__MAIN_TEXT__

Page 1

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 08 / august 2020

70%

FÅR BEDRE LIVSKVALITET, NÅR DE HAR VÆRET GENNEM UDREDNING OG BEHANDLING

Ups!

FOKUS

Anja Cordes

Inkontinens

– fik kræft i hjernen

MEN DROP TABUET: INKONTINENS KAN BEHANDLES

KRÆFT

Helbredt men ikke rask

Op mod 500.000 danskere døjer med ufrivillig vandladning, men alt for mange undlader at søge læge Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


di

n

NDS Probiotic kollagen-peptider Nutrient Delivery System

mflora tar

Nutrient Delivery System

5 unikke, effektive og veldokumenterede produkter

Træt af tyndt og livløst hår? NDS®  Probiotic SkinActive®

Beauty from within.  Giver væsentlig bedre hudkvalitet. Mindsker udseendet af fine linjer og cellulitis. 4 individuelle bakterier, 20 milliarder CFU/dosis + 2500 mg kollagen-peptider. ® NDS® Collagen stimulerer Vitamin C ogHairActive E samt zink.

NDS®  Probiotic OsteoCare®

KNOGLER indeholder op til 75 % kollagen. 10 individuelle bakterier, 15 milliarder CFU/ dosis + 5000 mg kollagen-peptider.

dit hårs struktur og stofskifte, så det bliver tykkere og mere levende og sundt. Et nyt kontrolleret studie viser, at tilskud med de specielle NDS® Collagen HairActive® kollagenpeptider kan forbedre hårets struktur, da hårets tykkelse og hårfollikelceller øges.

NDS®  Probiotic Leaky-G®

Skaber en effektiv barriere i tarmene, specielt til meget sarte tarme. 10 individuelle bakterier, 15 milliarder CFU/dosis + 2500 mg kollagen-peptider.

nds

Vidste du, 

at brusk, knogler,  hud og ledbånd  indeholder 7075 % kollagen

Det videnskabelige studie viste også, at det kun er de kollagenpeptider, der er i NDS® Collagen HairActive®, der kan forandre biologiske processer, så tyndt hår bliver tykkere og mere sundt.

NDS®  Probiotic  EZY  Move®

® S ND NDS ®PR PRO O

Giver en daglig tilførsel af effektive kollagenpeptider til hele kroppen af 3 unikke kollagen-peptider. Markedets højeste indhold i alt 7500 mg kollagen-peptider per daglig dosis. Effektive og veldokumenterede. ®

Et aktivt liv hele livet.  13 individuelle bakterier, 18 milliarder CFU/dosis + 5000 mg kollagenpeptider.

MILIEN FAILIEN M FA

IC TIL HE T O BI TIC TIL HLEE LE BIO

NDS®  Multi  Collagen  Total®

KUN NDS Probiotic i PUlverform er aKtiv fra iNDtagelSeN og hele vejeN geNNem mave-tarmSyStemet. NDS® Probiotic er ogSå aKtiv i tyNDtarmeN. KUN NDS® Probiotic i PUlverform er aKtiv fra iNDtagelSeN og hele vejeN geNNem mave-tarmSyStemet. NDS® Probiotic er ogSå aKtiv i tyNDtarmeN. T e rape u T e r, h e l s e k o s T f o r r e T n i n g e r , w e b s h o p s o g u d va l g T e a p o T e k e r 2

Din lokale

helsekost Din lokale

E NG H O L M ND S. D K

Genopret

T e rape u T e r, h e l s e k o s T f o r r e T n i n g e r , w e b s h o p s o g u d va l g T e a p o T e k e r


helse: indhold

august DET FINDER DU I HELSE I

2020

Helse / Udgave 08 / august 2020

Interview

08 Anja Cordes, der fik kræft i hjernen, vil blive ved, så længe hun kan

Tema: Kræft

14 Senfølger - Helbredt for kræft men ikke rask

08

Jeg har fået at vide, at jeg har mere udviklingspotentiale, men hvor langt jeg kan komme, er der ikke nogen, der kan sige med sikkerhed.

18 Mange læger reagerer ikke på livsfarlige vægttab

20 Jeanett Kertevig:

"Jeg skal tage det bedste fra to verdener"

22 Driller din mave - mere end den plejer?

26 Kræftbehandling kan svække nerverne

28 Råmælk og melatonin

– måske med i fremtidens behandling mod cancer

Anja Cordes

30 Selen har kræftbeskyttende egenskaber

Fokus: Inkontinens

34 Drop tabuet: Inkontinens

TEMA

Kræft

kan behandles

38 Psykologen: Inkontinens – et komplekst problem

40 Operation mod inkontinens:

"Det bedste, jeg har gjort for mig selv"

Artikelserie om demens:

14 

Senfølger Helbredt for kræft , men ikke rask.

Værd at vide:

46 Covid-19 har halveret medicinsamtaler på apoteket

Hver gang i helse

FOKUS

Inkontinens

34 D rop tabuet: Inkontinens 50 Guldet, der næsten gik i kan behandles

54 Mirakelkuren lader vente på sig

glemmebogen.

54 D emens: Mirakelkuren

Bøger  Tænder  Psykologen  Konsultation  Skønhed  Konkurrence  Opskrifter  Synspunkt  Nyt fra Danske Regioner  Kryds'en  Nyt fra Apotekerforeningen  Næste nummer 

6 24 38 42 44 47 50 58 59 60 64 66

lader vente på sig

helse / august 2020

3


helse: leder

Nu er åbningen efter coronanedlukningen så i fuld gang. Og det er lidt, som når man genfinder og åbner glemte flyttekasser i kælderen, og de pludselig bliver til et uudtømmeligt skatkammer af nyopdagede ting og sager.

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

Spidsen af en jetjager

Jette Warrer Knudsen Redaktør Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Det har ikke skortet på tanker og funderinger om, hvad denne her coronatid gør ved os, hinanden og vores samfund. Heller ikke på denne plads. Og vi bli­ ver ved lidt endnu. For du har det måske lidt lige som mig, at det stadigvæk kan forekomme noget syret, at vi virkelig var lukket ned i flere måneder med alle vores daglige gøremål og vaner pakket ned og lukket til. Nu er åbningen efter coronanedlukningen så i fuld gang. Og det er lidt, som når man genfin­ der og åbner glemte flyttekasser i kælderen, og de så pludselig bliver til et uudtømmeligt skatkammer af nyopdagede ting og sager. For en stund sætter vi henrykt og begejstret pris på de genvundne mulig­ heder for frit at kunne bevæge os rundt i det meste af verden. Det er som om, at de mentale briller er blevet pudset godt og grundigt fri for et leverpostejs­ agtigt fedtet lag - og nu er skarpt stillet ind på et klarsyn, der ser alting på en ny og frydefuld måde. Ligesom et barn, der opdager verden uden for sig selv for første gang. Eller som jeg selv oplevede det forleden med min hundehvalp, som henrykt og dybt betaget gjorde krumspring, da et passagerfly fløj over ­haven til vores hus for første gang i flere måneder. Og jeg fulgte næsten trop i glæde over, at den kendte verden er kommet tilbage og ikke er gået helt tabt. Ligesom når man er kommet tilbage til livet efter alvorlig sygdom og virkelig forstår, at livet skal leves og foldes ud her og nu. At der er et liv før døden.

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION

God læselyst med Helse i august

Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 309.000 ABONNEMENT Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Tryk: Aller

4

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Web: www.magasinethelse.dk

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: Shutterstock

Udgiver: Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

S

helse Nr. 08/2020 (1334) 66. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.


ANNONCE helse: xxxx

Sådan virker det Tempozil er et naturligt kosttilskud med ginkgo biloba, som hører til blandt de mest solgte kosttilskud i verden. Og det er med god grund. Ginkgo biloba i Tempozil er kendt for sin gode effekt på blodcirkulationen i de små blodkar. Med et dagligt tilskud af ginkgo biloba vil du gradvist kunne mærke en positiv indflydelse på hukommelsen. Og vitamin B6 i Tempozil bidrager til at mindske træthed.

Særpris på 1. levering

99,+ fragt: 39,-

...ved abonnement.

Ingen binding!

Bestil nu

på www.wellvita.dk eller ring 82 30 30 40 hverdage mellem kl. 8 og 16

wellvita

Har du svært ved at huske? Når v kommer op i årene, får mange af os sværere ved at huske. Det kan skyldes forandringer i dit kredsløb – især i de små blodkar. Det sker for de fleste ældre mennesker. Løsningen kan være Tempozil, som indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet. Læs mere på wellvita.dk

Dårlig hukommelse gjorde livet svært Kis Lund, Bramming

”Min hukommelse var begyndt at svigte mig oftere og oftere. Jeg måtte skrive alt ned på små gule sedler for at være sikker på at huske det hele. En af damerne i min omgangskreds fortalte

om det naturlige kosttilskud Tempozil, der sætter gang i blodomløbet. Efter nogle ugers brug havde jeg nærmest ikke brug for de små gule huskesedler mere. Ginkgo biloba virker perfekt for mig.”

Ginkgo biloba

helse / august 2020

5


helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

LS

AN

MEL

DER OG A

E NB

L FA

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere. SUND ALDRING

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

Mary Bradley: Sidelæns mod strømmen 192 sider, 185 kroner inkl porto (bestilles på www.hjemskov.dk eller via LDNforeningen). Hjemskov 2020

6

Gamle hjerner som god vin Med alderen er der ting, vi bliver dårligere til. Men livets – ikke mindst arbejdslivets – erfaringer har også givet os nogle færdig­heder og kompetencer, som bliver ved med at være meget værd. Både arbejdsgivere og deres modnede medarbejdere har ­tendens til at fokusere for meget på den første del af ovenstå­ ende afsnit, og det er en skam for begge parter. Forfatteren viser, med sin ballast i et langt arbejdsliv som læge og gerontolog, at gamle hjerner har stor værdi for virk­ somhederne – og at deres indsats også er med til at holde både hjernen og dens indehaver i fin form.

Henning Kirk: Godt Nyt om Gamle Hjerner 138 sider, 249,95 kroner Gyldendal 2020

FREM I LYSET

SELVHJÆLP

Et dårligt kendt stof med stor virkning

Lægen blev til kræftpatient

LDN (Low Dose Naltrexone) er be­ tegnelsen for en meget lav dosis af lægemidlet Naltrexon, der oprinde­ ligt blev udviklet som afvænnings­ middel for heroin. Siden 1980erne har man forsket intensivt i midlets positive virkninger imod en lang række alvorlige syg­ domme som sklerose, kræft og auto­ immune lidelser, og selvom LDN endnu ikke indgår i officielle anbefa­ linger, er det et godkendt stof, som kan udskrives på recept i Danmark. Bogen er opbygget som en letlæst biografi om et ægtepars erfaringer med, at der findes et virksomt alter­ nativ til konservativ medicin, og den dokumenterer sin personhistorie med viden og perspektivering.

Øyvind Torp: Selvforsvar mod kræft – ti ting du selv kan gøre 182 sider, 249,95 kroner Gads Forlag 2020

Vi kan bedst lide historier, som får en god slutning. Og sådan gik det heldigvis for den norske læge Ø ­ yvind Torp, der kom godt igennem et kræftforløb – og endda gennemførte et maratonløb blot et år efter opera­ tionerne, der fjernede hans kræft­ svulster. I bogen, som har forord af danske Jerk Langer, fortæller forfatteren om de ting, han selv gjorde under be­ handlingsforløbet. Hvordan kunne han forbedre sine chancer for at be­ sejre den skræmmende sygdom? Han har opsummeret sine erfa­ ringer i ti områder, hvor han selv ­aktivt supplerede operation, kemo­ terapi og stråling. Som inspiration til de mange, der kæmper den samme, hårde kamp som han gjorde.


helse: xxxx

Glucosamin – virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT I KNÆET I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til. Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet.

KØB IKKE GLUCOSAMIN PÅ NETTET Det er nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postordre. Hvis produkterne ikke er registreret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.

NE

Pharmanord

AT-ÅB M-

NE

HVORFOR ER DER EN FORSKEL? Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel. Som lægemiddel skal et glucosamin-præparat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindrende produkt. Derfor har man i over 10 år fast-

holdt, at glucosamin kun må sælges som lægemiddel i Danmark.

HVAD ER GLUCOSAMIN? Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Flere undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lindrer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.

Glucosamin Pharma Nord er synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosamin-indholdet kan røres ud i juice eller yoghurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjælpestoffer (ingen laktose).

GLUCOSAMIN PHARMA NORD – lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

DK_GlucosaminPN_Ad_Helse_208x275_0619

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

www.pharmanord.dk

Glucosamin Pharma Nord Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Vejl. udsalgspris: kr. 129,00 (90 stk.), kr. 299,00 (270 stk.) og kr. 999,00 (1000 stk.). MT-nr: 34837. indlægssedlen helseLæs / august 2020omhyggeligt. 7


helse: interview

”Der er ikke noget, der er så

slemt , at det ikke godt kan blive

værre” Tidligere familieadvokat Anja Cordes blev i maj 2017 opereret for en hjernetumor. I dag, mere end tre år senere, lider hun stadig af fysiske og mentale følgevirkninger og kæmper for at komme så meget tilbage til sit gamle jeg som muligt. Det er en hård kamp, og der er meget, hun savner, men heldigvis har hun også meget at glæde sig over og trøster sig ved, at hun kunne være værre stillet, end hun er. Af: Clara Edgar / Foto: Lars H. Laursen

K

an du læne dig lidt forover og frem mod mig?, spørger fotografen, som skyder bille­ der af Anja Cordes til denne

artikel. Anja sidder på en stol i sin kæmpe have ved sommerhuset i Tisvildeleje. Ved siden af hende står den stok, hun

8

støtter sig til, når hun bevæger sig rundt. For fysikken er ikke længere, som den var, inden hun for mere end tre år siden blev opereret for en hjernetumor. Derfor må Anja også svare, at hun ikke kan læne sig frem i stolen, som fotografen beder om. Hendes balanceevne er simpelthen ikke til det.


helse: interview

Kort om Anja Cordes: Født 24. november 1955 i København Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1981 og beneficeret advokat tre år senere. Formand for Danske Familieadvokater fra 2004 – 2011 Uddannet mediator i 1997 Tidligere underviser i familieret ved Århus- og Københavns Universitet og advokat med egen praksis Gift med Knud Reckweg med hvem hun har tre voksne børn.

helse / august 2020

9


helse: interview

I mange år troede Anja, at sygdom var noget, hun ville være forskånet for. At hele den del af tilværelsen på en eller anden måde ville vige udenom hende. For hun havde aldrig set mennesker i sin familie døje med langvarige sygdomsforløb og ind­ læggelser, og med undtagelse af en enkelt tur på hospitalet for blindtarmsbetændelse som barn, havde hun også selv været forskånet. Derfor var det også et kæmpe chok for Anja at finde ud af, at hun havde en tumor i hjernen. Det startede med at være en dag som så mange andre. Anja tog ind mod sin selvstændige advokatpraksis, men fik det dårligt og måtte tage hjem. Her lagde hun sig i sengen for at tage en lur. Da hun våg­ nede, vidste hun ikke, hvor lang tid, der var gået. En time? En dag? Flere dage? Det blev tydeligt for hendes mand, at der var noget galt, og han kontaktede en af par­ rets venner, som er læge. Herfra gik det stærkt. Diagnosen blev stillet. Det var en kræfttumor. Det betød først en operation og efterfølgende stråling og kemoterapi. Som følge af operationen blev Anja lam i venstre side, og i starten var hun meget usikker over, hvordan hendes liv ville komme til at se ud fremadrettet. En del af den usikkerhed hænger stadig ved. – Jeg startede i kørestol, og nu kan jeg gå ture på over seks kilometer, når jeg bare har min stok med. Jeg har fået at vide, at jeg har mere udviklingspotentiale, men hvor langt jeg kan komme, er der ikke nogen, der kan sige med sikkerhed. Jeg håber på at kunne gå selv på et tidspunkt og få mere af min selvstændighed tilbage, siger hun.

”Du må lære at klare dig selv” I tiden efter operationen lå Anja først ind­ lagt i en måned på Rigshospitalet, hvoref­ ter hun blev overflyttet til rehabiliterings­ centret Vigerslevhus i Valby. Hun var nemlig ikke akut syg nok til fortsat at have en seng på Riget og kørte derfor dagligt med ambulance fra Vigerslevhus til hospi­ talet for at modtage strålebehandling. Og blandt de mennesker, hun mødte i den periode, både i og udenfor ambulancen, oplevede hun stor venlighed og omsorg. Hun fortæller, at der altid er nogle nitter imellem, blandt andet mindes hun en nat­ tevagt, som sagde til Anja, at hun måtte se at lære at klare sig selv. På dette tidspunkt

10

var det kun hendes ene ben, der virkede, og hun var ude af stand til selv at komme over i kørestolen, der skulle tage hende ud på toilettet. Så det husker hun som en hård melding, der har indprentet sig hos hende. Men overordnet set har hun kun ros til overs for det personale, der hver dag arbej­ der med at få folk tilbage til livet. – De var så søde og omsorgsfulde. Både læger og sygeplejersker. Jeg har kun ros til overs for vores sundhedssystem og hvor får vi meget for vores skattekro­ ner, det må jeg bare sige. Der er naturligvis altid ting, der kan blive bedre. Især i genoptræningsforløbet følte hun, at der var mangler. For efter et forløb som hendes, med operation i hjer­ nen, som havde givet noget hjerneblød­ ning, er genoptræning et helt essentielt aspekt i at få sin førlighed og sit liv tilba­ ge. Og Anja havde hørt mantraet til be­ vidstløshed. Genoptræning, genoptræ­ ning, genoptræning. Men da det kom til stykket, var der ikke meget genoptræning at hente. Hun følte, at hun blev for hur­ tigt smidt ud af den kommunale genop­ træning, og derfor afsøgte hun mulighe­ derne for at finde andre veje.

Jeg startede i kørestol, og nu kan jeg gå ture på mere end seks kilometer, når jeg bare har min stok med. Jeg har fået at vide, at jeg har mere udviklingspotentiale, men hvor langt jeg kan komme, er der ikke nogen, der kan sige med sikkerhed. – Lige i forhold til denne del af mit for­ løb, synes jeg, at der mangler lidt hjælp fra systemet. At man kun kan få en halv time om ugen er jo ikke tilstrækkeligt. Men jeg er meget glad for de tilbud, jeg selv har fundet, og det er meget kompetente men­ nesker fra det specialiserede Neuroform i Taastrup, der hjælper mig nu, siger Anja, som selv betaler for behandlingen.

Men én ting er omvæltningen i at gå fra at være en aktiv, rask kvinde, som kun­ ne lide at stå på ski, svømme og cykle, til nærmest over natten at være hæmmet af sin fysik, og blive en del af et system, man aldrig har forestillet sig. En anden ting er den mentale omstilling til et helt nyt liv.

For tidligt farvel Anja er i dag 65 år gammel. Et tidspunkt i livet, hvor mange enten har eller er på vej til at sige farvel til arbejdsmarkedet. Men som selvstændig karrierekvinde med egen praksis, ville det egentlig være helt op til Anja selv, hvornår hun ville begyn­ de at geare ned eller trække stikket helt. Overvejelser, hun så småt havde, allerede inden hjernetumoren blev en realitet. – Jeg var begyndt at se på, om livet kunne se anderledes ud. Min mand har været pensionist i 10 år, så jeg tænkte da, om det var på tide at arbejde lidt mindre. Men jeg var ikke klar til at sige helt farvel til livet som advokat, siger hun. Hun blev uddannet jurist i en alder af 24 år, og selvom det ikke var en pigedrøm at skulle praktisere loven, er hun glad for, at det var den vej, hun endte med at gå. – Min mor er også uddannet advokat, hvilket nok har haft en indflydelse på mig. Men da jeg stod som 18-årig og skul­ le beslutte, hvad jeg ville med mit liv, var det ikke den første indskydelse. Jeg over­ vejede både medicin og journalistik. Men Journalisthøjskolen lå i Århus, og jeg var ikke så stærk i fysik, og så endte det med at blive jura, som jeg har praktiseret i 30 år og trivedes med, forklarer hun. Så arbejdet blev en passion. Ikke en pligt. Og det føltes rigtigt for hende, når hun tog ind på kontoret om morgenen og havde en rolle, hvor hendes viden betød noget for andre. Hun nød også at omgås sine kolleger og hele det fagligt sociale aspekt ved jobbet. Men efter operationen stod det klart, at hun ikke ville komme til­ bage til en tilværelse som advokat. Det var et hårdt slag. Som hun forklarer, så er der mange, som føler, at arbejdet står i vejen for deres fritid. Sådan har hun al­ drig haft det. Arbejdet har været hendes hobby ligeså meget som hendes erhverv, og hun anerkender, at hendes tre børn måske vil mene, at hun har arbejdet for meget i perioder. Men det gjorde hende


helse: interview

Jeg var begyndt at se på, om livet kunne se anderledes ud. Min mand har været pensionist i 10 år, så jeg tænkte da, om det var på tide at arbejde lidt mindre. Men jeg var ikke klar til at sige helt farvel til livet som advokat.

helse / august 2020

11


helse: interview

glad, og hun styrede selv omfanget og tempoet. Anderledes svært tror hun, det ville have været, hvis hun havde været underlagt en anden chef end sig selv. For hvis der er noget, Anja er, så er det viljestærk. Det har hun været gennem sin karriere, og hun har været det i kølvandet på sin indlæggelse. For hun kunne nemt have ladet sorgen over alt det, hun ikke kan mere, overmande hende. Savnet af arbejdet, overskuddet, den fysiske aktivi­ tet. Der er mange ting, hun i højere eller mindre grad har måttet affinde sig med, ikke kan lade sig gøre i samme omfang, som det tidligere har kunnet. Og i lyset af det, er det nemt at blive sur og bitter. Men Anja har besluttet sig for, at hun ikke vil ende sådan. At hun i stedet vil fokuse­ re på det, hun kan og det gode, hun har i livet, fremfor alt det, hun har mistet.

