Page 1

TEMA

Hjertesund

TEMA:

Forhøjet blodtryk

GØR DIN GÅTUR MERE EFFEKTIV

+

Esben Dalgaard

Ingen skal fortælle mig at noget er umuligt Esben er født med klumpfod, og den gør det ikke let at træde en dansesko. Men på trods af daglige smerter, lader han den ikke diktere hvad han kan og ikke kan.

Tai Chi MINDFUL MOTION

FOKUS: SMERTER I HÅND OG HÅNDLED +

Tillæg fra Parkinsonforeningen

+

Lær at skøjte Idrætsskader Diætist Klog på smerte

NR.06 2018 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB


CONTOUR

Giv dine håndled en pause med Contour Balance Keyboard Hvis du tilbringer en stor del af din tid foran en computer, er det vigtigt, at du sidder godt. Med Contour Balance Keyboard og Balance Keyboard wrist rest giver du dine håndled en pause, og vil opleve færre smerter og ubehag. Hos Contour Design går vi op i at udvikle og designe ergonomisk udstyr, der giver dig mere overskud efter en hel dag med computeren. Se hele vores sortiment er ergonomisk udstyr på www.contourdesign.dk Følg os på


+ LEDER

Tai Chi MINDFUL MOTION

TEMA

Hjertesund

FOKUS: SMERTER I HÅND OG HÅNDLED

TEMA:

Vi skal mærke hjertet banke Hjertet er på alle måder livgivende. I sin symbolske betydning er hjertet som bekendt sæde for følelser, ikke mindst kærlighed, og selvom følelser ganske upoetisk genereres udelukkende via neurofysiologiske processer i hjernen, ikke hjertet, er det helt sikkert en smukkere tanke end den anatomisk korrekte sandhed om at hjertet er en stor hårdt­ arbejdende muskel. Men en form for forbindelse er der jo. For når vi motionerer hjertet, motionerer vi hele kroppens kredsløb, og dermed også hjernens. Bevægelse holder os dermed i gang, ikke bare fysisk, men også mentalt, og et velfungerende hjerte og kredsløb er essentielt for at holde hjernen frisk og velfungerende, ligesom fysisk aktivitet influerer på vores humør og velbefindende. Al bevægelse er som udgangspunkt godt, og det er SÅ meget bedre at bevæge sig re­ gelmæssigt end at sidde eller ligge på sofaen. Men når det er sagt, så er det også vigtigt ind imellem at få pulsen i vejret. Vi er nødt til at udfordre hjertet, mærke det slå. Det er der, som du kan læse i dette nummer af Krop+fysik, rent fysiologisk store målbare gevin­ ster ved. Noget andet er at hvis vi aldrig udfordrer konditionen, så bliver den lige så stille dårligere. Det samme gælder for vores muskelkraft. De basale aktiviteter du laver i dagligdagen – når du sidder, går rundt, handler ind, laver husarbejde osv. – bør ikke være hårdt arbejde for kroppen. Lad os sige at de skal svare til fx 20-40 pct. af hvad du maksimalt kan klare. Hvis dit maksimum med tiden lige så stille falder (og det gør det, hvis du ikke udfordrer din fysik), så vil de daglige aktiviteter pludselig udgøre måske 60-90 pct. af dit max – og det er en helt anden udfordring, både mentalt og for hjertet, som vil være på konstant overarbejde. Der vil være ting du ikke længere kan gøre, og forholdsvis enkle aktiviteter vil gøre dig træt. For at en livsstilsændring skal lykkes, kan det populært sagt betale sig at have hjertet med i det man vælger at gøre. Vil du træne dit hjerte og komme i bedre form, så find din egen personlige motivation, og find en motionsform du kan lide – så er sandsynligheden for at holde ved større. Er det tanken om at kunne tumle med (børne)børnene der kan motivere dig? At være mindre træt i hverdagen? Gennemføre en halvmaraton? Undgå en blodprop eller mindske risikoen for demens? Og hvad kan få din puls i vejret: En frisk ­gåtur med indlagte udfordringer? En rask svømmetur? En tur på kondicyklen? En fod­ boldkamp med de gamle venner? I dette nummer af Krop+fysik giver vi input til både motivation og motion. Og hvem ved, selvom hjertet ikke reelt er sæde for kærlighed og følelser, så vil du nok alligevel føle dig varmere om hjertet og i bedre humør, når kroppen fungerer bedre. Det handler om at gøre ikke bare december, men hele året til hjerternes fest.

Vi er nødt til at udfordre hjertet, mærke det slå.

Forhøjet blodtryk

GØR DIN GÅTUR MERE EFFEKTIV

+

Tillæg fra Parkinsonforeningen

+

Esben Dalgaard

Ingen skal fortælle mig at noget er umuligt Esben er født med klumpfod, og den gør det ikke let at træde en dansesko. Men på trods af daglige smerter, lader han den ikke diktere hvad han kan og ikke kan.

+

Lær at skøjte Idrætsskader Diætist Klog på smerte

NR.06 2018 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Forsidefoto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix Udgiver: Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72A, 7100 Vejle, tlf. 7089 0022 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14) Art Director: Camilla Riber, Forlaget Mediegruppen Tryk: Aller Oplag: 25.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNONCESALG: Forlaget Mediegruppen, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informationspjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, ­Bækkenbunden, Hovedpine og ­nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader. Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7089 0022 eller www.krop-fysik.dk.

MARIANNE NØRUP REDAKTØR 062018

3


+ INDHOLD

TEMA

Hjertesund

12

MOTION ER KROPPENS EGEN MEDICIN Mange af os ved det ikke selv. Men hver femte dansker har forhøjet blod­ tryk, hver fjerde for højt kolesteroltal. Det er ellers nok værd at kontrollere, for ved at holde tallene normale kan du forebygge blodpropper og anden hjertekarsygdom. Motion er et om­ drejningspunkt.

16

06

MEGET MERE: 10 Konkurrence 11 +tema 18 Træn din kondition i maskiner 22 Undskyld, må vi påføre dig smerte? 28 Godt lys gør os sundere og gladere 30 På Amager sveder de på arbejdet 32 På glatis 33 +gear 34 Idrætsskade Har du smerter på ydersiden af hoften?

36

06

MEDICINEN LIGGER I AT FÅ PULSEN OP Du er ikke nødvendigvis rask selvom du lever sundt og dyrker regelmæssig motion. Det opdagede Susanne Borum da hendes blodtryk og kolesterol viste forhøjede tal. Beskeden endte i et fra­ valg af medicin og et tilvalg af høj­ intens motion.

FOKUS

Tai Chi – hvad kan det gøre for dig?

38 Fokus:

Når det gør ondt i hånden

41 +viden 42 Diætisten:

Esben Dalgaard Ingen skal fortælle mig at noget er umuligt

Kokosfedt - giftigt eller givtigt

45 Brevkasse 46 Klumme

ØVELSER

Esben er født med klumpfod, og den gør det ikke let at træde en dansesko. Men på trods af daglige smerter, lader han den ikke diktere hvad han kan og ikke kan.

25-27 7 ØVELSER: GØR GÅTUREN MERE EFFEKTIV Pep din gå-tur op til effektiv træning

Hand og handled

18

32

36

38

42

Træn din kondition i maskiner

På glatis: Lær at begå dig på isen

Tai Chi – hvad kan det gøre for dig?

Fokus: Når det gør ondt i hånden

Kokosfedt – giftigt eller givtigt?

4

062018


FORVENT MERE AF DIN HUDPLEJE

to nyheder i den populære paradoxe anti-age serie

BEAUTÉ PACIFIQUE

øjencreme & natcreme Effektiv anti-age med procyanidin og resveratrol kendt for deres medicinske egenskaber Udsætter aldersprocesserne Reparerer solskader 062018

5


+ INTERVIEW

tekst Malene Hedegaard, journalist foto Bax Lindhardt /Ritzau Scanpix

INGEN

skal fortælle mig at noget er

UMULIGT

Angstprovokerende, grænseoverskridende – og megasjovt. For skuespiller Esben Dalgaard har det været en udfordring ud over det sædvanlige at være med i tv-programmet Vild med dans: Han er født med klumpfod, og den gør det ikke let at træde en dansesko. Men selvom foden giver ham daglige smerter og sætter visse grænser for hans fysiske udfoldelsesmuligheder, lader han den ikke diktere hvad han kan og ikke kan.

D

et lå ikke ligefrem i kor­ tene at Esben Dalgaard skulle deltage i et dan­ seprogram som Vild med dans. Med en fod der er født deform, og et ankelled der mangler en knogle, er hans odds i en dansekonkurrence langt fra opti­ male. Alligevel var han ikke i tvivl, da han blev spurgt om han ville være med: – Der er sådan en kickjunkie i mig der tænder på en udfordring. Og det her var sådan cirka den største udfordring jeg kun­

Min fod er blevet en ting jeg holder i handen gennem livet 6

062018

ne forestille mig, så den måtte jeg klart tage imod.

Ud af komfortzonen Efter eget udsagn er den 42-årige skuespil­ ler ellers typen der bedst kan lide at møde velforberedt til en opgave. Alligevel er der altså også nok eventyrer i ham til at han tænder på springet ud af komfortzonen foran hele familien Danmark: – Det med at starte fra nul og have 15 ­timer til at lære noget som du så skal ind og vise for en masse mennesker, det er ret grænseoverskridende. Men netop derfor også så adrenalinfremkaldende at jeg bare måtte prøve det når nu lejligheden bød sig, konstaterer Esben Dalgaard. Også på et ret konkret fysisk plan har det været en særlig udfordring for skue­ spilleren at være med i landets mest sete og hypede dansekonkurrence. Han er nem­


+ INTERVIEW

KORT OM ESBEN DALGAARD • F ødt 1976 i Vejle • U ddannet skuespiller fra elevskolen ved Odense Teater 2008 og Lee Strasberg Theatre Institute i New York 2003 • H ar spillet en mængde roller på film og tv, bl.a. i Livvagterne, 1864, Bankerot, En fremmed flytter ind og senest TV3-­ serien Hånd i hånd. Er desuden en del af Det Kongelige Teaters faste ensemble. Modtog i 2011 Reumert Talentpris • S uccesfuld deltager i årets sæson af Vild med dans på TV2 • B or på Amager med sin hustru og to døtre

Selvfølgelig kan man danse selvom man har klumpfod. Esben Dalgaard lader sig ikke begrænse, og er oprigtigt glad for at kunne være et forbillede for andre.

062018

7


+ INTERVIEW lig født med det som i daglig tale kal­ des klumpfod: – Når man har klumpfod, får man fra helt lille at vide at man aldrig kommer til at danse eller løbe. Derfor har jeg ikke trådt et dansetrin i mit liv, så det med at skulle koordinere kroppens be­ vægelser på den måde som man skal i dans, var helt nyt for mig, siger han og forklarer om sin fod: – Der mangler noget knogle i min venstre ankel, og min akillessene er meget kort og stram. Derfor kan jeg ikke træde hælen helt i gulvet, så der er visse dansetrin og positioner jeg bare ikke kan tage. Det er simpelthen et vilkår, så min dansepartner har måt­ tet være ekstra kreativ i sin koreografi, siger han med et afvæbnende smil.

Sjette gang blev lykkens gang Der er noget umiddelbart vindende og jovialt over Esben Dalgaard. Han har en sympatisk udstråling og giver samtidig indtryk af at være en mand der møder enhver udfordring med gåpåmod og op­ rejst pande. Måske er det denne udstrå­ ling der har skaffet ham ofte slagfærdige, handlekraftige roller, som eksempelvis kokken Dion i dramakomedien Banke­ rot, landsoldaten Erasmus i 1864 og se­ nest brandmanden Anders i den roman­ tiske komedieserie Hånd i hånd. Også virkelighedens Esben Dalgaard er et menneske der ikke sådan lige la­ der sig slå ud. Da han fik afslag på sit første forsøg på at komme på skuespil­ lerskolen, tog han ikke bare sådan lige et nej for et nej, men søgte frejdigt ind igen næste år. Og næste og næste igen: – Der gik seks år før jeg kom ind. Det fornuftige havde jo nok været at stikke piben ind efter det første eller andet afslag, men der ligger noget i ikke at få lov – i at der sidder en jury og siger ‘næh!’ til dig. Hos mig prikke­ de det i hvert fald til noget ærgerrig­ hed og trods og noget ‘I skal ikke sige nej til mig!’ Det er nok kendetegnende for mig at jeg ikke kan holde ud at få dikteret hvad jeg må og ikke må.

En ting, jeg holder i hånden At den unge Esben skulle gå skuespil­ lervejen, var ellers ikke noget han havde med hjemmefra. Begge hans forældre 8

062018

Esben Dalgaard har flere gange skullet tage meget på - eller tabe sig - til en rolle. I Vild med dans-perioden har han måttet ty til ekstra chokolade for ikke at tabe sig, fordi han indspiller film samtidigt.


+ INTERVIEW arbejdede i Dansk Flygtningehjælp, og der var ingen forhistorie af skrå brædder i fami­ lien. Selv fik han med egne ord ‘tændt sit performancegen’ under et ungdomsophold i Spanien, hvor han fik job på et hotel som animador, en slags entertainer for gæsterne. Skuespillerhvervet er med sine mange gentagne bevægelser og kropslige udfor­ dringer ellers næppe den mest optimale profession når man har klumpfod. Men det er nu ikke en bekymring der plager Esben Dalgaard: – Min fod er blevet en ting jeg holder i hånden gennem livet, og som jeg egentlig ikke tænker så meget over. Selvfølgelig kan den være en udfordring hvis jeg på et film­ set skal løbe efter nogen i en scene, som må tages om og om. Og efter en aften på teatret gør den ondt når jeg lægger mig til at sove. Men det ville den nok også gøre alligevel, og det er ikke sådan at jeg går grædende i seng hver aften, forsikrer han og fortsætter: – Faktisk er min ryg i dag et næsten mere svagt punkt, for på grund af skævhe­ den i mine ben og fødder er også den ret

Når man har klumpfod, får man fra helt lille at vide at man aldrig kom­ mer til at danse eller løbe. Derfor har jeg ikke trådt et dansetrin i mit liv skæv. For nogle år siden fik jeg en ret vold­ som diskusprolaps nederst i ryggen, og for nylig fik jeg målt en temperaturforskel på en hel grad mellem rygsøjlens højre og ven­ stre side. Så det er næsten værre hvis jeg skal bære for meget vægt på ryggen, end hvis jeg skal løbe, fortæller han og tilføjer at fysioterapi efter diskusoperationen hjalp væsentligt til en hurtig genoptræning.

Med i klumpfodsnetværk At deltage i en dansekonkurrence på prime­

time-tv kan føre til meget. For Esben Dal­ gaard har det blandt andet betydet at han er kommet i kontakt med et pårørende­ netværk som han end ikke anede fandtes: – Som deltager i Vild med dans oplever man ret massiv opmærksomhed på sin person. Under et af programmerne tikkede der pludselig en besked ind, som skilte sig ud fra den der strøm af virtuelle skulder­ klap: En mor til en pige med klumpfod skrev at det betød rigtig meget for dem at se mig danse, fordi det gav dem håb, hu­ sker han og fortsætter: – Det var enormt rørende at få sådan en hyperærlig besked midt i det cirkus af iscenesættelse, som programmet jo dybest set er. Det viser sig så at der findes et helt netværk ude i landet af forældre til børn med klumpfod. Og der gav det hele plud­ selig ægte mening: At kunne være forbil­ lede for familier der har den problematik meget mere brændende inde på livet end jeg selv har i dag, hvor jeg jo bare lever med det – det gør mig virkelig glad, slutter Esben Dalgaard.

Hvorfor nøjes med at se, når man kan føle?
 


Tidens tendenser med fokus på kropsbevidsthed og livskvalitet stiller store krav til vores hverdag, og det er vigtigt, at det føles rigtigt, når vi sidder.
 


Derfor kan du få din helt egen individuelle Farstrup stol,
 der bliver 100% tilpasset til dine ønsker og behov.
 


Stolen fås med regulerbar sæde og ryg, mulighed for lænde- og nakkestøtte, elektrisk sædeløft, indbygget eller separat fodhviler og meget mere.

Lad din lokale forhandler overbevise dig; Brenderup • Bolighuset Werenberg
 Holbæk • Farstrup Comfort Center
 København K • Vestergaard Møbler
 Lyngby • Vestergaard Møbler
 Maribo • Møblér med Jarvig Møbler
 Næstved • Ide Møbler 
 Odense • Farstrup Comfort Center
 Århus C • Farstrup Comfort Center

Tlf. 64 44 10 49
 Tlf. 20 56 44 03
 Tlf. 32 57 28 14
 Tlf. 45 87 54 04
 Tlf. 54 76 10 01
 Tlf. 55 72 20 75
 Tlf. 66 15 95 10
 Tlf. 86 13 35 88

WWW. FARSTRUP.DK

Unavngivet 1 1

29/10/2018 11.44

062018

9


DELTAG OG VIND

VIND PRODUKTER FRA NOVASEL VELEGNEDE TIL ØMME LED OG MUSKLER

Vind sampak

Samlet værdi (vejl.) kr.:

553,50

Du kan vinde en sampak med: 2 Original muslingeolie, 1 Perskindol, 1 Sæbefri Vask Pakken er yderst velegnet i forbindelse med motion. Vi trækker hele fem heldige vindere. For at deltage i konkurrencen skal du blot indsende kuponen eller gå ind på vores hjemmeside: www.krop-fysik.dk/konkurrence, senest den 6. februar 2019. Original muslingeolie indeholder en unik sammensæt­ ning af fedtsyrer PCSO-524™, som bliver udvundet af den grønlæbede musling Perna Canaliculus fra New Zealand, som i flere studier har vist en overbevisende effekt på bevægeligheden i kroppen samt på muskelømhed. Perskindol Active Gel indeholder æteriske olier, som har smertestillende effekt, og er et ideelt supplement til anden behandling. Kan også bruges både før, under og efter fy­ sisk aktivitet. Gelen køler og opfrisker på ydersiden, mens den varmer afslappende i dybden. Fremstillet specielt til ømme og irriterede muskler. Nova TTO Sæbefri Vask er en mild og forfriskende vask med Tea Tree Oil, som effektivt fjerner overskydende fedt og snavs samt overførte bakterier. Vasken er sæbefri (fri for sulfater) og udtørrer ikke huden. Novasels produkter forhandles bl.a. i helsekostbutikker.

