actionmagazine #1 2010 by Mellemfolkeligt Samvirke

#1 | 2010 www.ms.dk

Små børn får dit elskrot i lungerne s. 6 Mary Banda og Zambia tørster efter retfærdig fordeling af jord s. 15 Haiti: Min kone forsvandt i telefonen s. 22

Du kan se sulten i øjnene på én milliard mennesker #1 | 2010

Leder

Bedre fordeling af jorden er en af vejene til mindre sult Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke

I Zambia mistede Mary Banda sin jordlod, da hendes adoptivfar døde. Ved en sej og modig konfrontation i retten mod farens biologiske familie lykkedes det hende at få dele af sin jord tilbage. Men langtfra alle er så stærke som Mary Banda. Der er brug for en langt mere koordineret og målrettet indsats, hvis fattige mennesker skal have en chance for at kæmpe sig frem til et bedre liv. Verden producerer mad nok til at føde verden to gange – hvorfor sulter hvert sjette menneske på kloden så alligevel? For 40 år siden i Rom besluttede verdens ledere, at fødevaremangel ikke skulle være et af de problemer, deres efterfølgere skulle slås med. Igen for 10 år siden sagde verdens ledere: Vi vil ikke acceptere ekstrem fattigdom og sult. Vi vil ikke lade verdens fattige blive ved med at være fattige og marginaliserede. Derfor vedtog de FN’s 2015-mål. Mellemfolkeligt Samvirke er en af de organisationer, der stædigt minder verdens ledere om deres løfter – og visse steder er der da også fremskridt at spore, men generelt er der hverken sat penge, manpower eller prestige nok ind i kampen mod sult. Børn, kvinder og mænd dør af sultrelaterede sygdomme hver dag. Der skal en verdensomspændende indsats til. Hvor længe kan verdens ledere blive ved med at love, at de vil løse verdens fødevareproblem og afskaffe sult – uden at der sker noget? Antallet af sultne mennesker synes at stige med antallet af tomme løfter.

actionmagazine

Så ikke flere løfter, tak! Ledere i både u- og i-lande skal ærligt og redeligt anstrenge sig for at bekæmpe sult og fattigdom. I Mary Bandas sag hjalp den zambiske stat hende ikke, selvom hun har en stor familie, som er af-hængig af hende – hendes mand forlod hende, da hun mistede jorden. Nu tæller Mary Bandas familie hendes mor, fem søskende og hendes datter på ni år. Den eneste støtte, hun fik, var fra civilsamfundet. Og takket være en fælles indsats kan hun nu snart høste sine majs – og endda sælge nogle af dem videre på markedet. Du kan læse hele Mary Bandas her i bladet. Indtil verdens ledere viser mod og handlekraft, må vi andre træde til. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for fattige menneskers ret eller adgang til dyrkbar jord. Flertallet af verdens fattige bor på landet, og for dem er den eneste vej til et bedre liv muligheden for at dyrke og høste mad på marken. Jordrettigheder er med andre ord essentielt for at bekæmpe sult og fattigdom. Derfor er jordrettigheder temaet for MS’ landsindsamling i år. Jordrettighedsarbejdet handler både om det enkelte menneskes adgang til jord, men også om en fair administration af jordlovene – lige fra den lokale høvding eller landsbyrådet over distriktsledelsen og til regeringen. MS’ landsindsamling den 9. maj støtter kvinder som Mary Banda og andre fattige menneskers ret til jord i Zambia, Tanzania og Nepal. “Giv jord til mor” ved at støtte MS den 9. maj – samtidig er du med til at bekæmpe sult og fattigdom. •

Indhold

s. Blog vi anbefaler: blog.politiken.dk/verden I Nicaragua varer julen ikke blot til påske. ”Juletræets levetid var på magisk vis blevet forlænget, og derfor kunne man hver eneste dag sidste år køre rundt om blinkede juletræer i Managua... Set med mine danske øjne er det smagløst ud over alle grænser. Designmæssigt grimt, fuldstændig uden sans for timing og et urimeligt spild af ressourcer i et fattigt land som Nicaragua.” Skriver Christian Korsgaard, informationsmedarbejder for MS i Mellemamerika.

Sult er verdens problem no 1.

Haiti - helvede på jord

Artikler

I hvert nummer

Computeraffald fra Europa havner i Ghana på en stor losseplads, hvor drenge render rundt og leder efter kobber-stykker, med en ussel løn og et smadret helbred til følge. s. 6

Kommentar fra Syd Sydafrikansk klima-kæmper s. 21

Blandt uldsweatre og afrokrøller

Mary Banda er en af hverdagens heltinder. Imod en grisk sted-familie, traditioner og alle odds fik hun rettens ord for at et bestemt stykke jord er hendes. Zambias syn på jordrettigheder er evig kilde til konflikter. S. 14

Fem skarpe til… Birte Hald, int. dir i MS - om at samle ind til nødhjælp i Haiti s. 25

Op gennem 90’erne og 00’erne har vestlige donorer og u-landenes regeringer prioriteret sundhed, uddannelse og privatsektor - på bekostning af landbrugssektor og fødevareproduktion. Resultatet ser vi nu. Over en milliard mennesker sulter. MS’ landsindsamling 2010 er i gang. s. 10

Hvid i en farvet township i Sydafrika Hver morgen går danske Pia Giversen fra sit værtshjem i den farvede bydel Brigdegown hen til sit volontør-arbejde på hospicet for børn med hiv/aids. Undervejs husker hun at hilse på naboerne, som hun har fået besked på.

MS Portræt MS’ bygninger får ansigtsløft - og samtidig bliver Ramazan Özdemir løftet ud af arbejdsløshed s. 26

S. 19

Ingen vej udenom Suzana Cumbane. Lokale embedsmænd ”havde spist” de penge, der skulle bruges på at anlægge en vej. Med dunder-tale og støtte fra MS-partner fik Susana Cumbane presset vejbyggeriet igennem. s. 31

24 timer med… Rikke Flodin arranger Bongo Flava fest med 20 nervøse palmer på slæb s. 28

Jean Jude Baptiste talte i telefon med sin kone da jordskælvet ramte Haitis hovedstad Port-AuPrince. - Skynd dig ind under skrivebordet, råbte han til hende… s. 22

Well, det overordnede resultat var en katastrofe, men for Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid var klimatopmødet en succes. Turban og shari blandet med uldsweatre og minilaptops. Cappuchino til alle og afrokrøller under skjorteflippen. Vi gjorde det. Multietnisk team med forenede kræfter mod det fælles mål. Titumir fra Bangladesh, Kirsten fra Danmark, Harjeet fra Indien, Dominic fra Kenya, Tom fra England, Bernadette fra Uganda og flere til. Vi styrede Bella Center – eller også styrede det os, men vi veg ikke fra vores runde caféborde dér lige midt i forhandlingerne. Vores politik og presse-udmeldinger blev skarpsindigt diskuteret og udtænkt i støjen fra de mumlende masser af politikere, prinsesser og pressefolk. Vi blev øre og lidt skøre, vi oplevede det historiske vingesus og vi satte nye standarder for det internationale samarbejde i ActionAid. Henriette Winther, redaktør hwi@ms.dk Bliv fan af Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook og skriv kommentarer til bladet eller MS’ arbejde.

#1 | 2010

Nigerias regering opløst Nigerias fungerende præsident, Goodluck Jonathan, har opløst Nigerias regering. Formentlig er det et led i en indre magtkamp mellem Jonathan og den sygdomssvækkede præsident Umaru Yar’Adudas, der efter et længere hospitalsophold i Saudi-Arabien stadig er for syg til at regere landet. Jonathan tog over som fungernde præsident i begyndelsen af februar og har handlet hurtigt for at manifestere sin magt, blandt andet ved at degradere Adudas nærmeste allierede og udnævne den respekterede eksgeneral Theophilius Danjuma som toprådgiver. Kilder i landet frygter at situationen kan føre til uro. (kilde: DR Nyheder)

Noter

Vidste du… MS har maillister, som du kan tilmelde dig, hvis du ønsker mails inden for MS’ arbejdsfelt. Fx MS’ elektroniske nyhedsbrev, der udkommer cirka to gange om måneden. Mails om vores programlande eller fokusområder og meget andet. Gå ind på ms.dk/maillister og tilmeld dig.

Foto: Peter Bischoff/MS

MS-aktivister planlægger Überbanko for event i New York Indflydelse De seje klimagældsagenter fra Klimatopmødet i København – også kendt som MS-frivillige – er nu så småt gået i tænkeboksen frem mod FN’s topmøde i september, hvor de såkaldte 2015 Mål om reduktion af sult og fattigdom står på agendaen.

Der skal planlægges en god kampagne med klar adresse til verdens ledere om at leve op til deres løfter om at halvere antallet af ekstremt fattige inden 2015. Og der er plads til mange frivillige i alle aldre. Vil du være med i kampagnen – og kunne du tænke dig at være en af de heldige, der kommer med til New York som Action Agents, så send en mail til Nils Brøgger Jakobsen nbj@ms.dk

Flere end 600 gæster i Cirkusbygningen spillede lystigt banko om præmier for over 250.000 kr., da Michelle Hviid, en af de seje ambassadører for MS’ netværk Kvinder for Indflydelse, afholdt Überbanko.

Überbanko er en luksusudgave af traditionel banko, og der blev rundhåndet uddelt præmier af bankørerne Michelle Hviid og Anna Thygesen til både bankovindere, vindernes sidemand og sideside mand. Aftenen indbragte i alt 170.000 kr., som går til tre MS-støttede kvindeprojekter i Zimbabwe, der alle arbejder for kvinders indflydelse og rettigheder.

MS til Søren Pind: Se Afrika uden filter Umiddelbart efter udnævnelsen af Søren Pind som ny udviklingsminister inviterede Mellemfolkeligt Samvirke ham til at bo hos en familie i Uganda i tre dage – en slags Global Contact Light. Pind afviser ikke, at en sådan rejse vil give ham en unik indsigt i fattige menneskers livsvilkår, og at det er nødvendigt for ham at komme tættere på dem, end han hidtil har været, men direkte adspurgt af en journalist fra DR’s P4 ville han hverken sige ja eller nej til tilbuddet den første morgen som minister. Invitationen er stående og blev ikke mindst givet til Søren Pind med en påmindelse om at bevare fattigdomsorienteringen i dansk udviklingspolitik. Se www.ms.dk for kommentarer og MS’ bud på den nye danske udviklingspolitik.

Ugandas kongegrave brændt Uganda mistede et af sine vigtigste nationale monumenter den 16. marts da de historiske Kasubi-kongegrave med verdens største stråtækte konstruktioner brændte ned til grunden. Tre mennesker blev dræbt af regeringsstyrker da landets præsident gennem 22 år

actionmagazine

Youweri Museveni dagen efter besøgte ruinerne. Der er mistanke om at branden er påsat og præsidenten har lovet at sætte en undersøgelse i gang. Kongegravene har stor betydning for Ugandas etniske gruppe Baganda - idet fire Baganda-konger ligger begravet dér.

Sidste år led forholdet mellem præsidenten og Baganda-folket et knæk på grund af uenighed om jordrettigheder. Det udviklede sig til uroligheder med 15 dræbte. Forholdet mellem de to tidligere allierede er stadig spændt.

