__MAIN_TEXT__

Page 1

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 05 / maj 2020

Pia Norup Vær generøs og få et bedre helbred

FOKUS PÅ SÅR

Tag dine sår alvorligt – især dem under knæet

TEMA

Hjertet

PAS PÅ DIT

Hjerte

80%

AF ALLE TILFÆLDE AF HJERTEKARSYGDOM KUNNE VÆRE UNDGÅET MED DEN RETTE FOREBYGGELSE

DU HAR KUN ÉT

Åreforkalkning er den enkeltsygdom, der koster flest menneskeliv i Danmark

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


Løbenæse?

mindshare

Nyt navn Nyt design Samme effekt Samme indhold

Virker inden for

15

minutter

Lomuspray® (ipratropiumbromid) er en receptfri næsespray, der lindrer allergisk og ikke-allergisk løbenæse. Virkningen indtræder inden for 15 minutter. Kan anvendes i kombination med andre næsesprays. Håndkøbsmedicin. Til voksne fra 18 år. Apoteksforbeholdt. Atrovent® og Lomuspray (ipratropiumbromid) næsespray, opløsning, 21 mikrog/dosis Indikation: Symptomatisk lindring af rhinorrhea (vandig hypersekretion) ved rhinitis. Dosering*: Voksne: 2 pust (42 mikrogram) i hvert næsebor 2-3 gange daglig. Kontraindikationer*: Overfølsomhed for det aktive stof ipratropiumbromid, samt atropin, andre atropinderivater eller for et eller flere af hjælpestofferne. Advarsler og forsigtighedsregler*: Hypersensitivitetsreaktioner i form af urticaria, angioødem, hududslæt, bronkospasmer, oropharyngealt ødem og anafylaksi kan i sjældne tilfælde forekomme umiddelbart efter administration. Forsigtighed bør udvises hos patienter med disposition for snævervinklet glaukom. Forsigtighed bør udvises hos patienter med eksisterende urinvejsobstruktion f.eks. prostatahyperplasi eller blærehalsobstruktion. Patienter med cystisk fibrose kan være mere udsatte for at få forstyrrelser i den gastrointestinale motilitet. Atrovent/Lomuspray næsespray indeholder benzalkoniumchlorid, som kan irritere næseslimhinden. Interaktioner*: Der er ingen tegn på, at samtidig brug af Atrovent/Lomuspray næsespray og andre lægemidler, der almindeligvis foreskrives til brug ved helårsrhinitis f.eks. antihistaminer, detumescerende lægemidler eller kortikosteroider til lokal anvendelse i næsen, øger incidensen af bivirkninger. Man skal være opmærksom på, at bivirkningerne kan forstærkes ved samtidig brug af andre antikolinerge lægemidler. Graviditet og amning*: Bør kun anvendes med forsigtighed til gravide. Ipratropium kan anvendes i amme perioden, men bør anvendes med forsigtighed. Bivirkninger*: Almindelig: Næseblod, tørhed i næsen, svælgirritation, irritation i næsen, hovedpine. Ikke almindelig: Hypersensitivitet, anafylaktiske reaktioner, svimmelhed, akkomodationsforstyrrelser, mydriasis, forhøjet intraokulært tryk, glaukom, øjensmerter, sløret syn, visuel halo, conjunktival hyperæmi, corneaødem, supraventrikulær takykardi, atrieflimmer, takykardi, tør hals, bronkospasme, laryngospasme, pharyngitis, mundtørhed, kvalme, forstyrrelser af gastro-intestinel motilitet, mundødem, stomatis, hududslæt, angioødem, urinretention. Pakningsstørrelse: 180 doser. Atrovent: Vnr. 10 45 93. Lomuspray: Vnr 171340. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering: HA. Tilskud: Klausuleret tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen*: Atrovent: Boehringer Ingelheim International GmbH. Repræsentant: Boehringer Ingelheim Danmark A/S, Strødamvej 52, 2100 København Ø. Lomuspray: Sanofi A/S, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø. De med * markerede afsnit er omskrevet/forkortet i forhold til de godkendte produktresuméer: Atrovent dateret juni 2017 og Lomuspray dateret december 2019. Produktresuméerne kan vederlagsfrit rekvireres hos Sanofi A/S, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø. SADK.ATRO.20.03.0066 Dato for reklamematerialet: 14.02.2020 2


helse: indhold

maj

DET FINDER DU I HELSE I

2020

Interview

06 Pia Norup: Led efter årsager i stedet for symptomer

Helse / Udgave 05 / maj 2020

Tema: Hjertet

14 Pas på dit hjerte – du har kun ét

08

Funktionel medicin handler for mig om at gå mere i dybden med patientens sygdom. Gøre sig mere umage og se på flere aspekter, end der er tid til i en traditionel lægepraksis

20 Psykologen:

Når hjerte rimer på smerte

22 Overset dødsrisiko ved diabetes 2

24 Hjertekar-sygdom og parodontitis

Fokus på sår

46 Tag dine sår alvorligt – især dem under knæet

48 Fodsår er diabetikerens

Pia Norup

TEMA

Hjertet

blinde vinkel

52 Forebyg fodsår fra day one 54 Naturen bekæmper sårinfektion

Serie om sund aldring

14 

Pas på dit hjerte – du har kun ét Hvert år rammes godt 55.000 danskere af hjertesygdom. I 80 procent af tilfældene ville man med den rette indsats kunne have forebygget sygdommen. Men mange hjertelidelser rammer befolkningen skævt