SPØRGSMÅL:

Hvor stammer den grønlæbede musling Perna Canaliculus fra?  Estland  Grønland  New Zealand NAVN: ADRESSE: POSTNR. & BY: TELEFON: ALDER: KØN: EMAIL:

Send dit svar senest den 6. februar 2019 til Krop+fysik • Horsensvej 72A • 7100 Vejle Mrk: “Konkurrence/KF 06-2018”

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vinder­ navne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.krop-fysik.dk/persondatapolitik

Krop+fysik · Horsensvej 72A · 7100 Vejle · Tlf. 7089 0022 · www.krop-fysik.dk


+ NYHEDER

hjertesund KVINDER HAR EKSTRA GAVN AF FYSISK AKTIVITET EFTER OVERGANGSALDEREN Fysisk aktivitet har ekstra god effekt for kvinder efter overgangs­ alderen. Det faldende østrogenniveau har nemlig en negativ ind­ flydelse på hjerte-kar-systemet og muskulaturen, men træning kan modvirke denne forringelse. I et mindre, nyt dansk studie cykeltrænede en gruppe kvinder igennem 12 uger 3 gange om ugen i én time pr. gang med høj ­intensitet. Studiet viser at fysisk aktivitet kan kompensere for ­tabet af østrogen ved blandt andet at påvirke mitokondrierne (cellernes ”kraftværk”) i muskelcellerne hos kvinder efter meno­ pausen, og at kvinder i overgangsalderen havde større effekt af træning end kvinder der stadig menstruerede. Kilde: Fysio.dk. Studiet er publiceret i The Journal of Physiology

KVIT SMØGERNE – OG FÅ STRAKS FORDELE FOR DIT HELBRED Det kan altid betale sig at stoppe med at ryge. Mærk en positiv forskel på hjerte og kredsløb umiddelbart efter dit rygestop: • Din puls, blodtryk og iltniveau bliver normalt efter få timer. • Din vejrtrækning bedres efter tre døgn. • R ygning forøger risikoen for impotens markant. Nogle studier peger på ­imponerende resultater for rejsningen efter blot en måneds rygestop. • Efter 1-2 år er risikoen for en blodprop halveret. • Efter 5-15 år er din risiko for en blodprop den samme som hos aldrig-rygere. • O g så er der bedre lugtesans (og lugt!), bedre kondition, færre sygedage, mindre risiko for en lang række alvorlige sygdomme. Og meget meget mere. Hvert år dør ca. 14.000 personer for tidligt alene på grund af rygning – det svarer til ca. 25 % af alle dødsfald. Storrygerne dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt og kan forinden forvente 10,5 leveår med langvarig belastende sygdom sammenholdt med personer der aldrig har røget. Få gratis rådgivning og find rygestoptilbud nær dig på stoplinien.dk, 80313131. Kilder: Hjerteforeningen.dk, Sundhedsstyrelsen, sst.dk

Fedt til hjertet Fedtstoffer er en vigtig del af en hjertesund kost. Udskift det mættede fedt fra smør og smørblandinger, mælk, ost og kød med det umættede fedt fra planter, fisk, rapsolie, olivenolie, nødder, mandler, frø, kerner og avocado for at få et bed­ re ­kolesteroltal og nedsætte risikoen for at udvikle eller for­ værre hjerte-kar-sygdom. Kilde: Hjerteforeningen.dk

Vidste du at passiv rygning øger din risiko for en hjertesygdom med

20-30% 062018

11


+ TEMA

foto Scanpix/Iris

TEMA

Hjertesund

For højt blodtryk eller kolesteroltal?

MOTION ER KROPPENS EGEN MEDICIN Mange af os ved det ikke selv. Men hver femte dansker har forhøjet blodtryk, hver fjerde for højt kolesteroltal. Det er ellers nok værd at kontrollere, for ved at holde tallene normale kan du forebygge blodpropper og anden hjertekarsygdom. Motion er et omdrejningspunkt.

D

AF DAGMAR LYBÆK SIEG

Hjerte-fysioterapeut, bachelor i idræt, postgraduate diploma in public health og indehaver af Heartfit, www.heartfit.dk

et anslås at cirka hver femte dansker mel­ lem 20 og 89 år har forhøjet blodtryk, og hver fjerde har forhøjet kolesterol. Medicin er derfor en fast del af mange danskeres hverdag for at forebygge blodpropper/hjertekarsyg­ dom. I mit virke som hjerte-fysioterapeut møder jeg dog sjældent nogen som er voldsomt begejstrede for at tage medicinen, bl.a. fordi det kan være forbundet med bivirkninger. Forhøjet blodtryk og kolesterol kan være vanskeligt at tage alvorligt, for det er sjældent noget man kan mærke. Endnu sværere kan det være at forstå at man skal tage medicin for noget der ikke giver gener i hver­ dagen. Men forhøjet blodtryk og kolesterol er tæt for­ bundet med en markant forhøjet risiko for hjertekarsyg­ dom og skal derfor absolut tages alvorligt – også selvom man ikke mærker noget. En sund livsstil og re­ gelmæssige målinger, så du kender dine egne tal, giver dig den bedste mulighed for selv at være proaktiv.

Blodtrykket – en dynamisk følgesvend Forhøjet blodtryk er en tilstand hvor blodtrykket er over 140/90 det meste af døgnet. Et højt blodtryk yder en stor belastning på vores hjerte og kredsløb, idet hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Blodtrykket betegnes som normalt når det er 120/80 i hvile. Hvis du vil måle dit blodtryk derhjemme, skal du huske at sidde 5-10 minutter uforstyrret inden du måler det. Blodtrykket er en dynamisk størrelse, som afspejler vores fysiske og psykiske tilstand og vores reaktion på noget udefrakommende. Når vi er fysisk aktive, stiger vores blodtryk eksempelvis som et nødvendigt og rele­ vant respons på det arbejde vi laver. Længerevarende 12

062018

stress er et eksempel på at psykiske og udefrakommen­ de faktorer reflekteres i blodtrykket. Blodtrykket stiger, fordi kroppen ved stress er i alarmberedskab, men her er det høje blodtryk ikke hensigtsmæssigt.

Kolesterol – livsvigtig og livsforstyrrende Kolesterol er et livsvigtigt fedtstof, men i for store mængder sætter det sig på indersiden af blodårerne som fedt­aflejringer (kaldet åreforkalkning eller arte­ rosklerose). Det kan med tiden forårsage at blodårerne bliver smallere, og det vil medvirke til et øget blodtryk. Ydermere kan segmenter af disse fedtaflejringer rive sig løs og udløse en blodprop i enten hjerte, hjerne eller ben. Kolesterol kan du få målt hos egen læge eller hos enkelte andre sundhedsprofessionelle, det kræver som minimum en lille prøve af dit blod. Overordnet skal total-kolesterol-værdien være under 5 mmol. Derud­ over er det relevant at forholde sig til fordelingen mel­ lem HDL, LDL og triglycerider. Især LDL er forbundet med øget risiko for blodpropper, og skal gerne være lavt, hvorimod HDL gerne må være højt, da den kan reducere graden af åreforkalkning (se side 13). Forhøjet blodtryk og kolesterol kan tilskrives livsstils­ faktorer eller være arveligt betinget, for nogen vil det være en kombination; og årsagen spiller ind på i hvilket omfang du kan påvirke blodtryk og kolesterol med fx motion og kostomlægning. Medicin og hverdags-modi­ fikationer er de faktorer der er i spil når du skal sænke kolesterol og blodtryk. Det vil bero på et samarbejde med din læge at vurdere om du skal opstarte medicin sammen med livsstilsændringer, eller om du kan få grønt lys til selv at forsøge at ændre på din tilstand.


+ XXXXXXX + TEMA

Motion som medicin Vores hjerte og kredsløb er en dynamisk stør­ relse, som påvirkes af hvor meget eller lidt vi bruger kroppen. Undersøgelser har vist at motion kan give samme effekt som en blod­ trykssænkede pille, og der kan derfor være meget at hente ved at starte med at træne – det reducerer risikoen for hjertekarsygdom med 20-30 %. Ligeledes har motion en gun­ stig indvirkning på kolesteroltallet, idet HDLkolesterol-delen stimuleres og dermed giver en beskyttende effekt ift. hjertekarsygdom. Medicin-behovet vurderes i samarbejde med en læge, og du skal til hver en tid rådfø­ re dig med din egen læge hvis du ønsker at ændre i medicinen. Træningen kan anskues på samme måde som medicinen, hvor man løbende forholder sig til dosis og respons (hvor meget man ”ind­ tager”, og hvilken effekt det har). Trænings­ indholdet kan overordnet betragtes ud fra tre elementer: frekvens (hvor mange gange om ugen), varighed (hvor lang tid) og intensitet (hvor hårdt).

Undersøgelser har vist at motion kan give samme effekt som en blodtrykssænkede pille.

Hvor mange gange skal du træne? Blodtrykket vil som følge at træningen stige imens man er i gang med aktiviteten, som en hensigtsmæssig reaktion på kroppens behov for at levere ilt til musklerne. Umiddelbart ef­ ter træningen vil blodtrykket være reduceret i op til 22-24 timer. Træner du med det mål at reducere blodtrykket, anbefales det derfor at du træner minimum 3-4 gange om ugen (jævnt fordelt over ugen), og gerne hver dag.

Hvor lang tid skal du træne? Når det drejer sig om kolesterol, har studier påvist at det er varigheden af træningen der har størst indflydelse på at sænke kolesterol­ tallet. Her anbefales det at du er fysisk aktiv 60 minutter i mere end 4 dage om ugen.

Hvor hård skal træningen være? Intensiteten har indflydelse på hvor hurtigt

KOLESTEROL-NIVEAUER Patientgrupper

Total kolesterol

LDL-kolesterol

Voksne uden hjertesygdom

Under 5,0 mmol/liter

Under 3,0 mmol/liter

Voksne som har hjertesygdom

Under 3,8 mmol/L

Under 1,8 mmol/l

062018

13


+ TEMA Borg-trin

Oplevelse

Træningseffekt

6

Hvile

Ingen

8

Det føles meget let

Opvarmning/nedvarmning

9

Svært at mærke forskel på niveauerne

7

10 11 12 13

Du kan mærke at du træner - men det er slet ikke hårdt

14

Snakkegrænsen

15

Du kan snakke, men sætninger bliver afbrudt af åndedrag

16

Hyperventilation

17

Du puster kraftigt og kan kun svare med enkelte ord

18 19 20

Sundhedseffekt - men kræver lang tid

Udmattelse

Kondition og sundhed for de fleste Effektiv kondition - men hård træning

Præstations- og sprintevne

Få minutter eller sekunder til at du må stoppe

og hvor store forbedringer der sker i kreds­ løbet, og dermed i hvor høj grad både blod­ tryk og kolesterol påvirkes. Som udgangs­ punkt skal du sigte efter aktiviteter med minimum moderat intensitet, dvs. du skal mindst være let forpustet (eller Borg skala 11-13 – se skemaet ovenfor). Stress er, som tidligere nævnt, en risiko­ faktor for at få forhøjet blodtryk, og i den sammenhæng tilrådes det i første omgang ikke at træne med høj intensitet, idet det stimulerer de samme hormonelle proces­ ser som i forvejen er på overarbejde. Som forebyggelse af stress er motion derimod effektivt, fordi det holder blodtrykket nede og får omsat de processer kroppen har sat i gang i sit forhøjede beredskab.

Forhøjet blodtryk og kolesterol kan være svært at tage alvorligt, for det kan sjældent mærkes. Motion forebygger og afhjælper.

det være en idé at få hjælp til opstarten, fx på dit lokale sundhedscenter eller hos en fysioterapeut.

Hvilken træningsform er bedst? Den eneste motion der virker, er motion der rent faktisk bliver udført. Det handler derfor om at finde en træningsform som giver mening for dig, så det er noget du vil blive ved med. Skal træning bruges som medicin, er det vigtigt at understrege at det ikke er for en tidsbegrænset periode, men skal være en vedvarede del at hverda­ gen. Det kan for nogle også handle om at ændre en smule på allerede eksisterende vaner, som fx at skrue lidt op for tempoet på gå- eller cykelturen (se artiklen side 16).

Hvor skal du starte?

Motion med medicin

Hvis du ikke allerede er i gang med træ­ ning, giver det ikke mening at starte med at forholde sig til varighed eller intensitet. Så må du i første ombæring ’bare’ komme i gang, og skabe en god rytme ift. regelmæs­ sig træning. Den største effekt kommer fra at gå fra inaktivitet til bare at træne en en­ kelt gang om ugen. Netop det at komme i gang er for mange den sværeste del. Det tungeste løft kan være op af sofaen, og det længste skridt kan være ud af døren. Vil du gerne i gang med træning, men har du svært ved at komme i gang, så kan

Selvom du måske tager medicin som bringer blodtryk og kolesterol ned til normalværdier­ ne, har træning fortsat en væsentlig forebyg­ gende effekt. Træning og dermed forbedret kredsløb kan som beskrevet være medvir­ kende til at reducere medicinbehovet. Det er samtidig vigtigt at du har kend­ skab til hvorledes de forskellige præpara­ ter påvirker kroppen: Betablokkere, som er et hyppigt anvendt præparat til at sænke blodtrykket, sænker pulsen, så du får en lavere maxpuls. Det er i den sammenhæng en god ide at sørge for

14

062018

at der i træningen er en rolig op- og ned­ varmning, da kroppens respons på trænin­ gen på grund af medicinen er lidt lang­ sommere, og det kan for nogen give ubehag at komme for hurtigt op eller ned i intensitet. Nogle oplever at betablokkere giver en begrænsende fornemmelse ift. træningen. Er det noget som forhindrer dig i at komme afsted, så tag en snak med din læge omkring medicinen. Statiner er et præparat som har til for­ mål at sænke kolesteroltallet. De kan dog også være skyld i muskelsmerter, og hvis dette er tilfældet, bør du gå i dialog med din læge ift. at afsøge alternative præpara­ ter. Vær opmærksom på at det er vigtigt i denne sammenhæng at skelne mellem om muskelsmerterne er fremkommet i forbin­ delse med træning – i så fald det helt ufar­ ligt, og smerterne aftager efter et par dage. Ud over at motionen ikke har de bivirk­ ninger som medicinen kan have, så har motion en lang række andre gunstige ”bi­ virkninger”, såsom større fysisk kapacitet, bedre kredsløb, mere energi og bedre hu­ mør, ligesom det forebygger en række an­ dre sygdomme. Og måske ”risikerer” du endda også at møde nye bekendtskaber. God træningslyst! Du kan finde videnskabelige referencer til teksten på www.krop-fysik.dk


BOOST DIN UDHOLDENHED OG KONCENTRATION!

DFI

Berthelsen MultiSport® er et komplet tilskud designet til sportsudøvere og folk med en aktiv hverdag. De 13 vitaminer og 11 mineraler sørger for, at din krop har de bedste forudsætninger for at fungere optimalt selv i pressede situationer. MultiSport® er desuden tilsat omega-3 fedtsyrer samt 6 aminosyrer, herunder BCAA, som er vigtige, når man træner og motionerer. B-vitaminerne sørger for mentalt overskud ved at mindske træthed og udmattelse og Zink bidrager til at vedligeholde normale kognitive funktioner, herunder koncentration. Berthelsen MultiSport® - et komplet tilskud til dig, som er aktiv. dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk

Berthelsen Mag-Citrat er et vegansk, letoptageligt magnesiumtilskud med en optimal kombination af magnesium-citrat og aminocheleret magnesiumbisglycinat samt vitamin B6. De to magnesiumkilder bidrager til normal funktion af muskler, nervesystem, psyke, elektrolytbalance, celledeling og energistofskifte, og modvirker dermed træthed og udmattelse. Vitamin B6 bidrager til omsætning af protein og glykogen, regulerer hormonaktiviteten, dannelse af røde blodlegemer. Både MultiSport og Mag-Citrat fås hos Matas, i helsekostbutikker, førende apoteker og webshops!

062018

15


+ TEMA

tekst Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant foto Anders Brohus

TEMA

Hjertesund

FORHØJET KOLESTEROL OG BLODTRYK:

”Medicinen ligger i at få pulsen op” Du er ikke nødvendigvis rask selvom du lever sundt og dyrker regelmæssig motion. Det opdagede Susanne Borum da hendes blodtryk og kolesterol viste forhøjede tal. Beskeden endte i et fravalg af medicin og et tilvalg af højintens motion.

”D

u har forhøjet blodtryk og kolesterol – jeg vil anbefale at vi får udskrevet noget medicin til dig!” Ordene rungede i 64-årige Susanne Borums hoved da lægen gav hende beskeden. Medi­ cin? For forhøjet blodtryk og kolesterol?  – Jeg var virkelig overrasket over at mit blodtryk og kolesterol var forhøjet. Det er ikke noget som vi hidtil har døjet med i min fami­ lie, og jeg lever jo et sundt og aktivt liv. Men noget skulle gøres, og jeg ville ikke have at medicinen skulle gøre det for mig, hvis jeg kunne undgå det. Så jeg kontaktede min fysio­terapeut Dagmar, siger Susanne.

”Heartwork” Dagmar står bag Heartfit, som er en special­ klinik for hjertepatienter og personer i over­ hængende risiko for at blive det. Derfor var

f­ ysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg også det perfekte match for Susan­ ne, der pludselig befandt sig i en ­position som mulig hjertepatient. – Jeg brænder for genoptræning af hjertepatienter – for at hjælpe dem videre i livet eller forebygge at de overhovedet ender i kategorien, fortæller Dagmar, som har speciali­ seret sig i hjerterehabilitering.   Træningsforløbene er blevet døbt ”Heartwork”, da det kræver hårdt ar­ bejde at genvinde energien og opti­ mere hjertets funktion. De fleste del­ tagere har tidligere været meget lidt fysisk aktive og/eller overvægtige. For Susanne handlede det i højere grad om at ændre de træningsmøn­ stre hun i forvejen havde. For at træ­ ne hjertet effektivt kræver det nemlig

GODT RÅD TIL FOLK DER FÅR MEDICIN OG BEGYNDER AT TRÆNE Hvis du får medicin og samtidigt begynder at træne for at sænke dit blodtryk, så kan du pludselig opleve at du får for meget medicin. Derfor er det en god idé at være i tæt dialog med din fysioterapeut eller læge, så du ikke lige pludselig bliver ”overdoseret”. Kilde: Hjertefysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg

16

062018

at man får pulsen godt i vejret. Hun skulle der­ for have hjælp til at få gjort sine træningspas mere effektive, og dermed træne sig rask nok til et liv uden medicin.