100 har sagt ja til Copenhagen Accord

>>Kvinder for Indflydelse anno 2010

Klimatopmødet i København endte med en hensigtserklæring kaldet Copenhagen Accord. De 192 lande, der deltog i mødet, skal hver især tilslutte sig aftalen. Det har mere end 100 lande gjort nu. Heriblandt EU, USA, Kina og Indien. Desuden har 60 lande meddelt, hvordan de vil reducere udledningen af drivhusgasser frem mod 2020. Næste klimatopmøde er i Mexico i begyndelsen af december. Kilde: Politiken.

Prominente navne pryder listen over ambassadører i MS-netværket Kvinder for Indflydelse, som støtter kvinders indflydelse og rettigheder i Zimbabwe. Med Marianne Stagetorn Kolos, ejer af Conditori La Glace, som forkvinde er der lagt op til et spændende år med aktiviteter og arrangementer, som MS’s medlemmer og alle andre kan deltage i. Hold dig opdateret via www.ms.dk/kvinderforindflydelse.

Haderslev Kommune og Katedralskole fik fairtrade-stemplet I år er både Haderslev Kommune udnævnt til Fairtrade By og byens katedralskole udnævnt til Fairtrade Gymnasium. Kommunen forpligter sig til at købe fairtrade-kaffe, -te og -sukker til rådhuset, mens Katedralskolens elever nu kan købe fairtrade-kaffe, -te og -kakao i kantinen. Desuden forpligter kommune og gymnasium sig til at arbejde for en stadig større udbredelse af handel med fairtrade-varer i lokalområdet samt afholdelse af events med fokus på fairtrade og retfærdig verdenshandel. Fairtrade By-kampagnen er udviklet i samarbejde med Fairtrade Mærket.

Marianne Stagetorn Kolos, ejer af Conditori La Glace Bente Overgaard, koncerndirektør Nykredit Helle Thorning-Schmidt, partiformand Socialdemokraterne Lone Hass, koncerndirektør COWI Karin Retvig, formand for HK/Privat Kigge Hvid, adm. direktør INDEX: Design to Improve Life Mette Kynne Frandsen, adm. dir. Henning Larsen Architects A/S Mette Laursen, adm. direktør LinKS Janne Bech, erhvervsudviklingschef Kbh. Universitet Michelle Hviid, idémager, drømmer, fantast. Bolette Christensen, direktør DI Ghita Nørby, skuespillerinde Vibeke Hartkorn, journalist, forfatter og foredragsholder. Mette Bloch, 2xverdensmester i roning, forfatter og foredragsholder Elsebeth Krogh, bestyrelsesmedlem i Mellemfolkeligt Samvirke.

Foto: Tine Harden.

Sagt siden sidst… Jeg bliver ofte spurgt, om bistanden nytter fulgt op af en kommentar om, at »Afrika har nu fået enorme mængder af bistand gennem 40 år, og se bare, hvordan det fortsat står til«. Det er absurd at spørge, om bistanden virker på et makroplan, når bistanden kun er en marginal del af de økonomiske strømme mellem nord og syd, og en stor del af kapitalstrømmene går fra syd til nord - altså fra fattige lande til rige lande. Det svarer til at undre sig over, at båden synker, når der er et kæmpestort hul i bunden af båden, mens man prøver at lappe hullet med et lille stykke plaster. Af Lars Koch, rådgiver for IBIS, i Politiken.

Mukoko modtager pris af Michelle Obama Jestina Mukoko, leder af Zimbabwe Peace Project (ZPP) er en af ti modtagere af årets ”International Women of Courage Awards” i Washington. Prisen til de modige kvinder blev overrakt af Michelle Obama, der roste dem for evnen til at forvandle lidelse til styrke og viljen til at forbedre ikke bare deres eget men også andres liv - det skete med direkte henvisning til Mukokos bortførelse, tortur-oplevelser og kamp mod systemet sidste år. Zimbabwe Peace Project overvåger og rapporterer om politisk motiveret vold i Zimbabwe og støttes af Mellemfolkeligt Samvirke. ZPP er en af de organisationer som Kvinder for Indflydelse samler ind til. Vi ønsker Jestina Mukoko tillykke med den fuldt fortjente pris.

Foto: Robin Skjoldborg

Sofie Lassen-Kahlke indsamlingsambassadør Skuespillerinden Sofie Lassen-Kahlke er ambassadør for ”Giv jord til mor”-landsindsamlingen 2010. I april rejser hun til Zambia for at besøge Petauke-distriktet, hvor MS arbejder sammen med organisationen PDLA for at sikre en retfærdig fordeling af jorden.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at møde nogle af de seje kvinder, som jeg har læst og hørt om. Det virker så simpelt, når man kommer fra Danmark, men i Zambia er rettigheder noget, de færreste kvinder overhovedet er klar over, at de har, siger Sofie Lassen-Kahlke.

Meld dig som indsamler ms.dk/landsindsamling

Givjord til mor Landsindsamling 9. maj 2010

#1 | 2010

Geografi Ghana

Tekst: Johan Seidenfaden, journalist DanWatch Foto: DanWatch

Med europæisk elskrot i lungerne Ghanesiske børn lever af at samle metalstumper på en af Afrikas lossepladser for europæisk elektronikaffald. Det bliver de syge af, fortæller organisationen DanWatch, der efter endnu et besøg i Ghana kan konstatere, at den ulovlige strøm af ubrugelig elektronik fra EU ikke synes at blive mindre.

actionmagazine

Det er kun drenge, der arbejder med affaldet. De voksne og store drenge skiller tingene ad, de store drenge står ved bålene, og de små drenge går rundt og samler små bitte metalstumper.

”

Børn er børn. De ved ikke noget som helst om sundhedsrisikoen” Lokal repræsentant fra Ghanas ungdomsråd

Drengeben hvirvler igennem den sorte røg. Små hænder holder fast i snore, der trækker magneter gennem skrotpladsens blanding af rød jord og metalrester. Kobbersplinter glinser lovende i jorden – det er derfor drengene er her med deres magneter. Der er penge at tjene. Få hundrede meter væk sidder nogle mænd klar med simple vægte. Her kan drengene – mod betaling – få vejet og afsat deres indsamlede metalstumper. Den kraftige, sorte røg, der driver hen over hele området, stinker af brændt plastik. Den kommer fra bål, hvor de større drenge brænder kasserede pc’er, mobiltelefoner, stereoanlæg og fjernsyn af – det indbringende metal skilles fra det værdiløse plastik på denne forholdsvis effektive, men ekstremt sundhedsskadelige og miljøbelastende måde. Vi er på lossepladsen i Agbogbloshie, Accras – og Ghanas – største losseplads for elektronisk affald. Lidt væk fra bålene ses et usædvanligt optrin: to danske kvinder med videokamera er ved at interviewe en ghanesisk mand. Han kigger med bekymrede øjne ud over sceneriet. Hans navn er Joseph Odartey Lamptuy. Han er den lokale repræsentant for Ghanas National Youth Council, og han har gjort det til sin opgave at oplyse områdets børn og unge om sundhedsrisikoen ved deres arbejde. – Børn er børn. De ved ikke noget som helst om sundhedsrisikoen – de tænker kun på pengene. Det er vores problem, når vi forsøger at rådgive dem, fortæller han til kameraet. Pengene kan indbringe dem en skål ris og en tomat – og på en god dag en ‘drumstick’ (kyllingelår) – hos de kvinder, der går rundt i området og sælger mad og cigaretter. Det skal sættes op imod en anselig sundhedsrisiko. – Særligt røgen er skadelig. Bivirkningerne er blandt andet kræft og lungesygdomme. Vi råder dem til at bære maske og tykke støvler, når de arbejder herude, og jeg håber, at nogle begynder at bruge det snart, siger Joseph Odartey Lamptuy. Et hurtigt kig ud over området afslører, at foreløbig har ingen valgt – eller haft mulighed for – at følge de velmenende råd.

Elektronisk affald fra Nord til Syd:

•

I 2006 blev der produceret cirka 8,7 millioner tons elektronisk affald i EU. Kun en fjerdedel bliver indsamlet og oparbejdet – resten kan man ikke redegøre for. Kilde: Greenpeace.

• Miljøstyrelsen har anslået, at der i 2006 ‘forsvandt’ 7.500 tons ud af i alt cirka 80.000 tons elektronisk affald i Danmark. •

Ifølge DanWatch modtager Tema Havn i Ghana, hvad der svarer til 600 containere brugt elektronik fra EU og USA om måne- den. Op mod 75 procent er ubrugeligt – altså ulovligt eksporteret elektronisk affald, vurderer DanWatch.

•

I Afrika er det hovedsageligt Ghana og Nigeria, der modtager de store mængder affald. Greenpeace har dokumenteret store mængder europæisk og amerikansk e-waste i også Pakistan, Indien og Kina.

Mange andre sundhedsproblemer De to danske kvinder med kameraet hedder Ditte Maria Frandsen og Sarah Dieckmann. De er researchere fra organisationen DanWatch, der har sat fokus på strømmen af elektronisk skrot fra EU og USA, siden organisationens første udsendte i 2008 dokumenterede problemet i Ghana og Nigeria. Mellemfolkeligt Samvirke var med til at stifte DanWatch i 2008. Dette besøg fokuserer blandt andet på sundhedskonsekvenserne for de anslået 5-600 mennesker, der er engageret i den ‘uofficielle skraldesektor’ her på den cirka 12 fodboldbaner store losseplads – og de mange tusinde mennesker, der er naboer til den. – Generelt er sundhedstilstanden i området ikke god. Her er både malaria, tuberkulose og hiv, og de sanitære forhold er ikke-eksisterende – floden bruges som toilet, fortæller Ditte Maria Frandsen, der har besøgt flere lokale klinikker på turen. Her kæmper man med sparsomme ressourcer mod først og fremmest tuberkulose. Andre sygdomme presser sig dog også på. På et af de lokale hospitalers børneafdeling fortæller personalet om små børn med blyforgiftninger, og Dr. Joseph H. Mensal

#1 | 2010

Røgen fra bålene er fuld af skadelige stoffer som bly, kviksølv og phthalater, der ophober sig i kroppen.

• • • • • • • • •

actionmagazine

Skadelige stoffer i e-waste og deres påvirkning i kroppen: Cadmium: Ophobes i kroppen, skader på nyrer og knogler, kræftfremkaldende Bly: Ophobes i kroppen, skader på nerve systemet Phthalater: Hormonforstyrrende, kræft fremkaldende Antimon: Kræftfremkaldende, hudproblemer PCB: Hæmmer immunforsvaret, skader på leveren, nervesystemet og forplant- ningssystemet, kræftfremkaldende Clorobenzener: Skader på lever, nervesystem og skjoldbruskkirtel, kræftfremkaldende PBDE: Hæmmer immunsystemet, hormonforstyrrende TPP: Hormonforstyrrende, allergifremkaldende Kviksølv: Akkumuleres gennem fødekæden, skader på hjerne, nyrer og fostre.

