MAMA 2022

MAMA – Mellemamerika Komitéens Medlemsblad Redaktion: Kristian Leonardo Roved Juhl Layout: Katrine Roved Høj og Kristian Leonardo Roved Juhl Forsideillustration og grafik: Katrine Roved Høj

Kontakt Mellemamerika Komitéen: www.makomiteen.dk Facebook: Mellemamerika Komiteen Instagram: Mellemamerika_komiteen

MAK Århus Mejlgade 50 8000 Århus C aarhus@makomiteen.dk

MAK København Griffenfeldsgade 41, 1. Sal 2200 København N info@makomiteen.dk Tlf: 21521740

Danillo Espinoza

Foto: Lenis Serrano

En hilsen fra forretningsudvalget

Af Lasse Yde Hegnet

Kære MAK-medlemmer, Først og fremmest; ’feliz nvadid y prospero año nuevo’ til jer alle sammen fra Forretningsudvalget. Årets afslutning nærmer sig med hastige skridt i en regn af pebernødder og andet julegøjl. Derfor nærmer vi os også det øjeblik, hvor vi ser tilbage på året, der gik.

Det har været et år, hvor vi har set vores organisation blive levende igen efter to år med corona. Og det har været fantastisk. Vi er så glade for at mærke livet, der bobler i alle grupperne, hvad end det er MAKKult, eventgruppen, sprogcaféen eller alle jer andre, der også er i gang med at skabe fede projekter. At I alle er i gang igen, er en stor motivation for os.

Vi har været meget optaget af at få MAK ud på den anden side – ikke bare af coronaen, men af fortiden. Forstået på den måde, at vi simpelthen har ryddet op. Helt bogstaveligt har vi renoveret vores kontor i Solidaritetshuset, så det nu er et sted, man har lyst til at være. Vi har forsøgt at digitalisere væsentlige dele af vores infrastruktur. Det lyder så kedeligt, men det er nu engang det ord, som dækker bedst over, at vi har fået mobilepay og den slags.

Der er blevet ryddet op på den måde, at vi sammen med vores dygtige landssekretær Helene, har forsøgt at strømline MAK, gøre det hele mere gennemskueligt, og ikke mindst klar til at finde sine fødder i fyrrene – vi er jo en organisation tilbage fra 80’erne.

Samtidig har vi også brugt kræfter på at gøre organisationen klar til at fortsætte to af vores vigtigste initiativer igen – nemlig brigaderne og rekrutteringen af nye medlemmer, så der kan blive endnu flere af jer

Vi ser frem til at få brigader afsted til Costa Rica i det nye år, endnu flere medlemmer, og ikke mindst selv blive lidt flere. I år har vi været tre i Forretningsudvalget – med en enkelt udskiftning undervejs – og når vi skal have generalforsamling i foråret 2023, håber vi at øge det tal.

Tak for et spændende og lovende år! Osmerlin, Sissel og Lasse

En hilsen fra Landssekretæren

Af Helene Silva-Sørensen

Fotos: Carsten Thuelund

2022 har på mange måder været et godt år for MAK. Siden jeg startede som landssekretær i starten af 2020, har jeg gjort det til min fornemmeste opgave at sikre organisationens eksistens og samtidig sikre en bæredygtig udvikling med meningsfulde projekter og initiativer.

Jeg har fra starten af mærket medlemmernes høje forventninger, ambitioner og visioner for organisationen. Det kan til tider være svært at leve op til, men det er også det der gør det helt særligt at arbejde for MAK. Medlemmerne har alle dage været med til at sætte dagsordenen og den flade struktur giver medbestemmelse og engagement. Selv i en tid med stor udskiftning og nytilkommende står de frivillige sammen. Der findes mange steder man kan udføre frivilligt arbejde men alligevel føler jeg at MAKs værdier gør vores fællesskab unikt.

Vi skal gøre Mellemamerika mere synlig. Nyhedsdækningen om Mellemamerika i de danske medier er ofte ensformig, mangelfuld eller utilstrækkelig. Det vil vi med initiativer som MAKTALKS gøre op med. Her inviterede vi lokale eksperter fra forskellige lande i regionen til at tale om deres arbejde med menneskerettigheder og demokrati. Desuden samarbejder vi med aktuelle podcasts og medier. Vi håber dermed at oplyse danskerne og forhåbentlig synliggøre vores partneres seje arbejde.

Mange bække små

2022 var også året hvor vi med stor succes samlede 16 forskellige Latinamerika aktører til Latinamerika Dag i Folkets park på Nørrebro i København. Dagen havde til formål at samle folk på tværs af initiativer og organisationer til en hyldest og festdag. Aktørerne havde en stand på dagen hvor de kunne udbrede kendskab til deres projekter og formål. Nye kontakter og netværk blev skabt eller styrket og jeg er sikker på dagen har sået de første frø til fremtidige samarbejder. MAK kan meget selv, men når vi står sammen, kan vi mere og når længere ud.

Af samme grund, er det meget værdsat når I sender relevante underskriftsindsamlinger, skrivelser, invitationer, erklæringer eller andre breve vores vej så vi kan støtte andre organisationers gode arbejde med vores stemme eller deltagelse. Bliv endelig ved med det. Vi hører også gerne fra medlemmer som har idéer til nye projekter eller partnerskaber i Mellemamerika.

Nye tider i MAK

Jeg har sammen med forretningsudvalget arbejdet hårdt på at simplificere arbejdsgange i MAK og modernisere organisationen for at følge med tiden. Det har været nogle hårde træk som vi er ved at være i mål med, så nu glæder jeg mig til forhåbentlig at høste frugterne af vores arbejde i de kommende år.

Vi har de sidste par år forsøgt at åbne organisationen op for Latinamerikanere bosat i Danmark og oplever at interessen er stor. Det gør vi blandt andet ved at holde møder på spansk og engelsk. Vi er en af de eneste (hvis ikke den eneste) organisation i København der laver projektarbejde i Mellemamerika med frivillige baggrundsgrupper. Især til den nye sprogcafe og i MAK KBH-gruppen kan man mærke at nye venskaber og idéer blomstre.

Den øgede aktivitet og stabilitet der er kommet i MAK især det sidste års tid gør at vi føler os klædt på til at udsende en brigade til Costa Rica sommeren 2023. Det føltes som en kæmpe sejr efter mange års pause grundet situationen i Nicaragua og senere COVID-19. Planlægningen er i fuld gang, vi kommer til at arbejde sammen med Nicaraguanere i Costa Rica og holder dermed forbindelsen, der er allerede interesserede deltagere og kamp om koordinator-posten. Vi håber selvfølgelig også at nogle medlemmer kunne have lyst til at deltage i brigaden eller planlægningen

Alt i alt er jeg stolt af årets indsats, jeg holder af at bidrage til organisationen og jeg er fuld af forventninger til det nye år.