Gider ikke spilde en aften på et dårligt teaterstykke – Jeg synes, der er mange mennesker, som er gode til at fokusere på det negati­

12

Jeg tror, mine børn blev bevidste om, at vi jo skal dø. Det er ellers ikke noget, vi har brugt meget tid på at tænke over tidligere. ve. Og jeg kunne da også bare have lagt mig på sofaen og trukket tæppet op over ansigtet eller banket hovedet ind i en væg, men det får jeg jo ikke noget ud af. Så jeg besluttede mig for at komme vide­ re. Det kan man jo godt, siger Anja. Hun har altid haft et lyst sind og en ja-si­ ger-mentalitet, hvilket hun bestemt tror har hjulpet hende i den proces. Men hun er dog også ret sikker på, at mange menne­ sker vælger at fokusere på de forkerte ting. De drænende ting, som de ikke kan gøre noget ved, og bruger deres energi forkert. Netop energien er blevet et vigtigt begreb i

Anjas liv. For hendes energiniveau er ikke, hvad det har været. Hun elsker at være so­ cial – det har hun altid gjort – og hun prio­ riterer også sit sociale liv højt. Men fordi hun hurtigere bliver træt og drænet, vælger hun også nøje, hvad hendes energi skal ka­ stes efter. Hun gider ikke dvæle rundt i små ligegyldigheder og bagateller. Hun gider ikke bruge sin tid på ting, der virker ligegyl­ dige for hende. Hun gider ikke småskæn­ deri og unødig negativitet. Hun har sim­ pelthen ikke overskuddet til det. – Min tolerancetærskel har nok rykket sig på nogle områder. Der er ting, jeg af­ fandt mig med tidligere, som jeg ikke gør længere. Min mand og jeg kan godt lide at gå i teatret, men hvis vi er inde og se et stykke, og det keder mig, så går vi i pau­ sen. Det gjorde vi ikke tidligere. Men jeg vil simpelthen ikke spilde en aften på no­ get, jeg ikke finder interessant, siger hun. Det er også blevet mere klart for hende, hvad der er vigtigt. Især familien. Anja og hendes mand har sammen tre voksne børn og flere børnebørn, som er vigtigt for hen­


helse: interview de at have tæt på. For på trods af stokken og sine fysiske udfor­ dringer, kan hun stadig være en mor og bedstemor, hvilket hun er meget taknemlig for. Som hun forklarer, så kunne hun nemt have endt med at miste evnen til at tale eller se og stå med andre langt større udfordringer, end hun gør nu. Derfor gør hun også alt, hvad hun kan, for at udnytte de muligheder, hun har, for at være tæt på familien, og hun kan også mærke, at de har samme behov. For ligesom Anja gennem hele sit liv aldrig har været vid­ ne til lange sygdomsforløb eller indlæggelser blandt nogen i sin familie, har hendes egne børn også gået gennem livet forskånet for mødet med døden. I hvert fald indtil foråret 2017. – Jeg tror, de blev bevidste om, at vi skal dø. Det er ellers ikke noget, vi har brugt meget tid på at tænke over tidligere. Det har der jo ikke været nogen grund til, siger Anja. I tiden efter operationen var hun også selv nervøs for, at der skulle ske hendes børn noget. Hver gang de skulle rejse, var hun bange for, at flyet ville styrte ned. Men langsomt fik hun lagt en afstand til sine nye følgesvende – frygt og død – og fandt tilbage til troen på livet og håbet.

Det er ikke en gave at blive syg Nedlukningen af Danmark som konsekvens af coronaepide­ mien har været hård for Anja. Særligt at være adskilt fra sine nærmeste har været svært. Men også det at vinke farvel til større komsammener og kulturelle begivenheder, har givet an­ ledning til afsavn. Men på trods af alt det, som både hun og alle vi andre, har måttet aflyse, udskyde eller skyde en hvid pil efter, har vi som mennesker også en fantastisk evne til at prøve at lave lemonade ud af citronerne. Mange har nok brugt den nye virkelighed til at se indad og undersøge, hvad der virkelig betyder noget. Den sjælesøgning har Anja ikke været igennem, fordi hun allerede tog det indre opgør for nogle år tilbage. Og det ser hun mange gode ting ved. Men – for der er et men – hvor glad hun end er for at kun­ ne bruge mere tid med familien, at hun stadig kan nyde et godt glas rødvin, at hun kan spise frokost med sin mand og dyrke yoga i haven i sommerhuset i Tisvildeleje, så mener hun ikke, at livet er bedre nu, end det var før. – Jeg er så træt af at høre på de mennesker, som er blevet syge og så måske raske, og taler om, at de har fået en helt ny indsigt, har lært så meget og har fået det meget bedre. Altså for nogle er det måske rigtigt nok, men det er det i hvert fald ikke for mig, siger hun. Anja ville gerne have været sygdommen foruden. Hun ville gerne have fortsat med at stå på ski, arbejde som advokat, omgås med sine kollegaer og have mange bolde i luften. Men sådan skulle det ikke gå. Og når nu virkeligheden er, som den er, så væl­ ger hun at fokusere på det gode og at være glad og taknemlig over det liv, hun har. Og når man sidder i haven i Nordsjælland, på en varm dag, med danske jordbær på bordet og fuglefløjt fra alle trækroner, er det da også svært at være utilfreds. – Der er jo skønt her, og jeg har en masse håb for fremtiden. Både i forhold til min fysik og min evne til at arbejde i en eller anden form, og så siger jeg til mig selv, at der jo ikke er noget i mit liv, der er så skidt, at det ikke godt kunne blive værre, og varmer mig ved den tanke.

Ny udgave af Moritz’s bog I Kræft er ikke nogen sygdom (ny udgave) viser Andreas Moritz er kroppens forsvarsværn mod usund levevis og dårlige behandling. Det der tager livet af så mange kræftpatienter er ikke kræftkuren i sig selv, men de ­bagvedliggende grunde til, at ­patientens celler er begyndt at mutere.Kræft kan virke som ­noget meget uberegneligt, rammer de sunde og de syge, de der ­ryger, drikke, og de der bare lever sundt. Alligevel er kræften kke så uforudsigelig, som mn skulle tro. Andreas har eller havde den grundlæggende opfattelse, at alle organismer er udstyret med en vilje til at overleve, uden gælder også kræftcellerne. Hvordan kan en enkelte bedst indrette sig, så kræften opfattes som en medspiller og ikke som en modspiller, der kun skal bekæmpes med de stærkeste våben. Bogen kan købes på www.hovedland.dk og prisen er 249,95 Andreas Moritz var en tysk-amerikansk læge, ayurvedisk og holistisk uddannet. Hans bøger om kræft og om leveren er verdensbedstsælgere – i Danmark alene over 20.000 solgte eksplarer.

Du kan indmeld e www.kiu dig på online.d k

Hvad er KIU? KIU er en landsdækkende patientforening for kvinder, som har eller har haft underlivskræft. Det kunne f.eks. være livmoder­ halskræft, livmoderkræft, æggestokkræft eller vulvacancer.

Tilbud fra KIU til kvinder med underlivskræft: • Netværksgrupper rundt omkring i landet, hvor du kan møde kvinder i samme situation. • Symposium med kræftlæger • Landsmøde med oplæg og socialt samvær • 5­dages ophold på Løgumkloster Refugium • KIU­bladet to gange årligt • Lukkede facebookgrupper pr. sygdom Læs mere og indmeld dig på www.kiuonline.dk Læs om æggestokkræft og tag en test på www.opdag.nu Facebook.com/KIUPatientforeningen e­mail: info@kiuonline.dk

helse / august 2020

13


helse: tema

TEMA

Kræft

Senfølger

HELBREDT FOR KRÆFT, MEN IKKE RASK Flere end 50 procent skønnes at få senfølger, efter de er helbredt for deres kræftsygdom. Senfølgerne kan være stærkt invaliderende, og ofte føler patienterne sig ikke hørt hos eksperterne. Men nu skal nye forskningscentre og klinikker højne behandlingsstandarden for senfølger. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

F

orestil dig at være blevet erklæ­ ret rask efter et langt og opsli­ dende behandlingsforløb for en kræftsygdom, der potentielt kunne have kostet dig livet. Det er ikke mærkeligt, at den umiddelbare glæde og lettelse er stor. Men faktum er, at der for mange kræftoverlevere ikke går længe, inden der støder nye bekymringer til. Så­ ledes viser undersøgelser, at det er over 50 procent af alle kræftpatienter, der op­ lever at få senfølger i kølvandet på deres kræftsygdom. Senfølger, der kan opstå al­ lerede under behandlingsforløbet, umid­ delbart efter, men også flere år efter, man har modtaget sin sidste behandling. Senfølger kan være både fysiske, psyki­ ske og sociale og være et resultat af enten selve sygdommen eller den behandling, man har modtaget. Opstår der ny kræftsyg­

14

dom, vil denne også være at betegne som en senfølge. Listen over mulige senfølger er lang, men nogle af de mest udbredte er kræftrelateret træthed (fatigue), angst og depression, smerter, seksuelle problemer, lymfødem og kognitive problemer såsom koncentrationsbesvær og evnen til at tæn­ ke logisk. Varigheden af senfølgerne er for­ skellig – de kan således både være forbigå­ ende og kroniske. Nogle senfølger mærker man kun lidt til – andre er så omfattende, at de kan være livstruende. Ifølge forkvinde for Senfølgerforenin­ gen, Marianne Nord Hansen, er en af de helt store udfordringer ved senfølger, at patienterne ofte ikke føler sig hørt og ta­ get alvorligt, når de henvender sig i sund­ hedssystemet. – Vi hører ofte fra patienterne, at læ­ gerne negligerer senfølgerne. Ligeledes

oplever vi, at mange ikke bliver informe­ ret tidligt nok om senfølger – det gælder både før, under og efter kræftbehandlin­ gen. Faktisk er det kun 17 procent, der ifølge en undersøgelse føler sig godt in­ formeret. Tillige føler patienterne sig ale­ ne og ved ofte ikke, hvor de skal henven­ de sig med deres symptomer, siger hun. Årsagen til, at en stor del patienter med senfølger føler sig ladt i stikken, kan formentlig delvist forklares med, at der mangler viden på området i sundheds­ væsenet. Alt for få fagpersoner kender til de senfølger, der kan opstå, og der findes ikke nogen klare guidelines om, hvordan man diagnosticerer og griber de enkelte senfølger an. Selvom det i dag er en del af kræftpak­ keforløbene, at man går til opfølgning ef­ ter at være blevet erklæret rask for sin


helse: tema

Når man er ovre sin kræftbehandling, så opfattes man af de fleste som rask. Men det er man ikke nødvendigvis. Marianne Nord Hansen, forkvinde for Senfølgerforeningen.

kræftsygdom, er dette dog ikke tilstræk­ keligt, mener Marianne Nord Hansen. – Der er ikke afsat ret meget tid til op­ følgningerne, og de burde organiseres an­ derledes. Det kunne for eksempel være, at man ansatte specialuddannede sygeple­ jersker til at spørge ind til senfølger og li­ geledes lod dem være med til at diagno­ sticere. Selvfølgelig med en læge ind over, når det er nødvendigt, siger hun.

Nye senfølgeklinikker Fremover skulle det imidlertid blive let­ tere at få hjælp, hvis man døjer med sen­ følger fra kræft. Både forskningsmæssigt og behandlingsmæssigt er der således de sidste par år kommet ekstra fokus på området, og flere initiativer er allerede sat i søen. I 2018 blev der etableret tre nationale forskningscentre, der har fokus på senfølger. En af opgaverne herfra er at erhverve ny viden til brug for behandlin­ gen af forskellige senfølger. Viden, som efterfølgende skal bru­ ges til at udarbejde nati­ onale retningslinjer for behandling. Til de tre centre er der blevet til­ knyttet senfølgeklinik­ ker, som enten er i gang eller i nærmeste fremtid skal i gang med at behandle pa­ tienter. Bobby Zachariae, der er cand.psych., dr.med. og professor ved Psykologisk In­ stitut, Aarhus Universitet samt Kræftafde­ lingen, Aarhus Universitetshospital er na­ tional forskningskoordinator ved Det Nationale Forskningscenter for Bryst­ kræftsenfølger, et af tre nyetablerede forskningscentre, finansieret af Kræftens Bekæmpelse. Han er glad for, at der med de nye centre og kommende klinikker bli­ ver større fokus på senfølger efter kræft. På sigt bliver det vigtigt at afklare, hvem der har ansvaret for deres behandling. – Lige nu er der usikkerhed om, hvem der egentlig har ansvaret. For er det kom­ munerne, som normalt står for rehabili­

helse / august 2020

15


helse: tema

Gode råd til dig, der lider af senfølger efter kræftsygdom Sørg for at pleje dit sociale netværk. Et godt socialt netværk gør os bedre rustet til at håndtere livets udfordringer. Tal med andre om dine tanker og følelser – at dele vores følelser med andre hjælper os, når livet er svært. Vær fysisk aktiv – det smitter positivt af på stofskifte, humør, søvnkvalitet og træthed. Sørg for tilstrækkelig søvn af god kvalitet – hverken for lidt eller for meget. Det er naturligt at have bekymringer, men undgå, at de påvirker hele dagen ved at ­udskyde dem til et bestemt tidspunkt hver dag, f.eks. 10 minutter om eftermiddagen. Skriv dem evt. ned på et papir, når de dukker op, og gem dem til senere. Tænk over mængden og ­kvaliteten af den information, du indhenter om din sygdom. Det kan være vanskeligt at skelne mellem god og dårlig information. Tænk over dine værdier og­ ­prioriter din tid og energi. At have haft en alvorlig sygdom betyder ofte, at man tænker over sit liv og over, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Kilde: Bobby Zachariae

tering (genoptræning red.)? Er det de praktise­ rende læger eller kræftafdelingerne, hvor patienterne går til opfølgning? Senfølger efter kræft kan være komplicerede, og på nuværende tidspunkt er der få med de rette kompetencer til at behandle dem. Det er en udfordring, som vi skal tage hånd om, fordi senfølger fylder mere og mere i takt med, at kræftbehandlingen er blevet bedre, og flere overlever kræft, siger han.

Svært at sætte ord på senfølger En anden årsag til, at det kan være svært at få hjulpet patienterne videre til den rette be­ handling for deres senfølger, er, at de selv har svært ved at sætte ord på det, de mærker. – Det er svært for mange af de her patien­ ter at forklare, hvad det er, de oplever i for­ hold til senfølger. Derfor er det afgørende, at man møder patienterne på en fagligt forstå­ ende måde – ud fra viden om senfølger og i relation til patientens funktionsniveau, livssi­ tuation og oplevede livskvalitet. Det er vigtigt, der spørges direkte ind til, hvordan senfølger­ ne influerer på deres hverdag. Kun sådan får man et billede af, hvor slemt det er, siger Ma­ rianne Nord Hansen. Det er ikke kun i sundhedssystemet, at mennesker med senfølger efter kræft kan have det svært. Også på arbejdspladsen og i deres egne sociale omgangskredse oplever mange, at det er problematisk at have senfølger. – Når man er ovre sin kræftbehandling, så opfattes man af de fleste som rask. Men det er man ikke nødvendigvis. Og det kan være svært at se i øjnene for pårørende. Især kan den bela­ stende træthed (fatigue red.) være meget svær at forstå og rumme for omgivelserne. Derfor oplever mange mennesker med senfølger om­ givelsernes reaktioner som en stor byrde og trussel. Og det er ikke usandsynligt, at man helt lukker i og prøver at negligere, at man i virkelig­ heden er syg og har det skidt, siger Marianne Nord Hansen. Hun pointerer, at det heller ikke er usæd­ vanligt, at mennesker med senfølger fyres på deres arbejde. Derfor undlader mange at ind­ vi arbejdsgiveren i deres senfølger, som det i nogle tilfælde ellers kan være nødvendigt at tage hensyn til, hvis man skal fungere bedst muligt på sin arbejdsplads.

Ensomheden Bobby Zachariae fortæller, at mange

16

kræftoverlevere føler sig ensomme, fordi de enten ikke får involveret deres omgivel­ ser i, at de slås med senfølger, eller at folk omkring dem ikke forstår, hvad de står i. – Man kan ikke udefra se, hvad de her mennesker har været igennem, og mange af deres senfølger er usynlige for omver­ denen. Andre kan tænke om dem, at nu bør de da være glade, fordi de er blevet raske, og når de ikke selv har det sådan, kan de få en følelse af at være utaknem­ melige, hvilket piner dem, siger han. Bobby Zachariae understreger, at det er meget individuelt, hvilke senfølger kræftoverlevere rammes af. Det afhænger af mange forhold, inklusive selve kræft­ sygdommen, den behandling, man har modtaget, og personens psykologiske og sociale baggrund. Samtidig er der nogle senfølger, som opstår på tværs af alle kræftsygdomme, og som ofte optræder i klynger dvs., at mange mennesker, be­ handlet for kræft, oplever flere af disse senfølger på en gang.

Andre kan tænke om dem, at nu bør de da være glade, fordi de er blevet raske, og når de ikke selv har det sådan, kan de få en følelse af at være utaknemmelige. Bobby Zachariae, der er cand.psych., dr.med. og professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

– Senfølger som angst, depression, søvnproblemer, smerter, træthed og van­ skeligheder med hukommelse og kon­ centration optræder sjældent alene. Har man for eksempel søvnproblemer, vil man ofte opleve træthed og psykiske vanskeligheder som angst og depressio­ nen. De forskellige senfølger kan forstær­ ke hinanden; søvnproblemer er således med til at forstyrre immunsystemet, hvil­ ket fremmer inflammation (betændelse red.) i kroppen. Inflammation fremmer træthed, er forbundet med øget smerte­


helse: tema

følsomhed og øger risikoen for depressi­ on. Søvnproblemer og træthed betyder, at man har mindre overskud til at håndtere stress, hvilket er med til at fastholde søvn­ problemerne, forklarer han. Men netop fordi disse senfølger hæn­ ger så tæt sammen, kan det omvendt be­ tyde, at man ved at behandle én senfølge, vil kunne forvente indirekte positive ef­ fekter på nogle af de andre senfølger. – Hvis man begynder at afhjælpe én af senfølgerne, for eksempel søvnproblemer­ ne, så bliver personen mindre træt og får mere overskud til at være fysisk aktiv, hvil­ ket igen fremmer en naturlig træthed og hjælper på humøret, siger Bobby Zachariae.

Angsten for tilbagefald En af de mest gennemgribende senfølger er angsten for tilbagefald af kræftsygdom­ men, påpeger Marianne Nord Hansen. Den kan være tilstede mere end 10 år ef­ ter diagnosen blev stillet.

