actionmagazine #2 2009

#2 | 2009 www.ms.dk

s.

Demokrati på rette spor s. 6 Asmaes gymnasium bliver fair s. 18 Jordløs deler tips ud på international konference s. 20

MS har en plan: Ægte lokaldemokrati vælter korrupte ledere #2 | 2009

s.

actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året.

Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsidebillede: Søren Bjerregaard Jepsen/MS Kenya Redaktør: Henriette Winther | Ansv: Vibeke Vinther | Layout: Kurt Lukowski | Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | hwi@ms.dk | www.ms.dk Oplag: 9.500 | ISSN: 1901-6115 | Redaktionelt koncept: Kontrabande

Leder

Det begynder lokalt…

Frans Mikael Jansen Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

For nylig var jeg inviteret til at deltage i et offentligt møde i Koboko i det nordlige Uganda - medlemmer af lokalrådet, ledere af sundhedsklinikkerne, skolerne og vandforsyningen - alle de lokale spidser var til stede. Vi skulle drøfte de kvartalsrapporter, som det lokale NGO-netværk udarbejder om kvaliteten af offentlige institutioner, hvor problemer, hængepartier og ikke mindst de ansvarlige udpeges.

Når MS i den grad prioriter udviklingen af det lokale demokrati, skal det ses i en bredere ramme: I de seneste 20 år har de fleste udviklingslande sat gang i en decentraliseringsproces, hvor ansvaret for service til borgerne er flyttet fra statens hænder og ud til kommunerne. Formålet er at styrke den offentlige service og at lægge ansvaret langt tættere på borgerne.

Lærere, der drak i skoletiden, motorcykler, der blev misbrugt til privat brug, klinikker, der manglede medicin var blandt de aktuelle problemer. Men der var heldigvis også en lang liste af løste problemer.

Decentraliseringen en chance for de fattigste til at sikre, at de offentlige midler rent faktisk går til børnenes skoler, sundhedsklinikker osv. Men decentraliseringen kræver også, at fattige mennesker lærer at gennemskue spillereglerne, magtens sprog og budgetterne - ellers bliver de snydt. Her kommer MS og vores partner-organisationer ind i billedet. Vi træner de fattige, så de - som i Koboko - er i stand til at udfordre de lokale magthavere. Det er langsigtet udvikling, som bekæmper korruption og er med til at sikre, at de midler, der rent faktisk findes i udviklingslandene, også bliver brugt til udvikling.

På mødet indgik borgerne konkrete aftaler med deres ledere om forbedringer og om opfølgning på næste møde og i næste rapport. Alle problemer kan naturligvis ikke løses på den måde, nogle må løses på distriktsniveau og på landspolitisk niveau – også her blev der lavet aftaler om opfølgning.

Mødet i Koboko er et af mange eksempler på, at MS’ arbejde nytter og gør en konkret forskel for fattige mennesker. Det er også derfor, at hovedhistorien i dette nummer af [actionmagazine] fortæller om vores lokaldemokrati-arbejde. I de seneste to år har MS brugt over halvdelen af vores ressourcer til udvikling af lokalt demokrati - altså til at styrke fattige mennesker i at deltage i udviklingen af sundhed, skoler, vand, veje, energiforsyning osv.

actionmagazine

Når fattige mennesker først får erfaringer med at deltage i udviklingsarbejdet og bekæmpelse af korruptionen lokalt, er det vores erfaringer, at ambitionerne bliver større. For det er naturligvis på den nationale - og internationale - scene de store politiske kampe om at bekæmpe fattigdom på lang sigt skal foregå. Men ofte begynder det hele lokalt - og det er mødet i Koboko et godt eksempel på. •

s.

Foto: Søren Bjerregaard Jepsen

Foto: Henrik Lomholt Rasmussen

Indhold

Links Web og nyhedsbrev: www.ms.dk Bliv medlem: www.ms.dk/blivmedlem Fair Fælled Festival: www.ms.dk/fair Global Contact: www.globalcontact.dk Ungdomsmagasinet Zapp: www.zapp.dk

Demokrati fra bunden

Borgerkrigens spor

Mellemfolkeligt Samvirke er ”rimelig god” til at styrke lokaldemokratiet.

Eksterne konsulenter har kigget MS efter i sømmene. s. 6

Nyt museum i Sydsudan sætter den over 30 år lange borgerkrig i historisk kontekst – og ruster museumsgæsterne til det forestående valg. To unge volontører er rejst ud med Global Contact og har gjort museet muligt.

S. 24

Artikler

I hvert nummer

BLD – Bono, Let’s Dance

Koboko finder sig ikke i noget Forældre-gruppe har lært, at det hjælper at brokke sig over embedsmændene i deres amt. s. 11

Kommentar fra Nord Henrik Brun fra Kristeligt Dagblad s. 12

Da jeg begyndte at arbejde i MS for godt et år siden, forstod jeg ikke til fulde, hvad der gjorde MS’ udviklingsarbejde unikt. Det forstår jeg nu.

Hvad skal du lave i sommerferien ?

Frivilliggruppe i Århus lærer Gellerup-børn om Østeuropa 20 år efter murens fald. Workcamps i hele verden for dig med frivillig-gen og eventyrlyst. s. 13

MS Portræt Anna Neye og Lærke Winther – to MS-ambassadørers bekendelser s. 16

Fairtrade for gymnasier Asmae Badr Ibrahim viser vejen til Danmarks første Fairtrade Gymnasium. s. 18

5 skarpe til…

Humphrey Pole Pole – sej ungdomspolitiker fra Tanzania s. 23

En vigtig begyndelse I et lille forsamlingshus i det nordlige Nicaragua sidder 16 kvinder og to mænd fra Nicaragua og Honduras. De deler praktiske erfaringer og kvalificerer udviklingsarbejdet. s. 20

Kalender s. 26

BLD. Tre små bogstaver – med stor betydning. Before Light Darkness, Besidderiske Landvindinger Drejes, Bring Ladies Democracy eller “bare” Building Local Democracy (opbygning af lokalt demokrati.)

Overalt i MS laver dedikerede og kompetente mennesker nemlig BLD! Dette blad er fyldt med historier om dem, der gør en forskel på BLD-måden. Tapre mænd og kvinder, der tør kæmpe for deres lokalsamfund. Forældre, der ikke ville acceptere en faldefærdig skole til deres børn. Aktivisten, der sikrede vand til landsbyen. Barfodsjuristerne, der rådgiver deres naboer i slummen. Den nepalesiske pige, der som den eneste i landsbyen kunne skrive og hjalp en kvindegruppe med at få byrådet til at give dem en ny vej.

MS har grund til at være stolt og byder trygt de store op til dans, når det handler om udviklingsarbejde!

Henriette Winther, redaktør Send gerne kommentarer på hwi@ms.dk

#2 | 2009

Noter

Højskoledysten 2009 giver 51.000 kr.

I år deltog otte entusiastiske højskoler i landsindsamlingen, og de samlede tilsammen 51.000 kr. ind!

Vinderen, Silkeborg Højskole, mønstrede hele 25 indsamlere, der gik i området omkring skolen.

Dermed fik Silkeborg Højskole besøg af standupperen Simon Talbot, der ”gerne vil stille op for velgørende arbejde, for at købe aflad for sine små synder i hverdagen.”

Landsindsamlingen ”Giv jord til mor” den 3. maj gav 2,1 millioner kroner. Pengene er på vej til MS’ jordrettighedsarbejde i Zambia, Tanzania og Nepal.

Foto: Mikkel Rytter Poulsen/MS

s.

En million kroner rejst til stærke kvinder i Zimbabwe Kvinder for Indflydelse 2008 har nået det ambitiøse mål at samle en million kroner til stærke kvinder i Zimbabwe. Dermed er kimen lagt for, at Kvinder for Indflydelse 2009 også skal blive en succes. En delegation på otte danske kvinder fra netværket har netop været i Zimbabwe for at overrække pengene personligt og for at besøge de projekter, som pengene går til. På den måde støtter Kvinder for Indflydelse zimbabwiske kvinder i kampen for politisk og økonomisk indflydelse i det kriseramte land.

Fængslet og løsladt igen

Foto: Tine Harden

Menneskeretsforkæmper og leder af Zimbabwe Peace Project, Jestina Mukoko, er blevet ikon for modstanden mod Mugabes undertrykkelse af befolkningen. Efter sin forsvinden og senere fængsling i tre måneder denne vinter har Mukoko været på fri fod, men ikke fri. Hun er sigtet for landsforræderi med risiko for dødsstraf. Netop inden en gruppe danske kvinder i MS-netværket Kvinder for Indflydelse skulle besøge Zimbabwe blev Mukoko fængslet igen – men heldigvis løsladt to dage senere. Som de første fik Kvinder for Indflydelse lov at mødes med hende.

Se mere på www.ms.dk/kvinderforindflydelse.

Sms ”støt” til 1919 og støt med 100 kroner.

Unge og privat sektor skal løfte Afrika ud af fattigdom Regeringens Afrikakommission har netop lanceret en fem-punktsplan til reduktion af fattigdom i Afrika. Det er primært unge og erhvervssektoren, som kommissionen vil satse på. Mellemfolkeligt Samvirke

actionmagazine

kritiserer, at planen ikke er fattigdomsorienteret, og at man i høj grad har overset tidligere erfaringer, hvor det har vist sig, at erhvervsstøtte kun kommer de støttede til gode – ikke det omkringliggende samfund.

”Jeg tror på, at handel er vigtigere end bistand, fordi det er det, som afskaffer fattigdom, og vi skulle jo gerne nå dertil, hvor landene ikke længere har brug for bistand, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs til Politiken.

Læs mere www.ms.dk

Sagt siden sidst…

Mens den rige verden nu laver hjælpeprogrammer til sig selv af størrelsesordenen 3.000 milliarder dollars (18.000 milliarder kroner), sidder den samlede u-landshjælp stadig fast omkring de 100 milliarder.

Den faktor 30 er næsten symbolsk u-landene og os imellem. Vi er 30 gange så rige, vi sviner 30 gange så meget med CO²-udslip, og vi tildeler os selv 30 gange så meget, som vi under dem. Verden er i sandhed af lave.

Global uretfærdighed af dimensioner. Sven Burmester, forfatter i Information

Jacob Zuma ny præsident i Sydafrika

Ny chance for demokratiet i Nepal

Lederen af Nelson Mandelas gamle frihedsparti ANC, Jakob Zuma, har vundet en suveræn sejr ved Sydafrikas præsidentvalg.

Dermed skal han føre landet med det sydlige Afrikas største og skrantende økonomi igennem den globale finansielle krise. Reform af skolesystemet, arbejdsløshed, aids-epedemi og høj kriminalitetsrate er andre udfordringer, som den 67-årige Jakob Zuma står overfor. Af landets 47 millioner indbyggere lever 43 procent i fattigdom og omkring fem millioner mennesker er hiv-positive.

