[ Træningen af hesten sker også ude i terrænet. ]
hver dag og så tog jeg over og hjalp min far på Krogbækgård, hvor der var brug for min hjælp. Jeg regnede med, at jeg ville blive på Læsø et års tid, men så fangede arbejdet med hestene mig alligevel så meget, at jeg ikke rigtig kunne slippe det igen, forklarer Lasse og tilføjer, at han altid har haft det sådan, at han rider for at træne hesten – ikke kun for sin egen fornøjelses skyld.
Lasse med en træningshest i ridehallen.
lidt på det, når han skal svare på mine spørgsmål. Det sidste, man kan beskylde Lasse for, er at være selvhøjtidelig. Han tager det hele oppe fra og ned.
[ Krogbækgård har 53
[ 12
sengepladser til gæste
TÖLT No. 8, 2013 ]
rne. ]
Arveligt belastet Det dummeste spørgsmål man kan stille Lasse Grønberg Jensen er, hvorfor det lige blev islandske heste, der blev hans levevej? Lasse er nemlig arveligt belastet: Hans far er Poul Erik Jensen, som i snart en menneskealder har arbejdet med islandske heste og grundlagde Nordjysk Ridecenter og Krogbækgård på Læsø – og Lasses mor er Inger-Lise Jensen, som driver Rønnergården med turistridning på Læsø. Lasses tre brødre; Rasmus Møller Jensen, Jonas Møller Hansen og Torkild Ejstrud, har alle islandske heste som en meget væsentlig del af deres liv. –Jeg er født i stuehuset her på Krogbækgård og var hestedreng som lille, men det var ikke sådan, at jeg forestillede mig, at det var noget jeg skulle leve af, fortæller Lasse. I stedet gik turen til Aalborg, hvor han blev udlært murer hos Ove Stokbro, og herefter var planen, at Lasse ville videre til København og arbejde sammen med en kammerat. –Det blev alligevel ikke til noget, og så tog jeg hjem til Læsø og støbte gulve i min mors hus. Som regel red jeg også en tur
Generationsskiftet Lasse kendte alt til de mange opgaver på Krogbækgård, inden han overtog gården ved årsskiftet 2011/2012. Han har hele livet hjulpet til og både redet og kørt turister ud til Rønnerne, gjort rent og arbejdet i cafeens køkken og fodret dyrene. –Jeg synes, at det har været en flydende overgang. Min far bor jo stadig her på gården, og jeg synes, at han har været god til at give tøjlerne videre til mig. Han advarede mig om alle ulemperne ved at drive sådan et sted, og jeg ved, at han vil mig det bedste. Faktisk synes jeg, at han har gjort det meget nemt for mig, og jeg kan altid spørge ham til råds. På spørgsmålet om, hvad Lasse så har lavet om på, efter at han har overtaget gården, griner han og svarer prompte; –Det første jeg gjorde var at lave et nyt køkken i cafeen! Nu har jeg jo arbejdet i køkkenet – i modsætning til min far, som aldrig rigtig har interesseret sig for køkkenarbejde. Jeg ved af erfaring, hvad det kræver, når der skal laves mad til 100 mennesker, som vi nogle gange skal om sommeren! –Måske har jeg også taget lidt med fra min mor. Hun er godt til at sparke til mig, så jeg sørger for, at stedet er så pænt som muligt. Der skal males, slås græs, ryddes op og være blomster i krukkerne. Her er min bror Rasmus også et forbillede for mig. Hans stald er altid pæn og præsentabel, og det kan jeg meget godt lide. Lasse har ikke planer om de store forandringer på Krogbækgård. Han regner med løbende at renovere bygningerne. Og kunne måske godt tænke sig at inddrage førstesalen over stalden til flere sovepladser, men ellers handler det om at drive stedet og afdrage på gården.