58 Fra menneske til patient og tilbage igen

Værd at vide:

65 Gør kroppen klar til kamp mod corona

Hver gang i helse Bøger  Psykologen  Tænder  Kryds'en  Konsultation  Syn  Synspunkt  Skønhed  Opskrifter  Konkurrence  Nyt fra Apotekerforeningen  Nyt fra Danske Regioner  Næste nummer 

FOKUS Sår

38 Stærk, let og mæt

46 Tag dine sår alvorligt

12 20 24 26 30 32 34 36 38 44 56 62 66

56

Aaaatju: Høfeber, corona eller bare forkølet? helse / maj 2020

3


helse: leder

Det spirer og grønnes derude. Men noget er helt forkert.

HELSE REDAKTIONSGRUPPE Jette Warrer Knudsen Redaktør

Det forsømte forår 3.0

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Det er så tæt på og alligevel så langt væk. Det sprøde, saftige og eftertragtede forår. Det spirer og grønnes derude. Men noget er helt forkert. En virus med form af en krone har kvast vores forår. Her et par måneder inde i vores und­ tagelsestilstand kan vi stadigvæk ikke mødes frit. Og mange unge kan ikke komme til eksamen og opleve det normale forsømte forår, når pensum skal terpes, inden det går løs ved det grønne bord. Og det er de faktisk kede af. Da Hans Scherfig skrev sin berømte roman Det forsømte forår i 1940 blev den synonym med eksamen og evigt spild af det ene forår efter det andet. Den sorte skole med alle dens snærende begrænsninger og knækket livs­ gnist. Nu har coronaen taget over og kan gøre det samme. Formørke vores liv. Det er let at overgive sig. Men det skal vi for alt i verden ikke gøre. For ­oråret venter midt i foråret. Lige om lidt. Det eneste positive, jeg kan sige om coronatiden, er, at den har bragt bed­ re tid til eftertænksomhed med sig. Hver dag i coronakrisen har jeg gået en tur med min hundehvalp til en sø i vores nabolag. Her hersker der ingen coronaformørkning. Som i et sandt H.C. Andersen eventyr snadrer svaner og ænder lystigt og uforfærdet rundt med deres ællinger – sådan som de altid har gjort det – og giver mig hver dag en reminder om, at livet venter lige om hjørnet. Også det ægte forsømte forår med masser af eksamensfeber og sommerfuglekriblen i maven.

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 309.000 ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Tryk: Aller

4

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Web: www.magasinethelse.dk

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: Shutterstock

Udgiver: Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

S

helse Nr. 05/2020 (1332) 66. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.


helse: xxxx

DR WARMING BASISCREME Kan købes på apoteket, Webapoteket.dk, Apopro.dk, MED24.dk og Helsebixen.dk

Håndkur:

Inden sengetid indsmøres hænderne i et godt lag basiscreme – påfør et par tynde bomuldshandsker og sov med dem på hele natten.

• Dr. Warming Basiscreme er en 92% fedtcreme. • Velegnet som hudpleje ved børneeksem og psoreasis, til meget tørre og sprækkede hænder og revner på hæle.

Nordic con

• Virker kløestillende. • Påsmøres efter behov.

Produceret i Danmark gennem mere end 20 år

Nordic Consumer Health Danmark info@consumerhealth.dk helse / maj 2020 5


helse: interview

Kort om Pia Norup: Profession: Læge, sundhedsrådgiver, forfatter, tv-vært og foredragsholder. Gennem de sidste 13 år har Pia dedikeret sit lægelige virke til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, både ved private konsultationer og virksomhedsforløb. Hun har foretaget mere end tusind lægelige helbreds­ undersøgelser gennem ­årene 2006-2019. I 2018 bestod Pia eksamen i Institute for Functional ­Medicine (IFM) uddannelsen og er således certificeret Functional Medicine ­Practitioner, en videre­ uddannelse for læger og ­andre klinikere i, hvordan kost og livsstil kan bruges som behandling af kroniske sygdomme. I 2019 udgav Pia bogen ”Kronisk Sund – Lægens 3-trinsplan mod auto­ immune sygdomme” – en håndbog i at bruge kost og sund livsstil som vejen mod mere sundhed og ­mindre sygdom. I 2018 og 2019 var Pia desuden vært på TV2-programmet ”Kan man spise sig rask?”.

