Page 1

TEMA

Hoftesmerter

KLAR TIL SKI:

Træn dig til en sjovere skiferie – uden skader

FÅ SUCCES MED DINE SUNDE VANER

+

Lene Johansen

Høje hæle og kunstige hofter Det er let at få piller i vores land, men svært at få hjælp til at få kræfterne tilbage, siger den tidligere studievært, som i dag lever fint med to kunstige hofteled.

INTERVALGANG:

Ga dig i form

FOKUS PÅ DIABETES

+

Indstik fra Parkinsonforeningen

+

Diætisten Osteoporose Øvelser til skiferien Arbejdsglæde

NR.06 2019 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB


PRØV GRATIS I 14 DAGE

Tag ansvar for dit helbred - også når du er på arbejde Med en RollerMouse fra Contour, får du større overskud til arbejdsopgaverne og fritiden. En centreret mus som RollerMouse Red Wireless fra Contour gør arbejdet foran computeren mindre krævende, og du vil opleve mere energi* til alt det andet vigtige. www.contourdesign.dk

*) Ifølge en undersøgelse blandt 4000 respondenter i Norden, lavet af analyseinstituttet Userneeds på vegne af Contour Design, oplevede 90% af de adspurgte et øget fysisk velbefindende ved brug af et centreret pegeredskab.


+ LEDER

TEMA

Det muliges kunst:

Sæt lys på det du KAN! Vi behøver ikke være særlig gamle før vi fornemmer hvilken vej det går. Kroppen er næppe beregnet til at blive nær så gammel som vi (heldigvis) bliver i vore dage, og helt sikkert er det at den ikke er skabt til den livsstil de fleste af os fører. Hvis du selv har nogle år på bagen, kender du det med garanti: Samtalerne med kolleger, venner og familie bliver tiltagende præget af udvekslinger om knæ der ikke fungerer, rygge der gør ondt, seneskader der driller, sygdomme der støder til... Selvom vi godt selv kan høre at det lyder lidt ynkeligt, så er det naturligt og formodentlig en uundgåelig konsekvens af at være til: Kroppen får aftryk og underlægges med tiden restriktioner. Nogle gange lukker døren fuldstændig i, og vi må indse at funktions-begrænsningen eller smerterne er et livsvilkår, andre gange har vi grund til at håbe og tro på at tiden – og måske en helhjertet genoptræning eller livsstilsændring – læger alle sår. I dette nummer af Krop+fysik skriver vi blandt andet om hoftesmerter, som uundgåeligt påvirker en lang række væsentlige funktioner, først og fremmest vores evne til at gå, løbe, dyrke motion, ja måske endda passe vores arbejde. Vi skriver også om osteoporose og om diabetes og andre livsstilssygdomme, hvor enten sygdommen eller årsagerne bag diagnosen sætter begrænsninger for ens funktion. Det vigtige og positive budskab at tage med fra alle eksemplerne er at man altid kan gøre noget. Hvis vi ikke kan løbe, kan vi måske gå, svømme, ro eller cykle. Hvis vi ikke kan holde til 30 minutters motion, kan vi starte med 10. Hvis vi ikke længere kan holde til en hverdag med fuld fart fremad, kan vi måske finde nye glæder i ro og fordybelse. Og så fremdeles. Det kan godt være det ikke var det vi helst ville, og vi skal ikke negligere den sorg der er forbundet med et tab af en funktion; en dør der måske lukkes for altid. Men uanset om udfordringerne er midlertidige eller blivende, er det altafgørende at få det bedste ud af det vi nu engang har og kan. Både fordi de evner også forsvinder hvis vi ikke bruger dem, men i høj grad også fordi det positive, handlekraftige fokus næsten altid åbner nye døre. Som i tilfældet for Hejdi, som efter årevis med smerter fik hjælp til at træne på en ny måde – og oplevede at hun ikke blot fik færre smerter, men også opdagede en ny side af sig selv. Eller for Susan, som tvunget af sin diabetes-diagnose (og læge!) var nødt til at overvinde sig selv, og hvis handlekraft har ført til at hun i dag får masser af motion, har tabt mere end 25 kilo, har stabiliseret sit blodsukker og fået masser af nye bekendtskaber - og oven i hatten kan glæde sig over at have hjulpet en lang række medmennesker til større livskvalitet og mere sundhed. Det vi sætter lys på, bliver større og tydeligere. Jul og nytår er på vej, og det er en god anledning til at tænde lys, reflektere og gøre noget godt for os selv og andre. Så er vi sammen klar til en ny start i 2020 – med fokus på det vi kan, ikke det vi ikke kan.

MARIANNE NØRUP REDAKTØR

Vi skal ikke negligere den sorg der er forbundet med et tab af en funktion; en dør der måske lukkes for altid. Men det er altafgørende at få det bedste ud af det vi nu engang har og kan.

INTERVALGANG:

Hoftesmerter

Ga dig i form

KLAR TIL SKI:

FOKUS PÅ DIABETES

Træn dig til en sjovere skiferie – uden skader

+

FÅ SUCCES MED DINE SUNDE VANER

Indstik fra Parkinsonforeningen

+

Lene Johansen

Høje hæle og kunstige hofter Det er let at få piller i vores land, men svært at få hjælp til at få kræfterne tilbage, siger den tidligere studievært, som i dag lever fint med to kunstige hofteled.

+

Diætisten Osteoporose Øvelser til skiferien Arbejdsglæde

NR.06 2019 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Forsidefoto: Fotograf Mew Udgiver: Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72A, 7100 Vejle, tlf. 7089 0022 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14) Art Director: Camilla Riber, Forlaget Mediegruppen Tryk: Aller Oplag: 23.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNONCESALG: Forlaget Mediegruppen, Lars Burchardt, tlf. 7640 6410 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informationspjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, ­Bækkenbunden, Hovedpine og ­nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader. Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7089 0022 eller www.krop-fysik.dk.

062019

3


+ INDHOLD

06

TEMA

Hoftesmerter

28

NÅR HOFTELEDDET GIVER SMERTER Lidelsen FAI-S ser ud til at være en hyppig spiller når det gælder hofte- og lyskesmerter hos unge og midaldrende. Den bagvedliggende årsag kan sjældent fjernes, så det gælder om at træne sig til at leve bedst muligt med tilstanden. Det kræver en individuel og specifik tilgang.

32

MIN TRÆNING HJALP FØRST DA DEN BLEV MÅLRETTET MIG Det tog ti år før Hejdi fandt ud af at der var noget galt med hendes hofte. Og yderligere to år før hun opdagede at hun havde trænet uhensigtsmæssigt. Nu er hendes træning blevet tilpasset, og det har åbnet en ny verden for hende.

FOKUS

Diabetes

MEGET MERE: 6 +viden 18 Fokus: Bedste diabetes-træning: Bliv ved!

15 +gear 16 Fokus: Susan gå mod diabetes og for fællesskabet

18 Gå dig i form 20 Få succes med dine sunde vaner 23 +gear 24 Klar til ski? 34 +sport 40 Skøre knogler skal også bevæges 42 Arbejdsglæden steg i takt med sundheden

08

45 +job 46 Diætisten: Det er jo kun jul én gang om året

Lene Johansen Høje hæle og kunstige hofter

48 Brevkasse 49 Klumme 50 +viden

Lene Johansen elsker at nyde livet, men indimellem skruer hun helt ned for arbejde, fart, sukker og vin og prioriterer ro, natur og søvn. Hun er i dag 57 år og har fuld gang i karrieren – uden at lade sig stoppe af to kunstige hofter.

ØVELSER

26-27 8 ØVELSER: FÅ MERE UD AF DIN SKIFERIE Jo bedre form du er i, jo mere overskud har du på pisterne.

12

18

24

40

46

Bedste diabetes-­ træning: Bliv ved!

Intervalgang: Gå dig i form

Klar til ski? Træn dig til en sjovere skiferie – uden skader!

Osteoporose: Skøre knogler skal også bevæges

Diætisten: Det er jo kun jul én gang om året

4

062019


SPORTSUPPORT

062019

5


+ NYHEDER

viden

Xxxxx

GAMMELDAGS LEGETØJ GØR BØRN MERE FYSISK AKTIVE Børn som leger med mere gammeldags eller traditionelt legetøj – som for eksempel sjippetov, gynger, trampoliner og legepladsudstyr – frem for modere legetøj og gadgets har større sandsynlighed for at leve op til de daglige anbefalinger for fysisk aktivitet. Det er et australsk forskningsstudie der har undersøgt fitness-niveauet blandt godt 4000 børn i alderen 5-12 år. Resultatet var at den type legetøj børnene har derhjemme, er direkte relateret til mængden af fysisk aktivitet de udfører. Kilde: The Telegraph. Studiet er publiceret i Journal of Physical Activity and Health

Sport og lettere husarbejde er godt for ryggen Fysisk aktive mennesker lider ikke i samme grad som andre af kroniske problemer med ryggen. Og noget tyder på at jo mere og hårdere du træner, jo mindre er risikoen. Det antyder i hvert fald et forskningsstudie hvor godt 60.000 skotske og engelske mænd og kvinder deltog. Undersøgelsen viste blandt andet at der skal mindst 300 minutters moderat eller 30 minutters højintens fysisk aktivitet om ugen til for at nedbringe risikoen for kroniske ryg/nakkeproblemer markant. Og så fører hård sport ikke til øget forekomst af rygproblemer. De der fx dyrker fodbold, rugby eller cykling flere gange om ugen, nedsætter risikoen for rygproblemer.

Det nedsætter, ifølge undersøgelsen, risikoen for gener i ryggen: • let og moderat husligt arbejde • lettere havearbejde • gang • højintensiv (moderat til hård) sport og motion

Det øger risikoen: • hårdt husarbejde som fx gulvvask • hårdt fysisk arbejde • hårdt havearbejde • lavintens motion en gang om ugen Kilde: Journal of Sport and Health Science, vol.8, 2018 og Fysio.dk

6

062019

FLERE DANSKERE GÅR TIL FYSIOTERAPEUT På 10 år er antallet af danskere som går til fysioterapeut, steget. Stigningen gælder såvel ældre som yngre og midaldrende danskere. Tallene svarer til at

8,1 % 2017 2008 6,8 %

af den danske befolkning i

var til fysioterapeut*, mens der i

var tale om

Kilde: Danmarks Statistik, www.dst.dk * Tallene gælder brug af privatpraktiserende fysioterapeuter med tilskud fra det offentlige. Besøg hos fysioterapeuter som ikke er omfattet af den offentlige sygesikring, er ikke medtalt.


Har du problemer med åreforkalkning? Er du klar over, at nogle af dine gangproblemer kan skyldes forkalkning? eksempelvis ”vindueskiggerben”. Eller er du diabetiker og har sår som ikke vil læges på benene? Så er en intravenøs behandling med EDTA det eneste rigtige for dig. Behandlingen er smertefri og helt uden bivirkninger. EDTA er en helhedsbehandling, der fjerner urenhederne i blodkredsløbet. Gå ind på www.edta-patientforenigen.dk og få forklaring, patientberetninger og læs meget mere om emnet. Her kan du også se en liste over behandlere. Ved spørgsmål kontakt os på tlf.: 23 34 23 16.

B I O F R E E Z E® E F F E K T I V S M E R T E L I N D R I N G CE-mærket Medical Device

Koldterapi til lindring af fysiske smerter Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Ledsmerter

Smerter i benene Forstrækninger ¬ Forstuvninger ¬ Sportsskader

¬

¬

¬

¬

T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING · HENT OGSÅ HER EN GRATIS BIOFREEZE PRØVE 2018-459_Krop&Fysik_Ski_180x115 Biofreeze.indd 1

29/01/2019 16.14

062019

7


+ INTERVIEW

tekst journalist Mette Bender foto Fotograf Mew

Lene Johansen

Høje hæle og kunstige hofter Lene Johansen elsker at nyde livet, men indimellem skruer hun helt ned for arbejde, fart, sukker og vin og prioriterer ro, natur og søvn. Hun er i dag 57 år og har fuld gang i karrieren – uden at lade sig stoppe af to kunstige hofter.

J

eg er nok den røvkedelige type der siger ja til lidt af det hele. Jeg spiser mad som jeg kan lide, askese er slet ikke mig. I perioder går der for mange glas vin eller for meget sukker i den, og så holder jeg igen. Ellers er min opskrift at røre mig, komme ud i naturen og at sove godt om natten. Lene Johansen er 57 år og blev som 31årig landskendt som vært på blandt andet TV-avisen og Deadline. I 2010 forlod hun DR for at arbejde som selvstændig. Hun skriver bøger og er tilrettelægger og vært på tv, radio og konferencer. Hun er glad for sit job. – I perioder arbejder jeg dog voldsomt meget, og derfor øver jeg mig i bevidst at sætte tempoet ned i andre perioder. Jeg fatter ikke den måde arbejdsmarkedet er skruet sammen på i dag. Nogle knokler sig til døde, og andre skubbes ud. Jeg er så heldig at have frihed til at sige ja og nej til opgaver.

Uopdaget hoftelidelse Historien om de kunstige hofter startede da Lene Johansen var 29 år og fik sin søn. 8

062019

Hun begyndte at få smerter i hoften, og troede de kom af en ’forkert bevægelse’ hun havde lavet til den rytmik hun var startet til sammen med den lille dreng. – Det gjorde satans ondt i lysken, og nev mere og mere, til sidst humpede jeg rundt. Lægen sendte mig til røntgen, og de blev ved at tage billederne om, for de kunne ikke forstå det de så. Jeg måtte have tøjet af og på tre gange. Billederne afslørede dobbeltsidig hofteledsdysplasi. En medfødt deformitet i hofteskålen, som normalt giver smerter og problemer tidligt i livet, men Lene Johansen havde ingen ikke symptomer haft. – Ingen havde før gættet at der var noget galt. Det sjove er at min mor er fysioterapeut, og det var hende der reagerede da jeg begyndte at humpe. Men jeg var forholdsvis veltrænet som barn og red meget, og det har nok holdt hofterne på plads. Under graviditeten begyndte de så at skride.

Høje hæle og nye hofter Nu startede et længere udredningsforløb.

Hofterne var ramt af slidgigt, og Lene Johansen ville få brug for to nye hofteled. Hun ville dog gerne vente til hendes søn var ældre, så hun ikke blev forhindret i at løfte og bære ham i månederne efter operationen. – Dengang sagde man at kunstige hofter holdt i 15 år og kun kunne skiftes tre gange, så lægerne regnede på hvornår det gav mening at give mig det første nye par. Med til historien hører at min ’uniform’ som vært var høje hæle og stram pencil-nederdel. Jeg havde svært ved at se mig selv som en der skulle have nye hofter. Lene Johansen klarede sig på gigtmedicin og trak det ud i mange år. I 1999 var hun sammen med Reimer Bo Christensen vært på fredagsprogrammet Absolut Fredag. – Vi var nødt til at skifte kamera når jeg skulle rejse mig, fordi det gjorde ondt og tog så lang tid. På det tidspunkt virkede medicinen ikke rigtigt længere, og det var rart omsider at træffe beslutningen. Jeg havde på Rigshospitalet mødt en fantastisk


+ INTERVIEW

Jeg oplevede at nogle læger så på mig som en kommode der var skæv og skulle bygges om. Det er fint at vi er blevet mere effektive til at operere, det skal bare følges op med grundig genoptræning

062019

9


+ INTERVIEW opereret en tredje gang. Det er sjovt, for den venstre var den dårligste, og den har der ingen problemer været med, siger Lene Johansen, der i dag har to lige lange ben. Hun fortæller også om oplevelser med et system der undervejs blev mindre overbevisende. – Da jeg vågnede efter de første operationer, stod der en skøn fysioterapeut og fik mig i gang med det samme, og jeg blev trænet intensivt inden jeg blev sendt hjem. Men da min højre hofte blev opereret sidste gang i 2012, blev jeg sendt hurtigt hjem til et halvhjertet tilbud i kommunen. Der var rigtigt mange på genoptræningsholdet, deriblandt mange der var meget gamle og syge eller sad i kørestol. Det gjorde det svært for Lene Johansen at finde kampgejsten. – Respekt for at lægerne bliver dygtigere og operationerne mere og mere effektive. Det nytter bare ikke hvis vi ikke følger op med grundig genoptræning. Det er let at få piller i vores land, men svært at få hjælp til at få kræfterne tilbage. Det hænger ikke sammen, fastslår Lene Johansen, der samtidig udtrykker dyb anerkendelse for de mange offentligt ansatte der knokler for at få sundhedssystemet til at virke.

To kunstige hofter holder Lene Johansen mobil efter mange år med smerter.

Overgangsalderen en øjenåbner

læge, der overbeviste mig om at det gav mening at blive opereret nu.