– Angsten for at blive syg igen er jo som sådan ikke ubegrundet, og rigtig mange patienter lever med tan­ ker og bekymringer om tilbagefald, som de har svært ved at verbalisere, fordi der er tale om en meget skjult senfølge, som samtidig er et tabuområde – både for pa­ tienten, de pårørende og de sundhedsprofessionelle, siger hun. Det er dog sådan, at kræftpatienter i forbindelse med deres opfølgning hos onkologerne skal infor­ meres om tegn på eventuelle tilbagefald. Og denne åbenhed er vigtig og kan være med til at legalisere denne senfølge, så patienten og de pårørende kan få en åben dialog med de professionelle om de eksiste­ rende tanker og bekymringer. – Det betyder også, at den kræftramte og de pårø­ rende derhjemme nemmere kan få en åben dialog om bekymringerne – og ikke mindst, at både patient og pårørende er opmærksomme på rettidigt at gå til lægen ved eventuelle tegn på tilbagefald, siger Mari­ anne Nord Hansen. 

Brug for hjælp? Har du senfølger efter kræftsygdom og ønsker at tale med ligesindede, kan du på linket her finde information om netværksgrupper rundt om i landet. https://www.cancer.dk/ senfoelger/netvaerksgrupper/

Kræftforeningen Tidslerne - en levende patientforening Tidslerne er er enen selvstændig oguafhængig uafhængig Tidslerne selvstændig og patientforening for nysgerrige, aktive cancerpatienter, som søger det bedste fra såvel den komplementære som cancerpatienter. Vores primære formål er, konventionelle behandlingsverden.

patientforening for nysgerrige, aktive

at varetage patienternes interesser og Tidslerne ledes af frivillige som arbejder bedre behandling. sætte dissefor i centrum.

Årligtmedlemskab medlemskab: Kun kr. 225,Et årligt koster kun kr. 225,-

Hvad får får du du for for dit dit medlemskab: medlemskab: Hvad

Godt netværk. over flere dage. •⦁Selvhjælpskurser Spændendemed foredrag i landet. •⦁Tidsellinjen råd ogrundt vejledning. Genoptræningsog rundt selvhjælpskurser. •⦁Spændende foredrag i landet. med råd vejledning. •⦁2Tidsellinjen årlige tidsskrifter medogspændende og informative artikler. ⦁ 3 årlige tidsskrifter med spændende og • Ginformative odt netværk.artikler. •⦁Medlem European Cancer Projekt af om erfaringer fra behandlinger i

Patient Coalition (ECPC). udlandet.

Kontakt:Mai info@tidslerne.dk eller 86 11e-mail: 32 44 formand@tidslerne.dk Nærmere oplysninger: Formand Nielsen, telefon 86 11 32tlf. 44 eller Indmeldelse kantilske gennemsekretær: hjemmesiden: Indmeldelse kan ske foreningens e-mail:www.tidslerne.dk sekretaer@tidslerne.dk

Læs nærmere på TidsLernes Hjemmeside: www.tidslerne.dk

helse / august 2020

17


helse: tema

TEMA

NY UNDERSØGELSE:

Kræft

MANGE LÆGER REAGERER IKKE PÅ LIVSFARLIGE VÆGTTAB Mange kræft- og KOL-patienter taber sig i deres sygdomsforløb. Men på trods af, at selv små vægttab kan have fatale konsekvenser for alvorligt syge patienter, oplever én ud af fire (24 pct.) af de patienter, der taber sig, at der ikke tages hånd om deres vægttab, viser en ny undersøgelse. Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock

D

et er dybt problematisk, siger Henrik Højgaard Rasmussen, klinisk professor og leder af Center for Ernæring og Tarm­ sygdomme på Aalborg Universitetshospital. Det er vigtigt, at alvorligt syge patienter ikke taber sig, da selv små vægttab poten­ tielt kan være livsfarlige, forklarer Henrik Højgaard Rasmussen.

Svækker muskelmasse og immunsystem – Et vægttab hos en kræft- eller KOL-­ patient vil give nedsat muskelmasse og svækket immunsystem. De to ting vil til­ sammen og hver for sig øge risikoen for

40%

ER ALDRIG BLEVET VEJET I FORBINDELSE MED DERES SYGDOMSFORLØB 18

komplikationer så som flere infektioner, udskydelse af behandling, længere gen­ optræning og i værste fald højere dødelig­ hed, siger Henrik Højgaard Rasmussen. Undersøgelsen blandt kræft- og KOL-patienter understreger, hvor alvor­ ligt et vægttab kan være, hvis man er al­ vorligt syg. Den viser, at blandt de pa­ tienter, der har tabt sig, er der fire gange flere, der bliver genindlagt pga. svækkel­ se, end der er blandt dem, der ikke har tabt sig. Ligeledes udskydes eller stoppes behandlingen pga. svækket immunfor­ svar seks gange så ofte blandt patienter med vægttab som blandt de patien­ ter, der ikke har tabt sig.

Selvom det er afgørende for disse pa­ tienter, at et evt. vægttab opdages og be­ handles, oplever hver fjerde (24%) af de ­patienter, der har tabt sig, at deres vægttab ikke er blevet fulgt op med handling. Fire ud af ti (40%) alvorligt syge patienter svarer desuden, at de ikke er blevet vejet i deres sygdomsforløb. Og det er problematisk, fortæller Henrik Højgaard Rasmussen: – Hvis vi skal opdage vægttab og iværk­ sætte en indsats, er det afgørende, at pa­ tienterne bliver vejet. Vi skal selvfølgelig


helse: tema

Udpluk fra undersøgelsen:

Et vægttab hos en kræft- eller KOL-patient vil give nedsat muskelmasse og svækket immunsystem. De to ting vil tilsammen og hver for sig øge risikoen for komplikationer.

24%

af de alvorligt syge patienter, der har tabt sig, oplever, at deres vægttab ikke resulterer i nogen indsats rettet herimod.

Henrik Højgaard Rasmussen, klinisk professor og leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital.

vide, om patienterne taber sig, hvis vi skal undgå de komplikationer, der kan opstå ved vægttab. Det må vi kunne gøre bedre.

Manglende fokus på ernæring Når alvorligt syge patienter indlægges, er det vigtigt, at de patienter, der er i risiko for at tabe sig, bliver identificeret, så der kan iværksættes en indsats inden for 24 timer fra indlæggelsen. Indsatsen skal sikre, at patienten får dækket sit energiog proteinbehov f.eks. gennem proteinog fedtrig kost samt ernæringsdrikke. En hurtig indsats vil mindske komplikatio­ nerne, forklarer Henrik Højgaard Ras­ mussen.

– Desværre er det ikke virkeligheden ude på de danske sygehuse. Vores erfaring er, at det kun er godt halvdelen af patienterne, der får den mængde protein og fedt, de har brug for, for ikke at tabe sig. En af årsagerne til, at vægttab ikke i til­ strækkelig grad bliver opdaget og behandlet på danske sygehuse, er ifølge Henrik Høj­ gaard Rasmussen, at der mangler fokus på er­ næring i sundhedsvæsenet. – Der er brug for et teamwork mellem både læger, sygeplejersker og diætister, og at ernæ­ ring bliver en ligeså naturlig del af indsatsen som den medicinske behandling. Det vil betyde bedre resultater af behandlingen og øget overle­ velse, siger Henrik Højgaard Rasmussen.

40%

er aldrig blevet vejet i forbindelse med deres sygdomsforløb Blandt de patienter, der har tabt sig, har

18%

oplevet at blive genindlagt pga. svækkelse, mens dette kun gør sig gældende for 4 pct. af de patienter, der ikke har tabt sig Blandt de patienter, der har tabt sig, har 18 pct. oplevet, at deres behandling har måttet udskydes eller stoppes pga. svækket immunforsvar. Dette gør sig kun gældende for

Mere om undersøgelsen:

3%

Den er foretaget af YouGov for FMF, branchenetværk for producenter og leverandører af fødevarer til særlige medicinske formål i Danmark.

af de patienter, der ikke har tabt sig.

Deltagerne består af 505 personer, som lider af KOL (248) eller har haft kræft inden for de seneste to år (257) - samt 505 personer, som er eller inden for de seneste to år har været pårørende til et menneske med KOL (179) eller kræft (326).

TreeMaid

®

kstrakt, kologisk pilee ø d e m IE R E S KROPSPLEJE l pleje af krop og hår. a tim p o r som sikre MA.COM DANEPHAR IO .B W W W Se mere på

helse / august 2020

19


helse: tema

TEMA

Kræft

Jeg skal tage det bedste fra to verdener

Et længe ventet ønske fra cancerpatienter er nu imødekommet på Vejle Sygehus. Her har man givet en sygeplejerske uddannelse i komplementær medicin, så hun nu kan give råd og vejledning om alternativ medicin og behandling. Af: Trille Skøtt-Jensen / Foto: Hyldager Fotografi

1,3

millioner danskere be­ nytter sig af alternativ behandling. Både fore­ byggende men også ved alvorlig sygdom som cancer. Men i mødet med vores sundhedsvæsen, falder den alternative behandling væk. De to verdener har svært ved at mødes. Det bli­ ver der nu gjort noget ved på Vejle Syge­ hus. Her har de uddannet den første sy­ geplejerske i komplementær medicin. Det er onkologisk sygeplejerske, Jea­ nett Kertevig, der nu fremover skal guide og vejlede både patienter og kolleger i mødet mellem det alternative og det etablerede sundhedssystem. Hun mær­ ker tydeligt, at behovet er der, og hun mærker presset mellem det etablerede og den alternative verden. – Jeg har godt mærket, at der er nogle, der vil have, at jeg skal vælge side – er jeg for den alternative verden, eller er jeg in­ denfor systemet. Men jeg skal ikke vælge side, for jeg skal tage det bedste fra to verdener, fortæller Jeanett Kertevig. Beslutningen om at uddanne en syge­ plejerske til at have fokus på alternativ medicin og behandling tog afdelingsle­ delsen efter en god kommunikation med patient-pårørende rådet på kræftafdelin­ gen. Der kom det tydeligt frem, at beho­ vet for at få råd og vejledning fra afdelin­

20

gen omkring alternativ behandling var stort.

Vi skal tale pænt om hinanden Det har skabt glæde hos mange, at ønsket om respekt for patienternes behov for alter­ nativ medicin bliver taget seriøst. Men skal siderne mødes, så skal der være respekt fra begge sider, mener sygeplejersken. – Den alternative verden er til tider også meget skeptisk i forhold til konventi­ onel medicin. Mange kalder det den grøn­ ne og den hvide verden. Det er en ærgerlig tone, for det er jo patienterne, der bliver klemt. De står i en krisesituation, hvor de har brug for redskaber til at komme videre. Både med helbredelse for øje men også for bedre livskvalitet og håb i hverdagen. Der bliver de klemt i misledende informationer og holdninger til hinanden. Vi skal være meget bedre til at bygge bro mellem de to verdener, siger hun.

Uddannelsen i komplementær syge­ pleje er foregået på et amerikansk studie, hvor hun både har tilbragt i alt 3 uger på universitet i Tucson og har modtaget un­ dervisning online. På holdet var der også en læge fra Israel, og resten af deltagerne var læger og 3 sygeplejersker fra USA og Canada.

Kemoterapi og Marietidsel Jeanett Kertevig arbejder med cancerpa­ tienter hver dag. Både i det lille lokale, hun har fået stillet til rådighed til samta­ ler med patienterne, og hun giver også kemoterapi og plejer patienterne på af­ delingen. Det trives hun godt med. – Vi ved jo, at når vi skal bekæmpe kræft og bremse kræftudvikling, så er det kemoterapi/immunterapi og stråler eller en kombination heraf, som kan gøre det. Alternativ medicin alene kan ikke kurere kræft, når den er kommet. Men man kan

Det her er vejen frem. Ikke kun for kræftbehandling men for behandling af hjertesygdomme, diabetes, knogleskørhed, rygsmerter, migræne. Altså det her med at tage vare på sig selv og forebygge sygdom, inden den kommer. Jeg tror på, det kommer.


helse: tema

vi hurtige til at sige: “Du skal bare gøre det, du holder af. Sørg for at spise godt, du må ikke tabe i vægt og sørg for at motionere det, du kan." Men det er ikke altid nok. Pa­ tienterne har brug for noget mere konkret. Det kan for eksempel være, hvad de må tage af kosttilskud, fortæller hun.

Accept og skepsis fra kolleger Det har ikke været lige let for alle kolleger at forstå, hvad det er, Jeanett laver. Men hun mærker, at hun er ved at forene de to verdener. – Kollegerne ved godt, at jeg både snakker om alternativ behandling med patienterne, og at jeg også giver kemote­ rapi. Og patienterne ved, at jeg også sam­ arbejder med lægerne. Alle ved, at jeg er begge steder. Det er vigtigt, at patienter­ ne ikke kommer til at føle, at de bliver klemt. Jeg repræsenterer Vejle Sygehus, så jeg anbefaler noget, jeg ved, vi kan stå inde for. Jeg har haft patienter, som har spurgt ind til eksempelvis cannabis, som de meget gerne vil prøve. Så beder jeg dem om at fortælle lægen på afdelingen, at de har talt med mig om det.

Stort flertal for at tale om alternativ behandling

Ikke nogen nem bro

8 ud af 10 danskere vil gerne tale om alternativ behandling med deres læge, hvis de bliver syge. Det viser en undersøgelse fra Trygfonden og Mandag Morgen fra 2016.

hente så meget andet godt i den alternati­ ve verden i forhold til at komme igennem et hårdt kræftforløb, siger sygeplejersken. Efter hun er blevet uddannet i kom­ plementær medicin, er hun blandt andet begyndt at råde nogle patienter, der er i behandling med kemoterapi, til at tage Marietidsel. – I Tyskland, der er det helt standard­ præparat, når man skal i behandling, li­ gesom vi her giver D-vitamin og kalk, når man starter, så giver de også Marietidsel, fordi den hjælper med at afgifte leveren og kan være med til at skåne nyrerne,

som skal udrense kemoterapien. Men ikke alle kan tåle det, for det kan blandt andet påvirke andre medikamenter som kolesterol- og blodtryksmedicin, og det kan påvirke leverens udrensning af nogle kemostoffer, så man oplever forgiftning i stedet for udrensning. Så det er ikke den ”nye vitaminpille” indenfor kemoterapi, men kan være en mulighed for nogle, for­ tæller sygeplejersken.

Konkret viden om kosttilskud Jeanett Kertevig oplever, at hendes vejled­ ning og tid til at tale om alternativ behand­ ling gør en stor forskel for patienterne. – Når man bliver ramt af kræft, har mange brug for selv at kunne gøre noget. De spørger os, hvad de selv kan gøre. Der er

Hun tror ikke på, at det hverken bliver nemt eller hurtigt at bygge bro mellem det alternative og det etablerede syn på sundhed. – Tænk på, hvor lang tid patienterne har ønsket det her og se så, hvor vi er i dag. Men jeg tror, at når vi har noget evi­ dens om det her, så kommer det til at sprede sig, siger hun. Evidensen er i sin vorden allerede nu. Sygeplejerske Mette Stige er ved at udar­ bejde en ph.d., der undersøger effekten af, at patienterne på afdelingen kan få en samtale omkring komplementær alterna­ tiv behandling. – Det her er vejen frem. Ikke kun for kræftbehandling men for behandling af hjertesygdomme, diabetes, knogleskør­ hed, rygsmerter, migræne. Sundheds­ fremmende og forebyggende. Altså det her med at tage vare på sig selv og fore­ bygge sygdom, inden den kommer. Jeg tror på, det kommer, slår Jeanett Kertevig fast.

helse / august 2020

21


helse: tema

TEMA

Kræft

DRILLER DIN MAVE – MERE END DEN PLEJER? Hvert år får ca. 550 kvinder herhjemme diagnosen æggestokkræft – de fleste efter overgangsalderen, men også yngre kvinder får konstateret kræft i æggestokkene, som er én af de mest alvorlige kræftformer hos kvinder. Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock

A

t dødeligheden er høj skyldes især, at kræft i æggestokkene typisk opdages meget sent i forløbet. Det skyldes, at symptomerne er meget svage og diffuse i de første stadier. I de sene stadier er æg­ gestokkræft uhelbredelig. Kun lidt over en tredjedel af kvinder med kræft i ægge­ stokkene er i live efter fem år. De fleste symptomer på æggestok­ kræft er mangetydige – og nogle, som de fleste ville sige ”pyt” til. Nogle gange mærker de ramte kvinder slet ingen ting. Det gør æggestokkræft til en sygdom, der er svær at opdage – især i begyndelsen. Nogle gange er tegn på sygdom ikke til at tage fejl af. Og man ved straks, at man skal reagere. Sådan er det slet ikke med æggestokkræft. Ud over at symptomerne er vage, så stammer de fra maven – og ikke underlivet. Så oplever du, at din

Hvad skal der gøres, når du kommer til lægen? • Blodprøven CA 125 - (giver i sig selv ikke et sikkert svar. Men kan være en god indikator at gå videre med i udredningen.) • Gynækologisk undersøgelse • Ultralydsscanning. 22

Typiske symptomer på æggestokkræft:

O Oppustet mave, som varer ved P Påfaldende træthed D Daglige mavesmerter, tyngde i maven A Appetitløshed, madlede G Gå til lægen, hvis du har et eller flere symptomer. Hyppig vandladning, ændret afføringsmønster og rygsmerter kan være andre symptomer, du skal reagere på.

mave driller mere, end den plejer. Så kan det være tegn på æggestokkræft – men også tegn på meget andet. Patientforeningen KIU, Kræft i un­ derlivet, har, fordi det er så svært at diagnosticere æggestokkræft i tide, ud­ viklet et slogan OPDAG og en test, som du hurtigt kan tage. Og som gør det let­ tere at mærke efter. For det er vigtigt, at du reagerer hurtigt, går til læge og er tro mod det, du selv mærker.

Hvis din mave driller – så tag OPDAG testen på www.opdag.nu - her kan du også se en video om symptomer på æggestokkræft.

Du kan få råd og vejledning hos: KIU – Patientforeningen Kræft i underlivet – info@kiuonline.dk og Kræftlinjen, Kræftens Bekæmpelse – tlf.: 80 30 10 30. Du kan også læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk


helse: xxxx

®

FEMARELLE

– TAGER HÅND OM DIG Vidste du at Femarelle® kan købes på

apoteket, Webapoteket.dk, Apopro.dk og MED24.dk

femistina

Femarelle® er et kosttilskud der anbefales verden over. Femarelle® indeholder som det eneste produkt i verden stoffet DT56a. Recharge indeholder B6-vitamin der bidrager til den hormonelle aktivitet.

Lyt også til Line Baun Danielsens podcast ”Det er bare en overgang”. Find den på radioplay.dk eller på din podcast-app.

DISTRIBUTØR:

Nordic Consumer Health Denmark info@consumerhealth.dk

helse / august 2020

23


helse: tænder

TÆNDER OG MUND UNDER OG EFTER KRÆFTBEHANDLING Flere og flere danskere overlever en kræftdiagnose. Det er derfor vigtigt at have fokus på livskvaliteten under behandlingen og efterfølgende. Gener fra mundhulen er almindelige, men det skal man ikke affinde sig med, for der er hjælp at hente. Af: Merete Valentinus / Foto: Privat

S

om udgangspunkt er det bedst at have sunde tænder og mund­ hule, inden kræftbehandlingen begynder. Det er vigtigt at få undersøgt sine tænder, så der ikke er knækkede fyldninger eller tænder, der kan genere slimhinden samt sikre, at man ikke har betændelsestilstande, som kan øge infektionsrisikoen og forstyrre be­ handlingsforløbet. Ved konsultation hos tandplejer vil man også få vejledning i god mundhygi­ ejne under og efter kræftbehandlingen, og der vil være opfølgende konsultationer for at forebygge skader.

Bivirkninger i mundhulen Strålebehandlinger i hoved-hals-regio­ nen ødelægger spytkirtlerne permanent og ­giver mundtørhed.

Hjælp til tandpleje Hvis kræftbehandlingen medfører et påviseligt øget behandlingsbehov, er der mulighed for at søge om økonomisk tilskud til behandlingen. Det er afgørende, at der er dokumentation for, at tændernes tilstand er ændret pga. behandlingen, dvs. at der ligger røntgenbilleder og journalmateriale fra tandplejer og tandlæge, fra før behandlingen startede.

24

Kemoterapi kan være årsag til smagsforstyr­ relser, så som at maden smager af metal. Mund­ tørhed er også almindeligt under behandlingen. Disse tilstande er ikke permanente og vil relativt hurtigt aftage, efter behandlingen er ophørt. De ubehagelige bivirkninger i mundhulen i forbindelse med kræftbehandling kan heldigvis afhjælpes.