Kilde: DanWatch

fra Adarmen Community Clinic and Maternity Home tilser mange børn med såkaldt “kronisk obstruktiv lungesygdom”. – Det er altså det, vi andre skal ryge i mange år for at få, kommenterer Ditte Maria Frandsen. Børnene har store sår fra metalstykker, og der er utroligt mange snotnæser taget i betragtning, at der er 40 grader. Mange af børnene sniffer også lim. Joseph Odartey Lamptuy fra National Youth Council mener ikke, at de når at blive 20 år. Dels på grund af lungeproblemer, men også de andre sygdomme, der plager området. Ditte Maria Frandsen og Sarah Dieckmann talte med mange af børnene på Agbogbloshie. De taler nødigt om sygdomme, men gerne om fremtiden. – De vil alle sammen være soldater eller fodboldspillere. Jeg spurgte vores fixer (en, der hjælper med at skaffe lokale mødeaftaler /red.), hvorfor de alle ville være soldater, og det er, fordi det betragtes som et meget sikkert job i Ghana, hvor man blandt andet får sin egen bolig. Men de tror virkelig på, at de kan blive professionelle fodboldspillere – også i Europa, fortæller Ditte Maria Frandsen. Masser af dansk elskrot Hun kan desuden konstatere, at mængden af elektronisk affald ikke synes at være blevet mindre siden

DanWatch: • DanWatch er en journalistisk arbejdende organisation, der dokumenterer konsekvenserne af danske og multinationale virksomheders investeringer, indkøb, handel og produktion i udlandet. • Mellemfolkeligt Samvirke var med til at stifte DanWatch i 2008. • Se mere, og bliv støttemedlem på www.danwatch.dk.

sidst. Og der er stadig masser af danske computere i bunkerne, afslører diverse virksomhedsklistermærker og tyverisikringer. – Vi kan ikke sige, hvor meget der kommer fra Danmark – der bliver simpelthen ikke ført statistik over det dernede. Men vi har været rundt i de butikker, hvor de sælger brugt elektronik, og her siger de, at elektronikken kommer fra Holland, Italien og England – og så Tyskland og Danmark. – Vi prøver at spore det affald, vi har fundet, tilbage til Danmark. Tydeligvis kunne kontrollen i de danske havne være bedre. Affald er en handelsvare i dag, fordi du kan oparbejde det og få kobber og aluminium ud af det, og de mængder, vi finder i Ghana, peger på, at det her er sat i en eller anden form for system herhjemme i Danmark. Men det er stadig uklart præcis hvordan, konstaterer Ditte Maria Frandsen. – Men vi er ved at grave os ned i det. •

Gør en forskel med MakeITfair: •

Hvis du køber en ny mobiltelefon eller anden gadget, så spørg, hvor den er produceret, og om sociale og miljø- mæssige standarder er blevet fulgt.

•

Før du beslutter dig for at købe et nyt produkt, så overvej, om du kan leve med det gaml1e et år eller to endnu. Hvis du ikke kan genbruge den gamle, så husk at aflevere den på en genbrugsstation eller i butikken, hvor du købte den.

•

Hold øje med makeITfair-kampagner og aktiviteter – for eksempel diverse under skriftindsamlinger og ‘skriv til en producent’-kampagner på www.makeitfair.org

MakeITfair er et EU-finansieret samarbejde mellem en række europæiske forbruger- og udviklingsorganisationer. Målet er en mere fair og bæredygtig elektronikindustri, men der er også gode råd til forbrugeren.

Miljøstyrelsen: Vi har styr på det Trods meget ringe statistik på området vurderer Miljøstyrelsen, at strømmen af ulovlig elektronisk affald ud af Danmark er begrænset. Eksport af elektronisk affald er ulovligt - og mængden kan derfor ikke registres. Det er med andre ord ikke muligt at få et klart overblik over mængden af elektronisk affald, som dansker forbrugere og danske virksomheder ophober, heller ikke den ansvarlige myndighed Miljøstyrelsen ved, hvor meget elektronisk genbrug og potentielt affald, der forlader landet. Alligevel vurderer Lone Schou, funktionsleder i Miljøstyrelsen, at situationen er under kontrol. - Vi laver jævnligt kontrol og razziaer i samarbejde med politi og toldere i havneområderne i Esbjerg, København, Århus og ved den dansk-tyske grænse. Vi ved, hvornår de store skibe sejler til Afrika, og så har vi politiet og tolderne til at hjælpe os – det er de rigtigt gode til, siger hun. - Jeg tror ikke, at der kommer en stor strøm ud af Danmark. Vi stopper noget, og det er selvfølgelig et udtryk for, at det sker. Men en stor strøm – det tror jeg ikke. Selv om DanWatch’s research indikerer det modsatte, mener Lone Schou ikke, at den ulovlige eksport af elektronisk affald er blevet sat i system herhjemme.

- Det kender jeg ikke til. Jeg tror ikke, der findes den slags udspekuleret snyd, blandt andet fordi der er så stor bevågenhed på området og bøderne er så store. Når vi skriver bøder ud, er det i ofte i størrelsesordenen 80-100.000 kroner. Når myndighederne åbner containere på vej til Afrika, viser Danwatch’s research at de fx finder gamle biler, der er fyldt op med elektronisk udstyr, som ifølge afsenderens postulat fungerer. SPGM I KURSIV: Hvordan sikrer Miljøstyrelsen, at det elektoniske udstyr, der bliver sendt ud af Danmark fungerer og dermed er lovligt at eksportere? Man kan vel ikke sætte strøm til al den elektronik, man finder? - Nej, det sker på ’tro og love’ – vi har ikke en standardiseret måde at tjekke, at tingene fungerer. Vi har aldrig fundet en container fyldt med ulovligt elektronik-affald på vej ud af EU. Det elektronik som har været på vej til for eksempel Afrika, har været gråzone elektronik, det vil sige hele apparater som var sendt afsted som funktionsdygtige produkter, men som viste sig ikke at fungere, forklarer Lone Scou. •

#1 | 2010

s.10

Hvad Sult

Tekst: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder for MS i Kenya Foto: Miriam Dalsgaard

De spiller fodbold i slummen for at glemme sulten Hver sjette af verdens seks milliarder mennesker åbner hver morgen øjnene uden at vide, om de kan gå mætte i seng efter dagens dont. Nogle vælger at spille fodbold for at glemme sulten, andre vælger at arbejde med de strukturelle årsager til fattigdom for at opfylde FN’s 2015-mål nr. 1.

actionmagazine

s.11

#1 | 2010

s.12

2015-mål nr. 1 Halvere ekstrem fattigdom og sult Delmål 1: Halvere andelen af verdens befolkning, som lever for under en dollar om dagen Delmål 2: Halvere andelen af verdens befolkning, som lider under hungersnød.

Lange udsigter Selvom fattigdomsbekæmpelsen har rykket sig lidt frem i fx Mozambique er der lang vej målet om at halvere omfanget af sult og fattigdom.

actionmagazine

Ifølge en ny FN-rapport, “Rethinking Poverty” rammer den globale økonomiske krise og klimaforandringerne hårdest for den fjerdedel af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom. For dem betyder lavere indkomst mindre mad på bordet. Den globale fødevareproduktion kan sagtens brødføde verdens befolkning, men fordelingen er skæv, og i-landene gør ikke nok for at sikre en social bæredygtig udvikling i Syd. Især i Sydasien og Afrika er der lang vej. Korruption, toldbarrierer og klimaforandringer står i vejen for FN’s udviklingsmål. Sultne fodbolddrenge – De indrømmer det ikke, men de tomme øjne siger det hele, og deres bevægelser er anderledes, når de ikke har fået noget at spise. 28-årige Evans Omondi, der er fodboldtræner i et af Nairobis slumkvarterer, prøver at sætte ord på, hvordan sulten ser ud i ansigterne på 10-15-årige børn, når de kommer til fodboldtræning. Samlet lever cirka en milliard mennesker ifølge FN i slumkvarterer. Mange sulter, og de fleste af dem er så fattige, at de ikke kan garantere deres familier mad nok en uge frem. – De har jord nok, og vi er i den frodigste del af Kenya. Men mændene kan ikke eller er ikke interesserede i at dyrke fødevarer, og derfor sulter mange familier. Bønderne tjener lidt på at dyrke sukkerrør, men høj told i EU begrænser eksporten. Der skal

målrettet uddannelse, viden og involvering til, for at vi kan bekæmpe fattigdom og sult i det her område, siger Canon Zazzhaeus Masake, der er udviklingsmanager for hjælpeorganisationen WRCCS i det vestlige Kenya. Sult skal bekæmpes nedefra Især i Afrika er kampen mod sult og fattigdom blevet afsporet af klimaforandringer samt politisk og økonomisk ustabilitet. Det vil FN lave om på i de kommende år, hvor der skal være fokus på at opfylde FN’s 2015 Mål. Ifølge FN’s nye rapport “Rethinking Poverty 2010” er flere hundrede millioner mennesker i de seneste par år blevet mere sårbare over for sult og fattigdom, fordi stigende fødevarepriser efter kriser inden for klima, energi og økonomi har ramt hårdere end ventet. Derfor lægger FN op til en ændring af støtten til de fattigste lande. I rapporten peger FN bl.a. på, at fattige skal involveres mere, fordi sult ikke kan bekæmpes, uden befolkningen er med til at bestemme hvordan. En donorstyret hjælp uden økonomisk og social forankring hos lokalbefolkningen virker ikke. Donorer kvæler madproduktion Netop donorstyring har visse steder stået i vejen for bekæmpelse af sult. Altså har u-landenes regerin-

s.13

Ingen køkkentjans Mellem to og fire millioner kenyanere ved ikke om de har mad på bordet i næste uge.

ger ikke styret landet ud fra egne behov, men ud fra interesser, som internationale donorer, fx Danida og USAID, har – og bevilger penge ud fra. Kampagnechef i Mellemfolkeligt Samvirke, Morten Emil Hansen, har i mange år beskæftiget sig med globale sultproblemer: – I u-landene har det ikke været interessant at prioritere landbrugssektoren og fødevareproduktion. Fokus har i stedet været på andre sektorer, som har mere “donorprestige”, fx sundhed, uddannelse og erhverv. Både internationale donorer og u-landenes regeringer har et ansvar for, at det er gået så galt op gennem 1990’erne og 00’erne – og de har begge et ansvar for at rette op på den massive sultkatastrofe, verden oplever nu, siger han. Selvom det i de senere år er gået lidt fremad for Kenyas økonomi, er der fortsat mellem to og fire millioner af Kenyas anslået 34 millioner indbyggere, der ikke ved, om de har mad på bordet i næste uge. Der er fortsat masser af frugtbar landbrugsjord, men produktionen af basale fødevarer som majs og grøntsager er stagneret og kommer ikke befolkningen til gode.

– Kenya er desværre et eksempel på, at produktionen af eksportvarer er kraftigt voksende – mens fødevareproduktionen er utilstrækkelig. Blomster og grøntsager bliver eksporteret i stor stil, siger Morten Emil Hansen men sætter et stort spørgsmålstegn ved om eksportindtægterne kommer de fattigste til gode og efterlyser samtidig politisk vilje til at prioritere produktionen af helt basale fødevarer. Malawi gik egne veje For fire år siden gik Malawi i det sydlige Afrika imod Verdensbankens ensidige fokus på økonomiske vækstrater og lagde landbrugsproduktionen om til fødevareproduktion. Med en blanding af held og bevidst satsning gik det godt, og flere nabolande skeler til Malawi. – Malawi har nu en blomstrende majsproduktion; landet gik fra at være fødevareimporterende til selv at kunne eksportere. Selvom vejret har været særlig gunstigt i Malawi de senere år, er der ikke tvivl om, at en målrettet indsats på fødevareproduktion nytter. Men det kræver politisk vilje og opbakning fra donorlandene, siger Morten Emil Hansen. •

Politisk stabilitet mindsker antallet af ekstremt fattige FN-rapporten Rethinking Poverty sporer nedgang i antallet af fattige, der lever for under 1,25 dollar om dagen i Kina, Østasien og til dels Indien. FN forklarer ”den gode nyhed” med politisk stabilitet og økonomisk fremgang i området.