Det levede liv er efter min mening mere interessant end det liv der endnu ikke er levet. Det skal vi være bedre til at påskønne 10

062019

En skøn fysioterapeut Lægen opererede hende ad to omgange. Først den venstre hofte i 2001, og så den højre i 2002. Det gik godt med den første, bortset fra at benet blev næsten to centimeter længere end det andet. – Med den højre gik det ikke så godt, den gik af led kort efter operationen og måtte opereres om. Den er efterfølgende

Lige nu vikarierer Lene Johansen som vært på P1-programmet Mennesker og medier. Samtidig forbereder hun en konference om ekstrem overvægt og har lige været i Paris for at interviewe den japanske arkitekt Kengu Kuma, der står bag det planlagte nye HC Andersens Hus i Odense. – Fordi jeg ofte har så meget i gang, har jeg hverken mail, nyhedsopdateringer eller Facebook på min telefon. Det er vigtigt at spare sig selv og ikke hele tiden være på hele vejen rundt. Lene Johansen holder også foredrag – om journalistik og medier, men især om kvinder. Kvinder der tør sætte livet på spil, kvinder der mister deres mor, og kvinder der bliver smukkere og mere spændende med alderen. – Jeg hører til dem der synes at ældre kvinder kan være ret flotte. Selvfølgelig gider jeg ikke at få hængeøjne og hængekrop, men det følger nu engang med, og det levede liv er efter min mening mere


+ INTERVIEW interessant end det liv der endnu ikke er levet. Det skal vi være bedre til at påskønne, mener hun. Overgangsalderen var for Lene Johansen en øjenåbner. Hun er glad for det større fokus der i dag er på denne vigtige fase i kvindelivet, selv om den har sine ­udfordringer. – Jeg kan ikke længere drikke vin eller ryge smøger som før. Min krop vil ikke være med til at arbejde eller feste løs. Men det er faktisk fint at blive forhindret i at køre stærkt og måske ende med at måtte stoppe brat. Og trods alt bøvlet synes jeg at overgangsalderen åbner for en ny sårbarhed og eftertænksomhed, som gør livet mere interessant. Du kan læse om hoftedysplasi på side 28. - Min træning er sporadisk og ustruktureret. Jeg går, cykler, svømmer og går til yoga og noget gymnastik. Indimellem glipper det, jeg kan ikke prale af at være meget tjekket på det område, men jeg kommer altid i gang igen.

KOSTTILSKUD

Hold kroppen i gang hele livet Vitaflex indeholder urter, vitaminer og mineraler (boswellia, tomentosa, djævleklorod/venustorn, gurkemejerod, peber, pantotensyre, B6- C-, og D-vitamin, selen, bor og zink), der er gavnlige for dit bevægeapperat.*

Led og muskelfunktion* Boswellia medvirker til at vedligeholde velfungerende led. Gurkemeje bidrager til at vedligeholde leddenes bevægelighed. Zink er med til at vedligeholde dine knogler, og D-vitamin bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos din autoriserede forhandler.

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

062019

11


+ FOKUS

tekst Carsten G. Johansen, journalist foto Shutterstock

BEDSTE DIABETES-TRÆNING:

FOKUS

på diabetes

BLIV VED! Fysisk træning er ”vidundermidlet” imod type 2 diabetes. Videnskaben anbefaler en kombination af styrketræning og kondition. Men vigtigst er det at patienten får hul på en træning der varer resten af livet.

N

år en patient får diagnosen type 2 diabetes, er det samtidig startskuddet til fysisk aktivitet. Resten af livet. – Vi lærer hele tiden mere om sygdommen, men den vigtigste viden har vi haft siden 2000’erne: Træning er vidundermidlet imod diabetes. En særdeles vigtig behandling af sygdommen er ­fysisk aktivitet, og det vigtigste formål, når jeg som fysio­terapeut møder en patient, er at motivere personen til at blive ved at træne.

GENVEJE TIL GOD TRÆNING En gåtur – øger normalt ikke konditionen, men en gåtur reducerer blodsukkeret og har derfor alligevel en positiv fysisk effekt. En rask gåtur – en travetur i så høj fart at samtale er besværligt, kan være udmærket konditionstræning. I centret – motionscyklen, romaskinen og løbebåndet er god konditionstræning. Bidende styrke – når du laver styrketræning, er det ikke afgørende om der er 8, 10 eller 15 gentagelser. Det skal bare begynde at ”bide” de sidste gentagelser.

12

062019

Sådan forklarer Stig Mølsted, ph.d. og fysioterapeut ved Forskningsafdelingen, Nordsjællands Hospital og en af landets førende fysioterapeuter inden for træning og diabetes. Han har selv deltaget i mange forskningsprojekter, og er skarpt opdateret om den nyeste forskning i kraft af sin undervisning og sin almindelige, faglige interesse. – Træning giver i løbet af få uger patienten en bedre livskvalitet, og samtidig kan den sinke sygdommens progression og følgesygdomme som forhøjet blodtryk. – Patienten får 12 ugers træningstilbud. Efter min vurdering er fysioterapeutens vigtigste rolle i denne periode at hjælpe patienten med at få nogle vaner, som sætter gang i en livslang træning, siger Stig Mølsted.

Hvilken type træning tænder dig? Diabetes-eksperten uddyber at forskningen med stor ­sikkerhed har afgjort hvilken træning der giver bedste effekt. Det gør en kombination af styrketræning og konditionstræning, og fysioterapeuten er specialist i at sammensætte et program som omfatter de bedste kombinationer. – Men begge træningstyper har værdi hver for sig, og mit første råd vil altid være at finde noget som patienten har lyst til. Det giver en basis, som man kan bygge ovenpå. Det vigtigste er at patienten bliver motiveret. At patienten ikke bare stopper med at være fysisk aktiv når de 12 uger er gået. Stig Mølsted har mødt mange mennesker som lider af type 2 diabetes. Han har et klart billede af hvor de største udfordringer ligger:


+ FOKUS

DIABETES OG SUKKERSYGE Type 1 diabetes er en lidelse hvor kroppen angriber sig selv, og bugspytkirtlen mister evnen til at producere det stof, insulin, som transporterer sukker ind i cellerne. Sygdommen viser sig oftest når du er barn eller ung, og den er stærkt arvelig – hvis din mor eller far har type 1 diabetes, er din risiko for sygdommen 10 gange forøget.

DEPRESSION ER EN VIGTIG FAKTOR Motivation spiller en stor rolle for om patienter med type 2 diabetes kommer godt i gang med den vigtige træning. En større udenlandsk undersøgelse af træningskurser for ny-diagnosticerede med diabetes 2 viste at 27 % af deltagerne viste tegn på depression. I befolkningen i gennemsnit er det 4,5 % som er ramt af depression. Blandt deltagerne med tegn på depression var der 50 % øget risiko for frafald fra kurset.

– Deltagernes mentale tilstand er måske ikke noget fysioterapeuten har haft fokus på når kurset blev planlagt. Fokus har været at fysisk træning er vigtig, og deltagerne skal have udbytte af vores øvelser, siger Stig Mølsted. – Men hvis cirka en fjerdedel er mentalt skrøbelige – og det er vel meget naturligt når de for nylig har fået en alvorlig diagnose på en kronisk sygdom – er det ret fornuftigt at lægge ekstra vægt på det motiverende. Ellers er det ikke svært at regne ud hvad resultatet bliver.

Type 2 diabetes viser sig oftest fra du er midt i livet, og starter med at kroppens muskler og leveren ikke kan bruge det insulin bugspytkirtlen producerer. Det skaber først en overproduktion af insulin, og efterhånden mister kroppen sin evne til at producere stoffet. Sygdommen er stærkt forbundet med overvægt og inaktiv livsstil. 80 procent med diabetes har type 2. Sygdommen har været i stærk stigning i det seneste halve århundrede, hvor vores livsstil har ændret sig. Fysisk træning er gavnligt for begge typer diabetes, men det har især et markant, positivt potentiale hos patienter med type 2.

062019

13


+ FOKUS

KOM HURTIGT I GANG: TO AF DE BEDSTE ØVELSER Stig Mølsted peger på to simple øvelser, som er effektiv træning og samtidig er nemme at udføre derhjemme: Hæl-tå: Stå på flad fod, evt. i en dørkarm, og løft dig op på tæer. Fortsæt til du mærker træthed i læggen, eller indtil du ikke kan holde det ud længere. Hold pause og tag en ny omgang. Squat: Stå på flad fod, sænk bagdelen langsomt bagud som om du skal sætte dig på en taburet. Stræk armene fremad for balance. Når lårene er parallelle med gulvet, ret dig (hurtigt) op igen. Gerne 20 gentagelser eller mere. Et godt råd er i øvrigt at spørge din fysioterapeut til råds. Terapeuten kender din fysiske tilstand – og dig – og kan målrette øvelserne til det du har brug for.

14

062019

– Patienten er jo ofte overvægtig – fedme er typisk en udløsende faktor for type 2 diabetes – og de siger fx til mig at ”jeg er ikke typen som kan lide idræt”. Så hjælper det ikke meget hvis jeg går i gang med at instruere i en indviklet crossfit-øvelse, selvom jeg ved det er en god øvelse, siger Stig Mølsted. Samtidig viser nyere forskning at patienter med type 2 diabetes får færre smerter i bevægeapparatet når de dyrker motion. Det har måske tidligere været lidt overset. – Det er ikke særligt motiverende når træningen betyder at du får smerter efter de første gange træning. Men samtidig ved vi også at smerterne hurtigt bliver mindre når du er kommet i gang med træningen. Så det handler om at komme i gang med noget træning du kan klare. Og når du så mærker en god effekt, kan du bygge ovenpå.

Motivation, fællesskab og fortsættelse Motivation er altså en nøglefaktor når du skal i gang med din træning efter lægen har givet dig diagnosen type 2 diabetes. Motivation bør være udgangspunktet for

aktiviteterne i dine 12 ugers rehabilitering – og den træning du skal gøre til en fast del af dit liv i de efterfølgende år. – Rehabiliteringen skal have et klart fokus på hvad der skal ske efter rehabiliteringen. Hvordan fortsætter din træning? Nogle af kommunerne arbejder allerede målrettet med det, og resultaterne er gode. – Mange undersøgelser viser at de fleste bliver motiveret af at træne i fællesskab med andre. Det kan være på et fitnesshold som er målrettet mennesker i samme situation. Eller endnu bedre: Hos en fysioterapeut som har indsigt i hvilken træning der er god for mennesker med type 2 diabetes. Men det vigtigste er at du bliver motiveret til at fortsætte, siger Stig Mølsted. God træning er bedre end dårlig træning. Men al træning er bedre end ingen træning. Så det bedste råd, når du har fået diagnosen type 2 diabetes: Find ud af hvilken type fysisk aktivitet der motiverer dig. Og gå i gang!


+ SIDSTE NYT

gear

XXXX XXXXXX

’BYG’ DIN EGEN STOL – OG SID FANTASTISK! Ingen kroppe er ens, så hvorfor så ikke sammensætte din helt egen hvilestol? Farstrup er specialister i individuel siddekomfort. Her er det model Plus 5060, der har behagelig nakkepude og indbygget lang fodhviler. Stolen fås med elektronisk ryglæn og sæde, så du kan positionere dig præcis som du ønsker, og med et væld af ekstraudstyr og funktioner, bl.a. hjulsæt, håndbetjeningsplade, oppustelig lændestøtte, armbakker mm. Du kan få stolen lige som du vil have den, også æstetisk, med et bredt udvalg af farver og kvalitetsstof og -læder.  Find info og forhandler på www.farstrup.dk. Tlf. 6383 8383, info@farstrup.dk 

Skiferie med dårligt knæ? Lad os hjælpe dig Op mod 15 % af alle skiskader involverer korsbåndene, og mange dropper skiferien pga. gamle knæskader. Som forebyggelse eller efter en skade kan du med en 4-punkts-skinne sikre at knæet ikke kan komme ud i de risikable zoner, idet skinnen kan låses i en bestemt position eller give dig ­mulighed for at bøje knæet i et bestemt interval. 4-punkts-skinnen tilpasses let til benet, har komfortable ­puder, ­lukkes nemt med velcro og vejer kun 700 gram. Bruges bl.a. ifm. led-, korsbånds- eller meniskskader og som forebyggelse. Vejl. pris kr. 3.999,-. Der er også mulighed for at leje. Læs mere på sportspharma.dk eller kontakt os på 7584 0533.

HOLD KROPPEN I GANG HELE LIVET

B12 – VOR TIDS VIGTIGSTE ÆLDREVITAMIN Mange ældre danskere kommer i underskud af vitamin B12, ofte pga. en svækket fordøjelse og deraf dårlig optagelse. Mangel på B12 kan give mange ulemper i alderdommen, idet vitamin B12 er med til at opretholde normaltilstanden af mange vigtige funktioner i kroppen, som fx: • Immunsystem • Celledeling • Energiomsætning • Dannelse af røde blodlegemer Derfor er det vigtigt at tage et vitamin B12-tilskud med en effektiv styrke. Vitamin B12 er også vigtig for veganere, da man risikerer at få løse tænder hvis man mangler vitamin B12. Vegansk vitamin B12 fås med hhv 125 mcg og 500 mcg pr. tablet på apoteket, hos Matas og i helsebutikker. Læs mere på www.dkpharma.dk.

Vitaflex er et nyt produkt fra Natur-Drogeriet, som indeholder urter, vitaminer og mineraler der er gavnlige for dit bevægeapparat. Blandt andet får du boswellia, der medvirker til at vedligeholde velfungerende led; gurkemeje, der bidrager til at vedligeholde leddenes bevægelighed, og D-vitamin, der er med til at vedligeholde dine knogler og en normal muskelfunktion. 180 kapsler, vejl. udsalgspris kr. 249,95 062019

15


+ FOKUS

tekst Clara Edgar Jakobsen foto Maiken Pape/Bevæg dig for livet

FOKUS

på diabetes

SUSAN GÅR MOD DIABETES OG FOR FÆLLESSKABET

I 2016 fik Susan Vestergaard konstateret diabetes. Det betød at hun skulle lægge sit liv om. Men Susan kender sig selv godt nok til at vide at hun kan miste motivationen hvis hun kun står til regnskab for sig selv. Derfor startede hun Frederiksberg Gåbuddies, som startede med ét medlem og i skrivende stund har over 700 medlemmer.

F

or tre år siden vejede Susan 113,2 kilo og var i gang med at finde ud af hvordan hun skulle leve med den diabetes-diagnose hun lige havde fået. Susan, der er bogholder, satte i starten hårdt ind med motion, og hun tabte sig også, men kunne samtidigt mærke hvordan motivationen langsomt forsvandt. Det var fx surt at skulle ud at gå i dårligt vejr, og der var altid arbejde hun kunne kaste sig over. 16

062019

Men Susan var klar over at det var skidt for helbredet at lade de gamle vaner snige sig ind på hende igen. Derfor takkede hun ja til at deltage i et forskningsprojekt, som skulle undersøge hvor meget det betyder for kronisk syges helbred at have en diætist tilknyttet. – Jeg tænkte for mig selv at min nye diætist ikke skulle se mig som en der lå på den lade side. Så i januar i år startede jeg Gåbuddies, siger hun.

Vokseværk i lyntempo Gå-klubben og diætistforløbet har kørt sideløbende siden starten af 2019 – begge med stor succes. Egentlig var Susans mål bare at få en snes mennesker med i klubben, så der altid var et par stykker at gå med. Sådan blev det dog ikke. Facebookgruppen blev større for hver dag, og inden udgangen af januar havde den 50 medlemmer, i starten af februar var tallet steget til 250, og i dag, ni måneder efter opstarten,


+ FOKUS

De nyder samværet, og jeg tror det tiltaler mange at man får noget socialt – og det er lige så meget en årsag til at dukke op til de her ture som motionen i det. har gruppen over 700 medlemmer, og ideen har spredt sig til andre kommuner. – Jeg startede oprindeligt Frederiksberg Gåbuddies, hvor vi går på Frederiksberg, og nu har nogle af deltagerne på mine ture, som bor i Brøndby og Hvidovre, startet deres egne lokale ­fællesskaber – og nu tager vi også på tur rundt og går med hinanden, siger Susan.

For krop og sjæl For én ting er det sundhedsmæssige aspekt i at få rørt sig – hvilket bestemt er væsentligt: Bare i år har Susan tabt 11 kilo og er i dag nede på 88 kilo, og hendes blodsukker er stabilt. Men en anden ting er det sociale i at

gå sammen. Mange af deltagerne på Susans ture er mellem 60 og 88 år, selvom nogle også er lidt yngre, som hun selv, der er 54 år. De fleste er kvinder, og en del er enker som har følt sig lidt alene. – De nyder samværet, og jeg tror det tiltaler mange at man får noget socialt, og det er lige så meget en årsag til at dukke op til de her ture som motionen i det, siger Susan, som også selv er glad og taknemlig for de hyggelige stunder hun deler med de nye venner og bekendte hun har fået på turene.

Knoglestærk hele livet

Susan (tv.) stiftede Gåbuddies for at finde nogen at dyrke motion med. Men fællesskabet handler lige så meget om nærvær, gode samtaler og at afhjælpe ensomhed.

Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler og muskelfunktionen. Magnesium, vitamin D og vitamin K bidrager til at vedligeholde normale knogler og muskler.

www.Solaray.dk Solaray købes i din lokale Matas, Helsekostbutik, Helsemin, Netbutikker samt apoteker. Ruterne skifter meget fra gang til gang, så gruppen får nye indtryk med på vejen.

062019

17


+ MOTION

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

INTERVAL-GANG:

Gå dig i form Det løfter humøret, og det er sundt og effektivt. Samtidig er interval-gang skånsom motion, som langt de fleste kan være med til. Her får du tips til at komme trygt i gang med gang.

M

ange af os vil gerne, men døjer med skavanker, som betyder at vi ikke kan løbe eller dyrke sport. Et tilsvarende dilemma gælder for mange af de mennesker der har livsstilssygdomme, er overvægtige eller som bare ikke ser sig selv som sportsmennesker – de ved godt at motion ville gøre meget godt for dem, men det virker helt uoverskueligt når venner eller kolleger snakker om halve og hele maratons, spejlfyldte fitnesscentre eller sveddryppende crossfit.

GÅ-MOTION I NATUREN ÅRET RUNDT Vi danskere elsker at opholde os i ­naturen, viser adskillige undersøgelser. Og forskere har da også afsløret at ­naturen og dagslyset spiller en væsentlig rolle i forhold til at løfte vores humør og energiniveau. Derfor får vi ekstra­ ­gevinster på sundheds- og velværekontoen når vi dyrker vores motion udendørs. Og hvor vejrforholdene kan gøre det svært eller farligt at ro, løbe eller cykle, kan gåture gennemføres uanset vejr og vind, hvor som helst og når som helst, alene eller i selskab med andre.

18

062019

Det kan være svært at finde et sted man synes man hører til, ligesom det kan være svært – og føles utrygt – at komme i gang selv.

Succes med fælles gåture Det var overvejelser som disse der var medvirkende til at man i Hørsholm kommune for syv år siden oprettede et tilbud om intervalgang. Den oprindelige tanke var at tilbyde en ugentlig gåtur til de diabetes-borgere der havde været i træningsforløb på kommunens genoptræningscenter, men i dag deltager både borgere der har gået i genoptræningscentret, og alle andre som ønsker et fællesskab at gå med. Der er ingen tilmelding – man dukker bare op og er med. – I starten var der cirka 6-8 deltagere hver gang, men nu er vi oppe på i gennemsnit 20-22 deltagere. Vi tilbyder to forskellige distancer, som tager henholdsvis cirka 30 og 55 minutter at gå, fortæller Jane Sedum-Larsen, som er fysioterapeut i Hørsholm kommune og i mange år har været tovholder på intervalgangsholdet.

Garanteret effekt Intervalgangsholdet er et af Hørsholms kommunes forebyggelsestilbud, og tilbuddet bygger på videnskab. Intervalgang har nemlig, sammenlignet med almindelig gang, vist sig fx at have en større effekt på blodsukkeret hos personer med type 2-diabetes, fortæller Jane Sedum-Larsen. På gåholdet består intervalgangen af en række 3-minutters intervaller, hvor man

HVORFOR INTERVALGANG OG IKKE EN ALMINDELIG GÅTUR? Under intervalgang får du pulsen op – og det er nødvendigt for at træne kredsløbet effektivt. Fysiologisk er der også andre gode tillægs-gevinster af at træne med høj intensitet. Intervalgang: • Mindsker skadeligt fedt omkring dine organer • Forbedrer konditionen • Forbedrer kolesteroltallet • Har en positiv indvirkning på blodsukkeret • Er nem motion, som ikke kræver udstyr, og som kan udføres hvor som helst

TIP:

Book fx to ugentlige gå-aftaler ind i kalenderen sammen med en ven eller din familie – så får I både motion, energi og kvalitets-samvær. Snakken flyder som regel nemmere når man bevæger sig.


+ MOTION

skiftevis går hurtigt og langsomt. Når man går hurtigt, går man så stærkt at man bliver forpustet og ikke kan snakke med sidemanden. Når man går langsomt, holder man ”aktiv pause” og forbereder sig på at gå hurtigt igen. Selvom pulsen kommer godt op i intervallerne, er det stadig en skånsom motionsform, og derfor kan den udføres af de

fleste – også hvis man er overvægtig, eller ikke tidligere har været fysisk aktiv, fortæller Jane Sedum-Larsen. Hun eller en anden fysioterapeut sørger for introduktion til de nye deltagere, og går selv med på turene for at styre intervalskiftene og skabe tryghed hos de nytilkomne.

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED GANG Intervalgang foregår ved skiftevis at gå hurtigt og langsomt. Fx i 3-minutters intervaller. Det er vigtigt at du i de hurtige intervaller presser dig selv, så pulsen kommer op, og du mærker kroppen arbejde. Sørg for at have sko på med god støtte og gerne stødabsorbering. Du kan gå intervalgang hver dag, men hvis du er utrænet, er det godt at starte roligt op. Start altid din tur med det langsomme tempo. Start ud med kortere varighed og færre gange, fx 1-2 gange om ugen à 20 minutter. Øg derefter gradvist antal og/eller varighed. Målet efter de første to uger kan være 3 ture om ugen à 30 minutters varighed. Kilde: Fysioterapeut Jane Sedum-Larsen

APP-HJÆLP: Du kan på din smartphone finde mange forskellige apps der kan hjælpe dig med at holde styr på tidsintervallerne – fx ”circle timer”. Kilde: Fysioterapeut Jane Sedum-Larsen

062019

19


+ FOKUS

foto Shutterstock

FOKUS

på livsstil

Få succes med dine sunde vaner Vil du ændre vaner, er det ikke kun i dig selv du skal finde nøglen til succes. Dine omgivelser, relationer og sociale baggrund har også stor betydning for din sundhed.

V AF SARA STUBGAARDSCHMIDT

Fysioterapeut, cand soc., ekstern lektor ved Syddansk Universitet og indehaver af www.netfysioterapeuten.dk

i nærmer os tiden for nytårsforsætter, og de gode intentioner står i kø. Men selvom langt de fleste af os gerne vil leve mere sundt, og selvom det kan ­virke ligetil, så er det bare ikke så nemt som det lyder. Når vores sunde ambitioner dør ud, og vi falder tilbage til de gamle rutiner, er vi tilbøjelige til at bebrejde os selv og blive flove over vores manglende rygrad. Men situationen er langt mere kompleks end som så. Både sundhedsprofessionelle, medierne og vi selv fokuserer i høj grad på den enkeltes eget ansvar. Det er livsstilsvalg (KRAMSfaktorerne) som fylder allermest når vi læser gode råd om sundhed. Men ifølge nyere sundhedsmodeller, der underbygges af forskning, kan de ikke stå alene når vi skal arbejde med at ændre vores sundhedsvaner. Vi glemmer nemlig at vi som individer aldrig fungerer isoleret. Vi glemmer at se på hele livet og alt det omkring os, som betyder noget for om vi får succes med vores sunde vaner.

kan optimeres og fikses ved hjælp af reservedele eller den rigtige kost. De fleste ved godt at så enkelt fungerer en krop ikke. Alligevel er diæter som lover at vi kan spise os til den perfekte krop (og det perfekte liv), meget populære. Health-belief-modellen bygger på en teori om at vi mennesker vil ændre vaner hvis blot nogle få indre kriterier er opfyldt. For eksempel vil en oplevet trussel (’du dør hvis du ryger’) motivere os til at stoppe. Modellen er simpel og let at forstå – men sundhedsvaner er ikke så enkle at bryde som den lægger op til. De fleste ved godt hvordan man stopper med at ryge, kommer i bedre form eller taber sig, men det bliver måske alligevel ikke til noget. Der er mere på spil. Selvom vi godt ved at der er mange flere nuancer i sundhed og sundhedsadfærd, er det fortsat værdierne fra de nævnte modeller som påvirker den måde vi ser på sundhed i dag. Den generelle forståelse er stadig at man kan spise eller træne sig til sundhed og det perfekte liv.

Vores måde at forstå og arbejde med sundhed på har været præget af pædagogiske modeller fra 1960’erne, som fokuserer på den enkeltes evne til forandring, og i mindre grad på hele livet. To eksempler er health-belief-modellen og apparatfejlsmodellen. Apparatfejlsmodellen lægger op til at forstå kroppen som – ja, et apparat. Som en maskine der

Skal vi ændre vores sundhedsvaner så de holder i længden, skal vi se på hele vores liv. Vores arbejde, relationer, fritid, værdier, mening i tilværelsen og især vores hverdag. Vi skal prioritere, så sundhed bliver en naturlig del af vores liv. WHO var på forkant da de i 1948 udarbejdede deres definition på sundhed som en oplevelse af fysisk, psykisk og social trivsel. Forskerne Whitehead og Dalgren har senere udviklet en mere konkret sundhedsmodel,

Gamle tankegange må vige

20

062019

En anden måde at forstå sundhed på


+ FOKUS

DU KAN KRAMSSSSSSE DIN SUNDHED KRAM er en forkortelse for fire faktorer, der de seneste årtier har haft stor opmærksomhed sundhedspolitisk, fordi de beviseligt har en stor del af ansvaret for sygdom og for tidlig død: Kost Rygning Alkohol Motion De seneste år er der kommet mere opmærksomhed på andre faktorer, som også spiller en væsentlig rolle. Derfor kan vi tilføje et mangesidet S: Stress Søvn Stoffer Seksuel sundhed Sol Sociale relationer Endnu en åbenlys tilføjelse kunne være et E: Eksponering for partikelforurening, hormonforstyrrende stoffer mv. Alt ovenstående kan vi arbejde med at optimere, både personligt, men i høj grad også strukturelt og samfundsmæssigt. Se derfor ikke kun på hvordan du kan ændre dine egne vaner, men også hvordan vi kan påvirke rammerne og strukturen omkring sundhed. Start evt. med at vælge ét indsatsområde – så vil du opleve at sundhed ofte smitter og dermed inddrager andre områder. Kilde: sst.dk, professor Signild Valgårda på Videnskab.dk, professor Bente Klarlund Pedersen på Politiken.dk

• • • •

Levende bakterier Beskyttet mod fugt – pakket i blisterpakker Opbevares ved stuetemperatur Indtages i kapslen eller drysses ud på mad/drikke

Fordøjelsessystemet 14 stammer

Intim flora 7 udvalgte stammer Hvidløg Grapefrugt ekstrakt

Pro-Cyan

Urinveje 2 udvalgte stammer Tranebærk ekstrakt A vitamin, der bidrager til vedligeholdelse af slimhinder For yderligere information eller for at finde nærmeste forhandler, se www.sk-health.dk eller ring på tlf. 21344549

062019

21


+ FOKUS

SÅDAN KAN DU ARBEJDE BREDT MED DIN SUNDHED • Få overblik! På hvilket område du gerne vil gøre noget ved din sundhed? Her kan KRAMS-faktorerne være en hjælp. Vil du gerne dyrke mere motion, spise sundere, være mindre stresset? Vælg én ting til at starte med. Skriv evt. alle dine aktiviteter ned i en uge. Arbejde, fritid, måltider. Alt du laver. Gruppér dine aktiviteter efter om de gavner eller hæmmer din sundhed. Hvad bruger du din tid på, og hvilke dele af din sundhed kan du med fordel bruge mere tid på? Du kan også få et sundhedstjek ved lægen. Det kan vise dig hvad der er vigtigst at prioritere. I dette eksempel tager vi udgangspunkt i at du gerne vil bevæge dig mere, men trinene kan også bruges på andre sundhedsindsatser. • Start omvendt Når du skal ændre vaner, kan det være en god ide at starte væk fra dig selv. Alt er nemlig ikke dit ansvar. a: Kig på det samfund du er en del af! Rammerne er afgørende for vores vaner, og for om vi kan leve så sundt som vi gerne vil. Er der i din kommune gode cykelstier, skaterbaner, fodboldbaner etc., som gør det let og sjovt at komme ud og bevæge sig? Er der grønne områder og natur man kan være aktiv i? Er der god offentlig transport? Hvis du synes der mangler gode rammer for at du kan bevæge dig mere, så deltag i den demokratiske debat, stil op til byrådet, eller stem på de politikere som vil arbejde for det. b: Se på dit arbejdsliv og fritidsinteresser! Slider dit arbejde på dig; har du mulighed for at forebygge skader? Kan du dyrke motion på din arbejdsplads? Prioriterer ledelsen bevægelse, fx ved at arrangere walk-and-talks eller afsætte tid til træning? Har du en uddannelse? Mennesker med lang uddannelse lever længere og sundere end dem uden eller med kort uddannelse. Så selvom det måske ikke lyder som en sundhedsindsats, så er uddannelse et godt sted at sætte ind, hvis du vil styrke dit helbred. Kan du gå eller cykle til arbejde? En væsentlig succesfaktor for at få bevæget sig er hvis det kan gøres som transport. Det kræver måske at du har du en bedre cykel og noget ordentligt regntøj. Eller at der er mulighed for bad på dit arbejde.

22

062019

Bruger du for meget tid på jobbet eller på fritids­ interesser som ikke bidrager til din sundhed? ­ Skal du prioritere anderledes hvis sundhed skal blive til noget? c: Hvor bor du? Din bopæl har betydning. Hvis du bor tæt på natur, trives du fx bedre. Det er også lettere at komme ud og bevæge sig hvis omgivelserne inviterer til det. Sundhed smitter, så det er en fordel at bo tæt på andre som også gerne vil leve sundt. Hvis du ser aktive mennesker når du åbner din hoveddør, bliver du selv inspireret til en aktiv livsstil (det er også lettere at finde cykel-, løbe-, eller gåmakkere i et aktivt ­lokalområde). Det er måske voldsomt at flytte, men hvis du synes dit lokalområde bidrager for lidt til sundheden, så engagér dig. Saml penge ind til en legeplads, meld dig i beboerforeningen, start en gå-klub. d: Se på dine sociale relationer – de er yderst vigtige for din sundhed. Eksempelvis dør vi statistisk tidligere hvis vi er ensomme, og der er større sandsynlighed for at vi lever sundt hvis vores familie og venner lever sundt. Gode relationer og en familie som bakker op om dine mål, og som du kan være aktiv sammen med, kan være afgørende for om du får bevæget dig i hverdagen. Relationer skal plejes, og det tager tid at opbygge tillid og sammenhold, så læg energi i dine relationer hvis du ønsker deres opbakning og støtte. e: De individuelle faktorer Det er yderst vigtigt at du oplever at det du ­laver, ­giver mening. Både på arbejdet og i­­fritiden. Overvej hvad der giver mening for dig? Hvad motiverer dig? Hvad skal motion gøre for dig? Vil du gerne konkurrere? Se bedre ud? Opnå mental ro? Være mere ­social? Find en motionsform som giver mening, hvis dine vaner skal holde. Hvad kan du? Tag højde for din alder og tidligere ­eller nuværende sygdomme. Kend dine styrker og begrænsninger. Har du dårligt knæ eller rygproblemer, så find en bevægelsesform du kan holde til. Måske skal du supplere med styrketræning for at undgå skader. Få evt. starthjælp af en fysioterapeut.

der beskriver hvordan sociale relationer, arbejde, uddannelse, bopæl og samfundets opbygning og kultur påvirker vores sundhed og levealder. Den viden kan vi med fordel drage nytte af når vi vil gøre noget ved vores sundhed. Læg dertil mening i livet. Sociologen Aron Antonovsky udarbejdede i efterkrigsårene en teori om at sundhed er et produkt af mening i livet. Han interviewede KZ-overlevere, og konkluderede at de som havde en oplevelse af meningsfuldhed og sammenhæng i deres liv, også var dem der havde den højeste livskvalitet og det bedste helbred. Denne brede tilgang til sundhed er, som det ses, langt mere kompleks end de simple modeller. Og det kan måske virke uoverskueligt at skulle tage højde for både samfundsforhold, meningsfuldhed, relationer og bopæl. Men hvis du virkelig vil gøre noget ved din sundhed, så er det en god idé at se på hele dit liv.  


+ SIDSTE NYT

gear

NYHED

EDTA VIRKER PÅ FORKALKNING AF BLODÅRERNE

Brain Support – et boost til hjernen

Etylen-Diamin-Tetra-Acetat er et molekyle, som udmærker sig ved at binde sig til metaller – især tungmetaller. Da EDTA blev brugt medicinsk til behandling af blyforgiftede arbejdere i USA, viste det sig at arbejdere der før havde klaget over hjerteproblemer, havde fået det betydeligt bedre, ud over at være sluppet af med forgiftningen. Det blev starten til at bruge EDTA mod forkalkning og deraf følgende hjerte/karsygdomme. EDTA tilføres blodet via et drop. I løbet af ca. 3 timer får det meste af blodet og hele kredsløbet kontakt med stoffet, og de skadelige oxiderende tungmetaller, der nu er bundet til EDTA, udvaskes i nyrerne og føres bort med urinen.

Kosttilskudet Brain Support medvirker til større mental klarhed og booster nervesystemet og psykologiske funktioner som hukommelse og koncentration. Brain Support indeholder zink, jod, Gotu Kola og Ginkgo Biloba, som bidrager til en normal kognitiv funktion. Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen der gør at vi kan opfatte, tænke og problemløse – koncentration, opmærksomhed, ­hukommelse, planlægning, problemløsning og indlæringsevne.

Få mere information på www.edta-patientforeningen.dk

Optimal beskyttelse og støtte til dit vigtigste led! “Det bedste knæbind jeg har prøvet, det glider ikke ned, og knæet bliver ikke kogt når jeg har det på” Rie Ravnholt

Knæet er centrum for alle de bevægelser du laver. Med CEPs knæsleeve vil du opleve perfekt støtte, uanset hvilken aktivitet du laver. Den anatomiske pasform giver mere sikre bevægelser og mærkbart større stabilitet, ligesom CEPs knæsleeve effektiviserer blodcirkulationen, giver smertelindring i knæet, mærkbart reducerer hævelse og fremskynder restitutionen. SportSupport leverer kompressionsbeklædning fra det tyske brand CEP, der siden 1951 har leveret kvalitet og kompression i særklasse. Find forhandlerliste eller køb online på www.cepsport.net

60 tabletter 249,- kr. Forhandles i din lokale helsekost, Matas og webshops.

Fokus på fordøjelsen kan mindske det indre fedt – og risikoen for type 2 diabetes! At tabe sig kan reducere risikoen for type 2 diabetes. Især er det vigtigt at reducere mængden af visceralt fedt (det der sætter sig om organerne og særligt omkring maven). Kostmæssigt kan opløselige fibre hjælpe med at reducere visceralt fedt – og derudover give bedre mæthedsfornemmelse og bedre fordøjelse. Inulin er opløselige fibre, og et nyere forsøg på præ-diabetes patienter konkluderede at inulin er et godt supplement til traditionelle livsstilsændringer. Lepicol er et 3-i-1 kosttilskud med højt fiberindhold, inulin og levende bakterier. Tilsammen hjælper de med at reducere visceralt fedt og dermed risikoen for at udvikle type 2 diabetes. Lepicol 180 g. 129 kr. Find forhandler på www.sk-health.com.

BALANCE OG KONDITION I ÉN PAKKE Me-Mover er en træningsmaskine, som på en helt unik og effektiv måde tilbyder både balance- og konditionstræning, uanset hvilken form du er i. Den er konstrueret med tre hjul, dvs. man kan stå stille med fuld balance. Man kører på den stående, og dens design retter automatisk din holdning op og styrker din kernemuskulatur (mave og ryg). Du bevæger den fremad, fra gang- til cykelhastighed, ved at bevæge pedalerne op og ned. Me-Mover’en er meget kompakt, og dens særlige dreje-design gør at man kan læne sig ind i svingene – det udfordrer din balance og gør den sjov og sikker at køre. Me-Mover er uhyre effektiv cardio-træning, med lavere stødbelastning end ved gang og derfor velegnet til træning og genoptræning, selv ved ­skader i knæ, ryg, hofter og ankler.   www.me-mover.com   062019

23


+ MOTION

foto Shutterstock, Privat

KLAR TIL SKI?

TRÆN DIG TIL EN SJOVERE SKIFERIE – UDEN SKADER! Skisæsonen er over os, og snart skal ski og støvler klikkes på – er du klar? Skitræningen starter nu!

S

AF CAROLINE REIMERS HOLM

Fysioterapeut med særlig interesse i ski- og sportsfysioterapi hos ProAlign Fysioterapi

AF DORTE NIELSEN

Specialist i sportsfysioterapi og Doctor of Physical Therapy samt B.Sc. i Athletic Training fra USA. Ejer af ProAlign Fysioterapi, www.proalign.dk 24

062019

ki og snowboard er to populære sportsgrene, som sammenlagt udøves af mere end 12 millioner mennesker på verdensplan. Desværre resulterer begge dele også i sportsskader, både i form af overbelastningsskader og akutte skader på pisten. I ski­ sæsonen 2018-2019 måtte 750 danskere have hjælp fra assistanceorganistationen SOS International efter at være kommet til skade på skituren; heraf blev mere end 40 transporteret hjem i ambulancefly. Dertil kommer skader som ikke fremgår af SOS International’s statistik.

1 2

Respektér andre.

3

 vis du overhaler, skal du altid overhale H langt uden om de langsommere skiløbere og ikke køre ind i deres sporvalg. Der skal være plads til såvel kontrollerede som ukontrollerede bevægelser.

4

 rientér dig. Før du starter eller genop­ O tager dit skiløb, så husk altid at se dig omkring på pisten for at sikre dig at der ikke kommer andre løbere i vejen.

5

 år du standser: Stop på pistens kant på et N sted med godt udsyn.

6

Respektér skilte og markeringer

7

 old pauser og lyt til din krop. Selvom piH sten kalder på dig, er det vigtigt at du holder pauser undervejs for at undgå udtrætning af muskulaturen. Og måske skal du droppe ­dagens sidste tur?

Overmod eller svage knæ Lidt flere mænd (54 pct.) end kvinder (46 pct.) kommer til skade på skituren, og meget tyder på at mændenes ulykker oftere skyldes manglende dømmekraft, fx for høj fart, mens kvindernes ofte kan forbindes til manglende muskelstyrke og styring af knæene. Snowboardere har desuden en højere risiko end skiløbere for at få skader. Den hyppigste skade inden for ski er knæskade (særligt det forreste korsbånd) efterfulgt af skader i underben og skulder, hvor snowboardere hyppigere beskadiger håndled, hoved, skuldre, ryg og ankler.

God stil og skik på pisten Vil du passe bedst muligt på dig selv og de andre skiløbere, så er der – uanset om du er nybegynder, let øvet eller født med skiene på – nogle helt overordnede regler og gode skikke du bør overholde når du suser ned ad pisterne.

 øb aldrig hurtigere end du har kontrol L over og mulighed for at standse og styre.

Brug hovedet – husk hjelmen! Pas på dit hoved og din nakke! Hjernerystelser hører til blandt de mest alvorlige ulykker i forbindelse med skisport. Brug af hjelm kan nedsætte risikoen for hovedskader.


+ MOTION

ER DU FORSIKRET?

Husk at tjekke hvordan du er dækket hvis uheldet er ude. Det blå sygesikringskort dækker ikke alt. Og det kan blive en dyr affære at skulle fragtes hjem for egen regning.

HUSK TIDENS VIGTIGSTE VITAMINER SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDE Rigtig mange danskere kommer i underskud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til at vedligeholde: • muskler • tænder og knogler • normalt kalkniveau i blodet • optagelsen af kalk og fosfor • immunsystem og celledeling

Nu også vegansk! ÆLDREVITAMINET B12 Med alderen svækkes optagelsen af næringsstoffer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås i to veganske styrker på 500 mcg og 125 mcg pr. tablet. Bidrager til at vedligeholde: • dannelsen af røde blødlegemer • et normalt energistofskifte • omsætning af homocystein • normal psykisk funktion • normal celledelingsproces • normalt fungerende nervesystem og immunsystem

Nu vegansk! STÆRKE KNOGLER Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, som sørger for at aflejre calcium i knoglerne. Derudover aktiverer det også proteinet Matrix GLA (MGP), som forhindrer, at kalken aflejres i blodårerne. Således bidrager Vitamin K2 til at vedligeholde en normal knoglestruktur.

Hvad kan du gøre inden du tager afsted? I forskningens verden er der efterhånden bred enighed om at skadesforebyggende træning virker. Både når det gælder om at nedsætte risikoen for skader, og om at øge dit præstationsniveau Skiløb bliver sjovere og sikrere hvis du er i god fysisk form. Skadesforebyggende og præstationsfremmende træning handler om at forberede kroppen mentalt og fysisk på de udfordringer der venter den på pisten. Ski er en hurtig, dynamisk og eksplosiv sportsgren, og vi er som udgangspunkt ikke vant til den type fysiske udfordringer fra vores hverdag. Derfor er der god grund til at forberede sig grundigt på dem.

Vegansk Vitamin K2 indeholder bioaktivt menakinon-7, som er fremstillet på basis af bakteriekulturen Bacillus Subtilis, og indeholder således ikke soya-proteiner. Vælg mellem Vegansk Vitamin K2 90 mcg eller Naturlig Vitamin K2 45 mcg på basis af fermenterede sojabønner. dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk @berthelsennaturprodukter

Fås hos Matas, på apoteket, i helsekostbutikker og webshops.

@berthelsen_naturprodukter

062019

25


+ ØVELSER

foto Vibeke Johansson

GÅ I GANG MED TRÆNINGEN NU:

FÅ MERE UD AF DIN SKIFERIE Der er mange måder du kan træne på inden skiferien – og jo bedre form du er i, jo mere overskud har du på pisterne.

D AF CAROLINE REIMERS HOLM

Fysioterapeut med særlig interesse i ski- og sportsfysioterapi hos ProAlign Fysioterapi

AF DORTE NIELSEN

Specialist i sportsfysioterapi og Doctor of Physical Therapy samt B.Sc. i Athletic Training fra USA. Ejer af ProAlign Fysioterapi, www.proalign.dk

ette træningsprogram kan nemt udføres derhjemme, på kontoret eller på din rejse, og det vil hjælpe dig til at få de bedste forudsætninger for at nyde og få det maksimale ud af din skiferie. Formålet med øvelserne er at gøre din krop stærkere og mere stabil og at forbedre din balance. Programmet bør udføres 3 gange om ugen, og suppleres med en anden form for kredsløbstræning (fx løb, cykling til og fra arbejde, cross trainer, romaskine, svømning) for at nedsætte risikoen for skader og komme i god form, både styrke- og udholdenhedsmæssigt. Hvis du er typen som træner bedst sammen med andre, så tilbyder mange skiklubber, fitnesscentre og fysioterapeuter skitræningshold, hvor du kan have det sjovt og træne sammen med andre der deler din skiglæde. Start gerne træningen 1-3 måneder før skituren.

26

062019

A B

1 BÆKKENLØFT MED KNÆSTRÆK A. Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet. Spænd ballemuskulaturen og løft bækkenet og den nedre del af ryggen, til kroppen er ret. Sænk roligt tilbage. B. Sværere udgave: Når kroppen er løftet, holder du stillingen og strækker det ene ben. Hold stillingen i 3-5 sek. og sænk roligt tilbage. Gentag med modsatte ben. 10 gentagelser, 3 sæt

2 KNÆBØJNING PÅ BALANCEPUDE Stå på balancepude, vippebræt eller lign. Bøj ned til ca. 90 grader i knæene og pres op igen. Hold ryggen ret og kig fremad. Du kan evt. holde siddestillingen i nogle sekunder før du presser op igen. 10 gentagelser, 3 sæt


+ ØVELSER

3

6

UDFALD TIL SIDEN

HOPPENDE UDFALD

Stå med samlede ben og hænderne i siden. Før det ene ben ud til siden og læg tyngden over til denne side. Når foden rammer gulvet, bremses bevægelsen. Ved slutstillingen er det aktive ben bøjet, og standbenet næsten strakt. Stød fra og returnér til udgangspositionen. Gentag til den anden side.

Stå med det ene ben foran det andet. Hold tyngdepunktet lavt og hop lidt op så du kan skifte ben uden at springe højt op. Land blødt og kontrolleret og hold stillingen i 1-2 sek. Knæene skal hele tiden pege lige ud over fødderne.

10 gentagelser, 3 sæt

30 sek. i alt 6 gange

4

STRÆK AF SÆDEMUSKLER OG LÅRETS BAGSIDE Lig på ryggen og løft det ene ben. Hold med hænderne rundt om benet, og træk det mod dig til du mærker et stræk i balden og/eller bag på låret. Hold 30 sek. og byt ben. 3 gentagelser

7

STRÆK FOR LÅR OG HOFTEBØJER

Placér det ene knæ i gulvet og stå med oprejst overkrop. Hold kroppen/torsoen stabil og oprejst og pres hoften frem, til du mærker et stræk foran på hoften. Hold strækket i 30 sekunder, og byt ben. 3 gentagelser

5

PLANKEN – RUL FRA SIDE TIL SIDE

Støt dig på albuer og tæer. Løft bækkenet, så kroppen er udstrakt (som en planke). Stram ryg- og mavemuskulaturen og stabilisér kroppen i denne stilling. Læg nu vægten over på den ene albue, og drej hele kroppen som én enhed. Rul tilbage og videre over på den anden albue. Hver stilling bør holdes i minimum 5 sek. 10 rul til hver side

8

KNÆBØJNING OP AD VÆG

Stå med ryggen op ad væggen, fødderne et stykke fra væggen. Gå ned i siddestilling og hold denne position indtil du mærker en sviende / varm fornemmelse i lårene. Pres op igen og hvil. Gentag 3 gange

062019

27


+ TEMA

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

TEMA

Hoftesmerter

Når hofteleddet giver smerter

Lidelsen FAI-S ser ud til at være en hyppig spiller når det gælder hofte- og lyskesmerter hos unge og midaldrende. Den bagvedliggende årsag kan sjældent fjernes, så det gælder om at træne sig til at leve bedst muligt med tilstanden. Det kræver en individuel og specifik tilgang.

H

oftesmerter fra artrose er velkendte, ikke mindst blandt ældre mennesker. Men hofte- og lyske­ smerter er også en velkendt lidelse blandt unge og midaldrende, og her er årsagen som regel en anden. Én ud af 10 af os vil opleve hofte- eller lyskesmerter på et tidspunkt i livet, og blandt de idrætsaktive, især fodbold- og ishockeyspillere, er risikoen forøget med 10-20 %. Smerterne kan begrænse muligheden for fysisk aktivitet, både i dagligdag og i idræt og motion, og ofte kan problemet være langvarigt og påvirke livskvaliteten. En yderligere komplikation er at det ofte tager lang tid at udrede – afklare – årsagen til hoftesmerterne; den gennemsnitlige udredningstid er på mere end to år. Det skyldes at der er mange mulige bagvedliggende årsager til hofte- og lyskesmerter, og ofte er årsagerne filtret sammen.

Svært at stille en diagnose

Mange patienter har i forste omgang overhort eller ignoreret symptomerne og trænet videre. Det forværrer deres prognose.

28

062019

Rune Gosmer er klinisk ekspert i muskuloskeletal fysioterapi og indehaver af Gosmer Fysioterapi. Han fortæller at der de seneste år har været øget opmærksomhed på såkaldte labrumskader – skader på hoftens ledlæbe (se figur 1) – hos yngre mennesker. Labrumskader kan opstå ved et decideret traume (uheld, fx under sport) eller som en overbelastningsskade, hvor symptomerne er kommet snigende gennem længere tid, ofte i forbindelse med idrætsaktivitet. – De senere år er vi desuden via forskning blevet opmærksomme på at den underliggende årsag til at der opstår en labrumskade, ofte kan skyldes en knogle-anormalitet der kaldes FemoroAcetabular Impingement Syndrome – forkortet FAI-S. Videnskaben har også vist at FAI-S kan være den underliggende årsag til de mange lyske-overbelastningsskader i fodbold, ishockey og lignende. Dertil kommer at FAI-S øger risikoen for at udvikle osteoartrose – slidgigt – i hoften, siger Rune Gosmer. De mange tråde vikler sig altså ind i hinanden, og vanskeliggør selvsagt udredningen. Men meget tyder på at FAI-S er en væsentlig


+ TEMA

HOFTELEDDET Fig. 1: Hofteleddet består af lårbenets kugleformede hoved, der er beliggende i en dyb skål i bækkenet; både hoved og skål er dækket af brusk. Leddet holdes på plads af en kraftig kapsel, et indvendigt og flere udvendige ledbånd, samt en stor brusklæbe (labrum) på bækkenskålens kant. Ledlæben har vakuum-funktion – svarende til en plastikkrog der sættes fast på et vindue. På forsiden af hofteleddet, under lårmusklens fæste, ligger to slimsække, som skal beskytte mod slid på vævene. Leddets opbygning giver mulighed for store bevægelser, fortil og til siden, mens bevægemuligheden indad og bagud er mindre. Bækkenknoglen

Ledlæbe Lårbens-hovedet

Hofteskålen (acetabulum)

Lårbensknoglen (femur)

Ledkapsel

spiller i mange tilfælde af længerevarende eller tilbagevendende hofte- og lyskesmerter hos især yngre mennesker.

Knoglerne passer ikke helt sammen

FAI-S er en bevægelses- eller stillingsrelateret smerteproblematik fra hofte- eller lyskeområdet; tilstanden ses ofte hos yngre sportsfolk og midaldrende fysisk aktive personer, men også eksempelvis hos mennesker med hoftedysplasi (medfødt underudvikling af hofteledsskålen). Ved FAI-S er der fysiologiske forandringer på lårbensknoglen (femur) og/eller bækkenets hofteskål (acetabulum), som medfører at lårbensknoglen ikke passer helt ind i ledskålen, hvilket betyder at knoglerne støder sammen under bevægelse – der sker en afklemning (impingement). Og det øger risikoen for skade på henholdsvis ledlæben og brusken i hofteleddet, forklarer fysioterapeuten. Der kan være tale om to forskellige indeklemningsmekanismer (se figur 2, side 34): Pincer, hvor bækkenets ledskål er for stor og/eller dyb, og CAM, hvor der ses en knoglefortykkelse af lårbenshalsen. Begge tilstande gør at lårbensknoglen, når den bevæger sig i ledskålen, kan komme til at afklemme og skade ledlæben. Forskerne anslår at op til 30 pct. af os har CAM eller pincer, men det er langt fra alle der udvikler FAI-S-symptomer. Pincer ses hyppigst hos fysisk aktive midaldrende kvinder, mens CAM er mest almindelig hos unge idrætsaktive mænd. Man ved ikke om knoglemisdannelserne er med-

Farstrup Furniture er dansk møbelhåndværk i særklasse. Vi bygger de unikke kvalitetsstole i vores egen fabrik her i Danmark. Vores stole er lavet til at levere funktionalitet og komfort i topklasse med et design, der også har æstetik i fokus. Vi opfylder dine ønsker og skaber den bedste stol til dig. Lad din lokale forhandler overbevise dig: Brenderup • Bolighuset Werenberg Holbæk • Farstrup Comfort Center København K • Vestergaard Møbler Lyngby • Vestergaard Møbler Maribo • Møblér med Jarvig Møbler Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Århus C • Farstrup Comfort Center

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

6444 2056 3257 4587 5476 5572 6615 8613

1049 4403 2814 5404 1001 2075 9510 3588

WWW.FARSTRUP.DK

062019

29


+ TEMA

FAI-S – FEJLSTILLINGER I HOFTEN

Fig. 2: CAM: for stort ledhoved/lårbenshals Pincer: for stor eller dyb ledskål (kan sammenlignes med et for stort halvtag over lårbensknoglen) NORMAL

Det er blevet almindeligt at forsøge at løse problemet ved hjælp af YouTube-videoer og lign. Og kan det desværre resultere i det modsatte af hvad man ønsker, nemlig flere smerter og mere ubalance.

CAM

Rune Gosmer, ekspert i muskuloskeletal fysioterapi

PINCER

Behandling

CAM OG PINCER

HOFTEDYSPLASI Ledskålen for lille, hvilket kan føre til ledlæbeskade og store smerter. NORMAL HOFTE

HOFTEDYSPLASI

Underudviklet hofteskål

Behandlingen af FAI-S vil typisk bestå af information om tilstanden, tilpasning af aktiviteter samt evt. smertestillende medicin. – Man vil som regel se tiden an før en evt. operation kommer på tale. Men for nogle vil det desværre vise sig at det kræver en operation hvis de vil kunne dyrke deres sport, siger Rune Gosmer. Træning er altid aktuelt, fortsætter han. Forskningen på området er begrænset og kan aktuelt ikke pege på specifikke retningslinjer for et træningsprogram. Men meget tyder på at der hos FAI-S-patienter sker en ændring i muskelbalancen rundt om hoften, hvor blandt andet den dybe hoftemuskulatur får sværere ved at arbejde effektivt; og et nyere opsamlende forskningsstudie peger på at FAI-S medfører nedsat muskelstyrke omkring hoften og nedsat balanceevne. Der er da også blandt fagfolk generel enighed om at et træningsprogram bør indeholde øvelser for balance og muskelstabilitet via såkaldt neuromuskulær træning, hvor musklerne optimeres til at styre leddets bevægelser bedst muligt. Styrketræning omkring hoften bør også introduceres, men altid gradvist og altid tilpasset den enkeltes symptomer og udgangspunkt, fortæller Rune Gosmer. Ud over træningen er det vigtigt at patienten får forståelse af problematikken og lærer at navigere i hverdagen i forhold til smerter og gener, tilføjer han.

Vi skal ikke alle træne ens

fødte, eller om det er noget vi udvikler, fx gennem kraftige eller ­ensidige belastninger.

Symptomer kommer ofte fra lysken

FAI-S opdages oftest i forbindelse med smerter i lysken under sport. – En række mekaniske symptomer som klikken, låsning, stivhed og nedsat bevægelighed kan også være til stede, men det er som sagt vanskeligt at udrede hoftesmerte-problematikker, også fordi symptomerne overlapper med symptomer fra andre problematikker i hofte, bækken, lænderyg og bindevæv. Derfor vil en omfattende undersøgelse som regel være påkrævet, siger Rune Gosmer. 30

062019

– Det allervigtigste i såvel behandling som genoptræning er en individuel, specifik tilgang, baseret på en faglig vurdering, siger han, og advarer om at tage for let på symptomerne: – Mange patienter har i første omgang overhørt eller ignoreret symptomerne og trænet videre. Det forværrer deres prognose. Desuden er det i dag blevet almindeligt at forsøge at løse problemet ved hjælp af YouTube-videoer og lign. Her vil der typisk være forslag om tung styrketræning, og hvis man ikke ved hvad man skal være opmærksom på, kan det desværre resultere i det modsatte af hvad man ønsker, nemlig flere smerter og mere ubalance, fortsætter Rune Gosmer. – Når man genoptræner, ser muskel­balancen ud til at være afgørende at få styr på før den klassiske styrketræning. Styrketræning er også vigtig, men den skal som sagt altid tilpasses den enkeltes udgangspunkt og behov, fastslår fysioterapeuten.


Lider du af fodsår eller gener pga. diabetes? Formthotics indlæg giver dine fødder den rette aflastning Når du har diabetes, har du et svækket immunforsvar, som betyder, at infektioner i huden hurtigere breder sig til resten af kroppen. Samtidig kan du have en føleforstyrrelse, så du ikke mærker sår på fødderne. Med Formthotics indlæg vil belastningen på de trykudsatte steder på foden fordeles, så risikoen for hård hud og dermed sår minimeres. Formthotics kan laves hos din lokale fysio- eller fodterapeut.

Skiferie? Undgå skader og ikke mindst ømme fødder! Formthotics bruges også i snowboard- og skistøvler Formthotics indlæg giver dine fødder et godt fundament, hvilket vil minimere risikoen for skader og gener hele vejen op igennem kroppen. Dine støvler vil føles, som var de speciallavet til dig og give dig en bedre kontrol. Indlæggene er vandtætte. Formthotics kan laves hos din lokale sportsbutik, fysio- eller fodterapeut.

Veje rk 19 gr un am

Formthotics kan bruges af alle og laves specielt til hver enkelte fod Spørg efter Formthotics indlæg og få en individuel anatomisk støtte til dine fødder, som vil minimer risikoen for gener og smerter i fødder, ankler, knæ, lænd og ryg. Officiel leverandør til Vi har partnerskab med DHF, DHF,Team TeamDanmark Danmark&&DBU DBU

Sports Pharma as I tel 7584 0533 I sportspharma.dk

062019

31


+ TEMA

tekst Marianne Nørup, redaktør foto Pernille Bering

TEMA

Hoftesmerter

Hejdi var bomstærk, men det hjalp ikke på smerterne:

MIN TRÆNING HJALP FØRST DA DEN BLEV MÅLRETTET TIL MIG Det tog ti år før Hejdi fandt ud af at der var noget galt med hendes hofte. Og yderligere to år før hun opdagede at hun havde trænet uhensigtsmæssigt. Nu er hendes træning blevet tilpasset, og det har åbnet en ny verden for hende.

D

et er efterhånden 12 år siden Hejdi gik den skæbnesvangre tur med sin hund. Den dag hvor Delfina, kåd og legende, kom løbende med fuld kraft, og Hejdi pludselig stod i vejen og i det voldsomme sammenstød blev ramt i siden og slynget op i luften. Hejdi var godt klar over at noget var gået galt da hun faldt. Hun havde bare ikke forestillet sig at det var hoften der var skadet. Hun landede ganske vist på sin højre hofte,

men efterfølgende var det ikke der hun havde ondt, det var mere i nakken og ryggen. Og med tiden bredte smerterne sig til hele højre side – ben, ryg, nakke, arm, fortæller hun. Smerterne begyndte at påvirke Hejdis livskvalitet. Det blev tiltagende svært at ­passe jobbet som frisør og at opretholde den aktive livsstil med blandt andet zumba, aquafitness og masser af gåture.  

Lang udredning

I februar 2016 går Hejdi Jespersen, som i

Jeg skal tænke over ikke at køre med 180 km i timen, og det er jeg blevet bedre til, siger Hejdi Jespersen.

dag er 41 år, derfor til lægen igen, og det bliver starten på et langt udredningsforløb, hvor hun blandt andet bliver undersøgt for discusprolaps og forskellige former for gigt. Men der skal gå mere end et år før der sker noget afgørende. Hejdi får ny læge, og hun foreslår – som noget helt nyt – at det er hoften der er kilden til problemerne. Hejdis fysioterapeut er enig i mistanken, og kort efter kan en speciallæge ganske rigtigt konstatere at ledlæben i Hejdis hofteled er revet af. – Jeg var meget lettet over endelig at få en diagnose, fortæller Hejdi, som efter lidt ventetid bliver opereret. Ved udskrivelsen fra sygehuset får hun udleveret et standard genoptræningsprogram, som hun skal lave derhjemme. Hejdi klør på for fuld kraft med øvelserne, men bliver ikke smertefri, tværtimod. Samtidig har undersøgelserne vist at hun også på venstre hofte har en ledlæbe-­ læsion, og i januar 2019 bliver hun opereret igen.   

Intensiv og individuel genoptræning

Men denne gang får Hejdi efterfølgende tildelt et intensivt genoptræningsophold på Livsstilscenter Brædstrup, hvor patienterne er indlagt fra mandag til torsdag i tre uger, 32

062019


+ TEMA mens de bliver undervist af fysioterapeuter og evt. andre relevante fagpersoner. – Det var en helt ny verden der åbnede sig for mig. Vi trænede flere gange om dagen, og det var lærerigt med de mange typer træning. Men vigtigst af alt lærte jeg at tilgå træningen på en helt anden måde end jeg tidligere har gjort, siger Hejdi. – Jeg er typen der giver den max gas, og jeg har tidligere styrketrænet tungt, for det havde jeg fået at vide at jeg skulle for at blive bedre. Jeg troede jeg var for svag i mine muskler. Men det viste sig at jeg på en måde var blevet for stærk, for jeg havde rigtig mange spændinger i højre side. – Inge, min fysioterapeut, sagde: ”Hvad siger du til at vi går en helt anden vej?”  

Jeg har meget mere ro inde i hoften og min krop er ved at finde ud af at den ikke behøver spænde op hele tiden, siger Hejdi, som har ændret sine træningsrutiner.

Afspænding frem for spænding

Hejdi er med på ideen, og det viser sig at være den rette beslutning, selvom hun i starten er ret uforstående. – Jeg har altid fået at vide at jeg har svage hoftemuskler. Så jeg var ét stort spørgsmålstegn da jeg blev bedt om slappe af i mine hoftebøjer-muskler i stedet for at styrketræne dem, fortæller hun. Hejdis fysioterapeut identificerer blandt andet en ”stresset hoftebøjer”, og fortæller Hejdi at hun generelt ikke mangler styrke. Faktisk er hun med fysioterapeutens ord ”bomstærk”, men derimod mangler hun balance i muskulaturen, og især er nogle muskler blevet alt for aktive gennem den lange periode med smerter og haltende bevægelser. Recepten er i første omgang afspænding, blid udstrækning – og muskeltræning, men på en anden måde end Hejdi er vant til. Først efter en uge må Hejdi begynde at lægge belastning på hoftens bøjemuskler. Og hun bliver opmærksom på at så snart hun bruger musklerne, spænder de maksimalt op, også selvom der kun er brug for en ganske lille kraft. Det er en vane kroppen har indarbejdet dengang hun havde smerter fra hofteleddet, og det kræver fuld koncentration at ændre den vane igen.

– Jeg kunne slet ikke trække vejret ud til siderne. Det viste sig at mine core-muskler også var overspændte. ’Planke’øvelser og andre hårde maveøvelser bliver afløst af blandt andet sidestræk, rotationer og vejrtrækningsøvelser, før Hejdi kan vende tilbage til den mere styrkeopbyggende træning. – Det gjorde en kæmpestor forskel, siger Hejdi, som roser det intensive, individualiserede genoptræningsforløb i høje toner.

Åndedrættet hæmmes

En ny tilgang

Noget andet Hejdi og fysioterapeuten opdager, er at Hejdis vejrtrækning er hæmmet. Det skyldes sandsynligvis dels smerterne, dels de opspændte muskler, som hæmmer for brystkassens bevægelse.

I dag, 9 måneder senere, går det bedre end i mange år. Hejdis krop er ved at finde balancen igen: – Man kan ikke træne to ødelagte hofter væk, det er jeg klar over, og jeg har stadig

en lille revne i højre ledlæbe som der ikke kan gøres noget ved – og jeg har ondt hver dag. Men det er anderledes. Jeg har meget mere ro inde i hoften, og min krop er ved at finde ud af at den ikke behøver at spænde op i musklerne hele tiden. Jeg er på rette kurs, siger Hejdi. Hun mærker tydeligt at kroppen har det bedst med bevægelse, og det sørger hun for at den får – ­ligesom hun altid har gjort.  – Men jeg skal tænke over ikke at køre med 180 km i timen. Jeg har fået mere fokus på hviletid, og på hvilke aktiviteter der kan trigge mine smerter. Og nu ved jeg hvordan det er bedst for mig at træne – og det giver faktisk rigtig god mening, smiler Hejdi, som i dag dyrker yoga, træner på sin hjemme-crosstrainer og går ture.   062019

33


+ KORT NYT

sport

EFFEKTEN AF MOTION KAN VÆRE FORSKELLIG MORGEN OG AFTEN Kroppens indre ur har betydning for vores sundhed, det ved vi fra blandt andet søvnforskning. Men hidtil har det ikke været muligt at afgøre om det var mest gavnligt at motionere tidligt eller sent på dagen. Nu har forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med forskere fra Californien i et forsøg med mus fundet ud af at motion kan have forskellig effekt, alt efter hvornår på dagen det bliver udført. Forskellene er ret markante og sandsynligvis styret af kroppens indre ur. Motion om morgenen sætter gang i en genprogrammering af muskelcellerne, der gør dem effektive og bedre i stand til at nedbryde sukker og fedt. Lige netop den type effekt er forskerne meget interesserede i når det gælder patienter med svær overvægt eller type 2 diabetes. Motion om aftenen øger til gengæld kroppens forbrænding i længere tid. Derfor betyder studiets resultater ikke at motion om morgenen nødvendigvis er bedre, forklarer en af forskerne bag studiet. Kilde: Københavns Universitet, https://sund.ku.dk. Studiet udgives i tidsskriftet Cell Metabolism.

Krop+fysik kommenterer: Nogle elsker at motionere som det første de gør når de står op, mens andre får kvalme af det. Og eftersom der er stor individuel forskel på hvornår motion føles bedst, så vil rådet herfra være, mens vi venter på yderligere forskning, at motionere på det tidspunkt hvor det passer dig bedst. For den mest effektive motion er nu engang den man får udført.

Alarmerende mange korsbåndsskader hos elite-kvinder Næsten hver femte spiller i den bedste fodboldrække for kvinder har eller har haft en korsbåndsskade i knæet. Og det er et alarmerende højt tal, især når en forebyggende indsats ville kunne bremse skaderne, som har store konsekvenser for spillerne. De høje tal, der stammer fra Spillerforeningen og er offentliggjort på dr.dk, viser også at blandt de 22 landsholdsspillere i udenlandske klubber har cirka hver fjerde været udsat for en korsbåndsskade, og i den næstbedste danske række har 41 ud af 289 fået rekonstrueret et korsbånd. Fodboldkvinder har mere end dobbelt så stor risiko som mænd for korsbåndsskader, set i forhold til antallet af spilletimer. Samtidig viser forskning at halvdelen af kvinder med korsbåndsskader får slidgigt blot 10-15 år efter skaden, samtidig med at risikoen for en ny alvorlig knæskade stiger. 34

062019

Du kan se øvelsen Nordic Hamstring på www.krop-fysik.dk, hvor du også kan læse mere om hvordan du forebygger korsbåndsskader

Forebyggelse virker, men der er for lidt fokus Idrætsfysioterapeut og idrætsskadeforsker på Ortopædkirurgisk afdeling på Amager-Hvidovre Hospital, Kristian Thorborg, kalder tilstanden en epidemi, og han og andre idrætsforskere efterlyser en ambitiøs forebyggende indsats, der skal bremse de mange skader på eliteniveau. For undersøgelser viser at forebyggende træning virker. Nogle klubber har ansat en fysioterapeut til at lave skadesforebyggende træning. Men det har ikke alle klubber råd til, og derfor må man bl.a. gøre mere ud af at uddanne trænerne i at implementere skadesforebyggende øvelser som et fast element af opvarmningen, mener Kristian Thorborg. Træningen skal gøre spillerne stærkere og bedre koordinerede i baglårene og omkring hoften, og forbedre afsæt, landing og koordination. Blandet andet øvelsen ”Nordic Hamstring” bakkes op af både Kristian Thorborg og andre forskere som en vigtig øvelse for baglårene. Kilde: Fysioterapeuten/Fysio.dk


helse: xxxx

INDSTIK FRA PARKINSONFORENINGEN

Livet med Parkinson

helse / oktober 2019

37

Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Bliv klogere på sygdommen og få indblik i, hvordan den påvirker dem, der lever med den

parkinson


”Jeg slår øjnene op og tænker: I dag bliver herlig!” Parkinson kan ikke sættes på formel. Forløbet med sygdommen er individuelt, og symptomerne kan variere meget. Det er også tydeligt på rehabiliteringscenteret Sano i Skælskør, hvor de hjælper folk med Parkinson med at håndtere lidelsen. Et nyt hold på ti er netop startet på deres to-ugers forløb på Sano i Skælskør, hvor de i løbet af fjorten dage bliver rustet med viden om deres sygdom, redskaber til at håndtere hverdagen og træningsprogrammer, der kan hjælpe dem med deres individuelle udfordringer. For det er meget forskelligt, hvordan Parkinson påvirker – det kan også ses på holdet. To går med stok. En kvindes gang bærer præg af sygdommen, ligesom hendes hænder knuger karakteristisk sammen. En af herrerne står aldrig helt stille, mens en kvinde faktisk nemt kunne forveksles med nogle af de fysio- eller ergoterapeuter, som bevæger sig rundt på centrets gange. Gruppen er samlet i gymnastiksalen. Tina Jensen, fysioterapeut på Parkinson-teamet, har samlet forskellige bolde, kegler og ketsjere på gulvet. Hun giver en kort introduktion, og så er det ellers bare om at gribe fat. Kvinderne på holdet går sammen om keglerne, mens tre mænd snakker petanquereglerne igennem, inden de beslutter at gå på gangen for at sigte efter grisen. – De her øvelser er ikke tænkt som højintensitetstræning. Det er en mulighed for, at deltagerne kan se, hvad de kan bruge deres fritid på og indøve nogle færdigheder, så de ved, at de også kan deltage i forskellige former for klubsport, når de kommer hjem, forklarer Tina Jensen.

