solgt til tvangs ægteskab i en meget ung alder. Men de seks piger på Radio Muska er i færd med at bryde det normale mønster i Helmand. De har nemlig alle opbakning fra deres familier til at uddanne sig og arbejde uden for hjemmet samt til selv at vælge deres ægtemænd.

Radioen gør en forskel

“

“Politiet, dom stolene og lokale jirgas (stamme råd) b ehandler næsten aldrig kvinders klager, og gernings mændene bliver kun sjældent stillet for en domstol for at over falde kvinder eller overtræde deres rettig heder.”

Kilde: www.amnesty.dk/skrivforliv.

Under Taliban-styret var det forbudt for unge piger og voksne kvinder at have et arbejde uden for hjemmet. Alle kvinder skulle bære burka, den heldækkende klædedragt, når de forlod deres hjem – og altid være i selskab med deres mand eller en mandlig slægtning. Fra 2001, efter Taliban, har kvinderne i Kabul og i andre større byer fået større frihed til at uddanne sig, at have arbejde og gå i fx smart modetøj. Men i Helmand må langt de fleste piger og kvinder stadig færdes i burka uden for hjemmet, som de også bar før der var noget der hed Taliban. Kun i provinshovedstaden, Lashkar Gah, har kvinder reelt frihed til at have et job. Dette er Khatia fra Radio Muska glad for: “Kvinderne i Lashkar Gah er blevet bevidste om at det er muligt for dem at have et arbejde – og det kan de takke Muska og andre medier for,” siger hun. “De programmer vi laver, er vigtige for pigerne og kvinderne her i Helmand, derfor elsker jeg mit job,” fortæller Roma og fortsætter: “Når jeg bliver gift, vælger jeg en mand med en familie som ikke har noget imod at jeg arbejder for Muska. Jeg ved godt at

Radio fører over tv 81 % af afghanerne har mulighed for at høre radio i deres hus. 41 % af afghanerne har mulighed for at se tv. 26

Kilde: Asia Foundation 2009 zapp jorden rundT #1-2010

“

“Takket være Radio Muska og andre medier er piger og k vinder i Lashkar Gah blevet bevidste om at de også kan have et job,” siger Kathia.

Radio Smil tør tale åbent om kvinders elendige forhold hele verden mener at alle afghanske forældre sælger deres døtre. Men sådan er det altså ikke altid!”

Snakker om de forbudte ting “Da vi startede Radio Muska i 2008, sendte vi mest musikprogrammer, men siden har vi fx gjort mere ud af at fortælle piger og kvinder om deres rettigheder,” fortæller Roma: “Vi ser bl.a. på årsager til stofmisbrug ved at tage ud og interviewe kvindelige narkomaner. De forklarer at de tager opium og andre stoffer for at glemme de mange års krig og den vold de bliver udsat for i deres familier.” Radio Muska fortæller lytterne om hvor farligt det kan være at tage opium og heroin, som mange steder i Afghanistan bliver brugt som billig medicin. Taliban har stadig stor magt i provinsen og har et meget strengt syn på hvad kvinder bør interessere sig for. Derfor er Radio Muskas ansatte nødt til at passe lidt på. “Vi er hverken blevet angrebet eller truet, men vi har på fornemmelsen at vi lever livet lidt for farligt,” fortæller radiodirektør Mirwaiz.

Kvinders forhold i Afghanistan er generelt elendige. Det har internationale organisationer som fx Human Rights Watch peget på i mange rapporter. Trods små forbedringer er vold, voldtægter, tvangsægteskaber og stofmisbrug stadig udbredt i hele landet. Det er ikke noget den afghanske befolkning er så vant til at diskutere åbent, men medier som Radio Muska har insisteret på at tage problemerne op til diskussion.

Barske og korte liv 57 % af de afghanske piger bliver gift inden de er fyldt 16, som er aldersgrænsen for hvornår man må blive gift i Afghanistan. I gennemsnit lever en afghansk kvinde 43 år, mens gennemsnitsalderen for en dansk kvinde er 80,7 år.

•

zapp jorden rundT #1-2010

Vilde bjerge og barske stenørkener

De fleste afghanere bor på landet, hvor de d yrker jorden og passer deres husdyr. Men livet i Afghanistans bjerge og ørkener er ikke altid nemt. Det er de fire unge teenagere Leyla, Mohammad, Ghulam og Mosa Jan eksempler på. De lever alle ude på landet under m eget forskellige vilkår og med ulige muligheder i et land som er 15 gange større end Danmark – og meget, meget anderledes

zapp jorden rundT #1-2010

Tekst og foto / Christian Bjerregaard Jepsen

Hvis man flyver højt over Afghanistan og kigger ned, ligner landet et livløst månelandskab. Støvede, brune bjerge strækker sig så langt øjet rækker, og afløses af flade stenørkener. Det er svært at forestille sig at mennesker kan leve og overleve her. Men efterhånden som man kommer længere ned mod jorden, kan man se brusende floder bugte sig som slanger gennem landskabet. Og hvor der er vand, er der liv. Masser af liv. 80 procent af Afghanistans 28 millioner indbyggere bor og lever nemlig på landet.

Overalt på landet i Afghanistan popper små landsbyer op. Husene er lerklinede og brune som den jord de er bygget på. Indeni er husene spartansk indrettede, dvs. at der som regel ikke er møbler, men i stedet tæpper og puder på gulvet.

Varme somre og kolde vintre Hvor jorden er frugtbar, dyrker bønderne afgrøder som hvede, grøntsager og frugt. Landbruget er dog langt fra så moderne som i Danmark. Traktorer og mejetærskere er stadig meget sjældne, så bønderne pløjer med hjælp fra køer og høster med håndkraft som de altid har gjort. Bjergene er fulde af husdyr. Her driver hyrder flokke af geder og får rundt i en evig søgen efter græs. Livet er barskt på landet i Afghanistan. Bagende varme somre med temperaturer op til 45-50 grader de varmeste steder afløses af vintre der er så kolde at de svageste af husdyrene omkommer. I de koldeste områder kan termometeret falde til 25 minusgrader. Om foråret når sneen smelter, rammes store områder af oversvømmelser inden den nådesløse sol udtørrer markerne. Afghanerne er vant til at leve med de hårde vilkår, og som de dygtige landmænd de er, finder de som regel en måde at overleve. Men kun lige akkurat. Mange familier på landet får kun ét enkelt måltid om dagen.