Mangel på spyt – tør mund Spyttet har en vigtig funktion. Spyttet smører slimhinderne, så de hele tiden er fugtige, og så man ikke får sår i munden. Når man spiser, ­blandes maden med spyt, så den let kan synkes. Patienter med mundtørhed, lider ofte af fejl-synkning, fordi maden ikke har den rette blø­ de konsistens, når den synkes. Det er en meget ubehagelig situation, som medfører hoste, fordi det føles som om, at maden ”kommer i den gale hals”. Spyttet er også med til at rense mundhulen, så der ikke kommer huller i tænderne. Spyttet regulerer pH-værdien i mundhulen, så den ikke bliver for sur. Ved lav pH-værdi, vil tændernes emalje blive påvirket, og der kan på sigt komme permanente skader som huller i ­tænderne. Ofte får kræftpatienter også anden medicin, der påvirker spyt-produktionen, eksempelvis morfin, anti-østrogenbehandling og anti-depres­ siv medicin.

Lindring af tør mund Du kan lindre tørhed i munden ved at fugte ­munden med vand. Sukkerfri sugetabletter, vingummi, spray, geler og mundskyl, fremmer også dannelsen af spyt.

Gode råd til mundpleje • Benyt en ultrablød tandbørste • Brug ultrabløde mellemrumsbørster dagligt • Begræns dit forbrug af mad og drikke med sukker og syre • Sørg for en stabil og god mundhygiejne • Børst systematisk med små, gnubbende bevægelser • Benyt tandpasta med højt fluorindhold (5.000 ppm tandpasta er receptpligtig) • Gå jævnligt til tandeftersyn for at forebygge og behandle eventuelle sygdomme i tænder og mund. Yderligere vejledning får du i Dansk Tandplejerforenings gratis pjece: “Pas på dine tænder ved kemoterapi.” Læs pjecen på www.dinmund.dk Bestilling til info@dansktp.dk


NYHED

MUNDTØRHED? PRØV HALI-X® SUGETABLET

· STIMULERER SPYTSEKRETIONEN · MUNDVENLIG pH · SUKKERFRI

halicare

FÅS PÅ APOTEKET

· Hali-X® virker spytstimulerende ved tør mund (Xerostomia) · Tabletterne har en mundvenlig pH-værdi på ca. 5,5 · En pH på 5,5 eller derover er vigtig for at undgå syreskader på tandemaljen.

Kilde: Sven Niklander et al., Journal of Oral Science, Vol. 60, No 2, 278-284, 2018

· HaliCare har i udviklingen af Hali-X® gjort meget ud af at opnå en pH på ca. 5,5

· Syrlige bolsjer og drops kan have pH under 5,5. · Derfor er Hali-X® sugetablet et godt alternativ. WWW.HALICARE.DK

DÅRLIG ÅNDE? PRØV OGSÅ HALI-Z®


helse: fodterapeuterne

TEMA

Kræft

KRÆFTBEHANDLING KAN SVÆKKE NERVERNE Følesansen i hænder og fødder kan blive svækket af kræftbehandling. Af: Tina Rønhøj/kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter / Foto: Shutterstock

T

aber du nemt ting, som du tro­ ede, du havde godt fat i med hænderne? Eller mærker du stik eller andre smerter i fød­ derne? Så kan det være, at dine nerver er svækkede af kemo, stråler eller medicin mod kræft. Behandlingen kan nemlig an­ gribe dine nerver og give dig neuropati, så du blandt andet kan miste følesansen.

Tag dine forholdsregler Følesansen omsætter f.eks. berøring, k ­ ulde og varme til elektriske impulser i nervetrå­ dene. Og den evne kan man miste. Det sker dog som regel ikke fra den ene dag til den anden, men kommer snigende, så du ikke nødvendigvis opdager det. Det fortæller Pia Bondorph, der er fodterapeut, og regel­ mæssigt ser mennesker i sin klinik, der har fået neuropati i fødderne på grund af kræftbehandling. Hun opfordrer til at være opmærksom på symptomer og sige det til behandlerne, hvis de opstår.

– Når man har neuropati i fødderne, er det vigtigt at tage sine forholdsregler. Det indebærer blandt andet at undlade at gå på bare fødder, hvis temperatursansen også er påvirket. For så kan man for ek­ sempel risikere at få forbrændinger i hu­ den, hvis man er på stranden og ikke kan mærke, at sandet brænder. Det samme gælder om vinteren, hvor fødderne kan blive alt for kolde, hvis man ikke mærker noget. Og det kan give forfrysninger, hvis man er uheldig, siger Pia Bondorph.

Gode sko og strømper Hvis du har neuropati, er det også afgø­ rende, at dine strømper ikke strammer, men blot sidder godt. Hvis du har væske i benene, kan støttestrømper fjerne væ­ sken og i nogle tilfælde gøre dine nerver mindre sensible. Gode sko, der følger din fod og er gode at gå i, er også vigtige, når man har neuropati. Derfor skal du f.eks. undgå klipklappere. – Du skal kunne mærke de sko, du har på. Her kan hjernen godt snyde dig, hvis din følesans er nedsat og derfor ikke for­ tæller dig, hvornår og hvor skoen eventu­ elt trykker. Så det handler om at etablere nogle nye vaner med at få sko, der passer. Det kan du f.eks. sikre dig ved at bruge en skabelon, siger hun.

Find pasform med en skabelon Du kan selv lave en skabelon af dine fødder ved at stille dig på et stykke papir og tegne rundt om dine fødder. Hold blyanten i en 90 graders vinkel, når du tegner rundt om

26

Tips til at lindre ubehag • Undgå varmt vand • Tag kølige brusebade/bade • Tør huden forsigtigt ved at duppe med håndklædet, undgå at gnubbe • Afkøl fødderne under rindende, køligt vand eller med et vådt eller et køligt håndklæde • Undgå varme, direkte fra solen og saunaer. • Undlad at udføre aktiviteter, hvor skoene gnubber mod huden • Smør forsigtigt med fugtighedscreme, der passer til din hud. Undlad at gnubbe • Gå i komfortable, rummelige og åndbare sko (find flere skoråd på altomfoden.dk) • Gå ikke barfodet om sommeren og brug tykke sokker eller sutsko om vinteren

din hæl og dine tæer, og sæt blyanten lidt på skrå, når du tegner i hver side af dine fødder. Klip skabelonerne ud og læg dem ned i de sko, du er interesseret i. Kravler papirskabelonerne opad, er skoene for smalle eller små på de steder, hvor det sker. Vælg desuden sko i et materiale, der fast­ holder foden, men ikke trykker den. Sørg for, at skoene har en god lukke­anordning, f.eks. velcro eller snørebånd, remme eller lynlåse.


Mundtørhed

kan være meget generende Mundtørhed skyldes oftest sygdomme og medicin og volder især problemer for din tandsundhed.

Pastiller

Tyggegummi Alle Xerostom produkter er

sukkerfri

Kan hjælpe dig! Xerostom findes i: · pastiller · spray · tyggegummi · tandpasta og gel Kan købes på apoteket eller på shop.curaprox.dk

” 200%

Xerostom kan øge spytsekretionen efter 1 uges brug med op til

Spray

Tandpasta/gel

Køb på shop.curaprox.dk

SÅDAN FÅR DU SMUKKE OG STÆRKE NEGLE Nalox er en gel, som behandler neglesvamp, styrker dine negle og reducerer misfarvninger. Påfør gelen i et tyndt lag på dine negle, og lad den tørre i et par minutter. Gør dette til en daglig rutine, og allerede efter en uge vil du opleve, at dine negle er flottere og stærkere.

FORBEDRER neglens udseende på blot uge

Fås på apoteket og i Matas

Læs mere på nalox.dk Forsigtighedsregler Kun til udvortes brug. Undgå kontakt med øjne og slimhinder. Anvend ikke Nalox, hvis du er overfølsom over for nogle af ingredienserne. Spørg lægen, før du anvender Nalox til børn. Nalox er medicinsk udstyr. Læs brugsanvisningen grundigt inden brug. Opbevares utilgængeligt for børn. DK-OTC-MDV-NAL-ADD-0420-003

Nalox ann_180x115mm_Helse_April20_OK.indd 1

28/04/20 08.32

helse / august 2020

27


helse: tema

Råmælk og melatonin

TEMA

Kræft

MÅSKE MED I FREMTIDENS BEHANDLING MOD CANCER Kemoterapi kan give hårde bivirkninger. To helt naturlige stoffer kan i fremtiden vise sig at hjælpe på det. Af: Trille Skøtt-Jensen / Foto: Shutterstock

Naturlige alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk hvor du også kan søge på artikler om kollagen, kolostrum og melatonin.

K

emoterapi er på mange måder en meget hård omgang. Især er mange plaget af kvalme og nedsat appetit under behandlingen. Kvalmen og be­ sværet med at spise skyldes blandt andet den ef­ fekt kemoterapi har på hele fordøjelsessystemet. Fra mundhule og ned gennem tarmen, ødelæg­ ger kemoen celler i slimhinderne, så der opstår rødme, og der kan dannes sår. Sår i mund, svælg og tarm øger risikoen for, at der går hul på tarmen med risiko for, at uønskede bakterier kommer ind i blodbanen. Dermed er en ond cirkel startet på et tidspunkt, hvor krop­ pen i forvejen er på hårdt arbejde for at blive rask. Derfor forskes der helt naturligt meget i, hvordan man kan afbøde disse gener. For sår og gener i fordøjelsessystemet giver i sig selv kvalme og madlede. Og god nærende mad er vigtigt for at komme igennem et sygdomsfor­ løb. Så det er kritisk, at den livreddende be­ handling, kan give så store bivirkninger.

Næringsrig råmælk Nu tyder noget på, at råmælk fra køer, kolo­ strum, kan hjælpe til at genopbygge en ødelagt slimhinde. Forskningen på området er stadig i sin vorden, men de første resultater er på vej. Kolostrum er den allerførste mælk, der kom­ mer, efter kalven er født. Den råmælk er smæk­ fyldt med næringsstoffer og mange forskellige proteiner, som har indflydelse på tarmen og im­ munsystemet. Derfor kan kolostrum muligvis have god effekt på genopbygningen af den skade­

28

de slimhinde i tarmen. Eller sagt med an­ dre ord: Kolostrum gør i kemo-­behandlede patienter noget lignende, som den kolo­ strum normalt ville gøre i en nyfødt kalv med en følsom tarm og et umodent im­ munsystem, som professor Per Sangild fra Københavns Universitet siger det. Han for­ sker i kolostrums virkninger på forskellige patientgrupper. I 2016 indledte man på Rigshospitalet og Odense Universitets Hospital et viden­ skabeligt forsøg med at give kolostrum til børn, der var ramt af leukæmi. Børnene havde sår i mundhule og ned igennem tarmsystemet på grund af kemoterapi. Håbet var, at råmælken ville have gen­ opbyggende effekt på slimhinderne.

Smager ikke godt Forsøget var vanskeligt, fordi råmælk ikke smager ret godt for børn, der i forvejen har kvalme og nedsat appetit. De havde svært ved at sluge råmælken, selvom den blev givet i små doser. Men der kom dog et foreløbigt positivt resultat ud af forsø­ get – der blev set bedring i munden, hvor mundbetændelse som følge af kemo gik mærkbart tilbage. Kolostrum behøver nu ikke altid sma­ ge dårligt. Det kan nemlig købes som kosttilskud i helsekostbutikker. Her kan man få kolostrum som pulver med f.eks. vanilje- eller mokkasmag. Det findes


helse: tema

også som tilskud, der kan drysses ud over morgenyoghurten. Der bliver ikke forsket mere i lige nu, om råmælken kan afhjælpe ska­ der i patienters slimhinder i tar­ men under kemo­terapi. Derimod kommer der snart resultater fra kolo­ strums virkning på for tidligt fødte børns tarme. De resultater kan give an­ ledning til, at man også forsker mere i kolostrums effekt på tarmslimhinden under kemoterapi. Det fortæller professor Per Sangild om endnu upublicerede re­ sultater fra et forsøg med over 500 for tid­ ligt fødte børn fra Danmark og Kina. – Tidligt fødte børn har også problemer med tarmsystemet, og disse ligner i nogen grad de problemer, som kemoterapien gi­ ver for tarmen hos leukæmiramte børn. En række pilotstuder, lavet i grise efter tidlig fødsel eller med kemoterapi, tyder på, at kolostrum positivt påvirker deres tarme. Selvom der altid er lang vej fra forskning i både dyr og mennesker til nye behandlin­ ger for mennesker, er kolostrum et godt bud på et produkt, som kan hjælpe flere patientgrupper, forklarer Per Sangild.

Det vigtige melatonin Hvor forskning i kolostrum er i sin spæde vorden, så er der flere og flere håndfaste beviser på, at melatonin har en positiv effekt under kemobehandling, og der er også resultater, der peger på, at melato­ nin er en vigtig brik for at forebygge can­ cer i at udvikle sig.

Melatonin er vores søvnhormon, som er med til at sikre vores meget vigtige døgnrytme. Fra studier ved vi nemlig, at døgnrytmen og dermed også søvnen har stor indflydelse på vores helbred. I 2015 udgav ugeskrift for læger artik­ len, ”Melatonins indvirkning på immun­ system og cancer”. Forfatterne bag artiklen, forskerne Anna Gry Winther og Mogens Helweg Claesson slog fast, efter at have sammenlignet man­ ge studier på området, at melatonin redu­ cerer bivirkninger fra kemoterapi og øger patienternes gennemsnitlige levetid. De henviser til studier, der viser, at ind­ tag af melatonin ved visse typer kræft kan øge et-års overlevelsen og reducerer en række af de bivirkninger, som kemoterapi kan give. Ifølge forfatterne skyldes den gode virkning, at melatonin stimulerer og be­ skytter immunforsvaret og øger kemoføl­

somheden i cancerceller. Melatonin ned­ sætter også immuncellernes niveau af oxidativt stress. De danske forskere konkluderede, at der var god grund til at forske mere i melatonin, som en del af kræftbehandlingen. Siden da er der på internationalt plan forsket videre i melatonins virkning på cancer. Og der er lovende resultater. Så må­ ske varer det ikke så længe, før vi ser me­ latonin som en naturlig og integreret del af kræftbehandling.

Sov godt I Danmark skal melatonin købes på recept. Men der findes naturprodukter til at komme ind i en god søvn. Det er produkter, der inde­ holder tryptofan, som er første led i vores na­ turlige proces for at falde i søvn og sove godt. Tryptofan omdannes i løbet af natten til me­ latonin, og henad morgen omdannes det igen til serotonin, så vi vågner naturligt. Husk altid at tale med din læge, hvis du er i behandling for kræft, og begynder at tage et naturligt tilskud. Det kunne blandt andet være en god idé at tage en samtale om melatonin. Men udover de nævnte virkninger, så er bivirkninger ved melato­ nin få og sjældne.

PREMIUM DANISH QUALITY

ColoDan® WHOLE COLOSTRUM Kosttilskud med naturligt indhold af immunoglobulin G Se mere på WWW.BIODANEPHARMA.COM helse / august 2020

29


helse: tema

SELEN

TEMA

Kræft

HAR KRÆFTBESKYTTENDE EGENSKABER Brystkræft rammer hvert år tusindvis af danske kvinder, og der er mange faktorer, som kan påvirke risikoen for at udvikle sygdommen. Og faktisk viser det sig, at det ikke nødvendigvis handler om, hvad vi udsætter kroppen for, men også, hvad vi ikke giver den. Det peger forskning i et særligt mineral i hvert fald på. Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

I

gennemsnit får cirka 4700 danske kvinder diagnosen brystkræft hvert år. Heldigvis er det en sygdom, de fleste overlever. 87 pro­ cent af de ramte lever stadig fem år efter, at de fik stillet diagnosen. Når det er sagt, er det altid indbefattet med en risiko at få kræft, og det kan have store konsekvenser. Nogle kvinder har grun­ det deres gener en øget risiko for at udvikle syg­ dommen, mens det for andre vil virke helt vilkår­ ligt, hvorfor netop de skulle gennem den kamp. Der er dog noget, der tyder på, at et særligt mi­ neral spiller en rolle i forhold til udviklingen af brystkræft samt andre kræftformer. Flere studier og undersøgelser peger nemlig på, at sporminera­ let selen kan have en beskyttende effekt mod ud­ viklingen af kræftceller. Et observationsstudie, udgivet i december sid­ ste år, undersøgte sammenhængen mellem kon­ centrationen af selen i blodet hos polske kvinder, og risikoen for at udvikle brystkræft. Her fandt de, at deltagerne, som havde det laveste indhold af mineralet i blodet, havde mere end dobbelt så stor risiko for at få brystkræft.

len påvirker dannelsen af nogle forsvarsenzymer, som er involveret i afgiftning og udskillelse af fremmedstoffer. Dannelsen af disse enzymer, mener man, er en del af forklaringen på selens evne til at beskytte mod blandt andet brystkræft. Derudover har selen evnen til at hæmme kræftcellers vækst, ligesom mineralet også har antioxidantiske egenskaber. Selen findes i jorden men i forskellige mæng­ der rundt omkring på kloden. De bedste kilder til selen er kød, fjerkræ, fisk og kornprodukter, og ifølge undersøgelser burde de fleste danskere få dækket deres daglige behov. Men fordi jorden på vores breddegrader har et lavt selenindhold, me­ ner man, at mellem fem og 20 procent af befolk­ ningen er i underskud. Den risiko kan være særligt stor, hvis man ikke spiser animalske produkter. Derfor kan det være en god idé med et selentil­ skud. Her kan man med fordel gå efter et produkt som Bio-Selen+Zink, hvor mineralet er i en orga­ nisk og let optagelig form. Man kan ikke gardere sig mod sygdom. Heller ikke brystkræft. Men man kan gardere sig mod mangel på selen.

Når kosten ikke er nok Når selen kan nedsætte risikoen for at udvikle visse kræftformer, handler det om mineralets egenskaber. Blandt andet viser dyreforsøg, at se­

30

Kilder: ”Selen og Sundhed” Danmarks Fødevareforskning, 2006 https://hccpjournal. biomedcentral.com/articles/10.1186/s13053-019-0131-7


SÅRMIDDEL NU PÅ APOTEKET

helse: xxxx

Effektivt middel til pleje og heling af bl.a. kroniske sår, diabetiske fodsår, forbrændinger, øjenbetændelse, virus og svamp! Anbefales af WHO!

Microdacyn®, der nu anbefales af WHO og også bruges professionelt, fås som en hydrogel- og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces.

Microdacyn® øger ophelingstiden ca. 30 - 40%, og ved brandsår er ophelingstiden op til 50% hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse af arvæv nedsættes væsentligt. Produktet indeholder ikke skadelige stoffer og antibiotika.

FAKTA OM MICRODACYN® • Microdacyn® indeholder ikke steroider eller antibiotika, hvorved der undgås resistente bakterier • Produktet er godkendt som medicinsk udstyr kl. IIB, og det kan derfor købes i håndkøb uden recept • Den afgørende faktor for produktets funktion er indholdet af den patenterede – superiltede – hypoklorsyre (HOCI), som også er en naturlig del af kroppens medfødte immunsystem • Microdacyn®er klar til brug, pH-neutralt, allergivenligt og har ingen kendte bivirkninger på mennesker

Microdacyn® reducerer antallet af bakterier i sår uden at indeholde skadelige stoffer eller lægemidler, hvorved det heller ikke kan skabe resistente bakterier. Produktet angriber multiresistente bakterier og bakterier, som danner biofilm.

• Microdacyn® kan fås som en Wound Care sårskyllevæske og hydrogel til mindre sår, skrammer og rifter

Microdacyn® nedbryder også effektivt vira og svampe.

• Læs mere på: www.diasence.dk

diasence

Microdacyn® angriber kun encellede mikroorganismer og ikke større cellestrukturer. Da produktet samtidig er hypotonisk, dannes der små huller i bakteriecellerne. Saltindholdet er højere inde i bakteriecellen end i Microdacyn® hydrogel- og væske, hvorved der trænger vand ind i bakteriecellen, indtil den ødelægges. Det er en effektiv måde at reducere antallet af bakterier. Den virksomme del i Microdacyn® er hypoklorsyre, som også er en naturlig del af det medfødte immunsystem hos mennesket og dannes af hvide blodlegemers makrofager, når de skal bekæmpe bakterier. Da produktet bygger på naturlige ingredienser, kan hydrogelenog væsken forblive i såret uden at blive skyllet ud. Behandlingen egner sig også, inden for den professionelle behandling, til blottede led, brusk, ledbånd, sener og det indre øre.