6


helse: interview

Pia Norup

HUN LEDER EFTER

årsager I STEDET FOR symptomer

Læge og forfatter Pia Norup har videreuddannet sig i funktionel medicin – en medicinsk fagretning, der er ganske stor i USA og underbygges af tiltagende evidens. I Roots Clinic i Hellerup kombinerer hun og en ernæringsekspert den medicinske retning med traditionel læge- og ernæringsfaglighed. Af Thomas la Cour. Foto: Lars H. Laursen

H

vis man har behov for at sætte alt op i koordinatsystemer, lig­ ger funktionel medicin et sted i grænselandet mellem konventi­ onel og alternativ medicin. Men egentlig handler funktionel medicin mest om at opfatte alle påvirkninger af krop og psyke som væsentlige i forhold til sundhed og helbredelse. Udgangspunktet er, at sygdom ikke kun skal nedkæmpes med medicin eller kirurgi; kost, tan­ ker, motion, søvn og eventuelle kosttilskud kan spille en lige så stor, individuel rolle. Derfor er funktionel medicin især brugbar ved behandling af kroniske og autoimmune sygdomme.

– Langt de fleste mennesker med kroniske og autoimmune sygdomme kan mærke en påvirk­ ning i deres livskvalitet, hvis de gør en fokuseret indsats på bl.a. fødevarer, søvnkvalitet og livs­ indstilling, siger Pia Norup. Hun understreger, at funktionel medicin ikke skal opfattes som et alternativ til konventionel medicin, når det gælder alvorlig sygdom. Men det er et væsentligt supplement. – Funktionel medicin handler for mig om at gå mere i dybden med patientens sygdom. Gøre sig mere umage og se på flere aspekter, end der er tid til i en traditionel lægepraksis, siger Pia Norup.

helse / maj 2020

7


helse: interview

Stort i USA, nyt i Danmark Pia Norup er uddannet og har praktiseret som læge, før hun efterfølgende tog en ud­ dannelse i funktionel medicin i USA. Hvis man googler ”functional medicine”, dukker en lang række amerikanske fakulteter fra hele USA op i søgeresultaterne. Det er i høj grad et varmt emne i det amerikanske sundhedssystem, og opfattelsen blandt de konventionelle læger er måske præget af mindre skepsis end herhjemme. – Det er stadig i sin vorden herhjemme, og jeg har da mødt både enorm skepsis og stor interesse, når jeg har holdt oplæg for andre læger. For nogle læger er det stadig lidt langhåret at tale om holistisk behand­ ling, men de fleste er klar over, at det under­ støttes af tiltagende evidens, og forsknings­ resultater dukker op i anerkendte læge­tidsskrifter, siger Pia Norup. Hun husker fra sin egen lægeuddannel­ se, at arbejdet med fødevarernes indvirk­ ning på sygdomme var henvist til et enkelt semester, så det er ikke underligt, at det ikke fylder så meget i bevidstheden hos læger af den gamle skole. Psykens indvirkning på fysikken er tillige et område, der har været diskuteret i mange år. Kan man blive syg af at tænke negative tanker? For år tilbage var det en udbredt an­ tagelse, at det ikke beviseligt hang sammen, fordi der tilsyneladende ikke var en større forekomst af kræft blandt mennesker med en diagnosticeret depression end blandt de mentalt raske. Siden har andre studier vist, at vores tankemønstre har fysiologiske kon­ sekvenser. Bedst kendes studierne, der viser fysiske ændringer i hjernen hos mennesker, der mediterer. – Det giver jo helt logisk set god mening, at det har betydning for kroppens evne til helbredelse, hvad vi fylder på af næringsstof­ fer og tanker. Nu underbygges logikken i til­ tagende grad af forskning, siger Pia Norup.

Naturlig kost Pia Norup skrev bogen ”Kronisk sund – Læ­ gens 3-trinsplan mod autoimmune syg­ domme” i fjor. Den rummer konkrete råd til styrket egenomsorg, som kan få selv alvorli­ ge sygdomme som leddegigt, sklerose, dia­ betes og stofskiftesygdomme til at fylde væ­ sentlig mindre i patientens liv. Bogens holistiske tilgang til sygdommene viser sig i grundige gennemgange af både de mentale

8

For nogle læger er det stadig lidt langhåret at tale om holistisk behandling, men de fleste er klar over, at det understøttes af tiltagende evidens, og forsknings­ resultater dukker op i anerkendte læge­tidsskrifter


helse: interview

10

fundamentregler ifølge Pia Norup 1 Bevæg dig hver dag. Brug din krop, hver gang du har chancen.