Sådan er MS med til at bekæmpe sult:

Småbønder får støtte til at dyrke fødevarer I de frugtbare jorder i det vestlige Kenya arbejder MS-partneren WRCCS på et projekt, der støtter småbønder i produktion af grøntsager og korn. Projektet støtter især kvinder økonomisk og uddannelsesmæssigt, så de får mulighed for og overskud til at producere fødevarer – både til eget forbrug og til salg. – Det går fremad. Vi giver bønderne mulighed for at tage ansvar for at brødføde familien. Vi uddanner dem i bæredygtig produktion og hjælper dem med såsæd og gødning, så det kan betale sig at producere fødevarer i stedet for en ensidig produktion af sukkerrør, siger Canon Zazzhaeus Masake, der leder programmet.

Han mener, at der er masser af muligheder i at hjælpe de mindre bønder, så produktionen bliver langt mere effektiv. Men det er ikke nok med såsæd og gødning. – Det tager tid, for vi kommer ingen vegne, medmindre de tager ansvar. Vi kan ikke tvinge noget igennem, fortsætter han. Landsindsamlingen 2010 Giv Jord til Mor støtter MS’ jordrettighedsarbejde i Nepal, Tanzania og Zambia. På de næste sider kan du læse om jordrettighedsarbejdet i Zambia, der handler om at sikre familier adgang til jord.

#1 | 2010

s.14

To der står sammen. Mary og Anna Banda har haft modgang, både i forhold til ægtemænd, svigerfamilie og zambisk jordlov. Nu kan mor og datter endelig begynde at kigge fremad.

actionmagazine

Hvad Landsindsamling 2010

Tekst og foto: Lena Vind-Andersen, informationsmedarbejder MS-Zambia

s.15

Giv jord til mor

Landsindsamling 9. maj 2010

Ingen kære mor i Zambias traditioner

Mary Banda har bekæmpet og vundet over en zambisk tradition, der giver kvinder mindre ret til jord end mænd. Nu kan hun forsørge sin mor og resten af familien. Kvinder som Mary Banda får gavn af midler fra MS’s Landsindsamling.

En sødlig duft af nybagt brød bølger omkring Mary Banda, da hun smilende viser sit brød frem. Hun og hendes familie har overlevet på at sælge brød og brygge øl de seneste par år. Men i år bliver det anderledes, for nu får Mary en mark at dyrke. Når majsene og jordnødderne er modne til april, kan de både få mere mad og øge deres indtægter med salg af afgrøderne. Fremtiden tegner afgjort lysere, end den gjorde for lidt over to år siden for Mary Banda og hendes husholdning, der kun tæller kvinder og børn. Traditionens magt stærkere end landets love Mary mistede sit jordlod i 2007, da hendes stedfar døde efter at have taget sig af hende, hendes mor og de søskende, der fulgte, siden Mary var tre år gammel. Arvestridigheder er den mest hyppige grund til, at kvinder i Zambia mister adgang til jord. Traditionen siger, at et stykke jord altid tilhører mandens familie, ikke hans efterkommere, hvis han dør før sin kone og børn. Så en efterladt enke og hendes børn flytter typisk hjem til sin egen familie og efterlader det hus og den jord, hun har haft sammen med sin mand. Zambias officielle love siger, at kvinder har ret til at arve deres mænd – også deres jord. Men ude på landet, hvor alle bor på høvdingens jord, ikke på statens, vinder traditionen hyppigt over landets love. Mange enker ender med at være afhængige af deres familiers barmhjertighed for at kunne skaffe mad til dem selv og deres børn.

– Efter min stedfar døde, sagde hans familie, at jeg ikke var hans rigtige datter og derfor ikke havde ret til den jord, han havde givet mig. De ville ikke have noget med mig at gøre og tog jorden fra mig. Min mor fik heller ikke noget, og mine yngre søstre fik kun ganske lidt. Så det var en svær situation, for min mor kunne ikke arbejde særlig meget, og jeg selv gik i skole og forsøgte at færdiggøre min uddannelse. Mary rynker brynene, når hun tænker tilbage på de seneste år, der ikke blev lettere, efter hendes egen mand forlod hende i 2008. Stædighed betaler sig Men Mary gav ikke op. Hun gik til landsbyoverhovedet for at klage. Han bestemte, at jorden skulle deles mellem hende og stedfarens familie. Det var Mary ikke tilfreds med.

Dem forsørger Mary Banda: Datteren Lillian på ni år (foto), fem søskende samt moderen Anna.

Vidner er ikke nok Mary havde vidner på, at hendes stedfar havde givet hende jorden, efter hun var blevet gift. Det var ikke på skrift, men alle i landsbyen vidste, at det var hendes jord – inklusive stedfarens familie. Hun havde dyrket jorden de sidste syv år sammen med sin mand. Alligevel nægtede de hende adgang til jorden.

#1 | 2010

s.16

Givjord til mor Landsindsamling 9. maj 2010

Petauke District Land Alliance får støtte fra Landsindsamlingen 2010 til: at foretage flere oplysningsbesøg i lokalområdet at kunne følge bedre op på enkeltsager (bla penge til transport) at kunne afholde workshops med lokale ledere fra både det traditionelle og det statslige system om jordrettigheder og relaterede problemer i området.

Enira Sakala og hendes mor Aida Sakala For otte år siden døde Enira Sakalas mand. Næsten lige siden har Enira Sakala fået den kolde skulder af svigerfamilien. Enira Sakala har rettens ord for, at hun må dyrke halvdelen af den mark, hun havde sammen med sin afdøde mand, men hendes svoger har lejet jorden ud - og har brugt pengene til sin søns bryllup.

– Jeg begyndte at spørge alle de folk, jeg kendte, om, hvor jeg kunne få hjælp til at få min jord tilbage. Mary endte hos politiet for at indgive en anklage. De henviste hende til organisationen Petauke District Land Alliance (PDLA), som MS støtter. PDLA afholdt et mæglingsmøde, og hun har nu fået hele sit jordlod tilbage. Hun har også fået et skriftligt bevis på, at hun har ret til jorden, i form af et brev udstedt af landsbyoverhovedet og underskrevet af høvdingen. Høvdingen bestemmer PDLA forsøger at fremme ideen med at udstede breve til folk i områder med traditionel jord. De får tit henvist sager fra politiet, fordi den zambiske jordlovgivning er et gråzoneområde med hensyn til traditionel jord. Staten er ikke interesseret i at blande sig alt for meget i høvdingenes anliggender, for dens autoritet gælder kun statslig jord. – Den zambiske jordlovgivning siger blot om den traditionelle jord, at den skal forvaltes af høvdingen i henhold til de traditioner, der er i hans område. De

Mary Banda Alder: 30 Børn: Lilian, 9 år Status: Separeret fra sin mand. Gift i 2000, separeret i 2008. Uddannelse: Er ved at færdiggøre studentereksamen.

”

Jord er vigtigt, for det er derfra, vi får vores mad og vi kan sælge vores afgrøder, så vi har råd til at sende vores børn

actionmagazine

giver høvdingene frit slag til at følge den praksis, de vil, forklarer Henry Machina fra Zambia Land Alliance. Beviser på ejerskab Det er ikke almindeligt med nedskrevne regler og skriftlige beviser for ens ret til jord i de traditionelle områder, sådan som Mary Banda har fået det. Ved at indføre breve og opfordre høvdingene til at føre et jordregister kan organisationer som PDLA hjælpe dem, der oftest kommer i klemme mellem traditionerne: kvinderne og de unge. Til trods for at brevene ikke er det samme som et juridisk gyldigt jordskøde, vil de give større sikkerhed for, at folk kan få lov at beholde deres jord i stridssituationer. Og det vil også være til gavn for både mænd og kvinder, der bor på traditionel jord, fordi der så er et formål med at investere i jorden, såsæd, redskaber mv. Viden er magt PDLA tager med jævne mellemrum rundt i lokalsamfundene og oplyser folk om deres jordrettighe-

Enira Sakala Alder: 33 Børn: Natasha, 9 år. Havde også en søn, der døde som 6-årig af sygdom. Status: Enke i 2002 efter 8 års ægteskab. Gift igen i 2007.

”

Jeg vil bare gerne have min mark tilbage, så livet kan fortsætte og jeg har mad og penge til min datter.

Giv jord til mor MS arbejder systematisk med jordrettigheder i Zambia, Nepal og Tanzania. Hvor kvinder i u-lande ejer eller dyrker jord er familiens basale velfærd ofte bedre. Under sloganet ”Giv jord til mor” samler MS ind den 9. maj. 2010.

Landsindsamling 2009 – det gik pengene til i Tanzania De indsamlede midler fra Landsindsamlingen 2009 gik i Tanzania til at støtte tre af MS Tanzanias lokale partnerorganisationer, som arbejder med jordrettigheder; Morogoro Paralegal Centre (MPLC), Vijana Vision Tanzania (VVT) og NARAMATISHO.

MPLC’s projekt implementeres i ti landsbyer i Morogoro. Projektets overordnede formål er at sikre kvinders adgang til at eje jord. • Undervisning i mægling og jordlovgivning af landsbynævn i ti landsbyer • Produktion af oplysningsmateriale (2.500 brochurer) • Transportudgifter til barfodsjurister. Flere kvinder og familier har fået rådgivning; syv kvinder fik retshjælp til at sikre, at de arver jorden efter deres ægtefælle • Støtte til en teatergruppe, der udvikler og opfører stykker om kvinders jordrettigheder. Gadeteater på markedspladser i tre landsbyer • Undersøgelse af kvinders adgang til jord i ti landsbyer • Administrationsudgifter til MPLC til at kunne gennemføre projektet

der. Det leder ofte til, at flere nye sager dukker op. – Vi mangler ressourcer til at kunne følge ordentligt op på alle sagerne, både transport og menneskelige ressourcer, som for eksempel barfodsjurister, der kan hjælpe med de legale aspekter af jordlovgivningen, siger Andrew Kamanga fra PDLA. For mange kvinder er det helt utænkeligt, at de kan kræve deres ret, her kan barfodsjurister være værdifulde. Traditioner er stærke i det landlige Zambia, og mange kvinder vil slet ikke klage deres sag. De fleste ved ikke engang, at de kan. Derfor er det vigtigt at afholde oplysningsmøder og få et budskab ud om, at PDLA kan hjælpe. Marys vedholdenhed og hjælpen fra PDLA har skaffet hende jorden tilbage og givet hende drømme om at kunne få mere ud af sit liv. – Jeg vil gerne være sygeplejerske, jeg vil gerne bruge min uddannelse til noget nyttigt, erklærer hun. •

Givjord til mor

VVT arbejder i ti landsbyer, hvor projektets hovedformål er at sikre sikker og bæredygtig brug af skovressourcer. • Støtte til landsbyerne for at lave en landsbyplan, så der bliver afsat jord til fælles skovbrug og andre formål • Oplysning til lokalbefolkning om lokal deltagelse i administration af skovbrug • Oprettelse og oplæring af naturressource-nævn, som skal administrere fælles skovarealer • Administrationsudgifter til VVT til at kunne gennemføre projektet NARAMATISHO er en masai-organisation, som MS støtter i at udvikle landsbyplaner i fire landsbyer – herunder at afsætte jord til græsning og landbrug med henblik på at mindske konflikter mellem jordbrugere og kvægholdere. • Undervisning af landsbymyndigheder i jordlovgivning og administration af jord med henblik på, at landsbyerne kan udstede skøder til individuelle og familier • Undersøgelse af landsbyboers adgang til jord i fire landsbyer • Administrationsudgifter til NARAMATISHO til at kunne gennemføre projektet

Landsindsamling 9. maj 2010

Tre timer – 850 kroner En indsamler, der bruger tre timer en søndag eftermiddag samler cirka 850 kroner ind. Ved at give tre timer af din tid kan du altså gøre en forskel for fattige mennesker i Tanzania, Nepal og Zambia. De modtager pengene fra MS Landsindsamling 2010 med sloganet Giv jord til mor. Meld dig som indsamler – og tag gerne din nabo med. www.ms.dk/landsindsamling.