Pulsmåler motiverer Susanne havde et godt udgangspunkt, for hun var i forvejen god til at få løbet og cyklet og havde generelt mange træningspas ­– hun manglede bare at få den vigtige intensitet på træningspassene.  – Susanne fik færre og kortere træningspas end før, men til gengæld skruede vi op for in­ tensiteten. Det der motiverede Susanne, var pulsmåling. Her kunne hun konkret se når hendes puls gav effektgivende træning, og det er for mange en kæmpe motivation, siger Dagmar og fortsætter: – Samtidigt kunne jeg også følge med på en app i hvilken træning hun lavede, og se de nøj­ agtige zoner ift. hendes pulsniveau. Dermed kom vi hurtigt nogle led hen i processen. Med målinger kan vi springe over meget forsnak, og jeg får noget konkret data at arbejde ud fra. 

”Snyd Dagmar” Det smarte pulsur har vist sig at være en slags træningsdagbog for både Dagmar og Susanne selv. – Det har virkelig motiveret mig at jeg kun­ ne følge med i hvornår jeg nåede gul zone på pulsuret og dermed ramte 80 procent af min


+ TEMA

HØJT BLODTRYK SKYLD I MERE END HVERT ANDET HJERTESLAGTILFÆLDE Næsten 40 procent af de 40-60-årige har for højt blodtryk. Over halvdelen af alle hjerte-slagtilfælde kan tilskrives for højt blodtryk ­– og har man for højt blodtryk, samtidig med at kolesteroltallet også er for højt, er der ekstra grund til at være på vagt.

maxpuls. I dag træner jeg to gange om ugen, hvor jeg holder mig i gul zone i­ ­sammenlagt to timer – om det så er når jeg løber, cykler eller crossfitter.   Susanne smiler da hun fortæller hvor­ dan hun nogle gange ”snyder” Dagmar, og svinger med armene hvis hun sætter far­ ten ned på løbeturen – for på den måde stadig at holde pulsen i gul zone. Men det tager Dagmar godt imod: – Jeg synes jo det er genialt – for det er en bevidstgørelse om hvad man kan gøre for at få pulsen op, siger hun.

Personlig opfølgning er alfa og omega Dagmar og Susanne har i dag trænet sam­ men i lidt over et år ­– hvilket har resulteret i at lægen kunne fortælle Susanne at hen­ des tal i forhold til blodtryk og kolesterol i dag ser helt normale ud. – Det har helt klart været en kæmpe mo­ tivation at Dagmar har været der. Vi har løbet sammen og haft en ugentlig dialog om hvor jeg stod ift. mit mål om at blive medicinfri. Jeg ved at jeg ikke havde kun­ ne have gjort det uden hendes hjælp og positive tilgang til tingene, siger Susanne.  Og netop den personlige opfølgning er gennemsyret i alle de tiltag fysioterapeu­ ten har. Som Dagmar siger: 

Dagmar (tv.) og Susanne (th.) har igennem hele forløbet været i tæt dialog og trænet sammen ugentligt.

– Det betyder meget at der er en udefra­ kommende der hjælper med at holde en til ilden og bevare fokus på det mål der er sat. Derudover hjælper jeg jo også skadesfore­ byggende, så der ikke opstår overbelast­ ninger og unødvendige skader. Ud over at være blevet fri for medicin har Susanne også helt naturligt fået en bedre

kondition, og hun kunne i foråret for første gang løbe over målstregen til årets Alt For Damerne-løb – helt uden en eneste pause.    – Jeg er meget stolt over mig selv. Det var en stor sejr, smiler Susanne.  Du kan læse Dagmar Lybæk Siegs artikel om motion og hjertesundhed på side 12-13. 062018

17


+ MOTION

tekst Marianne Nørup foto Scanpix/Iris (Jacob Lund), AdobeStock, FitPartner.dk

TRÆN DIN KONDITION I MASKINER Du kan sagtens træne din kondition indendørs. Er du målrettet, kan cardio-udstyr faktisk gøre din træning yderst præcis og tids-effektiv. Men hvilke maskiner skal du bruge – og hvordan?

D

et er blevet vinter, og det kan være svært eller umuligt at gennemføre sin udendørs gå-, løbe- eller cykeltur. Heldigvis er der masser af muligheder for at træne konditionen indendørs. Et­ hvert fitness­center har såkaldte cardiomaskiner – maskiner til træning af kreds­ løb og kondition. Men udbuddet kan vir­ ke overvældende, og ofte bliver det til en halvhjertet indsats på det første og bedste apparat. 

18

062018

Fordele ved indendørs træning Lars Bryde Lind er fysioterapeut hos Fysio­ Danmark Hillerød og har arbejdet med træning og genoptræning i mange år. Han mener ikke vi skal være kede af at måtte søge indendørs for at træne kondi­tionen: – Man går glip af den friske luft og lyset, men til gengæld kan der jo også være for­ dele ved ikke at blive generet af vind og vejr. I maskinerne bliver vores bevægelser lidt anderledes og mere stereotype end de ville være når vi bevæger os frit, men på den positive side har træningsmaskiner fx

den fordel at du kan stå af når som helst, så hvis du får en skade, skal du ikke tænke på hvordan du kommer hjem. Det kan også være praktisk at du nemt kan have din træ­ ner eller fysioterapeut ved din side hele vejen. Og endelig kan du på maskinerne træne meget specifikt, idet du jo i princip­ pet selv bestemmer vejens forløb – fx hvor mange, hvor lange og hvor stejle ”bakker”, siger han.

Overordnede træningsråd Men hvilken maskine er så bedst, og er det


+ MOTION

CARDIO-MASKINER Forskelle, fordele, ulemper? Her kan du læse om de mest almindelige maskiner du vil møde i ­fitnesscentret – eller som du kan anskaffe dig til hjemmebrug.

KONDICYKEL  

Kondicyklen er nem at gå til – den kender alle, og den kræver hverken balance, teknik eller en ­avanceret motorik. Et godt valg til den uerfarne, og god at starte med efter længere trænings­ pauser. Dertil er den skånsom for leddene, så har du eksempelvis svage knæ, er den et godt bud.  Modsat udendørs cykeltræning er man desuden fri for at forholde sig til trafik mv.  Ulemper: Træner ikke hele kroppen, men primært benene. Lavt impact (se side 21) giver mindre effekt på led og knogler end fx løbebåndet.     

FORVIRRET? TRYK QUICK START!

De mange valgmuligheder på maskinernes computere kan se overvældende ud, men det er som regel kun til man lærer dem at kende. Indtil da kan du bare trykke på ’Quick start’ – så er du godt i gang.

ROMASKINE

Studier peger på at romaskinen måske er den mest effektive af alle maskinerne.   Det er forholdsvis hårdt at ro, og man bliver hurtigt udfordret på kredsløbet. Derfor er den tidseffektiv. Stort set alle kan bruge en romaskine – teknikken er simpel når først man har lært den. Der er mange muskler og bevægelser i spil; at ro træner hele kroppen, også benene.  Ulemper Det lave impact giver ikke så stor effekt på led og knogler som fx løbebåndet

mest effektive at man træner med høj belastning, i højt tempo eller i lang tid? Overraskende nok betyder det fak­ tisk ikke så meget, fortæller fysiote­ rapeuten: – Variationen er det vigtigste. Gør alt det du kan! I det daglige går vi overvejende på plane underlag og uden de udfordringer vi egentlig er skabt til at forcere i naturen. Men 062018

19


+ MOTION Lars Bryde Lind er fysioterapeut med mange års erfaring med medicinsk træning og fitness; de seneste 12 år bl.a. i det store træningscenter der er tilknyttet FysioDanmark Hillerød, som han er medejer af.

TRÆNINGSRÅD • S tart med at vænne dig til maskinen og træningen. •M  ed ’quick start’, som alle moderne maskiner har, får du en nem løsning, lige til at gå til. • S ørg for at få en god instruktion både i teknikken (hvordan du bevæger dig på maskinen) og i hvad maskinen kan. • P å sigt bør du træne i intervaller, alt tyder på at det er mest effektivt. De fleste maskiner har masser af gode programmer du kan følge.  • S æt dig ind i programmerne, spørg din instruktør hvad de står for, og hvilke der passer til dit behov.   • V ariér din træning, skift mellem forskellige maskiner og mellem forskellige udfordringer i de enkelte maskiner (regulér på skridthøjde, hældning, modstand, tempo mv.). • L ad din puls være ledetråden i din træning – når det handler om effekten på din kondition, betyder det ikke så meget hvilken maskine du har valgt, men om hvor hårdt og hvor længe du har arbejdet. • H vis du bruger maskinerne til opvarmning, er 10 minutter fint, men ønsker du decideret at træne kredsløbet, skal du sætte længere tid af – og sørge for at udfordre dig selv, allerhelst med intervaltræning.  • H USK også at styrketræne! Både for dit hjertes skyld, men også for din generelle sundhed, bør du træne både kondition og muskelstyrke.

20

062018

kroppen har gavn af forskellige bevæ­ gelser. Desuden bliver kroppen ’do­ ven’ når den vænner sig til én træ­ ningsform –  derfor er variation et nøgleord. Store og små skridt, høj og lav belastning, højt og lavt tempo osv.  – Lad hellere pulsen være styrende, frem for at tænke i hvilken maskine du bruger. Og træn aldrig hovedløst hvis du vil opnå resultater – gør det ordent­ ligt. Så kan du faktisk også spare tid, an­ befaler han.  Det kræver lidt indsigt, og her gæl­ der det om at få en god instruktion i såvel teknik som i hvordan maskinen virker, og hvad den kan. Og ikke mindst i hvordan man bedst opnår sine mål. – Men stort set alle maskiner har en ”quick start”, hvor man nemt kan gå i gang med et effektivt program, så sværere behøver det ikke være i star­ ten, tilføjer Lars Bryde Lind.

Koncentrér dig om din træning  Mange fitnesscentre har tv-skærme, så man kan se tv eller film mens man træner kondition. Det er dog ikke Lars’ kop te. 

– Jeg synes man skal koncentrere sig om sin træning. Tv er der i det hele ta­ get nok af i vores liv. Og det vil meget let tage opmærksomheden fra trænin­ gen, så man ikke er effektiv nok. Undta­ gelsen er dog de maskiner hvor man visualiserer den vej man kører eller lø­ ber på – fx viser skærmen at man force­ rer bjergveje eller løber på den kinesi­ ske mur.  Lars Bryde Lind er dog helt klar over at for nogen er det netop muligheden for at se tv, der gør at de kommer afsted. For mange af os er træning nemlig kedeligt.   – Hvis det er der motivationen ligger, så er det helt fint. Og det er langt bedre end ikke at lave noget – eller at ligge på sofaen og se tv.  Han mener man kan komme noget af kedsomheden og vores iboende ’mod­ stand’ mod træning til livs gennem dyg­ tige og engagerede instruktører, som kan hjælpe udøverne med at sætte og nå per­ sonlige mål. Det kan være et mål om at kunne løbe en halvmaraton eller cykle op ad Alpes d’Huez, men lige så vel at kun­ ne få flere kræfter i hverdagen eller gen­ nemføre en løbetur på 3 km uden at hol­ de pause.

Kroppen bliver ’doven’ når den vænner sig til én træningsform –  derfor er variation et nøgleord. Store og små skridt, høj og lav belastning, højt og lavt tempo osv. 


+ MOTION

CARDIO-MASKINER IMPACT – GODT ELLER SKIDT?

Gang og især løb og hop giver såkaldt impact, stød op gennem kroppen, som er godt og vigtigt for led og knogler. Et led fungerer nemlig lidt som en svamp der suger næring til sig ved tryk og stræk, ligesom knoglevæv styrkes bedst gennem vægtbærende belastning. Til gengæld kan impact være hårdt for ­kroppen hvis man er begynder, har skader eller lign.

STEPPER OG STAIRMASTER  

Trappetræning er effektivt for især muskler i ben og bagdel, som er muskler vi har brug for at være stærke og udholdende i (ligesom mange gerne vil træne baller for udseendets skyld). Stepmaskinen er ikke så populær som for år tilbage; til gengæld har stair­ masteren fået en revival de seneste år. De giver begge en fornuftig træning for særligt baller og lår, men er lidt ensidige. De to typer blandes ofte sammen, men som udgangspunkt giver stairmasteren mulighed for lidt dybere skridt end stepperen, og er dermed lidt mere effektiv.     

Foto: FitPartner.dk

CROSS TRAINER  

Cross traineren er blevet meget populær, blandt andet fordi den træner både arme og ben, som er aktive konstant, og det giver en større forbrænding og en større effekt på kredsløbet. En god løsning hvis man vil være så effektiv som muligt på kort tid. Man kan indstille skridthøjde og belastning  Skånsom for kroppen, idet den har meget lavt impact.  Ulempe: Af samme grund giver den ikke så stor effekt på led og knogler som fx løbebåndet.    

KOMBI-MASKINER

Der findes i dag forskellige kombinationsmaskiner hvor man fx kan ­kombinere step og cross training eller gå direkte fra step over i løb. 

LØBEBÅND

Også løbebåndet er forholdsvist nemt at bruge, når man lige har vænnet sig til det bevægelige underlag. Træningsmæssigt er det mere effektivt at løbe end at gå, men man kan fint starte med at gå, og en stor fordel ved løbebåndet er at man kan indstille hældningen, hvilket vil give en højere puls, også selvom man ikke kan eller ønsker at løbe. Løbebåndet er velegnet til genoptræning efter fx løbeskader, fordi man kan ­styre belastningen bedre end i naturen. Løbebåndet er den maskine som giver bedst mulighed for at stimulere knogler og led, idet der, især ved løb, opstår impact.

OBS:

Løb på løbebånd kan ikke overføres 100 pct. til almindeligt løb, idet man på løbebåndet ikke får aktiveret bagsiden af låret så meget (fordi du ikke skal bruge kræfter på at føre benet bagud).

Ulemper: På løbebåndet inddrages overkroppen lidt mere end på cyklen, idet man får en rotationsbevægelse i overkroppen, men man træner stadig langt overvejende ben/underkrop. Løbebånd er ikke vægtaflastende, så hvis du har smerter, kan netop impact’et gøre at det bliver for hårdt.      

062018

21


+ KLOG PÅ SMERTE

tekst Marianne Nørup, redaktør foto Center for Neuroplasticity and Pain, Aalborg Universitet

Undskyld, ma vi paføre dig smerte? Omkring 850.000 danskere lever et liv med smerter. Det samme gør dr.med. Thomas Graven-Nielsen og hans 40 kolleger på Center for Neuroplasticity and Pain på Aalborg Universitet, men for dem har det dog en noget anden betydning. De er nemlig smerte-forskere, ja faktisk er de blandt verdens allerbedste af slagsen.

D

en brede nylon-manchet strammer til rundt om den unge mands underben og for­ svinder foruroligende langt ind i lægmusklen, så blodet forsvinder, og huden bliver blåhvid. Efter nogle sekunder giver manchetten slip, men kun for atter at strammes, denne gang endnu kraftigere. Det burde virke voldsomt, her i det lille laboratorium, hvor en ung ph.d.-forsker,

MÆND, KVINDER OG SMERTER Der er en påviselig kønsforskel når det angår smerte. Og modsat hvad mange måske tror, er det kvinder som er mest smerte-sensitive. Måske fordi smerte er en beskyttende funktion, og kvinder har bedre beskyttelse. Uanset hvad kan biologi forklare en del af kønsforskellen. Kilde: Thomas Graven-Nielsen, smerteforsker

22

062018

Megan McPhee, styrer maskinen der skal få den unge studerende på briksen foran hende til at føle smerte. Men stemningen er helt afslappet, og manden fortrækker ikke en mine, om end han bliver tiltagende hurtig til at trykke på den stop-knap han har fået i hånden, og som han skal bruge når han synes smerten er ”tilpas”. Megan er fra Australien og forsøgsperso­ nen, David, er spansk, for Center for Neuro­ plasticity and Pain (CNAP) på Aalborg Uni­ versitet bliver regnet blandt verdens allerbedste og tiltrækker stjerne-studerende fra hele verden. Den fornemme status har centret blandt andet opnået fordi dets for­ skere hele tiden vil være bedre, forklarer centerleder Thomas Graven-Nielsen. Og vil man blive klogere på smerter, er man nødt til at eksperimentere. Det betyder at nogen er nødt til at lægge krop til smerteforsøg.

– Mange studerende har interesse i at deltage, fordi det er et meningsfuldt bidrag til videnskaben, fortæller han på sin vej fra sit beskedne kontor til et af laboratorierne på Aalborg Universitet. CNAP er et grundforskningscenter der modtager store bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond, øremærket til at stu­ dere smertemekanismer. Centret kan tage en stor del af æren for at verden de seneste år er blevet meget klogere på smerter – et fremskridt som er understøttet af ny tekno­ logi, der er i stand til at afdække helt nye områder. Smertecentret i Aalborg udvikler selv nyt udstyr, og at centret hører til blandt verdens bedste, skyldes ikke mindst at man kobler flere faglige discipliner, mener Tho­ mas Graven-Nielsen. Blandt andet arbejder læger, fysioterapeuter og ingeniører tæt sammen.

Forsøgskaniner nok

Hvordan måler man smerte?

At udsætte sig selv for smerte, frivilligt, virker ikke umiddelbart som en attraktiv opgave. Men Thomas Graven-Nielsen har arbejdet med smerteforskning i 25 år, og han har aldrig haft problemer med at fin­ de forsøgspersoner. Heller ikke selvom jobbet er underbetalt, som han selv ud­ trykker det.