2 Spis minimum 600 gram grøntsager hver dag – jævnt fordelt over dagen.

3 Minimér tilsat sukker.

4 Spis sunde proteiner og sunde fedtstoffer til hvert hovedmåltid.

5 Spis så naturlige råvarer som muligt.

6 Undgå giftige stoffer, f.eks. rygning og kemi.

7 Træn din krop efter evne, dog mindst tre gange om ugen.

8 Prioritér din søvn. Gå tidligt i seng.

9 Sæt tid af til meditation hver dag.

10 Vær givende. Engagér dig i dine tætte relationer og dit netværk.

aspekter, gennemgang af fødevarer, der kan på­ virke sygdommen negativt, og en 3-trinsplan, der blandt andet indbefatter en eliminations­ diæt. Noget af det første, der bør elimineres, er fær­ digmad. Det såkaldte convenience food har været i stærk fremmarch de seneste årtier, og der fin­ des stort set ikke den ret, som ikke kan købes færdig eller næsten færdig. Producenterne er så kloge, at de har set en forretning i at give dig fø­ lelsen af hjemmelavet, selvom du egentlig bare blander flere færdiglavede ingredienser sam­ men. Men det er ikke ligegyldigt, om du lever af færdigmad – uanset hvor mange light-mærker eller andre lovprisninger, der måtte være på ind­ pakningen. – Hvis du er sund og rask, tager du ikke skade af et stykke rullepølse eller spegepølse eller en frysepizza, som en sjælden gæst, men hvis du li­ der af en kronisk sygdom, er det en god idé kon­ sekvent at spise så naturligt som muligt. Og for alle er det en god idé at begrænse indtagelse af forarbejdet mad og convenience food til et abso­ lut minimum. Du bør holde dig mest mulig fra forarbejdede fødevarer, fordi forarbejdningen ændrer i råvarernes næringsværdi. Færdigvarer indeholder tilsætningsstoffer, der kan påvirke en svækket organisme betragteligt, siger Pia Norup.

Mere øje for årsager end symptomer Men også den naturlige mad kan med fordel ta­ ges i nærmere åsyn, hvis du lider af en autoim­ mun sygdom. Eksempelvis oplever nogle men­ nesker med en autoimmun sygdom, at deres symptomer forværres ved indtag af bestemte fø­ devarer, f.eks. gluten eller bælgfrugter (nok et bedre eksempel end natskygge familien.) Måske begge - grøntsager fra natskyggefamilien (toma­ ter, auberginer, kartofler mm.) - Men den læge­ faglige behandling begrænser sig alt for ofte til en recept på en salve. For den virker jo. Så længe du bruger den. – Din organisme er jo så viseligt indrettet, at den advarer dig, når du spiser og lever forkert. Når organismen føler sig presset, kan den blandt andet vise det ved hjælp af udslæt. At bruge salve kan i nogle sammenhænge sammenlignes med at male en fugtskade i murværket over med maling i stedet for at finde ud af, hvor fugten kommer fra. Salven kan fjerne et symptom, men man må sam­ tidig lede efter årsager, siger Pia Norup.

Generøsitet som løftestang Pia Norup tager i bogen udgangspunkt i ti leve­ regler, hun kalder fundament-regler. De er fun­

damentet for et sundt og godt liv, uanset om du er syg eller rask. Udover de selvskrevne emner som motion, sund kost og tilstræk­ keligt med søvn er der også blødere værdier på listen. De sidste to punkter er en opfor­ dring til at afsætte tid til meditation hver dag og at være generøs og givende. – At være generøs handler om at bruge sin betænksomhed, velvilje og omsorg over for andre. For et af de største faremomenter, når man er kronisk syg, er, at man fokuserer for meget på rollen som syg. Når man viser overskud til at rumme andres behov, får man også større overskud til sig selv, siger Pia Norup. Desuden er evidensen klar: Studier viser, at udøvelse af omsorg og generøsitet redu­ cerer både stress, blodtryk og risikoen for tidlig død.

Det giver jo helt logisk set god mening, at det har betydning for kroppens evne til helbredelse, hvad vi fylder på af næringsstoffer og tanker. Nu underbygges logikken i tiltagende grad af forskning. Meditation reducerer stress Hun er overbevist om, at det mentale har stor indvirkning på en sygdoms udvikling. Hvis du fodrer dig selv med pessimisme, stress og negativitet, forringes din livskvali­ tet, og dermed får din krop mindre over­ skud til at bekæmpe sygdommen. Derfor er en anden af fundament-reglerne da også, at du bør afsætte tid til meditation hver dag. Det kan være femten eller tyve minutter før du skal sove, hvor du søger roen i dig selv. – Jeg anbefaler alle at meditere. Jeg ved godt, at det ikke er alle, der magter at føre det ud i livet, men forskning viser, at det er en af de mest enkle, stressforebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der findes. Des­ uden viser forskningen efterhånden tyde­ ligt, at der er tæt forbindelse mellem vores

helse / maj 2020

9


helse: interview

hjerne og vores tarm, og derfor kan medita­ tion muligvis også have en indirekte – og måske en direkte – gavnlig effekt på vores tarmbakterier, som jo er en væsentlig del af et immunsystem, siger Pia Norup.

Glutenallergi Pia Norup har ikke berøringsangst over for emner, der for få år siden primært var for­ beholdt den alternative verden. Det var før­ hen f.eks. de færreste læger, der ville forsøge

10

Nogle mennesker mener, de spiser sundt, fordi de får masser af frugt, men stort set ingen grøntsager. Men frugt kan ikke erstatte grønt.

at forklare et forhøjet infektionstal med glutenallergi og en utæt tarm. Men netop gluten kan være en del af problemet for mennesker med autoimmu­ ne sygdomme. Samtidig fastslår Pia Norup, at raske mennesker almindeligvis ikke tager skade af gluten, og at et godt, groft brød er en god kilde til både vitaminer og fibre. Men der er tiltagende evidens for glutens negative påvirkning af en sygdomsplaget organisme.


helse: interview

Funktionel medicin En individualiseret tilgang til sygdomsbehandling, hvor behandler og patient ­sammen finder tilbage til sygdommens rødder. ­Behandleren leder efter ­mulige kilder til sygdommen i kosten, ligesom patientens motionsvaner og mentale sundhed også kommer i spil. En behandling kan typisk ­bestå af en individuelt ­sammensat diæt, kost­ tilskud og anbefalinger til at komme lidt bedre i form, psykisk som fysisk.

hos mennesker med en autoimmun sygdom vil det sætte immunfor­ svaret på yderligere overarbejde. Derfor bør alle mennesker med en autoimmun sygdom overveje, om de eventuelt lider af en fødevare­ allergi, der kan gøre deres sygdomssymptomer langt værre, end de behøver at være.

