Fastelavn på et plejehjem

Sådan en fin lille tanketråd, udspringer af en sund portion nysgerrighed, et barns undren over verden og en spirende evne til at udvise hensyn og kærlig omtanke.

Hvis man ikke har oplevet når vores Bjørnegrottebørn kommer på besøg ved plejeboligerne Parkvænget, kan man sikkert være undrende overfor, hvad vores børn får ud af at mødes med de gamle beboere på plejehjemmet. Man kan sikkert også komme til at bruge sin egen sunde nysgerrighed og tænke, hvad plejehjemsbeboerne får ud af at få besøg af store børnehavebørn/kommende skolebørn. Man skulle i så fald, blot have været deltagende i vores fastelavnsfest på plejehjemmet, hvor Pandabjørnene gjorde deres indtog, med stor begejstring, flotte udklædninger og forventningens glæde! Så ville man straks opleve at mødet imellem mennesker på tværs af generationer har en enorm værdi! Den store magi opstår nemlig i de små mødeøjeblikke!

Vi startede vores besøg med at gå rundt og synge for beboerne på plejehjemmet. Personalet på plejehjemmet, var også udklædte og hjalp os med at finde de beboere som gerne ville have besøg. Mange beboere var søde til at invitere os ind, så vi kunne se hvor fint de boede, og vi gengældte gæstfriheden med skønne fastelavnssange. Beboerne blev tydeligvis både glade og berørte over at få besøg af en syngende flok børn. Og da vi oplevede deres reaktion, kunne vi passende tale med børnene om, hvorfor det betød så meget for de ældre, at vi kom forbi og sang, og om at deres glæde ved vores besøg gjorde, at vi sagtens kunne undvære at få slik. Efter vores fastelavnssangsturné rundt hos beboerne, var det tid til den traditionelle tøndeslagning. Det var fantastisk at se hvordan både børn og gamle var med! Børnene var vildt gode til at vente på tur, vise hensyn/tålmodighed og hjælpsomhed. De heppede ivrigt på hinanden og på plejehjemsbeboerne med opmuntrende tilråb! Hvis man havde brug for hjælp til at få kørestolen kørt i stilling til at slå på tønden, så kunne man bare spørge børnene! De ville gerne hjælpe, og var gode til at spørge alle beboerne om de havde mod på at deltage. Fastelavnstønden var mildest talt en genstridig én af slagsen, men vores børn var vedholdende! Også selv da beboerne på plejehjemmet måtte holde pause, da kræfterne slap op, fortsatte de ufortrødent med kampgejst og en iver efter at regne ud, hvordan de i fællesskab skulle få krammet på den tønde!

Efter at både kattekonge og kattedronning endelig blev kåret, spiste vi frokost sammen. Og til dessert overraskede medarbejderne på plejehjemmet os med fastelavnsboller! Tak for det Vores børn får i den grad trænet deres sociale kompetencer, i mødet med mennesker i andre aldersgrupper.

De får udvidet deres bevidsthed, og bliver mere erfarne med dem selv og hvordan man indgår i fællesskaber. I det hele taget udvikles deres livsduelighed og deres evne til at forstå og være tryg i verden omkring dem.

Da vi var færdige med at spise, sagde alle Pandabjørne pænt farvel til plejehjemmets beboere og ansatte, og begav sig trætte men glade hjem til Bjørneskoven! :-)

Mvh. Christian, Musikpædagog i BUM