Saludos

En ny brigadeæra begynder

Af Kristian Leonardo Roved Juhl Foto: Amalie Thygesen

Sommeren 2023 genoptager Mellemamerika Komiteen brigadeudsendelserne, og denne gang går turen til Costa Rica. Dermed vil organisationen endnu en gang kunne tilbyde en rejse til Mellemamerika for eventyrlystne ildsjæle. Brigadens deltagere vil opleve landets smukke natur og kultur, forbedre deres spanske, og, vigtigst af alt, medvirke i solidaritetsarbejde, der gør en forskel i regionen.

Tilbage i 1980’erne startede Nicaragua-komiteen med at organisere brigader af danskere, der rejste til Nicaragua for at bygge skoler,

kulturhuse og deltage i kaffehøsten. I 1995 ændrede Nicaragua-komiteen navn til Mellemamerika Komiteen efter at have udvidet solidaritetsarbejdet til flere lande i regionen. Siden da, har brigadeudsendelser været et af de helt centrale initiativer i organisationens arbejde. Gennem tre årtier har danskere rejst med brigaderne til regionen for at støtte lokale organisationer og folkelige bevægelser i deres kamp for lighed og retfærdighed

Grundet den verdensomspændende covid-pandemi har det, i de seneste to år, ikke været muligt at udsende brigader til Mellemamerika. Derudover har udviklingen af en mere autoritær styreform i Nicaragua umuliggjort solidaritetsarbejdet i dette land.

Ikke desto mindre, har Mellemamerika Komiteen været i dialog med partnere i Costa Rica, som har haft bedre forudsætninger for at imødekomme et brigadebesøg fra Danmark. Dette er vi i organisationen utrolig glade for. Det har nemlig længe været et ønske at udvikle samarbejdet med Costa Rica. Her tænkes der særligt på at udvide samarbejdet med ’Volcánicas’, der producerer feministisk journalistik i hele Latinamerika - med hovedsæde i San Juanes.

Udover at beskæftige sig med temaer, der sætter fokus på kvinder, etniske minoriteter og LGBTQI+ rettigheder, fokuserer Volcánicas også på historier om mennesker på flugt fra Ortegas styre i Nicaragua. Dertil har organisationen tilknyttet aktivister, der bor i landet som eksil-nicaraguanere. Organisationen har altså en lang række mærkesager, som er interessante og relevante for MAK’s medlemmer. Hvordan vores kommende brigade præcis skal indgå i et samarbejde med Volcánicas er stadig ikke planlagt. I løbet af foråret vil MAK-administrationen, brigadekoordinatoren og Volcánicas forsøge at tilrettelægge en brigade, der kan bidrage til vores partneres vigtige arbejde på bedst mulig vis. Vores formål i MAK, er som altid at kunne facilitere en ligeværdig kulturudveksling, hvor vi med stor ydmyghed, vil forsøge at bidrage til lokale initiativer. Vi håber derfor på, at vi i samarbejde med Volcánicas kan finde frem til en måde hvorpå vores brigade kan indgå i deres arbejde på meningsfuld vis. Det har længe været et ønske at kunne, udvide solidaritetssamarbejdet til flere lande i Mellemamerika. Derfor er det et stort skridt, at brigaderne i år kan rejse til Costa Rica. Vi er fulde af forventning og lover at opdatere jer gennem vores kanaler

Skal du være med?

En rejseform med muligheder

At tage på brigade er en unik rejseform, hvor du sammen med andre unge danskere arbejder frivilligt på et solidaritetsprojekt. Dette kan være gennem egne projekter eller ved at indgå i samarbejde med lokale organisationer. Som brigadist får man et unikt indblik i et lands samfundsstruktur, politiske landskab og kultur. Samtidig er man med til at støtte op om de folkelige initiativer og bevægelser i Mellemamerika, der, på forskellig vis, kæmper for at forbedre forholdene for regionens fattige flertal. Der er altså mulighed for at komme helt tæt på lokalbefolkningens hverdagsliv og udfordringer. Det vil derfor i mange tilfælde være dem der introducerer én til landets samfundsproblematikker, historie, den lokale mad, musik og dans. Derved er der også gode muligheder for at forbedre sit spanske.

Før og under rejsen bliver man en del af et stærkt socialt fællesskab bestående af de danskere man rejser afsted med. I forberedelsesfasen, forud for rejsen, vil gruppen både indgå i planlægningsarbejde og forskellige sociale aktiviteter, som styrker sammenholdet. Selve rejsen vil selvsagt byde på uforglemmelige oplevelser med ligesindede. Måske et venskab for livet?

Rammer for brigaden

Vi ser frem til at kunne genoptage brigadeudsendelserne igen næste sommer. Der vil løbende komme mere information om Costa Rica brigaden i starten af 2023. De overordnede rammer for rejsen er sat på forhånd. MAK-administrationen sørger for den praktiske planlægning af rejsen, men deltagerne har rig mulighed for selv at præge turen. Derudover ansættes der en koordinator med et godt kendskab til spansk og kulturen i Costa Rica. Som noget nyt, ligger den kommende brigade i universiteternes sommerferie, og der er krav om et forhåndskendskab til spansk sprog for at kunne deltage.

Danmark og Costa Rica i fælles grøn alliance

Ved COP26 i Glasgow sidste år blev alliancen ‘Beyond Oil and Gas Alliance’ (BOGA) præsenteret. Olie og gas skal forblive i jorden. I stedet skal man gøre brug af vedvarende energikilder. Danmark og Costa Rica er to blandt elleve lande i alliancen.

For at nå i mål med Parisaftalen skal der handles hurtigt, og Costa Rica har længe været et grønt foregangsland. Det lille mellemamerikanske land har en målsætning om at være CO2-neutral i 2050, og det er netop en af grundene til, at de sammen med Danmark tog initiativ til alliancen.

“I Costa Rica er det specielt i transportsektoren, at vi er nødt til at skabe forandring. Vi bruger for meget brændstof. Og det er et globalt problem. Derfor er vi nødt til at gå sammen flere lande for at skabe den nødvendige teknologi. For at skabe transportalternativer,” forklarer Leiner Vargas, professor ved det nationale universitet i Costa Rica og med en ph.d.-grad i energi fra Aalborg Universitet.

Ifølge BOGA skal betragtelige mængder af olie og gas blive i undergrunden, hvis vi skal holde os under 1,5 grader, som er målsætningen i Parisaftalen.

Costa Ricas grønne revolution

Costa Rica får i dag 98 procent af sin strøm fra vedvarende energikilder. Mellem 2003 og 2019 plantede landet mere end otte millioner træer, og dag er det hjemsted for næsten fire procent af alle arter i verden. En grøn revolution bliver det kaldt.