• Microdacyn® bør, grundet sine alsidige anvendelsesmuligheder, indgå i ethvert husapotek

KAN ANVENDES TIL:

Microdacyn® hydrogel og -væske

anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1., 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår. Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.

Ved behandling af f.eks. blæner på læben og i munden konstateres ændringer i strukturen allerede efter 10 - 15 minutter. Microdacyn® er let at håndtere, og forbliver sterilt efter åbningen – også ved direkte berøring af f.eks. en pipette. Huden kan tolerere produktet i en sådan grad, at det også kan benyttes til spædbørn, og der er ingen kendte bivirkninger.

Sælges gennem Mediq Danmark A/S og apotekerne Tlf: 20 22 36 45 • on@diasence.dk • www.diasence.dk

Informationsvideo

helse / august 2020

31


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION BÆKKENBUNDSPUDE VINDER AF ÅRETS DESIGN AWARD Juryen sagde: “En enkel, men veldesignet løsning, der er nem at anvende, og som skaber stor værdi for brugere.” En jordemoder, en fysioterapeut og en bandagist ville gøre det nemmere at lave knibeøvelser. De lø­ ste problemet i form af en pude – Empelvic puden. Det viste sig, at opfindelsen kunne løse mange flere problematikker omkring bækkenbund, end blot korrekte knib. Den affødte en metode til, på behage­ lig vis, at få bevæget sin bækkenbund. Uanset, om den trænger til at blive afspændt eller opspændt. Bliv guidet i metoden via film på hjemmesiden Empelvic.dk

til dig Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

VIDSTE DU, AT 1 UD AF 4 MÆND DRYPPER? Dvs. mere almindeligt, end de fleste tror, at mænd bliver ramt af inkontinens. Det kan f.eks. være efter kræftbehandling. Mænd kan også forbedre deres kontrol med vandladningen via bækkenbundsøvel­ ser og kostændring, men det er vigtigt også at tale med sin læge. For ekstra beskyttelse i hverdagen kan TENA Men være en stor hjælp. Fås lige fra ét lille sort indlæg til dryp, til mere sugende indlæg og til en absorberen­ de underbuks i smarte grå og hvide striber til hele vandladninger. Kan købes på apoteket.

Mere info på: www.empelvic.dk eller på tlf.: 91 54 84 47.  

Et godt liv efter kræft Flere og flere mennesker overlever heldigvis kræft. Og derfor kommer flere og flere til at leve med sen­ følger. I dag er der cirka 300.000 danskere, der lever med kræft, og omkring halvdelen af dem oplever en kombination af fysiske og psykosociale senfølger. Ny viden skal gøre sit til, at livet efter kræftbehandling kan blive godt. Bedre Viden om Senfølger er et samarbejde mel­ lem tre nationale forskningscentre for senfølger, ­finansieret af Knæk Cancer midler, Kræftens Bekæm­ pelse, Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og Senfølgerforeningen. Mere info: www.senfoelger.dk eller på tlf.: 40 44 78 48.

Livet under og efter en kræftbehandling er meget udfordrende og krævende. Her får du nogle tip til at gøre din hverdag lettere at komme igennem.

SKÅNSOM TANDBØRSTNING Er du kræftpatient eller i en anden form for behandling, som gør din mund mere sensibel? Så er det en god idé at bruge en ­meget blød tandbørste, som f.eks. CS Surgical. Den er specielt egnet efter strålebehandlinger, operation, tand­ udtrækninger, tandkødsbetændelse m.m. Tandbørsten kan sikre dig en opti­ mal mundhygiejne efter og under dit behandlingsforløb. Kan købes på dit apotek eller på www.curaprox.dk  Mere info på tlf.: 70 26 81 70.

32


Bliv flot brun med Berthelsen BetaFactor®

AVIVIR Aloe Vera Gel Repair Køler, beroliger, mindsker rødmen og reparerer huden ved solskoldning, insekt bid, smårifter mm. Til både børn og voksne. 150 ml. Vegan og Svanemærket samt certificeret Ecocert Cosmos Organic.

Berthelsen Beta Factor® passer på din hud og styrker hudens dannelse af kollagen. Betacaroten m/C-vitamin gør det nemmere for din hud at acceptere solens skarpe stråler uden at blive rød, så du i stedet får en gylden glød. Nu er det slut med at blive krebserød -1 tablet om dagen er nok. Dåse med 90 tabletter kr. 139,00 - nok til 3 mdr.´s forbrug.

OBS: Jo hurtigere gelen påføres, jo bedre virker den.

Læs mere om den veganske Beta Factor® på www.dkpharma.dk

Købes hos Apoteker, Matas og helsekost.

Fås hos Helsam, Helsemin, Beautycos, Matas og webshops

www.spirularin.dk

Herpescreme Baseret på mikroalger Spirularin® HS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Cremen udnytter mikroalgens helende og forebyggende egenskaber og regenererer sårbar hud og læber. Spirularin® HS efterlader læberne bløde og velnærede. • • •

Plejer og beskytter herpes sårbare læber Styrker hudens genopbygning Solfaktor 15

Active ingredien

t 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

helse / august 2020

33


helse: fokus

FOKUS

Inkontinens

DROP TABUET:

Inkontinens kan behandles

Op mod 500.000 danskere døjer med ufrivillig vandladning, men alt for mange undlader at søge læge. Behandling kan hjælpe, så drop tabuet og bed din læge om hjælp. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Shutterstock

N

ogle fravælger familiefester og fritidsaktiviteter. De fleste taler aldrig med andre om problemet. Men hvis du lider af inkontinens, skal du vide to ting: Du er ikke alene – og der er næsten altid noget at gøre ved problemet! – I gennemsnit går patienterne med problemet i 7 år, før de taler med lægen om det. Så stort er tabuet stadigvæk, konstaterer formand for Kontinensfor­ eningen, Susanne Axelsen. Du taler ikke om din inkontinens ved middagsselskabet, hvor du sagtens kun­ ne fortælle om en diskusprolaps, en bal­ lonudvidelse – måske endda en nedgroet negl. Det siger lidt om, at emnet er tabu. Derfor går mange mennesker rundt med fordomme; ”Der er sikkert ikke noget at gøre”, ”Det er bare alderen” eller ”Måske er det min egen skyld”. – Men det vigtigste at vide er: Inkon­ tinens kan behandles. Så skynd dig at få en tid hos din læge, siger Susanne Axelsen.

Bedre livskvalitet for de fleste Susanne Axelsen ser mange af de kompli­ cerede tilfælde gennem sit arbejde som overlæge på Afdeling for Kvindesygdom­ me og Fødsler, Aarhus Universitetshospi­ tal. Det skyldes ikke mindst, at ca. tre

34

fjerdedele af patienterne med inkonti­ nens er kvinder. Der er nogle fysionomiske årsager til, at kvinder rammes oftere end mænd. Men når man tager i betragtning, at op mod 500.000 mennesker i Danmark lider af inkontinens, siger det sig selv, at man­ ge mænd også lever med problemet. – Jo længere, du venter, jo værre bliver problemet. Men vi kan dokumentere, at 70 pct. får bedre livskvalitet, når de har været gennem udredning og behandling, siger overlægen. Et liv med inkontinens betyder ofte, at patienten bruger næsten al sin energi på at planlægge sin hverdag, så hun ikke kommer galt afsted. Når vandladningen

Når man tager i betragtning, at op mod 500.000 mennesker i Danmark lider af inkontinens, siger det sig selv, at mange mænd også lever med problemet. Susanne Axelsen, overlæge ved Aarhus Universitetshospital og formand for Kontinensforeningen.

bliver sværere at kontrollere, vælger mange patienter desuden at trække sig fra sociale sammenhænge, og dermed bliver lidelsen også psykisk belastende. Hvis du går til lægen, bliver du bedt om at udfylde et såkaldt væske/vandlad­ ningsskema, hvor du måler og noterer al væske, der kommer ind og ud af kroppen i tre dage. Også eventuelle uheld. Og der­ efter kan behandlingen starte.

Stressinkontinens Første trin i en behandling er at afgøre, hvilken type af inkontinens du lider af. For almindelige voksne mennesker er der to typer, som begge hænger sammen med ændringer i vævet i underlivet, men har forskellige symptomer og behand­ ling: Stressinkontinens og trangsinkonti­ nens. Stressinkontinens er kendetegnet ved, at du bliver utæt ved forskellige typer an­ strengelser; typisk hvis du hoster, nyser, griner eller er i fysisk aktivitet. Oftest er det kun en mindre mængde urin, som lækkes, og du går ikke rundt med en fø­ lelse af, at du skal tisse. – Stressinkontinens skyldes, at vævet i underlivet mister spændstighed. Det fø­ rer til en svækket støtte under urinrøret, og dermed får blæren svært ved at lukke helt af, forklarer Susanne Axelsen.


helse: fokus

70% FÅR BEDRE LIVSKVALITET, NÅR DE HAR VÆRET GENNEM UDREDNING OG BEHANDLING

– De fleste med stressinkontinens er kvinder, og årsagen er meget hyppigt en fødsel, hvor vævet i underlivet har været voldsomt strukket ud. Efterfølgende fin­ der vævet ikke korrekt på plads igen. Mænd kan også blive ramt af stressin­ kontinens. Det sker ofte som følge af pro­ blemer med blærehalskirtlen, prostata, og især hvis der er foretaget en decideret operation på prostata. Andre operationer i underlivet kan også påvirke vævet og medføre inkonti­ nens. Fra omkring 80 års-alderen er in­ kontinens lige udbredt blandt mænd og kvinder.

Trangsinkontinens Trangsinkontinens er ofte mere indgri­ bende i en normal hverdag. Tilstanden betegnes ofte som ”overaktiv blære”, og den kommer til udtryk som en uimodstå­ elig tissetrang, hvor du ofte ikke når på toilettet i tide, og hvor hele blæren ofte tømmes på en gang. Trangsinkontinens rammer både mænd og kvinder. For kvinder oftest i ti­ den efter overgangsalderen, for mænd of­ test i forbindelse med fremskreden alder. Det kan også skyldes en ulykke eller syg­ dom, som har beskadiget rygmarv eller hjerne, men generelt er årsagen uklar.

– Ved trangsinkontinens er det blæren, som trækker sig ufrivilligt sammen. Du har hele tiden en følelse af, at du skal tis­ se, og når det er alvor, skal det gå rigtig hurtigt. Du er ikke selv i stand til at kon­ trollere, at blæren trækker sig sammen, så du er hele tiden nødt til at være i nær­ heden af et toilet, siger Susanne Axelsen. Hun oplever, at denne type inkonti­ nens har en særligt stor indflydelse på ­patientens hverdagsliv. – Inkontinens påvirker generelt pa­ tienternes evne til at arbejde, deres mu­ lighed for at tage på ferie eller få en kære­ ste. Især patienter med

helse / august 2020

35


helse: fokus

Kræft­ behandling kan give inkontinens Ofte er inkontinens en såkaldt ”sen­ følge” af behandling for kræftsyg­ dom i underlivet. Mange har måske hørt om prostata-patienter, der har problemer med vandladningen. – Men det gælder et meget stort antal patienter, som får foretaget operation i maveregionen eller un­ derlivet. Det gælder også efter strå­ lebehandling eller kemoterapi, fordi det også er hård kost for vævet, for­ klarer overlæge i kvindesygdomme og fødsler Susanne Axelsen. Hun understreger, at inkonti­ nens ikke bare er noget, man skal leve med – heller ikke efter en kræftbehandling. – For mange patienter har ten­ dens til at acceptere bivirkninger ­efter kræftbehandling. Jeg ved ikke, om de tænker, at de bare skal være glade for, at de overlevede behand­ lingen. Men der er ikke grund til at acceptere inkontinens som bivirk­ ning. Inkontinens er en helt normal senfølge efter kræftbehandling – og der er de samme gode tilbud om behandling, som kan hjælpe langt de fleste til en bedre livskvalitet.

trangsinkontinens bruger utroligt meget mental energi på at skjule deres sygdom, og det kan være meget ødelæggende for deres ­øvrige liv, siger overlægen.

Stærk bækkenbund betyder meget Begge typer inkontinens kan be­ handles, så det gør en stor for­ skel. Den første type behandling har du måske allerede gættet. – Bækkenbundsøvelser, hvor du styrker muskultaturen i under­ livet, kan altid hjælpe. Når det gælder patienter med stressinkon­ tinens, kan 50 pct. af patienterne træne deres inkontinens bort ved hjælp af bækkenbundsøvelser, si­ ger Susanne Axelsen. Hun anbefaler, at man søger hjælp hos en fysioterapeut med speciale i bækkenbunden, så man er sikker på at gøre sine knibe­ øvelser rigtigt. Fysioterapeuten kan også hjælpe med gode råd, så man også husker at lave sine øvel­ ser på de dage, hvor der ikke er problemer med inkontinens. – Bækkenbunden er sammen­ sat af flere forskellige muskler, som skal holdes i gang, for at op­

Vidste du …

retholde deres funktion. Derfor er bæk­ kenbundsøvelser noget, du skal lave hele livet, indskærper Susanne Axelsen. Du kan træne muskler, men ikke bin­ devæv. Og det er et ledbånd af bindevæv, som normalt holder dit urinrør på plads. Derfor vil nogle patienter fortsat opleve stressinkontinens, hvis ikke bækkenbun­ den giver tilstrækkelig støtte til urinrøret. – Der findes en operation, hvor man indsætter et kunststofnet som støtte un­ der urinrøret, og derefter danner krop­ pen nyt bindevæv. Der er 90 pct. succes med dette indgreb, så det er en rigtig god løsning, siger overlægen. Hun understreger, at operation først kommer ind i billedet, når øvrige meto­ der er blevet afprøvet.

Sådan kan du styre det Patienter med trangsinkontinens har ikke helt lige så gode behandlingsmuligheder. Den foretrukne metode er medicinsk be­ handling, som får blæren til at slappe mere af og dæmper blærens sammen­ trækninger. – Det er ikke en mirakelbehandling, men den reducerer antallet af voldsom­ me anfald af tissetrang, og den giver no­ get ekstra tid til at nå på toilettet. ”Så kan jeg selv styre det”, er ofte det, vi hører fra patienter som benytter medicinsk be­

?

At du som kvinde, der har taget hul på bækkenbundstræning, men det endnu ikke har fuld effekt, ­alligevel har mulighed for at være aktiv. Du kan skaffe en inkontinensring, en slags pessar, som kan hjælpe med at lukke for dit urinrør, mens du for eksempel løber en tur. Med en særlig teknik kan du placere en tampon i skeden med samme resultat. 36


helse: fokus

handling, forklarer Susanne Axelsen. En specialbehandling med ­Botox har en mere effektiv blære­ afslappende virkning end medi­ cinsk behandling, men eftersom virkningen af Botox forsvinder med tiden, skal behandingen ­gentages med intervaller på 6-9 måneder. Selvom det kan være svært at opnå 100 pct. helbredende be­ handling for trangsinkontinens, skal ovennævnte vurderes i for­ hold til, at mange patienter i mod­ sat fald må gå med store bind og have en svært forringet livskvali­ tet.

Bed lægen om hjælp

Afførings-inkontinens Afføringsinkontinens dækker over, at man ikke har kontrol over luftafgang og afføring. Man regner med, at mindst 15-30.000 mennesker er ramt, men tallet kan være en del større, fordi tabuet er endnu større end ved urininkontinens. Flest kvinder er ramt af afføringsinkontinens, som kan skyldes en vanskelig fødsel. Årsagen kan også være fremskreden alder, sygdom eller operation. I alle tilfælde er mulighederne for behandling gode. Behandlingen handler i nogle tilfælde om gode toiletvaner og kostsammensætning, mens der i andre tilfælde kan gives medicin eller foretages kirurgi. Under alle omstændigheder anbefales det, at man søger læge, så karakteren af problemet kan blive afdækket.

Uanset hvilken type inkontinens, du måtte lide af, så ved du nu,

hvad du skal gøre: Bestil en tid hos lægen og bed om den behandling, der er en del af det normale dan­ ske sundhedssystem. Lægen giver dig et væske/vand-­ ladningsskema med hjem, og efter tre dage, hvor du noterer al væske, der kommer ind eller ud af din krop, kan din behandling gå i gang. – Ingen behøver at leve et liv med inkontinens uden at få hjælp. Det vigtigste er, at man selv tager initiativ til at kontakte lægen. Og uanset, hvornår lægen har tid til at tage imod dig, kan du lige så godt gå i gang med knibeøvelser allerede i dag. En stærk bækken­ bund er altid en god støtte, når du vil forhindre udviklingen af inkon­ tinens, siger Susanne Axelsen.

Undgå synlige tis-uheld – Smarte og behagelige underbukser til skolebørn

å ogs ne s å F oks til v

Hvad er binyrebarkhormon? Hvordan virker det? Og hvad er bivirkningerne?

Underbukserne er egnet til let dag-inkontinens og kan suge et uheld eller to (ca. 75-100 ml.). De kan vaskes på 60 grader.

dryandcool.dk Tlf 31313144

man + ons kl. 9-14

Find svar på dine spørgsmål om medicin på min.medicin.dk Videnskabelig information på almindeligt dansk. Ingen reklamer. Altid opdateret. Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S.

helse / august 2020

37


helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Inkontinens – et komplekst problem Det er ikke kun midaldrende kvinder, der lider af inkontinens Også børn lider af inkontinens - både i form af ufrivillig vandladning og afføring i bukserne. Tidlige­ re mente man, at det var en reaktion på forhold i barnets hverdag. I dag ved man, at det er langt mere komplekst. Selvfølgelig må man ikke overse, at in­ kontinens kan være en reaktion på, at barnet i sin hverdag står overfor at skulle klare flere krav, end barnet kan honorere. Ufrivillig vandladning skyldes ofte, at barnet lider af forstoppelse. 15 pct. af alle børn i 7 års alderen har problemer med at holde sig tør, eller de lider af for­ stoppelse. Her er ikke medtaget de børn, hvor inkon­ tinens skyldes somatisk sygdom. Når barnet er for­ stoppet, bliver det umuligt for barnet at tømme blæren, og det risikerer uheld i bukserne. Derfor er det afgørende vigtigt at få behandlet forstoppelsen. Det handler for rigtig mange om at få gode vaner ind i hverdagen med faste toiletbesøg, ro omkring toiletbesøget, rigelig væske, motion, fiberrig mad og støtte under barnets fødder, så det sidder godt på to­ ilettet. Men også forhold udenfor hjemmet har stor betydning for børns vanskeligheder.

Beskidte toiletter i skolerne Toiletter, der sejler i urin og afføring, er hverdag på flere skoler. Særligt efter at skolerne har gennemgået store besparelser på rengøringsområdet, er der flere

steder kritisable forhold. Når hygiejnen falder i standard, får det nogle ret uheldige konsekvenser. Og det er ikke ny viden, at uhumske toiletter har en klar sammen­ hæng med inkontinens hos børn. Når børn oplever, at toiletterne på sko­ len ikke er rene, så holder de sig. Det er decideret skadeligt for børns blære- og tarmfunktion. Mange lider af mavesmer­ ter. Og det går ud over børns koncentrati­ on, at de holder sig. Fra undersøgelser ved vi, at blandt de elever, der holder sig en hel skoledag igen­ nem, er der en 50 pct. øget risiko for at kom­ me til at tisse i bukserne og lide af forstop­ pelse. Og helt op imod 25 pct. af alle elever benytter aldrig skolens toiletter. Simpelthen fordi de er utrygge ved at bruge dem.

Invaliderende Et barn, der lider af forstoppelse, risikerer at komme til at lide af såvel ufrivillig vand­ ladnings- som afføringsinkontinens. Affø­ ringsinkontinens kalder man det, når bar­ net har afføring i bukserne, og det er virkelig invaliderende. At have uheld i bukserne og ikke have kontrol over sin blære og tarm er flovt og påvirker barnets selvværd. Og barnet er socialt udsat, hvis det lugter af afføring eller urin på grund af uheld i bukserne.

Jeanne Fløe I Helse, kan du møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen - på Islands Brygge i København.

Fra undersøgelser ved vi, at blandt de elever, der holder sig en hel skoledag igennem, er der en 50 pct. øget risiko for at komme til at tisse i bukserne og lide af forstoppelse.