Joyce Phiri Alder: 51 år Børn: 3 drenge og 6 piger. 10 børnebørn Status: Enke siden 1999.

”

s.17

Det er nemmere at stjæle jord fra kvinder, der ikke har en mand til at beskytte sig og tale ens sag.

Emily Mwale Alder: 59 Børn: 2 drenge og 7 piger. 23 børnebørn Status: Enke siden 2009. Har været gift to gange, begge mænd er døde.

”

Hvis jeg ikke havde min jordlod ville jeg ikke kunne give de mennesker, der er afhængige af mig, noget at spise.

#1 | 2010

s.18

Global Contact 26+

Gå ind på www.globalcontact.dk og find det ophold der passer til dig.

Boom i volontørophold for voksne I årets første måneder har Global Contact oplevet flere tilmeldinger til de såkaldte 26+ volontør-ophold end hele sidste år til sammen. I løbet af 2010 har Global Contact primært fire kategorier, man kan rejse ud til ud som 26+-voluntør. • • • •

Undervisning af børn, unge og kvinder Børnehjem Sundhed Organisatorisk arbejde

Et ophold som 26+ volontør koster mellem 16.000 og 35.000 kroner – afhængigt af destination og opholdets varighed. Hvor de unge volontører typisk er privat indkvarteret hos familier, der gerne vil møde mennesker fra andre dele af verden, er de mere erfarende ofte indkvarteret i forbindelse arbejdsstedet, men kan også bo hos familie flere steder.

Melondrik Rejs ud og kom tættere på mennesker og steder, som du aldrig glemmer.

actionmagazine

Har du fået lyst til at vide mere om 26+ ophold kan du ringe til Lasse Jensen på 77310022 – eller gå ind på www.globalcontact.dk, hvor du også kan læse om ophold for de 18 til 25-årige. Erfarne danskere vil gerne rejse ud og gøre en forskel for nogle af verdens fattigste. Det har Mellemfolkeligt Samvirkes volontørprogram Global Contact for alvor konstateret denne vinter. I januar og februar har Global Contact modtaget det samme antal tilmeldinger som i hele 2009 nemlig 25 rejser i 26+-kategorien. Her skal man være over 26 år, men kan nemt være over 60 år – afhængig af fysisk formåen og lyst, når man tager ud i typisk en periode fra 4 – 13 uger for at komme tæt på mennesker i hele verden. - Det er især kvinder, som gerne vil til Kenya og arbejde med børn, men også Sydøstasien er meget populær. En ny og attraktiv mulighed er også ophold i Mellemøsten. Vi oplever i stigende grad, at deltagerne ønsker at bruge deres erhvervsog livserfaring til fordel for mennesker i andre dele af verden – og de er altid velkomne, hvor de kommer frem, fortæller Lasse Jensen, daglig leder af Global Contact.

Hvert år sender Global Contact mellem 800 og 1000 danskere af sted til organisationer og mennesker i nogle af verdens fattigste lande, som arbejder med temaer inden for undervisning, hiv/ aids, børnepasning og organisatorisk arbejde.•

Hvad Rejsebrev fra Cape Town

Tekst og foto: Pia Giversen, volontør 26+

s.19

I den fattige slumby Khayelitsha ved Cape Town bor mellem en halv og en hel million mennesker. Omkring 40.000 er smittet med hiv, men mindre end en femtedel ved at de er smittet. Omkring 18 procent af Sydafrikas 45 millioner indbyggere er smittet med hiv, koncentrationen af smittede er dermed et af verdens højeste.

Hospice for hiv/aids-børn er ikke deprimerende Hej, jeg hedder Pia, er 35 år og har været volontør i Cape Town i to måneder. Efter en uges introduktionskursus begynder mit volontørophold for alvor, da jeg flytter ind på Cornflower Street hos Consilia og hendes familie i township’en Bridgetown 10 km uden for Cape Town. Consilia er vant til at åbne sit hjem for frivillige og studerende fra hele verden og er rigtig god at tale med. Bridgetown er en såkaldt “farvet” township, hvilket vil sige, at indbyggerne hovedsagelig er efterkommere af slaver fra Sydøstasien. Consilia laver madpakke til mig hver morgen, og den første dag, jeg skal af sted til mit frivillige arbejde, husker hun mig på, at Bridgetown er et lille samfund, og at jeg skal hilse pænt på naboerne. Jeg er så heldig, at mit arbejde kun ligger et kvarters gang væk. Jeg passerer frugtboden, tanken og skolen, inden jeg når til Thembacare – et hospice for børn med hiv/aids.

Det kan lyde frygtelig deprimerende med et hospice for børn, men det er det ikke. På Thembacare er der plads til 18 børn i alderen nul-otte år, og det er en overvældende livsglæde og voksenkontaktbehov, der møder mig i legerummet. Alle gående børn vil krammes, løftes, fortælle og have mig for dem selv. De to frivillige, belgiske piger har en uge til at lære mig op, inden de forlader Thembacare. Først skal jeg lige lære at køre i venstre side af vejen og finde vej til de forskellige hospitaler

”

Jeg glemmer alt om mig selv og min kejtethed, så bleskift og snottede næser er intet problem. Det er tørre, blødende læber på en otteårig heller ikke …

#1 | 2010

s.20

FAKTA Thembacare blev grundlagt i 2002, da den medicinske behandling af børn med hiv ikke var udbredt, men i dag får børnene medicin, og hos langt de fleste af børnene kan følgesygdommene holdes i ave, så de kan vokse sig store og leve med sygdommen. Børnene er som regel på Thembacare i 3-12 måneder, inden de enten kan komme hjem til mor eller et andet familiemedlem, en plejemor eller på en mere varig institution.

Anonyme børn Af hensyn til børnene og deres familier må børnene ikke fotograferes. Inde bag muren får 18 børn ad gangen en chance for en god start på livet trods hiv/aids.

glemmer alt om mig selv og min kejtethed, så bleskift og snottede næser er intet problem. Det er tørre, blødende læber på en otteårig heller ikke, men jeg er opmærksom på, at børnene har hiv, og passer på, at mine hænder ikke har åbne rifter.

Afskedsdans Pia Giversen og hendes kolleger på børnehjemmet Thembacare danser farvel efter to måneders fællesskab.

i Cape Town, for de sorte kvindelige plejere har ikke kørekort, og der er mange ærinder. De fire største børn skal køres til og fra børnehaveklasse, og næsten hver dag skal børn på hospitalet, og der er maddonationer fra det lokale supermarked, som skal hentes, og bleer og babyformularer, som skal købes. Når jeg har leget chauffør, er der tid til at hjælpe plejerne med at made eller stimulere ungerne gennem leg og bevægelse. Jeg har ingen børn selv og har aldrig skiftet ble på et barn, men børnene er så tillidsfulde, at jeg

Som tidligere management konsulent bemærker jeg de mange udfordringer i at drive et sted som Thembacare, hvor hvide, farvede og sorte skal arbejde sammen. Der tales både xhosa, afrikaans og engelsk. Indimellem bliver jeg selv frustreret og ked af det. Når fine legetøjsbiler til børnene forsvinder efter 24 timer, når vi misser lægeaftaler, eller når frokostpausen bruges til at prædike mod homoseksualitet og sex før ægteskabet. Det sætter værdibaseret ledelse i et nyt lys for mig. Efter en arbejdsdag går jeg gennem boligkvarteret, enten direkte hjem til aftensmad hos Consilia eller forbi den lokale mall. Aftnerne tilbringer jeg hjemme i køkkenet, hvor vi spiller 500 eller snakker og drikker rooibos-te. Consilia fortæller om sin ungdom og om at leve under apartheid. Jeg nyder mit volontørophold, men nogle gange er det trivielt at skulle køre til og fra hospitaler hele tiden, andre dage får jeg mulighed for at køre socialarbejderen ud på besøg hos børnenes familie eller kommende plejefamilie. Børnene er næsten alle sorte, og deres familier bor i fattige townships, ofte i 3x3 meter blikskure uden gulv. Jeg får en lille fornemmelse af, hvad det er for vilkår, millioner af mennesker lever under i Sydafrikas townships. Som volontør ved jeg godt, at jeg ikke redder verden, men ngo’er som Thembacare hænger lidt bedre sammen, når der er frivillige hænder, som gider hjælpe til. •

Rejs ud med Next Stop til verdens brændpunkter og mød unge der kæmper for social retfærdighed Next Stop sommeren 2010 tager dig med til: Jordan/Syrien/Libanon • Israel/Palæstina • Zimbabwe • Kina • Iran Rejsedato: 19. juli til 9. august Få mere information og tilmeld dig på www.globalcontact.dk eller kontakt mbo@ms.dk / 7731 0008

actionmagazine

Hvad Kommentar fra Syd

Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS i Mozambique

s.21

Ny verdensorden efter COP15 Tasneem Essop, international klima-rådgiver for Verdensnaturfonden i Sydafrika, arbejder for at verdens samlede udslip af drivhusgasser reduceres til 80% af 1990-niveauet. actionmagazine har bedt hende kommentere resultatet af klimatopmødet set fra Syd.

Hvordan mener du, at resultatet af COP15 - også kaldet Copenhagen Accord - blev modtaget af landene i Syd? Meget forskelligt. ALBA-gruppen (Bolivia, Cuba, Ecuador, Nicaragua og Venezuela) nægtede at anerkende aftalen og kaldte den forræderi, mens andre anser aftalen som en politisk overenskomst, der skal bruges til at afslutte forhandlingerne i UNFCCC (FN’s strukturkonvention om klimaforandringer). Det gælder BASIC-landene (Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina). Men det lader til, at intet u-land opfatter Copenhagen Accord som den endelige aftale, som ville kunne erstatte en aftale inden for UNFCCC. Er BASIC-landenes opposition mod den rige verden under COP15 et udtryk for, at en ny verdensorden er på vej? Det markerer et geopolitisk skift. BASIC-landene viste muskler og samhørighed ved at præsentere deres frivillige reduktionsmål både før og under COP15. BASIC anerkender, at de er store udledere, og at det vil fortsætte, hvis de skal have fortsat vækst og udvikling. Men de forlanger samtidig en ligelig løsning, og at de rige lande anerkender deres historiske ansvar ved at sætte ambitiøse mål for reduktion af udledning. De vil gå imod ethvert forsøg på at løbe fra dette ansvar. Du er blevet citeret for at sige, at aftalen “ikke engang var tæt på”, hvad ngo’erne forventede eller ønskede. Hvad mener du? Mange ngo’er efterlyste en fair, ambitiøs og bindende aftale. Copenhagen Accord opfylder ingen af disse krav. Det er ikke en lovmæssigt bindende, multilateral aftale, men er snarere et udtryk for en politisk forpligtigelse, hvor den mindste fællesnævner blev resultatet. På den måde var resultatet af COP15 ikke skelsættende. Det samme kunne være nået ved et møde i for eksempel G8 eller G20.