“Vi har udviklet flere og flere nationalparker og beskyttede områder, så de i dag udgør 25 procent af hele Costa Ricas samlede areal. Det gør det muligt at bevare mange forskellige økosystemer”, fortæller Leiner Vargas.

Men Costa Rica har ikke altid været et grønt foregangsland. I 1940’erne var omkring 75 procent af landet dækket af regnskov, men anderledes så det ud i 1987, hvor op mod en tredjedel af skovene var væk. Til dels på grund af afskovning til fordel for afgrøder og kvæg. I 1990’erne havde landet den kedelige rekord for Mellemamerikas højeste skovrydningsrate.

“Vi levede i vores fantastiske regnskove,” siger Leiner Vargas. “Men udviklingsidéen var at ødelægge regnskoven, ødelægge ressourcerne for at skabe vækst.”

For at vende den udvikling tog den costaricanske regering fat med initiativet FONAFIFO (National Fund for Financing Forestry), som støtter landmænd i arbejdet med at bevare skovene. I dag er næsten 60 procent af landet igen dækket af forskellige typer af regnskove. Tågeskov, der vokser i bjergene, tropisk regnskov tættere ved kysterne og topisk tørskov i den nordlige del af landet.

Af Josefine Aude Raas og Mette Mølgaard

“Udviklingsidéen var at ødelægge regnskoven, ødelægge ressourcerne for at skabe vækst

Danmark og Costa Rica i fælles frontlinje

Selvom Danmark og Costa Rica ikke har meget tilfælles, altså udover begge at være små lande, deler de alligevel en fælles position til udvinding af olie og gas, der er helt nødvendig for at støtte op om klimaambitionerne i Parisaftalen. I Danmark er der sa der af olie del af Nordsøen. I Costa Rica vil regeringen gøre et midlertidigt forbud mod søgning efter gas og olie permanent.

”I Danmark gør man meget for grøn transport for eksempel med cykel ikke nok. Vi skal have skiftet alle vores biler ud med elektriske biler og busser vedvarende energi. Det er kritisk, og det er derfor, at Costa Rica og Danmark er gået sammen om BOGA Vargas. mener han.

“Hvis vi bliver ved med at brænde fossile brændsler af, vil temperaturerne blive ved med at sige. Vi er nødt til at gøre en indsats” han. - med hjælp fra mark vores bedste for at overbevise alle andre lande om

En solidarisk fejring af latinamerikansk kultur

Af Kristian Leonardo Roved Juhl Fotos: Carsten Thuelund

Denne sensommer dannede Folkets Park i København rammen for en festlig fejring af den latinamerikanske regions kulturelle rigdomme. Lørdag den 20. august faciliterede Mellemamerika Komitéen nemlig eventet, Latinamerika Dag. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med andre NGO’er, små virksomheder, gruppefællesskaber og frivillige med interesse for Latinamerika. Under arrangementet var der indtryk for hele sanseapparatet i form af smagsoplevelser, dans, musik og oplysning om solidaritetsarbejde i regionen. Med omkring tusind deltagende gæster og solrigt vejr, der kunne give associationer til festligheder i regionens solrige egne, var Latinamerika Dag uden tvivl en succesfuld begivenhed, som derfor gentages næste sommer.

På dagen var der en bred vifte af kulturelle indslag. Inden for dansens verden var der mulighed for selv at bevæge hofterne til forskellige danseworkshops. Dertil var der fremvisning af forskellige latinamerikanske stilarter udført af erfarne dansere. Aktørerne bag de forskellige workshops og fremvisninger var organisationerne og dansestudierne: Forró Copenhague, 4Water Salsa og El Studio. Derudover havde NGO’en Nunca Más arrangeret et besøg af den mexicanske danser Bruno Ramri, der leverede et spektakulært show.

Blandt andre kulturelle indslag, kunne man også se den anerkendte fotograf Shazia Kahns’ udtryksrige portrætter fra Latinamerika. Det var også muligt at se den herboende nicaraguanske forfatter og danser Mag Borg fremvise sin smukke traditionelle beklædning. Der var samtidig mulighed for at købe spansk-og latinamerikansk litteratur hos Cervantes boghandel, og ønskede man at teste sit kendskab til regionen, kunne man deltage i den MAK-arrangerede interaktive skattejagt ActionBound.

De yngste deltagere skulle heller ikke snydes for kulturelle aktiviteter, og derfor var der også sørget for børnevenlig skattejagt, ansigtsmaling og piñata. Mexicos pendant til ‘slå katten af tønden’.

Solidaritet uden grænser Repræsentationen af forskellige NGO’er var vidtrækkende. International Børnesolidaritet, Nunca Más og La Alianza Danesa-Nicaragüense havde hver deres egen pavillon, hvorfra de oplyste om deres arbejde og projekter i Latinamerika. Og et mere kunstnerisk indslag var en gruppe af herboende chilenere, der sendte et solidarisk budskab gennem flot akustisk guitar og sang i forbindelse med Chiles nye konstitution.

Gastronomi

fra Argentina til Guatemala

Dagen igennem var der også rig mulighed for at nyde lækker kaffe, kage og gastronomi fra regionen. Hos organisationen La Alianza blev der budt på tacos, nachos og pastelitos. Derudover

havde organisationen Nunca Más medbragt friskbagte honduranske kager til den søde tand. Der var heller ingen, der skulle snydes for den ikoniske empanada. Sergio Mercado, manden bag den argentinske restaurant Gauchas, havde derfor sørget for frisklavede empanadas lavet med kærlighed og gode råvarer.

I pavillonen hos virksomheden ØNSK Kaffe kunne man få sig en latinamerikansk kaffeoplevelse, mens virksomhedsejerne fortalte om den bæredygtige kaffe og samarbejdet med kaffebønder i blandt andet Nicaragua. Dortes kaffevogn bød også på smagfuld kaffe brygget på økologiske bønner fra Guatemala.

Det blev en dag med plads til store og små initiativer. Og som håbet udmøntede begivenheden sig i en festlig dag, der hyldede og satte fokus på regionen i al sin skønhed og diversitet. Smukt afspejlet i de fremmødte, der var i alle aldre og med forskellige nationaliteter.

I foråret begynder planlægningen af den næste Latinamerika Dag. Har du lyst til at være med enten som frivillig eller som en del af planlægningsgruppen, så kontakt os på: info@makomiteen.dk

Rejsebrev fra Guatemala

Tekst og fotos af Anna-Carina og Nikoline

Kære MAK’ere, Vi starter vores rejse med et impulskøb: et kursus i permakulturdesign hos IMAP - Instituto Mesoamericano de Permacultura. Vi ankommer kun et par dage efter vi har bestilt det over nettet, og vi ser, at billederne har løjet: her er smukkere, mere inspirerende end vi kunne have forestillet os.