38


helse: xxxx

®

Færre bekymringer, mere barndom

Vågn op tør med Danmarks nr. 1 natunderbukser

retail partner Forskellige sugekerner til Piger & Drenge med ekstra høj beskyttelse Når sengevædning er en del af hverdagen hjælper DryNites® både barn og forældre til at få en god nats søvn. DryNites® har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale Prøv også BedMats engangsunderlag for ekstra beskyttelse

Bestil en gratis prøve på www.drynites.dk DryNites® natunderbukser fås i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år. helse / august 2020

39


helse: fokus

Marianne ville gerne dele sin historie med Helses lĂŚsere. Men historien er vigtigere end personen, sĂĽ vi har valgt at bruge et andet navn i artiklen end hendes eget.

40


helse: fokus

FOKUS

Inkontinens

• Mælkesyrebakterier • Hvidløg • Grapefrugt ekstrakt

”Det bedste, jeg har gjort for mig selv”

Find Candéa hvor du plejer at købe kosttilskud

Efter tre fødsler havde inkontinens udviklet sig til ”et virkeligt problem”. Marianne er lykkelig for, at hun fik løst problemet med en operation.

Se nærmeste forhandler på: www.sk-health.dk eller ring på tlf. 21344549

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Shutterstock

LIDER DU OGSÅ AF HOVEDPINE? Operationen var ikke uden ef­ tervirkninger. Dels i form af øm­ hed i underlivet i et halvt års tid og dels i form af, at det nogle gange gik langsomt, når hun skulle tisse. Men når 51-årige Marianne i dag – knap 7 år senere – kan løbe, danse og leve et normalt liv både på arbejde og i fritiden, er hun ikke i tvivl: – Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv nogensinde. Jeg vil an­ befale enhver i min situation at undersøge, om operation kan være løsningen.

Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv nogensinde. Jeg vil anbefale enhver i min situation at undersøge, om operation kan være løsningen.

Juni · 02-13

D

et var især efter den tredje fødsel, at Marian­ nes symptomer på stressinkontinens blev generende. Som ansat i sundheds­ systemet var hun hurtig til at søge hjælp hos en specialiseret fysiote­ rapeut, og hun gjorde en seriøs indsats med knibeøvelser. – Det virkede bare ikke for mig. Og en dag på arbejde tissede jeg simpelthen i bukserne. Så valgte jeg at kontakte en gynækolog, for­ tæller Marianne. Speciallægen anbefalede hende en operation, og selvom Marianne var lidt nervøs, tog hun imod mu­ ligheden. På det tidspunkt var hendes tredje barn næsten 6 år gammel – så længe havde hun dø­ jet med sin inkontinens. – Jeg følte, at det var den rette løs­ ning for mig. Operationen foregik stille og roligt under lokalbedøvelse, og jeg kunne tisse næsten med det samme bagefter, husker hun.

gen

dpineforenin

Hove Migræne &

Meld dig i en uafhængig patientforening For alle med migræne og hovedpine

e

Medlemsblad med hovedpine og migræn -for patienter

.dk

ineforeningen

www.hovedp

Hos os er du ikke alene

Du kan ringe, skrive e-mails til os, skrive på facebook, men vi ser gerne du er medlem. Sammen står vi stærkere, når vi skal føre en sag bl.a. til politikerne. Vi kæmper pt. med de lange ventetider. Det koster KUN kr. 200,- årligt. Du kan tilmelde og betale online på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening

Du får:

· Rabat på foredrag · Gratis socialrådgiver · Kontakt til andre med hovedpine · Du er også med til at støtte den vigtige forskning Ring på tlf. 70 22 00 52 eller læs mere om foreningen på www.hovedpineforeningen.dk Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

helse / august 2020

41


helse: klumme

KONSULTATION Du må gerne være lidt mere til besvær Jeg har hentet hende i venteværelset. Hun er over 80 år og plejer at have et aktivt liv, hvor hun spiller krolf to gange om ugen og går til varmtvandsgymnastik. Denne gang rejser hun sig besværet, og jeg går hende i møde, så hun kan støtte sig til min arm på vej ind i konsultationen. Hun ser på mig og siger, at hun ikke kan reklamere for at blive så gammel, som hun er. Det er første gang, jeg ser hende, efter hun har været indlagt med lungebetændelse, og det har væ­ ret hårdt for hende. Hun har haft svært ved at kom­ me sig efter indlæggelsen, og selv om det er to måne­ der siden, er hun stadig træt og fysisk langt fra sit tidligere niveau. Da vi har sat os til rette i konsultationen, spørger jeg hende, hvad det er, hun ikke kan reklamere for. Hun snakker lidt uden om og fortæller, at hun plejer at køre til Italien hver sommer med sin camping­ vogn. Det gjorde hun sammen med sin mand, mens han levede, og hun har selv gjort det siden. Det kan hun ikke i år på grund af corona. Jeg spørger, om det kun er på grund af corona, at hun ikke kan komme afsted, og så bliver der stille. – Jeg plejer at klare mig selv, jeg plejer at leve et ak­ tivt liv, og jeg plejer at kunne gøre, hvad jeg vil. Det kan jeg ikke mere. Jeg er blevet gammel. Det vil sige, at min krop er blevet gammel, og den vil ikke det, den plejer. I mit hoved føler jeg stadig, at jeg er 40 år, men hver gang jeg bevæger mig, minder min krop mig om, at det er langt fra sandheden. Hun fortsætter: – Jeg føler, at jeg siger farvel til alt for meget på kort tid. Jeg siger farvel til venner og familie, der dør, Jeg si­ ger farvel til ting, jeg godt kan lide, fordi kroppen ikke kan mere. Jeg plejer at kunne tage mig sammen, men denne gang er det som om, det hele er slut. Vi taler om hendes sygehusindlæggelse, og tiden efter indlæggelsen. Det viser sig, at hun har trukket sig fra det sociale liv, hun havde før indlæggelsen og nu bruger det meste af tiden alene derhjemme. Hun spiser mindre, end hun plejer, hun har svært ved at sove og synes selv, at hun er til besvær og vil ikke være til ulejlighed. Hun kan heller ikke koncentrere sig om kryds og tværs eller læse en bog, som hun plejer.

42

Jeg spørger, om hun har haft det sådan før, og efter lidt tid svarer hun, at hun ople­ vede noget lignende, da hendes mand døde. Dengang gik hun ikke til læge, og det gik bedre efter et års tid. Jeg fortæller hen­ de, at hun ikke er til besvær, og at det vil være godt, hvis hun begynder at være lidt mere til besvær igen. Jeg fortæller hende, at hun muligvis har symptomer på depressi­ on, og at ældre mennesker med depression har andre symptomer end yngre menne­ sker. Vi bliver enige om at undersøge det nærmere, så vi kan finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe hende. Hun er aldrig rigtig kommet i gang med at lave mad eller være fysisk aktiv ef­ ter sin indlæggelse. Vi aftaler derfor, at hun starter på det kommunale sundheds­ center, der har fysisk træning for ældre, så hun får trænet sin muskelstyrke. Vi aftaler også, at hun skal have varm mad udefra, og at hjemmeplejen kommer. Vi taler om hendes medicin, og det vi­ ser sig, at hun også har haft svært ved at huske at tage sin medicin, og vi aftaler derfor, at hjemmesygeplejen besøger hende og hjælper hende med medicinen. Endelig aftaler vi en ny tid til opfølgning hos mig for at snakke videre om, hvordan hun har det psykisk. Måske har hun bare brug for lidt hjælp til at genfinde sine gode vaner og rutiner. Måske skal der mere til.

Henrik Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Jeg fortæller hende, at hun ikke er til besvær, og at det vil være godt, hvis hun begynder at være lidt mere til besvær igen.


SanoKardio® – en lille kapsel for hjertet

SanoKardio® er et tilskud til din normale kost. Indeholder et prisbelønnet, patenteret ekstrakt, Lycored Nutrient Complex™, der udvindes fra nærende tomater.

Indeholder thiamin der bidrager til en normal hjertefunktion.

Fås i din helsekostbutik og på udvalgte apoteker. Læs mere på sanokardio.dk

Sanokardio_Aeldresagen_annonce_115x180+5mmbleed.indd 2

11/06/2020 11.07

Vidste du, at 1 ud af 4 mænd drypper? Altså mere almindeligt end de fleste tror! Få kontrollen tilbage med TENA Men. Du kan forbedre din kontrol med bækkenbundsøvelser og kostændring, men tal også med lægen og find den bedste løsning for dig. Hvordan kan jeg beskytte mig? Der findes mange varianter af TENA Men. Prøv TENA Men – lige fra ét lille sort indlæg til dryp, til mere sugende indlæg og til en absorberende underbuks i smarte grå og hvide striber til hele vandladninger! Kan købes på apoteket.

helse / august 2020

43


helse: skønhed

Kollagen former os. Styrker os. Heler os. Holder simpelthen sammen på os fra knogle til hud. Og lige nu sluges alt fra simresuppe til kollagenkapsler, og huden smøres i håb om at stramme op, glatte ud og give glød. Men virker det?

SK

ED

I

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

SKØNHED

Mød den nye kollagentrend

SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Hvad er kollagen? Vi er de rene proteinfabrikker, og kollagen udgør næsten en tredjedel med type I som den mest udbredte og den type, der ses i hu­ dens bindevæv. Byggestenene er som for an­ dre proteiner aminosyrer. Når der er to ami­ nosyrer (op til 50) kaldes det et peptid, og netop peptider indgår i mange kosttilskud og ligeså i hudpleje. Kollagen er nemlig et stort molekyle og kan ikke optages i huden, men de rigtige peptider kan ’bestille’ kolla­ gen. Og da vi ikke kan danne velfungerende kollagen uden C-vitamin, er det også aktør i både kosttilskud og hudpleje. Også zink og kobber er vigtige for dannelse af kollagen.

Kan man spise sig til bedre kollagen?

til at stå ved simregryden, så er der masser af genveje over pulver til bone broth-­ bouillon. Eller kosttilskud. Tager man ­tilskud anbefales fra 5 til 10 g. Bonus: det giver også bedre negle og hår samt knogler og led. PS: Husk frugt og grønt med det nødvendige C-vitamin og mineraler.

Kan man smøre huden til bedre kollagen? Svaret er ja! Bare ikke med kollagen i ­cremen, for molekylet er alt for stort til at optages i huden. Til gengæld er det fanta­ stisk til at lave fugt i huden, som igen er en forudsætning for, at bindevævscellerne kan lave kollagen. I hudplejen er det blandt andet peptider, C-vitamin og A-­ vitamin, der booster til bedre kollagen.

Svaret er ja! Og har man ikke tid eller lyst

Force C #1 Noget af det, der står øverst på C-vitaminets lange talentliste, er betydningen for dannelsen af bindevæv herunder kollagen og ­elastin. Det er også vigtigt som cellebeskyttende antioxidant og for vores immunforsvar plus meget mere. Tilskud af C-vitamin er såle­ des en rigtig god idé også for hudens skyld. C-immun indeholder hele 800 mg ascorbinsyre, og tabletterne er vegan og laktosefri. New Nordic C-immun, 150 kr. for 180 tabletter.

Specialtropperne kommer Peptider er kortere eller længere aminosyrekæder, og de styrer alt fra sårheling (og der­ med ny kollagen) til immunforsvar. Og kobberpeptid regnes for særlig interessant i for­ bindelse med kollagen, da kobber indgår i enzymer, der er aktive i energiproduktionen i bindevæv som i vores hud. Kobber indgår også i antioxidantforsvaret. Og meget mere. I Ultra Pure Solutions er kobberpeptider kombineret med energiproducerende B-vita­ miner for øget effekt. Produktet er i nanoform. M2 Beautè Ultra Pure Solutions Cu-Peptide & Vitamin B Facial Nano Spray, 750 kr. for 75 ml (spray/nano-formen gør, at der er til lang tid). 44


helse: skønhed

FRA HESTEMEDICIN TIL HUDKULT Georgie Cleeve, grundlægger af kosmetikserien Oskia, var pla­ get af ødelagt brusk i sit knæ, og hendes far, som havde lavet en MSM-baseret medicin til raceheste, foreslog hende at af­ prøve det. Hvad hun oplevede var ikke bare bedre knæ men også bedre hud. Og så var ideen plantet til et kosttilskud med Methylsulphonylmethane (=MSM) som aktiv ingrediens. BioPlus indholder et peberekstrakt for at øge optagelsen lige som man kender det fra gurkemeje-produkter. Ud over at booste kollagen- og elastinproduktion, så påvirker MSM også krop­ pens antioxidanter positivt og virker anti-inflammatorisk.

Force C #2

Vores krop er bekendt med A-vitamin, som aktiverer vækstfaktorer, og derfor er der mange receptorer at komme i snak med. I hudpleje anvender man forskellige typer retinoider, der omdannes i huden til A-vitaminsyre, som er den aktive form. Og virkningen er der masser af videnskabelig dokumentation for. Der bliver bestilt bedre kollagen og mere ’madras’ (fugt) samt stærkere barriere. I Clinical 1% Retinol Treatment er retinolet kombineret med antioxidanter samt peptider, hyaluron og ceramider og meget andet hudstyrkende.

C-vitamin er et af de vandopløselige vita­ miner, og den status har det også i de fle­ ste hudplejeprodukter, hvilket begrænser dets effekt til hovedsagelig at virke på overfladen som antioxidant og lysnende på pigmentpletter. Men teknologi har gjort det muligt at lave en fedtopløselig, stabil og koncentreret udgave af vitami­ net, THC ascorbate. I sin fedtopløselige udgave kan det passere hudbarrieren og dermed påvirke dannelsen af ny kolla­ gen. I Potent-C Power Serum er der 20 pct. af det effektive THC ascorbate i sel­ skab med 2 pct. af den stærke antioxi­ dant, ferulinsyre og 3 pct. E-vitamin samt ingefær, gurkemeje, ginseng plus fugt og squalane (et naturligt barrierefedtstof). Der er også spot/plet-behandling, an­ sigtscreme og øjencreme i serien.

Paula’s Choice Clinical 1% Retinol Treatment, 499 kr. for 30 ml. Serien er ny i Danmark og forhandles foreløbig på udenparfume.dk

Peter Thomas Roth Potent-C Power Serum, 815 kr. for 30 ml.

Oskia Bio-Plus, 550 kr. for 120 kapsler. Forhandles i Matas og flere andre steder.

FØDT TIL AT VÆRE HUDVITAMIN

NATUR OG TEKNOLOGI NÅR DET ER BEDST På trods af sin biodynamiske baggrund er Jurlique i høj grad også et højteknologisk kosmetikmærke. I denne serie leveres de aktive ingredienser i små transportmolekyler med en celle-look-alike fedtmembran, der giver adgang til cellerne. Liposomer anven­ des også inden for medicinen. I disse liposomer er ekstrakt af peberrod og Spilanthes, som efter en særlig udblødningsproces får opkoncentreret sin evne til at styrke dannel­ sen af kollagen I og kollagen IV i huden. Der er rens, lotion, creme og øjencreme samt serum i serien. Jurlique Nutri-Define Supreme Rejuvenating Serum, 950 kr. for 30 ml. helse / august 2020

45


helse: spot på apotekerne

COVID-19 HAR HALVERET MEDICINSAMTALER PÅ APOTEKET Fysisk afstand har været nødvendigt de seneste måneder for at undgå Covid- 19, og det har sat apotekets populære sundhedsydelser under pres. Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock

M

edicinsamtaler, Tjek på In­ halation (TPI) og andre sundhedsydelser er nor­ malt en fast bestandel i hverdagen på apoteket. Men når hverda­ gen bliver vendt på hovedet, og man skal holde afstand til både borgere og kolle­ ger, kan det være svært at holde fast i sundhedsydelserne. Alle apotekets sundhedsydelser har været under pres, siden store dele af Danmark lukkede ned i midten af marts. På sektorplan blev der gennemført 2321 medicinsamtaler i løbet af februar må­ ned, mens tallene for marts og april må­ ned var nede på henholdsvis 1531 og 1144. D.v.s. en halvering fra februar til april. Også på TPI og andre serviceydel­ ser er der sket store fald i marts og april. Sundhedsfaglig direktør i Apotekerfor­ eningen, Birthe Søndergaard, betragter de store fald i sundhedsydelser som en na­ turlig konsekvens af omstændighederne. – På nogle apoteker har de fysiske rammer begrænset muligheden for at

gennemføre eksempelvis medicinsamta­ ler på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Samtidig har borgerne måske væ­ ret mere forsigtige med at takke ja på grund af frygt for smitte, siger hun til ma­ gasinet Farmaci.

Sikkerheden det vigtigste Et af de apoteker, hvor medicinsamtaler­ ne de seneste måneder har ligget stille, er Nykøbing F. Svane Apoteket. På en nor­ mal måned gennemfører apoteket medi­ cinsamtaler i rigelige mængder i forhold til målsætningen. Men i april måned var tallet nul. Apoteker Betina Kjær Hansen forkla­ rer, at det vigtigste for hende i hele perio­ den med Covid-19 har været at sørge for sikkerheden - både for borgernes og per­ sonalets skyld. Derfor er hun også forsig­ tig med at åbne op for medicinsamtaler­ ne igen, så det ikke sker for hurtigt. Det er ikke kun sundhedsydelser, som foregår på apoteket, der har været pres­ set under Covid-19.

Apotekernes rygestopkurser og un­ dervisning af personale på plejecentre og bosteder har eksempelvis også mange steder haft svære vilkår.

Kommunale aftaler også på pause Tønder Løve Apotek er et af de apoteker, der samarbejder tæt med kommunen. Apoteket har tre uddannede rygestopin­ struktører, der under normale omstændig­ heder altid har meget travlt. Derudover ­underviser apoteket personale på kommu­ nens bosteder i basal medicinhåndtering. Men under Covid-19 har det arbejde ligget helt stille, fortæller apoteker Helle Abild­ gaard Rasmussen til magasinet Farmaci. – Både vi og kommunen har været eni­ ge om, at det ikke var smitterisikoen værd at fortsætte som normalt. Det har borgerne heldigvis været forstående over for, selvom det selvfølgelig er ærgerligt, siger hun. Apotekeren glæder sig til at komme i gang igen, og det ser ud til, at det kan ske med fase fire genåbningen i august. Kilde: Farmaci 06/juni 2020.

46


helse: konkurrence

VIND

VÆRDI

428,-

En effektiv creme mod tørre sprit-hænder Du kan blive den heldige vinder af et sæt Dr. Warming Basiscreme Dr. Warming Basiscreme er en creme med et ekstra højt fedtindhold på 92 pct. Cremen er langvarigt fugtighedsbevaren­ de, og den efterlader huden blød, smidig og mindre sårbar. Anvendes som hud­ pleje ved børneeksem og psoriasis, me­ get tørre og sprækkede hænder, revner på hæle, mm. Basiscremen indeholder hverken parabener, emulgatorer, pH-­ regulatorer, farvestoffer eller parfume. pH-værdi 6,0. Virker også kløestillende.

Anvendelse Cremen påsmøres i et tyndt lag (eller hvad huden kan optage). Den bliver flydende, når den kom­ mer i kontakt med huden. Den er meget let at fordele, selv på behå­ rede områder. Kom helst cremen på lige efter bad for den bedste virkning. Kan bruges af både børn og voksne.

Testet på Bispebjerg Hospital Cremen er udviklet i samarbejde med danske ­dermatologer og testet på hudafdelingen på Bispe­ bjerg Hospital. Man iagttog, at cremen har en god, indfedtende og fugtighedsbevarende virkning, og at den tilfører huden mere smidighed og elasticitet. TIP

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 13. september 2020: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “KONKURRENCE/HELSE” • Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Kur til tørre og sprit-udsatte hænder: Inden sengetid indsmøres hænderne med et godt lag Warming Basiscreme. Efterfølg med et par tynde bomuldshandsker natten over.

Spørgsmål: Hvad er Dr. Warming Basiscreme?

Hvad kendetegner Dr. Warming Basiscreme?

Hvem kan anvende Dr. Warming Basiscreme?

Fugtgivende hudpleje

Højt fedtindhold

Børn og voksne

Solcreme

Højt indhold af vitaminer

Kun voksne

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse / august 2020

47


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

KROPSPLEJESERIE MED PILEEKSTRAKT

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Biodane Pharma har lanceret en kropsplejeserie med økologisk pileekstrakt til pleje af krop og hår. Serien hedder TreeMaid og består af produkter med økologisk pileekstrakt, som sikrer den optimale pleje af krop og hår. Ekstrakten er udvundet af økologiske pilesorter, dyr­ ket i Nordjylland, og de er omhyggeligt udvalgt på baggrund af deres høje indhold af aktive stoffer. Eks­ traktet behandles skånsomt, så de aktive stoffer i pi­ len bevares og udnyttes bedst muligt.