600 gram grønt + bær og frugt hver dag Hvis ti fundamentregler er i overkanten at efterleve, bør du ifølge Pia Norup først sigte på fundamentregel nummer to, der handler om at spise 600 gram grønt hver dag. Her er vel at mærke tale om grønt og ikke frugt. – Nogle mennesker mener, de spiser sundt, fordi de får masser af frugt, men stort set ingen grøntsager. Men frugt kan ikke erstatte grønt. Og for dem med højt blodsukker er frugt i store mængder ikke nødvendigvis så god en idé, da det jo også indeholder meget frugtsuk­ ker. Generelt skal man vælge grøntsager af så mange farver som mu­ ligt først, og mindst 600 gram dagligt, og så huske ca 100 g bær og lidt frugt. Så vil du hurtigt få mere energi, siger Pia Norup. Idéen bag funktionel medicin burde være ret åbenlys. – Det giver god mening, at det har betydning for kroppens evne til helbredelse, hvad vi fylder den med af næringsstoffer og tanker. Om vi får bevæget os tilstrækkeligt. Det giver absolut god mening, siger Pia Norup.

Har du problemer med åreforkalkning eller har du tegn på tungmetalforgiftning?

Overfølsomhed over for gluten eksisterer muligvis i forskelli­ ge former. Et klassisk eksempel er cøliaki, som er glutenallergi. – Noget tyder også på, at nogle mennesker kan være overføl­ somme overfor gluten, uden at have cøliaki. Hvis man har cølia­ ki eller glutenoverfølsomhed, kan gluten muligvis være med til at påvirke tætheden af tarmbarrieren – de såkaldte dørvogtercel­ ler. Og det kan have indflydelse på, hvilke stoffer der optages gennem tarmbarrieren og kommer ud i blodbanen, siger Pia Norup. Når dørvogtercellerne populært sagt står på vid gab, er tar­ men utæt. Det kan skabe inflammationstilstande i kroppen, og

Så kan en medicinsk behandling med EDTA være en løsning. Behandlingen foregår i privatklinikker og gives af læger med dette speciale. På hjemmesiden: www.edta-patientforenigen.dk kan du se mere samt se en liste over behandlere.


helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

LS

AN

MEL

DER OG A

E NB

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

L FA

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

SKØN I BETRÆKKET Huden er dit hus – pas på den Huden omslutter dig gennem hele livet, men mange af os er ikke gode til at passe på den. Samtidig bryder vi os ikke om, hvis vores hud bliver slidt og ser gammel ud. Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre sin hud markant, lyder løftet fra denne bog. Skønhedsredaktør på Børsen, Annette Kristine Poulsen sorterer ud i myterne og giver de faktuelt bedste tips til at give din hud mere spænd­ stighed og farve. Indholdet er afstemt med hudlæge, professor Christi­ an Grønhøj.

Anette Kristine Poulsen: Seriøst bedre hud 176 sider, 250 kroner Politikens Forlag 2020

LIVSKVALITET PÅ TRODS Find mening med smerterne

OMVÆLTNING Et personligt forhold til diabetes

Kristian Ditlev Jensen: Sukkerchok - Et nyt liv med diabetes 2 176 sider, 199,95 kroner Gyldendal 2020

12

Det var et chok, men burde egentlig ikke komme som en overraskelse, da Kristian Ditlev Jensen fik diagno­ sen diabetes 2. Lange perioder med overspisning og for meget alkohol slider på helbredet. Som et meget videbegærligt enga­ geret menneske kastede forfatteren sig ud i kampen for at forstå sin nye tilværelse og finde et ståsted i den. Som fortæller af Guds nåde beretter han nu om sin duel med én af de største folkesygdomme. Bogen har måske mest værdi som inspiration til andre ny-diagnosti­ cerede diabetes 2-patienter, der skal finde motivation til at ændre på dårlige vaner og finde værdien i nye – personlige – vaner for ernæring og motion.

Lene Pilegaard: Smerte er fantastisk 172 sider, 349 kroner Dolores 2020

Smerte er noget, vi gerne vil und­ gå. Men smerter har en funktion, som kan redde dit liv. Forfatteren, der har levet med kroniske smer­ ter i mange år, har skrevet om at forstå, hvad smerter går ud på. Bogens titel er en henvisning til, at evnen til at føle smerte er en kompliceret og vigtig sans at have. Men for Lene Pilgaard har kroniske smerter – i hendes til­ fælde i bækkenet efter en ulykke – ødelagt det liv, hun havde før. Ved at forstå smertemekanis­ merne blev det nemmere for for­ fatteren at leve med de mange af­ savn i et liv, hvor hun bl.a. måtte forlade arbejdsmarkedet. Hun gi­ ver sine erfaringer videre, så det kan hjælpe nogle af de 800.000 danskere, som også lever med kroniske smerter.