Mesoamerica Resiste

Den første vi møder er Sabina Sosof, som viser os vores værelse og præsenterer sig, som administrator for IMAP. Senere, skal vi møde hende som engageret underviser, og stærk kritiker af ’Proyecto Mesoamerica’

Anna-Carina og Nikoline, rejser på nuværende tidspunkt rundt i Guatemala og laver et oplysningsprojekt for MAK. Projektet sætter fokus på de mange problematikker ved mindriften i landet og stiller skarpt på Fénix-minen. Følg deres arbejde på Instagram: @GlimtfraGuatemala

’Proyecto Mesoamerica’ er efterfølgeren til ’Plan Puebla-Panama’ og udgør et komplekst infrastrukturprojekt, bestående af motorveje og en udvidelse af den ekstraktive sektor (som fx mineindustrien). Formålet er at skabe større grad af frihandel mellem Nord- og Sydamerika, men ifølge Sabina, er det en fortsættelse af de kolonialistiske strukturer. Altså, hvor naturressourcer fra de lande, som er økonomisk fattige (men rige på naturressourcer), bliver udvundet til fordel for de økonomisk velstillede lande. Alle os, som allerede har vundet på vores forfædres tyveri.

En af de kampe IMAP lige nu kæmper for Mesoamerika, er kampen om frø. Med andre ord, kampen for retten til at så og høste egne afgrøder, og dermed være selvforsynende. Patrik Mucia, der står for IMAPs egen frøbank, fortæller os senere om de to lovforslag, som lige nu diskuteres i Guatemala Det første lovforslag, vil kriminalisere bøndernes brug af egne frø. Det andet lovforslag, som støttes af IMAP, vil beskytte brugen af landets oprindelige frø og dermed også biodiversiteten. IMAP har etableret sin egen frøbank, hvor lokale jordbrugere kan købe, bytte eller låne frø, til at så nye afgrøder På den måde, tages der et skridt nærmere mod selvforsyning, samtidig med at frøproduktionen vokser.

Mayaernes kosmovision og kalendersystem

Den næste vi møder er Inés Cuj, som er chef for IMAP, og stedets ekspert i mayaernes kosmovision. Vores program starter hver dag med, at hun bruger en halv time på at fortælle os om “dagens energi”. Hun tager udgangspunkt i dagens ’nawal’ (flere oversætter det til “totemdyr” på dansk), som er indbygget i mayaernes kalendersystem. Hvert år har 13 måneder og hver måned 20 dage; hver dag i en måned repræsenteres af en ’nawal’ og de energier den besidder. Dette er en smuk og meningsfuld måde at sammenkoble mayaernes kosmosvision, med principper fra permakulturen. Dagens ’nawal’, giver råd til hvad dagen skal bruges på. Hvis det fx er B’atz’, som repræsenterer tråd, netværk, start og slutning, så ved man, at der er potentiale for samarbejde, opstart eller afslutning af et projekt. Q’anil derimod, repræsenterer frøet. Derfor er disse dage gode til både at så og høste på.

Vi lærer desuden, at kalendersystemet er opbygget omkring menneskekroppen: fx svarer årets 260 dage til længden på vores svangerskabsperiode. Mayaerne har det mest præcise kalendersystem, med kun én fejl på få sekunder hvert 6000. år Til sammenligning har den gregorianske kalender, som vi benytter i Danmark, seks timers fejl hvert 4. år (skudår).

¨

¨

¨

’Instituto Mesoamericano de Permacultura – IMAP’ ligger i Pachitulul, udenfor San Lucas Tolimán ved Atitlán-søen.

Kurset tager 15 dage (inkl. 1 fridag)

Prisen er 6100 Quetzales (svarende til ca. 5500 DKK) inkl. kost, logi og udflugter

Mayaernes kosmovision er ikke religiøs. Flere af vores lærere gentager at balance er essentieltuanset om det er i design- og byggemetoder, permakulturel energiforsyning eller oprindelig madlavning. Hvis dagens ’nawal’ så er det muligt at balancere det ud fra den viden du har om denne.

¨

Du modtager et certifikat i permakulturdesign ved kursets afslutning

¨ Der udbydes både kurser på spansk og engelsk (med tolk)

Tag på permakulturdesignkursus hos IMAP:

Milpa-systemet og madsuverænitet

Milpa-systemet viser sig at være et helt centralt begreb, når man taler med lærerne fra IMAP. Gregorio Ajcot fortæller, at det er et system der stammer fra tiden før koloniseringen, og stadig i dag er helt centralt for guatemalanernes ernæring. Systemet er baseret på majs, bønner og squash - også kaldet ’de tre søstre’, som plantes i det samme stykke jord Således klatrer bønnestagen op af majsstænglerne, og squashplanten dækker jorden så der ikke kommer ukrudt op. Der kan tilføjes op til 40 planter til Milpa-systemet, men ’de tre søstre’ indeholder tilsammen de næringsstoffer mennesker har brug for. Ved brug af permakulturens principper, kan man identificere hvilke afgrøder, der kan fungere i en dansk kontekst: hvor er jorden fugtig, hvor er der mest sol, hvilken jordtype er det, er der nogen hældninger mv.

Andrés Shalix har genindført brugen af amarant, som spiselig afgrøde, i området. Han laver lækre og originale opskrifter med amarant, som sælges gennem IMAP, og bruges til at inspirere de lokale bønder til at skifte væk fra kaffedyrkning. 80 % af de lokale bønder dyrker kaffe, men da priserne er stadigt faldende, er det blevet økonomisk uholdbart. Andrés fortæller os om et af IMAPs vigtigste formål: at arbejde for madsuverænitet. Ligesom principperne for permakultur og et livssyn præget af den mayanske kosmovision, så er madsuverænitet noget der engang har eksisteret, men som kræver genlæring Lokal adgang til dyrkning af næringsholdig mad, uden gift eller genmodificering, skal igen være

fremherskende i landet, hvor klimaet er optimalt til dyrkning af de fleste afgrøder.

Researchture i åben pickup

Gregorio - er vores begejstrede underviser i permakultur. Med onkel-jokes fastholder han holdets opmærksomhed. Efter to uger kan man ikke andet end at være begejstret over permakultur. Metoden kan være med til at ændre måden vi dyrker jorden på Permakultur gør det muligt, at producere nærende og giftfri mad på selv meget små arealer Vi har selv planer om at afprøve nogle af metoderne på en københavnsk altan, når vi kommer tilbage.