Var ngo’ernes forventninger realistiske? Absolut. Krav om, at de udviklede lande skulle reducere deres udledninger med 25-40 procent i 2020 i forhold til 1990, om teknologisk samarbejde, om en legalt bindende aftale samt finansiering af tilpasning og reduktion af drivhusgasser i u-landene for 160 milliarder dollars om året ud over den øvrige bistand, var realistiske mål. Det krævede blot politisk vilje. Og så må man ikke glemme, at ngo’erne langt fra var ene om at have høje forventninger til COP15. Statsledere som USA’s Barack Obama, Gordon Brown fra Storbritannien og Frankrigs Nicolas Sarkozy samt FN-topfolk som Ban Ki-Moon og Yvo de Boer var på forhånd med til at sætte overliggeren højt. Ideen om, at den endelige aftale ville blive indgået i København, kom fra dem. Nu håber man, at den endelige aftale vil blive på det næste klimatopmøde i Mexico i slutningen af året. Tror du på det? Vi skal ikke gentage fejlen fra København ved at lægge alle æggene i én kurv. Vores forventninger skal være realistiske, og vi må knokle for at sikre indgåelsen af en aftale, uanset om det bliver i Mexico i år eller i Sydafrika året efter. Men det er absolut nødvendigt, at alle indser det nødvendige i at få sådan en aftale i hus inden 2012, hvor den nuværende aftale Kyoto-protokollen udløber. Der er et skrigende behov for handling. Videnskaben viser, klimaforandringernes påvirkninger, men også omkostningerne af disse konsekvenser, hvis vi ikke handler hurtigere. •

Tasneem Essop er tidligere distriktsminister for miljø og økonomisk udvikling i Sydafrika. Kendt som anti-apartheid-aktivist og har beklædt diverse politiske poster i ANC. Tasneem Essop fulgte klimaforhandlingerne i København tæt - og hun følger dem fortsat tæt.

#1 | 2010

s.22

Hvad Haiti den 12. januar – og en måned senere

Immacula Jeanty på 42 går gennem ruinerne af sit hus, der blev smadret da jordskælvet målt til 7.0 på Richterskalaen ramte Haitis hovedstad Port-au-Prince tirsdag den 12. januar. Sammen med sine to børn bor hun nu midlertidigt i en lejr i byen Mariani, og de bliver hjulpet af ActionAid.

actionmagazine

Tekst: Sarah Gillam og Anjali Kwatra/ActionAid Foto: Charles Eckert/ActionAid

s.23

Vi rev og flåede i murbrokkerne Jude Jean Baptiste og hans kone Elisabeth Baptiste talte i telefon, da Haiti oplevede sit hidtil værste jordskælv. Her fortæller han om de nervepirrende timer efter skælvet - og om hvordan familien er kommet videre. Læs også hvorfor MS har samlet ind til nødhjælp i Haiti.

– Skat, skynd dig ned under skrivebordet, råbte Jude til Elizabeth – og så gik linjen død. Arkivskabe væltede i hans kontor, og regnskabsbøger gled ned fra hylderne. Jude, der til daglig er er økonomichef for ActionAid i Haiti sikrede sig, at hans kolleger på kontoret var i sikkerhed, og så løb han over til den bank, hvor hans kone arbejdede. – Jeg nåede hen til bagsiden af banken, som stadig var intakt, men da jeg nåede frem til forsiden, blev jeg slået fuldstændig ud. Alle tre etager var kollapset i en dynge af murbrokker, så jeg løb hen til det sted, hvor min kones kontor skulle have været, og råbte hendes navn. – Hendes chef svarede mig under murbrokkerne og bad mig om at få hende hevet fri. Hun fortalte, at Elizabeth var o.k. et andet sted i kaosset. En meget lille fyr prikkede mig på skulderen og tilbød at hjælpe. Vi begyndte at rive og flå i murbrokkerne for at lave en åbning, og det lykkedes ham at smyge sig ned i det og bogstaveligt talt hive kvinden ud. – Hun skreg i smerte med et brækket ben, men hun var i live. – Så råbte jeg til min kone: – Hvis du er langt væk, så bank én gang, men hvis du er tæt på mig, så bank to gange. Hun bankede tre gange, så jeg vidste, at hun var meget tæt på. – Jeg spurgte min hjælper, om han ville dykke ned i hullet igen efter min kone, men der kom store efterskælv, og han forsvandt med min lommelygte.

#1 | 2010

s.24

ActionAid har støttet mere end 25.000 mennesker med akut nødhjælp i Haiti • 4000 familier har modtaget mad, medicin mm • 3000 børn under to år har modtaget særlig hjælp ActionAid Haiti har arbejdet sammen med et lokalt hold af læger, for at give basal lægehjælp og arbejder sammen med Unicef for at skaffe udstyr til skolerne

Frygtelige timer Jude Jean og Elisabeth Baptiste genforenet efter skælvet.

Stor opbakning ActionAid Haiti har modtaget så mange penge efter katastrofen, at der er råd til et tre-årigt genopbygningsprojekt, som skal nå 20.000 mennesker. Projektet har fokus på • midligertidige boliger, • psykolog-hjælp, • uddannelse, • sikkerhed • katastrofeberedskab

Så begyndte jeg at tage mit tøj af for at se, om jeg kunne kravle ned i hullet og redde min kone. – Nogle af bankens medarbejdere stoppede mig og sagde, at jeg havde mine børn at tænke på – at jeg blev nødt til at passe på dem. Jeg var ved at miste modet. Omkring klokken 23 stod denne engel pludselig igen ved min side med lommelygten. Han fortalte, at han havde prøvet at redde sin niece, men hun var død. Han sagde, at han gerne ville redde et andet menneske den dag. – Han bad, før han kravlede ned i hullet, og han var dernede i omkring en time. Der kom et frygteligt efterskælv, og jeg råbte til ham, at han skulle se at komme ud. Han talte ikke til mig i al den tid, han var dernede, han gravede bare løs. – Endelig kunne jeg se et lys, og han dukkede op efterfulgt af min kone. Hun slap fri uden en ridse på kroppen. – Men da hun kiggede sig omkring i den ødelagte bygning, tænkte hun på sine venner og brød sammen i gråd. Hun troede, hun havde været på tredje sal, men hun var faldet hele vejen igennem etagerne ned til parkeringspladsen og landet under sit skrivebord. Det reddede hendes liv. – Jeg bragte hende hjem og tog tilbage til banken for at se, om vi kunne finde hendes venner. Vi hev en anden kvinde fri to dage senere.

En måned senere: Vi har overlevet, men psykisk er det svært. En måned efter jordskælvet føler Jude Jean Baptiste sig utrolig heldig over, at han og familien er i live og har et hus at bo i. Det betyder dog ikke, at de ikke er påvirkede på andre måder af katastrofen. – Vi var heldigere end de fleste, fordi vores hus er ubeskadiget. I de første dage efter skælvet var mit hus ActionAid-kontor, fordi det gamle kontor var beskadiget. – Når det kommer til husly, mad og vand, er vi fysisk ok. Men mentalt er det svært. Min kone har postraumatiske stresssymptomer – før skælvet var hun fx ikke bange for mørket, men det er hun nu. Om natten er vi begge anspændte og bange for, at der kan komme et nyt jordskælv, og at huset vil

actionmagazine

”

Elizabeth begyndte at arbejde i en ny bygning to uger efter skælvet. Fem af hendes kolleger fra banken døde.

kollapse, selvom to ingeniører har forsikret os om, at det er et stærkt hus. Jude fortæller, at hans børn også er påvirket og bange for fremtidige jordskælv. – I de første to uger efter var de meget stille, og jeg var virkelig nervøs for dem, men vi klarede at få en slags pause – og så fik de det bedre. Men den ældste stiller spørgsmål som: Vil der komme nye skælv, vil han dø, vil jeg dø, hvorfor står vores hus, når så mange andre faldt? Det er meget svært at vide, hvad man skal sige til ham. Jeg fortæller sandheden og siger, at der kan komme et nyt jordskælv, men at vi er klar til det. – Elizabeth begyndte at arbejde i en ny bygning to uger efter skælvet. Fem af hendes kolleger fra banken døde. – Jeg føler, at jeg var virkelig heldig i forhold til andre, men det er sværere for min kone end for mig. Hendes bygning styrtede sammen, og folk på samme etage døde. Jeg arbejder hårdt, og det forhindrer mig i at tænke for meget på jordskælvet. Jeg har ikke grædt siden … selvom jeg har mistet mange af mine venner. Nu her en måned efter har jeg brug for at græde. – Jeg er så stolt af det her land. Trods de frygtelige omstændigheder og fattigdommen, som var her før skælvet, så har der ikke været store uroligheder i gaderne, og i lejrene er der roligt. Det, at vi ikke har bevæget os ind i kaos, gør mig optimistisk. – Det, der virkelig bekymrer mig, er uddannelsen – hvordan skal skolerne komme til at fungere igen? Den eneste måde, vi virkelig kan genopbygge landet på, er ved at uddanne næste generation. Jeg tror, jeg vil melde mig som frivillig i en skole. •

Hvad 5 skarpe til...

Knap 200.000 kroner til Haiti Gennem januar måned har MS samlet ind til ActionAids nødhjælpsarbejde i Haiti. I alt har MS samlet 196.864 ind. Ved en særlig indsamlings-event i Frederiksberg Centeret blev der samlet 60.000 kroner ind til MS og ActionAid i Haiti. MS takker alle som gav et bidrag.

s.25

Mellemfolkeligt Samvirke har samlet ind til nødhjælp til ofrene for jordskælvet i Haiti Birte Hald, international direktør i Mellemfolkeligt Samvirke. Efter at MS er blevet en del af ActionAid, er beredskabet og muligheden for at samle ind til nødhjælp blevet langt større, og nødhjælp er derfor blevet en naturlig del af MS’ arbejde.

Hvorfor samler Mellemfolkeligt Samvirke ind til nødhjælp i Haiti? – Situationen var så alvorlig, og gennem ActionAid kunne vi gøre en forskel for Haitis befolkning. Hurtig hjælp på stedet er dobbelt hjælp, derfor er den akutte nødhjælp vigtig. ActionAid har været på øen i 14 år med et stort program og både udenlandsk og haitiansk personale, derfor har ActionAid et godt udgangspunkt for at disponere nødhjælpen, så den kommer de mest trængende til gode først. Hvis ikke ActionAid i forvejen havde været i Haiti, havde MS så ikke samlet ind til Haiti? – Nej, det havde vi formentlig ikke, for vi vil kun bede folk om penge, hvis vi ved, at vi kan gøre en konkret forskel lige dér, hvor krisen er. Man kan jo sige, at der er stor sandsynlighed for, at den verdensomspændende organisation ActionAid er i et område, der rammes af en katastrofe som denne. Fattige mennesker i ulande er som hovedregel mest udsatte, når deres land rammes af naturkatastrofer, fordi de i forvejen bor i bygninger af dårlig kvalitet og ikke har ressourcer til at sikre sig. Vil det sige at Mellemfolkeligt Samvirke fremover samler ind til nødhjælp i u-lande? – Ja, når vi kan se, at vi kan gøre en unik forskel. Sammen med ActionAid er vi i cirka 50 lande. Hvis de lande og i vid udstrækning deres nabolande oplever akutte nødsituationer, kan Mellemfolkeligt Samvirke ikke bare se til, at andre gør arbejdet. Gennem ActionAid har vi beredskabet og muligheden for at hjælpe nødlidende mennesker, så selvfølgelig gør vi det. Når en katastrofe rammer, går alting i stå, også udviklingsarbejdet. For MS er det vigtigt, at udviklingsaktiviteterne kommer hurtigt i gang igen, og det sikres bedst ved hurtig og målrettet indsats inden for nødhjælp og genopbygning.