JEG

DIG Søg mere viden på www.novonordisk.dk

HAR NOGEN, DER STÅR DIT HJERTE NÆR, TYPE 2-DIABETES? Mange med type 2-diabetes ved ikke, at sygdommen øger risikoen for at udvikle en hjerte-karsygdom.1 Faktisk svarer én ud af fire danskere med type 2-diabetes i en ny undersøgelse, at de har ingen eller lav risiko.2 Vær med til at ændre den statistik.

Læs mere om hvad du skal være opmærksom på, hvis du har type-2 diabetes og risiko for hjertekarsygdom på www.novonordisk.dk eller skan QR koden med din smartphone for at få mere information.

To ud af tre dødsfald blandt patienter med diabetes relateres til hjerte-karsygdom.3 Tal med din læge om din diabetesbehandling – og om, hvad der kan gøres for at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdom.

Gode spørgsmål at stille din læge: Hvordan hænger type 2-diabetes og mit hjerte sammen?

Kan min diabetesmedicin være med til at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdom?

Hvis jeg får anden hjertemedicin – eksempelvis blodtryks- og kolesterolsænkende – er der så stadig risiko?

1. Rawshani, A., et al., Risk Factors, Mortality, and Cardiovascular Outcomes in Patients with Type 2 Diabetes. N Engl J Med, 2018. 379(7): p. 633-644. 2. International Diabetes Federation. Taking Diabetes to Heart Danish Survey Results. 3. Low Wang CC, Hess CN, Hiatt WR et al., Clinical Update: Cardiovascular disease in diabetes mellitus. Atherosclerotic cardiovascular disease and heart failure in type 2 diabetes mellitus – mechanisms, management, and clinical considerations. Circulation. 2016;133:2459-2502.

Novo Nordisk Denmark A/S · Ørestads Boulevard 108 · 2300 København S www.novonordisk.dk · Kundeservice tlf.: 80 200 240

DK20CD00059 31. marts 2020

helse: xxxx


helse: tema

TEMA

Hjertet

PAS PÅ DIT

hjerte

– DU HAR KUN ÉT Hvert år rammes godt 55.000 danskere af hjertesygdom. I 80 procent af tilfældene ville man med den rette indsats kunne have forebygget sygdommen. Men mange hjertelidelser rammer befolkningen skævt, og uden overordnede samfundstiltag vil det være svært at hjælpe visse befolkningsgrupper fra at blive syge, siger hjerteeksperter. Af: Af Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

D

e har travlt på landets hjerteaf­ delinger hver dag. Det har de, fordi godt 96.000 danskere hvert år indlægges med hjertekarsyg­ domme. Mange af disse endda flere gange. Patienterne lider af forskellige former for hjertekarsygdomme. Nogle er født med ar­ velig sygdom, men langt de fleste hjertepa­ tienter i dag er syge i kar og hjerte som følge af en uhensigtsmæssig livsstil. Det betyder ifølge speciallæge i kardiologi samt direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, at en me­ get høj procentdel af de, der rammes af hjertekarsygdom, kunne have undgået det. – I dag ved vi, at 80 procent af alle tilfæl­ de af hjertekarsygdom kunne være undgået med den rette forebyggelse. Og her taler jeg om de helt klassiske forebyggelsesråd, som de fleste kender til; sund kost, jævnlig moti­ on, ingen rygning, mindre alkohol, og så er der også nogle psykosociale faktorer, som, vi ved, spiller ind. Stress og ensomhed for eksempel. Så det er ikke viden, vi mangler for at kunne hjælpe mange af de syge, siger hun.

14

Derimod når den viden, man har, ifølge Anne Kaltoft ikke ud til de rigtige menne­ sker. Måske fordi, den ikke formidles på en måde, så den er brugbar og anvendelig for alle i den brede befolkning. Det er således velkendt viden, at de livsstilsbetingede hjertekarsygdomme rammer skævt, og det er hyppigere mennesker med lav ind­ komst, lavt uddannelsesniveau og be­ grænset socialt netværk, der får hjertekar­ sygdomme. Men løsningen er ikke at skyde disse mennesker i skoene, at det er

Det er hyppigere mennesker med lav indkomst, lavt uddannelsesniveau og begrænset socialt netværk, der får hjertekarsygdomme.

deres egen skyld, og at de er nødt til at tage sig sammen. – Jeg tror ikke, at forebyggelse kan gø­ res til et individuelt ansvar. Det er nødt til at være et fælles anliggende, hvor vi laver strukturelle forebyggelsesindsatser. Det er de svageste mennesker, vi har sværest ved at nå, fordi de har så mange andre udfordringer, der fylder. Det er bare ikke nemt for dem at få smidt cigaretterne el­ ler få lagt en masse grøntsager i indkøbs­ vognen, når de samtidig slås med andre ting, siger hun.