Sammen med Gregorio, Patrik og Andrés, transporteres vi på ladet af pickup trucks til gårde, skovhaver, og dambrug, som i varierende grad benytter sig af metoder fra permakultur. På gården Sanik’Ya får vi lov til at undersøge grunden, og komme med anbefalinger til permakulturdesign af urtehaven, håndtering af drikkevand og spildevand samt anlæg af områder med spiselige træer og buske.

Efter 15 dage i godt selskab med IMAP-teamet og de andre kloge hoveder på vores hold, fremlægger vi vores samlede designforslag for Edwin fra Sanik’Ya, som får vores kort, en rapport og alle vores kontakter

Efter modtagelsen af vores diplom tager vi rådet om balance med os i bagagen, og drager til mineområderne østpå i landet, hvor vi skal undersøge de ødelæggende konsekvenser for miljø og lokalbefolkning

Følg med på @GlimtfraGuatemala

MAKTALKS

Af Kristian Leonardo Roved Juhl Fotos: Carsten Thuelund

I løbet af 2021 og 2022 har MAK afholdt en række events kaldet MAKTALKS. Formålet med initiativet har været at sætte fokus på den mellemamerikanske civilbefolknings kamp for demokrati og menneskerettigheder. Det har vi gjort med oplæg, oplysning og dialog for dermed at kunne udvide folks forståelse og viden på området.

Den seneste tid har regionen oplevet voldsomme demokratiske udfordringer og brud på helt basale menneskerettigheder. Trods den kritiske situation er nyhedsdækningen af Mellemamerika underrepræsenteret i danske medier. Derfor er MAKTALKS blevet til. Og i løbet af de seneste år er eksperter og mellemamerikanere,

bosat i eller uden for regionen, blevet inviteret til at fortælle om deres kendskab til problematikkerne i Latinamerika. Projektet er blevet realiseret gennem seks debatarrangementer i København og Aarhus for netop at skabe den fornødne opmærksomhed omkring den alvorlige tilstand i mange af de mellemamerikanske lande.

Med initiativer som disse har vi et stærkt ønske om at se et øget dansk engagement i Mellemamerika. Ligesom vi så det ved organisationens opstart i 1980'erne, hvor danske unge rejste til Mellemamerika for at deltage i solidaritetsarbejde gennem de danske brigader. Vi håber derfor at kunne skabe flere begivenheder som MAKTALKS for at danskerne husker det ‘glemte Amerika’.

TALK 1

Første MAKTALK blev afholdt i Støberiet i København under navnet ’Democratizing Nicaragua’. Her blev der sat fokus på den nicaraguanske præsident Daniel Ortegas’ forsøg på at underminere den politiske opposition op til valget 7. november 2021. En opposition, der stod stærkt efter de enorme folkelige protester mod Ortegaregeringen, og som startede ved det såkaldte ’Sprit of April’ i april 2018. Til at formidle den komplekse politiske konflikts, fortid og nutid var sociolog Elvira Cuadra. Derudover debatterede fire forskellige politiske aktører om deres oplevelser med Ortega-regimet og erfaringer med at være en del af oppositionen. De inviterede var Carmen Chamorro Carmen Chamorro, politisk sekretær for den politiske bevægelse, Construimos, Roger Espinoza, generalkoordinator for de tidligere fanger i GREX, George Henriquez, leder af det kreolske samfund og Héctor Mairena, talsmand for det politiske parti Unamos.

TALK 2

Anden MAKTALK i rækken, blev grundet corona restriktioner, afholdt online. MAKTALK havde inviteret antropolog og journalist Pia Flores til at sætte fokus på kvinderettigheder samt den kønsbaserede vold og diskrimination i Guatamala. Et land, hvor Flores selv har boet og arbejdet med disse problematikker gennem sit journalistiske arbejde.

TALK 3

Tredje talk, kaldet ’Telling stories through graffiti and art’, blev afholdt i forlængelse af den Nicaraguanske kunstner Danilo Espinozas’ udsmykning af Solidaritetshusets facade. Her fortalte Danilo Espinoza om sin kunstneriske udvikling og de temaer, der optager ham, når han laver sin kunst. Heriblandt klimaforandringer, retten til fri tale og social retfærdighed. Han fortalte også om sine oplevelser med -og syn på styret i Nicaragua.

TALK 4

Til fjerde talk, ‘Youth as Human Rights Defenders in Honduras’, fortalte Arely Alvarado fra NGO’en Nunca Más om projektet: "Strengthening Political Advocacy and Psychosocial Support to Networks of Young Human Rights Defenders in Choluteca, Honduras”. Et spændende oplæg, der opfordrede til at styrke den politiske bevågenhed omkring menneskerettighedsaktivisters rettigheder i Honduras

TALK 5

Ved MAKTALK fem, ‘Creating Communities’, var fotografen Lenis Serrano, fra det lille lokalsamfund Guarjila i Chalatenango i El Salvador, mødt op for at fortælle om udfordringerne ved at være blevet fordrevet under borgerkrigen i 1980’erne. Og udfordringen ved at blive en del af et nyt lokalsamfund skabt af fordrevne civile. Derudover blev der debatteret om den nuværende nuværende situation i El Salvador med masseanholdelser af banderelaterede, tvivlsomme bitcoininvesteringer og manden bag det hele, presidenten Nayib Bukele. Oplæg blev afholdt torsdag den 1 september i København.

TALK 6 Årets sidste MAKTALK blev afholdt i sensommeren i Aarhus. Her fik vi besøg af musikeren og miljøaktivisten Alberto Laínez fra Honduras. Gennem oplæg, musik og fællessang formidlede Laínez et budskab om solidaritet til det oprindelige Lenca-folk og om at værne om naturen. Alberto Laínez fungerer som ambassadør for Nunca Más og har været en del af projekter, der har støttet den marginaliserede Lenca-befolkning.

Podcastanbefalinger

’Qué Pasa?’

I Podcasten ’Qué pasa’ går værterne Mette Mølgaard Henriksen og Josefine Aude Raas bagom det, der rører sig i de Latinamerikanske samfund. De to latinamerikakendere bestræber sig på at lave et nyhedsprogram med historier fra ’det glemte Amerika’ som værterne kalder regionen. Ved at dykke ned i aktuelle politiske og kulturelle begivenheder får lytteren et opdateret overblik over alt det, som de danske mainstreammedier sjældent når omkring.

Podcasten kan findes på Soundcloud, Apple Podcast og Podcast Addict.

’Det andet Amerika’

I podcasten ’Det andet Amerika’ tager værterne Nemo Hensing og Lasse Hegnet dig med på en forunderlig rejse gennem Latinamerikansk historie, kultur og samfund. Lasse, som for øvrigt er en del af FU-udvalget, og Nemo er begge antropologer med stort kendskab til Latinamerika. Blandt podcastens mange temaer kan nævnes et portræt af Che Guevaras, en introduktion til den cubanske musikkultur samt en diskussion om volden i regionen. Temaerne debatteres og nuanceres sideløbende af eksperter og gæster studiet. ’Det andet Amerika’ er en glimrende indgangsvinkel til regionens komplekse problematikker og kulturelle rigdomme.