I begyndelsen af maj gik den maoistiske regeringsledelse i Nepal af, og mange frygtede kaos. Nu ser det ud til at krisen er overstået. Efter tre uger uden regering lykkedes det at danne en ny regering, og dermed har der været skiftedag i premierministerboligen. Ud flyttede den tidligere maoistiske oprørsleder med kaldenavnet Prachanda (”Den rasende”), og ind flyttede en mand ved navn Nepal, som slet ikke er valgt ind i parlamentet. Han kommer fra parlamentets andet største parti, kommunisterne, og skal forsøge at lede landet og en koalitionsregering bestående af 22 partier. Prachanda forsikrer at maoisterne – landets største parti – ikke griber til våben igen.

s.

Danskere vil betale klima-gæld til u-lande 44 % af danskerne er helt eller delvist enige i, at EU og de rige lande bør betale størstedelen af de udgifter, som de fattige lande påføres, når klimaet ændrer sig, mens 24 % hverken er enige eller uenige, andre 24 % er helt eller overvejende uenige i dette, mens 6 % har svaret ved ikke.

Det er i følge Mellemfolkeligt Samvirke positivt, at så mange danskere viser ansvar over for deres udledning af drivhusgasser, når de rige landes vilje til at betale deres klimagæld er fuldstændig afgørende for udviklingslandenes muligheder de kommende år.

Kilde: Capacent for Mellemfolkeligt Samvirke

En vellykket europæisk klima-aktion stjal mediernes opmærksomhed et øjeblik, da der var topmøde i EU om organisationens fremtidige klima-politik. ActionAid-afdelinger i hele Europa udstyrede diverse statuer med dykkerbriller for at gøre opmærksom på den globale opvarmning. Mellemfolkeligt Samvirke deltog i aktionen som en del af ActionAid – desværre valgte EU ikke at sætte tal på sin klimagæld til u-landene.

Foto: Peter Bischoff/MS

EU – se din klimagæld i øjnene

Zapp – Kampen om maden

Mellemfolkeligt Samvirkes ungdomsmagasin Zapp behandler i det seneste nummer ”fødevaresikkerhed og klima”.

Hver sjette verdensborger går sulten i

seng, og den globale opvarmning truer med at gøre dette problem endnu større. Måske vil Danmark om 80-90 år have temperaturer som i Nordfrankrig, mens Sydøstasien vil opleve flere oversvømmelser. Zapp er for Folkeskolens ældste klasser og udgives sammen med en lærervejledning. Dette

temanummer er støttet af Danida. Tjek abonnement mv. på www. zapp.dk

Bestil abonnement www.zapp.dk

#2 | 2009

s.

actionmagazine

Hvad Lokaldemokrati kritik

Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique Foto: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder MS Kenya

s.

Demokratipatruljen Her går fem barfodsjurister, der rådgiver borgere om deres rettigheder. De er en del af MS’s arbejde for opbygning af lokalt demokrati. En opgave MS er ”rimelig god” til ifølge en uafhængig evaluering.

#2 | 2009

Fokus på demokrati I januar 2006 besluttede MS at fokusere sine aktiviteter mod temaet “demokrati” og samtidig bevare det overordnede mål om fattigdomsbekæmpelse. MS ser demokrati som et vigtigt strategisk redskab til at opnå fred og fattigdomsbekæmpelse.

s.

Beatrice Wanjiru (tv) er højgravid og arbejder for at hendes børn en dag kommer til at opleve at borgernes rettigheder overholdes i Kibera.

actionmagazine

MS gør klogt i at bruge knap halvdelen af sit samlede årlige budget på 220 millioner kroner på at opbygge lokaldemokratiet i sine otte programlande. Det siger Finn Skadkær, mangeårig konsulent i udviklingsarbejde og leder af Skadkær Consult. ”Decentralisering står højt på dagsordenen hos mange u-landes regeringer, så det er rigtigt set af MS at satse på at udvikle og styrke lokaldemokratiet i de lande, hvor man arbejder,” fastslår Finn Skadkær, der har stået i spidsen for en ekstern evaluering af MS’ arbejde med opbygning af lokaldemokrati.

Filosofien bag dette arbejde er, at borgere i u-lande ikke bare lærer at turde kræve deres ret til goder som uddannelse, sundhedspleje og adgang til vand, men også får indflydelse på lokalplanlægningen. F.eks. ved at organisere sig og komme med forslag til, hvor der er behov for skoler, sundhedsklinikker og brønde. Samtidig skal borgerne også kunne knække et regnskab, så de bliver i stand til at holde den lokale ledelse økonomisk ansvarlig – eller i hvert fald forstår og udnytter muligheden for at stemme på nogle andre ledere.

De ambitioner er MS ”rimeligt god” til at indfri, me-

ner Finn Skadkær, der ud over at lede evalueringen også stod for udredningen af den danske ngo’s indsats i Uganda. Hans største anke imod MS’ program består i, at det er for beskedent. ”Man kunne sige, at MS tænker for dansk. Det giver for lille en effekt at arbejde i fire distrikter her og der, som man gør nu. Hvis det skal føre til noget, skal man alene eller sammen med andre blive en national bevægelse, så man kan lave lobbyarbejde på nationalt plan,” siger Finn Skadkær.

Som eksempel nævner han Kenya, hvor MS har allieret sig med andre organisationer, for eksempel ActionAid Kenya der arbejder med lokaldemokrati – lige som MS i gang med at blive integreret med ActionAid i de øvrige programlande. ”På den måde dækker man 30-35 af Kenyas cirka 200 distrikter. Så begynder det at ligne noget,” siger Finn Skadkær.

I den sammenhæng ser han MS’ fusion med ActionAid International som et plus på grund af sidstnævntes gennemslagskraft på scenen for international udviklingspolitik.

Det synspunkt deler Helene Maria Kyed, ph.d i udviklingsstudier på DIIS og leder af det hold, som analyserede MS Mozambiques lokaldemokrati-pro-

Stærkere lokaldemokrati MS’ otte landeprogrammer har arbejdet med opbygning af lokaldemokrati (BLD – Building Local Democracy) siden 2007. Siden sidste år har halvdelen af landeprogrammernes aktiviteter fokuseret på BLD, mens henholdsvis 30 procent og 20 procent af arbejdet har været rettet mod undertemaerne: jordrettigheder, anti-korruption, retfærdig handel og konflikthåndtering.

s.

Laerer Wassika (tv) koordinerer MS-partner KCODAs arbejde i et af de fem administrationsområder, som Kibera er delt op i og Anthony Omoro (th) er ledende borgerrettighedsforkæmper i Kibera og field officer for KCODA. I midten barfodsjurist Beatrice Wanjiru.

gram. Men hun stiller spørgsmålstegn ved at tænke stort fra dag et. ”I første omgang er det vigtigt at gøre som MS og opbygge en base i få distrikter frem for at kaste sig over 67 distrikter og sige, ’Se, hvor vi støtter civilsamfundet!’ ” påpeger Helene Maria Kyed.

Ikke magtliderlighed, men uvidenhed Finn Skadkær advarer om risici forbundet med at arbejde med lokaldemokrati, der i sin yderste konsekvens vil reducere centralregeringens magt. Den slags er de færreste afrikanske ledere for alvor interesserede i, og det har Mellemfolkeligt Samvirke oplevet ”på egen krop”. Som eksempel peger han på en sag fra Kenya, hvor tre MS’ere i 2005 mistede deres arbejdstilladelse og blev smidt ud af landet, fordi de havde blandet sig i arbejdet med lovgivningen om ejendomsretten til jord. ”Her rørte MS ved noget, som gjorde ondt på magthaverne. I det hele taget kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor oprigtig ledernes interesse for decentralisering egentlig er. I Kenya har de talt om decentralisering i 20 år, uden at der er sket noget, og i Uganda – et af de lande, hvor man er gået længst med decentralisering – siger man nærmest: ’Hovsa, vi er gået for langt’. Derfor er præsident Musevenis regering i Uganda gået i gang med at splitte store distrikter op i mindre enheder, måske for at svække den lokale opposition, der har vokset sig stærk,” påpeger Finn Skadkær.

Helene Maria Kyed er enig. ”Når en regering melder, at den vil decentralisere, kan det sagtens være et spil for galleriet for at sikre sig donorpenge. Mange af de penge ender i teknisk støtte til opbygningen af bureaukrati. Her gør en MS en forskel ved at støtte decentraliseringen nedefra,” siger hun.

Arbejdet nedefra er vigtigt i lande som blandt andre Mozambique, Zambia og Tanzania, hvis partipolitiske system stadig er topstyret og præget af en socialistisk fortid, hvor alle kræfter uden for partiet blev opfattet som fjender.

Samtidig understreger begge konsulenter vigtigheden af at involvere lokale ledere og regeringer i arbejdet med lokaldemokrati. ”Det er vigtigt at få nogle alliancepartnere inden for regeringen og også træne offentligt ansatte i civile rettigheder. For ofte handler regeringens repræsentanters angst for at afgive magten ikke om magtliderlighed, men om uvidenhed,” siger Finn Skadkær.

Tre gode grunde til BLD • styrker lokalbefolknin- gens indflydelse på politik og økonomi • gør lokalregeringer (sva- rer til byråd) ansvar- lige for offentlig service som sundhed, uddan- nelse og infrastruktur • sikrer, at også fattige og marginaliserede grup- per tilgodeses

Risiko for metaltræthed Uddannelsesniveauet er heller ikke højt hos mange af de mennesker, som MS arbejder med. De lever ofte for under en dollar om dagen, der som oftest går med at skaffe mad til overlevelse. Heroverfor står et tidkrævende skrivebordsarbejde med lokaldemokrati og indflydelse, hvor synlige resultater hverken er det første eller andet udkomme. Det er en risiko ifølge Helene Maria Kyed.

#2 | 2009

s.10

KCODA uddanner og organiserer barfodsjurister i Kibera. MS har ansat en dansk rådgiver i KCODA og støtter desuden organisationen med 160.000 kroner i 2009.

”Det tager tid at lære folk at kræve deres ret til at få bygget en brønd, som der så ikke er penge til at bygge. På den måde risikerer man, at befolkningen mister energien, for folk gider ikke deltage, hvis de ikke får noget ud af det,” advarer hun.

I et større perspektiv opfordrer hun MS til at komme med en plan for demokratiets tilstand i Mozambique

Kenya Kenya blev erklæret uafhængig fra Storbritannien i 1963. Præsident Mwai Kibaki har stået i spidsen for Kenyas cirka 38 millioner indbyggere siden 2002. Efter uroligheder i forbindelse med 2007-valget blev oppositionsleder Raila Odinga udnævnt til premiereminister i starten af 2008. Siden har kenyansk politik været fastlåst, og regeringen har opgivet at gennemføre de reformer, de også selv betegner som nødvendige.

Samuel Njura udgør sammen med 39 andre KCODAs team af barfodsjurister – og der er brug for flere til at dække behovet hos Kiberas anslået 1,2 millioner borgere.

