Bjørnegrotten

Af Lisbeth Christine Vestergård

»Leg«

Jeg følger et pædagogisk diplom-modul på VIA der hedder leg, kreativitet og læring, og er derfor fraværende enkelte dage i Bjørnegrotten. Forløbet startede i august og varer frem til december, hvor det afsluttes med en eksamen.

Modulet er en naturlig følge af, at legen fik en væsentlig plads i den styrkende pædagogiske læreplan, der er implementeret i den nye dagtilbudslov á 2018.

Heri siger loven, at legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er grundlæggende for børns sprog, fantasi, kreativitet, nysgerrighed, virkelyst, selvværd, sociale og personlige læring.

Læringsmålet for diplommodulet jeg er på er bl.a.: I samarbejde med kolleger at udvikle og gennemføre en pædagogik, der understøtter børns leg.

Jeg er blevet optaget af emnet leg, dels gennem det stof af viden og forskning modulet har præsenteret os for, og dels fordi jeg synes, vi har haft læring for øje i stort set alle børnenes aktiviteter. Jeg har faktisk længe gerne villet have plads til mere fri leg, og god plads til fordybelse og langsommelighed i alle aktiviteter. Det er også som om vi altid skal nå noget, og det sætter store krav til børnene, længe før skolestart.

”Hvad skal vi lege, spørger vi hinanden; far, mor og børn eller hvem kommer først.

Købmandsforretning, spil eller rundbold. Kikkassen gir’ os måske en ide”.

Denne remse er fra min barndom, dengang der ikke var så meget voksenovervågning, og vi selv måtte finde på lege og navigere i det sociale fællesskab. Det lå i vores kultur, at vi legede og lærte af de ældre børn, og naturligt viste omsorg for de yngre. Der var masser af fri leg, og ja, nærmest ikke andet. Jeg fattede meget lidt som 4-5 årig, og kunne helt sikkert ikke alfabetet før skolestart. Jeg lærte dog hurtigt at læse i skolen alligevel...

Men det var jo en anden tid og der var helt andre krav fra et samfund, der endnu ikke var globaliseret. Vi blev robuste og lærte det vi skulle, for at blive livsduelige borger i den tidsramme. Det er også vigtigt at pointere, at jeg ikke vil romantisere gamle dage, om end jeg som Kirkegaard synes det kan gavne at skue både frem og bagud, i livets skole.

Det jeg her retter fokus mod og er optaget af er, at legen igen skal sættes fri.

Den frie leg er børnenes spontane og selvorganiserede leg, til forskel fra pædagogisk rammesatte aktiviteter.

Det er her børnene prøver kræfter med sig selv og hinanden, og kommer i legestemning ud fra selvvalgte aktiviteter og fælles interesser.

De voksne har stadig en rolle i børnenes leg. Vi skal sikre de gode legebetingelser, støtte, guide og give næring til legen når der er brug for det. Børn skal lære at lege, forhandle og interagere med hinanden i et stort fællesskab.

I Bjørnegrottens have er der super gode rammer for den frie leg. Der leges overalt, og lad os lige tage et kig ind i det legeunivers vi dagligt møder…

I sandkassen og på ”Stranden” forhandles der om legerum, diverse legeredskaber som spande og skovle, og legen kan være alt fra madlavning, den store bagedyst til udgravning af kanaler og dæmninger.

På byggepladsen ud for køkkenet er bygningskonstruktørerne i gang med at bygge forter, stilladser, huse osv…

Ved bækken udforskes elementerne vand, dyr, flora og fauna og der eksperimenteres med flis, grene og legetøjs flydeevne… eller hvad nu meningen er med, at alt helst skal ende i bækken J?

Imellem træer, på skrænter og lidt over det hele leges der diverse superhelte og kamp-lege og det kan gå vildt for sig… ”Åhh, nej” hører man så en voksen sige… ”Det er nok ikke en god ide at kaste med den kæp, selvom du er i gang med at bekæmpe onde krigere”!!! Og så må vi lige bremse legen for en kort bemærkning, guide og lede legen på sikkert spor igen, selvom vi hverken kan finde hoved eller hale i legen, men bare fornemmer den er sjov.

Her udfordres kroppen og motorikken også, på Tarzan banen og ved at klatre i træer.

På multibanen spilles der fodbold… helst med en voksen til stede, som dommer.

Der leges far, mor og børn mellem vippen og de overdækkede terrasser, rollerne er fordelt og nye kommer til… Så kan de måske være hund eller baby. Det er ikke altid lige sagen og utilfredshed med roller kan kalde på hjælp til videreudvikling af legen. Nogle gange stopper legen grundet velment voksenindblanding. Det kan være vi kommer til at styre legen i en anden retning, da børnene retter sig mod den voksnes styring, forventning eller nærvær…

Ak ja, nogle gange forstyrres den gode leg, der lige var kommet ind i et godt flow, af at der kaldes til basen eller bålet, og børnene skal igen et eller andet de voksne har bestemt.

Der er mange afbrydelser i løbet af en dag, både for børn og voksne, og set i et børneperspektiv kalder det på en bedre organisering af legen og dens betingelser.

Det er her den pædagogiske aktivitet kan rammesættes, med det formål at skabe tid og plads til leg uden forstyrrelser. Jeg har derfor lavet en SMITTEmodel til mindre legegrupper torsdage, hvor en af grupperne er på plejehjemmet, og de øvrige to grupper har mere fysisk plads at udfolde sig på. Det kan både være til pædagogiske aktiviteter, såvel som børnenes selvvalgte lege. Der er en voksen tilknyttet hver gruppe.

Mine kollegaer har taget godt imod forslaget, og vi vil bestræbe os på at udføre planen, dog med plads til undtagelser og andre gode aktiviteter.

Lisbeth Christine Vestergård, Bjørnegrotten