Dårlig ånde skyldes næsten altid forhold i mundhulen og ikke problemer fra maven, som mange tror. Vi kan som regel ikke lugte vores egen dårlige ånde, og ofte vil selv vores nærmeste ikke fortælle os om problemet. Forskning har vist, at der, især bagest på tungen, findes særligt mange bakterier, som producerer ilde­ lugtende svovlgasser. Hali-Z er en velsmagende sukkerfri sugetablet, der binder svovlgasserne og dermed lugten. Allerede efter 3 minutter får du en frisk ånde. Fås på apoteket.dk - mere info på tlf.: 22 93 26 63.

48

Nu kan børn, der har problemer med at holde sig, få smarte underbukser, der gør, at uheldet ikke bliver synligt for omverdenen. Ca. 50.000 børn har proble­ mer med at holde sig, og det giver både børn og for­ ældre bekymringer. Jo mindre barnet skal bekymre sig om at blive drillet, jo mere kan det koncentrere sig om leg og læring. Kan købes på dryandcool.dk - mere info på tlf.: 31 31 31 44.

CANDIDA OG TARMBAKTERIER

Mere info: www.biodanepharma.com

Frisk mund

HJÆLP TIL SKOLEBØRN, DER TISSER I BUKSERNE OM DAGEN

Mange er stadig på sommerferie, men hverdagen venter så småt på os derude i horisonten. Vi har samlet nogle tip, der kan være med til at hjælpe dig godt igang.

Mindst en tredjedel af raske mennesker har candida bakterier i mund, tarm, skede, hår, negle eller hud. Can­ dida slægten er gær-lignende svampe, der normalt er harmløse og findes i et lavt antal. Overvækst sker kun i særlige omgivelser, når der er masser af mad (sukker og kulhydrater), ”plads” i mikrofloraen (f.eks. efter antibio­ tika) og lav immunitet. Det er arten Candida albicans, som er impliceret i størstedelen af Candida infektio­ ner. En måde at forebygge, at Candida albicans udvikler sig skadeligt kan være indtag af probiotika/mælkesyre­ bakterier, for derved at sikre, at der ikke er ”ledig plads” i mikrofloraen, og for at styrke immunsystemet. Hvidløg er kendt for sine anti-mikrobielle og an­ ti-svampe funktioner uden at være skadelig for den gavnlige mikrobiota. Grapefrugt kan også have positiv indvirken med sit høje indhold af plantestoffer, herunder bioflavanoider, som virker anti-oxidative og anti-inflammatoriske. I Bio-Kult serien findes der netop et produkt med både mælkesyrebakterier, hvidløg og grapefrugt eks­ trakt: Bio-Kult Candéa.   Forhandles i helsekost-butikker, webapoteket.dk, apopro.dk Mere info: www.sk-health.com  - eller tlf.: 21 34 45 49.


helse: xxxx

MinSundhed er den røde tråd i dit helbred

NY APP! Med appen MinSundhed kan du se din egen journal, tjekke dine personlige prøvesvar, se dine pårørendes helbredsoplysninger, hvis de giver dig lov og meget mere. Download MinSundhed til din mobil og få din egen indgang til sundhedsvæsenet.

helse / august 2020

49


helse: opskrifter

50


helse: opskrifter

Guldet,

DER NÆSTEN GIK I GLEMMEBOGEN Helt naturlig mad med et højt indhold af proteinet, kollagen, kan hjælpe dig mod en række af de gener, der melder sig med alderen. F.eks. kan kollagen modvirke ledsmerter, styrke knoglerne, gøre dig mere træningsrobust og bedre til at overvinde skader. Og det kan også gøre huden fastere og rigere på fugt. Af: Helse-redaktionen / Foto: wichmann+bendtsen

L

æge Jerk W. Langers og sundhedsredaktør Karen Lyagers nye bog, Collagen stærk, sund og smer­ tefri, er den første store guide til, hvordan du kan holde dig på toppen ved at spise rigtig mad med kollagen i. Det findes f.eks i skaldyr, fjerkræ og

“glemte” dele af de firbenede dyr, som vores bedsteforæl­ dre var verdensmestre i at trylle lækre simreretter ud af. En evne, som vi moderne mennesker længe har overset eller nærmest glemt. Her får du tre udvalgte smagsprø­ ver, så du kan komme igang.

Limemarinerede lammeribben med kålsalat DET SKAL DU BRUGE

SÅDAN GØR DU

Lammeribben: • Saft og revet skal af 1 øko-lime • 4 spsk tomatkoncentrat

Lammeribben: Bland en marinade af saft og revet skal fra en lime, ­tomatkoncentrat, revet ingefær, brun farin, salt, peber og olivenolie. Vend ribbenene i marinaden og lad dem trække et par timer i køleskabet. Læg dem herefter på risten i en 180 grader varm ovn. Steg dem i ca. 45 ­minutter. Pas på med for meget overvarme, da ­marinadens sukker let kan brænde på.

• 50 g revet ingefær • 3 spsk brun farin • Salt og groftkværnet peber • ½ dl olivenolie • 1½ kg kødfulde lammeribben: Kålsalat: • 2 spsk dijonsennep • 2 spsk flydende honning • ½ dl æblecidereddike • 1 tsk spidskommen • Salt og groftkværnet peber • ½ rød spidskål i fine strimler • ½ hvid spidskål i fine strimler • 2-3 gulerødder i fine strimler • 2-3 kviste bredbladet persille. Tilbehør: • 2 limefrugter · fuldkornsbrød.

Kålsalat: Bland en dressing af dijonsennep, honning, æble­ cidereddike, spidskommen, salt og groftkværnet peber. Vend kål og gulerødder grundigt rundt i dressingen. Drys med hakket bredbladet persille. Til sidst: Servér retten med ½ limefrugt pr. person og brød til.

Fakta om bogen: Titel: Collagen stærk, sund og smertefri Forfattere: Jerk W. Langer og Karen Lyager Udgivelse: april 2020 Forlag: Politikens Forlag Omfang: 297 sider Vejl. pris: 300 kr.

helse / august 2020

51


helse: opskrifter

TIP

Hvis du vil lave en luksusudgave, kan noget af fisken erstattes af rejeeller krabbekød. Â

52


helse: opskrifter

Fish cakes med aspargessalat DET SKAL DU BRUGE Aspargessalat: • 1 bundt grønne asparges • 1 bakke spæde salater • 1 bakke ærtespirer • 1 rød peberfrugt i strimler • 1 bundt forårsløg fintskåret på skrå • 1 rødløg skåret i strimler fra top til bund • Saften af 1 lime • 1 spsk fiskesauce • 1 tsk sukker • 2 spsk sesamolie • salt og peber. Fish cakes: • 700 g torskefilet – er du hos fiskemanden, så bed om at få torskeskindet med. • 2 æg • 2 spsk fuldkornsmel • 1 spsk fintrevet ingefær • 4 finthakkede limeblade • Salt og peber • 1½ dl olivenolie Tilbehør • 2 lime.

Chokochiagrød 1 Portion

SÅDAN GØR DU

DET SKAL DU BRUGE

Salat: Skræl de nederste 6-7 cm af de grønne asparges. Bræk de yderste par centimeter af. Kom dem op i et dørslag og hæld kogende vand henover. Skyl dem i koldt vand og del dem i tre. Bland forsigtigt spæde salatblade, ærtespirer, peberfrugt, forårsløg, asparges og rødløg. Bland limesaft, ­fiskesauce og sukker og rør det sammen med sesamolie, salt og peber. Vent med at hælde dressingen over salaten, til den skal spises.

• 2 spsk chiafrø • 1 tsk kanel • Saft af 1 øko-appelsin og lidt strimler af skallen • 1-2 spsk kakaopulver • 10 g kollagenpulver • 4-5 spsk kefir, A38 eller græsk yoghurt • 10 hakkede mandler • Skiver af sharonfrugt eller appelsinfileter – evt. et par mynteblade

Fish cakes: Hak fiskekødet groft med en kniv og rør det sammen med æg, mel, ­ingefær og limeblade. Smag det til med salt og peber – det tør du godt, hvis du også spiser sushi. Varm olivenolien op på en pande og fordel ­farsen i otte portioner med en spiseske. Vend først dine fish cakes, når de er gyldne og sprøde på undersiden. Når de er vendt, steger de færdig på ca. 3-4 minutter. Fik du torskens skind med, kan du sprødstege det ­bagefter og pynte med det. Til sidst: Halvér de to lime og giv hver person ½ til at sprinkle over.

SÅDAN GØR DU Rør chiafrø, kanel, appelsinsaft, appelsinstrimler, kakao og kollagenpulver sammen i en skål og stil blandingen i køleskabet natten over. Næste morgen: Rør dit surmælksprodukt ud i grøden. Hak mandlerne og drys dem ovenpå sammen med sharonfrugt eller appelsin og evt. lidt friske mynteblade. Kollagenpulveret får ekstra hjælp til at virke i din krop, fordi det sopper i C-vitaminrig appelsinsaft. Du kan dog sagtens vælge andre C-vitaminholdige frugter, f.eks. alverdens skønne bær. helse / august 2020

53


helse: artikelserie

SERIE OM demens

Mirakelkuren lader vente på sig Der findes ikke en kur for demenssygdomme, og udviklingen af nye behandlingsformer går stadig trægt. Verden over kæmper forskere med at knække koden, og mens vi venter, forbedres plejen og indsatserne for de ramte trods alt med hastige skridt. Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

I

2015 var 36.000 danskere diagnosti­ ceret med demens. Men tallet for, hvor mange, der rent faktisk har syg­ dommen, er nok mere en dobbelt så højt, og vil med al sandsynlighed stige i fremtiden, i takt med at der bliver flere æl­ dre. Alder er nemlig den største risikofak­ tor for at udvikle en demens sygdom. Det store spørgsmål er stadig, hvad man kan gøre ved sygdommen. Og svaret er stadig uklart. Der findes nemlig ikke nogen kur. Siden 2003 er der ikke blevet godkendt ny medicin til behandlingen af demens, men rundt om i verden knokler forskere på højtryk for at finde en måde at fore­ bygge eller standse sygdommens udvik­ ling. Men spørger man neuropsykologisk fagkonsulent ved Videnscenter for De­ mens, Kasper Jørgensen, er der stadig lang vej igen. Men bare fordi det store gennembrud ikke ser ud til at være lige på trapperne, betyder det ikke, at der ikke sker en ud­

vikling på området. For det gør der. En stor del af den nuværende behandling handler om pleje og at sikre mennesker, som får stillet en demensdiagnose, et værdigt og meningsfuldt liv. Karen Tan­ nebæk er uddannelsesleder ved vi­ denscentret og arbejder til daglig med at udbrede viden om demens og med at for­ bedre håndteringen af pleje og indsatser for både syge og pårørende. Hun fortæl­ ler, at der i de senere år er kommet større politisk bevågenhed på området, og at der med det også er kommet flere penge til at forbedre og udvikle området. – Vi har fået en reel handlingsplan målrettet demensområdet, og med det kom der i 2017 midler til at føre 23 initia­ tiver ud i virkeligheden. Det var en bred satsning, som har givet et løft og sat fokus på, hvordan man kan forbedre livet med demens, fortæller hun. For mens vi venter på en kur, som for­ håbentligt kommer en dag, er det bedste,

vi kan gøre, at hjælpe mennesker til at leve bedst muligt med diagnosen, og her oplever Tannebæk, at der faktisk sker en reel positiv udvikling.

Trygge rammer Noget af det, som bliver svært, når man rammes af demens, er at sortere i forskel­ lige sanseindtryk, mærke sine behov og være opmærksom på sin egen krop og sundhed. For at imødekomme disse ud­ fordringer, kræver det ifølge Tannebæk en række forskellige værktøjer, som der fra 2017 har været fokus på at forbedre. Et eksempel på det er de plejeboliger, som mange med demens med tiden, vil være nødt til at flytte ind i.

Antipsykotisk medicin er jo skrappe midler, og harmonerer dårligt med at have en sygdom i hjernen. Derfor arbejder man intensivt på at finde andre metoder til at dæmpe den udadreagerende adfærd. Karen Tannebæk, uddannelsesleder ved Videnscenter for Demens.

54


helse: artikelserie

Hold bedre styr på dit kolesteroltal REG’ACTIVE: Plantesteroler bidrager til vedligeholdelse af et normalt kolesterolniveau i blodet. Vitamin E bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Vitamin B6, B12 og Folsyre bidrager til en normal omsætning af aminosyren homocystein Vitamin B1 bidrager til en normal hjertefunktion.

– Tidligere har disse boliger og områder mindet meget om hospitaler i deres størrelse og udtryk, men det har man fun­ det ud af, slet ikke er godt for mennesker med demens. Hospitaler virker nok frem­ medgørende og utrygge for de fleste, og især for menne­ sker med demens. Derfor har man arbejdet målrettet med at gøre boligerne mere hjemlige og sikre et trygt miljø i området, så det er muligt at gå en tur, uden at risikere at komme ud i trafik, hvor de ikke er sikre og kan fare vild, siger Tannebæk. For hende at se, er det et vig­ tigt skridt mod at skabe en mere

genkendelig og rolig oplevelse, som er afgøren­ de for livskvaliteten. Et andet vigtigt element er at skære ned på forstyrrende elementer. For når det er svært for hjernen at håndtere mange indtryk på én gang, kan man hurtigt blive over­ vældet, og nogle vil reagere voldsomt på de mange inputs. Derfor har brugen af antipsyko­ tisk medicin til mennesker med demens heller ikke været en sjældenhed. Men med hand­ lingsplanen kom også en ambition om at ned­ bringe brugen af denne medicin. – Antipsykotisk medicin er jo skrappe mid­ ler, og harmonerer dårligt med at have en syg­ dom i hjernen. Derfor arbejder man intensivt på at finde andre metoder til at dæmpe den udadreagerende adfærd, og her er trygge ram­ mer et vigtigt element, siger Tannebæk. Ud over de trygge rammer handler det også om kommunikationen og tilrettelæggel­ sen af hverdagen. Her fortæller Tannebæk faktisk, at nogle plejecentre under corona har oplevet, at deres beboere har trivedes særde­ les godt, nok netop fordi hverdagen har været mere rolig, og mennesker er blevet sat sam­ men i mindre grupper, som er nemmere at kapere. Derfor vil der også blive evalueret på, hvor­ dan disse praksisser kan bruges aktivt i en mere almindelig hverdag. Udover de fysiske rammer, er der også an­ dre spor, som er særdeles væsentlige for at sikre et godt liv med demens. Her peger Tan­ nebæk især på samvær, fysisk aktivitet og tid­ lig opsporing.

helse / august 2020

55


helse: artikelserie

Tidlig opsporing Der findes med sikkerhed mange flere mennesker, som kæmper med demens, end hvad tallene giver udtryk for. Det skyldes, at de ikke bliver diagnosticeret. Og netop diagnosticeringen, og at få ud­ redt folk tidligt i deres forløb, er afgøren­ de for livskvaliteten. Tannebæk forklarer, at man i mange år har arbejdet med at uddanne og forberede de pårørende på, hvad det vil sige at have én med demens i familien, men at der har været meget lidt fokus på at inddrage den, det handler om. Når det har været sådan, er det fordi, de syge ofte har været for langt i deres forløb til at kunne indgå i en ordentlig dialog. Det arbejder man hårdt på at æn­ dre ved at opspore demens tidligere.

I 2015 VAR

36.000 DANSKERE DIAGNOSTICERET MED DEMENS

56

– Ved at diagnosticere tidligt, er det muligt også at forberede mennesket med demens på, hvad det vil sige at skulle leve med sygdommen, ligesom det vil være muligt for den demensramte at lave nog­ le planer for, hvordan den pågældende gerne vil have, tilværelsen ser ud, når man ikke længere har ressourcerne selv, siger hun. Et interessant perspektiv i forhold til tidlig opsporing, er gener. For der er visse gener, som, hvis man har dem, øger risi­ koen for at udvikle demens. Teknologien indenfor kortlægningen af gener har ud­ viklet sig hastigt indenfor bare de sidste fem år, og Kasper Jørgensen ser, at den teknologi kan blive en hjælp i fremtiden. – Lige nu har vi ikke en kur mod de­ mens, og derfor kan jeg ikke se, at det lige nu vil øge livskvaliteten at vide, om man er i risikozonen. Men den dag, vi måske har en mirakelkur, kan det give god me­ ning at screene folk for disse gener, så man kan sætte ind i tide, forklarer neuro­ konsulent Kasper Jørgensen. Han har svært ved at spå om, hvornår en sådan kur vil findes, og derfor peger han igen på, at det bedste man kan gøre, er at forebygge udviklingen af sygdom­ men.

Aktiv forebyggelse Udover alder og gener, er der nemlig også livsstilsfaktorer, som man ved kan både øge og mindske risikoen for at udvikle demens. Her fremhæver han blandt an­ det overvægt, alkohol, rygning og aktivi­ tetsniveau, ligesom man med fordel kan sørge for at regulere sit blodtryk og kole­ sterolniveau. Faktisk viser statistiske modeller, at hvis man sørger for at have styr på disse ting, så falder risikoen for at udvikle de­ mens med op til 30 procent. At bruge hjer­ nen virker også beskyttende. Her ser Jør­ gensen dog ikke, at det er nok med kortvarig intensiv hjernetræning, men mener derimod, at man bør dyrke aktivi­ teter, som udfordrer hjernen i længere tid. Det kan være gennem intellektuelt udfor­ drende arbejde eller ved at spille musik. Karen Tannebæk peger netop også på brugen af både fysisk og mental træning som områder, der er i fremgang, også ef­ ter sygdommen er sat ind. Et eksempel på det er samværet mellem ældre med demens og små børn. De fleste kender nok konceptet fra tv, men det er også et koncept, der i højere og højere grad bli­ ver brugt i den fysiske verden. Der er lang vej til en kur mod demens. Og mens vi venter, er vi altså i høj grad overladt til at passe på os selv. For når først sygdommen opstår, er det bedste, den medicinske verden kan tilbyde, en kortvarig forhaling på mellem et halvt og et helt år. Men der arbejdes på at knække koden, og allerede i år ser det ud til, at der kommer en ny behandling på marke­ det. Det skal understreges, at det også kun er symptombehandling, men den nye behandling vil alligevel være skelsæt­ tende på den måde, at det vil være første gang i knap tyve år, at en ny behandlings­ form ser dagens lys.


DEMENSVENLIGE

helse: xxxx

BUTIKKER

For mennesker med demens kan en simpel hverdagsopgave blive en udfordring. Men personalet i den lokale REMA 1000 butik kan være med til at give de gode oplevelser på indkøbsturen.

• Demensvenner er et initiativ startet af Alzheimerforeningen • REMA 1000 indgik samarbejdet med Demensvenner i 2016 i forbindelse med et lokalt initiativ i REMA 1000 Skovlunde • Som ansat i REMA 1000 kan man tilegne sig viden om demens og blive Demensven

Susan Juul Thrane kasseassistent, REMA 1000 Frederiksværk – Årets Demensven 2020 ”Jeg havde først set manden handle alene, men en dag kom han sammen med sin kone Marianne, så jeg også vidste, hvem hun var. Det gjorde, at jeg kunne kontakte Marianne, da hendes mand blev mere og mere ”ikke som han plejer”.

Mette Blicher kasseassistent, REMA 1000 Hjallerup

Brian Larsen købmand, REMA 1000 Bredballe

”Man kan hjælpe ved at være opmærksom og ved at lytte til, hvad folk siger, og give sig tid til at kigge dem i øjnene og smile. Det danner som regel en fortrolighed, hvor de så tør sige ”jeg kan ikke huske, hvor mælken er”.