Her går piger ikke i skole Selvom der nu er gået næsten ti år siden Taliban styrede det meste af Afghanistan, fra 1998-2001, er det langt fra alle børn og unge som får mulighed for at se et klasseværelse indefra. Under Taliban var det helt forbudt for piger at gå i skole og få en uddannelse. Heller ikke alle drenge kom i skole. I dag går millioner af piger og drenge på landet stadig ikke i skole. Det er især pigerne som stadig bliver snydt for skolegang.

zapp jorden rundT #1-2010

Vilde bjerge og barske stenørkener >

Afghanistans geografi

Værst står det til i de sydlige provinser som Helmand, hvor Taliban inden for de seneste år har brændt mange pigeskoler af og i et par tilfælde endda sprøjtet syre i ansigtet på piger på vej til skole. Nogle forældre holder derfor deres døtre hjemme, men mange andre familier trodser faren og sender pigerne i skole for at sikre deres uddannelse. Også i de mere fredelige områder nordpå – fx provinserne Balkh og Jawzjan, som du kan læse om i næste afsnit – er der mange steder alt for langt mellem pigerne i klasselokalerne. Årsagen er bl.a. fattigdom, som betyder at mange familier kun har råd til at sende nogle af deres børn i skole. Som regel vælger de drengene. På landet i Afghanistan er det traditionen at piger koncentrerer sig om arbejde i hjemmet, at blive gift og føde børn. Men der er håb om nye tider. 85 procent af afghanerne mente i 2009, ifølge Asia Foundation, at piger og drenge bør have de samme muligheder for at uddanne sig.

Klubben er en slags skole I Jawzjan-provinsen i det nordlige Afghanistan er vinteren på vej. Uden for det lille lerhus i landsbyen Yetirogh

“

Talibanerne ser sig selv som friheds kæmpere der vil befri Afghanistan fra udenlandske soldater, vælte den afghanske regering og indføre et islamisk styre.

zapp jorden rundT #1-2010

Geografi: Ligger i det sydlige Asien. Grænser op til Kina, Iran, Pakistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan. Ingen adgang til havet. Består mest af bjerge og med sletter i nord og sydvest. Se kortet på side 4-5. Klima: Tempereret busksteppe/ørken, kolde vintre og varme somre. Højeste punkt: 7.480 meter, Nowshak. Laveste punkt: 258 meter, floden Amu Darya. Naturresurser: Naturgas, olie, kul, kobber, zink, salt, jern, ædle og halvædle sten mv.

blæser en strid, isnende vind som får sandet til at hvirvle op til små brune skyer. Indenfor er der kun 14-15 grader, men alligevel sidder en flok piger i bare tæer. Det er de vant til. Skoene ligger spredt uden for døren, som det er traditionen i Afghanistan. Pigerne, der er mellem 14 og 18 år, er til møde i den lokale klub. De synger, tegner, sjipper, spiller bold og læser digte op og vers fra Koranen. ZAPPs udsendte reporter spørger hvilken aktivitet de synes er sjovest: “Koran-oplæsning,” råber pigerne i kor. Pigerne i ungdomsklubben i Yetirogh går ikke i skole. Der er ikke ret mange skoler i området, og de fleste familier er for fattige til at købe skoleuniformer, blyanter, kladdehæfter osv. som eleverne har brug for i skolen.

Uden mad og drikke dur eleven ikke … Du kender det nok: Hvis du ikke har fået noget at spise hele dagen, bliver du sløv og træt. Sådan er de barske realiteter for mange afghanske skoleelever. Fordi deres familier er meget fattige, får mange børn og unge hverken morgenmand eller frokost – og så kniber det med at koncentrere sig om ligninger og grammatik. I nogle af de fattigste områder i Afghanistan uddeler Verdensfødevareprogrammet under FN, WFP, sunde måltider for at få eleverne op på dupperne.

Mit klasseværelse er et telt I de seneste år har flere millioner afghanske børn og unge fået mulighed for at lære at læse og skrive. Men det er ikke helt let at sende så mange nye elever i skole. Der er nemlig mangel på alt: lærere, bøger, borde og stole – og klasselokaler. Millioner af elever bliver derfor undervist under et stort træ eller i et telt. De primitive skoler er bedre end ingenting. Imens kæmper den afghanske regering, med penge fra bl.a. Danmark, med at bygge skoler i landet i samarbejde med hjælpeorganisationer. En af organisationerne er den lille danske DAARTT (Danish Assistance to Afghanistan Rehabilitation and Technical Training). Læs mere om DAARTT på www. folkehjaelp.dk.

Derfor går Leyla ikke i skole En af pigerne i klubben er 15-årige Leyla, som har lært at læse en smule i moskéen. Hun vil rigtig gerne prøve at gå i en rigtig skole, men det er helt umuligt. Hun er nødt til at hjælpe sin mor med at væve tæpper så familien kan tjene lidt penge. De tjener cirka fem kroner hver om dagen. Det er kun lige nok til at betale for de mest nødvendige madvarer som brød og lidt ris. Det tager mange måneder at væve et tæppe efter meget detaljerede mønstre. Den endelige pris på tæppet afhænger af størrelse og kvalitet og kan variere fra 50 kroner og op til flere tusinde kroner. Leylas familie har ikke haft det let. Hendes far blev dræbt af en onkel da Leyla var to år gammel, så Leylas mor har opfostret sin ene søn og syv døtre på egen hånd. Leyla ved ikke hvorfor hendes far skulle dø, men desværre er sådanne konflikter og drab ikke ualmindelige i Afghanistan. Leyla startede i klubben for ni måneder siden. Hun kommer her tre dage om ugen i to timer ad gangen. “Her har jeg lært at vi unge faktisk har rettigheder. Vi har fx ret til at gå i skole og ret til et arbejde. Og så skal vi huske at respektere hinanden,” siger hun med høj, klar stemme.

“

Leyla og hendes veninder kommer i klubben og lærer at læse og skrive. Deres forældre har ikke råd til at sende dem i en rigtig skole. Leyla sidder yderst til venstre i billedet.

Fakta om skolegang

46 % af de afghanske piger mellem ca. 6 og 15 år går i skole. For drengene er det 66 %. 49 % af drengene mellem 15 og 24 år kan læse og skrive. For pigerne er det kun 18 %. I Helmandprovinsen er der kun 3 % af kvinderne og 6 % af mændene der kan læse og skrive. Kilde: UNICEF

zapp jorden rundT #1-2010

Nul uddannelse = nul job

Vilde bjerge og barske stenørkener

Det er i Afghanistan som alle andre steder: Hvis man ikke har en uddannelse, er det svært at få et job. Blandt Afghanistans cirka tre millioner arbejdsløse er 60-70 procent unge. Mange unge ender som daglejere og får 10-15 kroner i løn om dagen. En daglejer er en som får job fra dag til dag, eller som ansættes for en kort tid ad gangen. Andre søger lykken som illegale (ulovlige) arbejdere i nabolandet Iran, men de bliver næsten altid sendt tilbage hvis de iranske myndigheder får fat i dem. Nogle unge uden uddannelse lader sig endda friste af Taliban, der betaler godt (op til cirka 2.000 kr. om måneden – tre gange så meget som en afghansk soldat får i løn), hvis de vil kæmpe imod de afghanske eller udenlandske soldater. Unge der har fået en uddannelse eller haft en læreplads, har de bedste muligheder for et ‘rigtigt’ job.