Sammenhold og samvær motiverer Der er selvfølgelig også hårdere motion 36

Parkinsonforeningen / tillæg til Krop+fysik

på programmet i løbet af opholdet. Når der også er afsat tid til spil og leg, er det fordi, den eneste træning, der dur, er den, man får lavet. Helene Sørensen er ergoterapeut på centret og arbejder med at finde metoder, der får dagligdagen med Parkinson til at glide nemmere. – Det er vigtigt at have højintensitetsaktiviteter, men det er også vigtigt at få skabt motivation, og det kan spil og leg. Derfor opfordrer vi også meget til, at man som Parkinson-ramt finder nogle ting at gå til, som man bare godt kan lide, og som man måske kan gøre med sin partner, siger hun. Både i gymnastiksalen og på gangene er glæden da også tydelig. Der er en løssluppen tone, og grinene runger i de store åbne rum. Kvinderne er færdige med deres keglespil og har også kastet sig over petanque. Men det er ikke kun sjov og ballade. De vil også gerne vinde, og konkurrencegenet er på slap line. På et tidspunkt bliver et målebånd trukket frem for at bedømme, hvilken kugle – som i dag er en blød bold – der ligger tættest på grisen. Der er 3 centimeters forskel. Lennart, som var en af mændene, der med det samme søgte mod det franske spil, kaster boldene med professionel overvejelse. – Jeg har spillet en del petanque med familien gennem tiden, så det er sjovt at gøre igen, siger han. Lennart har haft sin diagnose i 15 år, men det er første gang, han er på Sano, og selvom han kun har været sammen med de andre i halvanden dag, mærker han et klart sammenhold.

– Vi er gode til at være noget for hinanden, og selvom vi er en meget blandet trup, er vi meget sociale, siger han, inden det er hans tur igen.

Man hjælper hinanden Samme fællesskab mærker Christian Lassen, der også har Parkinson på femtende år. Han greb boksehandskerne, da legen blev sat fri, og begyndte at slå løs på den boksebold, der også hænger i gymnastiksalen. Christian har rundet de 70 år, men beskriver sig som en glad dreng. Han er glad for at danse og synge og kan lide fest og farver, selvom livet på mange måder har behandlet ham hårdt. Han mistede sin datter i en trafikulykke, da hun var bare 17 år gammel. Tabet var for meget for Christians kone, som forsøgte at drukne sorgerne i alkohol til det også kostede hende livet, fortæller han med bævende stemme. På trods af hvor meget, der er blevet taget fra ham, er han yderst taknemlig for det, han får. Den hjælp han får af personalet på Sano, og den hjælpsomhed og de venskaber, han har fået og mærket fra andre, der er syge af Parkinson. – Vi har prøvet så meget på vores krop, at det falder os naturligt at hjælpe hinanden. Jeg hjælper andre, og de hjælper mig. Vi lader ingen sidde at hænge, siger Christian. Og selvom sygdommen gør det svært for ham at gøre de ting, han elsker, som f.eks. at danse, og det nogle gange er en kamp, så ser han det ikke som en mulig-


»

Det er vigtigt at have højintensitets­ aktiviteter, men det er også vigtigt at få skabt motivation, og det kan spil og leg. Derfor opfordrer vi også meget til, at man som Parkinson­ramt finder nogle ting at gå til, som man bare godt kan lide, og som man måske kan gøre med sin partner.

Rehabiliteringen på Sano skaber også nye venskaber.

Tina Jensen, fysioterapeut på Parkinson-teamet

hed at lade være, og han har fundet ud af at leve med sin sygdom. – Jeg kan godt finde glæde i livet, og hver dag slår jeg øjnene op og tænker, at i dag bliver herlig, siger han.

Årsagen er stadig usikker Man ved ikke præcis, hvorfor nogen får Parkinson. Torben Elmo er neuropsykolog og tilknyttet Sano. Han forklarer, at man i dag

er rimelig overbevist om, at det har noget med miljø at gøre. Dernæst spiller gener og en særlig mutation ind. Slutteligt betyder forbindelsen mellem mave og hjerne noget. Mere konkret kan han egentlig ikke sige det på nuværende tidspunkt, og som han siger, det er der ikke nogen, der kan. Der er nogle undersøgelser på vej, men den slags tager tid, og det er ikke sikkert, at resultaterne af dem foreligger – i hvert

fald på en måde, hvor de kan sige noget om, hvordan man kan undgå sygdommen, før om 10, 15 eller 20 år. Torben Elmo er dog overbevist om, at man på sigt kan undgå den særlige genmutation og dermed undgå, at sygdommen opstår. Præcist hvorfor de 10 deltagere på rehabiliteringsholdet på Sano er blevet syge, er egentlig heller ikke deres største bekymring. De er optaget af, hvordan de kan leve med Parkinson bedst muligt og længst muligt. Derfor har de også individuelle mål for, hvad de vil få ud af deres forløb. Christian vil gerne kunne strække sit bedste knæ og tabe 10 kilo inden jul, og det tror han på, nok skal lykkes. Parkinsonforeningen / tillæg til Krop+fysik

37


Når sygdom må vige for dans, musik og livsglæde Fra Randers til Rønne, fra Odense til Aalborg: Over hele landet danser folk med Parkinson og deres pårørende sig til fornyet livsmod og glæde. Dansen er særligt koreograferet til mennesker med Parkinson og styrker både muskler, balance og koordination. Som en værdifuld sidegevinst finder livsglæden vej til dansegulvet og giver sygdommen baghjul for en stund.

LANDSDÆKKENDE DANS MED PARKINSON Parkinsonforeningens projekt 'Dans med Parkinson' er et landsdækkende treårigt projekt, som er støttet af TrygFonden med 3,7 millioner kroner. Projektet afsluttes med 8 danseevents den 2. november 2019, men dansen fortsætter overalt i Parkinsonforeningens 15 kredse. Foreløbig har Parkinsonforeningen uddannet over 100 danseinstruktører i danseformerne 'Parkinson Ballroom FitnessTM' og dansetræning inspireret af 'PD Dance-metoden', som er en amerikansk danseform særligt udviklet til Parkinsonramte og deres pårørende. Kilde: Parkinsonforeningen

38

De fleste forbinder Parkinson med stive lemmer, rystelser og koordinationsbesvær. Hvordan kan wienervals og slow fox dæmme op for det, tænker mange måske? Men når musikken spiller, og rytmen forplanter sig fra dansegulvet til kroppen, så sker der noget magisk. – Flere kommer ind ad døren med krykstokke eller rollator. Men når musikken begynder, og vi går i gang med opvarmningen, så ryger hjælpemidlerne til side, og mine elever bevæger sig mere og mere frit. Det giver mig gåsehud hver eneste gang, siger Susanne Andreasen, som er uddannet Parkinson Ballroom Fitness-instruktør og underviser i Randers. – At se, hvordan flere af mine elever kommer gående med små skridt, som jo er en af følgerne af Parkinson, og så se, hvordan de efter kort tid løber rundt i salen. Det er fantastisk. Undervisningen af Parkinsonramte har åbnet en helt ny verden for mig, og kontakten til mine elever har meget stor værdi for mig. Dansen kan ikke fjerne Parkinson, men vi kan sætte sygdommens udvikling på pause.

Dansen er et pusterum Danseundervisningen er udviklet af den prisbelønnede danseinstruktør Elisabeth Dalsgaard i samarbejde med Parkinsonforeningen. Undervisningen tager afsæt i de klassiske pardanse som vals, slow fox og cha cha cha og har fokus på at træne balance, koordination, motorik og muskelstyrke. Som deltager kan

Parkinsonforeningen / tillæg til Krop+fysik

Etty Holgersen nyder livsglæden og engagementet hos sine elever.

man både danse alene og med en partner. Danseinstruktør Etty Holgersen underviser tre hold om ugen i Parkinson Ballroom Fitness, og hun glæder sig hver eneste gang. – Jeg møder mennesker, som kæmper med svær sygdom, og som alligevel møder op med et smil på læben til alle undervisningstimerne. Jeg lægger stor vægt på, at hos mig går de til dans, ikke til træning. Det skal være et pusterum, hvor de kan


OGSÅ YNGRE MENNESKER KAN FÅ PARKINSON På landsplan er omkring 8.000 mennesker ramt af Parkinson, som er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme. Gennemsnitsalderen, når diagnosen stilles, er 61 år, men også yngre mennesker i slutningen af 20'erne lever med Parkinson. Hovedsymptomerne viser sig i form af rysten, muskelstivhed og langsomme, træge bevægelser. Kilde: Parkinsonforeningen.

nyde musikken og hinanden. Når vi for eksempel træner balance, så oplever de det ikke som en specifik balanceøvelse, men blot som en del af dansen. Vi træner de samme grundtrin med få variationer, så alle kan være med, og vi lykkes i fællesskab. Eleverne kommer tit bagefter og giver mig en krammer, så jeg føler egentlig, at jeg først og fremmest er med til at formidle glæden ved dans og ved livet, siger Etty Holgersen.

Dansen er sygdomsfri tid.

”Dans med Parkinson” henvender sig både til Parkinsonramte og til deres familie. Etty Holgersen og Susanne Andreasen oplever, at det ofte er ægtefællen, som har taget initiativet til at få den sygdomsramte med den første gang, men at en indledende skepsis hurtigt bliver vendt. Og mange par oplever en velkendt glæde ved dansen blomstre op. – Et ældre ægtepar har måske gået til dans sammen tidligere i deres ægteskab. Mange år inden sygdommen kom. Når jeg så sætter et stykke musik på, som de genkender, så ser jeg glæden og minderne stråle frem. Mange gange triller tårerne, når et par hånd i hånd kigger hinanden ind i øjnene og bare får lov at være mand og kone. Jeg lader dem danse selv og bare nyde det, siger Susanne Andreasen, og Etty Holgersen supplerer: - Dansen er sygdomsfri tid. Når vi danser engelsk vals, så ser jeg par, som svæver ind i hinanden og finder nydelsen i at bevæge sig og lade musikken bære. Det er noget helt særligt.

Musikken sætter stemningen Ofte er det den Parkinsonramtes ledsager som kan mærke dansens effekt på den sygdomsramte, fortæller Etty Holgersen. – Dansepartneren mærker tydeligt udviklingen i balance, styrke og koordination hos den Parkinsonramte, fordi de følges ad i alle bevægelser. Dansen har effekt, fordi musikkens rytme går ned i gulvet og forplanter sig til resten af kroppen. Vi starter med en rolig opvarmning og bevæger os videre til en sang, hvor alle hilser på hinanden og går i takt. Musikken gør, at alle holder takten, også dem med rollator. På den måde opbygger vi muskulatur og kan bevæge os videre til endnu en dans. Også Susanne Andreasen fremhæver musikkens vigtige funktion: – Musikken er altafgørende, ikke mindst mentalt. Vi begynder for eksempel altid med vores slagsang: ”Her i vores hus er glæde.” Alle synger med og står og vipper til musikken, og allerede her har vi godt gang i vejrtrækningsøvelserne. Så er vi i gang og kan gå til opvarmningen. Begge danseinstruktører fortæller, at der sjældent er afbud, og at sammenholdet mellem både de Parkinsonramte og mellem de pårørende er unikt. Mange drikker

Mange par svæver ind i hinanden og nydelsen under dansen.

en kop kaffe efter dansetimen og aftaler måske også at følges ad til arrangementer. Etty Holgersens dåbsattest fortæller, at hun har rundet de 70 år, men hun er klar på at danse med sine Parkinsondeltagere mange år endnu: – Så længe, der er elever, så længe bliver jeg ved. Der er så meget livsglæde og engagement hos mine elever. De er en stor inspiration for mig.

FORSKNINGEN DANSER MED Udenlandsk forskning viser, at dans og musik har en positiv indflydelse på Parkinsonpatienter og deres udfordringer i forbindelse med sygdommen. Dansen styrker koordination, fleksibilitet, hukommelse og balance, og samtidig udskiller hjernen et vigtigt signalstof, dopamin, som øger følelsen af lykke og tilfredshed. Kilde: Parkinsonforeningen.

Parkinsonforeningen / tillæg til Krop+fysik

39


+ KNOGLESUNDHED

tekst Marianne Nørup. Uddrag fra artikel fra Osteoporoseforeningens medlemsblad foto Shutterstock, Kissen Møller Hansen (Opskrift)

SKØRE KNOGLER SKAL OGSÅ BEVÆGES Det er meget forståeligt at man bliver nervøs for at bevæge sig, når man får at vide at man har ”skøre” knogler. Men de fleste kan faktisk fortsat være aktive som de plejer.

E

6 RÅD TIL AT FOREBYGGE KNOGLESKØRHED • Spis sundt • Tag evt. kosttilskud (kalk og d-vitamin) • Vær fysisk aktiv • Forebyg fald • Undgå at ryge • Drik mindre alkohol Kilde: Patienthåndbogen.dk

40

062019

t lille drej i ryggen, en let berøring, en snublen. Der findes skrækindjagende historier om hvordan mennesker med knogleskørhed uden videre kan brække en knogle. Det er en frygtet sygdom, og for dem der har fået diagnosen, kan såvel smerter som angst forståeligt nok afholde dem fra at bevæge sig og dyrke motion. Men træning og bevægelse øger som udgangspunkt ikke risikoen for knoglebrud, tværtimod kan det være med til at forebygge fald og mindske smerter. Sådan lyder budskabet fra den britiske læge og professor Emma Clarck, der sammen med sine forskerkolleger har kigget på adskillige studier af mennesker med knogleskørhed. Der kan dog være visse forbehold, fx kan aktiviteter med stor foroverbøjning af kroppen, som fx roning, yoga og golf, føre til øgede rygsmerter, fortæller Emma Clarck til Osteoporoseforeningens medlemsblad. Men det er hendes erfaring at de fleste trygt kan dyrke langt de fleste motionsformer, så længe disse er tilpasset den enkelte. Derfor kan man med fordel tilrettelægge sin træning og fysiske aktivitet sammen med en fysioterapeut, anbefaler hun.

Træning forbygger og afhjælper Træningen skal forbedre balancen og styrken i især benene, og give en bedre kropsholdning. Meget tyder på at det er styrketræning der har størst effekt. Der skal trænes minimum to gange om ugen, og belastningen skal tilpasses alder, træningstilstand og knoglestatus. Balancen skal gerne trænes hver dag, ligesom man helst skal gå hver dag – det giver ikke kun motion, men også frisk luft og sollys, som er vigtigt for både knoglerne og humøret. Fore-


+ KNOGLESUNDHED

EN USYNLIG SYGDOM Knogleskørhed skyldes at mængden og styrken af knoglevævet er nedsat. Man har øget risiko for brud på knogler, især i lænderyg, hofter og håndled. Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener, det er knoglebruddene som fører til gener. Derfor ved mange ikke at de har ”skøre” knogler. Mere end 172.000 personer (knap 3 % af den danske befolkning) er diagnosticeret med osteoporose, men tallet er formentlig 2-3 gange højere. Behandlingen består i at ændre livsstil,  evt. suppleret med medicin.   Læs mere på www.osteoporose-f.dk

Normal knogle

Knogle med osteoporose

byggelse af fald er uhyre vigtigt, ligesom det er vigtigt at bevæge sig rigtigt, og fx ved løft holde byrden tæt på sig og evt. bruge hjælpemidler, lyder det fra Emma Clarck, som anbefaler at man får hjælp og rådgivning fra en fysioterapeut. Et råd som er særlig vigtigt for patienter med sammenfald i ryggen, er at få bevæget ryggen i alle retninger med blide øvelser. Især som nybegynder kan det desuden være en god ide at vælge motionsformer der ikke stiller store tekniske krav, fortæller osteoporose-forskeren. Og så er det ikke kun idræt og træning der kan vedligeholde styrken i knogler og muskler, ifølge Emma Clarck. En aktiv hverdag med mange gåture, havearbejde og rengøring er mindst lige så vigtigt.