“Vores unge medarbejdere, som ikke er her fast i det daglige, har haft nogle oplevelser med kunder med demens, hvor det kunne være svært at tackle, men det er de meget bedre rustet og klædt på til nu, som Demensven”.

helse / august 2020

57


helse: klumme

SYNSPUNKT Sårbarhed bor i os alle At definere mennesker som sårbare kan have konse­ kvenser for den enkelte person, for pleje og behand­ ling og for den forskning, der udføres. Der er en risiko for stigmatisering, når grupper af patienter kategori­ seres som sårbare. Hvis vi dropper kategoriseringen og anerkender sårbarhed som værende noget, der bor i os alle, og som en følelse, der kan udløses af både udefra såvel som indefra kommende udfordringer, kan begrebet måske være med til at skabe fokus og synlighed på ulighedsskabende faktorer i sundheds­ væsenet. Begrebet sårbarhed kan forstås både som et inde­ fra perspektiv, hvor personens egen opfattelse af sår­ barhed er i fokus, og fra et udefra perspektiv, hvor de forskellige risikofaktorer er involveret, identificeret og overvejet. Det kan dreje sig om alvorlige eller mange diagnoser, det kan relatere sig til personens netværk eller sociale baggrund, eller til den enkeltes psykiske tilstand. Begrebet sårbarhed dækker altså flere di­ mensioner, hvori både sundhedsmæssige og sociale faktorer er inkluderet. Sårbarhed som kategorisering anvendes hyppigt i social- og sundhedsvæsenet til at beskrive de individuelle konsekvenser af sygdom samt til at beskrive social ulighed. Det er derfor vigtigt at have en åben og nysgerrig tilgang til, hvad det er,

der gør det enkelte menneske sårbart, og hvordan det opleves af den enkelte. Forskning har vist, at sårbarhed kan "smitte og overføres" fra et familiemed­ lem til et andet. Familier, hvor ældre fami­ liemedlemmer er ramt af svær sygdom el­ ler svækkelse, kan være særligt udsatte. Flere undersøgelser har vist, at lange og svære sygdoms- og behandlingsforløb bedres af at have ressourcestærke pårø­ rende, der kan være med til at følge pa­ tienten på vej og være med til at sikre, at der ikke sker misforståelser eller fejl. At være pårørende betyder derfor ofte et øget ansvar, flere bekymringer og flere opgaver og gøremål. Denne byrde kan for nogle fa­ milier betyde, at sårbarheden overføres fra den svækkede ældre til familiens øvrige medlemmer og generationer. Det er derfor vigtigt at italesætte og anerkende sårbarheden, som den opfat­ tes hos det enkelte menneske og dennes familie. At hjælpe og støtte sårbare men­ nesker kræver derfor en helhedsoriente­ ret og familiefokuseret tilgang. Betyd­ ningen af sårbarhed er noget, der vil blive forsket videre i med oprettelsen af et nyt professorat i samarbejde mellem Infekti­ onsmedicinsk afdeling Q og Geriatrisk af­ deling G på Odense Universitetshospital.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2020. I august er det Dorthe Nielsen, sygeplejerske og professor, Odense Universitetshospital .

Forskning har vist, at sårbarhed kan "smitte og overføres" fra et familiemedlem til et andet. Familier, hvor ældre familiemedlemmer er ramt af svær sygdom eller svækkelse, kan være særligt udsatte.

58


helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

SAMARBEJDE OM FLERE SOCIALOG SUNDHEDSMEDARBEJDERE

Akutlæge helikopteren er fløjet til 17.500 patienter på fem år Den Landsdækkende Akutlægehelikopterord­ ning har fra den første helikopter lettede den 1. oktober 2014 til 1. oktober 2019 fløjet 17.484 missioner. Godt halvdelen af de akut syge og til­ skadekomne patienter er blevet fløjet til hospi­ tal, og heraf 90 procent direkte til specialiseret behandling på et af landets universitetshospita­ ler. Andre patienter er blevet tilset på skadeste­ det og er enten blevet kørt med ambulance til nærmeste hospital eller erklæret døde på stedet. Næstformand for Danske Regioner, Ulla Astman er glad for, at helikopterne i dén grad bidrager til mere lige adgang til akut specialbehandling for borgere på tværs af landet. Kilde: Danske Regioner

Der er afsat 0,8 mia. kr. i 2020 til, at kommuner og regioner kan styrke deres uddan­ nelsesopgave i en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, så der kan komme flere social- og sundhedsmedarbejdere til. Formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Anders Kühnau udtalte i den forbindelse: – Social- og sundhedsmedarbejdere gør hver dag en kæmpestor forskel for patienter og pårørende i vores sundhedsvæsen. Og når der bliver flere og mere komplekse patienter, får vi også brug for flere dygtige medarbejdere. Det er en udfordring, vi tager meget alvorligt, og vi arbejder målrettet med at rekruttere tilstrækkeligt personale, bringe medarbejdernes kompetencer bedst muligt i spil og sikre, at dem, der ønsker det, kan gå op i tid. Kilde: Danske Regioner

Danmarks første privathospital er på Sundhedsjournalen Regionerne har stået i spidsen for at få det første privathospital – Privathospitalet Kollund - på Sundhedsjournalen. Alle privathospitaler kommer med på den digitale løsning inden udgangen af 2021. Det betyder, at du fremover på Sundhedsjournalen på sundhed.dk altid kan få et samlet overblik over, hvad du er behandlet for, hvor og hvornår, både på offentlige og private hospitaler. Formanden for Danske ­Regioner, Stephanie Lose, glæder sig over den nye digitale milepæl, fordi regionerne dermed styrer skarpt efter sammenhæng i sundhedsvæsenet: Kilde: Danske Regioner

Regionerne prioriterer drikkevandet hver dag – Hvert år bruger de fem regioner tilsammen over 400 mio. kroner på jordforureningsopgaven. Det er mange penge, men der ligger også en stor, pres­ serende opgave i at beskytte mennesker og miljø mod jordforurening. Ikke mindst beskyttelse af grundvandet – og dermed vores drikkevand. Det føles nogle gange som et kapløb mod tiden at be­ skytte drikkevandet mod de mange forureninger, og det kræver en hård prioritering hver eneste dag. Det skrev Danske Regioners miljøudvalgsfor­ mand, Heino Knudsen i et debatindlæg i Altinget. Kilde: Danske Regioner

helse / august 2020

59


helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse. Du får 10 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 289 kr. inkl porto og ekspeditionsgebyr.

Sudoku Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse”. Vinderen trækkes den 13. september 2020. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse  navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

60

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.


Multivitamin

KOSTTILSKUD

Maximum med ginseng • 13 vitaminer og 10 mineraler • Uden kunstige farvestoffer • Kun én tablet dagligt

Danmarks mest komplekse kosttilskud Maximum er et multivitamin/-mineralpræparat med en enestående, bred sammensætning af alle nødvendige vitaminer og mineraler samt ginseng. Du får 13 vitaminer og 10 mineraler samlet i én tablet, som du nemt kan tage i forbindelse med et af dagens hovedmåltider.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler. Find mere info om vores produkter på natur-drogeriet.dk

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Opbevares utilgængeligt for børn. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide, ammende eller børn under 11 år. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

En god investering Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen? Prøv Forsynamin og mærk forskellen Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv.

Små detaljer - har stor betydning…

Forsynamin indeholder en unik kombination af plantestofferne lutein, zeaxanthin og resveratrol, vitaminerne E og C samt zink der medvirker til et normalt syn. Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Læs mere på forsynamin.dk

helse / august 2020

61


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

GRATIS HJÆLP På www.drynites.dk kan du bestille en gratis prøve på DryNites natbleer og engangslagner. Her er også god og relevant information om at tackle hverdagen med et sengevæderbarn. Du får også tip til gode vaner, svar på ofte stillede spørgsmål, og så kan du gratis downloade bogen ”Magnus tisser i sengen”, som er god til at for­ klare mindre børn om sengevædning. På Facebook kan du finde den lukkede gruppe, ”Trygge Nætter,” hvor du kan dele erfaringer med andre forældre. Det er også DryNites, som står bag gruppen.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Mere info: www.drynites.dk

Træn din bækkenbund, så du bliver tæt Drypper det, når du hopper, nyser eller hoster? Så for­ tvivl ikke, da de fleste med samme problem har god ­effekt af at træne bækkenbunden. Det kan f.eks. være med ITouch Sure TensCare bækkenbundstræneren, som giver dig bedre selvkontrol ved at træne muskler­ ne sikkert, nemt og korrekt. Mere info: www.medigroup.dk eller på tlf.: 45 76 54 25.

62

Bogen, Kræft er ikke nogen sygdom - Det er en over­ levelsesmekanisme - er udkommet i en ny udgave. Forfatteren er Andreas Moritz, tysk-amerikansk læge, ayurvedisk og holistisk uddannet. Hans bøger om kræft og om leveren er bestsellers verden over. Kræft kan virke som noget meget uberegneligt, der rammer de sunde og de syge, de, der ryger og drik­ ker, og de, der bare lever sundt. Alligevel er kræften ikke så uforudsigelig ifølge Andreas Moritz. Bogen giver forslag til, hvordan den enkelte bedst kan ind­ rette sig, så kræften opfattes som en medspiller og ikke som en modspiller, der kun skal bekæmpes med de stærkeste våben. Mere info: www.hovedland.dk eller på tlf.: 86 27 65 00.

FOREDRAG I DIN STUE Nu kan du sidde hjemme i din sofa og høre foredrag, som særligt henvender sig til folk, der har kræft eller har haft en kræftdiagnose. Det er Kræftforeningen Tidsler­ ne, der står bag - og formålet er, at den sårbare gruppe, som kræftpatienter er ift. Covid-19 smitte, dermed und­ går at skulle tage ud til fysiske forsamlinger. Prisen for medlemmer er 25 kr. pr. foredrag – og du kan holde dig opdateret på www.tidslerne.nemtilmeld.dk

KRÆFT SOM MEDSPILLER

Her får du en håndfuld tip, der kan være nyttige, når livet brænder på.

DET OPLYSTE VALG Kræftforeningen Tidslerne ser sig selv som brobyg­ ger mellem konventionel og komplementær be­ handling og arbejder for, at medlemmerne får ind­ blik i alternative indgange til kræftbehandling og ikke mindst forebyggelse. Tidslerne hjælper også mange medlemmer til en sekond opinion og be­ handling i udlandet – såvel konventionel som kom­ plementær behandling. Mange af disse behandlin­ ger tilbydes ikke i Danmark. Tidslerne påpeger, at foreningen har adskillige medlemmer, som har været erklæret terminale i Danmark og som lever et godt liv i adskillige år og med god livskvalitet ved hjælp af alternativ ­behandling. Mere info: www.tidslerne.dk


helse: nyt

HEL ET SÅR UDEN AT SÅRE HELE VERDEN Brugen af antibiotika ser ud til at blive en væsentlig sundhedsudfordring over hele verden om bare få år. Men et nyt sårhelingsmiddel rykker ind på sygehusene for at mindske problemet. Af: Helse-redaktionen

S

årheling er vigtig behandling. For hvis ikke et sår lukkes, ri­ sikerer bakterier og vira at skabe infektion, og en lille skramme kan vokse sig til et stort pro­ blem. Det er især antibiotika, som ta­ ges i brug for at hindre eller behandle infektioner. Men medicinen kan med­ føre resistens, hvilket ser ud til at kun­ ne koste mere end 10 millioner men­ nesker livet i 2050.

Det er altså tydeligt, at sår, infektioner og behandlingen af dem, kan medføre udfordringer både for den enkelte og kol­ lektivt, og at det er afgørende at finde og bruge holdbare og effektive midler, som behandler problemet uden at bidrage til store sundhedsudfordringer som resi­ stens. Et rigtigt godt bud på det er Microda­ cyn. Produktet kan fås som gel og væske og bruges i stigende grad på hospitaler og

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

plejecentre, netop fordi det fremmer he­ ling og hjælper kroppen med at slå infek­ tioner ned. Det aktive stof i produktet er hypoklorsyre, som immunforsvaret også selv danner, og derfor kan det bruges alle steder på kroppen – på huden, i munden og øjnene – og fordi produktet er fri for antibiotika, steroider og konserverings­ midler, bidrager det ikke til resistensud­ fordringen og er heller ikke skadeligt for miljøet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / august 2020

gte gader i de De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ig miniferie i hyggel 63 givelser. Ho om charmerende er i centrum Ringkøbing ligg vet byen på Tor


helse: apotekerforeningen

Kan solcremen gemmes til næste år? Har du taget en ny solcreme i brug midt på sommeren, kan den ofte gemmes til næste år. Men tjek lige datoen først. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

E

r solcremen for gammel, og smører man sig ind i den tro, at man er beskyttet mod solen, ri­ sikerer man at blive solskoldet. Det er ikke alene ubehageligt og gør ondt. Det øger også risikoen for hud­ kræft.

Krukke eller timeglas På emballagen kan man se, hvor længe solcremen kan holde. Det kan være angi­ vet med et krukkesymbol og et tal, der beskriver antallet af måneder, den er holdbar i åbnet tilstand. Det kan være svært at huske, hvornår man åbnede en solcreme. Derfor er det et godt råd, at man skriver datoen på fla­

sken eller tuben. Så er det nemt at se, om der er ’levetid’ nok tilbage til, at den kan overvintre i skabet og tages frem næste forår, eller om den kan komme i brug ved skiferien eller vinterferien under varme himmelstrøg. På mange solcremer er der også et ti­ meglassymbol eller teksten ’Bør anvendes inden udgangen af...’ efterfulgt af en dato­ angivelse. Det er solcremens mindsteholdbarhedsdato, og cremen bør ikke an­ vendes efter denne dato. Er solcremen mærket med både et krukke- og et timeglassymbol, så tæller mindsteholdbarhedsdatoen mest. Man kan altså ikke forvente, at en solcreme, der har en mindstholdbarhed til december 2020, kan holde 6 måneder efter åbning, selvom man først åbner den i september.

Skal ikke stege for længe Ligesom man ikke selv bør stege alt for længe i solen, så bør solcremen heller ikke gøre det. Solcremens holdbarhed af­ hænger nemlig også af, hvordan den er blevet opbevaret. Har den ligget i sandet og kogt i solen i længere tid, stået i en vindueskarm i direkte sol eller ligget hele sommeren i en varm bil, bør den nok kasseres, når sommeren er ovre. For så overlever den næppe til året efter. Den bedste måde at tjekke solcremen på, er at se, hvad der står om holdbarhed på produktet, og ellers tjekke, om den har ændret konsistens eller farve, eller om den lugter forkert. For så skal den kasseres. Det er helt på samme måde, som man tjekker de madvarer, der har ligget i køleskabet i et stykke tid.

Fakta om solcreme og holdbarhed: En solcreme holder typisk mellem 6 og 12 måneder efter åbning. Se holdbarheden på ­emballagen, hvor et krukkesymbol angiver holdbarheden i åbnet tilstand, mens et ­timeglassymbol angiver mindste holdbarhedsdato, som solcremen virker frem til. En solcreme bør ikke ligge i dagevis og koge i solen. Læg den i skyggen, når du er ude og nyde sommeren. Har en solcreme skiftet farve, lugt og konsistens, skal den kasseres.

64


helse: xxxx

DR WARMING BASISCREME Kan købes på apoteket, Webapoteket.dk, Apopro.dk, MED24.dk og Helsebixen.dk

Håndkur:

Inden sengetid indsmøres hænderne i et godt lag basiscreme – påfør et par tynde bomuldshandsker og sov med dem på hele natten.

• Dr. Warming Basiscreme er en 92% fedtcreme. • Velegnet som hudpleje ved børneeksem og psoreasis, til meget tørre og sprækkede hænder og revner på hæle. • Virker kløestillende. • Påsmøres efter behov.

Produceret i Danmark gennem mere end 20 år

Nordic Consumer Health Danmark info@consumerhealth.dk helse / august 2020 65


helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

september

2020

Udkommer 14. september 2020

Helse møder Claus Holm Tv-kokken Claus Holm var i mange år svært overvægtig og måtte flere gange på hospitalet på grund af medfølgende helbredsproblemer. Men nu er det slut. Claus Holm tog skeen i den anden hånd og gik igang med at lægge sin livs­ stil totalt om. Motivationen var udsigten til alvorlig sygdom og et forkortet liv, hvis livsstilen stadigvæk stod på masser af slik, snacks og andre kaloriebomber - som typisk blev hyggespist sammen med konen i sofaen foran tv-skærmen. Helse har mødt en glad og lettet Claus Holm til en snak om, hvordan man lægger sin livsstil om og holder fast i et meget stort vægttab. Foto: Montgomery/David Bering

FOKUS: SYNET ARTIKELSERIE

TEMA OM LUNGESYGDOMMEN KOL

DEMENS

En af de mest alvorlige og livsindgribende lungesygdomme er KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom. Men muligheden for at bevare en god livskvalitet med den kroniske lungesygdom er blevet bedre - og bliver nu endnu bedre - ikke mindst med udsigten til, at alle mennesker med KOL kan få en ensartet be­ handling ligegyldigt, hvor de bor i Danmark. Vi giver dig et overblik.

Vores artikelserie om demens fortsætter. Vi ser på de pårørendes situation, som er meget be­ lastende, da det netop er de pårørende som i ­mange tilfælde er dem, der yder hovedparten af omsorg til hjemmeboende demente.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang? Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Prøv Helse i et år (10 udgivelser) for kr. 199,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende for 10 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Kan efter perioden opsiges til udløb når som helst.

66

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN KR.

199,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr


helse: xxxx

Bestil på naturlishoppen.dk

Sulten på sundhed? Danmarks mest dedikerede sundhedsredaktion står bag nogle af Danmarks bedste magasiner til læsere, der tager ansvar for egen sundhed.

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

en holdning til livet

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

tema

Vi giver – vi tager

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 03 / marts 2020

Lisbet Dahl

13%

Skru op for livets lyde

Få styr på din indre termostat

AF DANSKERNE LIDER AF TINNITUS SVARENDE TIL 600.0000

OSTEOPOROSE

– Hormoner eller temperament?

Op mod en halv million danskere lider af skøre knogler. Uden at vide det

Hjerteproblemer?

+

– Lær de oversete årsager at kende

Begynderguide

Bruce Lipton:

Hold op med at tænke! Din ubevidste adfærd kan sabotere dig, mens du har travlt med andre tanker.

til plante-kost Gør din sommerglød smukkere

Er du den evige hjælper?

Nr. 05 2019 / Tilskud til hjertet / Hormonelle balancer / Senior-skavanker Kvindelige balancer / Bæredygtig livsstil / Opskrifter med fokus på miljø www.naturli.dk / facebook.com/naturli.dk / www.blog.naturli.dk

Hva’ Lyt til dine ørers signaler. Jo mere opmærksom, du er på din hørelse, jo bedre passer du på den

ASTRALIS: SUND LIVSSTIL REVOLUTIONERER E-SPORTEN

LØB:

Sadan bliver du en bedre lober

+

Natasja Crone

Jeg tudbrølede da jeg skulle opereres igen

TEMA

Høretab

Efter to diskusprolapser holder studieværten rygsmerterne fra livet med træning Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

TEMA

Diskusprolaps

Nar ryggens stoddæmpere bliver slidte

FOKUS: KROPPEN SKAL BRUGES

+

Smertefri arbejdsdag Spis mere grønt Hvor meget motion er nok? Opskrift Øvelser for ryggen

NR.02 2020 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Naturli

Helse

Krop+fysik

Sundhed og velvære naturligt og alternativt – kritisk og spørgende uden at være fodformet.

Danmarks største magasin om sundhed, forebyggelse og behandlinger – i øjenhøjde med læserne.

Magasin fra fysioterapeuternes verden. Om alt det gode, du kan gøre med og for din krop.

Bliver du fristet? Så kan du altid finde abonnementstilbud på www.naturlishoppen.dk – også aktuelle tilbud med abonnementsgaver eller introduktionsrabatter.

helse / august 2020

67


helse: xxxx

Exuviance BESKYT HUDEN I DAG, OG FÅ EN SUND HUD I MORGEN Heliocare er et af Europas førende solbeskyttelsesmærker, udviklet af eksperter i dermatologi. Alle produkter fra Heliocare beskytter huden mod skadelig UVA- og UVB-stråling. De modvirker desuden solskader og hudens aldring samt minimerer overfølsomhed over for solen takket være bredspektrede solfiltre, antioxidanter som grøn te og C- og E-vitamin og endelig den patenterede Fernblock®teknologi. Giv din hud den beskyttelse, den fortjener. Heliocare solbeskyttelsesprodukter sælges hos hudplejeklinikker og lægeklinikker og i udvalgte onlinebutikker. Kontakt os for at få oplysninger om en forhandler tæt på dig. HBS Nordic AB, info@hbsnordic.com, tlf.: 33 91 91 48. @heliocare_nordic

68

Profile for Mediegruppen design:kommunikation

Helse-2020-08  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2020-08  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin