+ SPORT
foto Scanpix/Iris
FOKUS
på knæet
Korsbåndsskader Den er kendt som en af de mest frygtede idrætsskader. Håndboldspillere, skiløbere og fodboldspillere er blandt de mest udsatte for at få en korsbånds skade. Og en korsbåndsskade kan som bekendt få store konsekvenser.
AF LARS DAMSBO Fysioterapeut, Idrætsmedicinsk Klinik, Region Syddanmark
K
næet er et led der skal kunne holde til enorme belastninger. To ledbånd – det forreste og det bagerste korsbånd – danner tilsammen et kryds inde i knæet. Korsbåndene skaber rent fysisk stabilitet i knæleddet, men er i lige så høj grad vigtige for den såkaldt neuromuskulære kontrol (samspillet mellem hjerne, nerver og muskler), idet korsbåndene indeholder små receptorer der informerer hjernen om knæets stilling og bevægelser. Det betyder fx at vi ikke behøver at kigge på vores knæ for at vide om de er bøjede eller strakte, eller om knæet bliver vredet. Ved skade på korsbåndet vil vi ikke i samme grad få disse informationer, og det kan medføre ændringer i vores kontrol af bevægelser, balance og muskelstyrke, forsinket muskelaktivering og dermed dårligere funktion. Det forreste korsbånd er mest udsat i forhold til skade. 3% af alle motionister pådrager sig en skade i det forreste korsbånd hvert år, mens op til 15% af alle professionelle årligt rammes. Kvindelige atleter har en 2-8% højere risiko end mandlige, formentlig fordi de under/efter puberteten får en øget indad-drejning i underbenet og ændrer bevægelsesmønstre, herunder lander på mere strakte knæ efter hop.
Den typiske skadessituation Forreste korsbåndsskader opstår i 80% af tilfældene i situationer uden kropskontakt, fx ved pludselige stop og retningsskift eller når man lander efter hop. De fleste husker en præcis hændelse, 22
012018
ledsaget af et ”pop” inde i knæet og store smerter. Hævelse inden for 24 timer er normalt. Skaden er hyppigst i sportsgrene med komplekse krav til knæstabiliteten, såsom fodbold, håndbold og alpint skiløb. En forreste korsbåndsskade øger markant risikoen for tidlig udvikling af slidgigt i knæet, typisk 10-15 år efter skaden.
Operation eller ej? Behandlingen af skaden kan være operation eller ikkeoperation (genoptræning). Begge behandlinger har til formål at minimere den instabilitet der er opstået i knæet. Der er p.t. ikke tilstrækkeligt videnskabeligt bevis for at den ene behandling er bedre end den anden. Uanset hvad er fysioterapeutisk vejledt genoptræning altafgørende, og patienten må gøre sig klart at der venter en lang, sej genoptræning forude. Beslutningen om operation eller ej bør bero på en individuel vurdering ud fra faktorer som sportsgren, beskæftigelse, knæfunktion, livskvalitet og øvrige skader, og bør ske i samråd med læge, fysioterapeut, evt. familie mm. Sportsudøvere der ønsker at vende tilbage til sport, bør informeres om at det medfører en øget risiko for nye knæsvigt og dermed nye skader og tidlig slidgigt i
15 minutters forebyggende træning som en del af opvarmningen kan reducere antallet af forreste korsbåndsskader med 64%.