Profil: Dorte Grau Hansen sætter
en ære i, at patienterne på Amager Hospital får den kost, der gør indlæggelsen lidt lettere at komme igennem. − Hvis der ikke er variation nok, bestiller patienterne på det psykiatriske område bare en pizza. Og det er jo ikke ernæringsmæssigt optimalt, siger Dorte Grau Hansen, mens hun lader blikket løbe ned over den sommermenuplan, Rigshospitalets køkken har sendt til hende. Som controller er det hendes opgave at sørge for, at patienterne på Amager Hospital får præcis den mad, der er aftalt, bestilt og betalt for. Det sidste blev aktuelt for syv år siden, da Rigshospitalet overtog maden til Amagers patienter. Da Amager Hospitals eget køkken blev nedlagt, trak Dorte Grau Hansen også en ny arbejdsfunktion. Som controller og kostkonsulent. − Jeg kan godt være en skrap en, når jeg kommer rundt på afdelingerne med min vægt og mine mål. Har vi betalt for 20 portioner broccoli af 40 gram, så skal der også være 800 gram, når jeg vejer. Men respekten går begge veje − hvis Rigshospitalet leverer mere til os, end vi har betalt for, får de også det at vide.
min hverdag
01
Min familie: min mand Mikael og mine børn, Katrine og Martin. De kommer, når jeg har brug for hjælp.
02
Bilen: en ny, grøn Ford Mondeo. Jeg kører 100 km hver vej fire dage om ugen, så jeg bor nærmest i den.
Netværk Som controller har Dorte Grau Hansen lige sat gang i et projekt, hvor de ansatte, der anretter maden for patienterne på afdelingerne, skal veje overskydende mad af. Ganske karakteristisk for Dorte Grau Hansen er hun gået til opgaven på den måde, hun holder mest af: ved at søge mere viden selv og derefter formidle den videre. − Jeg sidder i et nationalt netværk for kostkonsulenter og mødes seks gange om året med vores Sjællandsgruppe. Da jeg skulle følge op på overskydende mad, var det helt naturligt, at jeg skrev ud i netværket og bad om mine kollegers erfaringer. Nu har jeg lavet et skema, som medarbejderne i køkkenerne her kan bruge, når de vejer af, siger Dorte Grau Hansen. At blive klogere og at give sin viden videre er en hjørnesten i arbejdet som kostvejleder. Og er der forhold på en afdeling, der undrer hende, forsøger hun at ændre vaner og rutiner hos et travlt personale.
Roadshow − I starten prøvede jeg at indkalde til møder. Det gik slet ikke. Der var ikke tid. I stedet for har jeg lavet mine egen roadshow, hvor jeg kommer med rullebordet, en pc og eksempler på det, jeg gerne vil tale med personalet om. Det kan f.eks. være ældre patienter, der kunne have glæde af energidrikke. Så har jeg energidrikkene med og fortæller om de muligheder, afdelingen har for at bestille præcis det, der kunne gavne deres patienter mest. Indimellem kører Dorte Grau Hansen sine roadshow sammen med en diætist. Det er en stor succes. Det vækker interesse, når plejepersonalet helt konkret kan se, hvad der er på vognen, og afser ti minutter til at blive klogere i. − Som kostkonsulent er jeg bindeleddet mellem køkkenet og afdelingerne. Jeg kan godt lide at træne personalet i at udnytte vores kontrakt optimalt og hele tiden give lærdom fra mig om det, der kan gøres anderledes. Starten var hård, for ”hvorfor kom jeg nu rendende midt i travlheden”. I dag bliver jeg meget positivt modtaget rundtomkring. ( ‹ )
03
Min røremaskine: det er en Bjørn, gulvmodel. Og den er i sving hele tiden, med brød, is, kager og desserter.
04
Fisk: jeg holder meget af at spise og tilberede fisk. Du kan give sådan en fisk så mange smagsnuancer.
05
Min kro: min mand og jeg satte os for at åbne en kro. Og det gjorde vi. Den har åbent hver weekend − og her får jeg lavet mad!
Artikel: Kirsten Weiss [ t e k s t ] Sif Meincke og Scanpix [
foto ]
n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t
25