MS profilerer sig som en organisation, der arbejder med langsigtet udvikling – et arbejde, der er kompliceret og kræver tålmodighed. Hvordan sikrer MS, at den nye fokus også på nødhjælp ikke skubber det andet arbejde i baggrunden? – MS arbejder med langsigtet udvikling. Over en milliard mennesker går sultne i seng hver aften, disse mennesker, deres regeringer og det internationale samfund er i Mellemfolkeligt Samvirkes kikkertfelt hele tiden. Haiti var i forvejen et af verdens fattigste lande, og hvis man vil rette op på situationen dér, så kræver det både nødhjælp, sikring af befolkningens rettigheder og et stærkt civilsamfund til at holde de ansvarlige fast på deres forpligtelser. Vi har fokus på bekæmpelse af fattigdom, derfor er vi der også, når de allerfattigste mister selv de få og små ressourcer, de har. Af det nødhjælpsarbejde, ActionAid har lavet i Haiti efter jordskælvet, hvad er du så mest stolt af? – Få uger efter jordskælvet har ActionAid nået at uddele mad, medicin og andre fornødenheder til mere end 4.000 familier, dvs. cirka 25.000 mennesker, samt lavet særlige fødevareuddelinger til 3.000 børn under to år, der elles er meget sårbare over for diarre og efterfølgende dehydrering.

Har du kommentarer, så bliv fan af Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook, og skriv dér.

#1 | 2010

s.26

Geografi Danmark

Tekst og foto: Liv Elbirk, informationsmedarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke

Håndværkertilbud: utætte vinduer og udsigt til nyt job Med en ny mentorordning vil MS fremme integration og medmenneskelighed på Nørrebro. Som mentor er Monica Dridi med til at åbne døre for dem, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Kolleger Monica og Ramazan får tid til at grine og tale mellem arbejdsopgaverne.

Målgruppen for mentorordningen Alle, der har behov for en mentor for at opnå eller fastholde beskæftigelse eller en beskæftigelsesfremmende aktivitet. Jobcentret kan således bevilge en mentor til ledige, sygemeldte, revalidender, personer i job med tilskud eller personer i ordinær ansættelse, blot behovet for mentoren er afgørende.

actionmagazine

– Det handler om, at folk får lov at genopleve en følelse af selvværd og selvrespekt, siger Monica Dridi. Hun er blevet ansat som mentor i MS for at give støtte og opbakning til mennesker, som har behov for en ekstra indsats for at kunne deltage i arbejdslivet. Københavns Kommune tog initiativ til mentorordningen sidste år, og MS koblede sig straks på: – Vi flyttede adresse til Nørrebro i begyndelsen af 2009 – et område, der har ry for at være hårdt og belastet. Derfor er det vigtigt for os at være med til at udvikle lokalsamfundet, fortæller Monica. Kommunerne er glade for, at MS er kommet med i ordningen, det er nemlig ofte minoritetsgrupper, som har brug for støtte, og derfor gør det en stor forskel, når en organisation er rummelig. – Kulturen i huset er præget af, at vi har en stor gennemstrømning af frivillige og folk med vidt forskel-

lige uddannelsesmæssige og kulturelle baggrunde. I vores verden er der ikke nogen, der er underlige – der er ikke nogen, der ikke kan være med til at gøre en forskel, forklarer Monica. Der er nok at tage fat på for Monicas praktikanter, for eksempel skal der ryddes op i MS’ historiske arkiv, vinduerne i tre bygninger er ved at blive tætnet, og gårdmiljøet skal have en kærlig hånd. Som mentor lægger Monica vægt på, at praktikanterne varetager opgaver, som giver mening både for dem og for MS: – De fleste har meget at give, hvis bare de får de rigtige muligheder og møder opbakning og medmenneskelighed. Det er nok til, at de kan bygge sig selv op igen. Det giver bedre mening, at nogle mennesker arbejder på særlige vilkår, frem for at de bliver lukket uden for arbejdslivet, konstaterer hun.

Sådan fungerer mentorstøtten Mentorstøtten kan fungere som introduktion til en arbejdsplads eller en uddannelse og som vejledning og oplæring i arbejdet. Mentoren kan også yde støtte ved at hjælpe personen med forhold uden for arbejdspladsen, der forhindrer beskæftigelse.

OK at fejle Det kan Ramazan Özdemir nikke genkendende til. Han har fået tilbudt pension, fordi han kæmper med bl.a. rygproblemer og sukkersyge. Det sagde han nej til, for han kan stadig arbejde, hvis bare der bliver taget hensyn til hans situation. – For mig er det vigtigt, at jeg ikke bliver presset, det skal gå i et stille og roligt tempo, siger han. Da MS skulle have tætnet vinduer i tre bygninger, besluttede Monica at købe oplæringstimer hos en håndværker til Ramazan. – Jeg var meget nervøs i begyndelsen, jeg skulle både forholde mig til en ny arbejdsplads og et helt nyt arbejdsområde, men Monica beroligede mig med, at det var ok at fejle, og at jeg bare kunne lave det om igen, hvis det gik galt, fortæller han. Ramazan er én af dem, der har rykket sig langt på kort tid. Nu arbejder han helt selvstændigt, og hans læremester siger, at han gør et flot stykke arbejde. Mere end bare arbejde For Monica er den udvikling, hun ser i sine praktikanter, en naturlig proces. – Vi griner meget og taler sammen – og ikke kun om arbejde. Her oplever praktikanterne, at de har ret til at blive hørt. Monica har selv oplevet systemet indefra, når det ikke fungerer. Hun måtte forlade sin lederstilling i TDC på grund af akutte stresssymptomer. Alligevel skulle hun kæmpe i tre år for at få ret til et fleksjob. Det er bl.a. derfor, hun brænder for at være med til at udvikle en mentorordning, som først og fremmest skal tage udgangspunkt i den enkeltes situation. •

MS Portræt

s.27

Monica Dridi, 52 år

Ramazan Özdemir, 47 år.

Nationalitet: Dansk.

Nationalitet: Tyrkisk, kom til Danmark som 17-årig.

Job: Mentor i MS for mennesker, der har behov for støtte til at opnå eller fastholde beskæftigelse.

Job: Praktikant i MS.

Før dette job var jeg: Drift account manager i TDC, hvor jeg var i 20 år. For fire år siden faldt jeg om på gaden af stress.

Før dette job var jeg: Jeg har bl.a. arbejdet på Hotel Sheraton og hos Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri. I 2006 måtte jeg stoppe med at arbejde på grund af en rygskade og sukkersyge.

Hvorfor MS: Jeg har altid kendt mange mennesker fra mange lande. Jeg har boet i England, Italien, Irland, Rusland og Tunesien.

Hvorfor MS: Fordi de, der arbejder her, er glade og hilser på hinanden.

Hvis jeg vandt en million: Ville jeg tage ud at rejse med MS, og så ville jeg invitere min guddatter på 18 med. Det tror jeg ville være godt for hende. Jeg elsker: At lave mad. Jeg hader: Uretfærdighed. Det kan VIRKELIG få mig op af stolen. Hvornår grinede du sidst: Jeg griner rigtig mange gange hver eneste dag.

Hvis jeg vandt en million: Ville jeg rejse – først til USA, Washington tror jeg. Jeg elsker: At spise – ikke mindst kebab. Jeg hader: Folk, der ikke respekterer andre mennesker. Hvornår grinede du sidst: Nu! Hvornår blev du sidst vred: I går aftes. Jeg tog smertestillende medicin, fordi jeg havde ondt i ryggen, men smerten forsvandt ikke.

Hvornår blev du sidst vred: Jeg blev irriteret i går på grund af manglende kommunikation internt i mit team.

Beskriv dig selv med tre ord: Humoristisk, tålmodig, hjælpsom.

Beskriv dig selv med tre ord: Utålmodig, tempo, meget kærlighed.

Nævn en person, du beundrer: Anker Jørgensen. Ham har jeg hilst på engang, og han gjorde et godt stykke arbejde for Danmark.

Nævn en person, du beundrer: Che Guevara, som sagde, at ord, der ikke efterfølges af handling, er uvæsentlige.

Hvad ville du tage med på en øde ø: En pistol, en bil og Koranen.

Hvad ville du tage med på en øde ø: En kniv, en flintsten og en håndbog i overlevelse.

#1 | 2010

s.28

Hvad 24 timer med...

Tekst: Sara Schlüter, informationsmedarbejder Mellemfolkeligt Samvirke. Foto: David Buchmann

Biluheld med 20 palmer og afrikansk hiphop i snevejr De mødte hinanden som Global Contact’ere på Zanzibar nu står de for at arrangere en Bongo Flava-fest på Nørrebro. Den 27. februar kan Rikke Flodin og veninderne Emma og Sofie tænke på som dagen (og natten), hvor de festede sig til 19.000 velgørende kroner, der er på vej til et antikorruptionsprojekt i Kenya.