Hvad Lokaldemokrati Kenya

og de andre programlande om 10 år. ”Med den nuværende strategi risikerer MS at ende som en leverandør af teknisk støtte til lokale borgerorganisationer. Der er intet galt med det, men MS bør definere, om man også ønsker at se civilsamfundsorganisationer, der arbejder for politiske forandringer, og som kan og tør udfordre for eksempel Mozambiques næsten enerådende regeringsparti, ”siger Helene Maria Kyed. • Læs hele evalueringen af MS’s arbejde med opbygning af lokalt demokrati på www.ms.dk.

Læs også lederen på side 2.

Tekst og foto: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder MS Kenya

På sporet af et bedre liv i Østafrikas største slum Slummen strækker sig så langt øjet rækker langs det jernbanespor, briterne byggede i kolonitiden, da de gjorde Nairobi til Kenyas hovedstad. Beatrice Wanjiru er højgravid, og hendes baby skal vokse op blandt anslået 1,2 millioner kenyanere i Østafrikas største slum Kibera, hvor både skoler, gadebelysning og rent vand er en mangelvare.

Beatrice føler sig privilegeret. Som barfodsjurist kan hun arbejde for at sikre borgernes rettigheder. ”Vi mangler basale sundhedsydelser som toiletter og rent vand. De fleste i Kibera ved ikke, at de har ret til disse ydelser, og derfor slipper politikerne og administratorerne for påtale, selvom de ikke leverer

varen,” siger 30-årige Beatrice, mens det milde smil afløses af et fast blik.

Beatrice arbejder ikke alene. En gruppe på 40 barfodsjurister er uddannet og arbejder hos MS’ partner KCODA, blandt andre Samuel Njura.

- Vi har lært at forklare folk, hvordan de kan bekæmpe det bureaukrati, som politikerne dækker sig ind under, når de ikke lever op til deres forpligtigelser, og at de har ret til basale sundhedsydelser.

Vi holder borgermøder, vi går rundt i området, og vi arrangerer debatter med myndighedspersoner,” siger 29-årige Samuel.

Flyvende toiletter Den ihærdige patrulje af jurister, der kæmper for demokratiske tilstande, har for længst erkendt, at forbedringer i Kibera sker med små skridt. De berygtede flyvende toiletter – plastikposer, der kastes hen over hustagene eller hen ad de smalle gyder – er blevet færre.

- Flyvende toiletter var et stort problem, vi har fået lokalsamfundet til at brokke sig højlydt. Og politikerne har lyttet, men de glemmer den langsigtede planlægning” siger Beatrice og henviser til at rigtige toiletter er skudt op som kulørte paddehatte mellem de gråbrune bliktage i Kibera, men at lokalpolitikerne har glemt vedligeholdelsen, og derfor er de flyvende toiletter ikke udryddet.

Gadelampe i dårligt lys Ifølge barfodsjuristerne er det velkendt at politikere udpeger venner, bekendte og magtfulde vælgere til offentlige poster – og derfor ender mange politiske

actionmagazine

beslutninger med at være målrettet politikerne selv.

- I det område hvor jeg bor, har vi nu fået en smule gadebelysning. Men vores byrådsmedlem sikrede sig, at gadelamperne blev stillet op omkring hans hus og hans garage. Vi har nogle gader, hvor det er meget farligt at gå om aftenen, men de er fortsat mørklagte,” siger Beatrice.

Det lykkedes ikke at forhindre de fejlplacerede gadelamper, men Beatrice gør i høje vendinger vælgerne i området opmærksomme på, at byrådsmedlemmet tænkte på sig selv først, og at kun de kan hindre, at han bliver genvalgt. •

Hvad Lokaldemokrati Uganda

”

s.11

Flyvende toiletter var et stort problem, og vi har fået lokalsamfundet til at brokke sig højlydt.

Beatrice Wanjiru, barfodsjurist i Kibera

Tekst og foto: Vibeke Quaade, informationsmedarbejder MS Uganda

Brok kan betale sig Det er en buldrende uretfærdig historie, men den er ikke kun negativ.

Det bliver tre ugandiske journalister enige om på deres reportagetur til Koboko i det vestlige Uganda.

De sidder og hviler på en træstamme, der for et par timer siden fungerede som udendørs skolebænk for elever i Kamira Primary School. For tiden bliver eleverne undervist udenfor, fordi gulvet i deres klasseværelser er i gang med at blive repareret.

Skolen, som journalisterne besøger blev etableret af forældrene i landsbyen i 2005. Inden da var der fem kilometers gang til den nærmeste skole. Skolen blev en succes og allerede året efter var skolen for lille. Forældrene søgte om – og fik – derfor skolen registreret under Universal Primary Education. Den ordning giver gratis skolegang til alle Ugandas børn fra 1.-6. klasse og afholder principielt alle udgifter; lærernes løn, bøger, pulte, tavler og ikke mindst skolebygninger. Nu står der en fin ny bygning med yderligere fire klasseværelser til de ældste klasser.

Gulvet smuldrer Men næsten før bygningen var taget i brug meldte problemerne sig. Gulvet i klasseværelserne og på toiletterne krakelerede for et godt ord – bygherren havde blandet for meget sand i cementen.

Det er dén historie, journalisterne er kommet for at dække. Patrick Jaramogi, som til daglig arbejder for regeringsavisen New Vision, lægger ikke fingrene imellem.

- Det er svært at gøre det her til en positiv historie.

Landsbyens børn har lidt i årevis, og når de endelig får hjælp fra regeringen, så bliver de snydt, konstaterer han tørt.

Richard Drasimaku, freelancer for ugeavisen the Observer, er ikke helt enig. Han mener, det kommer an på vinklingen.

- Historien stiller staten og det offentlige i et dårligt lys. Til gengæld viser den, at almindelige mennesker godt kan gøre noget ved deres egen situation, og at det kan betale sig at brokke sig, siger han.

Han hentyder til, at gulvene i klasseværelserne og toiletterne er ved at blive repareret, og at udbedringerne er startet, fordi byggesagen har været på dagsordenen ved et af borgermøderne med kom-

munens embedsfolk arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirkes partner KOCISONET. Kritik demoraliserer De ansvarlige embedsmænd var ikke glade for at forældregruppen og skoleinspektøren kritiserede skolebyggeriet i fuld offentlighed, de mente endda at KOCISONET demoraliserede embedsmændene i stedet for at respektere at visse ting bør behandles fortroligt. Men i Koboko har embedsmændene fundet deres overmand i Grace Akundru, som er koordinator af KOCISONET. - At argumentere med at offentlige dialogmøder og høringer er demoraliserende tyder på manglende tolerance, og på at nogen forsøger at snyde. Et nærdemokrati, hvor borgerne tager ansvar, kan kun fungere, hvis uenighed og ytringsfrihed respekteres, siger han.

Udgangen på byggesjusk-sagen blev at bygherren – altså staten - måtte lave gulvene og toiletterne om, uden at det kostede forældrene ekstra.

- I virkeligheden er det en solskinshistorie, mener fotograf Paul Menya, der kan rejse med de to andre journalister hjem til Kampala og fortælle en historie om, hvordan lokaldemokrati fungerer i praksis.•

KOCISONETs aktiviteter • Fire årlige dialogmøder per kommune • To årlige høringer på amtsplan • Koboko Day i december arrangeret i samarbejde med amtet • En times radio hver fredag aften: Borgerop- lysning om demokrati og menneskerettigheder • To offentlige forum-tea ter forestillinger måned- ligt • 20 frivillige folkeoplysere står hver for tre måned- lige demokratitræninger på landsbyplan.

KOCISONET modtager årligt DKK 400.000 fra MS.

#2 | 2009

Hvad Kommentar fra Nord – opfølgning på forrige nummer af actionmagazine vedr. danske mediers dækning af Afrika.

s.12

Tekst: Henrik Brun, udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad

Afrika som et kontinent med ”normale” lande

Foto: KD

På Kristeligt Dagblad har Afrika-dækningen en kontinuerlig høj prioritet, fordi vi vurderer, at kontinentet er fyldt med vigtige og vedkommende historier. Og det handler ikke kun om sult, sygdomme, nød og krig, men lige så meget om folkelige forandringer, nyskabende tendenser og stor-politiske interesser

Henrik Brun, udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad

Op til det amerikanske præsidentvalg i november sidste år, kom den republikanske vicepræsidentkandidat Sarah Palin for skade at kalde Afrika for ”et land”, hvilket hun i dén grad fik på puklen for. Ikke blot blev hun beskyldt for manglende basal viden. Hun udviste også blindhed over for, hvor forskelligartet et kontinent, Afrika er.

Hvis man skal tro det forrige nummer af actionmagazine, så er danske medier ikke meget bedre.

Afrika udgør et stort hul i de danske mediers dækning af internationale forhold. Afrika er ikke hot nok, og der er langt, langt mellem artikler og indslag fra den næststørste verdensdel.

Det er dog ikke helt rigtigt. På Kristeligt Dagblad har Afrika-dækningen en høj prioritet og har haft det længe. Det kan ikke blot ses via det faste, ugentlige helsides-element med den – indrømmet - lidt gammeldags betegnelse ”Den Tredje Verden” hver fredag. Det er åbenbart gennem hele ugen, hvor Afrika-baseret stof finder vej til såvel udlandssiderne som avisens daglige baggrundssider.

Kristeligt Dagblad har prioriteret at have en korrespondent i Afrika, der med base i Nairobi, Kenya, dækker såvel tværgående tendenser på kontinentet som forholdene i de enkelte lande, som netop er utroligt varierende. Prioriteringen skyldes to forhold:

For det første er der så mange vigtige fænomener og begivenheder i Afrika, at det ikke kan ignoreres ud fra et væsentlighedskriterium: Hungersnød på Afrikas Horn, krig i DR Congo på grund af mineralinteresser eller Zimbabwes besværligheder med den taburetklæbende præsident Mugabe, blot for at nævne nogle eksempler. For det andet er landene i Afrika interessante i sig selv på grund af de kolossale forandringer, som de hver især undergår – på voldsomt varierende områder og af helt forskellige grunde. Vores ambition er helt generelt at behandle de afrikanske lande som ”normale” lande, og det formår vi – synes vi selv – dels på grund af korrespondenten og dels på grund af redigeringen på redaktionen. En almindelig dækning af det demokratiske valg i Ghana, som var det et valg i Polen, er ét eksempel. Sagen om anholdelsen af oprørslederen Laurent Nkunda er et andet.