Den helt store udfordring ved at forske i smerter er at smerter ikke kan måles kvanti­ tativt, og at smerteopfattelse er individuel. Smerter bearbejdes mange steder i krop­ pen, både på rygmarvsniveau og i hjernen, og smertetærskler afhænger af mange ting, herunder psykiske og sociale faktorer. Vi opfatter altså smerter forskelligt, ligesom vi


+ KLOG PÅ SMERTE

Man skal ikke være sart når man stiller op til smerteforsøg. Forskeren her er ikke i gang med at nagle forsøgspersonens arm fast til underlaget; han udfører et smerte-trykforsøg.

hver især vil opfatte samme smerte forskel­ ligt alt efter hvilken situation vi står i. – Problemet når vi arbejder med smerte­ patienter, er også at vi ikke ved hvordan de var FØR smerterne. Vi kan sammenligne dem med andre voksne uden smerter, men det er svært fordi smerte jo er individuel, forklarer Thomas. Derfor måler forskerne smerten på for­ søgspersonerne i forhold til sig selv. Man sætter en såkaldt baseline, hvor der ikke mærkes smerte, og vurderer så derudfra. En væsentlig del af målingen er forsøgs­ personens egen bedømmelse af smerten. Og eftersom der ikke findes en konkret faktuel målemetode, må man benytte for­ skellige indikationer og reaktioner:

– Vi kan fx bede folk om at tegne deres smerter – hvor på kroppen de opleves, og hvilken farve der bedst beskriver dem. De kan også vurdere smerternes intensitet på en skala fra 0-10. En anden mulighed er at beskrive smerter­ ne med ord som varm, borende, dyb, skarp… – Det giver faktisk et godt fingerpeg om hvilken type smerte der er tale om. Eksem­ pelvis kan vi afkode at ”dyb” som regel er udtryk for en diffus smerte, fortæller Tho­ mas. Dybe smerter er ofte muskuloskeleta­ le smerter, dvs. smerter fra led, muskler, knogler mv., og det er den type smerter flest smertepatienter lider af. Forskerne kan samtidig via elektroder se hvor og hvilke ændringer der sker i hjer­

nen når smerten påføres, og sammenholde de målinger med udmeldingerne fra for­ søgspersonerne.

Mange slags smerter I smerteforsøgene kan forskerne vælge

Jo bedre vi forstår mekanismerne, des mere sandsynligt er det at vi på et tidspunkt kan udvikle en bedre behandling. Thomas Graven-Nielsen, centerleder og smerteforsker

062018

23


+ KLOG PÅ SMERTE

VI ER BLEVET MEGET KLOGERE PÅ SMERTER Takket være smerteforskningen og ­moderne teknologi ved vi i dag at centralnervesystemet er i stand til at forandre sig. Fx ved vi at det område i hjernen der svarer til hænderne, vokser sig større hos pianister end hos andre; og på samme måde ændrer hjernen sig også hvis man har smerter igennem længere tid, siger Thomas Graven-Nielsen. Kroniske smerter går nemlig fra at være lokale smerter til at blive over­ ordnede, generelle smerter – området i hjernen ­bliver større og mere diffust. Når vi har haft ondt længe, bliver vi derfor mere smertesensitive, dvs. modtagelige over for smerter. Kroppen begynder at ­opfatte fredelige, normale input, som fx berøring, som smerte. Den viden har haft stor betydning for behandlingen af kroniske smerter. Et af de spørgsmål Thomas og hans k­ olleger rigtig gerne vil have svar på nu, er naturligvis hvordan kan man ændre hjerneaktiviteten, så sensitiviteten ­forsvinder og smerteopfattelsen ­normaliseres? – Vi arbejder med en teori om at man måske kan stimulere magnetisk på hjernen, afslører Thomas, som dog, sammen med resten af verden, må vente lidt endnu på et svar. Læs mere om vores nuværende viden om smerter, i artiklen ”Du kan lære at tackle smerterne” på krop-fysik.dk.

24

062018

Ph.d.-forsker Megan McPhee gør klar til et smerteforsøg, hvor forsøgspersonens lægmuskel vil blive klemt sammen.

at påføre smerte på forskellig vis, alt ef­ ter hvad forsøget skal bruges til. Eksem­ pler på smertetyper kan være: • Et pres eller tryk mod musklen • Træningsinduceret smerte (hård træ­ ning som medfører ømhed i musklerne) • Saltvand der sprøjtes ind i musklerne • Chili på huden • Varme (fx via laser) • Kulde (fx holdes en arm i en balje med isvand) • Elektrisk påført smerte Som regel er smerteforsøgene kortvari­ ge, men man kan faktisk også påføre ra­ ske personer smerter der varer i dagevis – en observationsmulighed der er guld værd for forskerne, fortæller Thomas. David, som fortæller at varme-smerte er det værste han personligt har prøvet, lægger sig roligt sig på maven på brik­ sen. Megan presser en metalpind på stør­ relse med en stor kuglepen ned ved si­ den af hans rygsøjle. Pinden, som selv måler hvor hårdt den trykker, forsvinder ned i rygmusklerne. Langt ned. Megan bliver ved med at presse, og der bliver helt stille i rummet – indtil, endelig, den lille biplyd fra stopknappen lader sig høre, og hun slipper grebet. Hvis man forventer at se rædsel eller tårer i øjnene, eller at David hiver udstyret af sig og hopper ned fra briksen i et de­ sperat flugtforsøg – så bliver man skuffet.

Smerteforsøg handler sjældent om hvor ­meget smerte et menneske kan klare, men mere om hvor man mærker smerten, eller hvornår et input går fra at være en berø­ ring eller sansning til at blive opfattet som smerte.

Men hvorfor det store fokus på smerter? Det er meget indgribende for livskvalite­ ten at have ondt, og det er der rigtig man­ ge der har. Hver femte voksne europæer har kroniske smerter af en slags, fortæller Thomas Graven-Nielsen. – Og nu har man behandlet smerter på samme måde i mange årtier, nemlig med medicin, og medicin kan være fint, men det virker ikke altid, og det er uhensigts­ mæssigt på grund af risikoen for afhæn­ gighed og bivirkninger. Så der er et stort rationale i at afdække andre måder at be­ kæmpe smerterne på, fortsætter han. – Jo bedre vi forstår mekanismerne, des mere sandsynligt er det at vi på et tids­ punkt kan udvikle en bedre behandling.


INDSTIK FRA PARKINSONFORENINGEN

Lev med Parkinson Bliv klogere på sygdommen og få indblik i, hvordan den påvirker dem, der lever med den

062018

1


Rytmen flytter bjerge Forskningen er massiv og sætter en tyk streg under, at musik er særdeles gavnlig for folk med parkinson. Alligevel er der for få speciallæger og fysioterapeuter, som på deres forskelli­ ge felter gør brug af den veldokumente­ rede forskning og anvisninger i praksis på, hvordan behandlere kan hjælpe folk med parkinson ganske betydeligt ved at bruge rytmen i musik. To store undtagelser herhjemme er speciallæge i neurologi, Anne Gersdorff Korsgaard og fysioterapeut Birgitte Brabrand. De har begge i årevis brugt musik og rytmisk auditiv stimulering i behandlingen af parkinsonramte samt folk med andre lidelser. I sin klinik og på dansegulvet har Anne Gersdorff Korsgaard set den store gavn­ lige virkning – musik, dans og bevægelse har på folk med parkinson og også folk med sygdommen Tourettes Syndrom samt børn med ADHD. Sideløbende med sine egne erfaringer har Anne Gersdorff Korsgaaard nøje fulgt international forskning i, hvordan rytmisk musik kan gøre en markant forskel hos folk med parkinson og mennesker med andre neurologiske sygdomme.

PARKINSONS SYGDOM: Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske sygdom­ me. 7.300 mennesker i Danmark har parkinson, men mange flere er som pårørende påvirkede af sygdommen. Gennemsnitsalderen ved diagnose­ stillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre perso­ ner helt ned i slutningen af 20’erne. Kilde: Parkinsonforeningen.

2

2

Parkinsonforeningen / tillæg til Krop+fysik

062018

Multi-effekt – Og jeg har aldrig været i tvivl om, at det virker på mange parametre. Folk med parkinson får en betydelig bedre gang­ funktion og balance efter kort tid med musikken brugt målrettet i hverdagen. Og tilmed får de også det langt bedre men­ talt og får lys i øjnene igen, fordi niveauet af positive signalstoffer i hjernen, heri­ blandt dopamin, stiger. Især mangel på dopamin men også andre signalstoffer, er typisk for mennesker med parkinson, for­ klarer Anne Gersdorff Korsgaard, der selv for syv år siden oprettede dansehold for sine patienter og deres pårørende. Hun er også medlem af styregruppen for Parkinsonforeningens projekt, Dans med Parkinson, og er blevet uddannet instruk­ tør i at undervise også i det regi. Anne Gersdorff Korsgaard forklarer, at musik ud over at give en langt bedre gangfunkti­ on, også kan forebygge aldring og udsæt­ te demens eller måske helt undgå den. – Og det er særligt vigtigt for folk med parkinson, da vi ved, at hver tredje vil ud­ vikle demens. Med musik kan vi udskyde det tidspunkt. Anne Gersdorff Korsgaard nævner et andet eksempel: – Også søvnkvaliteten og dermed søvnrytmen bliver markant bedre, hvilket også har stor betydning for folk med par­ kinson, som mister evnen til den livgi­ vende REM­søvn, siger Anne Gersdorff Korsgaard. Hun henviser til, at folk med parkinson, der ofte anvender musik og dans kan undgå at få øget deres medicin­ forbrug helt op til tre til fire år, og der­ med på den lange bane får holdt deres medicinforbrug nede. – Og det er i sig selv helt ekstraordinært, siger hun og tilføjer:

– Naturligvis erstatter musik ikke me­ dicin, men den er et vigtigt supplement, som bør bruges langt mere, end tilfældet er, siger Anne Gersdorff Korsgaard, der har gjort det til sin mærkesag at få flere speciallæger til at bruge metoden. Hun vurderer, at flere og flere har fået øjnene op for metoden.

Stort erfaringsgrundlag Fysioterapeut Birgitte Brabrand har det på samme måde. Hun har i en årrække beskæftiget sig med rytmisk auditiv stimulering af folk med parkinson og har oparbejdet et solidt erfaringsgrundlag. Hun ærgrer sig også over, at der indtil nu ikke er flere kolleger, der benytter sig af metoden. – Jeg har efterhånden haft hundredevis af patienter igennem, og det står helt klart, at rytmisk auditiv stimulering har en kæmpestor virkning hos folk med parkin­ son, siger Birgitte Brabrand og tilføjer, at der er så meget forskning og evidens på området, som vi ikke kan overhøre.


En særlig teknik, som bruger rytmiske signaler for at styr­ ke bevægelsestræningen af mennesker med især parkin­ son. For at kunne bruge teknikken skal terapeuten først kortlægge patientens gangmønster ­ dvs. skridtlængde og ­frekvens pr. minut. Terapeuten støtter patienten i at fast­ holde rytmen via f.eks. metronome og kan dermed finde frem til den ideelle rytme og hastighed, som ofte vil være 5 til 10 pct. højere end udgangsfrekvensen. Teknikken kan mennesker med parkinson selv lære at bruge derhjemme og dermed få optimal træning i hverdagen.

– Det er jo viden, der længe har været tilgængelig, og som jeg har taget til mig. Og jeg ser gang på gang, hvor­ dan fastlåst og besværet gang hos mennesker med par­ kinson bliver bedre og bedre med rytmisk auditiv stimu­ lering, fortæller hun. Når Birgitte Brabrand går i gang med behandlingen af en person med parkinson, så kigger hun bl.a. på den på­ gældendes gangmønster og tæller, hvor mange skridt vedkommende tager pr. minut. Herefter vælger hun et stykke rytmisk musik i den rytme, som svarer til vedkom­ mendes nuværende antal af skridt pr. minut. Evnen til at reagere på rytme er intakt hos personer med parkinson, forklarer Birgitte Brabrand, og tilføjer, at langt de fleste spontant falder ind i rytmen, når der sættes musik på med tydelig rytme. Herefter vurderer hun, om vedkom­ mende skal gå lidt hurtigere og sætter så et stykke musik på med typisk 5 til 10 pct. hurtigere rytme. Birgitte Bra­ brand vurderer også, om der er brug for at tage længere skridt til et stykke musik med en anelse langsommere rytme. Det gælder om at finde den rytme, som passer til den enkelte og som giver den bedste gang. – Gå­evnen er automatiseret, men hos mennesker med parkinson kan denne evne være gået i stå, og det fantastiske er, at rytmen i musikken kan genoplive den, forklarer Birgitte Brabrand, der også er instruktør i Dans med Parkinson og har dansehold i sin klinik.

TAL HØJERE En af følgerne ved parkinson er, at den ramte mister kraft i stemmen uden selv at opdage, at vedkommende ikke kan tale så højt mere. Kor­ og stemmetræning er derfor også aktiviteter, der gavner mennesker med parkinson. Boksning er et andet eksempel.

TYPISKE SYMPTOMER: Parkinsons sygdom har følgende hovedsymptomer: • Rysten • Muskelstivhed • Langsomme træge bevægelser Symptomerne varierer meget fra person til person. De er afhængi­ ge af, hvor længe man har haft sygdommen, men kan også variere fra dag til dag. Foruden de bevægelsesrelaterede, motoriske, symptomer oplever de fleste tillige non­motoriske symptomer, der blandt andet dæk­ ker over søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og mave­ og tarmsymptomer. En stor landsdækkende spørgeskema­ undersøgelse fra 2014 viser, at netop de kognitive og skjulte symp­ tomer ved Parkinsons sygdom ofte opleves som mere generende i hverdagen for både ramte og pårørende. Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som inde­ holder signalstoffet dopamin, og man får symptomer på dopamin­ mangel. Man kan sige, at signalstoffet dopamin er en kemisk budbringer, som overfører budskaber fra en nervecelle til den næste. Dopamin er derved nødvendig for at få kroppen til at bevæge sig som ønsket. Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen. Kilde: Parkinsonforeningen.

KOGNITIVE PROBLEMER NEDSAT MIMIK DEPRESSION

FORANDRET KROPSHOLDNING FORDØJELSES- OG BLÆREPROBLEMER

RYSTEN

Illustration: Henriette Wiberg Danielsen, Foto: AdobeStock

HVAD ER RYTMISK AUDITIV STIMULERING, RAS?

MINDSKET ARMSVING

MUSKELSTIVHED

SMÅ TRIPPENDE SKRIDT LANGSOMME TRÆGE BEVÆGELSER

Få mere at vide på www.parkinson.dk eller tlf.: 3635 0230.

Parkinsonforeningen / tillæg til Krop+fysik

062018

3

3


Glæde, grin og sammenhold

Stive ben, stive ben – en for alle, alle for en På holdene FC Parkinson, Stive Ben og Fynske Shakers spiller mennesker med parkinson fodbold. Det gør de, fordi sporten modvirker deres motoriske symptomer, og fordi det giver glæde, grin og sammenhold. – Bare gå til ham Leif, råber målvogteren. Stillingen er 1-0 til holdet uden overtrækstrøjer. Bolden flyver op i luften. I et nanosekund hænger den stille, før den falder mod jorden. Men inden den rammer det falmede græs, bliver den med et hovedstød spillet videre. Der er ikke noget sårbart over kampen. Spillerne er tydeligvis ikke bange for at gå i stykker. Tværtimod. De spæner, tackler og saksesparker det bedste, de har lært. Det er onsdag eftermiddag i Bramdrup Boldklub, og i dag har en gruppe af mennesker med parkinson indtaget banen. De kommer fra rundt om i Jylland og på Fyn. Nogle af dem tilhører etablerede hold, mens andre bare er med til træningen. De spiller, fordi fodbold hjælper dem med at holde hoved og fysik i form, mens sygdommen langsomt tager deres motoriske kontrol fra dem. 4

4

Parkinsonforeningen / tillæg til Krop+fysik

062018

Det startede øst for Valby Bakke For ca. otte år siden tog det første fodboldhold for mennesker med parkinson form i Valby Fremad. Det var fysioterapeuten Finn Egeberg Nielsen, der søsatte projektet. – Jeg har arbejdet med mennesker med parkinson i 10-15 år og selv spillet og trænet fodbold. Jeg så, at de motoriske symptomer, sygdommen giver, kunne afhjælpes med fodbold, siger han. Det startede i det små med det sjællandske hold FC Parkinson, men lidt efter lidt gav Finn Egebergs hold og træninger ringe i vandet. Han besluttede sammen med andre i Valby, at de skulle lave en turnering. Den fik navnet Ray Kennedy Cup efter en engelsk fodboldspiller, som spillede i Liverpool og Arsenal i halvfjerdserne og havde sygdommen. Men FC Parkinson manglede nogen at spille mod.

– Finn ringede til mig for cirka fem år siden, fordi de manglede modstandere, og han spurgte lidt provokerende, hvor os i Jylland blev af, siger Kenneth Rosenberg kækt. Det opkald motiverede ham til at starte holdet Stive Ben. De har deltaget i turneringen i fire år og vundet fire gange, så mon ikke valbygenseren Finn har fået øjnene op for jyderne.

Projektet fik vokseværk Turneringen er vokset. Sidste år deltog, ud over FC Parkinson og Stive Ben, to norske hold, et svensk samt to hold, hvor spillerne var ramt af andre sygdomme end parkinson. Efter turneringen sad 105 personer sammen ved middagsbordene. Der er også kommet et fynsk hold til, Fynske Shakers, som måske kan tage pokalen med hjem til næste Ray Kennedy Cup.


Fotos: Clara Edgar Jakobsen

Tilbage i Bramdrup triller bolden over græsset. Træningen her er et nyt tiltag, der samler holdspillere og holdløse. To af dagens spillere er tvillingebrødre, der sparkede til bolden for første gang i tolv år for bare tre uger siden. De er 77 år gamle og har holdt en lang pause fra fodbolden. Den ene er skaldet, har en lys Adidas sweatshirt og de karakteristiske sorte Adidas bukser med hvide striber på. Den anden er hoppet i samme mærke bare i mørkeblå og røde farver. De har begge to små solbriller på og ligner regulære hipsters.

De spiller sig til en bedre hverdag De to herrer spiller, ligesom de andre, fordi fodbold hjælper med at holde deres symptomer i skak. – Parkinson giver rysten, muskelstivhed, bestemte bevægelsesmønstre og gør én langsom. Alt det modvirker fodbold, fordi man accelererer, laver rotationer, træner balance og koordination, siger Finn Egeberg Nielsen. Sporten og glæden ved sporten kickstarter også hjernens dopaminproduktion. Dopamin sørger for, at kroppens systemer fungerer, at man kan sætte ting i rækkefølge og sætte bevægelser i gang. Når man har parkinson, er en stor del af de dopaminproducerende celler døde, men fodbolden kan være med til at vedligeholde det system, man har tilbage. Udover den fysiske træning, fodbold giver, oplever Finn også, at det at være en del af et hold, gør en kæmpe forskel. For mens det måske er nemt at holde motivationen og lysten til træning højt kort efter, at man har fået diagnosen, så kan gnisten nemt brænde ud, hvis ikke man bliver holdt til ilden.

– Når man skal træne resten af livet, er man nødt til at finde noget, man synes er skægt. Her fungerer fodbold rigtig godt. Det giver også spillerne nogle gode historier, de kan komme hjem og fortælle, hvis de eksempelvis har scoret et mål. Så kan man snakke om noget andet end, hvordan det går med parkinson i dag, siger han. Og for spillerne på banen er der ingen tvivl om, at de både har det morsomt, og har gode historier at fortælle, når de kommer hjem.

Frirum på grønsværen – Arg! Scoringen til 1-1 udløser kollektive frustrationsudbrud. Brians pande er begyndt at glinse. Han har løbet sig til varmen i kulden. Bolden bevæger sig op ad banen. Brian følger med. Den hopper. Han tæmmer med brystet. Sætter den i kassen, og så er stillingen 2-1.

»

Parkinson giver rysten, muskelstivhed, bestemte bevægelsesmønstre og gør én langsom. Alt det modvirker fodbold, fordi man accelererer, laver rotationer, træner balance og koordination. Finn Egeberg Nielsen, fysioterapeut og initiativtager til fodbold for mennesker med parkinson

Om end kampen er en smule ustruktureret, og der ikke er stor forskel på forsvars- og angrebsspillere, så kæmper alle for næste mål. Der bliver grint og givet små stikpiller til hinanden. Var det ikke for de små trækninger i ansigt og ben. De til tider ustyrlige armbevægelser. Fingrene, der knuger sig sammen, er der ingen forskel på det her og et hvert andet old boys- eller girls-hold. – Mange med parkinson kan godt få lidt social angst, fordi de er bange for at være anderledes. Her får de et frirum, hvor alle er lige, kan spille noget bold og snakke om nogle problemer, siger Kenneth Rosenberg, der har fundet nogle af sine bedste venner gennem fodbolden. Spillerne er ikke landsholdsspillere, selvom nogle af dem nemt kunne ligne en del af holdet fra ’92. De kommer heller ikke i superligaen foreløbigt. Men de gør, hvad de kan for at leve med deres sygdom. En sygdom, ingen af dem har valgt. Træningen er slut. Holdet uden trøjer vandt. I dag var der ikke noget på spil, men havde det været Stive Ben mod FC Parkinson, og kampen var faldet ud til jydernes favør, er jeg sikker på, at man på det meste af stadion ville kunne høre holdets motto: – Stive ben, stive ben – en for alle, alle for en! Parkinsonforeningen / tillæg til Krop+fysik

062018

5

5


181114_5_me-mover ad_outline.pdf 1 14-11-2018 14:45:56

FITPARTNER

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Vi hjælper folk

smerter i rygsøjlen

lændesmerter

SPORT

- med at være i bevægelse!

Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene,

hoftemerter

lår, hofte og ryg. HIKE

indadrotation af låret

knæsmerter skinnebenssmerter

Formthotics indlæg gør det muligt at lave en fuldstændig personlig og individuel anatomisk støtte til dine fødder. Formthotics indlæg giver bedre balance, øget komfort, højere yde-

EVERYDAY

evne og er med til at forebygge skader.

indadrotation af benet

smerter i akillessene ømme fødder hælsmerter

Smerter i kroppen kan stamme fra fejlstilling i fødderne!

sports pharma as I tel 7584 0533 I sportspharma.dk 6

062018


foto Anders Brohus

+ ØVELSER

GØR GÅ-TUREN MERE EFFEKTIV En gåtur kan man tage hvor og når som helst, og den har i sig selv stor positiv indflydelse på din sundhed. Men med små fif kan du peppe gåturen op til effektiv træning – let og ligetil.

T AF DAGMAR LYBÆK SIEG

Hjerte-fysioterapeut, bachelor i idræt, postgraduate diploma in public health og indehaver af Heartfit, www.heartfit.dk

ræning er noget du kan gøre ALLE steder, og du bestemmer selv hvor og hvornår det passer bedst ind, uanset om det er hverdag eller ferie. Træning behøver ikke nødvendigvis involvere dyrt udstyr. Med programmet på de næste sider kan du bruge skoven, stranden eller byen som dit træningscen­ ter, og du får både lagt konditions- og styrketræning ind i din gåtur – og måske også et nyt perspektiv på dine om­ givelser. Programmet tager udgangspunkt i elementer som vi alle har adgang til. Nogle gange handler det blot om at løfte blikket en anelse for at se de træningsmu­ ligheder der ligger lige for næsen af os. Træning, specifikt rettet imod at sænke blodtryk og kolesterol, kræver ikke nogen bestemte øvelser. Det handler i første omgang bare om at komme afsted, og derefter kan du begynde at justere på længden og in­ tensiteten af træningen. Intensiteten er væsentlig ift. at forbedre kredsløbet, så en nem måde at bedømme din intensitet på, er at være opmærksom på om du er forpustet eller ej.

Det kan være en fordel at bryde træningen op i etaper. Et godt eksempel er ”fartleg”, hvor man i en kortere peri­ ode øger intensiteten til op over snakkegrænsen (se ar­ tiklen side 14). Hvis du ikke er vant til at blive forpustet, kan det kræve lidt tilvænning i starten. Der er fokuseret på det udholdende element i styrkeøvel­ serne, derfor er der forholdsvis mange gentagelser (så du får pulsen op), og du bør undgå lange pauser – du kan fx holde 1/2 -1 minuts pause mellem hvert sæt og hver øvelse.

Det handler i første omgang bare om at komme afsted, og derefter kan du begynde at justere på længden og inten­ siteten af træningen. 062018

25


+ ØVELSER

foto Anders Brohus

7

ØVELSER PÅ GÅTUREN 1 ANGRIB BAKKEN

AF DAGMAR LYBÆK SIEG

Hjerte-fysioterapeut, bachelor i idræt, postgraduate diploma in public health og indehaver af Heartfit, www.heartfit.dk

Find bakker eller trapper på din rute, og brug dem til at få pulsen og pusten lidt ekstra op. Jo bedre form du kommer i, jo flere gange kan du tage turen op og ned.

2

FARTLEG

Udse dig pejlemærker på din gåtur, fx et træ, en lygtepæl eller et andet fixpunkt. Sæt farten op indtil du når hen til dit pejlemærke. Fortsæt derefter i dit normale tempo indtil du finder et nyt pejlemærke. Du bruger med andre ord dine omgivelser som synlig målstreg og leger dermed tempo og intensitet ind i træningen. Er du afsted med din træningsmakker, kan I skiftes til at bestemme hvor målstregen er.

3 SPRING OVER HVOR GÆRDET ER LAVEST 3 x 10 gentagelser Find et lille solidt rækværk eller en passende træstamme. Sæt hænderne på, spænd i bækkenbund og mave, og hop fra side til side med benene. 26

062018


+ ØVELSER

4

VÅD-BÆNK OG BÆNKEBIDDER (SQUAT OG DIPS)

3 x 10-15 gentagelser af hver øvelse Her kan du bruge en bænk eller en træstub. ’Squat’ er en god styrkeøvelse til lårene, og ’dips’ styrker dine overarme. Kombinationen af de to har til formål at holde intensiteten oppe (dine arme får en pause, mens benene er i gang, og visa versa). Squat: Stå med en hoftebredde mellem fødderne, spænd bækkenbunden, bøj i knæene og skub bagdelen bagud, stræk op igen. Knæene peger hele tiden lige ud over fødderne. Dips: Placér hænderne på en træstamme bag dig. Bøj albuerne, så bagdelen nærmer sig jorden, og stræk armene igen.

5

7 STEP UP 3 x 10-15 gentagelser Udse dig en sten, en stub, en væltet træstamme, en bænk eller blot et trappetrin, som har en max højde lige under knæene. Træd op og ned. Sørg for at komme helt op og strække i hoften hver gang.

DIAGONAL-TRÆK

3 x 10-15 gentagelser Brug en træstamme, en stub eller blot et solidt rækværk. Sæt hænderne på og gå ud i ’planke’, så kroppen danner en lige linje fra dine hæle op til dine skuldre. Spænd i de dybe ryg- og mavemuskler, og pas på ikke at ”tabe” bagdelen. Løft skiftevis en arm og modsatte ben, mens du holder den lige linje.

6

TUMLE TRÆ

3 x 10-30 gentagelser Find en gren på ca. 1,5 meter med en passende vægt. Kom godt ned i knæ når du samler pinden op (spænd samtidigt i ­bækkenbunden og de dybe mavemuskler). Vip pinden over, mens du strækker benene, så du skaber kraften helt nede fra fødderne 062018

27


+ JOB

tekst Af Marianne Nørup, fysioterapeut foto Scanpix/Iris

Forskerne anbefaler at vi er ude mindst to timer hver dag – vi skal nemlig helst udsættes for mindst 2.500 lux to timer i døgnet. Det svarer til lyset en grå vinterdag. Lyset udenfor varierer 2.500100.000 lux. Et typisk kontormiljø giver mellem 100 og 500 lux.

GODT LYS GØR OS SUNDERE OG GLADERE Sæt dig i dagslyset – og kom udenfor hver dag. Så gør du ikke blot noget godt for din nattesøvn, dit immunforsvar og dit humør, du bliver også mere effektiv!

SÅDAN FÅR DU LYS NOK Gå udenfor hver formiddag Vi kan på ingen måde få lys nok indenfor til at regulere døgnrytmen og humøret. Særligt om vinteren er det derfor vigtigt at gå en tur udenfor – jo tidligere på dagen, jo bedre. Tilbring fx fast formiddagspausen udendørs, og gå udenfor når lejligheden ellers byder sig. Arbejd tæt på dagslyset Det er vigtigt for at du kan være effektiv og føle dig godt tilpas, at du har et godt dagslysindfald på arbejdspladsen. Placer om muligt din arbejdsstation tæt på et vindue, men sørg for god solafskærmning, både ift. reflekser og varme. Anvend helst en solafskærmning der sætter ind inden lokalet bliver overophedet. Kilde: Indeklimaportalen.dk

28

062018

V

il du gerne sove bedre om natten, styrke dit helbred og komme i bedre humør? Så er løsningen måske nemmere end du tror. Hvis du sørger for at få en vis portion dagslys hver dag, opnår du nemlig en række positive gevinster. Dagslyset har blandt andet stor indflydelse på vores døgnrytme og dermed vores søvnkvalitet. Celler i øjet registrerer lys og farver, og via komplicerede forbindelser hæmmer lyset dannelsen af melatonin, der populært kaldes et søvnhormon. Man kan sige at ly­ set holder os vågne på det rigtige tidspunkt af døgnet og får os til at sove bedre om natten. Og det er godt for helbredet – søvn styrker blandt andet vores immunforsvar og vores effektivitet. Dagslyset varierer i intensitet og farve hen over døgnet, og særligt lyset om morgenen er vigtigt.

Dagslys giver glade og produktive medarbejdere Lysets intensitet er også afgørende for humøret, ved vi fra forskning. En undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitets­ hospital har blandt andet vist at folk der er ude i dagslys mindst to ti­ mer hver dag, har 40 pct. lavere risiko for at blive triste og deprimere­ de end andre.


+ JOB Men selvom vi får mest ud af dagslyset ved at være ude, så giver det også mening at lukke mere lys ind i vores boliger og på arbejdspladserne. Flere undersøgel­ ser peger blandt andet på at vi – både voksne og skole­ elever – arbejder mere effektivt i rum der er godt belyst af dagslys.

Folk der er ude i dagslys mindst to timer hver dag, har 40 pct. lavere risiko for at blive triste og deprimerede end andre. Slip mere lys ind – men pas på reflekserne Det er i princippet intet problem at konstruere bygnin­ ger så der kommer meget dagslys ind. Problemet er bare at vi ikke uden videre kan lukke så meget lys ind som muligt. Store vinduer mod syd og vest i moderne byggerier har de seneste år været årsag til alt for varme arbejdsrum. Det er ubehageligt, det dæmper produkti­ viteten, og det koster energi til køling. Et andet pro­ blem er at stærkt lys blænder og giver ubehagelige re­ flekser i computerskærme. Allerhelst skal dagslyset tænkes ind i arkitekturen fra begyndelsen. Mindre dybe rum og højere til lof­ tet, samt mindre vinduer mod syd og større mod nord, er blandt løsningsforslagene. Er byggeriet først færdigt, må man finde lappeløs­ ninger til af afhjælpe generne. Det kan man få hjælp til på blandt andet Indeklimaportalen.dk, hvor man også kan finde konkrete anbefalinger til lys i nyt byggeri.

SÅDAN FÅR I DET BEDSTE LYS I ARBEJDSLOKALET Bedre lysdesign øger koncentrationen og kan være med til at forebygge nakkeømhed og hovedpine. Her er forskernes gode råd til bedre lysdesign. Masser af indirekte lys Optimalt set skal så meget lys som muligt komme fra oplyste vægge og lofter – eksperter anbefaler at 50-60 pct. af lyset kommer fra indirekte lys. Indirekte lys er bedre end ­direkte lys, fordi øjenpupillerne holder sig åbne og lukker mere af lyset ind. Man mener at vi derfor holder os mere vågne. Fleksibelt lys til forskellige opgaver Lys kan bruges til at rette fokus på bestemte områder i et lokale, hvor man ønsker opmærksomhed. Det kan for eksempel give mere ro i en klasse og mere koncentration til et møde. Fleksibelt lys betyder at man kan ændre fokus og opmærksomhed i lokalet ved at tænde, slukke og dæmpe forskellige lyskilder for sig. En god belysning af ens arbejdsplads er af betydning for andet end koncentrationen. Dårligt lys kan fx føre til spændinger i nakken og hovedpine, fordi man skal anstrenge sig for at se. Lyse vægge og lofter Lyse vægge og lofter reflekterer lyset bedst. En hvid væg reflekterer 80-90 pct. af lyset, en lys gul væg reflekterer 65-75 pct., mens en rød murstensvæg kun reflekterer 20-30 pct. af lyset. En rød væg får desuden lyset til at ligne aftenlyset, som gør os søvnige. LED-lys ser ud til at være en god lyskilde Hidtidige test tyder på at LED-lys er en god lyskilde. LED-lys flimrer mindre end l­ysstofrør, og de kan gengive farverne godt. Dagslys er vigtigt Kunstigt lys skal kun supplere dagslyset. Det er stadig vigtigt at sørge for gode dagslys­ forhold. Det skal dog være muligt at skærme af for direkte sol, der kan blænde i skærme mv. Kilde: Indeklimaportalen.dk m.fl.

Mød Krop fysik på nettet!

MEGET MERE KROP+FYSIK

På Krop+fysiks hjemmeside kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også stille spørgsmål til brevkassepanelet. Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk NB: Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide? Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

062018

29


+ JOB

tekst Clara Edgar Jakobsen foto Privat, Clara Edgar Jakobsen

PÅ AMAGER SVEDER DE PÅ ARBEJDET Københavns Kommune har indført træning i arbejdstiden for alt plejepersonale. Det er et led i en politisk vision om at kunne fastholde medarbejdere, og mange har allerede mærket effekt i form af færre smerter og flere kræfter.

”I

t’s the final countdown” brum­ mer fra en Iphone. Ved siden af telefonen står en tavs højta­ ler. Den kunne ikke forbinde, så det kræver lidt god vilje at leve sig ind i musikken i rummets yderfløje. Elleve kvin­ der og en enkelt mand går efter ordre i gang med at bevæge det ene ben i ottetaller. – Det bliver sværere og sværere at holde balancen med alderen, siger en af kvinder­ ne. Det afføder en række bekræftende grin. Begge ben er nu solidt plantet på jorden. Nu er det hofterne der bevæger sig i otte­ taller – det er bækkenets tur til at blive rørt. – Mænd har også et bækken, Frands, si­ ger Gitte til lokalets eneste hane. De fleste smågriner mens de bevæger hofterne. Det er onsdag middag, og Hjemmeple­ jen Amager, daggruppe 2, er i gang med deres ugentlige træning. Det er politisk be­ sluttet at alt plejepersonale i Københavns Kommune skal træne. Målet er at fastholde de ansatte længere på jobbet, og det er vig­ tigt, for det flyder ikke over med varme hænder i kommunen.

Smerter presser arbejdsstyrken Der bliver flere og flere ældre danskere, og det er glædeligt, for det skyldes bl.a. at vi lever længere. Men det bliver en udfor­ dring når stadig flere har brug for ældre­ omsorg, men færre vil give den. – Vi har en udfordring i forhold til at re­ kruttere plejepersonale. Derfor har vi ikke råd til at vores medarbejdere forlader os i utide, siger Vibeke Andersen, der er projekt­ leder på træningsindsatsen i kommunen. 30

062018

En væsentlig grund til at personalet kan være tvunget til at skifte branche eller helt forlade arbejdsmarkedet, er smerter. For der er meget fysisk hårdt arbejde i at passe på de ældre borgere. Derfor investerer kommunen tid og pen­ ge i træning, så personalet kan blive bedre fysisk rustet til deres arbejde.

Lær og lær videre Den obligatoriske træning drejer sig om 35 minutter i arbejdstiden, og den kan forde­ les frit over ugens dage, alt efter hvordan det bedst kan hænge sammen på de enkel­ te steder. Nogle minutter hver dag. To lidt længere træninger. På Amager træner de en gang om ugen. – Vi har træningen i forbindelse med et møde. Det virker for os, for så er der flest der kan komme, siger Mikéremé Jakupi, der sammen med Betty Salvador er tovhol­ der på træningen. For at kunne udfylde den rolle har de været igennem et tredages kursus hos fysio­ terapeuter ved Arbejdsmiljø København. Kurset giver dem teoretisk viden og prak­ tisk kunnen i de øvelser de skal lære videre til deres kollegaer. – Kurset var rigtig godt. Vi blev vejledt i de forskellige muskler, øvelser og hvad de betyder, så vi selv kan sammensætte et program, og ændre i det når folk bliver trætte af det, siger Mikéremé.

