Naturli-2019-07

Page 40

helseteket /

3 Sov godt og tilstrækkeligt mørkt Søvn er vigtigt for os mennesker, og sover vi dårligt, går det ud over vores grad af overskud, reaktionsevne og koncentrationsevne, men i særlig grad påvirker dårlig søvn vores immunforsvar negativt. Melatonin er et signalstof, der dannes om natten, når vi sover i fuldstændigt mørke. Produktionen af melatonin i pinealkirtlen i hjernen er også afhængig af, at du kommer ud i dagslys hver dag. Melatonin er en af de kraftigste antioxidanter, din krop kan danne, og dette signalstofs effekt på immunforsvaret er omfattende. Det har vist sig at beskytte mod oxidativt stress og inflammation i en række forskellige sammenhænge, og ser ud til at optræde i kroppen som en effektiv og naturlig antioxidant, der formodentlig også besidder immunstimulerende og kræftforebyggende egenskaber. Melatonins indvirkning på immunforsvarets NK-celler (Natural Killer celler) er ligeledes væsentlig, for netop NK-celler har betydning i forhold til at holde øje med, om der er kræftceller i det tidlige stadie, der skal gøres kål på. Blot kortvarigt indtag af melatonin i tilskudsform har vist sig at øge aktiviteten og antallet af NK-celler i kroppen. Derfor er det afgørende for immunforsvarets effektivitet, at du sover godt, helt mørkt og tilstrækkeligt længe, og at du får lys ind igennem øjnenes iris i løbet af dagen.

4 Modvirk stress med afstressende tiltag Flere og flere danskere rammes af stress, men høje stresshormonniveauer over lang tid kan undertrykke immunforsvaret. Derfor kan det være en rigtig god idé at modvirke eventuel stress med afstressende tiltag, så immunforsvaret styrkes. Det er individuelt, hvad der kan virke afstressende for den enkelte, for nogle kan det være ro og overblik – for det er ofte alt det ugjorte, eller det, vi ikke har indflydelse på, der giver stress. Bevægelse hjælper mange, andre har gavn af at tilbringe mere tid i naturen, eksempelvis er en halv times daglig gåtur gavnligt for immunforsvaret og humøret. Meditation eller mindfulness har også vist sig som effektive og afstressende redskaber. Ved at imødegå eventuel stress med skræddersyede tiltag, der passer til dig, kan du også sikre, at dit immunforsvar forbliver stærkt og velafbalanceret.

med højkvalitets vitaminer 5 Suppler og mineraler Det kan betale sig at supplere din gode og varierede mad med ekstra vitaminer og mineraler. Vær kvalitetsbevidst og vælg vitaminer og mineraler af høj kvalitet. Jeg kan anbefale flg.: 1. E n daglig multivitamin-mineralpille. Vælg en højkvalitets-food state vitaminpille, der indeholder organiske mineraler og har høj optagelighed. Det kan være eksempelvis Nature’s Own, Nani eller Terra Nova. 2. Spis D3-vitamin i de mørke måneder. Om vinteren – fra september til maj – er det en rigtig god ide også at supplere med et tilskud af D3-vitamin. Det viser sig nemlig, at D-vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kender til, og det er D3-vitamin, der aktiverer immunforsvarets T-celler. Du danner D-vitamin, når du opholder dig i solen, uden tøj og uden solcreme med faktor, og kun i de få måneder (juni, juli og august), hvor solen står højt på himmelen. Resten af året er det bedste, du kan gøre, at tage det som tilskud. 3. S uppler med C-vitamin. C-vitamin indtages bedst i naturlig form fra eksempelvis havtorn, hyben, acerola, kirsebær eller andre bær, der er rige på det immunstyrkende C-vitamin. Tag C-vitamin løbende henover døgnet, så virker det bedst. 4. D u kan med fordel styrke din tarmbiota med probiotika, eksempelvis med Bio-kult eller Udo’s probiotika. 5. S uppler med immunstyrkende drikke som eksempelvis timian-te, hyldebærsaft, havtornsaft, echinacea eller styrkende urteblandinger eller teer. Du kan også finde opskriften på en Immunbooster smoothie på Madforlivet.com. Der er således mange gode tiltag, der styrker og understøtter dit fantastiske immunforsvar, og som det allersidste kan det selvfølgelig også betale sig at vaske hænder hyppigt og at holde dine fødder varme. Rigtig god vinter.

40


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.