helse: tema

Kommunerne skal passe på risikogrupperne Jens Flensted Lassen, der er klinisk profes­ sor på Hjertemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, påpeger de samme problematikker som Anne Kaltoft, når det kommer til, hvem livsstilsbetinget hjerte­ karsygdom rammer. – På trods af, at antallet af mennesker med hjertekarsygdom i Nordeuropa er fal­ det de senere år, har vi mere og mere travlt med at ballon-behandle for åreforkalknin­ ger. Det skyldes, at de samme mennesker tit

80%

AF ALLE TILFÆLDE AF HJERTEKARSYGDOM KUNNE VÆRE UNDGÅET MED DEN RETTE FOREBYGGELSE

må behandles både anden og tredje gang, fordi de i dag lever væsentligt længere med deres hjertesygdom, siger han. Jens Flensted Lassen er enig med Anne Kaltoft i, at det er de svageste grupper, der rammes hårdest, og at den gruppe bedst nås med strukturelle forebyggelsesindsat­ ser. Hovedproblemet er, at forebyggelsestil­ tagene skal villes af den enkelte for at blive en naturlig del af en dagligdag. Derved bli­ ver det nemt det enkelte menneskes eget ansvar at sørge for at have en sund livsstil, der forebygger hjertekarsygdomme. Men

helse / maj 2020

15


helse: tema

Alle hjerte-kar-sygdomme 482.691 med sygdommen 64.576 nye tilfælde om året

131.338 indlæggelser i alt

12.177 dødsfald sådan hænger verden ikke sammen – der er også et kollektivt ansvar for at nå den enkel­ te, mener han. – Mit job består i at lave ballonbehand­ ling på blodpropper og åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Det er det, jeg kan og

det, jeg gør hver dag. Det paradoksale er, at mit job ydes bedst, hvis jeg blev arbejdsløs som følge af, at folk forstår, hvordan de lever et sundt liv med forebyggelse. Men det er desværre ikke sådan, situationen er. For det er meget svært at nå ud til de mennesker,

der oftest rammes af hjertekarsygdomme. Men hvis jeg skal pege på noget af det, jeg tror på virker, er det arbejdet, der gøres ude i kommunerne, som har ansvaret for reha­ biliteringsindsatsen (genoptræning, red). Her er der efterhånden opbygget en viden

Fakta om de største hjerte-kar-sygdomme Antal danskere med udvalgte hjerte-kar-sygdomme og antal nye tilfælde om året (2017) (1).

Antal med sygdommen

Antal nye tilfælde om året

Antal dødsfald

Antal indlæggelser

Åreforsnævring i hjertet (Iskæmisk hjertesygdom) – heraf akut blodprop i hjertet

160.198 54.160

17.673 7.827

3.540 1.289

17.077 / 20.135 8.067 / 8.479

Forkammerflimren (atrieflimren)

132.250

23.842

791

37.847 / 54.151

Apopleksi (karsygdomme i hjernen)

88.287

15.049

3.165

13.311 / 14.317

Hjertesvigt

62.750

13.455

1.405

16.257 / 22.320

Hjerteklapsygdom

36.029

14.298

511

3.348 / 4.716

482.691

64.576

12.177

94.996 / 131.338

Sygdom

Alle hjerte-kar-sygdomme Kilde: Hjertetal.dk

16

(antal indlagte patienter/ antal indlæggelser i alt)


helse: tema

og ekspertise, så der er gode tilbud til de hjertesyge borgere og høj rådgivningskom­ petence fra professionelle, siger han. I kommunerne er der dog først og frem­ mest fokus på borgerne, når ulykken er sket – når folk er blevet syge og har haft en blod­ prop, hjerneblødning eller et hjerteanfald. Indsatsen er positiv, men skal man redde flere hjertesyge, skal barren sættes meget højere, og forebyggelsesindsatsen ske me­ get tidligere. – I disse Corona-tider har vi set, hvordan man samler sig og gør store sociale ofre. Tænk sig, hvis vi kunne lægge så meget fo­ kus på og energi i, at unge mennesker i dag skal lære at have en sund livsstil. Vi ved, at gode vaner skal grundlægges i barndom­ men, og jeg kunne ønske, at vi havde nogle nationale strategier for, hvordan vi inkorpo­

Åreforkalkning er den enkeltsygdom, der koster flest menneskeliv i Danmark

rerede sund livsstil i skoler og institutioner. Det kunne handle om at møde ind til en ti­ mes motion hver eneste dag og sikre en god morgenmad til alle, så børn lærte, at det var helt naturlig levevis. Og så er der rygeind­ satsen, som jeg mener er vores allerstørste problem. Her er der plads til at bruge meget hårdere metoder, end vi gør nu. Tænk sig, hvis vi kunne få en røgfri generation – det ville være helt fantastisk, siger Anne Kaltoft.