Når det er så vigtigt at dække tendenser, fænomener og politik i afrikanske lande på linje med katastrofer og konflikt, så er det naturligvis fordi, det er med til at nuancere billedet af Afrika. Og fordi kontinentet som sådan og de enkelte lande bliver vigtigere og vigtigere i en globaliseret verden. Afrika er ikke til at komme uden om. •

Afrika på Kristeligt Dagblads landkort* Medie

Korrespondenter syd for Sahara

Freelancere syd for Sahara

Ansøgt Danida om støtte til rejser til Afrika i 2008

Dækning af anholdelsen af oprørsleder i Congo, Nkunda

Dækning af demokratisk valg i Ghana

Omtale af Afrika generelt i 2008

Omtale af USA generelt i 2008

1 i Nariobi* 2

Nej

Ja

2 artikler, 1404 ord

4 artikler, 1126 ord

424 artikler

1947 artikler

*1 Kristeligt Dagblad indgik ikke i den oprindelige undersøgelse i forrige nummer af actionmagazine *2 Korrespondenten er fast freelancer og har lov til at supplere indkomsten via andre medier

actionmagazine

Kilder: Kristeligt Dagblad

Hvad Østeuropa i børnehøjde

Tekst: Linda Michelle Handrup, studentermedhjælper MS-Århus Foto: Sofie Pedersen, freelancejournalist og frivillig for MS

s.13

Muren falder i Gellerup Tyve år efter murens fald er en russisk studerende og en dansk skuespillerinde hovedkræfterne bag sommerskolen ”Østeuropa i børnehøjde”. De er frivillige for Mellemfolkeligt Samvirke – lige som hundredvis af unge, der gerne vil gøre et stykke frivilligt arbejde og samtidig tilfredsstiller deres eventyrlyst. Der er plads til flere.

Russiske Anna Shiskina var seks år da Sovjetunionen brød sammen – nu studerer hun i Århus og er frivillig for MS sammen med skuespiller Kirsten Kolstrup – sammen laver de sommerskole for børn i Gellerup, hvor kulturel formidling om Østeuropa før og nu er i centrum..

Der er unge mennesker i Skt. Petersborg, der studerer dansk. Og der er unge mennesker i Århus, der interesserer sig for Østeuropa. Begge har overrasket Anna Shishkina, som har meldt sig i gruppen af frivillige hos Mellemfolkeligt Samvirke, der arrangerer sommerskole for børn i Gellerup og resten af Århus med Østeuropa som tema. 24-årige Anna er fra Rusland og har studeret dansk i fem år på statsuniversitetet i Skt. Petersborg, fordi hun finder sproget eksotisk, og nu studerer hun dansk i Århus. Via sin bofælle er hun kommet i kontakt med gruppen bag sommerskolen. ”Jeg blev meget overrasket over at finde nogle, der interesserer sig for Rusland. Det er sjovt for mig at

opleve, og jeg har selv fået ny viden om mit land ved at være med i MS’ frivillig-gruppe. Samtidig møder jeg nye mennesker og får øvet det danske sprog,” fortæller hun.

Rusland på Europakortet Men motivationen for at gå ind i projektet stikker dybere end det. Præcis tyve år efter Berlinmurens fald i november 1989 er der stadig grund til at sætte fokus på de europæiske naboer mod øst. Rusland spiller en vigtig rolle i historien og er det største land i verden. Befolkningen har oplevet store forandringer siden Sovjetunionens kollaps med større frihed, muligheder for at rejse ud og adgang til vestens kultur og varer. Samtidig mener Anna i dag, at der er

#2 | 2009

s.14

Sovjetisk propaganda.

Plakater fra før murens fald skal være med til at fortælle historien om Sovjet – på godt og ondt.

”

Vi kan ikke lave verden om på en uge, men vi skal have det sjovt

Østeuropa i børnehøjde Sommerskolen foregår mandag-fredag kl. 9-15 i uge 30 i aktivitetscentret Globus 1 i Gellerup for børn i alderen 6-10 år. Formålet er at lære dem om verden uden for Danmark og samtidig skabe venskaber og forståelse blandt børn med forskellige baggrunde. Du kan både være med som frivillig i uge 30 og i planlægningen op til.

Kontaktperson: Mathias Strand, 22 47 49 04, strand3@gmail.com

problemer med korruption og mistillid, og kan nu se politiske ligheder med Sovjettidens autoritære styre – forhold som er vigtige at fortælle om. ”Jeg har mødt mange, der ikke ved, hvor Rusland ligger. Og nogle tror, vi altid har snevejr og bor sammen med bjørne,” griner hun. Samtidig fortæller hun om en åbensindet russisk mentalitet, som hun mener, danskerne kan lære noget af. ”Man skal ikke kun tage sin egen kultur i betragtning. Det er vigtigt at opfatte sig selv som en del af en multikulturel verden, og det er et godt budskab at give videre allerede i børnehøjde. Allerede fra barnsben skal vi lære at være tolerante og forstå, at alle i verden på tværs af kulturer har samme rettigheder.”

Ud over Rusland vil sommerskolen fokusere på

Kirsten Kolstrup, frivillig i sommerskolegruppen

Georgien, Rumænien og Tjekkiet ved at lave workshops med madlavning, gøgl, cirkus og fortællinger.

De østeuropæiske lande er eksempler på anderledes kulturer, som de frivillige vil formidle videre til børnene i Gellerup.

Anna var selv kun et barn på seks år, da Sovjetunionen brød sammen. ”Jeg kan huske, hvordan jeg stod i en lang kø med min mormor for at købe brød og mælk, som vi betalte med billetter. Og så husker jeg en 1. maj-demonstration med røde farver over det hele, men her husker jeg bedst, at jeg havde ubehagelige sko på, så mine fødder kløede forfærdeligt,” griner hun.

Forståelse med børneøjne Nu skal Anna selv formidle Rusland i børnehøjde.

Til det formål har hun blandt andet medbragt gamle plakater med sovjetisk propaganda til Danmark. De skal bruges til en kuffert med russiske rekvisitter, som børnene kan høre og fortælle historier ud fra.

Den idé har også fanget Kirsten Kolstrup, en 62årig skuespillerinde på efterløn, der ligesom Anna er med i planlægningen af sommerskolen. ”Jeg vil gerne gøre nytte og være en del af aktiviteter i Gellerup, der ikke fokuserer på bydelens problemer, men på kulturel formidling. Vi kan ikke lave verden om på en uge, men vi skal have det sjovt,” siger Kirsten.

Kirsten har selv opholdt sig en del i Østeuropa, fordi hun har arbejdet sammen med en teatertrup i Ukraine. ”Vi kan ikke få nok at vide om hinanden. Det er ikke længe siden, vi var adskilt fra Østeuropa, så det er vigtigt, at vi lærer hinanden at kende på tværs af grænserne,” mener hun.

Gøgler-kuffert Ubehagelige sko og chiffon-tørklæder er ingredienser på sommerskolen.

actionmagazine

Eventyrlyst Rejsen, der aldrig ender. Global Contacts workcamps og volontør-ophold er for folk i alle aldre, der tør udfordre andre og sig selv. Få mere at vide på Global Contacts rejsetelefon: 7731 0022.

Personligt har hun samtidig et ønske om at lære Gellerup bedre at kende. ”Meget i Gellerup er fremmed for mig, så jeg glæder mig til at snakke med børnene fra Gellerup og finde ud af, hvad der rører sig hos dem. Jeg kan lære dem om Østeuropa, og de kan lære mig om deres kultur. Så vil vi opdage, at kulturerne er anderledes, men at det hele har med mennesker at gøre. Mødet sker både på tværs af Øst- og Vesteuropa og på tværs af børn fra hele Århus. Og lad os så bare få noget gøgl ud af det og have det sjovt samtidig,” smiler Kirsten. •

s.15

workcamp ’09 Hvad skal du lave i sommerferien?

Rejs ud med workcamps Vil du arbejde frivilligt i din ferie, er workcamps i udlandet en ideel mulighed for at hjælpe andre, møde folk fra hele verden og komme til udlandet. Workcamps kan også kombineres med en rejse, hvis du allerede er ude i verden.

Workcamps er frivilligt arbejde på et konkret projekt i udlandet styret af erfarne ledere, der tilrettelægger arbejdet og sørger for sociale aktiviteter.

På en workcamp arbejder du sammen med andre frivillige om et fælles projekt. Du bor og arbejder på campen, men i fritiden har du også mulighed for at udforske lokalområdet.

Fakta om workcamps •

•

•

•

•

Du har mulighed for at rejse til mere end 100 lande på over 3.000 forskellige projekter.

Det koster 1700 kr. plus transportomkostninger og eventuelt visum at komme af sted.

Du møder folk fra hele verden på campen, og du vil typisk være den eneste dansker, men du kan også rejse med en ven.

Den typiske workcampdeltager er mellem 18 og 26 år, men du kan også komme på workcamp, hvis du er yngre, ældre eller som familie.

Du kan søge og finde en workcamp, der passer dig, på www.globalcontact.dk eller skrive til Louise Vogdrup-Schmidt på lvs@ms.dk eller Simon Skov-Hansen på ssh@ms.dk.

Fra yoga i Indien til kz-lejr i Tyskland Der er tusindsvis af forskellige typer workcamps. Du kan dyrke yoga i Indien, oversætte tidligere kz-fangers breve i Tyskland, arbejde med skildpadder i Mexico og rydde vej i kenyanske naturparker. Hvor du end er, er der en workcamp med mulighed for udfordrende arbejde og nye rejsekammerater.

Se hele Global Contacts rejseprogram på www.ms.dk/globalcontact

#2 | 2009

s.16

Hvad: ambassadører i Tanzania

Tekst: Anna Neye og Lærke Winther, ambassadører for MS’ landsindsamling 2009 Foto: Lena Vind-Andersen og Pernille Bærendtsen, informationsmedarbejdere i MS Zambia og MS Tanzania

I Karen Blixens fodspor Anna Neye og Lærke Winther – kendt som komikerparret bag Normalerweize – tog udfordringen op og sagde ja til at være ambassadører for Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling ”Giv jord til mor”.

Derfor sendte MS dem til Tanzania i en uge, hvor de både kom tæt på masaier – og på dem selv. På godt og ondt.

Læs uddrag af deres blogs fra turen her.

Nu mangler vi bare nogle sorte!

21.40 – så er vi her. Dar-Es-Salaam, Tanzania. Ekstremt varmt, ekstremt trykkende. Vi bliver hentet af Mellemfolkeligt Samvirkes informationsmedarbejder Pernille Bærendtsen i en topfed hvid jeep. SÅDAN. Vi ER Karen Blixen. …

Hej! Vi, Lærke Winther og Anna Neye, der har lavet Normalerweize på DR2 i tre sæsoner, er nu ved at gøre klar til at rejse til Tanzania for Mellemfolkeligt Samvirke. Vi skal besøge masaierne (meget høje mennesker, der holder af at stå på et ben). Masaierne er kendt som nomadefolk. De fleste er analfabeter og kender derfor ikke de rettigheder, de rent faktisk har på den jord, de bruger til deres dyr. Hvis man oven i at være masai også er kvinde, er man ekstremt dårligt stillet, fordi kvinder ifølge masaiernes traditioner ikke har ret til at eje andet end gryderne i køkkenet (!) …

actionmagazine

Ren stenalder Vi begyndte dagen hos Mellemfolkeligt Samvirkes lokale samarbejdspartner CORDS, som arbejder på at sikre masaiernes rettigheder blandt andet ved at oplyse kvinderne. Dagens første besøg er i Orpopong’ni. CORDS har arbejdet med denne landsby i nogle år. Øh hvor? De vader i kolort i bare tæer og bor i små bælgmørke lerklinede hytter. Ren stenalder.