Kort tid. Kæmpe effekt – Nu tager vi den lille elastik, siger Betty til gruppen. Der er blevet varmere i frokost­

stuen, og rundt omkring kan man ane ­mørke pletter i armhulen – Nå, jamen så tror jeg at jeg skal tisse, ler en kvinde. Hele gruppen begynder at gå rundt om bordet med elastikker om anklerne til lyden af ABBA. Formålet med træningen er at afhjælpe smerter. Men kan 35 minutter om ugen gøre en forskel? Det lyder ikke af meget, men selv de re­ lativt få ugentlige minutter med styrketræ­ ning kan faktisk have en gavnlig effekt på smerter. Det er der forskningsbaseret evi­ dens på, men hvad der er vigtigere: Den enkelte medarbejder kan mærke en forskel.

Styrker både muskler og sammenhold Hen over sommeren var der en pause i træningen på Amager på grund af ferie. Og Betty og Mikéremé var bekymrede for hvor entusiastiske deres kollegaer ville være når de skulle starte op igen. Men de­ res bekymring blev manet til jorden. – Folk begyndte at spørge om vi ikke snart skulle i gang, fordi de kunne mærke forskel. De manglede træningen. Det var rigtig godt, og det er også derfor vi er så positive, siger Mikéremé. Og de er ikke de eneste. Maja Schønhe­ yder, der er fysioterapeut og tilknyttet ind­ satsen, fortæller at når hun er rundt på ar­ bejdspladserne, oplever hun stor glæde fra de ansatte. – Vi hører mange gode historier om at folk har færre smerter i nakke og skuldre, og nog­ le har sågar fået udsat operationer fordi træ­ ningen har haft så god en effekt, siger hun.


+ JOB

I FORM TIL JOBBET Vi hører ofte at det er farligt for helbredet at have stillesiddende arbejde. Så et fysisk hårdt arbejde er vel sundt? Nej, desværre hænger det ikke sådan sammen, og et fysisk hårdt job er ikke en erstatning for motion. Snarere tværtimod – det er nødvendigt at være stærk og i god form for at kunne klare jobbet uden at blive nedslidt. Personer med tungt fysisk arbejde oplever oftere end andre at de har smerter i bevægeapparatet (ryg, skuldre, knæ osv.), og de må statistisk set forlade arbejdsmarkedet tidligere end andre på grund af helbredsproblemer, viser undersøgelser. Hårdt fysisk arbejde ser desuden ud til at øge risikoen for hjertekarsygdom. Den sammenhæng ser dog ud til at hænge sammen med ens fysiske form, og motion kan i høj grad være med til at opveje belastningen på kroppen. Forsøg viser at træning blandt andet medfører færre smerter og en markant mindre risiko for hjertekarsygdom, og dertil en forbedret fysisk form, som gør de ansatte bedre i stand til at klare deres job. Læs mere om tungt fysisk arbejde på www.krop-fysik.dk

Også det sociale sam­ menhold blomstrer som et resultat af de små træ­ ningssessioner. Når der bliver ringet ind til træ­ ning, er næsten hele arbejdspladsen samlet, hvilket ikke er almindeligt, fordi de ansatte hele tiden farer rundt. Den ugentlige samling bliver et friskt pust for både ledere og ansatte. – Det her med at mødes og være sammen betyder meget. Sidste uge trænede vi udenfor fordi det var godt vejr, og vi havde taget måt­ ter og det hele med ud. Så kom der borgere forbi og sagde ’Hej’, og ’Hvor hyggeligt I træ­ ner’. Det var rigtig sjovt, siger Mikéremé.

Stadig plads til forbedring Oplevelserne med træning er at det virker. Nogle bruger det som et spark til at komme i gang med en generelt mere aktiv livsstil, mens de der ikke føler at de har tid til at svinge væg­ tene i fritiden, nu kan have bedre samvittig­ hed, fordi de ved at de har trænet musklerne. Men der er også udfordringer. Nogle har skader og skavanker. Nogle steder mangler man plads. Hverdagens stress kan komme snigende. Men det er problemer som hele ti­ den bliver forsøgt løst. – Vi fysioterapeuter kommer ud og støtter tovholderne og opdaterer løbende deres vi­ den. Hvis de står med en kollega der har nog­ le særlige behov og smerter, så ringer de til os, og så vurderer vi hvordan træningen kan fungere for netop den person, siger Maja.

Mikéremé Jakupi og Betty Salvador strammer deres kollegaer op med elastiktræning, der får musklerne til at dirre.

– Det er meget forskelligt hvor udfordrin­ gerne ligger, så det kræver individuelle løs­ ninger til de enkelte arbejdspladser, siger Vi­ beke.

”Jeg bliver stærkere” – Husk at strække ud! Dagens træning er slut. Musikken er for­ svundet. Elastikkerne bliver pakket sam­ men, og folk begynder at sprede sig i for­ skellige retninger. Arbejdet kalder. Inden 2020 vil den obligatoriske træning i arbejdstiden være rullet ud på alle kommu­ nens plejecentre og hjemmepleje-enheder, og selvom 35 minutters fysisk aktivitet om ugen er mindre end sundhedsstyrelsens an­ befaling for voksne, tyder det på at det gør en forskel i folks liv, og dermed måske kan komme en del af plejesektorens udfordrin­ ger til livs. – I starten var folk lidt tilbageholdende og skulle lige se om det virkede. For vi har prøvet andre ting tidligere, som ikke holdt. Men nu kan jeg virkelig mærke at de er gla­ de for det. Det her med at få strakt og styr­ ketrænet musklerne giver noget helt andet end det fysiske arbejde vi laver i dagligda­ gen, og jeg kan virkelig mærke en forskel. Jeg bliver stærkere, siger Mikéremé. 062018

31


+ SPORT

tekst David Blazek, fysioterapeut og træner i kunstskøjteløb foto Scanpix/Iris, Jeanne Kornum

PÅ GLATIS Skøjteløb er både sjovt, sundt og socialt, og i flere danske byer er de udendørs skøjtebaner åbne lige nu, så det er med at udnytte muligheden. Med Krop+fysiks skøjteskole kan du lære at begå dig på isen - så det er dig der styrer skøjterne og ikke omvendt. Lær smarte tricks på skøjterne Øvelse gør mester, så spænd bare skøjterne på og forsøg dig frem. Hvis du gerne vil lære mere, kan du melde dig ind i en klub, hvor du kan få gode tips om hvordan du fx kan løbe hurtigere, løbe ­baglæns og - en vigtig ting - lære at bremse. Oversigt over skøjteklubber mm. kan ses på www.danskate.dk.

IDEER TIL LEGE PÅ ISEN • Fangeleg • Stå trold • Bro Bro Brille

SKØJTESKOLEN

På www.krop-fysik.dk kan du finde Krop+fysiks skøjteskole. Her er et uddrag af øvelserne:

GRUNDPOSITION

T-STOP

Inden du kaster dig ud i de store tricks på skøjter, skal du lære at stå rigtigt. Skøjterne skal forme et ”V”, dvs. tæerne skal pege ud til siden, og hælene skal samles. Anklerne holdes lige. Stå med lidt bøjede knæ; det hjælper til at holde balancen. Kroppen skal være rank, og armene holdes strakte til siden og lidt foran kroppen med håndfladerne mod isen.

Det en rigtig god idé at øve sig i at bremse. Den nemmeste måde at bremse på for en begynder er at lave ”T”-stop: Kør lige ud på det ene ben, og hold den anden skøjte på tværs bagved den kørende skøjte, hvorefter du langsomt sætter den ned på isen. På den måde vil den begynde at skrabe sne fra isens overflade, og du begynder at miste fart. Jo mere du trykker ned mod isen med skøjten, jo mere bremser du.

RØDSPÆTTER

32

062018

Denne øvelse laver du mens begge skøjter hele tiden har kontakt med isen. Start i grundposition ”V” med at bøje i knæene og anklerne, så skøjterne begynder at glide fra hinanden til siderne. Når skøjterne er kørt fra hinanden til lidt over hoftebredde, drejer du tæerne ind mod hinanden, så fødderne samles helt igen. Start efterfølgende med ”V” igen, og fortsæt sådan, så du laver flere rødspætter i træk. Hvis isen er pæn og glat, vil skøjterne lavet spor i isen som har form som en rødspætte – deraf navnet. 062018

32


+ SIDSTE NYT

gear INDIVIDUEL BANDAGELØSNING

OBS:

Du får 10 % RABAT hvis du henviser til denne annonce

– med ubegrænsede muligheder!

NRX Strap er individuelle bandageløsninger i et nyt materiale, baseret på CR-neopren, og kan bruges alt efter behov – fx til fingre, håndled og underarme. Materialet har en god elastici­ tet, overfladen har en velcrolignende funktion, og bandagen kan fastgøres med de medfølgende hooks. NRX materialet øger via huden proprioceptionen (ledsan­ sen), er perforeret til ventilation af huden, og har lokalt varme­ isolerende effekt, hvilket kan indvirke positivt på ledbevæge­ lighed, smerte og inflammation.  NRX Stroppen kan maskinvaskes, og fås i tre bredder, alle i 3,1 meters længde, som kan klippes til efter behov.

Vejl. priser fra 285 kr. Kan købes hos din fysioterapeut, som kan vejlede dig i brugen, eller direkte hos sports pharma, tlf. 7584 0533, www.sportspharma.dk

Sund og sjov træning og transport – for alle Me-Mover Fit er en stepcykel, som gør både træning og trans­ port sjov og spændende. Teknikken læres på få minutter, og de ergonomiske bevægemønstre aktiverer 6 af kroppens 8 store muskelgrupper. Uanset om du er professionel idrætsudøver, har skader, vil genoptræne din krop eller bare vil komme frem på en engage­ rende og sjov måde, kan Me-Mover være løsningen. Me-Mover er uhyre effektiv cardio-træning, med lavere stødbelastning end almindelig gang og derfor velegnet til (genop)træning af skader i knæ, ryg, hofter og ankler. På en skån­ som måde opbygger du styrke og udholdenhed omkring led og muskler og styrker din core. Priser fra 11.900 kr. Læs mere på  www.me-mover.dk

FØLG OS PÅ FACEBOOK? Få nyheder og viden om sundhed og træning www.fb.com/kropfysik

062018

33


+ SPORT

foto Scanpix/Iris

HAR DU SMERTER PÅ YDERSIDEN AF HOFTEN? Står du også tit og hænger i hoften? Eller sidder med krydsede ben? Op mod hver fjerde af os vil opleve smertesyndrom på ydersiden af hoften. Det kan være svært at slippe af med, men det er muligt ved hjælp af genoptræning og ændring af dårlige vaner.

S

AF LARS DAMSBO Eksam. sports­fysio­terapeut, Idrætsmedicinsk Klinik, Region Syddanmark

mertesyndrom på ydersiden af hoften er en overbelastningsskade som rammer 10-25 % af befolkningen. Så mange som hver fjerde kvinde over 50 år vil på et tidspunkt opleve det, mod kun 8 % af mændene. Smertesyndromet ram­ mer desuden løbere hyppigere end andre. Smerterne optræder typisk i forbindelse med belast­ ning, fx ved gang, stand, trappegang, bakkegang og løb. Ligeledes er det karakteristisk at det gør ondt at ligge på ramte side, det gør ondt hvis man trykker på siden, sidder med benene over kors eller rejser sig fra en lav position (hvor hoftens vinkel er under 90 gra­ der), eksempelvis en lav bil. Der er typisk igangsæt­ ningssmerter ved gang og/eller løb.

under), trække om i ballen og op i ryggen og til tider ind i lysken. Flere muskler hæfter på det sted hvor smerten udspringer, herunder to overfladiske muskler, som forlænges i et stort seneblad, der hæfter på ydersiden af knæet. Under disse overfladiske muskler/senebladet kan to underliggende muskler komme i klem­ me, hvis der opstår et pres eller stræk, typisk når låret er for langt inde mod midtlinjen af kroppen. Eksempelvis når man står og hæn­ ger på hoften eller sidder med krydsede ben. Det synes at være en udbredt misforståelse at smerterne ofte drejer sig om en betændt slim­ sæk. Vi ved i dag at det sjældent er tilfældet.

Anatomi og biomekanik

Risikofaktorer

Smerten udspringer fra siden af hoften, hvor den kan stråle ned langs ydersiden af låret til knæet (sjældent

Skaden er en sene-overbelastingsskade, som langsomt kommer snigende. Kvinder på 50+ har øget risiko, måske pga. hormonelle æn­ dringer i forbindelse med overgangsalder, og pga. et bredere bækken end mænd. Andre ri­ sikofaktorer er en brat øgning i ens trænings­ mængde eller hverdagsbelastning og, som nævnt, dårlige vaner i siddende, stående og liggende stilling. Skaden ses ofte sammen med hofte-artrose (slidgigt i hoften) og ved lændesmerter.

Diagnostik Diagnosen stilles hos egen læge eller fysio­

At hænge i hoften og at sidde med krydsede ben kan provokere ydersidesmerter på hoften. 34

062018


+ SPORT

terapeut, og da smerterne kan forveksles med udstrålende lændesmerter, slidgigt i hofte/knæ eller såkaldte systemiske lidelser, er det relevant med en grundig udredning.

Behandling Sene-overbelastningsskader er langvarige og kan tage op til et år. Systematik og tålmodighed er nøgleord i behandlingen. Forskningen peger i stigende grad på at den bedste behandling er patient-uddannelse (se nedenfor) og genoptræning af hoftestabiliteten, så man undgår øget pres og stræk på ­senerne på ydersiden af hoften.

Patient-uddannelse Det er vigtigt at opnå en forståelse for hvad der udløser og ­vedligeholder smerterne, så man kan undgå eller minimere de udløsende faktorer og opnå bedring. Overbelastningen sker overordnet når man krydser midtlinjen i kroppen (se side 34) – man bør tilstræbe at holde sine hofteled i neutral, dvs. at ­fødderne er placeret lige under hofteleddene. Undgå derfor: • At hænge på hoften • At sidde med samlede ben • At sidde med krydsede ben • Gå/løb hvor midtlinjen krydses (dvs. benet har retning mod modsatte side og/eller bækkenet skubbes ud til siden, når fød­ derne rammer jorden) • At ligge på siden • At strække ballen ud ved at krydse benene I stedet skal du tilstræbe flg.: • Stå med en hoftebreddes afstand og vægten ligeligt fordelt, en anelse bøjede knæ (undgå at overstrække) • Sid med en hoftebreddes afstand mellem benene • Gå/løb med en hoftebreddes afstand (fødderne lige under ­hofteleddene) • Lig på modsatte side med en tyk pude under øverste ben, så det ikke ”falder ned” og trækker i ydersiden af hoften; eller lig på ryggen med en pude under knæene. • Gå ikke mere end smerterne tillader. Øget smerte 24 timer ­efter er tegn på overbelastning. Tag evt. cyklen i stedet. Derudover er det v ­ igtigt at identificere hvilke stående aktiviteter der provokerer symptomerne, og derefter fjerne disse. ­Typisk vil det være lange gåture, bakkegang, at stå op i længere tid samt løb. Find det niveau hvor du ikke forværrer smerterne. Kan du fx gå ture på 2 km uden at forværre smerterne, er det helt okay.

Genoptræning Genoptræningen kan ind­deles i to faser. Generelt trænes fra simple liggende imod stående funktionelle øvelser. Du kan finde specifikke øvelser på Krop+fysiks hjemmeside, www.krop-fysik.dk, hvor der også findes videnskabelige kilder til denne artikel. 062018

35


+ MINDFUL MOTION

foto Scanpix/Iris

Tai Chi

– HVAD KAN DET GØRE FOR DIG? Det handler om at være i kontakt med sig selv og nuet. Tai Chi er en slags meditation i bevægelse, men ud over ro i sjælen kan det også give fysiske gevinster som smertelindring, bedre hjerterytme, bedre balance, øget bevægelighed hos personer med slidgigt samt øge livskvaliteten og mindske træthed hos personer med cancer.

M

åske har du set det på film: En gruppe mennesker der ud­ fører meget lang­ somme, flydende bevægelser, fx i en park i Kina. Næsten som i trance løfter de langsomt det ene ben mens de skubber hænderne frem foran kroppen eller lader ar­ mene flyde op og ned. I bevægel­ se, men samtidig uendeligt rod­ fæstede. Det er formentlig Tai Chi de er i gang med. Tai betyder stor eller mægtig, Chi betyder basal energi, og Tai Chi er en kinesisk kamp­

AF JONNA JENSEN Lektor ved Københavns Professionshøjskole og specialist i psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi

36

062018

Man kan kalde Tai Chi for bevægelig meditation


+ MINDFUL MOTION

kunst, der går tilbage til det 14. århundre­ de. Nu om dage anvendes det hovedsage­ ligt for at styrke sind og krop. Det kan se besynderligt ud, næsten som om tiden er sat i stå i en orientalsk tidslom­ me, men Tai Chi har faktisk masser at tilby­ de, også til det moderne menneske i Vesten. De hurtige skift i nutidens samfund giver os på den ene side mange muligheder og stor frihed. På den anden side er der risiko for isolation, fremmedgørelse og en fornem­ melse af kraftesløshed. Det gør at mange af os bliver stressede, får smertefulde muskel­ spændinger, sociale og psykologiske pro­ blemer eller svært ved at være til stede i nuet. I den kinesiske taoistiske filosofi anses det for vigtigt at være i kontakt med ens ’sande jeg’ for at kunne forblive sund. Man kan tale om muligheden for at tage vare på sig selv, at aktivere sin egen indre kraft. Her kan Tai Chi anvendes som en bro mellem krop og sind.

Effekt på flere niveauer Tai Chi arbejder på tre niveauer: 1.     Det kropslige/fysiske niveau: At holde kroppen sund og bevægelig og anven­ de harmoniske bevægelser på en ener­ givenlig måde, herunder en optimal vejrtrækning 2.     Det meditative niveau, som også om­ tales som øget nærvær i nuet.  At være til stede i det du gør, lige nu og her. 3.     O  mgivelses-niveauet: At være mere lydhør over for andre mennesker, tune sig ind på dem og ikke gå i forsvar. Det kropslige/fysiske niveau Ved at udføre Tai Chi dagligt i 10-20 mi­ nutter kan du opnå velvære og skabe et udgangspunkt for sundhed. Du vil måske opleve at blive mindre modtagelig over for infektioner og bedre til at håndtere stress, forebygge skader eller træthed. Det er dog vigtigt at påpege at Tai Chi som sådan ikke kan kurere sygdomme. Tai Chi øger balancen og koordinationen og har fx vist sig at være lige så effektiv som anden ba­ lancetræning (vist i forskningsstudier af ældre med balanceproblemer samt hos personer med Dissemineret Sklerose). I et studie af mennesker med angst og stress viste Tai Chi sig at være lige så effektiv

som anden fysisk træning i forhold til at nedsætte angst, stress, smerter og øge de mentale funktioner. Det meditative niveau Bevægelserne udføres langsomt med fuld koncentration – og er på samme tid lette og frie. Man kan kalde Tai Chi for bevægelig meditation. Bevægelserne er hele tiden en flydende skiften mellem Yin og Yang. Symbolet for Yin og Yang viser at de to tilstande komplementerer hinanden, de er ikke modpoler. I det mør­ ke Yin er der en lys plet af Yang, og mod­ sat. Man siger at når Yin (mørket) er på sit højeste, begynder Yang at vokse. De to energiformer er i en evig vekslen mellem det aktive og det mere afventende/parate (ikke at forveksle med passivitet). Yin står for intuition, følelser, stilhed, mørke, hvile, at trække sig sammen, det kolde, indre og jorden. Yang står for udvidelse, varme, in­ tellekt, lys, aktivitet, ydre og himlen. Ofte er mennesker i dag mere i kontakt med fortiden eller fremtiden end med nuet. Ved at være til stede i det du laver lige nu, bliver du mere modtagelig, og i stand til at handle spontant frem for ud fra stereotype mønstre. Omgivelses-niveauet Efter at have trænet Tai Chi vil du forment­ lig begynde at opleve en større opmærk­ somhed på andre mennesker og blive i stand til at kunne rumme andre og forstå deres reaktioner. Man kan også øve Tai Chi med en partner, men den sværeste mod­ stander er i virkeligheden dig selv og dine holdninger, din egen ivrighed for at gøre tingene korrekt, frem for at være til stede i nuet.

Prøv det selv – og se hvad der sker Der findes mange forskellige former for ­ Tai Chi. For at markere at det er Tai Chi for sundhedens skyld, anvendes ofte betegnel­ sen Tai Chi ch’uan. Prøv gerne forskellige typer, og se hvilken der passer bedst til dig. Generelt må du være tålmodig, ikke skubbe dig for hårdt frem eller blive irri­ teret over ikke at kunne huske formen. Hvis du øver hver dag, vil resultaterne komme af sig selv, og du vil opleve glæ­ den ved at være i flow.

TAI CHI – SÅDAN GØR DU! Tai Chi er lange sekvenser af bevægelser, som kan kædes sammen til én lang flydende bevægelse. Du kan lære Tai Chi på fx en aftenskole. Tai Chi er meget nemt at gå til, for alt hvad du behøver, er lidt plads omkring dig. Der er ikke brug for udstyr eller smart træningstøj, blot tøj som er behageligt at bevæge sig i. I Tai Chi gælder nogle generelle principper: • H old rygsøjlen opret (upright position) • S ænk dit tyngdepunkt, dvs. bøj let i knæene – hold dog aldrig knæene helt bøjet. • Hav en fornemmelse af at bevægelsen ­starter fra et centrum midt i kroppen. I Tai Chi kaldes dette punkt Tan Tien og er lige under navlen. • S ænk skuldrene • H old armene (tænk primært på albuerne) lidt ud fra kroppen, så du ikke låser vejrtrækningen Prøv at fornemme hvordan det er at udføre Tai Chi • S tå med hoftebredde afstand mellem ­fødderne, kroppen i naturlig balance uden at være anspændt. • T ræk vejret ind og løft dine arme langsomt op til under skulderhøjde. Tænk på at armene skal være bløde, eftergivelige, og at du løfter dem med så lidt kraft som muligt. • S ænk nu armene langsomt ned, som om dine albuer var meget tunge, og synk med ned i knæ, så arme, ben, krop og en udånding følges ad. • G entag disse to bevægelser en række gange i et flow, så der ikke er stop imellem de to bevægelser – Op – Ned – Op – Ned…

062018

37


+ SMERTER I HÅND OG HÅNDLED

foto Scanpix/Iris

FOKUS

Hand og handled

Når det gør ondt i hånden Vores hænder bruger vi i et hav af funktioner dagen lang. Derfor er smerter og dårlig funktion af hænder og håndled uhyre indgribende for såvel livskvalitet som personlig frihed. Læs med her om nogle af de mest almindelige smertetilstande i hænder og håndled, og hvad du kan gøre ved dem.

SENESKEDEHINDEBETÆNDELSE (tenosynovitis)

Seneskedehindebetændelse er en meget hyppig lidelse. I sine lette former kræver den ikke anden behandling end ro og hvile i få dage, men tilstanden kan også være alvorlig og langvarig.

AF EILIF LARSEN

Dr.med., ortopædkirurgisk speciallæge, lægekonsulent for Brøndby IF samt tidl. læge for Den Kongelige Ballet, medlem af medicinsk gruppe i DBU og lægekonsulent for fodboldlandsholdet.

Årsager: Kroppens lange sener er omgivet af et hylster af bindevæv, seneskeden. Mellem dette og senen findes en lille mængde væske, som sørger for at senen kan opretholde sin glidefunktion. Bliver en sene overbelastet, vil det medføre en inflammation ­(betændelsestilstand) og en øget produktion af væske. I håndled og hænder skyldes lidelsen typisk trykbelastninger, fx brug af albuestokke, eller gentagne, uvante og/eller langvarige monotone bevægelser, fx brug af håndværktøj eller computer. ­Lidelsen er også udbredt blandt musikere og sportsudøvere af fx

OBS:

Læs vores populære artikel om behandling af seneskedehindebetændelse på krop-fysik.dk, hvor du også kan se en video med effektive øvelser til håndleddet.

38

062018

badminton, tennis og styrketræning. Symptomer: Smerter ved ­bevægelse. Ofte hævelse, evt. med varme og rødmen over og omkring senerne. Der kan forekomme “klik-sener” (et lille spring når fingeren strækkes). Behandling • R eduktion eller ophør af den udløsende årsag. • V ed akutte smerter kan behandles med is-pakninger. • Lettere tilfælde: Ro i nogle dage, evt. suppleret med et elastisk bind. • E vt. anti-inflammatorisk medicin, efter konsultation med lægen, kombineret med en stiv, støttende ­bandage. • H jælper dette ikke, kan lægen give en steroid-­ injektion i seneskeden, efterfulgt af ro i cirka en uge. • O peration kan (sjældent) blive nødvendig • Styrketræning af håndledsmusklerne har vist sig at være effektivt.


+ SMERTER I HÅND OG HÅNDLED

SPRINGFINGER

(digitus saltans, tendovaginitis stenosans, stenoserende sene, klikfinger, triggerfinger)

GØR NOGET VED SMERTERNE: TRÆN HÆNDER OG HÅNDLED

Springfinger er en afgrænset fortykkelse af en bøjesene i hånden, som medfører at fingeren sidder ”låst” i en bøjet stilling, på grund af en forsnævring i seneskeden ved roden af fingeren. Springfinger kan forekomme i alle fingre, men er hyppigst i lang-, pege- og tommelfinger.

På www.krop-fysik.dk kan du finde fysio­ terapeutens gode råd til dig med smerter i hænder og håndled, ligesom du kan finde • 4 øvelser for smerter i håndleddet og • 4 øvelser mod smerter og nedsat funktion i hånden

Årsager: Årsagen er ukendt, men lidelsen kan være medfødt, og ses hos børn under 7-8 år (hos børn næsten altid i tommelfingeren) samt hos voksne over 50 år. Den er lidt hyppigere hos personer med ­mange gribefunktioner, og kan opstå efter tryk på senen, fx efter brug af stokke. Kan være et tidligt tegn på leddegigt, ligesom nogle systemsygdomme som diabetes, urinsyre-gigt og lavt stofskifte kan disponere til springfinger. Symptomer: Når fortykkelsen på fingeren bevæges under forsnævringen i seneskeden, sætter fingeren sig fast i den bøjede stilling. Fingeren kan passivt strækkes ved hjælp af modsatte hånd, eller gennem et hårdt pres mod et fast underlag. Låsningen sidder ved roden af fingeren, men man vil ofte føle at ”springet” sker i den yderste del af fingeren. Forandringerne opstår gradvist.

+ ØVELSER + ØVELSER

foto Caddi.com, Exercise Planning,

Scanpix/Iris

2

GØR NOGET VED SMERTERNE:

4

ØVELSER FOR SMERTER I HÅNDLEDDET smerter i håndleddet, Disse øvelser er gavnlige hvis du har Øvelse 3 og 4 kan desuden herunder seneskedehindebetændelse. anbefales til at forebygge håndledssmerter.

D AF LUKASZ WINIARSKI

Master i fysioterapi, arbejder i hånd-, albue- og skulderteamet på Aalborg Universitetshospital   

en fysioterapeutiske behandling af smerter i og overbelastning af håndleddet vil tysmerter pisk have som mål at mindske – samog evt. hævelse. Man vil forsøge årsamen med patienten – at afdække tage et kik gen til overbelastningen, og om på ergonomi og adfærd, herunder man det er muligt at ændre den måde I en bruger sin hånd på i dagligdagen. at periode kan det være nødvendigt aflaste håndleddet og/eller tommelfinbandage. geren, fx med en skinne eller

SYMPTOMER: SÅDAN FØLES TENOSYNOVITIS

eller strækkes. • Smerter når senerne bevæges, trykkes Smerterne kan stråle ud i senens længderetning

HÅNDØVELSE 2på et bord. Hånden ud over bordkanten, så hånden er på Understøt din underarm 3 x 10 gentagelser, 3 gange om dagen. højkant. Bøj roligt hånden op og ned.

3

Senebånd (bindevæv)

1

Sener

3 HÅNDØVELSE hånden. en træningselastik, som du holder i Sid med en fod på peger nedad. Læg underarmen på låret, så håndfladen Bøj håndleddet hurtigt, så hånden løftes mod loftet. Sænk langsomt (på 5 sek.). 3 x 10-15 gentagelser. Træn hver anden dag.

I starØvelser vil altid være aktuelle. og på ten med fokus på bevægelighed (øvelse 1 at sikre at senerne kan glide

Seneskeder

NB:

Øvelse 3 og 4: Hold underarmen på låret under hele øvelsen

4

og 2).

styrketræSenere påbegyndes gradvist øvelning – her har såkaldt ekcentriske at have ser i anden forskning vist sig Det vil positiv effekt på senesmerter. at styrkesige øvelser hvor fokus er på træne musklen mens den forlænger 3 og 4. sig – som eksempelvis øvelse bud på Manuel terapi kan være et godt et effektivt supplement til behandling håndledog træning af senesmerter i af det, men der mangler flere studier effekhøj kvalitet for at kunne evaluere ten videnskabeligt.

26

052017

og/eller op i musklen. og omkring • Hævelse, evt. med øget varme over senerne. udløses et • Drejer det sig om “klik-sener”, vil der ofte lille spring når fingeren eller tåen strækkes, ledsaget af smerte. en knitren når • I langvarige tilfælde kan der føles på senen bevæges, særligt hvis man trykker senen samtidig med at den bevæges.

HÅNDØVELSE 1på et bord. Placér hånden ud Understøt din underarm opad. over bordkanten med håndryggen Bøj roligt hånden op og ned. 3 x 10 gentagelser, 3 gange om dagen.

4 HÅNDØVELSEtræningselastik, som du holder i hånden.

Sid med en fod på en så peger opad. Bøj håndleddet hurtigt, Læg underarmen på låret, så håndfladen (på 5 sek.). hånden løftes mod loftet. Sænk langsomt dag. 3 x 10-15 gentagelser. Træn hver anden

SÅDAN UNDGÅR DU TENOSYNOVITIS (IGEN) • Sørg for gradvist at vænne kroppen aktiviteter og belastninger.

til nye uvante

• Hold dig varm og undgå træk. Sener arbejder bedst når de er varme.

og muskler

Og brug • Anvend værktøj og computer korrekt. er en kroppen hensigtsmæssigt – for eksempel ved løb, ligesom korrekt afvikling af fødderne vigtigt mest muligt når det er vigtigt at hænderne kan hvile instruktion – få du bruger computer. Dette kan kræve gerne hjælp af en fysioterapeut. du arbejder • Hold løbende små mikropauser når med værktøj, computer osv. • Vær opmærksom på symptomerne, ikke bliver kronisk.

så tilstanden

052017

27

Behandling: Hos børn vil man oftest forsøge med træning og/eller brug af skinne. Er der manglende effekt, tilrådes en mindre operation i lokalbedøvelse med overskæring af senebåndet. Hos voksne kan tidligt forsøges med gigtmedicin og skinne, men førstevalget vil være injektion i seneskeden med kunstigt binyrebarkhormon, som evt. kan gentages en enkelt gang. Ellers tilrådes ovennævnte operation. Efter injektionsbehandling bedres cirka 50 %; ved operation vil 90 % blive symptomfri.

Vi hjælper folk - med at være i bevægelse!

Vi har et stort udvalg af bandager til afhjælpning af netop dit problem.

SE MERE PÅ SPORTSPHARMA.DK ELLER RING OG HØR NÆRMERE. sports pharma as I tel 7584 0533 I sportspharma.dk 062018

39


+ SMERTER I HÅND OG HÅNDLED

VASKEKONEHÅND

(morbus de Quervain, tendovaginitis extensoris stenosans pollicis, spillerhånd) Ovenstående navne dækker alle seneskedehindebetændelse med fortykkelse af strækkesenerne til tommelfingeren.

REUMATISK GIGTHÅND (tendosynovitis diffusa manu)

En autoimmun sygdom (se nedenfor) med en betændelseslignende tilstand, som primært angriber led, seneskeder og slimsække. For mere specifik viden, se Gigtforeningens hjemmeside.

Årsager: Lidelsen er hyppig hos mennesker der har et arbejde (eller en hobby) hvor der indgår aktiviteter med vrid og drej af hånden samtidigt med et fast greb af tommelfingeren. Heraf betegnelsen vaskekonehånd. Symptomer: Smerter og hævelse lige oven for tommelfinger og håndled. Smerterne forværres når man griber om noget og samtidig bevæger håndleddet. Der er trykømhed over senerne.

Årsager: Ved en autoimmun sygdom opfattes raske celler i led, sener og andre væv som fremmede, og kroppens antistoffer angriber derfor raske celler. Derved opstår der en betændelseslignende tilstand med hævelse af led og andre angrebne væv. Sygdommen opstår over tid, først hævelse af et enkelt led, og gradvist angribes flere led og sener. I hånden er det specielt fingrenes grund- og mellemled (de nederste, hhv. mellemste synlige led) der rammes, dernæst bøjesener og seneskeder. Med tiden opstår der karakteristiske deformiteter af fingrene med ’svanehals’-udseende samt skred i grundleddene, hvor fingeren skrider over mod lillefingeren. Reumatisk gigthånd er 2-3 gange hyppigere hos kvinder end mænd, oftest efter 40-års alderen, men kendes også blandt helt unge. Nyere studier tyder på at infektioner, hormonelle faktorer og arvelighed kan disponere til sygdommen. Rygning har negativ betydning for såvel sygdommens opståen som forløb.

Behandling: • U ndgå de udløsende årsager. • E n bandage/skinne som holder tommelfingeren i ro, kan anvendes ved arbejde eller om natten. • G igtmedicin har som regel kun kortvarig effekt. • Indsprøjtning af kunstigt binyrebarkhormon i seneskeden kan hjælpe i cirka 50 % af tilfældene, mens operation (spaltning af seneskeden) næsten altid er helbredende, dog med lille risiko for skade på den nærliggende hudnerve.

Symptomer: Smerter i led og sener i den aktive fase, men sygdommen har oftest et svingende forløb, og brænder hos enkelte mere eller mindre ud. Typisk føles stivhed af led, værst om morgenen. Hævelsen af seneskederne kan medføre tryk på nerver, fx karpaltunnelsyndrom. Der vil være problemer med de fleste gribefunktioner, på grund af såvel smerter som deformiteter af leddene. Leddene angribes ofte i samme led på begge sider af kroppen. En blodprøve vil kunne vise tegn på betændelse og/ eller reumatisk gigt, og i de sene stadier vil røntgen vise karakteristiske forandringer i leddene.

Anatomi og årsager: På forsiden af håndleddet (håndfladesiden) danner håndrodsknogler i dybden, sammen med et ovenfor liggende senebånd, en kanal, kaldet karpaltunnelen. I kanalen ligger fingrenes bøjesener omgivet af seneskeder samt nerven medianus, som er en følenerve der forsyner tommel-, pege-, og langfinger samt halvdelen af ringfingeren. Opstår der en forsnævring af kanalen, medfører det tryk på nerven. Ofte opstår generne uden kendt årsag, men de kan også opstå pga. seneskedehindebetændelse, brug af stokke, vibrationsarbejde, efter knoglebrud og under graviditet. Nogle systemiske sygdomme som diabetes, reumatisk gigt og lavt stofskifte kan øge risikoen.

Behandling: Tværfaglig behandling af primært reumatologer og fysio- eller ergoterapeuter, senere også bandagister og ­ortopædkirurger. Behandlingen strækker sig fra træning, medicin, blokader, bandager og hjælpemidler til kirurgi. Tidlig diagnosticering og behandling er særdeles vigtig for at bedre prognosen. Medicinsk behandling kan hindre destruktion af ledLæs med på Krop+fysiks dene. hjemmeside om disse lidelser

GANGLION (SENEKNUDE)? KUSKEHÅND? i håndled og hænder.