Podcasten kan findes på Soundcloud, Apple Podcast og Podcast Addict

Foto: Lenis Serrano

Guatemala -

The land of mines and minerals

Af Mehmet Dörttepe

When you think of countries in Central America, you might associate them with beaches, forrests, rich culture, food or maybe something else entirely… but, do you ever think of mines? One of the countries in Central America that are affected the most when it comes to mining is Guatemala. Guatemala has a long tradition of being a land influenced by mining, in fact, it can be traced back to the 16th century during the colonization by Spain, where the northwestern region of HueHuetenango was explored to find mine lead and silver.

The mining, however, has throughout history not been able to treat the environment or the indigineous communities that live in Guatemala well. A challenge that needs drastic change in order to improve the damage that the environment and the people have suffered under.

A troubled past Indigenous communities have been raising their voices for decades and expressed their dissatisfaction with how mining is destroying their land. The extraction of resources, minerals, nickels etc. have sadly never been without consequences. According to several news outlets online who have been covering the story,

the communities in Guatemala do not feel heard or seen. The lack of justice leads them to thinking that dark times are still ahead. The pollution speaks for itself as hardcore data, however, communities are still struggling and feel like history is repeating itself because of their voices being silenced time after time.

How about a clean slate?

Despite the struggle continuing, there might be light at the end of the tunnel. The Energy and Mine Ministry in Guatemala released a statement last year where they announced a new mining policy to help solve the anti-mining conflicts. With this new policy, the government of Guatemala wants to create sustainable methods within mining, with strict guidelines that will allow for preservation of the environment. Guidelines that will follow international standards, to increase their credibility and to provide the guarantee that rules will not be changed over time. According to the press release, the government wants to ensure that the indigenous communities share the benefits generated by mining. This will also lead to a change in the royalty system, meaning new rules that define how the country and local communities will benefit from the proceeds.

Now, the government might be placing a steady hand over the mines of Guatemala, and want companies to commit and do things right but, is this really what the people of Guatemala see as the right solution to their problems and injustice?

Danillo Espinoza

Ny kunstnerisk facade på Solidaritetshuset

Af Kristian Leonardo Roved Juhl Fotos: Carsten Thuelund

I foråret havde Mellemamerika Komiteen besøg af den nicaraguanske kunstner Danilo Espinoza med kunstnernavnet Dans. Besøget kom af en fælles beslutning blandt Solidaritetshusets brugere om at forny husets udvendige facade. Formålet med den nye facade er, at den skal repræsentere de forskellige organisationer, der har til huse i Solidaritetshuset og deres fælles kamp for mere solidaritet i samfundet.

Derfor var det selvfølgelig Danilo Espinoza, Dans, der skulle udsmykke facaden. I hans arbejde er symbolikken nemlig et af de vigtigste elementer. Her, solidaritet. Han ønsker at give folk mulighed for at fortolke og opleve på deres helt egen måde. Og derigennem reflektere over de budskaber, der måtte ligge i kunsten.

Den nye facade, der har fået navnet ’Florescas’ er budskabet et håb om social retfærdighed gennem fællesskab og aktivisme. På den måde er man ikke i tvivl, om Solidaritetshusets værdier, når man træder indenfor. Man får dem i hovedet, inden man overhovedet er trådt ind i bygningen.

Det tog Danilo Espinoza en uge at færdiggøre sit kunstværk. Og gennem hele arbejdsprocessen fik hans udviklende graffitikunst positive tilråb fra forbipasserende, der stoppede for at beundre værket. Også naboerne har udtrykt begejstring til MAK for at kunne iagttage det nye kunstværk fra deres køkkenvinduer.

Om kunstneren og værket

I Dans kunstneriske arbejde er Symbolikken ofte et vigtigt element. Hans tanke med symbolikken er, at den kan give alle mulighed for, at fortolke og opleve kunsten på deres egen måde, samtidig med at der kan opstå refleksioner omkring de eventuelle budskaber der måtte være i kunsten. I Dans værk ‘Florescas’, er budskabet håbet om social retfærdighed i kraft af fællesskab og aktivisme.Derigennem forsøger han med sit værk at repræsentere Solidaritetshusets (og dets brugeres) ånd og visioner for samfund og verden.

Indvendig overhaling har pustet nyt liv i MAK-kontoret

Tekst og fotos Kristian Leonardo Roved Juhl

Udover den udvendige facadeudsmykning af Solidaritetshuset, blev 2022 også året, hvor MAK-kontoret i bygningen fik sig en indvendig overhaling. Kontoret, hvor landssekretær og løbende praktikanter holder til, har længe været ved at flyde over af gamle papirer, regnskaber, billeder og eventudstyr. Dertil blev kontoret ramt af en vandskade i 2021, hvilket selvsagt ikke mindskede krise tilstandene. Siden årets start, har det derfor stået klart, at der har været behov for en gennemgribende oprydning og renovering af kontoret.

Første led i processen var en oprydningsdag, som blev afholdt i sommers. Det var en arbejdsom, men hyggelig dag, hvor folk fik et nostalgisk indblik i organisationens historie, mens der blev ryddet op i gamle MAK-materialer. Bøger,

plakater, MAMA-medlemsblade, DVD’er, billeder og andet blev sorteret med omhu, fravalgt materiale blev kørt på lossepladsen og kontoret rengjort.

I en weekend i november, trak en lille gruppe MAK-folk i arbejdstøjet og påbegyndte det konkrete renoveringsarbejde på kontoret. Med en hård arbejdsindsats, lykkedes det arbejdsgruppen at forvandle det nedslidte lokale til et nyt indbydende rum. Med nye trægulve, en repareret vandskade og nymalede vægge, blev der skabt nogle fine rammer for kontormiljøet.

I ugerne efter renoveringsweekenden, har landssekretæren og praktikanten, fortsat med indretningen af kontoret, med mellemamerikansk kunst på vægge og opslagstavler, samt et ophæng af en billedserie med nicaraguanske aktivister. Som kronen på værket, hænger det gamle organisationensskilt, fra det tidligere kontor i Managua, nu over døren, og binder fortællingen sammen.

Hermed er der pustet ny energi ind i det nu fine rum. Med resultatet, indbyder kontoret nu til arbejde og fordybelse, samtidig med at indretningen minder os om organisationens historie, værdier og vigtigheden i at forsætte solidaritetsarbejdet i Mellemamerika.

