helseteket naturli
Pastinak Vi sår dem i højbede i løsnet jord. Så bliver de store, lange og flotte. Pastinak tåler frost og står ude hele vinteren. Den giver et fint udbytte. Husk at tynde den i rækker, så den bliver stor. Dækkes med insektnet. Bruges som nyre- og blærerensende plante. Indeholder caroten, E- og B-vitamin, folinsyre, mineraler og sporstoffer. Pastinak har en krydret smag. Er god i suppe, ovnbagt, paneret, i postejer og i stuvninger.
Salt til dit æg – eller dine rodfrugter! Ved du, hvad forskellen er på havsalt, bordsalt og himalayasalt? Bliv klogere på salt i artiklen på Naturli.dk
JORDSKOKKER I et hjørne af haven har vi et stort bed med jordskokker. De er sat ud som jordknolde, og hvert tredje år flytter vi dem rundt. De tåler udmærket frost, og vi graver dem op fra frosten har været der, indtil de spirer til foråret. De indeholder caroten, B-vitamin, folinsyre, silicium og mineraler og – i stedet for stivelse – inulin. De fordøjes først i tyktarmen og har en gunstig indvirkning på tarmfloraen og udrensning. Jordskokker er fantastik nøddeagtige i rå form og gør sig godt i salat, suppe, ovnbagte og kogte.
PERSILLEROD Persillerod sår vi også i højbede i en god løsnet kompostjord. Gror godt når man først får dem luget, og de bliver højere end følgeukrudtet. Tåler ikke frost. Vandrivende og udrensende for blæren. Indeholder caroten, B- og E-vitamin, folinsyre, mineraler og sporstoffer. Himmelsk i suppe og grønsagspateer.
Selleri som knold Selleri tåler ikke frost, så den høstes inden. Det gør den heller ikke som udplantningsplante. Jeg har god erfaring med at forberede jorden om vinteren til selleri ved at lægge tang fra stranden, der hvor næste års selleri skal stå. I tang er der en masse sporstoffer, som giver en flot knold. Tang kan også bestilles og fås i helsebutikker til jordforbedring. Selleri indeholder, caroten, B-, E-, K-vitamin og folinsyre, fibre og mineraler. Selleri indeholder stoffer, der virker vandrivende og nyrerensende. Vi bruger selleri til suppe, ovnbagt og selleribøf.
LIVRETTER! Rødbedebøf Rødbeden skrælles og skæres i passende ikke for tykke stykker. Koges til de er møre (Ikke for møre). • Man laver en tyk spelt-mel-jævning, som man vender rødbederne i og så i rasp. • Steges i olivenolie, til de får en gylden farve. amme fremgangsmøde kan bruges S ved bøffer af selleri, pastinak og persillerod. Kålrabimos • Kartofler skrælles og skæres i stykker. • Kålrabi (10 til 20 pct.) af kartoffelmængden, skrælles og skæres igennem. • Koges til rødderne er møre. Vand hældes fra og gemmes til opspædning. Skal man have en grov vikingemos, bruger man en mikser eller en stavblander. Tilsæt evt. en klat økologisk smør og lidt urtesalt.
”De fleste rodfrugter er velegnede til både råkost og tilberedte retter.”
Udrensning med grønsagsafkog blev rigtig populær med Alma Nissens bog ’Gigtens gåde er løst’ (Hellas). På Alma Nissens kursted ”Brandals Hälsohem” i Sverige har tusindvis opsøgt hende for at lære om naturlig udrensning. Hensigten med kuren er at udskille affaldsstoffer, som findes i kroppen på grund af fejlagtig levevis, det vil sige forkert ernæring og medicin, og som i det
værd at vid e
ALMA NISSEN UDRENSENDE KUR lange løb bliver årsag til sygdomme. Almas kartoffelvand • 3 liter vand til 1 kg kartofler, 1 løg, persille, selleri og purløg efter smag. • Kartoflerne rengøres og skæres i skiver (med skræl). Koges sammen med selleri eller persille 1 time. Husk at det er væsken, du skal bruge!
Denne kartoffelvæske frigør gigtsyre og kalkaflejringer. Virker udrensende på hele organismen. Er rig på mineraler og stærkt basisk, neutraliserer syreoverskud. Smid derfor aldrig grøntsagsafkog væk – drik det og sæt udrensningen i gang.
naturli.dk
57