/ sind
kens ultrabillige varer, når de skal købe køkkengrej og møbler til ungdomsboligen eller supplere den shabby-chicke garderobe. Men selv dette marked er styret af ”anerkendthedsfaktoren” eller moden – er det et mærke, et design, en stil, der er anerkendt som attraktiv blandt omgangskredsen? Se bare, hvordan 70’ernes øjenbæer i dag kaldes ”retro” og går som varmt brød. Værdien er således baseret på en konsensus i tiden – ikke på tingenes reelle brugsværdi. Tidens foretrukne stil, og dermed dit image som forbruger varierer hele tiden – er du hot eller not? Hvad lægger du i kurven? Spørgsmålet er, hvorfor vi lægger det i kurven, som vi gør. Hvad styrer os? Hvorfor vælger vi speltbollerne i stedet for trekornsbrødet, som var ”fint nok” for 20 år siden og har samme næringsværdi. Hvorfor vælger du nu den mønstrede bluse i retro-farver i stedet for den ferske ”nude”, der var smart for 5-10 år siden? Og hvorfor vil vi ofte vælge det, som naboen vælger? Tjek lige havemøblerne hen langs rækkehusene – der er højest et par modeller, der går igen med få variationer. Vi er helt nede i detaljerne. Kan du f.eks. sige dig fri for at kaste et blik i andres indkøbsvogne og aflæse, hvad det er for en ”type”, føreren af vognen er? Har du mon ikke ladet dig ”inspirere” af indholdet af en andens indkøbsvogn, især hvis personen så tiltalende ud? Vores indre behov En stor del af vores adfærd – herunder forbruget – er styret af vores ønske om assimilation. Vi forsøger kort sagt altid at passe ind og ikke skille os ud på en måde, som vores omgivelser vil se skævt til og betragte som ekstremt (kommer af ordet ”extremus” (latin): at være yderst eller sidst). Vores skræk er at stå uden for fællesskabet – eller blot i yderkanten, sidst i rækken. Dette behov ligger dybt i vores DNA, fordi tilpasning er lig med overlevelse i den gruppe, vi tilhører. Derfor sidder vi ved siden af fru Hansen og hr. Jensen i flyveren på vej til Mallorca, Toscana og Provence. Derfor blev vi f.eks. i 90’erne blændet af neonfarver på jogging-stien, derfor møder mange kvinder i skiftende perioder op på jobbet klædt som pantere og leoparder, og derfor har vi i flere år valgt ”den lille sorte”, selvom vi er på vej til årets abefest i firmaet, og ikke en begravelse. Unik eller ens Det er kun de allermodigste, der uden omtanke og med solid selvtillid vælger ting, tøj og livsstil, som andre med stor sandsynlighed vil ”rynke på næsen ad” (fysisk tegn på mishag og mistanke). Men også når vi forsøger at være unikke, er vi det sjældent helt. Der er også trend i den lidt småskæve, hjemmestrikkede trøje, de mærkværdige hadegaver i reolen og de afskallede arvemøbler. Selv den modige er strategisk i sit valg af produkter og livsstil, som spiller på chok-effekten – for at få den eftertragtede opmærksomhed. Som påfuglehannen, der pludselig slår fjerene ud. Hold da fast! Den modige trendsetter er i akkurat samme omfang styret af et indre behov for at blive set, beundret, misundt eller respekteret. Men selvom du er en af de modige, som tør gå forrest – og vel og mærke formår at præsentere det som det mest naturlige og attrak-
“Kan du f.eks. sige dig fri for at kaste et blik i andres indkøbsvogne og aflæse, hvad det er for en ”type”, føreren af vognen er?” tive valg i verden – vil du ultrahurtigt danne præcedens og blive imiteret i ét væk. Alle ”vi andre” vil nemlig være som de kendte, de modige, selvsikre, smarte og hurtige, fordi det giver status og accept. Og derfor ender vi uvægerligt med at være mere eller mindre ens. En ny vej? Ofte oplever jeg – både som privatperson og terapeut – at mennesker, som ønsker at skifte retning og bryde med normerne og forventningerne i deres omverden, har behov for at omdefinere deres værdigrundlag. Det er nødvendigt for at kunne stå fast i deres nye livsvalg og konsekvenserne heraf. Når du med dit forbrug og din livsstil vælger at gå dine egne veje, har du ganske enkelt brug for en grund. Det er ikke nok – i længden – bare at ville provokere eller bare stikke af fra virkeligheden. Du skal tro på det du, du gør, for at kunne holde fast i din nye identitet og status som forbruger og menneske.
Fælles Om. Fremtiden
Lån til din nye elbil
Læs mere på midspar.dk/elbil
55