40

062018

KARPALTUNNELSYNDROM

(compressio nervi mediani, nervetryk ved håndleddet) Ved karpaltunnelsyndrom er der tryk på en nerve på forsiden af håndleddet.

Symptomer: Prikken og stikken og nedsat følelse i de nævnte fingre, ofte mest i tommel og pegefinger. Mere eller mindre udtalte smerter, hyppigt om natten, og med tiden nedsat kraft ved greb. Dette, samt den nedsatte følesans, medfører problemer med selv simple ting som at holde på en kop og lign. Behandling: • O phør eller reduktion af udløsende årsager • P olstring af håndtag på stokke, værktøj og lign. • H åndledsbandager som forhindrer bevægelser af håndleddet, kan benyttes under arbejde eller kun om natten. • G igmedicin vil ofte kun have forbigående effekt • B lokade med kunstigt binyrebarkhormon vil have god effekt i tilfælde med hævelse af seneskederne. Ellers vil operation, hvor senebåndet over kanalen spaltes, give plads til sener og nerve i kanalen. • U den behandling vil symptomerne forsvinde hos cirka 25-30 %; efter blokade bedres cirka 50 %, mens cirka 90 % bedres efter operation.


+ KORT NYT

viden 10 MINUTTERS MOTION OM DAGEN HJÆLPER HUKOMMELSEN En stille gåtur, lidt yoga eller måske tai-chi. Mere skal der ifølge forskere fra University of California ikke til for at huske lidt bedre. Forskerne fik 36 unge forsøgspersoner til at deltage i et huskespil over to omgange. Første gang efter 10 minutters let motion, anden gang efter ingen motion. Resultatet viste at forsøgspersonerne klarede sig væsentligt bedre efter 10 minutters bevægelse. Én forklaring er at motionen bevirker en øget kommunikation mellem hippocampus og hjernebarken - to hjerneområder der er afgørende for en god hukommelse. Humøret var desuden højere hos dem der havde dyrket motion, hvilket ifølge forskerne også kan også være en del af forklaringen på at de havde klaret sig bedre i testen. Kilder: Videnskab.dk, The Guardian. Studiet er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences

Styrketræning hjælper på depression Symptomerne på depression mindskes når man styrketræner, endda i så høj en grad at det kan betragtes som en klinisk behandling. Det konkluderer forskere i en ny, stor gennemgang af sammenlagt 33 kontrollerede forsøg med i alt 1.877 mennesker der led af depression i ­forskellig grad. Styrketræning efter internationale anbefa­ linger (150 minutters træning om ugen, fordelt over 2 eller flere træningsgange) medførte blandt andet bedre humør, større interesse for forskellige aktiviteter og mindre følelse af vær­ diløshed. Dette gjaldt på tværs af alder, køn, sundhedstilstand, hvilke øvelser deltagerne lavede, og deres forbedringer i fysisk styrke. Der kan være åbenlyse neurofysiologiske forklaringer på effekten, men også den psyko­ logiske effekt af at have en ramme i sit liv/­ noget man skal foretage sig, samt det sociale aspekt i træningen, kan spille ind, mener ­forskerne bag studiet. Kilde: Videnskab.dk. Studiet er udgivet i tidsskriftet JAMA.

FYSISK AKTIVITET BOOSTER HJERNEN Motion påvirker hjernen, både ved at øge blodgennemstrømningen og via kemiske processer der udløses i hjernen når vi bevæger os. Det øger ikke blot den fysiske sundhed, men også velvære og humør, koncentration, indlæring og hukommelse. Man føler sig typisk mere glad, rolig og afslappet efter fysisk aktivitet, og følelser af at være nedtrykt og mangle energi mindskes, ligesom ophidselse og ærgrelse kan opleves mindre stærkt. Kilde: Sundhedsstyrelsen, sst.dk

Fysisk aktiv livsstil kan halvere risikoen for demens Generne spiller ind på om man har risiko for at få Alzheimers sygdom. Men en inaktiv livsstil indebærer en lige så stor risiko for at udvikle demens, som hvis man er genetisk disponeret for sygdommen. Det viser et nyt canadisk studie, hvor 1.646 canadiske ældre (uden demens) blev fulgt over en femårig periode. Det viste sig at fysisk aktiv livsstil halverede risikoen for at udvikle demens – især hos dem der ikke var genetisk disponeret for demens. Og da de fleste menne­ sker ikke er genetisk disponerede for demens, er træning en relevant og vigtig strategi i forebyggelsen af demens i befolkningen, konkluderer forskerne. Kilde: Fysio.dk. Studiet er publiceret i Journal of Alzheimers Disease

062018

41


+ DIÆTISTEN

foto Scanpix/Iris

Kokosfedt – GIFTIGT ELLER GIVTIGT?

Kokosfedt er de senere år blevet meget populært og udråbt til at være godt for både hjerte og vægt – for derefter at blive udskældt for at være decideret skadelig for kroppen. Hvad er op og ned?

AF STINE KJÆR

Autoriseret klinisk diætist på Sundhedscenter Tårnby med særligt fokus på diabetes, kræft, hjerte og KOL.

L

ad mig slå fast med det samme: Én enkelt fø­ devare kan hverken forbedre eller forværre din sundhed. Det er summen af hvordan du i øvrigt lever dit liv, der betyder noget. Når det så er sagt, så er forvirringen omkring kokos­ fedt (også kaldet kokosolie) meget stor, ikke mindst når talen falder på hjertesunde fedtstoffer, og derfor fortjener det både hyldede og udskældte fedtstof at få opmærksomhed. Tidligere i år gik en Harvard-professors oplæg om kokosfedt viralt. I oplægget fortæller hun at fedt fra kokos er det rene gift, fordi det består af mættede fedt­

Nyd lidt mørk chokolade, supplerende med olivenolie, fisk, nødder og avocado, hvis du vil gavne dit hjerte. 42

062018

syrer, som vi finder tilsvarende i smør, fløde og fedt kød, og som ved et højt indtag er forbundet med øget risiko for fedt i blodårerne - og dermed blodpropper. På den anden side står fortalere for kokosfedt (ikke mindst fortalere for den såkaldte Low Carb High Fat (LCHF)- diæt), som mener at det virker slankende, hjertevenligt og antiinflammatorisk. Disse sundheds­ fremmende egenskaber forklares med at typen af mættet fedt i kokos er en anden slags end typen af mættet fedt i fx smør. Fedtet i kokos består af kortere fedtsyrekæder end andet spisefedt, og dette er blevet sidestillet med kemisk fremstillet MCT-fedt (som bru­ ges til patienter med svære fordøjelsesproblemer), som optages og fungerer på anden vis i kroppen.

Så hvad skal man tro? Når det vurderes om et fedtstof er hjertevenligt, er det ofte ud fra hvordan kolesteroltallet påvirkes. Ifølge vi­ denskaben sker der en stigning i LDL (det ’lede’ kole­


+ DIÆTISTEN

sterol), og dermed øges risikoen for blod­ propper hvis planteolie erstattes med kokosfedt. Dog er stigningen mindre end hvis planteolien blev erstattet med smør. Kokosfedt er således hverken hjertesundt eller hjerteusundt – det afhænger af hvad vi sammenligner fedtet/olien med (og hvor meget vi spiser af det). Videnskaben kan heller ikke dokumen­ tere at fedt fra kokos virker slankende – faktisk omsættes det i kroppen på præcis samme måde som alle andre fedtstoffer, trods det at fedtsyrekæderne er kortere. Det bedste valg af fedtstof for hjertet er stadig olivenolie eller rapsolie – og så kan smør og kokosfedt bruges i mindre om­ fang, fx til bagning eller stegning, da det er meget varmestabile fedtstoffer.

BPC – Bullet Proof Coffee Måske har du hørt om – eller endda smagt - kaffe med smør? Bullet Proof Coffee, som det bliver kaldt, består af kaffe med 30 g kokosfedt og 30 g usaltet smør blen­

En BPC svarer kalorie­ mæssigt til at drikke din kaffe sort og spise en plade Rittersport ved siden af. det sammen. Altså 60 g fedtstof i 1 kop kaf­ fe. Det svarer kaloriemæssigt til at drikke din kaffe sort og spise en plade Rittersport ved siden af. Fortalere hævder at de får mere energi og opnår vægttab, og at de holder sig mætte hele formiddagen hvis deres dag er startet med et skud BPC. Det er helt logisk at den mængde fedt giver en solid mæthed, så hvis det er dét du vil opnå, kan BPC være en udmærket løsning. Hvis du gerne vil tabe dig og leve sundere, kan det være nødvendigt at kigge alle dine vaner igennem. Lever du generelt sundt, så skader BPC næppe – men drik det fordi du

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

synes det smager godt og giver dig noget som anden mad ikke giver. Lever du gene­ relt ikke for sundt, så vil jeg love dig at BPC ikke forbedrer din sundhed, og at du i øvrigt næppe sparer kalorier. De 500 kcal en BPC giver, svarer nogenlunde til 2 ski­ ver rugbrød, 2 æg, 1 banan og 15 g mand­ ler. Mon ikke også dette morgenmåltid vil­ le holde dig mæt i flere timer? Og endda bidrage med masse næringsstoffer, som vi ved har en beskyttende effekt på hjerte og kredsløb.

Chokolade og andet godt Og nu vi er ved hjertesundheden og mæt­ tede fedtstoffer. Mørk chokolade, som også består af mættet fedt, ser på trods af dette ud til at have en beskyttende effekt på hjertet. Så hvis du er blevet tvivlende over for kokosfedt, så nyd lidt mørk cho­ kolade supplerende med olivenolie, fisk, nødder og avocado, og vær vis på at du gavner dit hjerte.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

062018

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en byder jer velkom ie i ifer min hyggelig omgivelser. Ho charmerende er i centrum Ringkøbing ligg byen på Torvet

43


+ BREVKASSE EKSPERTERNE

TRÆNINGS­EKSPERTEN Morten Zacho, cand. scient. og studielektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet

IDRÆTSSKADESPECIALISTEN

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk

Spørg panelet Ondt i nakke og ryg: Hvilken seng skal jeg vælge?

Se flere svar fra ekspertpanelet på www.krop-fysik.dk, hvor du også kan stille spør gsmål. Læs blandt andet: • Kan jeg gå på arbejd e med sprængt akillessene ? • Motion med brok? • Gentagne lyskesk ader

Jeg har besluttet mig for at købe en ny seng. Jeg vågner ofte op med spændinger i nakken og af og til ømhed i ryggen. Derudover har jeg det med at vågne mange gange i løbet af natten, hvilket jeg tror skyldes min nuværende madras/seng. Mit ønske er at finde den mest naturlige og sunde måde for kroppen at sove og lig­ ge på. Mit valg står på nuværende tidspunkt mellem en japansk Tatami-måtte, der fås i en vis hårdhed, og som er en relativt lav/tynd madras man lægger oven på en hård måtte, eller en specialseng fra Sengespecialisten, hvor jeg kan få en blød ma­ dras, der former sig nøjagtigt efter min kropsform. Mit spørgsmål er derfor: Hvad mener I der er den mest naturlige og sunde løsning for kroppen når det gælder valg af seng? På forhånd tak! Anonym

TRÆNINGSCOACHEN

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

SPECIALISTFYSIOTERAPEUTEN

Audun Vestmoen, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, p.t. Atlet ­Fysio i Oslo

Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller, og et som mange mennesker uden tvivl stiller sig selv (og deres fysioterapeut eller læge). Desværre er svaret ikke så entydigt. Baseret på de forskningsstudier der er lavet, så er der nemlig ikke evidens/grund­ lag for at sige at én madras er bedre end en anden til nakke- eller rygpatienter. Vores krop er heldigvis så stærk og robust at vi kan sove på mange forskellige underlag, nogen på Tatami-madras og andre på Hästens-senge. Det vigtigste vil være at vælge en seng/madras som passer til DIG, og som du føler du sover godt i. Derfor er du nødt til at prøve dig frem. Måske har du prøvet en seng på et hotel eller hos nogle venner, som du syntes var særlig god at ligge på? Hvis du køber en madras med ønsket om at få færre smerter eller spændinger, så kan det være god idé at købe en madras, som du har mulighed for at levere tilbage hvis det ikke hjælper i løbet af kort tid. Held og lykke! Hilsen Audun

TIP LIVSSTILSLÆGEN

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motions-manualen

44

062018

Du kan læse mere om ­senge, madrasser og ­liggestillinger i artiklen ”Lig behageligt – og kom sovende til sundhed” på www.krop-fysik.dk.


+ SUNDHEDSKLUMME

Klumme LEIF SKIVE

Praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motions-manualen

Kan vi forebygge hjertedød? Ja, det kan vi - hvis vi vil! Uanset hvor meget du motionerer, medfører rygning med usvigelig sikkerhed en meget forhøjet risiko for hjertedød og sygdom. Vi ved fra andre lande at en politisk indsats kan nedbringe antallet af rygere. Men hvor er den politiske vilje og det politiske mod i Danmark?

Jeg har talrige gange været frustreret når jeg forlader motions­ centret, og lige uden for døren møder et par unge, veltræne­ de instruktører der står og hygger sig, hver med en cigaret i hånden.

Igennem de sidste årtier har Danmark ligget helt i top mht. at reducere forekomsten af hjer­ te/karsygdom. De fleste ved at det drejer sig om at overholde nogle simple livsstilsregler – undgå overvægt og rygning og vær fysisk aktiv. Alle ved dog også at det ikke er så let som det umiddelbart kunne lyde. I dette magasin er der naturligt mest fokus på den fysiske aktivitet, og den er da også en meget vigtig faktor i kampen mod hjertesyg­ dom og –død. At man kan reducere risikoen for hjertesygdom ved regelmæssigt at være fysisk aktiv, er dokumenteret utallige gange. Motio­ nen har yderligere den virkning at risikoen for hjertesygdom ved samtidig overvægt reduce­ res betydeligt. Populært sagt – hellere fed og aktiv end tynd og doven. Der er imidlertid ingen tvivl om hvilken risi­ kofaktor der er mest alvorlig når det drejer sig om hjertesygdomme – her kommer rygningen ind på en sikker førsteplads. Derefter følger in­ aktiviteten – langt foran overvægten. Jeg har derfor talrige gange været frustreret når jeg forlader motionscentret og på trappen lige uden for døren møder et par unge, veltræ­ nede instruktører, der står og hygger sig, hver med en cigaret i hånden. Selvfølgelig er disse unge mennesker ikke i umiddelbar fare for at dø af en hjertesygdom, men de har allerede tillagt sig en livsstil som med usvigelig sikkerhed medfører en langt hø­ jere risiko for hjertedød i en tidlig alder, end hos deres jævnaldrende, ikke-rygende kammerater. Hjælper det da ikke at de er fysisk aktive? Jo, det er selvfølgelig bedre end hvis de var inaktive,

men hvor motionen i høj grad kompenserer for risikoen for hjertesygdom ved samtidig overvægt, gælder det desværre ikke ved rygning. Og mens motionsaktiviteten ofte indskrænkes noget når der melder sig arbejde, familie og børn, udvikler rygevanerne sig ofte i modsat retning. Ifølge Sundhedsstyrelsen stiger antallet af unge rygere – 40 nye rygere hver dag. 17,1 % af unge mænd mellem 16 og 24 år er rygere. For de unge kvinder er tallet 14,2 %. Det er direkte beskæmmende og pinligt at se disse tal når de tilsvarende tal for Norge er 5 % henholdsvis 1 %! De norske tal er resultatet af en målrettet kampagne, hvor det vigtigste tiltag har været at hæve prisen på cigaretter meget kraf­ tigt – til cirka det dobbelte af de danske priser. Det er dokumenteret at dette tiltag virker. 60 % af den danske befolkning går ind for prisstigninger på cigaretter – men ikke et fler­ tal af politikerne! Argumentationen er risikoen for øget græn­ sehandel, hensynet til de økonomisk dårligst stillede og muligheden for selvbestemmelse. (Der er vist ingen der længere taler om indgreb i retten til selvbestemmelse når det gælder se­ letvang i bilen). Det er positivt at se at en af de store forret­ ningskæder nu på eget initiativ gemmer ciga­ retterne væk, således at de ikke længere er syn­ lige – også et af de norske initiativer. Blot beskæmmende at befolkningen og for­ retningslivet skal gå foran politikerne når det gælder de unges sundhed og risiko for hjerte­ sygdom. Hvor er de ansvarlige danske politike­ re?

062018

45


Drømmer du om at få mere ud af din træning? Er du gået lidt i stå og savner udfordring og udvikling? Så er Wellfaster din mulighed for at få en personlig træner med fokus på dig og dine mål – indenfor økonomisk rækkevidde (kr. 499,- pr. måned).

WELLFASTER

Det er muligt at hoppe af trædemøllen

En træner i lommen

Motion skal være sjovt – og udviklende. Men selvom du elsker at få sved på panden, kan motivationen dale, når du ikke bliver udfordret nok eller får et tilpas effektivt udbytte.

Dit træningsprogram ligger online lige til at tage med dig, og du kan følge din egen udvikling samt vælge et billigere abonnement, når du ikke har samme behov for udvikling.

Måske har du overvejet at få en personlig træner ind over, så du kan få træningsglæden og udbyttet i top? Så er Wellfaster en ny online mulighed som skabt for dig.

Det eneste, du behøver, er en smartphone, tablet eller computer – så er du i gang og kommer hurtigt i kontakt med din træner.

Kun godkendte trænere

• Tidsbesparende • Effektivt • Individuelt • Økonomisk (sammenlignet med andre fitnesstilbud)

På wellfaster.com kan du få din egen personlige træner, der sammensætter din træning efter dine behov og overvåger dine fremskridt samt tilpasser din træning løbende. Vi bruger kun specialister med års erfaring inden for deres felt.

Træning med Wellfaster er:

På wellfaster.com kan du læse mere om vores tilbud og muligheder – vores lightpakke koster kr. 49,- mens den fulde pakke med en personlig træner fås fra kr. 499,-.

WELFARE DENMARK APS • KONGENSGADE 49B • 6700 ESBJERG • +45 76 100 110 • WELLFASTER.COM · KONTAKT@WELLFASTER.COM

Krop+fysik-2018-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2018-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.