KNOGLEVENLIG KOST: D-VITAMIN OG KALK ER KODEORD Det er vigtigt for knoglerne at få tilstrækkeligt med calcium. Mælkeprodukter er gode kilder, men calcium findes også i grønne grøntsager, rugbrød, mandler og som kosttilskud. 800 mg om dagen anbefales til voksne, lidt mere hvis man er over 70 år. D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse af calcium. Fede fisk (fx sild, laks og makrel) er gode kilder til D-vitamin, men man får også lidt fra kød, æg og mejeriprodukter. Sollys er en meget vigtig kilde til D-vitamin. I Danmark er det dog kun i sommerhalvåret at solen kommer højt nok på himlen til at solens stråler kan danne D-vitamin i huden. I vinterhalvåret er der derfor et øget behov for D-vitamin fra maden eller fra kosttilskud. Den officielle anbefaling er omkring 10 mikrogram D-vitamin dagligt, 20 mikrogram for personer over 70.

Hellefisk med abrikossovs og speltsalat - 2 personer Speltsalat • 1½ dl perlespelt (ca. 120 g) • 2½ dl vand • ¼ tsk salt • 150 g friske nippede bønner, skåret i 2-3 stykker på skrå • 1 bakke skyllet og afdryppet rucola salat (ca. 100 g) • 1 renset fennikel (ca. 100 g) • 1 spsk olivenolie eller rapsolie • 1 spsk æbleeddike eller hvid balsamicoeddike • salt og friskkværnet peber Abrikossovs • 100 g abrikoser i små skiver • 100 g gulerødder i små skiver • 3 dl grønsagsbouillon • saft af ½ citron (ca. 1 spsk) eller saft af 1 appelsin (ca. ½ dl) • 1 laurbærblad • 10 mynteblade Hellefisken • 50 g hellefisk • vand • 1 laurbærblad • strimlet yderste skal af ½ usprøjtet citron • ¼ tsk salt • 10 hele peberkorn

Speltsalat :Kog perlespelten i god tid, så den kan nå at køle af. Skyl speltkernerne og kom dem i en gryde med vand og salt og læg låg på. Kog spelten ved svag varme i 20 minutter. Lad kernerne køle af i en skål. Damp bønnerne i en gryde uden låg i lidt letsaltet vand i ca. 2-3 minutter. Der skal stadig være bid i bønnerne. Hæld bønnerne i en sigte og skyl dem kort under rindende koldt vand. Stil dem til side og lad dem dryppe af. Del fenniklen midt over og snit den på tværs af snittet i meget tynde skiver, gerne på en Mandolin og hak rucolaen fint. Bland det i speltsalaten. Kom olie, eddike, salt og peber i salaten og bland det hele godt. Abrikossovs: Kom abrikoser, gulerødder, grønsagsbouillon, citronsaft og laurbærblad i en lille gryde.  Kog sovsen i ca. 30 minutter. Tag laurbærbladet op og blend sovsen, f.eks. med en stavblender. Ønskes sovsen lidt tyndere, kan der tilsættes lidt vand. Kom myntebladene i og blend kort.  Smag sovsen til med salt, citronsaft og evt. mere mynte. Hellefisk: Del hellefisken i to stykker.  Bring 2-3 cm letsaltet vand i kog i en gryde sammen med laurbærblad, citronskal, salt og peberkorn. Kom fisken i gryden og lad den simre sagte i ca. 5 minutter. Stil gryden til side, læg låg på og lad hellefisken trække i 5-10 minutter, eller til den netop føles fast.

Pr. person Calcium: 263 mg D-vitamin: 19 µg

Kilde: Osteoporoseforeningen

062019

41


+ JOB

tekst Clara Edgar Jakobsen foto Orbicon, Clara Edgar Jakobsen

ARBEJDSGLÆDEN STEG I TAKT MED SUNDHEDEN Medarbejderne i Orbicon fik færre smerter og blev gennemsnitligt næsten seks år yngre, da de gennemførte en ’mission arbejdsglæde’ efter en hård periode med omstruktureringer og fyringer. Det gjorde de med en ”rejse til det ydre rum” – og netop det tema boostede motivationen og resulterede i et både gladere og sundere personale.

E

t rumskib bruger 90 procent af sin energi på at bryde ud af atmosfæren. Når først fartøjet har brudt den usynlige barriere, kan den finde sin bane i et bæredygtigt kredsløb, hvor den uden at trække overdrevne veksler på sig selv kan udføre sin mission. Orbicon er en rådgivervirksomhed inden for miljø, klimatilpasning, forsyning og byggeri og arbejder derfor ikke med satellitter eller astronauter – de holder sig faktisk meget i jordhøjde. Men på sin egen måde har Orbicon været på lidt af en rumrejse. De kom nemlig ud af 2017 med røde tal på bundlinjen. Det betød strukturelle tilpasninger – herunder lukning af to kontorer – og en stor indsats fra alle medarbejdere. Det hårde arbejde betalte sig, og Orbicon brød så at sige ud af atmosfæren. Men det havde tæret på energien, og selvom det vær-

Det skal være sjovt at få sunde vaner – for vi kan se at det giver en større succesrate end hvis folk oplever det som en byrde. Mette Flansmose, 7Peaks

ste lå bag dem, var virksomheden stadig en smule ude af kurs. Så ledelsen besluttede at de havde brug for hjælp til at komme tilbage på sporet. Derfor teamede de op med rådgivervirksomheden 7Peaks, der er født ud af Team Danmark. 7Peaks stillede en tiltrængt tankstation til rådighed, hvor medarbejderne kunne tanke motivation, glæde og sundhed til den sidste del af rejsen.  

Nysgerrigheden sværmede

For at få flere point i konkurrencen besluttede nogle af medarbejderne at gå sammen i deres fritid. En gruppe fra Aarhus-afdelingen dannede en gå-gruppe, som stadig lever i bedste velgående. 42

062019

Allerede inden der blev taget hul på missionen der skulle føre Orbicon ind i det bæredygtige kredsløb, begyndte rygterne at svirre om hvad der skulle ske. – Vi inviterede alle med på en mission med lift-off 21. januar, men fortalte dem til at starte med ikke detaljer om hvad det indebar, fortæller Mette Flansmose fra 7Peaks, som tilrettelagde og skabte det projekt og univers som skulle få glæde og sundhed i højsædet hos Orbicon. – Vi anede ikke hvad der skulle ske. Vi havde alle mulige vilde ideer og snakkede meget om det, men de fleste gæt var helt ved siden af, siger projektchef i Orbicon, Hala Quaddoura.


+ JOB

Frem mod dagen hvor det hele skulle skydes i luften, dirrede nysgerrigheden og forventningerne. Det viste sig at missionen i praksis var et frivilligt 8-ugers forløb med fokus på motivation, kost, bevægelse, tilstedeværelse, fællesskab – og meget mere. I overført betydning var det en to-måneders rejse i det ydre rum, hvor de ansatte som astronauter skulle kæmpe sig gennem meteorstorme og stå sammen om at dirigere rumskibet mod endedestinationen. – Afdelingerne blev inddelt i mindre hold – både for at skabe sammenhold, men også for at øge motivationen til at deltage aktivt i de forskellige udfordringer, forklarer Mette Flansmose.

Mads og Lina var nogle af de bærende drivkræfter i Orbicon, som, sammen med Mette (th.) fra 7Peaks, fik sparket arbejdsglæde og sundhed ind i virksomheden.

Det skal være sjovt at være sund Orbicon var blevet skubbet ud af kurs af økonomiske udfordringer og de konsekvenser det havde haft for medarbejder-

Bliv medlem www.osteoporose-f.dk

600.000

90.000

er i behandling

knoglebrud om året

Knogleskørhed har ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra. Resultatet er porøse og skøre knogler, der er så afkalkede og svage, at de let får brud. Risikoen for knogleskørhed stiger med alderen.

Kun ca. 90.000 er i behandling. Opdages sygdommen i tide, kan forebyggelse og behandling minimere risikoen for brud og være med til at sikre et aktivt liv.

Årligt behandles mindst 35.000 danskere for brud på grund af knogleskørhed. Brud på ryg og hofte kan medføre invaliditet. 15-20% dør efter et hoftebrud.

er ramt af knogleskørhed*

35.000

* Tal i følge WHO og Sundhedsstyrelsen

062019

43


+ JOB ne og for stemningen i virksomheden. Og selvom første del var løst, haltede det med at finde glæden igen. Hos 7Peaks tror de på at glæde, overskud og fornemmelsen af at være den bedste udgave af sig selv skal løses fra flere fronter. Fællesskabet skal optimeres, det mentale overskud skal tilbage, og kroppen skal behandles som et tempel. Men de ved også at en af de største udfordringer, når det kommer til at ændre folks vaner, er motivationen. Mette Flansmose forklarer at de fleste eksempelvis ved at det er godt at røre sig, få sin søvn og holde sukkerindtaget nede, men at der alligevel er mange som ikke efterlever det. Derfor er grundstenen hos 7Peaks også at gøre det sjovt at ændre de usunde vaner. – Vi arbejder med at gøre det til en leg at få sunde vaner – både dem der påvirker det fysiske og det mentale helbred – for vi kan se at det giver en større succesrate end hvis folk oplever det som en byrde, siger hun. Helt konkret arbejder de med en app, udarbejdet i samarbejde med eksperter i det der hedder gamification, hvilket betyder at gøre ting til en leg. Derudover har de et solidt hold af andre fagtyper tilknyttet: Eksperter inden for stress, velvære, kost, søvn – og mennesker som Maj Lund Jepsen, der ud over at være fysioterapeut også er tidligere Team Danmark atlet, og Brian Dåsbjerg, fysioterapeut og verdensmester i militær femkamp. – Deltagerne skriver informationer ind på en række parametre; motionsvaner, sukkerindtag, hvor meget frugt og grønt de spiser, hvor aktive de er, og hvordan de har det. Hver uge har et forskelligt fokus, og til hvert fokus kan deltagerne hente inspiration fra vores eksperter via appen, forklarer Mette Flansmose.

Kom så, du kan godt! Appen var også omdrejningspunktet for Orbicons rejse gennem rummet. Hver fredag blev medarbejderne præsenteret for et nyt tema, og hver dag skrev de detaljer ind om deres gøren og laden. Ved ’lift-off’ og ’landing’ svarede de desuden på en række spørgsmål, og ud fra svarene blev deres body-age (”fysiske” alder) målt, og der blev sat nogle personlige mål. Til hvert tema var der desuden en udfordring, og afhængigt af hvor godt man kla44

062019

Det virkede rigtig godt fordi vi fik et godt overblik over hvordan både vi selv og de andre på holdet klarede det, og vi kunne skubbe lidt til hinanden og sige ’kom så’. Hala Quaddoura, projektchef i Obicon

rede den – det kunne eksempelvis handle om at spise sundt eller motivere andre – fik man points. – Det virkede rigtig godt fordi vi fik et godt overblik over hvordan både vi selv og de andre på holdet klarede det, og vi kunne skubbe lidt til hinanden og sige ’kom så’. Det gjorde vi også meget når vi ikke var sammen, fordi vi kunne skrive sammen og dele billeder over appen. Det gav virkelig et godt sammenhold og noget at snakke om, siger Hala Quaddoura. I Halas afdeling havde de inddelt holdene i drenge og piger, hvilket skubbede yderligere til viljen til at gøre noget. Hala og de andre kvinder brugte fx nogle pauser på at lave armbøjninger, så de kunne slå drengene, og i sidste ende bar det frugt. For efter de otte uger havde Halas hold den højeste pointscore af alle i virksomheden.

Gladere ved landing end take-off Orbicons mål var ikke som sådan at få folk til at dyrke mere motion eller spise sundere, men at få virksomheden tilbage på ret kurs ved at genskabe arbejdsglæden. Det gjorde de ved at give medarbejderne noget

at samles om, nemlig et 8-ugers legende forløb, som gav det tiltrængte skud energi der gjorde at de for alvor kunne lægge de pressede år bag sig. I processen lykkedes det også medarbejderne at blive sundere og sænke deres bodyage markant. I starten af 2019 lå den i ­gennemsnit 4,1 år højere end hvad fødselsattesten sagde. To måneder senere havde de i gennemsnit skåret 5,7 år af. 44 procent oplevede færre smerter. 78 procent fik en sundere kost. Over halvdelen sov bedre, og fire ud af fem oplevede et øget sammenhold. HR-chef Line Visti Andersen var en af flere der arbejdede med at få forløbet til at lykkedes. Hun siger: – Det er meget forskelligt hvad folk har fået ud af det. Nogle har lagt kosten om, nogle har opnået et vildt vægttab, nogle sover bedre. For Hala har projektet øget hendes bevidsthed om sukkerindtag og sin mentale tilstedeværelse, ligesom hun er blevet bedre til at motivere sine kolleger. Og ikke mindst føler hun sig gladere på arbejde. Mission accomplished!


+ KORT NYT

job Fleksible kontorpladser: Pas på nakken! Har du en fast plads på kontoret, så har du lavere risiko for at få problemer med nakke og skuldre end de kolleger der ikke har en fast kontorplads. Det viser svensk forskning, som fulgte en gruppe medarbejdere før og efter de blev flyttet fra cellekontorer til et fleksibelt kontormiljø. Efter flytningen blev det mere udbredt med smerter i nakke og skuldre, og mange rapporterede at de oplevede en ringere siddekomfort og kropsholdning. Det skyldes, ifølge forskerne, at de typisk sætter sig på stolen uden at indstille den, og så ender de måske med at sidde i en dårlig arbejdsstilling dagen lang. Eller de sætter sig med den bærbare i et loungemiljø, som ikke er skabt til computerarbejde. Kilde: Mitarbejdsmiljo.dk (Videncenter for Arbejdsmiljø)

FLERE TRÆNER I ARBEJDSTIDEN Næsten 22 procent af de danske lønmodtagere bliver tilbudt at deltage i små motionsaktiviteter som elastiktræning eller rygøvelser af deres arbejdsplads. Og det er en stigning siden 2012, hvor kun 15 procent af lønmodtagerne fik tilbuddet. Det viser nye tal fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred 2018’, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag. Noget tyder desuden på at der er sket et skifte i hvilken type træning arbejdspladserne tilbyder medarbejderne – fra tilbud om motionsfaciliteter som fx adgang til træningsrum på arbejdspladsen, til små motionsaktiviteter som elastiktræning og rygøvelser på stedet. Dette skifte er sandsynligvis med til at få flere med.

Selv en lille indsats hjælper Der er dog stadig faggrupper der mangler at komme med på ­træningsbølgen. For eksempel ligger farmaceuter, tandlæger, dyrlæger og ­­toldog skattemedarbejdere højt – her får over 40 pct. tilbudt små motionsaktiviteter. Hos mekanikere og butiksassistenter får mindre end 10 pct. tilbuddet. Og det er ærgerligt, lyder det, for selv en lille indsats kan have stor betydning:

– Hvis man sidder på kontor, kan man få en effekt af træningen selvom man kun træner to minutter om dagen. Hvis man laver fysisk arbejde, har man ofte behov for at træne flere muskler. Så skal man nok sætte ti minutter af tre gange om ugen, alt efter ens jobfunktion, siger arbejdsmiljøforsker Lars L. Andersen fra NFA til Magasinet Arbejdsmiljø.

Godt for arbejdsevnen og sygefraværet Træningen er både positiv for vores generelle sundhedstilstand, men også for vores evne til at udføre vores arbejde. – Vi kan se på undersøgelserne at man faktisk bliver bedre til sit arbejde. Det gælder især inden for jobgrupper der har hårdt fysisk arbejde, og hvor smerterne sætter en begrænsning for at man kan udføre sit arbejde godt, siger Lars L. Andersen. Han giver et eksempel: På arbejdspladsen Syddanske Vaskerier er medarbejderne begyndt at lave øvelser fem minutter hver dag, og arbejdspladsen har generelt fået et stærkt fokus på arbejdsmiljøet, fx via ergonomisk instruktion og rotation i arbejdet. Denne indsats har betydet færre smerter, men også et fald i sygefraværet på hele 21 procent.  Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø, nr. 4, 2019. Mitarbejdsmiljo.dk

062019

45


+ DIÆTISTEN

foto Shutterstock

Det er jo kun jul én gang om året NYD JULEMADEN OG UNDGÅ VÆGTØGNING!

N

AF STINE KJÆR

Autoriseret klinisk diætist på Sundhedscenter Tårnby med særligt fokus på diabetes, kræft, hjerte og KOL.

år det bugner med julelækkerier, kan det være fristende at smage det hele – også selvom maven fortæller at der ikke er plads til mere. Måske hører du dig selv tænke at “det jo kun er jul 1 gang om året”, eller at “det er ikke det man spiser mellem jul og nytår der feder, men det man spiser mellem nytår og jul”. Det er nemt at give efter for fristelserne, fordi det naturligt fører til mere velbehag, men når julen er omme og badevægten skal stå sin prøve, er det måske så som så med velbehaget. De færreste er glade for slankekure, så tænk engang hvis man kunne spise julens fristelser uden at tage på! Og uden at udfordre kroppens sundhed. Svaret kan være at udvælge og nyde sin mad, mærke efter kroppens reelle behov og ikke mindst udfordre de overbevisninger vi har om julemad.  

1. Vælg med omhu

Når du står ved det veldækkede julebord, så overvej hvad du har mest lyst til. Hvis der er en buffet, så brug gerne lidt ekstra tid på at gå en hel runde om bordet, inden du beslutter dig for hvad der skal ligge på tallerkenen. Hvis der er meget du har lyst til, så prioriter – der er sandsynligvis noget af maden der smager dig bedre end andet. Og tænk samtidig på hvor meget du øser op af de retter du synes allerbedst om.

2. Gør fristelserne utilgængelige Du spiser sandsynligvis det der ligger på din taller46

062019

ken. Jo mindre tallerkenen er fyldt, desto større tendens til at spise langsomt, fordi hjernen fortæller dig at du skal nyde den afgrænsede mængde mad. Hvis du selv er arrangør, så gør dig samme overvejelser som ved buffeten. Sørg for at lave de retter som du ikke kan undvære, og lad dig ikke narre af tanker som “de andre forventer at jeg serverer alle de retter jeg plejer”. Måske dine gæster også er glade for at udvalget er småt, men godt? Og hvis ikke, så er du i din fulde ret til at drage omsorg for dig selv ved at begrænse mængden af fristelser.

3. Mærk efter hvad din sult fortæller dig Er det lækkersult eller den fysiologiske sult der er på spil? Smager det stadig lige så godt som da du startede? Ofte smager første portion bedre end anden portion. Mind dig selv om at du kan spise noget tilsvarende en anden dag. Mange af de ting vi får til jul, behøver ikke være afgrænsede til jul. Spis gerne and og ris a la mande på andre tider af året. Når mad er muligt at få lige når du har lyst til det, så mister den ofte den særlige tiltrækkende kraft, og det er nemmere at nyde den i små mængder.

4. Udfordr dine tanker Du vil støde på mange undskyldninger for at spise mad du ikke nødvendigvis har mærket efter om du har lyst til. Tankerne vil virke logiske i det øjeblik du har lyst til maden. De vil fungere som argumenter for hvorfor du skal spise maden, fordi hjernen stræber efter umiddelbart velbehag. Lad os tage nogle eksempler:


+ DIÆTISTEN

De færreste er glade for slanke­ kure, så tænk engang hvis man kunne spise julens fristelser uden at tage på! Når du tænker “det er så sjældent at jeg får julemad”, så husk at du gerne må spise julemad på andre tider af året. Og selv hvis det er sjældent, så behøver du ikke tømme fadene. Når du tænker “jeg motionerer ekstra i morgen” (velvidende at det gør du ikke), så mind dig selv om at hvis du spiser mindre og med større nydelse, så behøver du ikke trække modstræbende i løbetøjet. Når du tænker “det er ikke rigtig jul uden denne mad”, så spørg dig selv om det er sandheden. Overvej hvilke madvarer der er særligt vigtige for din jul, og nyd dem. R ­ esten er ikke værd at bruge kalorier på. Når du tænker “alle de andre gør det også”, så husk at du stadig er en del af fællesskabet selvom du lader konfektskålen vandre videre. Hygger du dig mere når du spiser konfekten? Eller spiser du den af vane og for at opfylde andres forventninger?

5. Nyd julemaden Nogle kommer igennem julen uden at tage på ved at sige modstræbende nej til alt det de har lyst til. Det kan blive en sej kamp at skulle fylde tallerkenen med “sunde” madvarer og nægte sig selv det der virker indbydende, blot for at formen holder julen igennem. Hvis du i stedet følger ovenstående, altså udvælger det du allerbedst kan lide, i den mængde du allerbedst kan lide det, og udfordrer de tanker der vil overbevise dig om at spise mere, så vil du automatisk ikke føle dig begrænset. Du flytter fokus fra den mad du mener du bør spise (fx grøntsager), til den mad du rent faktisk har lyst til. Det vil uden tvivl give en mindre anstrengende jul med meget mere nydelse. Glædelig jul. 062019

47


+ BREVKASSE EKSPERTERNE

TRÆNINGS­EKSPERTEN Morten Zacho, cand. scient. og studielektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet

Spørg panelet Jeg forstuver min ankel gang på gang

Se flere svar fra ekspertpanelet på www.krop-fysik.dk, hvor du også kan stille spør gsmål. Læs blandt andet: • Kan jeg gå på arbejd e med sprængt akillessene ? • Motion med brok? • Gentagne lyskesk ader

Jeg forstuver ofte mit højre fodled/ankel, det hæver voldsomt op når det sker, og enkelte gange har jeg været tæt på at besvime. Jeg er glad for at løbe og vandre, men frygten for at komme til skade fjerner noget af glæden. Har et vippebræt, som jeg bruger til at træne balancen, men er der nogle øvelser jeg kan lave, som kan gøre fodleddet stærkere? Jeg er 24 år.

IDRÆTSSKADESPECIALISTEN

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk

TRÆNINGSCOACHEN

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

DEN KLINISKE EKSPERT Rasmus Bach Jønsson, klinisk ekspert i muskuloskeletal fysioterapi, Dip.MPT, FysioDanmark Viborg. Bestyrelsesmedlem DSMF

Hilsen Emma

Hej Emma Balanceøvelser på vippebræt er rigtig fint, men ja, der findes også andre øvelser som kan styrke dit ankelled, herunder styrketræning for fodens og underbenets muskler. Disse øvelser kan du lave derhjemme ved brug af elastikker og med egen kropsvægt. Når eller hvis det ikke gør ondt, bør spring-øvelser med kontrolleret afsæt og landing også inkluderes (altså hvor du hopper, og sikrer dig at du sætter af og lander med fødderne i ’neutral’ position, dvs. at fødderne peger lige frem og at du ikke vrikker om). Udfør øvelserne flere gange (gerne 3 eller flere) om ugen i 8-10 uger, for at opnå den optimale effekt. Det også en god ide at strække lægmusklen ud ved at ”vælte træer” eller gå ned i knæ på ét ben, så det strækker i læggen. Hold strækket 30 sekunder og gentag mindst tre gange gerne flere gange dagligt. Som hjælp til ovenstående, læs artiklen ”6 øvelser der forebygger ankelskader” på www.krop-fysik.dk En ting som jeg dog tænker at du vil have endnu mere gavn af i din situation - hvor du har vredet om flere gange - er at bruge en såkaldt ekstern ankelstabiliserende bandage. Fordelen ved en bandage er at den nedsætter risikoen for at vride om i anklen, lige så snart du tager den på. Ankelstabiliserende bandager svækker ikke styrken i ankelleddet (selvom denne myte eksisterer). Kombinationen af en bandage når du vandrer og løber, og så et grundigt træningsprogram for anklen, som du udfører regelmæssigt de næste 6-10 uger, vil sandsynligvis give dig en helt anden stabilitets-fornemmelse i anklen. Det bedste du kan gøre, er derfor at få fat i en bandage til vandre- og løbeturen, og så få startet et træningsprogram for ankelleddet op, evt. hos en sportsfysioterapeut, som kan skræddersy et program der passer til dit behov, og sikre at du får trænet det der skal til for at slippe af med de gentagne forstuvninger. God træning!

LIVSSTILSLÆGEN

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motions-manualen

48

062019

De bedste hilsner Kristian Thorborg


+ SUNDHEDSKLUMME

Klumme CHALOTTE GLINTBORG

Lektor i Rehabiliterings­ psykologi, Aalborg Universitet

Se mig som et menneske og ikke kun som en sygdom Empati, medfølelse og ligeværdighed er egenskaber vi som patienter sætter højt når vi møder en behandler i sundhedsvæsnet. Men ikke mindst skal de sundhedsprofessionelle give os håb. ”Jeg har en god relation til min fys; relationen er ikke længere kun fysioterapi, men vi har en kontakt. Det er lidt ligesom to mænd der bare træner sammen”  (Morten, 2017)

Problemet her er at hvis behandleren har en aftale med ’knæet’ kl.13, og ikke med Karen og det liv Karen har levet, så bliver tilgangen meget instrumentel og distanceret, og nærværet forsvinder.

I ovenstående udsagn beskriver Morten noget centralt i den relation han har til sin fysioterapeut – nemlig ligeværd og det at blive mødt i øjenhøjde af en professionel. Når Morten er til træning sammen med sin fysioterapeut, snakker de om løst og fast, og han og fysioterapeuten udveksler personlige beretninger fra deres liv. Fysioterapeuten er således ikke kun interesseret i at høre om Mortens sygdom og skavanker, men også hvem han er. Også tøjet betyder noget når de træner sammen i fitnesscenteret. For Morten er det vigtigt at der ikke står en masse titler på fysioterapeutens tøj, da det tydeligt ville markere at han er der i arbejds-øjemed og Morten som patient. Når begge er til træning i almindeligt fitness­ tøj, er tøjet til gengæld med til at udligne skellet mellem hvem der er hvem, så man udefra ikke ser forskellen på de to mænd – og indefra mærker Morten den ikke, da de bare taler ­sammen som to mænd der er til træning. Hvis samarbejdet i rehabilitering skal lykkes, så kræver det denne form for ”menneske til menneske” kontakt. Det er dog ikke altid at relationen mellem patient og behandler inden for sundhedsvæsenet er som i eksemplet med Morten og hans fysioterapeut.

Når man føler man bliver talt ned til I de sidste syv år har jeg forsket i rehabilitering og hvad der fremmer og hæmmer et godt og udbytterigt forløb, og noget af det der går

igen, er patienters relation til den professionelle behandler. Jeg har hørt flere udtale at de ikke har følt sig mødt, at der blev snakket hen over hovedet på dem, eller at de oplevede at blive talt ned til. Den gode behandler skal se patienten som det menneske vedkommende er, og ikke bare som ’den halvsidigt lammede’ eller som ’knæet’. Problemet her er at hvis behandleren har en aftale med ’knæet’ kl.13, og ikke med Karen og det liv Karen har levet, så bliver tilgangen meget instrumentel og distanceret, og nærværet forsvinder. Oftest er resultatet en ulige relation, hvor der sidder en ekspert over for en patient. Og når patienter føler at de bliver talt ned til, eller at relationen ikke er god, vækker det ofte modstand.

Håb og medfølelse er vigtigst Blandt professionelle er der stor efterspørgsel på metoder og redskaber, men metoder kan meget lidt uden relationen. Populært siger man at kun 10 % er metode, resten er relation. Det handler om behandlerens ”way of being”, som en fremtrædende psykolog udtrykker det. Flertallet af de patienter jeg har interviewet, nævner at empati, omsorg og håb er det vigtigste behandlere kan give: Det er vigtigt at vise ægte medfølelse og sætte sig ind i patientens situation. Og så er evnen til at indgyde håb vigtig. Mange patienter får at vide at de ikke kan gøre flere fremskridt nu. De patienter jeg har talt med, nævner håb som noget af det allervigtigste - at man ikke skal tage håbet fra dem – og flere har da også oplevet at de rent faktisk blev bedre, på trods af behandlernes pessimistiske prognoser.

062019

49


+ KORT NYT

viden ÆLDRE KAN TRÆNE SIG FRA AT FALDE Ældre mennesker kan via træning forebygge fald og knoglebrud i forbindelse med fald. Og det gælder også dem der har hjerte-kar-problemer eller neurologiske sygdomme, viser et opsamlende forskningsstudie. 46 studier med mere end 22.000 deltagere på 60 år og derover indgik i undersøgelsen, gennemsnitsalderen var 73 år. Mest brugt var multi-træning (fx styrke og balance), gennemsnitligt tre gange om ugen i ca. 50 minutter pr gang ved moderat intensitet. Træning sænkede signifikant risikoen for at falde og, hvis man faldt, risikoen for at få knoglebrud. Det ser ud til at træning 2-3 gange om ugen er optimalt. Kilde: JAMA Intern Med. 2019;179

Hver anden dansker ønsker at ændre livsstil - Mænd træner, kvinder spiser Hele 52 % af danskerne enten har sat gang i eller overvejer at sætte gang i en livsstilændring. Undersøgelsen viser yderligere at hos dem der rent faktisk gennemfører en livsstilændring, er det særligt kosten der ændres – fx skæres der ned på indtaget af de søde sager. Og så afsløres en interessant forskel mellem kønnene: Mændene ønsker i lidt højere grad at få mere træning ind i deres hverdag, hvorimod kvinderne er mere optagede af kostomlægninger i deres nye livsstil. Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Mølholm Forsikring

50

062019

EN HALV TIMES FYSIOTERAPI HALVERER RISIKOEN FOR LUNGEKOMPLIKATIONER EFTER OPERATIONNER En halv times fysioterapi halverer risikoen for at få lungekomplikationer efter en operation i øvre del af maven. Det viser et forskningsstudie fra Australien og New Zealand, hvor 441 voksne patienter blev fordelt i to grupper. Begge grupper fik udleveret en pjece med oplysninger om de lungekomplikationer de kunne opleve efter en operation, og hvordan de kunne forebygges med tidlig mobilisering og åndedrætsøvelser. Øvelserne, der skulle gentages en gang i timen efter operationen, bestod af to sæt med 10 langsomme, dybe vejrtrækninger, efterfulgt af tre host. Den ene gruppe fik desuden før operationen en halv times individualiseret undervisning af en fysioterapeut, der gennemgik de nævnte komplikationer og betydningen af at komme tidligt ud af sengen og at gennemføre øvelserne. Patienterne afprøvede desuden de øvelser som de skulle udføre når de vågnede fra operationen. Studiet viste at den halve times fysioterapi mindskede risikoen for at få postoperative lungekomplikationer, og at udlevering af en pjece alene ikke havde den samme positive effekt. Kilde: Fysio.dk. Studiet er publiceret i Can J Surg. 2017 Dec 1


DELTAG OG VIND

VIND CEP BUSINESS STRØMPER – ØGER BLODGENNEMSTRØMNINGEN OG HOLDER DINE BEN FRISKE HELE DAGEN At sidde i lange perioder på arbejdet, i bilen eller i et fly får dine ben til at føle sig trætte fordi de ikke længere er optimalt forsynet med det ilt og de næringsstoffer de har brug for. Business Compression Socks fra CEP øger blodgennemstrømningen og forsyner effektivt dine inaktive muskler med næringsrigt blod. Business Compression Socks indeholder 9 % bomuld og er en top-komfortabel strømpe – vævet med 200 nåle i cylinderen i stedet for 168. Når først du har prøvet den, vil du aldrig have lyst til at tage et andet par sokker på igen.

Målrettet kompressionsteknologi giver friske ben

Sokkernes dokumenterede effektive kompression lægger sig perfekt langs dine fødder og lægge og øger cirkulationen i mikroårerne, fremmer ilttransport og accelererer udvekslingen af næringsstoffer. Dine ben føles friske og lette dagen lang. De korte Businessstrømper øger ikke blodgennemstrømningen, men giver dig en helt fantastisk komfort og følelse af lethed i foden.

Farvel til vabler: Maksimal komfort – uden at glide

Den høje kvalitetsblanding af materialer og den anatomiske pasform garanterer at strømperne ikke glider eller folder, så du kan sige farvel til vabler!

Åndbar bomuld for komfortable fødder

Den åndbare bomuld sikrer perfekt varme- og fugtstyring: Dine fødder forbliver behageligt tørre, og du sveder ikke. Strømperne er ideelle til mænd og kvinder der sidder eller står i længere perioder på arbejdet og på rejsen. Tilmed passer disse intelligente sokker også perfekt til dit forretnings-outfit! Strømperne findes i sort, mørk blå og mørk grå. Vejl. pris: Lang strømpe 300,-. Kort stømpe 150,Læs mere på www.cepsport.net CEP Sport Danmark, tlf. 7022 4468, info@cepsport.dk Vi udlodder 5 sæt bestående af et par lange og et par korte CEP Business strømper. For at deltage i konkurrencen skal du blot indsende kuponen eller gå ind på vores hjemmeside: www.krop-fysik.dk/konkurrence senest den 4. februar 2020.

Vind et sæt med et par lange og et par korte CEP Business strømper Værdi (vejl.)

450,-

SPØRGSMÅL: Hvor kan man bruge CEPs businessstrømper?  Til hverdag og arbejde  Til rejse  Til begge dele NAVN: ADRESSE: POSTNR. & BY: TELEFON: ALDER: KØN: EMAIL:

Send dit svar senest den 4. februar 2020 Krop+fysik • Horsensvej 72A • 7100 Vejle Mrk: “Konkurrence/KF 06-2019”

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vinder­ navne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.krop-fysik.dk/persondatapolitik

Krop+fysik · Horsensvej 72A · 7100 Vejle · Tlf. 7089 0022 · www.krop-fysik.dk


book gratis prøvetur www.me-mover.dk

ME-MOVER

”Min ryg har aldrig haft det bedre” Lars Præstegård, økonomidirektør FDC

Aktiv genoptræning uden stødbelastning STYRKE STABILITET KONDITION

Ben, Balder, Kernemuskulatur Ryg, Nakke, Hofte, Knæ, Ankler Mere effektiv end løb og cykling

Udviklet i samarbejde med Læger og Idrætsspecialister for effektiv træning og genoptræning. Anbefalet af førende Fysioterapeuter Lær mere; Me-Mover.dk // info@me-mover.dk // 50222240

Me-Mover Fitness

Profile for Mediegruppen as

Krop+fysik-2019-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2019-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.