Cine & Debate

Tekst og billeder Osmerlin Silva

‘Cine & Debate’ began as an initiative of MAK's events group. It started from the interest of the volunteers, who wanted to organize activities, oriented to an audience interested in knowing and talking about different topics that are present in Latin America. That is why it was decided to use cinematographic productions from different countries from Central America, South America, Mexico, and the Caribbean. This was made possible through a selection of films, that covered the themes we considered relevant, and that would represent the topics of interest to be discussed with the participants at the events.

The events started with a relatively low audience, but as they have been held, and pro-

worth mentioning that the films we are presenting have an average duration of 90 minutes. This has made, that after the film, the debate takes a lot of intensity and the involvement of participants in the discussion is very positive (below are the films presented so far in the Cine & Debate with a brief synopsis of what they are about).

For next year we plan to hold the remaining events. We have planned 9 Cine & Debates in total, so the last 4 events will take place in the first part of the year 2023.

We believe that events like Cine & Debate are important and serve to bring people together, who are interested in Latin America and in turn

About the movies:

1. ‘La Llorona’

At the first event we watched a film called “La Llorona” that is based on real events of violence committed against the Mayan ‘Lxil’ community by the military authorities during the 80s in Guatemala. It is a mix between memories of the past and the social reality that faced the Mayan communities who are still searching for justice.

2. ’Pelo Malo’ (Bad Hair)

The second film was Pelo Malo from 2013 It is a Venezuelan film directed by Mariana Rondón. The film shows us the dilemma of the journey from childhood to adolescence in a society where prejudice and intolerance have repercussions on young people who are searching for their identity and how they suffer it starting within their owns families.

3. ‘La Odisea de los Giles’ (Heroic Losers)

The third film we saw, is based on real events that occurred during the year 2001 in the so called ‘El Corralito’ in Argentina Based on the book of “La Noche de la Usina” de Eduardo Sacheri.

4. ‘Comprame un revolver’ (Buy me a gun)

The 4th Cine and Debate we shown the Mexican movie ‘Comprame un revolver’ from 2018. The movie is a story of childhood, in a timeless México where women are disappearing, a girl called Huck wears a mask to hide her gender. She helps her dad, a tormented addict, to take care of an abandoned baseball camp where the narcos gather to play. Director Julio Hernández Cordón, (Mexican Guatemalan).

5. ‘La Yuma’

The fifth movie showed was La Yuma, a Nicaraguan movie from 2009 directed by Florence Jaugey. The movie takes place in a poor neighborhood in Nicaragua, where the young girl Yuma, dreams of becoming a boxer The movie portraits the everyday difficulties that many people in Central America are facing, such as gender and class inequality

Cine & Debates filmanbefalinger

I de seneste år er udvalget af Latinamerikanske film og serier blevet forbedret på diverse streamingtjenester. Netflix og bibliotekernes gratis streamingtjeneste ’Filmstriben’ er to gode bud, på steder at lede, hvis du er på udkig efter en autentisk filmoplevelse fra regionen. Cine and Debate giver dig her tre gode bud på autentiske latinamerikanske film, der rækker ud over det stereotype narkodrama eller den karikerede sæbeopera.

’Una mujer fantastica ’ (En fantastisk kvinde)

Location: Chile

’Una mujer fantastica’ er på alle måder et fantastisk værk instrueret af den chilenske Sebastian Lelio. Filmen fortæller den smertefulde, men samtidig forunderlige historie om kvinden Marina, der drømmer om et liv, hvor kærligheden til hendes elsker ikke foregår i det skjulte. Marina elsker nemlig den tyve år ældre Orlando. Og sammen har de et ømt og lidenskabeligt forhold, som ikke er nemt i et samfund, hvor Marinas kønsidentitet som transkønnet kvinde er stærkt problematiseret. Da Orlando dør af et hjertestop, efterlades hun med en sorg, som bliver næsten umulig at bearbejde. Hun tvinges til at kæmpe en ulige kamp mod omverdenen, der truer hendes eksistens. Filmen kan findes på filmstriben.

Af Kristian Leonardo Roved Juhl

Una mujer fantastica

’Ya no estoy aquí’ (I’m No Longer Here)

Location: Mexico & USA

Den mexicanske film ’Ya no estoy aquí’, er instrueret af Fernando Frías de la Parra. I filmen følger man den 17-årige Ulises, som trods det hårde liv i Monterrey, Mexico, også lever et meningsfuldt socialt og musikalsk liv centreret om et fællesskab, der dyrker musikgenren, Cumbia. Livet i Monterreys’ slumkvarter, er dog langt fra ufarligt. Og da Ulisses, grundet lidt småkriminalitet, indblandes i rivaliserende banders territoriale kamp, er han nødsaget til at forlade Mexico. Filmen skildrer, Ulises’ ufrivillige flugt fra alt, hvad han kender og har kært. En flugt, der bringer ham til det ubarmhjertige New York, hvor han rodløs og ensom, oplever en tomhed, der synes større end frygten for at dø. Filmen kan findes på Netflix.

’Pájaros de verano’ (Trækfugle)

Location: Colombia, La Guajira

’Pájaros de verano’ er en colombiansk film instrueret af Cristina Gallego og Ciro Guerra. Filmen er den berettende fortælling om en familie med rødder i den oprindelige Wayuu befolkning i Colombia. Familien bliver engageret i den lukrative marihuanahandel i 1970’erne, og gradvist begynder den åbne dør til narkoverdenen at korrumpere det ellers så kultur og traditionsrige Wayuu samfund, da magtbegæret og grådigheden bliver central. Den både smukke og barske film er en skildring af kapitalismen og narkohandlens destruktive indvirkning, på den marginaliserede oprindelige befolkning i 70’ernes Colombia Filmen kan findes på filmstriben.

Ometepes kvinder tager skæbnen i egen hænder

Tekst og fotos af Bjarne Boytang

Ometepe og den ene vulkans karakteristiske omvendte vaffelform har jeg tidligere ofte beundret fra landjorden og enkelte gange fra søsiden. I midten af januar 2021 var det imidlertid første gang jeg satte mine fødder på øen. I havnebyen Moyagalpa blev jeg i bil afhentet af Yolidia og hendes voksne barnebarn. Kontakten var formidlet af Bente og Else derhjemmefra, der beredvilligt var gået ind på at hjælpe mig til et besøg i kvindeprojektet REMO. Undervejs hen over øen gik snakken lystigt, og jeg fik en hurtig introduktion til øens geografi og historie. Vi kom også forbi Las Espirales, projektets fysiske center i Santa Cruz, inden jeg blev sat af på mit hostel, La Urraca Loca, i Balgüe hos mine to meget imødekommende spansk-italienske værter, Patricia og Deny, de næste 10 dage. Besøget på øen blev ét af min 8 måneder lange rejses absolutte højdepunkter. Øen har en paradisisk side som ikke kun udlændinge som Patricia og Deny var faldet for: Hele to vulkaner, dejlige strande med ferskt badevand samt et lille stykke regnskov med et vildt dyreliv over papegøjer og alligatorer til brøleaber. Også nicaraguanske tilflyttere helt fra Matagalpa var for længst faldet pladask for de fantastiske omgivelser og den afslappede levevis. Yolidia og hendes familie var blot nogle få eksempler herpå.