> I lære som snedker

Det er heldigvis ikke alle fattige unge på landet som må undvære uddannelse. I Abdul Rahims værksted i byen Dawlatabad i den nordlige Balkh-provins – omkring tre timers kørsel fra klubben i landsbyen Yetirogh – fyger høvlspånerne rundt i lokalet. Ti unge knægte står bag høvlene, de er i lære som snedkere hos deres 70-årige mester. For at uddanne de unge drenge til snedkere får Abdul Rahim for hver lærling 200 kroner om måneden fra den internationale hjælpeorganisation ActionAid, som den danske organisation Mellemfolkeligt Samvirke er en del af. ActionAid støtter også ungdomsklubben i Yetirogh hvor Leyla og de andre piger bl.a. lærer at læse og skrive. Formålet med støtten er at give unge afghanere en uddannelse og dermed bedre muligheder for at undgå et liv i fattigdom. Lærlingene arbejder i snedkerværkstedet fire timer hver dag. Resten af tiden skal de passe deres skole. De unge kommer ellers fra familier der er så fattige at børnene har måttet arbejde i stedet for at gå i skole. Derfor er snedkerværkstedet en unik chance for de unge for at forbedre deres muligheder for at få arbejde.

Mohammads chance 17-årige Mohammad Aleem er en af Adbul Rahims bedste lærlinge. Med rolige, sikre bevægelser fører han igen og igen den lange høvl hen over træstykket, der skal bruges i en vinduesramme. Han er klar over at uddannelsen som snedker har stor betydning for familien: “Vi er fattige, og min far har ikke altid arbejde, så jeg er nødt til at gøre hvad jeg kan for at støtte min familie,” fortæller han med et alvorligt udtryk i øjnene. Når de unge lærlinge har overstået deres læretid på ét år, forærer ActionAid dem hver et sæt værktøj: høvl, sav, hammer og nogle gange også elektriske boremaskiner, så de kan komme i gang på egen hånd. Snedkermesteren er optimistisk: “Der vil altid blive bygget nye huse, så de her gutter skal nok få arbejde,” mener Abdul og tilføjer at han regner med at tilbyde et fast job til et par af de bedste lærlinge. Måske Mohammad.

zapp jorden rundT #1-2010

“

“Vi er fattige, og min far har ikke altid arbejde, så jeg er nødt til at gøre hvad jeg kan for at støtte min familie,” siger 17-årige Mohammad, som er snedkerlærling.

11-årig Ghulam skal giftes Ghulam Haider på 11 år fra Ghor-provinsen i det nordlige Afghanistan burde sidde henne i skolen sammen med sine klassekammerater, men det gør hun ikke. Ghulam går faktisk slet ikke i skole længere. I stedet sidder hun i sit fineste tøj og kigger lidt betuttet på den langskæggede mand med turban som sidder ved siden af hende på familiens flotteste tæppe. Ghulam kender ikke manden – men det kommer hun snart til. Den 11-årige pige skal nemlig giftes med den 40-årige Faiz Mohammed. Ghulam er egentligt et drengenavn, men det er desværre det eneste usædvanlige ved den 11-årige kommende bruds skæbne. Selvom det er ulovligt, bliver tusindvis af afghanske landsbypiger hvert år gift i en alt, alt for ung alder. Under Taliban-styret var det faktisk lovligt at piger blev gift som niårige. I dag skal piger i Afghanistan ifølge loven være mindst 16 år, mens drengene må vente til de bliver 18.

“

Ghulam er kun 11 år og skal giftes med 40- årige Faiz Mohammed. Hun må ikke længere gå i skole, for nu skal hun være hjemme hos sin nye mand og passe hans hus og føde hans børn. Ghulam vil meget hellere gå i skole og uddanne sig til lærer. Billedet er taget i 2005 af fotografen Stephanie Sinclair fra VII Photo. ZAPP ved desværre ikke hvordan Ghulam har det i dag.

“Jeg føler ingenting” De små barnebrude er hverken psykisk eller kropsligt forberedt på ægteskab. Mange af pigerne lider en forfærdelig skæbne med mishandling og alvorlige og livstruende skader i underlivet, fordi deres kroppe ikke er færdigudviklede til at føde børn. Hvorfor skal pigerne så giftes hvis de slet ikke er klar til det? Ofte sker det på grund af gamle traditioner – sådan har det været i hundredvis af år i pigens familie – eller for at sikre brudens familie penge fra gommens familie. Dvs. at fattigdom tit tvinger for ældre til at bortgifte deres alt for små døtre så resten af familien kan overleve. Da billedet af Ghulam og hendes kommende ægtemand er taget, trækker fotografen hende lidt til side og spørger hende hvad hun føler omkring sit kommende bryllup med den 40-årige mand: “Jeg føler ingenting,” svarer hun: “Jeg kender ikke den der mand. Hvordan skal jeg føle?”

Fakta om BARNEBRUDE

I over 43 % af alle bryllupper i Afghanistan er der tale om børn som bliver gift, vurderer FN’s børnefond UNICEF. Det er som regel en ung pige som bliver gift med en ældre mand.

“

Plakaten her advarer: “Bryllupper/ giftemål før den lovlige alder kan skabe problemer for dine børn”.

zapp jorden rundT #1-2010

Vilde bjerge og barske stenørkener

Mødre dør i barselssengen Historien om Mehdis mors død er desværre ikke usædvanlig. Ud af 1.000 fødsler i Afghanistan dør i gennemsnit 16 kvinder. I Badakshan-provinsen i det nordøstlige Afghanistan står det allerværst til. Her omkommer 65 fødende kvinder for hver 1.000 fødsler. Det er den højeste andel i verden. Langt de fleste dødsfald kunne undgås hvis der var flere læger og sygeplejersker ude på landet. Afghanske kvinder føder mange børn – ofte 10-12 i løbet af deres liv. Hvis de altså overlever. Den Danske Afghanistan Komité (DAC) hjælper med at uddanne jordmødre og sygeplejersker, så flere mødre kan overleve. Læs mere om DAC på www.afghan.dk. Kilder: UNICEF og UNFPA

gæves. Et tykt lag sne blokerede vejen så de ikke kunne komme igennem til den nærmeste by med en sundhedsklinik.

“Vi græd i fem dage”

De gamle mænd bestemmer …

I de afghanske landsbyer er det de ældre mænd og mullaherne (muslimske præster) som træffer alle vigti ge beslutninger. De mødes i en forsamling, som kaldes en shura, hvor de diskuterer problemer og konflikter.

“

> Alt, alt for langt til lægen

Afghanistan er et virvar af folkeslag, etniske grupper og klaner. Den største etniske gruppe er pashtunerne (42 %), fulgt af tadsjikerne (27 %), hazaraerne (9 %), usbekerne (9 %) og turkmenerne (3 %). 34

12-årige Mehdi bor i en afsidesliggende landsby i Day Kundi-provinsen i det centrale Afghanistan. Sammen med sine forældre og sin yngre søster Zahra sad han en kold vinteraften og spiste aftensmad da hans mor pludselig fik stærke smerter. Mens faren løb efter hjælp gennem sneen, spurgte Mehdi sin mor hvad der var galt med hende: “Hun ville ikke fortælle hvad problemet var, og jeg kunne ikke hjælpe hende. Da min far kom tilbage med fire nabokoner, fik min søster og jeg besked på at forlade rummet. Vi stod udenfor og frøs mens vi blev mere og mere bekymrede for vores mor,” fortæller Mehdi. Faren gik ud af huset for at finde en bil i landsbyen der kunne bringe Mehdis mor til en læge. Men for-

zapp jorden rundT #1-2010

“Min mor begyndte at skrige højere og højere mens vi alle sad ved siden af hende,” fortsætter Mehdi. “Hun holdt først op med at skrige lige før hun døde. Så begyndte vi at græde. Vi græd i fem dage fordi vi mistede den kæreste person i vores liv.” Mehdi er ikke klar over om moren nåede at føde barnet, men det overlevede i hvert fald ikke. Faren giftede sig senere med en anden kvinde fra landsbyen, men Mehdi og Zahra savner stadig deres mor. “Min mor døde fordi vi ikke har en læge i vores landsby – og fordi sneen var for dyb til at komme igennem. Jeg hader sne. Hver gang der falder sne, bliver jeg mindet om min mors død,” siger han. Mehdi har fortalt sin historie her til nyhedsbureauet IRIN.

Flygtningene vender tilbage Igennem årene er millioner af afghanere flygtet fra konflikter i deres land. De fleste flygtninge tog til nabolandene Pakistan eller Iran. I dag er der heldigvis fredeligt nok mange steder i landet til at flygtninge kan vende hjem. Flertallet af flygtninge er rejst tilbage frivilligt, men de allerfattigste flygtninge i Pakistan fik ikke noget valg. I Chamtala-lejren i Afghanistans Nangarhar-provins fortæller 13-årige Mosa Jan hvordan hans familie blev tvunget til at forlade flygtningelejren Jalozai i Pakistan, hvor han er født: “Vi havde det godt i Jalozai. Der var mange lægeklinikker og skoler. Da politiet gik i gang med at ødelægge vores lejr, sad jeg sammen med min familie i vores tomme hus. Vi havde taget alle vores ting og møbler udenfor. Da de kom med bulldozerne, gik vi også ud. Jeg kan huske at mødrene holdt fast i deres små børn som begyndte at skrige. De voksne græd også. Alt blev knust. Selv skoler og moskéer.”

En svær ny start for Mosa Jan Mosa Jans forældre havde ikke råd til at købe et nyt hus i Pakistan, så familien og alle deres ting blev læsset på en lejet lastbil med kurs mod Afghanistan. Den eneste som blev tilbage i Pakistan, var Mosa Jans far, der arbejder videre som isenkræmmer for at kunne sende penge til resten af familien. Efter fem timer i lastbilen ankom familien til deres nye hjem i Afghanistan: Chamtala. Chamtala-lejren er for hjemvendte flygtninge og var egentligt bare en forblæst ørken fyldt med sten og skorpioner. Men nu har hver familie fået et stykke jord og byggematerialer så de kan bygge et hus. Samtidig er den afghanske regering sammen med hjælpeorganisationer i gang med at bygge skoler og bore efter vand. For Mosa Jan har det været en svær overgang fra det trygge liv i Pakistan: “Lige nu kan jeg slet ikke forholde mig til fremtiden,” siger han opgivende, men da han har tænkt lidt, er der alligevel et par ønsker for fremtiden: “Jeg kunne godt tænke mig et godt liv og et solidt hus.”

•

“

Siden ZAPP talte med Mosa Jan, er der sket meget i flygtningelejren Chamtala. Beboerne har fået hjælp fra udenlandske organisationer til at bygge huse, butikker og skoler. Den danske organisation DACAAR har bl.a. hjulpet lejren med rent vand og undervisning af børn og voksne i god hygiejne så beboerne undgår sygdomme som fx diarré.

Millioner af flygtninge Millioner af afghanere er flygtet til udlandet i løbet af de over 30 år der har været konflikter i landet. De fleste til nabolandene Pakistan og Iran, men også til fjernere lande som bl.a. Danmark. I Danmark lever der cirka 5.000 personer med afghansk baggrund. Siden 2002 er over fem millioner flygtninge vendt tilbage til Afghanistan, men to millioner lever stadig i Iran og Pakistan. Knap 300.000 lever som internt fordrevne, dvs. at de er flygtninge i deres eget land. De mange hjemvendte flygtninge gør kampen om resurserne ekstra hård for de fattigste afghanere, da der er flere mennesker som har behov for fx vand, job og landbrugsjord. Danmark giver økonomisk støtte til at de hjemvendte flygtninge bl.a. kan bygge huse og brønde, og til at der kan mægles i konflikter om jordrettigheder. Kilder: UNHCR og Udenrigsministeriet

zapp jorden rundT #1-2010

fakta

r danmark > Det gør danmark > Det gør danmark > Det gør danmark > Hvis der skal sikres langvarig fred og udvikling i Afghanistan, har landets regering brug for både penge og praktisk hjælp fra udlandet. I Danmark beslutter Folketinget hvad og hvor meget Danmark skal bidrage med.

1: Skabe sikkerhed Danmark vil hjælpe Afghanistan med at skabe sikkerhed og stabilitet i landet. Målet er at forhindre at terrorister som er imod Vesten, vil bruge Afghanistan som udgangspunkt for at angribe fx USA og Danmark. Danmark tager sig særligt af sikkerheden i en del af Helmand-provinsen. Derudover træner Danmark afghanske soldater og politielever.

2: Genopbygge landet Danmark hjælper med genopbygningen af Afghanistan. De over 60 lande som hjælper Afghanistan, har delt opgaverne mellem sig. Danmark står for at opbygge grundskoleundervisning (1.-6. klasse) i hele Afghanistan, hjælpe landsbyerne med udviklingsprojekter, give små lån til at folk kan starte deres egen virksomhed, betale for afholdelsen af valg og prøve at forbedre menneskerettighederne.

inter rice Camp ePbor i forskellige lejre.eDnestor

Soldatern rker i Helmand har er sty bl.a. rumm nationale stion, som e soldater a B p m a ,C sk fælles lejr fleste dan bane. De s Gereshk, g n in e d y n b r la fo en n e d u e p Pric bor i Cam ater skal nske sold a d e d www. som s mere på l æ L . å p e s pas ationa nder Intern (u k .d k o h F). Info > ISA

Hjælper det noget? Den internationale indsats har skabt bedre sikkerhed i to tredjedele af Afghanistan. I de nordlige, centrale og vestlige dele af landet er genopbygningen i fuld gang, men genopbygningen går langsomt i de provinser hvor der stadig er uroligt – bl.a. i Helmand-provinsen.

Det har Afghanistan brug for Den afghanske regering har brug for hjælp til at: • bygge nye skoler, hospitaler og sundhedsklinikker • uddanne læger og skolelærere • reparere veje, lufthavne og elektricitetsværker • uddanne dommere. Desuden skal love vedtages, og demokratiske valg skal afholdes så landet kan blive ledet af folkevalgte politikere, og der skal skabes indtægter til staten så alle forbedringerne kan finansieres.

zapp jorden rundT #1-2010

Hvad gør de afghanske soldater? Den afghanske hær har brug for uddannelse og trænes bl.a. af danske soldater. Når de afghanske styrker er i stand til selv at holde ro og orden, vil den danske militære indsats blive reduceret.

> Det gør danmark > Det gør danmark > Det gør danmark >

Det gør d

Tekst: Pernille Dueholm, Udenrigsministeriet

Det hjæ også m lper Danmar ed k

Politibetjent det? – kan man leve af ke politifolk

for de dans Det er en svær opgave rne i Afghanistan: 70-80 at oplære politiaspirante er analfabeter, 35-40 pro procent af ansøgerne olioh alk er nt 8-10 proce cent er narkomaner og t i Afghanistan er både en etj litib po re kere. At væ t ge farligt job. Danmark et dårlig lønnet og me iniafghanske indenrigsm t samarbejder med de , ne nte tje be bedre løn til sterium om at sikre en tilde bå l ska t e af. De en løn som de kan lev e folk og mindske deres ed nn da ud dre be trække ). bestikkelse (se side 7-8 behov for at opkræve

Der er også danske politifolk i Afghanistan. Deres opgave er at oplære det afghanske politi i almindelige politiopgaver. Der er 15-20 danske polititrænere i Afghanistan. De er del af en samlet europæisk politi-indsats, EUPOL.

Danske soldater i krig

• Mikro-lå n til kvinde r og mæn 70% af lån d som vil erne er kv starte ege inder som hjemmet. n virksom typisk start Det kan væ hed. er en prod re en ko hvo e t h o ld uk høns så d r de kan s e kan sælg tion i ælge mæ også være lken eller la e æg. Elle til r ve yoghurt mange sm en symaskine eller . Lånet ka en tæppe å skønhed n v æv. Der sk ss ske en tra yder også ktor som d aloner op i byerne. Mændene e lejer ud, køber måeller åbne • Støtte ti r en butik. l genopby gning af la familie i la ndsbyer p ndsbyen. å cirka 1.0 I fællesska hvad peng 00 kroner b sk ene skal b pr. ruges til. A al beboerne blive e er et af de nige om fg h bedste ud a n e rn e synes selv vik kommer p at dette enge til ne lingsprogrammer, fo top deres rdi de ser i Afghanis landsby. N at der tan har fåe æ t penge fr etableret e a program sten alle landsbyer n brønd e met. Ofte ller bønderne bliver der kan komm en vandledning fra bjergene, e til marke generator, en det, eller m så der kan åske en fæ vej så komme ly lle s i husene • Finansie om aftene s elrer en del n. af de offen skolelære tlige udgift rne får de er, så bl.a res løn. . politi og • Boliger o g job til fly gtninge nå r de vende r tilbage ti Læs mere l Afghanis på Udenri tan. gsministe www.afg hanistan.u riets Afgh m.dk anistan-p ortal:

elv al s d penge, går k s ne isten me

anertter Afghanistaafghanske msintand til h g f ø i A e ark st em de ering

reg enn nern anm Når D e af dem ig afghanske ling. Afgha for t g n ik s de fle t sætter de istans udv r mest bru ske e n e r a a D e h d fg fgh n rier. tyre A bedst hvor t for den a er reges t a selv igtig t det ang u eng t er også v regering a ridt. n d e v k e s frems ne. D il dere penge ings tillid t alle de nye n r befolk om levere s n e g rin

Der er soldater flere steder i Afghanistan, men de fleste er i Helmand-provinsen. Her arbejder Danmark sammen med soldater fra Storbritannien, USA, Estland og Bosnien-Herzegovina – og naturligvis afghanske soldater. De danske soldater hjælper den afghanske hær med at jage oprørsgrupper væk fra området. De danske soldater patruljerer også i lokalområdet og snakker med den afghanske befolkning for at skabe tillid og få vigtige oplysninger som kan forbedre sikkerheden. zapp jorden rundT #1-2010

fakta

r danmark > Det gør danmark > Det gør danmark > Det gør danmark > Tekst: Pernille Dueholm, Udenrigsministeriet

Hjælp

er!

ler skol

– vi mang

er rældre. Und afghanske fo skole og kvine d er g si et i D gå te piger ikke cent af Taliban måt ener 85 pro m u N . se vi er d dann d u u e ke re lig der ik at der skal væ drenge. En en g in n lk o bef er og heder for pig igdom. nelsesmulig jen ud af fatt ve re væ n ka er g se el yg mark b uddann fra bl.a. Dan e en g en te p Med ingsminis s undervisn Afghanistan lebøger o sk trykker rium skoler, nye lærere. og uddanner

i skole om vinteren Eleverne i Badakshan glæder sig til at deres nye skole bliver færdigbygget inden sneen kommer i oktober. I fremtiden kan de også gå i skole om vinteren. Landsbyens beboere har selv samlet sten til børnenes nye skole. Danmark betaler for bygningsarbejdernes løn og for de materialer som ikke findes i området, f.eks. vinduer og træ til taget.

Siden 2002 er der blevet bygget eller genopbygget 3.500 skoler, men der er brug for mange flere før alle børn kan komme i skole. Der er blevet trykt 50 millioner skolebøger, og 20.000 lærere er blevet efteruddannet. I dag går syv millioner afghanske børn i skole. Det er halv delen af alle landets børn, og en tredjedel af eleverne er piger. Under Taliban var det kun drenge som fik lov at gå i skole – og kun omkring 700.000 ud af i alt syv-otte millioner drenge.

zapp jorden rundT #1-2010

lima hjerBarsk k t og ubarm at ar et hård

nh så tørre Afghanista kan være e n re hård m o S kan være tigt klima. . Vinteren d de u g r o å , g p e o slipper n afgrødern e d a m å e – dør lang s ørn og syg om og ekstra b , le m a g ene tte – mest udsa elter i bjerg melser sneen s m r øm å v N rs . e e v ld o af ku et store d r e g a il kommer rs rt rå jene. De e v foråret, fo r e k k lu d der ner giver de s ituatio og jordskre I et . lv æ k s fehjælp. D r jord ’s katastro er og risikoen fo FN l ti g ra p id et b tæp Danmark arehjælp, e t på fødev g t sig tilbag e ru k b k u fx tr r t e d ejblive n a a v s r ygning rb illedet ha g genopb o , telte. På b e ls e m ersvøm efter en ov de. yn g e b det kan

> Det gør danmark > Det gør danmark > Det gør danmark > Det gør da

Demokrati for første gang Afghanistan arbejder på at blive et demokrati hvor indbyggerne – ligesom i Danmark – vælger de politikere som de ønsker skal lede landet. Landet har i århundreder været præget af forskellige klaner som har styret hver deres områder, og lokale magtfulde mænd. Afghanistan eksperimenterede med demokratiske valg i 1960’erne, men det første frie præsidentvalg fandt sted i 2004, og det første demokratiske parlamentsvalg i mere end 30 år blev afholdt i 2005. Der er parlamentsvalg igen i 2010. Danmark støtter afholdelsen af valg og har hjulpet med at udarbejde landets nye forfatning (grundlov).

Rettig – tja, pheder å papir Afghanista et ns

nye forfa tighedern e skal ove tning siger at men neskeretrholdes, a har lige re t kvinder ttig og mænd praksis se heder, og at der e r ytringsfr r det and ihed. I erledes u dertrykt. d: Kvinde Vold i hje r bliver un mmet er ingen rett almindelig igh t. Enker h forfulgt. P eder. Krigsforbryd ar ere bliver iger bliver ikke retstvangsgif være fors t. Journa igti lister skal Danmark ge, ellers bliver de truet og fæ arbejder fo r n tighedern e ved at p at forbedre menne gslet. skeretåvirke de og støtte n afghans organisati ke re on for fattige , har opre er der bl.a. fører re gering ttet kvind tssager uafhængig ehjem og e journalis uddanner ter.

27% af parla mentets medlemmer er kvinder – det er mere end i de fleste vestlige lande. 83% af befolkningen synes kvinder skal have mulighed for at stemme til valgene.

Danske organisationer i Afghanistan En række private danske ngo’er (Non-Governmental Organisations) arbejder i Afghanistan med støtte fra Danida, Udenrigsministeriet. Læs mere om organisationerne på www.zapp.dk. DAARTT – www.folkehjaelp.dk Hjælper med at bygge skoler. DACAAR – www.dacaar.org Den største danske ngo i Afghanistan. Hjælper med hånd pumper som sikrer rent drikkevand til millioner af afghanere på landet. Arbejder også med at styrke landbruget og hjælper kvinderne med kurser så de kan komme i gang med håndværk og tjene deres egne penge. Danish Demining Group – www.danishdemininggroup.dk Rydder områder for miner og uddanner afghanske mine ryddere. Den Danske Afghanistan Komité – www.afghan.dk Driver et hospital og mange sundhedscentre i det vestlige Afghanistan. Har et kollegium for jordmødre og sygeplejersker. Det mobile minicirkus – www.afghanmmcc.org Lærer børn akrobatik og bruger forestillinger til at uddanne børn og voksne i fx vigtigheden af at vaske hænder og bruge rent drikkevand. Global Education through Sport – www.globaledusport.org Sender danske idrætstrænere til Kabul for at hjælpe med at uddanne unge afghanske trænere. Mission Øst – www.miseast.org Hjælper landbefolkningen i det nordlige Afghanistan med at blive bedre til at dyrke landbrug og få bedre sundhedstilstand.

Udvikling tager tid Først om 15-20 år vil man for alvor kunne se effekten af at flere og flere børn og unge kommer i skole. Værst ser det ud i Helmand-provinsen, hvor kun tre procent af kvinderne og seks procent af mændene i dag kan læse og skrive.

Hvis du spørger en afghaner hvad det største problem er, lyder svaret: mangel på job og penge samt sikkerhed. Danmark er med til at bekæmpe fattigdommen ved at skabe nye arbejdspladser.

zapp jorden rundT #1-2010

Hårdt arbejde i kabuls gader

zapp jorden rundT #1-2010

Tekst og foto / Christian Bjerregaard Jepsen

Efter skoletid arbejder Malalai på 14 og Massoud på 15 begge på gaden i Kabul som henholdsvis affaldssamler og bilvasker. Det er både hårdt og b eskidt arbejde, men deres forældre er så fattige at de er afhængige af at b ørnene arbejder

zapp jorden rundT #1-2010

Hårdt arbejde i kabuls gader “

“Jeg får tit dumme bemærkninger fra bilister og vagter når jeg arbejder på gaden. De er især slemme til at drille når jeg ikke har sko på,” fortæller Malalai, som ikke har sine egne sko – hun må dele med sine søstre.

Malalai Rustamzada er på vej på arbejde. Hun går med målrettede skridt gennem de små uasfalterede sidegader midt i den bagende varme afghanske hovedstad, Kabul. “Vi er der lige straks,” siger den 14-årige pige og tager sit tørklæde op for ansigtet. Stanken af rådne madrester bider i næsen allerede inden vi runder hjørnet til en lille plads hvor et helt boligkvarters affald ligger spredt i et jævnt lag. Malalai sætter sig ned og går i gang med at fylde sin hvide plasticsæk med skrald. Det meste kan bruges. Plasticflasker og sodavandsdåser kan sælges til genbrug. Træstykker og alt andet der kan brænde, bliver taget med hjem til familien, hvor det bliver brugt til at tænde op under komfuret – både så hendes mor kan lave mad, og huset kan holdes varmt når det er vinter.

Erfaren bilvasker Et par gader fra lossepladsen hvor Malalai fylder sin sæk med affald og træ, har 15-årige Massoud travlt med at gøre en knaldrød Toyota Corolla ren for støv. Med store, cirkulære bevægelser kører han sin klud rundt på den støvede bil. De fleste inde i bilerne vinker afværgende

HVOR’ DU FRA? MALALAI FRA AFGHANISTAN

NAVN / Malalai Rustamzada • ALDER / 14 år • BY / Kabul • FAMILIE / Bor sammen med sine forældre og syv søskende. Faren er daglejer og moren arbejder i hjemmet • SKOLE / Går i 4. klasse på Aschiana-skolen i Kabul • INTERESSER / Basketball • IDOL / Ingen • FREMTIDSDRØM / At blive lærer. 42

zapp jorden rundT #1-2010

Hjemme hos Malalai Hele Malalais familie på ti personer bor og sover i et rum på cirka 12 kvadratmeter. Der er pinligt ordentligt og rent i rummet, hvor der som i de fleste afghanske hjem ikke er møbler. Familien sidder og sover på gulvet. Madrasser er stablet op i en stor dynge i hjørnet, og tøj og puder er organiseret for enden af rummet. Familien har også radio og et ur, men ikke tv. Maden bliver lavet på et udendørskomfur i gården.

En dag i

og ser irriterede ud når flokke af Kabuls gadebørn kommer springende med deres klude. Konkurrencen blandt de mange bilvaskere på gaden er benhård. “Vi går efter de mest beskidte biler, og blandt os bilvaskere har vi en regel om at den som først kaster sin klud på bilen, har vundet retten til at vaske den – hvis altså ejeren går med til at betale,” forklarer Massoud.

Kl. 05.0

ikke råd til

0: Står op

liv

0-7.30: L

æser lektie r. Familien rgenmad h har ver dag. Kl. 8.30 : Skolen start fag: sproge er. Malalai h t dari, spro ar følgende get pashto, engelsk, ko matematik, rans tudier, hygiejne og om n arkotika o sundhed, v g faren ved id en er korans tu miner. Hend dier. es y ndlings fag

Slåskamp om kunderne Men nogle gange opstår der skænderier om hvem der har retten til en bil. Det udvikler sig hurtigt til slåskamp. “Indimellem får jeg bank, og andre gange er det mig som vinder”, siger Massoud mens han trækker på skulderen – vold er en del af gadelivet, for alle har brug for pengene. Massoud har efterhånden seks års erfaring med at gøre Kabuls støvede biler skinnende rene. Han når som regel fem-seks biler hver dag.

Malalais

at spise mo

Kl. 12:

Frokost på Aschiana-s kolen. Sam rændsel til ler træ familien. Kl. 13: S ko iS har-e-Naw ledagen slutter. Samle r brændsel -bydelen i K abul. og andet b

Omkring

l. 17: Ven brændslet. der næsen Nogle dage hjemad me går hun ud flere gange d efter brænd . sel

Kl. 19-2

0: Går i seng

“

Malalai går i den dansk-støttede Aschiana-skole. Hendes forældre er så fattige at de ikke har råd til bøger og skoleuniformer, der kræves for at gå i en almindelig folkeskole.

zapp jorden rundT #1-2010

Hårdt arbejde i kabuls gader

Fakta om Børn på gaden

Der er cirka 50.000 gadebørn i Kabul. Mange arbejder som bilvaskere, sælger tyggegummi eller samler dåser og plasticflasker til genbrug. Andre tigger. Gadebørn udsættes ofte for vold eller voldtægt på gaden. Børnene bliver også nemt syge af fx bakterier fra affaldsdyngerne. 30 procent af afghanske børn i alderen 5-14 arbejder, ifølge FN’s børnefond, UNICEF.

“

Massouds far har skiftende arbejde, og moren passer de 13 børn. Familien er afhængig af sønnens indtægt.

“Jeg må for det meste nøjes med 2-3 kroner per bil, men nogle gange er jeg heldig og får dobbelt så meget. Andre gange stikker chaufførerne af uden at betale,” fortæller gadearbejderen. En almindelig dag med at vaske biler indbringer mellem 10 og 30 kroner – penge som Massouds familie er helt afhængig af for at kunne leve. Nogle ting er ret billige i Afghanistan: Et fladbrød koster fx 75 øre, og et kilo brænde cirka en krone. Men trods de lave priser kan fattige familier med mange børn hurtigt få brugt de få penge de tjener.

For dyrt at gå i skole Det er gratis at gå i offentlig skole i Afghanistan, men familierne skal selv betale skoleuniformer, notesbøger, blyanter og madpakker. For både Malalais og Massouds forældre, som knap har penge nok til at give deres børn et enkelt måltid mad hver dag, er skolegang derfor en luksus. Konsekvensen er at

mange børn og unge fra fattige familier bliver sendt ud for at arbejde eller tigge. Det er her den dansk-støttede Aschiana-skole kommer ind i billedet. Aschiana, som betyder ‘reden’ på det lokale sprog dari, har siden 1995 hjulpet gadebørn i Afghanistan med undervisning i forskellige håndværk og boglige fag, med mad og adgang til medicin og lægehjælp.

Børnenes indtægt er nødvendig Halvdelen af dagen går børnene i skole, den anden halvdel arbejder de på gaden for at støtte deres familier. For at kompensere for den tabte arbejdsindkomst i skoletiden støtter Aschiana familierne med 20 dollars – cirka 100 kroner – om måneden. En ordning som Massouds mor, Gul Makai, er godt tilfreds med: “Jeg er tvunget til at sende mine børn på gaden for at skaffe en indkomst, men med støtten fra Aschiana kan det lige gå at Massoud ikke arbejder hele dagen med at vaske biler. Desuden skal Massoud have en god uddannelse selvom vi er fattige,” siger Gul Makai mens hun kaster et stolt blik mod sin ældste søn. Massoud lærer ud over at læse og skrive også træskærerarbejde på Aschianas snedkerværksted.

Familiens dyreste genstand Aschiana hjælper også nogle familier med lån så de kan starte deres egen forretning. Malalais søster har fx fået et lån på 1.000 kroner til stof og en symaskine så hun kan tjene penge ved at sy tøj.

zapp jorden rundT #1-2010

“Min søster er supergod til at sy – hun har fx syet mit tøj,” fortæller Malalai stolt da hun hjemme viser familiens dyreste genstand frem for ZAPPs udsendte reporter: en symaskine med gammeldags håndsving. Massoud, Malalai og deres familier hører stadig til blandt de fattigste og mest udsatte i Afghanistan, men med støtte fra Aschiana har familierne trods alt fået en mulighed for selv at gøre deres situation bedre.

•

“

“Jeg må for det meste nøjes med 2-3 kroner per bil, men nogle gange er jeg heldig og får dob belt så meget. Andre gange stikker chaufførerne af uden at betale,” fortæller Massoud.

HVOR’ DU FRA? MASSOUD FRA AFGHANISTAN

NAVN / Massoud • ALDER / 15 år • BY / Kabul • FAMILIE / Mor, far, fem søstre og syv brødre. Faren har skiftende arbejde (daglejer) og moren arbejder i hjemmet • SKOLE / Går i 5. klasse på Aschiana-skolen i Kabul • INTERESSER / At spille fodbold • IDOL / Fætteren Zabi: “Jeg kan godt li’ hans tøjstil, og så er han sej!” • FREMTIDSDRØM / At blive pilot.

zapp jorden rundT #1-2010

Tekst og foto / Christian Bjerregaard Jepsen

zapp jorden rundT #1-2010

Krig, undertrykkelse og fattigdom har i mange år sat en stopper for afghanske børns og unges muligheder for at dyrke sport. Især piger har haft svært ved at få lov at dyrke sport. Men heldigvis lysner det, bl.a. med hjælp fra Danmark

fodboldtøser og Skatere “Aaaghh! Hvor mange gange skal jeg sige det? I må altså ikke skate på ramperne uden hjelme. I ved det jo godt,” lyder det bestemt fra Sharna, en ung australsk instruktør hos Skateistan, Afghanistans første skateboard-organisation. Og ja, de to 17-årige knægte, Mirwais Ahmad og Mirza Mohammad, er udmærket godt klar over reglerne her i den spritnye skatehal midt i Kabul: Husk altid hjelm, arm- og knæbeskytter. Drengene smiler undskyldende til Sharna og spænder de flotte nye hjelme fast, inden de igen kaster sig ud over kanten på rampen. Frem og tilbage, hurtigere og hurtigere; den store hal genlyder af rumlen og skurren fra små plastichjuls friktion på de tykke træplader. Endelig, da farten er høj nok, flytter Mirwais sin vægt til bagenden af skateboardet ved kanten af rampen og flyver en meter op i luften og lander med et højt brag. Mirza følger hurtigt trop. En svær detalje de har øvet på i flere måneder.

Blå mærker og hudafskrabninger Mirwais prøvede første gang at skate for et par år siden da han så australske Oliver undervise nogle børn, tæt på hvor han vaskede biler for at tjene pen-

zapp jorden rundT #1-2010

fodboldtøser og Skatere >

ge til familien. Senere fik Mirwais også overtalt sin bedste ven Mirza til at skate. Nu er de blevet så gode at Skateistan har ansat dem til at vedligeholde den nye skatehal og undervise de andre børn og unge i at skate. Men det er en sport som af og til gør ondt. “Vi får blå mærker og hudafskrabninger over det hele – det er næsten som at have en sur lærer i skolen,” siger Mirwais mens Mirza flækker af grin. “… Nej, nej, altså, det var for sjov, vi er jo helt vildt glade for alt det vi lærer hos Skateistan,” siger Mirwais da de har fået grinet af.

Pige-skatere er o.k.

“

Mirwais drømmer om at blive en berømt skater og deltage i konkurrencer i udlandet. Han træner dagligt i Skateistans nye skatehal i Kabul. Skateistan er Afghanistans første skateboard-organisation som hjælper fattige børn og unge til at dyrke sporten.

zapp jorden rundT #1-2010

“Formålet med Skateistan er at give børn og unge – både piger og drenge fra Afghanistans mange etniske grupper – mulighed for at skate sammen. Gennem sporten kan de få selvtillid, blive kreative og lære at hjælpe hinanden,” fortæller skate-instruktøren Sharna. “Mange afghanske børn og unge har på grund af krig og fattigdom ikke haft de samme muligheder for at udfolde sig sportsligt som så mange andre jævnaldrende i verden. Især pigerne har haft svært ved at få lov at dyrke sport. Men heldigvis lader de fleste til at acceptere at skateboarding for piger er helt o.k. – også i Afghanistan,” vurderer Sharna. Skateistan tilbyder også gratis skoleundervisning til gadebørn hvis forældre ikke har råd til at købe fx bøger og skoleuniformer, der er nødvendige for at gå i skole.