Vi sætter os under et træ med landsbyens kvinder, som fortæller os om deres liv og den forskel samarbejdet med CORDS har gjort. Vi indser, at dette handler ikke om at blive rig og flytte til Vesten, men om godt helbred, børn i skole og mad i krisetid.

TAK! Mellemfolkeligt Samvirke vil gerne rette en stor TAK til alle indsamlere, indsamlingsledere, medlemmer, ambassadører og støtter for jeres bidrag til landsindsamlingen.

MS Portræt

Lærke Winther,

skuespiller og den ene ambassadør for Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling.

Største indtryk fra turen: At tale med masai-kvinderne og høre hvor stor en forskel MS’ arbejde har gjort i deres hverdag. At høre deres drømme, meninger og humor.

På marked i en masai-westernby En gammel masai mand greb pludselig fat i Anna, da han havde besluttet at hun skulle være hans kone. Han lokkede med at hun kunne blive yngste kone i flokken (?) og kildede hendes håndflade med en fræk langefinger. De havde en sporadisk og usammenhængende samtale til han spurgte om det regnede i USA? Anna bekræftede med stor overbevisning, mest for at få sin hånd tilbage.

Viden mætter munde Vi har spist klam kylling med beskidte fingre i en masaihytte, vi har set et hult baobabtræ, hvor en mand havde sovet for nylig. Vi har trykket mindst 100 smilende masaiers hænder. Vi har tisset på vores egne ankler i bushen og savnet ”BS”, da Anna blev bidt af en stor ... myre.

Vi har mødt ildsjæle som Mustafa og Seela, der arbejder for at udbrede viden. Hver dag knokler de for at forbedre levestandarden i landsbyerne. De er veluddannede og kunne måske få en god karriere i udlandet. Men de bliver. Fordi de kan se, at deres arbejde bærer frugt. •

Læs alle blog-indlæggene i fuld længde på www.ms.dk Mor får jord Landsindsamlingen ”Giv jord til mor” blev gennemført med opbakning fra et par tusinde frivillige, der fik hen ved 100.000 husstande til at støtte kvinders ret til jord i Tanzania, Zambia og Nepal. I alt blev der indsamlet 2,1 millioner kroner. Pengene er nu på vej til jordrettighedsprojekterne i de tre lande.

Landsindsamlingen er en af flere kampagner, som Mellemfolkeligt Samvirke gennemfører for at engagere danskere i fattigdomsbekæmpelse i u-lande.

Værste oplevelse på turen: At køre fra Morogoro til Dar Es Salaam i mørke. Mange kørte uden lys med 180 i timen og overhalede, når det passede dem! I vejkanten gik meget sorte mennesker, som var umulige at se. Til gengæld var der langt.

Om Anna som rejsefælle: Den bedste man kan forestille sig.

Jeg ville rejse med hende til verdens ende. Hun er godt nok noget sart med hensyn til kryb og masai-mad!

Sidst jeg grinte: Var da Anna var ved at blive gift bort til en masai-mand. Vi grinede egentlig meget på hele turen.

Sidst jeg var vred: Var da flyet fra Dar Es Salaam dagen efter den planlagte afgang igen skulle repareres (!) og alle lufthavnsarbejdere gav os følgende info:”It´s ok...”

Om masaier: De er smukke, unikke og seje som langtidsstegt kylling. De har styrke, tålmodlighed og danser skægt.

Om kylling i gryde: Det fik vi serveret i masai-landsbyen (eller var det selvdød ged?) Jeg ville så gerne være høflig og spise. Men min krop sagde nej. Gad vide om de opdagede, at jeg fake-spiste?

Om MS: Jeg er glad for at have arbejdet sammen med MS. Det er en organisation med hjertet på rette sted. Jeg syntes, det var fedt at så mange unge mennesker var med ude og samle ind 3. maj!

s.17

Anna Neye,

skuespiller, instruktør og forfatter. Den anden ambassadør for Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling.

Her fotograferet med en kvinde fra landsbyen Kibaya.

Største indtryk fra turen: Naturen, menneskene i Kibaya og masaierne.

Værste oplevelse på turen: Masai-kylling.

Om Lærke som rejsefælle: Sjov, men ikke i en flyver eller på landevejen.

Sidst jeg grinte: På turen fik jeg gentagende grineflip over Lærkes påstand om, at et stort, sort firben forsøgte at stikke poten ind under hendes dør.

Sidst jeg var vred: Jeg synes, det var ret træls, da kaptajnen sagde (efter vi var boarded med over et døgns forsinkelse), at der var nye problemer, og at der var mulighed for, at vi heller ikke kom af sted den aften.

Om masaier: Det var en stor oplevelse at møde folk, så langt fra noget jeg kender til. Jeg fik stor respekt for dem. Blev sgu temmelig flov over mit eget overflods-liv og mine latterlige problemer.

Om kylling i gryde: Utrolig klamt. Næste gang vil jeg hellere drikke gedetis.

Om MS: Cool at I arbejder på at uddanne og oplyse.

Mit næste projekt: Jeg skal instruere en novellefilm.

Mit næste projekt: En Darwin-inspireret opera med Hotel Pro Forma.

#2 | 2009

s.18

Hvad Et døgn med...

Tekst: Signe Weis, fairtrade kampagnemedarbejder, MS Foto: Nina Bundgaard Holck, informationsmedarbejder, MS

Alle kender

Asmae Danmarks første Fairtrade Gymnasium er blevet kåret. Og det er i høj grad Asmae Badr Ibrahims fortjeneste. Hun er elevrådsforkvinde på Københavns Åbne Gymnasium (KG) og har i de seneste tre år kæmpet for et rigt elevdemokrati og globalt udsyn på KG. Kronen blev sat på værket en solrig dag i april.

Kl. 6: Vækkeuret ringer: Den store dag er kommet. Jeg snupper en kop te og lidt brød, mens jeg smiler ved tanken om, hvor glædelig en dag det er. Hele teamet har lagt et stort arbejde i projektet, og vi har opnået mere end minimumskravene. I dag kulminerer det alt sammen med diplom og stor ceremoni. I dag bliver mit gymnasium fairtrade, endda som Danmarks første.

Kl. 7.20 I bussen: Turen hjemme fra Nørrebro ud til gymnasiet tager 40 minutter. Jeg hører radio og orienterer mig om, hvad der sker rundt om mig og ude i verden. Smiler igen over hvad vi har opnået – en god historie i en ellers barsk verden. Jeg tænker på, hvor godt det er, at elever og ansatte er gået sammen om at tage et fælles ansvar. Når vi forbrugere går sammen, kan vi give et bedre liv til nogle af verdens fattigste.

Kl. 7.52 På skolen: Står og kigger på den skole jeg er kommet til at holde så meget af. De seneste næsten tre år har jeg været med til at ændre skolen og den mig. Det var for eksempel i en historietime, læreren fortalte om kolonisering, og om hvordan verdenshandlen i dag er med til at fastholde lande og mennesker i ekstrem fattigdom. Dér sad jeg i rige Danmark og havde det skidt over ikke at kunne gøre noget ved det, indtil en fyr fra Mellemfolkeligt Samvirke holdt en peptalk for os – og min mulighed for at gøre en forskel dukkede op. I dag skal vi fejre resultatet.

Kl. 9.02: Interview til P4 morgenradio. Værten vil vide, hvad der får os i Fairtrade teamet på KG til at ville det her. Hører mig selv sige at vi gør det,

actionmagazine

fordi vi ved, det virker, når vi gør noget sammen. Vi er blevet meget mere bevidste om globale forhold, og jeg synes, det er så fedt at kunne omsætte mit engagement til konkret handling. Så giver det også noget erfaring, man kan bruge fremover, når nu jeg er så interesseret i globale forhold.

Kl. 9.37: Sidder med MS’ folk da telefonen ringer – min taske og jakke er fundet i den anden ende af skolen. Igen. Det er sjovt og spændende at være så aktiv, men man kan også blive lidt stresset og distræt. Så er det rart, at skolen kender mig og jævnligt kommer løbende med mine ting – især min telefon. Hele skolen genkender vist efterhånden min lilla telefon.

Kl. 11: Ceremonien. Der er taler, mit hjerte banker lidt hurtigere, jeg siger også noget, og så får vi diplomet. Hele skolen jubler. Det her er så stort!

Kl. 11.42: Alle løber ud af salen, der er kage.

Det er også rektors fødselsdag i dag. Vi skal ud og fotograferes, så jeg springer kagen over og snupper i stedet en fairtrade juice, mens der bliver knipset løs. Så siger vi farvel til gæsterne, og jeg kan lige nå at få øvet lidt på den fødselsdagstale, jeg skal holde for rektor i eftermiddag.

Kl. 17. Så gik endnu en skoledag, der ikke just har været præget af skoletimer. Lærerne er glade for mit engagement, men også en smule bekymrede for, at det skal gå ud over fagligheden – så nu er det vist på tide at få arbejdet lidt på matematikafleveringen til næste uge – det kan nu godt gå hen og blive lidt svært at holde fokus på differential-

Fem krav til Fairtrade Gymnasium: • Mindst tre fairtrade-produkter skal kunne købes på gymnasiet.

• Kaffe, te og sukker, der serveres til møder på gymnasiet, skal være fairtrade.

• Der afholdes mindst to events årligt med fokus på fairtrade.

• Skolens ledelse og elevrådet har besluttet at arbejde for et stigende fairtrade-forbrug på skolen.

• Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter for fairtrade-teamet, elevrådet, lærergruppen og ledelsen.

s.19

og integralregning, mens alle indtrykkene fra dagen hvirvler rundt i hovedet.

Kl. 20: En hyggelig stund med familien.

Vi snakker om sidste sommers rejse til Egypten.

Selv om jeg aldrig selv har boet i landet, har vi rejst der en del, og det har været med til at give mig en indsigt i, hvor hårdt livet kan være i andre dele af verden. Jeg kunne jo lige så godt selv have levet dernede, hvis ikke mine forældre i sin tid var flyttet til Danmark. Dét, at jeg kan identificere mig med folk, der lever i fattigdom, giver mig nok mere motivation til at arbejde mod fattigdom end så mange af mine jævnaldrende.

Kl. 23.30: Burde gå i seng, men snupper lige et par sider af ”Dronningeofret” som jeg er midt i.

Som de to andre i serien er den svær at slippe – jeg er vild med Hanne Vibeke Holsts bøger og har også set filmatiseringerne. Jeg kan nok heller ikke selv sige mig helt fri for at være lidt feminist.