Efter en strabadserende vandretur gennem regnskoven og op ad siden på og ned i krateret af den udslukkede vulkan Maderas samt en dags lang cykeltur omkring på øen, besøgte jeg på femtedagen endelig REMO og Las Espirales. En minibus havde været rundt og samlet en gruppe aktive kvinder fra op til 12 forskellige landsbyer op tidligt om morgenen. Nu var der morgenmad i form af ris og bønner, æg og en tortilla, inden den fælles arbejdsdag kunne begynde.

Formålet med den særlige type ovn er at sikre, at husmødrene indånder mindre røg under madlavningen end normalt. Først og fremmest er REMOs generelle formål dog at fremme undervisningprocesser til fjernelse af den udbredte vold mod kvinder. Bl.a. kæmpes der for retten til abort i en eller anden udstrækning samt for at få et egentligt hospital etableret på øen, der har omtrent 40.000 indbyggere.

To gange om ugen mødes kvinderne og gennemfører praktisk arbejde i marken og frugthaven omkring Las Espirales, hvor der også arbejdes med at vedligeholde de 3-4 større bygninger, der står på området. Kvinderne går til den i haven, mens jeg får en rundvisning af Yolidia, der bl.a. viser mig en ovn af ler, som de selv har været med til at udvikle og foreløbigt bygget 80 af i køkkener rundt omkring på øen.

Formålet med den særlige type ovn er at sikre, at hu

madlavningen end normalt. Først og fremmest er REMOs generelle formål dog at fremme undervisningprocesser til fjernelse af den udbredte vold mod kvinder. Bl.a. kæmpes der for retten til abort i en eller anden udstrækning samt for at få et egentligt hospital etableret på øen, der har omtrent 40.000 indbyggere. En enkelt sundhedsklinik og ingen lægespecialer på øen med mange timers rejse til hospitalet i Rivas på fastlandet er langt fra godt nok, mener REMO. Der skal bedre m ter og flere uddannede læger til øen for at opfylde befolkningens behov. Las Espirales har derudover også tjent som ”krisecenter” for enkelte kvinder på flugt fra deres voldelige ægtefæller.

Efter frokost stimler kvinderne og jeg sammen i centrets mødelokale, hvor de bl.a. beder mig overbringe deres store tak for samarbejdet med Mellemamerika Komiteen gennem mange år. På mødet drøftes endvidere forskellige små og store tiltag i den kommende tid. Engagementet er stort på trods af, at flere egne små børn med til mødet, der indimellem kræver deres mødres opmærksomhed og omsorg. Uanset de mange tilbageslag, kvinderne på Ometepe og i Nicaragua som helhed har været udsat for gennem de seneste to årtier, er det mærkbart, at her har man kampen for bedre vilkår. Samtidigt med en indædt talestrøm ruller latteren gang på gang gennem lokalet og signalerer, at modet er højt, og den nicaraguanske kvinde hverken har tænkt sig at lægge sin skæbne i hænderne på sin mand eller landets sig at bestemme sin egen skæbne. herfor er ikke de mest lyse, men jeg fornemmer alligevel en tro på og et håb om bedre tider. Det håb har køberne af Mellemamerika Komiteens solidaritetsaktier været med til at styrke.

Indsamling til politiske fanger i Nicaragua

Der er i dag 190 politiske fanger i Nicaragua. De sidder fængslet under forfærdelige forhold, udsat for mishandling, fysisk og psykisk tortur.

Den tidligere revolutionære leder, Daniel Ortega og hans hustru, Rosario Murillo, står i spidsen for en brutal politistat, hvor politiske modstandere fængsles for at kritisere regimet.

Op til parlamentsvalget i november ’21 blev alle modkandidater fængslet. Efterfølgende blev de idømt lange fængselsstraffe for fiktive forbrydelser. Flere af dem har kæmpet side om side med Daniel Ortega i kampen mod Somoza-diktaturet, der førte til sejr i 1979. En af dem var tidligere general Hugo Torres, der i februar i år døde i politiets varetægt efter at være blevet nægtet lægehjælp.

I april 2018 blev et borgeroprør brutalt slået ned. Og siden er der indført love, så styret kan slå ned på enhver form for politisk opposition. Kritik af regeringen fører til domme for konspiration, spredning af falske nyheder og landsforræderi. Det har ført til lukning af over 1300 nationale og internationale civilsamfundsorganisationer.

Vi kræver frihed og retfærdighed for de politiske fanger.

Samtidig ønsker vi at give økonomisk støtte til de politiske fanger og deres familier . Vi samarbejder med andre solidaritetsorganisationer, der fordeler de indsamlede midler retfærdigt.

Målet er at give hver familie 300 kr. om måneden, hvilket svarer til de basale leveomkostninger.

Vi sætter som mål i Danmark at samle ind til 30 familier fra august til d ecember 2022.

Du kan støtte på følgende måde: Indsæt et engangsbeløb ind på mobilepay 3555KS eller kontonr. 5370 0544059

Betaler du fra udlandet, skal du oplyse IBAN: DK6953700000544059 og SWIFT/BIC: ALBADKKK Opret betalingsservice og betal et månedligt beløb til kontonr. 5370 0544059 ’Adopter’ en fange ved at støtte en familie med 300 kr./md – evt. sammen med et par venner/naboer/familier

Hjælp med at sælge badges Du kan opfordre andre til at støtte indsamlingen

Vi vil med mellemrum sende korte nyhedsbreve – første gang ved slutningen af 2022. Hvis du vil modtage det, eller har du andre spørgsmål, kan du kontakte os på nicaindsamling@gmail.com

Indsamlingen er godkendt af Indsamlingsnævnet

Kalenderen 2023

10/1, kl. 17.30 – 18.30: Eventgruppemøde - i Solidaritetshuset

17/1, kl. 18.00 – 20.00: Sprogcafé – i Solidaritetshuset

18/1, kl. 16.30 – 18.00: Brigadeplanlægningsmøde – online (skriv til info@makomiteen.dk for link)

19/1 kl. 18.00 – 20.00: Cine & Debate – ’Agente topo’ – i Solidaritetshuset

25/1, kl. 16:30 – 17.30: Infomøde for nye frivillige – i Solidaritetshuset

Carsten Thuelund

Bjarne Bytang