Hårde tacklinger og trøst I den anden ende af Kabul er en gruppe piger ved at puste ud efter fodboldopvarmningen. De befinder sig på en lille indhegnet grusbane med presenninger hele vejen rundt, så banen er afskærmet fra nysgerrige blikke. Det er nemlig stadig ret så usædvanligt for piger at spille fodbold i Afghanistan. Pigerne bliver trænet af 18-årige Razia, som er blevet uddannet til sportstræner af den danske hjælpeorganisation GlobalEduSport. I dag skal de øve straffespark. “O.k. piger, skyd så hårdt I kan,” lyder ordren fra Razia. Én efter én går pigerne til bolden for at øve deres skudteknik. Der er absolut ikke tale om nybegyn-

Tjek Skateistans webite: http://skateistan.org Du kan støtte skateboard-projektet i Kabul ved bl.a. at købe T-shirts på deres hjemmeside.

“

Det er kun et par år siden at 17-årige Mirza prøvede sit første skateboard. Hans bedste ven Mirwais, som står her ved siden af, overtalte ham til at prøve. Nu er de begge så gode skatere at de underviser andre børn og unge.

HVOR’ DU FRA? MIRWAIS FRA AFGHANISTAN HVOR’ DU FRA? MIRZA FRA AFGHANISTAN NAVN / Mirza Mohammad • ALDER / 17 år • BY / Kabul • FAMILIE / Mirza bor hos sine forældre, brødre og tre søstre • SKOLE / Går i 8. klasse • INTERESSER / Skating og sport generelt • IDOL / Kenny – en berømt amerikansk skater • FREMTIDSDRØM / At blive professionel skater.

NAVN / Mirwais Ahmad • ALDER / 17 år • BY / Kabul • FAMILIE / Bor sammen med sine forældre, fem brødre og tre søstre • SKOLE / Går ikke i skole for tiden, men har færdiggjort 6. klasse • INTERESSER / At løbe på skateboard • IDOL / Maisam – en skater fra Dubai i de Forenede Arabiske Emirater • FREMTIDSDRØM / At blive en berømt skater og deltage i konkurrencer i udlandet.

zapp jorden rundT #1-2010

fodboldtøser og Skatere HVOR’ DU FRA? RAZIA FRA AFGHANISTAN NAVN / Razia • ALDER / 18 år • BY / Kabul • FAMILIE / Bor sammen med sine forældre, syv søstre og tre brødre • SKOLE / Går i 9. klasse • INTERESSER / Politik og sport • IDOL / Kvindelige ministre og Bamiyan-provinsens kvindelige guvernør, Habibi Sarabi • FREMTIDSDRØM / At blive idrætslærer.

Danmark støtter sporten i Afghanistan GlobalEduSport – Global Education through Sport – sender danske idrætstrænere til Kabul for at hjælpe med at uddanne unge afghanske trænere. Organisationen samarbejder med Aschiana, skolen for gadebørn, som du kan læse om på side 44-45. Gadebørnene kan hos GlobalEduSport dyrke sportsgrene som fodbold, basketball og judo. Global EduSport får støtte fra Danmark gennem Udenrigsministeriet. Læs mere på www.globaledusport.org.

> dere. De fleste skud er knaldende hårde og hvisler

ind mellem målstolperne uden at give målkvinden en chance. Bagefter spiller pigerne en fodboldkamp, hvor de ikke skåner hinanden. En af de små piger begynder at græde efter en hård tackling, hvorefter de andre stopper spillet og trøster hende med en tår vand. Det er netop pointen for Razia: “Jeg gør alt hvad jeg kan, for at få pigerne til at fungere som et team både på og uden for banen. At lære dem at samarbejde og hjælpe hinanden er det allervigtigste,” siger den unge træner, som drømmer om at uddanne sig til idrætsinstruktør på universitetet.

Midlet er sport Den ansvarlige for GlobalEduSport, Sameer Azizi, følger med i pigernes fodboldtræning i sikker afstand bag hegnet. Sameer er født i Afghanistan, men kom til Danmark som flygtning da han var helt lille. Han kommer af og til tilbage til sit fødeland for at hjælpe nogle af de mest udsatte børn og unge med at få et godt liv. Midlet er sport: “Mange af de her børn har haft et hårdt liv som gadebørn. Så vi prøver at give dem nogle sociale kundskaber som fx teamwork gennem sport. Og samtidig lærer vi dem at hård træning og dermed disciplin kan hjælpe dem til en bedre fremtid. Det er også vigtigt for børn og unge som lever under barske forhold på gaden, at de får at vide at de faktisk har rettigheder – og at de er lige så meget værd som alle andre selvom de er meget fattige. Og så er det altså også super vigtigt at de oplever at have det sjovt,” lyder det fra Sameer

•

Sport som redskab til et bedre liv

Som andre steder i verden handler sport i Afghanistan bl.a. om at bruge kroppen, komme i form og have det sjovt. Men for de afghanske gadebørn som GlobalEduSport arbejder med, handler det også om at indgyde håb til gadebørnene – håb om at de via sport og uddannelse kan få et bedre liv, lære at fungere i sociale fællesskaber og få troen på at de er lige så gode som andre børn. zapp jorden rundT #1-2010

Mellemfolkeligt Samvirke

denmark

Fælledvej 12 · 2200 København N. Returneres ved adresseændring

Gratis lærervejledning til hvert tema på www.zapp.dk

Danmarks globale ungdomsmagasin Aktuelle temaer til undervisningen i 7.-10. klasse

ZAPP jorden rundt er et undervisningstilbud til overbygningen. Med fire årlige temanumre sætter ZAPP fokus på unges liv globalt med det formål at give danske unge baggrund og handlemuligheder til bedre at kunne tackle lokale og globale problemstillinger. ZAPPs lærervejledninger indeholder opgaver og kopiark som er tilrettelagt i forhold til Fælles Mål 2009.

Aktuelle ZAPP-temaer > Afghanistan // Kaos med en vis orden – dette nummer. > VM i fodbold 2010 // Bolden ruller i Afrika – udkommer sommeren 2010. > 2015 Målene // Når vi dem? – udkommer efteråret 2010. Se tidligere temaer på www.zapp.dk.

Tegn abonnement på www.zapp.dk Abonnement – 4 numre Institutioner: 295 kr. Private: 195 kr. Skoleelever: 95 kr. Klassesæt 15 stk.: 990 kr. Klassesæt 25 stk.: 1.500 kr. Enkelteksemplarer 2010* 1 stk.: 58 kr. Klassesæt a 15 stk.: 395 kr. Klassesæt a 25 stk.: 495 kr. *store rabatter på tidligere års numre, se flere priser på www.zapp.dk.