Kl. 23.59: Pyha, endnu en lang dag. Det er ikke lige søvn, der står først på dagsordenen, når man er typen, der vil ændre verden. I dag har været en af de dage, hvor vi er nået et lille skridt tættere på målet, og hvor det bare er det hele værd. •

Asmae Badr Ibrahim med diplom omgivet af fairtrade-teamet på Kbhs Åbne Gymnasium. Fra venstre: -Ida Lassen, Tine Victoria Aagaard Kjær, Asmae Badr Ibrahim , Frederik May, Nathalie Elaine Nedergaard, Lars Raun Jensen og Signe Nilli Davidsen.

#2 | 2009

s.20

Hvad Videndeling i Nepal og Mellemamerika

Tekst & foto: Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika og Anne Mette Nordfalk og Rasmus Holm, informationsmedarbejdere, MS Nepal

Moderne udviklingsarbejde i forsamlingshuset Et møde i et hedt forsamlingshus og en international konference med både akademikere i skjorteærmer og jordløse kvinder skal begge øge kvaliteten af udviklingsarbejde.

I Mellemamerika og Nepal er videndeling noget, der udøves i praksis.

En vigtig begyndelse.

Sådan beskriver deltagerne i mødet i Nicaragua erfaringsudvekslingen, som denne dag sker på lederniveau. Næste skridt bliver at få aktivister i hele organisationen til at dele og suge viden til sig.

I et lille forsamlingshus i det nordlige Nicaragua sidder 16 kvinder og to mænd. Temperaturen nærmer sig de 35 grader, trods varmen taler og lytter alle opmærksomt.

Dagens emne er kønspolitik og kvinderettigheder, og efter tur fortæller deltagerne fra både Nicaragua og Honduras om deres praktiske erfaringer.

Som de sidder dér, er de 18 mennesker et levende bevis på, at videndeling ikke er et smart buss-word, som danske konsulenter har fundet på, men derimod en helt essentiel del af moderne udviklingsarbejde. Selvom vilkår og problemstillinger skifter fra et lokalsamfund til et andet, er der alligevel inspiration at hente på den anden side af markskellet og på tværs af grænser.

actionmagazine

Fra skoven til konferencebordet I Nepal sidder Budni Devi Tharu i bussen. Ad snoede veje fra det sydlige Nepal er hun på vej til Kathmandu for at udveksle erfaringer om jordrettigheder.

Det er første gang, hun skal til International Land Coalitions (ILC) konference.

Budni bor til hverdag i en lerhytte dybt inde i de store skove i det sydvestlige Nepal. Her venter hun og mange andre tidligere gældslaver på, at den nepalesiske regering skal give dem den jord, de blev lovet for otte år siden.

De seneste fem år har Budni været med til at mobilisere kampagner, demonstrationer og sit-in protester ved regeringens kontorer – arbejde som gennem årene har presset regeringen til at give stadig mere land til de tidligere gældsslaver. De erfaringer vil

Lokaldemokrati i fokus Mellemfolkeligt Samvirke arbejder med udvikling af lokalt demokrati i alle programlande- og regioner. MS Mellemamerika dækker både over Honduras, Nicaragua og Guatemala.

s.21

Budni dele med interesserede på konferencen med 150 deltagere fra hele verden. Hun håber også at bringe nyt fra verden uden for skoven med hjem.

Gift som 10-årig Som dagen går afløser den ene skjorteklædte akademiker den anden. Nøgleord som ”kvinder er også landmænd”, ”papirer på jord til kvinder” og ”international erfaringsudveksling” flyver gennem luften, mens Budni, der blev gift som 10 årig og aldrig har gået i skole, føler sig noget sat af. Hendes modersmål er tharu, og ellers taler hun kun lidt nepali.

På konferencens anden dag er Budni i en gruppe, der skal dele erfaringer specifikt om kvinders rettigheder. Det giver Budni mod til at rejse sig, og en tolk, der kan oversætte fra tharu, bliver kaldt til.

Med fast stemme præsenterer Budni sig selv og sin organisation. ”I min kamp for jord har jeg været i fængsel to gange. Og vi venter stadig på at få den jord, staten har lovet os,” fortæller hun og runder af med at takke for indbydelsen og for den støtte, som særligt Mellemfolkeligt Samvirke har givet hende og hendes fæller.

Efter mødet takker flere deltagere Budni for hendes indlæg. Beatriz Del Rosario, der er regional koordinator for en international landbrugsorganisation (IFAP) spørger, om hun må kontakte Budni, næste gang de skal afholde en regional konference og vil vide, om Mellemfolkeligt Samvirke samarbejder med andre kvinder som Budni.

Esther Obaikol, leder af The Ugandan Alliance, mener, at der burde være flere ”rigtige mennesker” på denne type konferencer: ”Vi har brug for at høre deres historier, det er jo derfor, vi er her. Hvor ville en kvinde som Budni Tharu ellers få en international platform?” spørger hun.

Forskellige, men ens Mødet i Mellemamerika er mindre formelt, men også her er der fremdrift og åbenhed for andres synspunkter. ”Vi er forskellige, men vi er jo også ens. De problemer, som kvinder slås med andre steder i verden, ligner vores, selvom vores måder at arbejde på og de kulturelle forudsætninger er forskellige, så kan vi lære af den måde, andre løser problemerne på,” forklarer Ruth Estrada fra den nicaraguanske kvindeorganisation FUMDEC, som i dag er vært ved mødet.

Merlin Dominguez fra bondeorganisation UTC La Paz har fået meget inspiration og kan se nye mål for hendes organisation efter mødet. Hun har heller ikke svært ved at nævne et konkret resultat af en tidligere erfaringsudveksling. ”I vores lokalområde i Honduras er borgerne i dag organiseret i patronatos (alliance af lokale organisationer), som flere steder har stor indflydelse på lokaldemokratiet. Ideen til den organisering er udsprunget af en videndeling, som vi deltog i for nogle

år siden. Så det har haft stor betydning for os,” forklarer hun.

En vigtig begyndelse Netop de honduranske patronatos interesserer da også Ruth Estrada fra Nicaragua. ”Den slags strukturer styrker demokratiet. UTC La Paz’ erfaringer med at skabe disse alliancer er lærerige, for vi mister ressourcer og indflydelse, hvis vi ikke arbejder sammen,” vurderer Ruth.

Begge organisationer er optagede af at få borgmestrene til at forpligte sig på kvindedagsordner i de enkelte kommuner – og her er deling af viden essentiel. ”Det her er en vigtig begyndelse for os. Jeg håber, at vi kan fortsætte erfaringsudvekslingen mellem FUMDEC og UTC La Paz i den kommende tid. Vi planlægger faktisk allerede et nyt møde, hvor vi gerne vil bringe lederne af de forskellige lokalsamfund sammen. Dem skal vi nemlig også dele vores viden med,” siger Merlin Dominguez.

Rige mennesker udefra Budni har fået nyheder med hjem til sin landsbyen, men hun har også et par sandheder at sige til konference-arrangørerne. ”Jeg ville rigtig gerne se flere jordløse på konferencer som denne. Deltagerne her er jo alle sammen rige mennesker udefra. Jeg vil ikke brokke mig, men der er altså mange kvinder som mig, der har vigtige erfaringer at bidrage med. Hvis der var lidt flere af os, ville flere turde sige, hvad de har på hjerte. Som det er nu, er det for svært. Vi kender heller ikke den måde, man skal tale på sådan et sted”, siger Budni, inden hun igen sætter sig ind i bussen for at køre mod syd, men trods genvordighederne synes hun, konferencen var den lange tur værd. ”Vi vil gerne deltage, og er der kun mig, så må jeg tale for os alle sammen.” •

Lokalt demokrati starter fra bunden.

Kvinder i Nepals landdistrikter blander sig normalt ikke politik, men disse kvinder har taget ansvaret for udvikling af deres landsby.

Se video om Budni Tharu på ms.dk – og læs flere historier fra Nepal og Mellemamerika.

#2 | 2009

s.22

The road to heaven Måske ikke helt, men nu kan kvinderne i Udharapur komme ud til deres marker hele året, fordi vejen er blevet repareret.

“Det tog et par år at overbevise ham”

Foto: Preben Rasmussen/MS

Det handler om kvinder, om mænds forhold til kvinder - og lidt om mandehørm.

I Mellemamerika må mænd, der hjælper til i hjemmet, lægge øre til hånlige kommentarer om homoseksualitet, og det afholder mange fra at gøre noget ved ligestillingsproblemet.

actionmagazine

Tidligere ejede Estebada Pérez ikke noget. Okay, grisen og hønsene var ganske vist hendes, men jorden og huset var ikke. Det var mandens, ligesom det var ham, der bestemte, om der skulle nyt tøj til, og hvor mange penge maden måtte koste. ”Det tog et par år at overbevise ham om, at jeg jo egentlig også har ret til den jord, som vi har købt sammen. Den lokale kvindeorganisation FUMDEC talte også med ham, og efterhånden kunne han godt se det. I dag står huset og over halvdelen af jorden i mit navn, så jeg kan bruge det som sikkerhed for lån. Huset er blevet forbedret, og jeg har fået en lille købmandsbutik,” forklarer Estebada, som hele sit liv har boet i landsbyen La Florida i det nordlige Nicaragua. ”Men som organiserede kvinder har vi ikke kun opnået rettigheder derhjemme. Også i forhold til kommunen har vi fået meget igennem, efter at vi blev trænet i lobbyarbejde. Det lykkedes at formulere kvindernes ønsker på et stykke papir, som borgmesterkandidaterne inden sidste valg lovede os, at de ville opfylde, hvis de blev valgt. Det løfte har vi fulgt op på siden og aflægger ofte besøg på kommunekontoret. På den måde har vi fået latriner, rent drikkevand, nye tag til husene og bedre muligheder for, at kvinder kan studere. Og vi er tæt på en aftale om en lille skole,” siger Estebada smilende. •

Landsbykvinder viser vejen frem På kun et halvt år har en kvindegruppe i Nepal lært at søge støtte hos kommunen og give deres erfaringer videre til kvinder i andre landsbyer. Israt Khatun er ikke mere end 20 år – alligevel blev hun valgt til sekretær for en gruppe kvinder i den lille landsby Udharapur i Nepal. Hun er nemlig den eneste kvinde i landsbyen, der kan læse og skrive.

Da kvinderne oprettede deres gruppe, blev de inspireret af et seminar, der var organiseret af Center for Udvikling af Kvinder, som er en lokal MS partner i det sydlige Nepal. Center for Udvikling af Kvinder arbejder for, at kvinder i Nepal skal kende deres rettigheder og opbygge mod til selv at stille krav til lokale myndigheder. På seminaret lærte kvinderne, hvordan de kan søge om støtte til lokale projekter hos kommunen, og de diskuterede, i hvilken grad de selv er ansvarlige for udviklingen i deres landsby – noget der ellers er uhørt blandt kvinder i det sydlige Nepals landsbyer.

Bagefter besluttede kvindegruppen, at det var på tide at få gjort noget ved grusvejen til landsbyen.

I regntiden var den så ufremkommelig, at det var svært for dem at komme ud til deres marker, og på andre tidspunkter blev vejen brugt som losseplads.

Kvinderne satte sig for at gøre vejen ren, og de sendte en ansøgning til kommunen om penge til at gøre vejen bedre. De fik næsten 3000 kroner, hvilket var nok til at lægge nyt grus på vejen, så den nu er fremkommelig hele året. dag har kvindegrupper i flere omkringliggende landsbyer lært af erfaringerne fra Udharapur, og de har selv renset deres veje og sendt ansøgninger til kommunen. Israt Khatun og hendes gruppe er i gang med at skrive en ansøgning om støtte til at bygge toiletter i landsbyen. •

Hvad 5 skarpe til…

Tekst og foto: Nina Bundgaard Holck, informationsmedarbejder MS

s.23

Udvikling i Afrika mangler fokus på de unge Kort om Humphrey Pole Pole Han er en af Østafrikas få markante ungdomspolitikere.

Han er 26 år og leder af Tanzania Youth Coalition (TYC), den største ungdomsbevægelse i Tanzania og som støttes af Mellemfolkeligt Samvirke. Humphrey Pole Pole har netop været i Danmark og actionmagazine mødte ham på Folketingets trappe, da Afrikakommisionen fremlagde sine anbefalinger til at afskaffelse af fattigdom i Afrika.

Pole Pole betyder ”langsom, langsom” på swahili.

Spøgefugle er kommet med hentydninger til Humphrey, men faktisk passer alt andet Pole Pole til ham.

Hvem kan bedst hjælpe Afrika ud af fattigdom – Afrika eller andre?

Jeg mener ikke, det er et spørgsmål om, hvem der er bedst til hvad. Det er snarere et spørgsmål om, hvorvidt udviklingen i Afrika sker med udgangspunkt i afrikansk ejerskab over udviklingsprojekterne. Afrika kender løsningen på sine problemer men mangler økonomi og teknisk ekspertise til at løse dem. Det vi ønsker os er samarbejdspartnere og virksomheder, der kan give os den vækst, viden og ekspertise, der skal til for at skabe en sund udvikling. Mange virksomheder har andre interesser, der ikke altid er til Afrikas bedste.

Deler du så Afrikakommissionens fokus på at fremme vækst i den private sektor?

Det er klart, at Afrikakommissionen har taget en stor drejning mod privat-sektor programmer. Kommissionen fokuserer på små og mellemstore virksomheder, som repræsenterer middelklassen og ikke de fattige. Hvis vi vil fattigdom til livs, er det vigtigt også at inddrage bønder og småhandlende fra den uformelle sektor i privat-sektor støtten. Det vil styrke alle sociale lag.

Hvorfor er fokus på menneskerettigheder vigtig?

Et stærkt civilsamfund, der kender og kræver sine rettigheder skaber grobund for god regeringsfø-

relse og mindsker korruption. Kommissionens rapport burde have fokuseret på behovet for at give de unge større indflydelse i civilsamfundet end de har i dag, fordi unge er bevidste om blandt andet menneskerettigheder.

Hvorfor skal udviklingsbistand sætte fokus på de unges inddragelse i civilsamfundet?

I dag styres informationskanalerne af ældre mænd, som vil afskære de unge fra viden, fordi den giver politisk indflydelse. Vi, i TYC, er i gang med en massiv kampagne målrettet de unge - om f. eks demokratisk valgdeltagelse og HIV/AIDS. Ifølge Afrikakommissionen kommer hver fjerde under 25 år fra Afrika i 2025 – det er dem vi skal have fat i.

Unge udgør en enorm vælgerskare og er potentielt magtfulde, hvis de har den rigtige viden og bruger den aktivt.

I modsætning til de fleste andre afrikanske unge har du bragt dig selv ind i det politiske spil. Hvordan har du gjort det?

Jeg ser ikke på forhindringerne. Rum er altid fyldte, så man må vedholdende prøve at klemme sig ind i rummet, indtil man er inde. Når først man er derinde, kan de ikke skubbe dig ud igen. Det er stædighed, der har gjort mig til politisk aktiv. Jeg vil bruge min indflydelse på at skabe en kæmpemæssig ungdomsbevægelse over hele Tanzania, der bevidstgør de unge om deres rettigheder. •

#2 | 2009

s.24

Hvad:

Tekst og foto: Janne Bruvoll, informationsmedarbejder i MS Sudan

Sydsudans første krigsmuseum

Borgerkrig på museum Fire år efter freden kom til Sydsudan, kan befolkningen endelig lære om, hvad der skete før, under og efter den tyve år lange borgerkrig. Bag Sydsudans første krigsmuseum står to danske Global Contact volontører.

Signe Thydal (forrest) og Karen Dich maler en blodrøde tidslinie over Sydsudans borgerkrige.

Sydsudans borgerkrige Siden selvstændigheden i 1956 har Sudan været hærget af borgerkrige.

Den første borgerkrig mellem nord og syd varede fra 1955 til 1972. I 1983 brød der igen krig ud mellem regeringshæren i nord og oprørsstyrker i syd. I 2005 lykkedes det parterne at blive enige om en fredsaftale, og Sydsudan blev oprettet som en selvstyrende region. Ifølge fredsaftalen skal borgerne i Sydsudan i 2011 beslutte, om Sydsudan skal løsrive sig fra resten af Sudan.

actionmagazine

’1955’ står der med blodrøde tal på gulvet. Man må langt tilbage i historien, når man vil ridse krigene i Sydsudan op, og det er lige præcis, hvad Karen Dich og Signe Thydal er i gang med. På et gråt cementgulv maler de to Global Contact volontører en tidslinie over borgerkrigene i Sydsudan.

Tidslinien er en del af det krigsmuseum, de to piger er i gang med at give sidste penselstrøg.

Sammen med medborgerhuset i byen Yei har de brugt de seneste to måneder på at bygge museet op fra bunden. Krigsmuseet, som er gratis for skoleklasser, viser Sydsudans historie, fortæller personlige beretninger fra krigen, forklarer faren ved landminer og beskriver fredsprocessen og hvordan demokratiske valg foregår. ”Vi snakkede meget om krigen og fredsprocessen, da vi først kom hertil, men det hele så så håbløst ud, fordi folk slet ikke er oplyst om fredsaftalen og de demokratiske værdier, som den indeholder. Det her projekt er en måde at gøre noget ved det problem, og så har vi også selv lært en masse af det,” fortæller Signe, mens hun forsigtigt placerer penslen mellem to strimler malertape. ”Museet må ikke være kedeligt,” siger Karen for at forklare den røde linie på gulvet.

Når de besøgende bevæger sig fra 1955 i den ene ende af rummet til 2005 i den anden ende, får de forklaret de forskellige stadier af borgerkrigene.

Bagefter kan de besøge det tidligere beskyttelsesrum og læse fire sudaneseres personlige beretninger fra krigen. En af fortællerne er Innocent, som så sin egen bror blive dræbt af en bombe. ”Det har overrasket mig, hvor positive folk har været over for projektet, og hvor villige de har været til at fortælle os om deres oplevelser under krigen,” fortæller Karen.

I den sidste del af museet kan man læse om

fredsprocessen, og om hvordan et demokratisk valg foregår. I 2010 skal Sudan afholde valg for første gang i over tyve år, og for flertallet i Sydsudan er det første gang, at de skal stemme.

Netop derfor indeholder en guidet tur gennem museet også et prøvevalg, hvor unge skuespillere agerer kandidater, og museumsgæsterne skal til stemmeurnerne. ”Efter valget diskuterer man så, hvordan det var, så man kan lære af det,” forklarer Signe.

Skridtet fra krig til demokrati er ikke let, men netop derfor er et museum som dette vigtigt. Idéen til museet er udviklet i samarbejde mellem Yeis medborgerhus, der støttes af MS i Sydsudan og af Signe og Karen. På den måde har alle haft indflydelse på indholdet for at sikre det bedst mulige afsæt. ”Forhåbentlig vil det her forberede folk bare en lille bitte smule til valget og gøre dem i stand til at forstå, hvad de kan forvente af et demokrati, og hvilke rettigheder de har,” siger Signe.

Under krigen blev Yei jævnligt bombet af den sudanesiske regering, fordi Yei var kontrolleret af Sydsudans oprørsbevægelse SPLA. Krigen og især bomberne fik mange beboere i området til at flygte til nabolandene Congo, Uganda og Kenya, mens andre valgte at blive og søge sikkerhed i beskyttelsesrummene, når bomberne faldt. ”Dem, der oplevede krigen, kan forhåbentlig bruge det her museum til at få åbnet op for nogle af de ting, de har oplevet, og få snakket om det. Og dem, der ikke selv har oplevet krigen, kan komme til at forstå, hvorfor landet står i den situation, som det gør,” siger Karen.

To danske piger, der fortæller sudanesere om deres egen borgerkrig! Det lyder ikke som det ideelle afsæt for en vedkommende udstilling, men fordi både lederen

Rejs ud med Global Contact Trænger du til en pause efter din studentereksamen eller fra dit studie, så læs videre her. I løbet af sommeren kan du rejse på fire måneders volontørophold med Global Contact til både Asien, Afrika, Latinamerika og Mellemøsten. Under dit ophold vil du komme tæt på den lokale befolkning, enten fordi du bliver privat indkvarteret eller gennem dit arbejde. Du kan for eksempel komme til at arbejde på et børnehjem, undervise på en lokal skole, arbejde med lokale politiske organisationer eller deltage i miljøprojekter.

Tjek www.globalcontact.dk. Her kan du også læse om vores voksenophold, workcamps og Next Stop-studieture.

af medborgerhuset Eric J. Moses og museets frivillige guide James Malish også er involveret i udstillingen, synes pigerne det giver god mening at nogle udefra sætter udstillingen op. ”De har slet ikke tid og fantasi til selv at gå i gang med sådan et projekt, men både James og Eric er jo inde over projektet, så vi laver det ikke alene,” siger Signe.

Karen er enig i, at museet nok aldrig var blevet til noget uden dem. ”De ved jo ikke engang, hvad et museum er. Da vi først fortalte Eric om vores idé, sad han bare helt stille og kiggede på os. Så bad han os om at gentage det. Men da vi fik forklaret det, så han forstod det, var han helt med på det,” siger hun og tilføjer: ”Jeg troede, at mange ting ville være svære, men folk har jo været fantastiske. Alt er ligesom sket fra den ene dag til den anden, når vi har bedt om noget. For eksempel da vi foreslog, at vi kunne bruge beskyttelsesrummet. Den næste dag var det ryddet og rent. Det er fedt.”

Karen og Signe rejser snart hjem til Danmark, og så skal James, Eric og resten af medborgerhusets ansatte drive museet videre, og det er pigerne ikke nervøse for. ”Det virker, som om man her på medborgerhuset synes, at det er et rigtig godt projekt. På et tidspunkt var jeg nervøs for, at det bare var noget, vi syntes var en god ide, men det ser ud til, at der er opbakning til det. I løbet af den seneste uges tid er jeg blevet mere og mere sikker på, at det nok skal blive godt,” siger Signe. •

s.25

Vi får besøg af mange, som kommer for at få forskellige slags informationer, og nu vil de også lære om vores lands historie.

Jeg tror, det betyder, at endnu flere vil besøge medborgerhuset.

Sony Asienzo, bestyrelsesmedlem, medborgerhuset i Yei

Fortællingerne og billederne her på museet vil hjælpe os til at huske vores historie. Det er jo det, der har gjort os til dem, vi er i dag. Jeg vil sørge for, at også mine børn og min familie besøger museet.

Susan Taban, borger i Yei

I tre måneder har Karen Dich og Signe Thydal arbejdet som frivillige i byen Yei i Sydsudan.

Den røde snor til Yei Warmuseum blev i slutningen af april klippet over af den daglige leder Eric J. Moses.

Museet vil være til stor hjælp for os, når vi har besøg af skoleklasser. Det er jo specielt børnene, som har brug for at lære om vores historie, og det her vil hjælpe dem til at forstå, hvad der skete her, før de blev født.

James Malish, frivillig guide på krigsmuseet i Yei

#2 | 2009

s.26

Hvad Kalener

Ajour

København

24.06.09/

Infomøde om volontørophold

13.- 25.07.09/

Action Aids landedirektører mødes

12.08.09/

Infomøde om volontørophold

22.- 23.08.09/

Fair Fælled Festval.

08.09.09/

Sidste frist for tilmelding

26.- 27.09.09/

Medlemsweekend og generalforsamling

Sted MS, Fælledvej 12, 2200 Kbh N.

til Forum & Development hos MS i København.

Sted MS, Fælledvej 12, 2200 Kbh N.

Danmarks største fairtrade-festival i Fælledparken.

Kom og oplev den fair stemning.

til medlemsweekend og generalforsamling.

Århus 05.08.09/

Infomøde om volontør-ophold

Sønderborg

08.- 11.08.09/

Bright Green Youth – camp

Hele landet

11.- 23.08.09/

På sporet af danskernes klimaansvar

Kl 17-18.30, Sted: U-huset, Klosterport 4 C, 4. sal.

hos Danfoss Universe for 500 internationale unge, der giver bud på bæredygtige klimaløsninger.

MS er medarrangør.

– følg med på Politikens bagside og på ms.dk.

MS medlemsweekend og generalforsamling 26. – 27. september

hvor vi nud.overbringer denne størrelse IMen weekenden 26. – 27. september 2009 til det den handler om, så kanvelkommen der fortællestil byder vi alle medlemmer op til 3 gange. Hvis det træet til dit bord i medlemsweekend og er generalforsamling der får diglokaler op, erpå detFælledvej snarere varmen over MS’ nye 12, Nørrebro. de andre i Mozambique i Afrika.

Benyt dinlande mulighed for indflydelse allerede Vi flotter et hold,andet der vilholder rundt og lørdag, hvormed vi blandt workse sig om byen. Det gør ikke mere. shops omi udviklingen af heller samarbejdet med Men hvor vi MS’ nu overbringer denne størrelse ActionAid, nye uddannelse ”Global til det den og handler om, såspændende kan der fortælles Change” de mange rejseop til 3 gange.

HvisGlobal det er Contact træet til dit muligheder med forbord både der fårog digseniorer. op, er det snarere varmen over unge Lørdag griller (og danser) deunder andre.den Menåbne hvorhimmel vi nu overbringer denne vi – og der er selvstørrelsemulighed til det denfor handler om, såpå kan der følgelig overnatning Global fortælles op til 3nye gange.

Platform, MS’ kursusbygning.

Generalforsamlingen løber af stablen søndag i henhold til vedtægterne for en ordinær generalforsamling.

Tilmeld dig senest d. 8. september på www.ms.dk/generalforsamling Se vedtægterne på: www.ms.dk/vedtægter

Hvor klimaansvarlig er du?

Igen i år laver MS et mini-antropologisk projekt om danskerne – du kan være med i projektet og blive udfordret på dit klimaansvar. 15 unge fra hele verden blaffer Danmark tyndt midt i august for at undersøge, om danskerne tager klimaansvaret alvorligt. Vi danskere opfatter os ofte som miljøbevidste, alligevel er Danmark blandt verdens største udledere af drivhusgassen CO². Hvordan hænger det sammen?

Svarene skal blandt andet findes over en snak ved køkkenbordet. Vil du åbne dit hjem for MS’s klima-detektiverne i perioden fra den 11. – 23. august? De taler alle engelsk, og det bliver garanteret en skæg oplevelse.

Næste morgen drager de videre.

Politikens bagside følger projektet, og der bliver lavet en film om danskernes klimaansvar. Skriv til Nils Brøgger Jakobsen på nbj@ms.dk hvis du gerne vil udfordres på dit klimaansvar ved at få besøg.

Kvinder for Indflydelse får hjælp af CBS

Foto: Nasrin Billie/MS

Som noget nyt har 50 elever fra Copenhagen Business School i faget ”bæredygtig innovation” udviklet nye måder at rejse penge på for Kvinder for Indflydelse, som støtter stærke kvinder i Zimbabwe. En 12timers såkaldt Instant Innovation Camp gav fem konkrete forslag til aktiviteter, som giver økonomisk overskud, hvis de føres ud i livet. De 50 elever blev guidet af folk fra Management Consulting Services ved Frederikke Kroon, der har doneret forløbet til Mellemfolkeligt Samvirke.

Se mere på www.ms.dk. actionmagazine

Hvad: Blæresiden

Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder, MS Mozambique

s.27

Farvel håb, goddag handling 26-årige Osvaldo Buque fra Mozambique fik nok af at vente på, at myndighederne dukkede op i hans fattige distrikt. Derfor blev han aktivist i en af MS´ partnerorganisationer. Hans arbejde er et vigtigt led i opbygningen af et civilt samfund i Mozambique.

At få de lokale myndigheders opmærksomhed i Mozambique svarer omtrent til at vinde i Lotto. Det mener den 26-årige borgerrettighedsaktivist Osvaldo Buque. ”Folk går rundt og håber på, at distriktets administrator kommer på besøg i deres landsby, så de kan få løst deres problemer med for eksempel mangel på vand. Men sådan en visit sker højst hvert andet eller tredje år. Den slags nytter ikke at vente på.

Derfor gælder det om at handle selv,” konkluderer Osvaldo Buque, daglejer, gift, far til en søn på tre og bosat i landsbyen Mahelane i Namaacha-distriktet i det sydlige Mozambique.

Han var ikke sen til at melde sig, da borgerrettighedsorganisationen og MS-partneren AMOPROC sidste år tilbød at uddanne 30 aktivister. På 14 dage lærte aktivist-aspiranterne om Mozambiques lov om decentralisering, planlægning og kunsten at præsentere et problem for de lokale myndigheder.

Udstyret med den viden mødes Osvaldo Buque og en række andre aktivister nu månedligt med bønder og landsbyboere, som fortæller om deres problemer og behov. ”Vores opgave er at præsentere de emner for distriktsledelsen på rådhuset i Namaacha,” fortæller Osvaldo Buque.

Det har foreløbig resulteret i, at han har været med til at forbedre vandforsyningen i Namaacha-distriktet. ”Jorden er knastør, så folk er afhængige af nedbør, men den falder desværre uregelmæssigt. Vi fik gennemtrumfet hos distriktsledelsen at få bygget to bassiner til opsamling og rensning af regnvand – og de stod klar tidligere i år,” fortæller Osvaldo Buque.

Også et af MS Mozambiques flagskibe: Demokrati i Grundskolen, har nydt godt af Osvaldo Buques aktivisme.

”Medlemmerne af et skoleråd fortalte os, at de ikke har adgang til skolens budget. Skolens leder er ene om at administrere det, så kun han ved, hvad pengene bliver brugt til. Nogle af dem kan nemt havne i hans egen lomme og en masse gratis skolebøger var forsvundet,” påpeger Osvaldo Buque.

Ny mening.

For Osvaldo Buque har livet fået en ny mening, efter at han er blevet aktivist i civilsamfundets tjeneste via MS’ mellemkomst.

Forlænget arm På Namaachas rådhus er embedsværket glad for at få noget modspil. ”Aktivisterne fungerer som vores forlængede arm, fordi de påpeger mange problemer i afkrogene af vores distrikt. Der når vi ikke altid ud. Vi er kun seks mand i vores afdeling, som skal dække flere sektorer, for eksempel uddannelse, sundhed, landbrug og infrastruktur,” forklarer António Tivane, der er i gang med at lave distriktets fem-årsplan. •

#2 | 2009

festival 22-23 august 09

- starten er gået Næstsidste weekend i august – den 22. og 23. – syder Fælledparken igen af fair stemning, når Mellemfolkeligt Samvirke sætter fairtrade i fokus. Fair Outdoor sørger for upcomming musik weekenden igennem. Fair Folkekøkken og Fair Coffee stimulerer ganerne, Fair Lounge og flere andre Fair aktiviteter gør dig i godt humør. Fair Shopping er Danmars største samling af fairtrade-forhandlere af alt fra tøj og assesories til keramik og håndværk. Igen i år udgiver MS den særlige Fair Fælled Avis, som tager fairtrade under journalistisk behandling.

Avisen er gratis og kan fås på festivalen.

Tag din bedstemor og bedste ven med.

Kirk+Maarbjerg gør det igen!

Svinger kokkekniven over Fair Fælled og gør vores alle sammens folkekøkken ”Husk Os” til endnu en kulinarisk begivenhed.

- Vi troede ikke, vi sagde ja igen, men det gjorde vi. Nu handler det om at få en lækker fairtrade/øko-menu på plakaten. Vi glæder os og håber, at rigtig mange frivillige vil komme og hjælpe med at skære, snitte, brase og ha’ en fest i dagene op til selve festivalen, siger de to gourmet- og politisk bevidste kokke. Der skal laves over 5000 portioner mad, og der bliver brug for mange hænder.

Fair Frivillig

Har du lyst til at være med?

Send en mail til Fair Fælled-koordinator Louise Johansen på ljo@ms.dk

Har du en festival-arrangør gemt i maven, drømmer du om at lave streetpromotion, vil du stå for en fairtrade kaffebod eller noget helt fjerde – så er der helt sikkert også brug for dig i det særlige FF-sekretariat på Fælledvej allerede nu.

I år laver MS et særligt miljø for alle, der er involveret i planlægningen af Fair Fælled Festival. Der bliver arbejdet hårdt, stemningen er fair og alle har mulighed for at få indflydelse.

Alle, der vil gøre en forskel, brænder for fairtrade og har nogle ledige timer i overskud, er velkomne.