10.30 Jeg står op. Har sovet længe, fordi jeg tænker, at det er en god idé at være godt udhvilet. Det bliver en lang dag. 12.00 Møder Sofie på Elmegade. Vi arrangerer Bongo Flava med vores veninde Emma, som vi mødte på Zanzibar i august 2008, da vi var på Global Platform sammen. Det er også derfor, vi har kaldt støttefesterne for Bongo Flava. Det hedder den østafrikanske hiphop-genre, som vi hørte meget af på Zanzibar. 12.10 Tog mod Ballerup. Her bliver vi hentet af John, som kører os til Ledøje, hvor vi skal hente 20 palmer. Der ligger det her sjove sted Palmeriet. Ejeren, Jens, er rigtig cool og lader os låne dem gratis, så længe vi passer på dem. 13.40 Vi får læsset 20 palmer i bilen og kører mod København. 15.00 Vi er for sent på den. Skal være på spillestedet Global, hvor festen skal holdes, sådan cirka nu. Da vi når Hillerødgade, bryder bilen sammen. Panik. John er fantastisk, så mens han begynder at ringe til venner for at få hjælp, hopper Sofie og jeg ind i en taxa og tager til Global, som ligger tæt på MS’ lokaler på indre Nørrebro.

actionmagazine

16.12 Tager vi over til MS for at hente olietønder, som skal være borde. John og hans kammerat er kommet med palmer og en ny kassevogn for at hjælpe. Men vi har ikke den rigtige nøgle. Så mens panikken så småt sætter rigtigt ind, må vi sende John og vennen hjem med hver deres flaske fairtrade-rom. Vi står uden olietønder. 17.50 Vi tager hjem til Sofie for at gøre os klar, og får samtidig afbud fra den dansetrup, der skulle slutte festen. Mere panik. 18.10 Tilbage på Global hænger vi plakater op med udsagn som “Korruption, nul tolerance” om projektet, vi støtter. Det er et nystartet eksperimenterende projekt i Kenya, der hedder Youth Agenda, hvor unge kan sende sms’er, når de er ude for korruption. De prøver nu at skaffe penge til at gøre tjenesten gratis og kunne svare de unge, så de kan mærke, at nogen er i den anden ende. Vi synes det er spændende at støtte op omkring et anderledes projekt. 19.00 Vi tager en halv times pause med de frivillige over pizza for lige at have et åndehul, inden det går løs. Vi har headhuntet på hjemkomstweekender og blandt vores venner, og vi er otte stykker, før festen går i gang. I løbet af hele aftenen er vi cirka tyve stykker. Vores frivillige betaler halv pris i entreen og får første drink gratis mod en vagt på to en halv time.

s.29

20.30 Vi er i fuld gang med at gøre klar, da de første gæster dukker op – en halv time inden vi åbner. Sidst var der kø … 21.00 Vores dj, DK Kimani, sætter gang i dansegulvet, da de første bongo flava-beats strømmer ud af højtalerne. Han er en rigtig god dj – vi havde ham også til vores sidste fest, og han formår bare at få festen til at koge. 22.00 Det er meningen, at Sofie, Emma og jeg skal være på gulvet og holde styr på alting, men fordi vi er blevet brændt af af et par frivillige, ender vi med at stå i bar og garderobe. Der er ingen pauser, og alting kører ud i et. Men der er fyldt og god stemning. 22.45 Jeg ser pludselig en fyr prøve at hænge sin jakke på en af palmerne. Det koster 900 kroner for hver knækket gren, så jeg kaster mig desperat igennem

lokalet mod ham. Han bliver helt bleg og undskylder mange gange, da jeg lige forklarer, og jakken ryger over armen i stedet. 00.00 Aftenens special guest star, Vqee, går på. Det er vores dj, der har skaffet kontakt til hende, og hun er super sej. Hun optræder med et par numre og får samlet festen til sit show.

Volontør med hjertet Rikke Flodin må tage ekstra barvagter, fordi nogle af de frivillige ikke dukkede op, men hun tager det med et smil selvom fødderne er trætte.

05.45 Baren lukkede klokken 03.30, og vi troede så naivt, at folk ville være ude klokken 04.00. Men nu har vi ryddet op. Der har været 426 gennem døren. Jeg er for træt til at cykle, så jeg tager en taxa hjem. Men jeg er glad – træt og glad. Det er en fed og anderledes måde at være volontør på. Og selvom man ikke selv deltager i festen som gæst, er det en rigtig fed fornemmelse, at man kan gøre opmærksom på et vigtigt budskab på en positiv og festlig måde. • Se mere om den organisation, som Bongo Flavafesten har samlet ind til, på www.youthagenda.org

#1 | 2010

s.30

Hvad Kalender

København:

10.-11.04.10

Videoredigeringsworkshop

for hjemvendte globale volontører (dag) - se note nederst til højre

27.04.10

Frivilligaften: Fortælleaften

29. 04.10 – 04.05.10

– hør historier og lær at fortælle dine egne så andre lytter. Tilmeld dig spisning via ms.dk/frivillig kl 17-19

Internationalt Ledertræningsseminar

06.05.10

Global Change

Forårets Global Change-hold holder debatarrangement om Virksomheders Sociale Ansvar. Kl 17-19

11.-12.05.10

Videoredigeringsworkshop

20. 05.10

Det’batter

for hjemvendte globale volontører (aften) - se note nederst til højre

Hekseri: Overtro vs. Udvikling. Hvad betyder overtro for udvikling, og hvorfor tro er det mere acceptabelt end overtro? 17-19

29.05.10 30.05.10

Introduktionskursus

06.06.10

Det’batter

til rådsmedlemmer og eksklusiv medlemsweekend.

Fra apartheid til VM. Hvad betyder det for et u-land at være vært ved en international sportsbegiven- hed? Panelet er består indtil videre af Karin Lohmann Poulsen, redaktionschef på DR2 Udland og Christian Balslev-Olesen, konsulent. Kl. 17-19

Tidslinie for det nye MS Råd www.ms.dk/raad

15.04.10 Valget annonceres, og kandidaterne stiller op til MS Rådet 29.04.10 Sidste chance for at stille op til MS Rådet 30.04.10 Der åbnes for afstemning på www.ms.dk/raad 14.05.10 Sidste chance for at stemme 17.05.10 Resultatet offentliggøres via nyhedsbrev og hjemmeside 29.-30.05.10 Introkursus for rådsmedlemmer og medlemsdag 25.-26.09.10 Rådsmøde Læs brochuren om MS Rådet, som er udsendt med dette blad

Intro til MS Rådet Lørdag den 29. maj inviterer MS de nye rådsmedlemmer velkommen med en grundig introduktion til arbejdet i MS Rådet. Om aftenen tænder vi op i grillen og hygger hos MS - og gør klar til næste dag.

Hyggedag for medlemmer Søndag den 30. maj inviteres alle medlemmer på temadag hos MS. Der vil blive sammensat et særligt program for både folk, som har rejst med Global Contact, været indsamler til landsindsamlingen, været DW’ere, frivillige aktivister, folk der har deltaget i MS’ træningsaktiviteter og Global Change-studerende eller hvis du bare vil lære MS bedre at kende. Kort sagt et spændende program for dig uanset hvilken tilknytning du har til MS intensionen er at samle så mange MS’ere som muligt på et sted og have en hyggelig dag hvor alle mødes på tværs af MS.

MS-arrangementer i København foregår på MS’ sekretariat, Fælledvej 12, 2200 København N

Århus: 17.-18. 04.10

Videoredigeringsworkshop

Hele landet:

9. maj

Landsindsamling

for hjemvendte globale volontører (dag) - se note til højre

– meld dig som indsamler www.ms.dk/landsindsamling

For flere informationer følg med på www.ms.dk/kalender

actionmagazine

To Roskilde-billetter for din rejsevideo

Har du lavet en god video fra dit Global Contact-ophold, så vil MS gerne vise den på globalcontact.dk. Hvis du sender rejsevideoen til MS. Fælledvej 12, 2200 Kbh N, mrk. Rejsevideo, så deltager du i lodtrækningen om to billetter til Roskilde Festivalen. Mangler videoen lidt afpudsning kan du lære at redigere dine rejsevideoer på tre workshops i Århus og København. Få mere at vide hos frivillig-kontakt Lise Højer, lisehojer@live.dk

Hvad Blæresiden

Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique

s.31

Mor til 10 sætter embedsmand på plads Suzana Cumbane fra Mozambique har sørget for opførelsen af en vej og en skole til gavn for sine fattige medborgere. Ingen vej uden om Suzana Selv om Suzana Cumbane fra Mozambique er mor til 10, pukler på sin mark og leder en kyllingefarm, har hun også energi til at kæmpe for sine og medborgernes rettigheder. Hun står bag anlægningen af en vej, der ellers var blevet skrottet af den lokale kommune på grund af korruption.

Hun er en lille kvinde med fregner og et mildt blik i de brune øjne. Men bag det blide ydre har 52-årige Suzana Cumbane fra landsbyen Bambela i det sydlige Mozambique en vilje af stål. Det har chefen i hendes kommune ofte mærket. Senest, da Suzana Cumbane som medlem af et borgerråd opdagede, at pengene, der var afsat til at anlægge en vej, var forsvundet. ”En eller flere embedsmænd havde ”spist” pengene. Jeg forklarede chefen, at den slags svindel ikke må ramme sagesløse borgere, og at pengene til vejen skulle skaffes. Det accepterede han, og nu vejen er ved at blive anlagt,” fortæller hun. Suzana Cumbane er blevet undervist af den lokale organisation ACUDES, som MS støtter i opbygningen af lokalt demokrati i provinsen Inhambane. Målet er at flere mozambiquere langt om længe får mod til at tale deres sag over for magthaverne. ”Kvinder på landet har fået en stemme efter, at regeringen i 2006 decentraliserede magten, mens udviklingsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke lærer kvinder at kræve deres ret på fx kommunekontoret. Det er vigtigt. Kvinderne står for husholdning, børneopdragelse, markarbejde og

ved derfor mere end mænd om den almindelige mozambiquers behov,” forklarer Suzana Cumbane, der selv har 10 børn. Seks af dem har hun med sin mand, mens parret har adopteret fire forældreløse børn. Børnene er for længst voksne og nåede ikke at få glæde af den skole, som deres stædige mor fik kommunen til at bygge som erstatning for en bygning, hvor regn, støv og sand trængte ind overalt. Trods sine triumfer er en af Afrikas stærke kvinder stadig ikke tilfreds. ”Næste skridt bliver at få strøm, når vejen er færdig. Det vil gavne de mange, som bor her, og ikke mindst det lokale hospital og egnens fire skoler,” påpeger Suzana Cumbane. •

Mange udfordringer Mozambique, hvis 500 år som portugisisk koloni indtil 1975 blev fulgt af 16 års blodig borgerkrig og ét totalt dominerende regeringsparti, er et af verdens mest korrupte og fattige lande. Godt halvdelen af de 21 millioner indbyggere lever for under en femmer om dagen. Hver sjette er HIV-smittet. Sammen med 120-180 daglige malariadødsfald og en tårnhøj børnedødelighed er det med til at holde den gennemsnitlige levealder for en mozambiquer nede på 40 år.

STØT SUZANAS KAMP Når du støtter MS, støtter du kvinder som Suzana Cumbane i kampen for at få lokalpolitikerne til både at holde deres løfter og være åbne om deres beslutninger. ACUDES og MS har skabt og organiseret et lokalt borgerråd i Inhambane-provinsen i det sydlige Mozambique. Borgerrådets medlemmer har fået undervisning i pligter og rettigheder som borger i Mozambique – og rådet, der blandt andre tæller Suzana Cumbane, fungerer nu som talerør for kommunens fattige landbefolkning. Gør en forskel og giv et mindre månedligt bidrag til MS’ arbejde for at sikre selvbestemmelse og indflydelse til verdens fattigste. Gå ind på www.ms.dk/støt

#1 | 2010

Udgiveradresseret Maskinel Maskinpost ID-46341

Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København N

Du bliver ikke indsamler af at læse dette. Det eneste der virker er, at nogen spørger dig.

Gå derfor over til din nabo, din bedste ven eller måske en, du gerne vil tilbringe nogle timer sammen med, og bed vedkommende om at blive indsamler. Gør det nu. Kom så! Så kan han eller hun spørge dig, om du også vil være indsamler – og I kan få en rute hver, næsten hvor I har lyst. Søndag den 9. maj fra klokken 11 til 14 samler en masse andre også ind til MS’ arbejde med at skaffe fattige i Nepal, Tanzania og Zambia ret eller adgang til jord. Gå ind på ms.dk/landsindsamling, og se alt, du behøver at vide. Du kan også ringe til MS på 7731 0000 og sige, at du gerne vil være indsamler. Det handler om tre timer af dit liv – og en stor forskel for en masse andre menneskers liv. Gå ud og spørg nogle

– så de kan spørge dig!

actionmagazine

Givjord til mor Landsindsamling 9. maj 2010