Kræft skræmmer mere Det er både Jens Flensted Lassens og Anne Kaltofts oplevelse, at der i befolkningen ge­ nerelt hersker større bekymring for at blive ramt af kræft end for at få en hjertekarsyg­ dom. Samlet set slår kræftsygdomme da også flere mennesker ihjel end hjertekar­ sygdomme. Men åreforkalkning er imidler­ tid den enkeltsygdom, der koster flest men­ neskeliv i Danmark. Når frygten for at blive syg af kræft allige­ vel er større, kan det blandt andet skyldes, mener Jens Flensted Lassen, at kræft i man­ ge tilfælde kan synes at ramme mere ufor­ udsigeligt end hjertekarsygdomme. – Det handler, tror jeg, om forskellen på at være angst og bange. Angst er irrationel og retter sig mod noget abstrakt. Noget, du ikke kan konkretisere og dermed heller ikke

føler, du kan beskytte dig mod. Mange føler, at kræft rammer fuldstændig uforudsigeligt. Derfor har mange angst for kræft, mens hjertekarsygdomme ofte er noget, man ved, hvad er og dermed også kan beskytte sig mod ved forebyggelse. Her er der noget at handle på, noget rationelt. Man kan for ek­ sempel skynde sig at lade sig behandle, hvis man har forhøjet blodtryk, man kan spise sundt, motionere og passe på med at få et bmi over 25, siger han. Kræft kan da også ramme ganske ufor­ udsigeligt, ligesom nogle hjertesygdomme i øvrigt kan. Således antages 15.000 danskere at leve med en medfødt hjertesygdom. Men Anne Kaltoft understreger, at kræft også i nogen grad kan forebygges med sund livsstil som mange hjertekarsygdomme kan, og at mange kræftsygdomme i dag kan kureres. – Og så står billedet af særligt børn med kræft stærkt i folks bevidsthed. Børn, som heldigvis oftest kan helbredes. Knap så man­ ge tænker formentlig på, at der hvert år fødes 500 børn med hjertesygdom, som de skal leve med resten af deres liv. Der findes ikke hjertesygdomme, man kan kureres for. Man kan leve med dem, og man kan leve godt, men man kan ikke helbredes, siger hun og pointerer, at det ikke handler om at konkur­ rere om hvilke sygdomme, der er værst.

Hold bedre styr på dit kolesteroltal REG’ACTIVE: Plantesteroler bidrager til vedligeholdelse af et normalt kolesterolniveau i blodet. Vitamin E bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Vitamin B6, B12 og Folsyre bidrager til en normal omsætning af aminosyren homocystein Vitamin B1 bidrager til en normal hjertefunktion.

helse / maj 2020

17


helse: tema

Det er de svageste mennesker, vi har sværest ved at nå, fordi de har så mange andre udfordringer, der fylder. Det er bare ikke nemt for dem at få smidt cigaretterne eller få lagt en masse grøntsager i indkøbsvognen. Anne Kaltoft, speciallæge i kardiologi samt direktør i Hjerteforeningen.

– Men det er vigtigt, at folk er oplyste og ved, hvad hjertesygdom er, og hvor mange det rammer, siger Anne Kaltoft.    

Når sygdommen har ramt De fleste mennesker har hørt om de klassi­ ske symptomer på, at et hjerteanfald eller en blodprop i hjertet er lige undervejs. Ån­ denød, smerter i brystet og i venstre arm og måske besvimelsesfornemmelse er ofte tegn på, at man skal have akut behandling på hospitalet. Mens disse symptomer tit ikke er til at tage fejl af, kan det imidlertid være sværere at opdage de tilfælde af hjer­ tekarsygdom, der udvikler sig over tid. – Der er dog nogle klassiske symptomer, der viser sig ved, at man føler sig i dårligere

18

form, bliver hurtigt forpustet og er meget træt hele tiden. Hvis man er vant til at træ­ ne og motionere, vil man opdage, at der er noget galt. Der, hvor det bliver farligt, er hos mennesker, der aldrig træner og er i dårlig form. De vil have svært ved at opda­ ge, at der bag tiltagende åndenød og dårlig kondition kan gemme sig en hjertesyg­ dom. Og så undlader de måske at gå til læ­ gen, fordi de ikke vil ligge systemet til last og ikke har lyst til at blive konfronteret med, at de jo også burde holde op med at ryge og begynde at motionere. Og så er det, at de risikerer at falde om og dø af det, siger Anne Kaltoft. Selvom forebyggelse er at foretrække, understreger Anne Kaltoft, at det aldrig er

for sent at sadle om til en sund livsstil. Heller ikke, når man først har været ramt af eksempelvis en blodprop. – Alle kan genvinde en bedre hjerte­ funktion. Og mange kan få et super godt liv efter en blodprop, hvis de bliver be­ handlet rigtigt og formår at lægge deres liv om, siger hun. Motion, der ofte nævnes som en vigtig forebyggende faktor for hjertekarsygdom, er ligeledes vigtig i et genoptræningsper­ spektiv. Og så længe man rådfører sig med professionelle, skal man ikke være bange for at motionere efter blodpropper og des­ lige. – Mange mennesker, der har haft en blodprop i hjertet, bliver bange for både motion og for at genoptage deres sexliv. Men der er meget andet, som også kan sætte ens puls i vejret, men som man ikke kan styre, og det nytter ikke at sætte sig i et hjørne og være bange. Man gør noget godt for sit hjerte, hvis man begynder at træne. Samtidig gør man også noget godt for sin familie. Mange er i starten nervøse for, at deres pårørende vil få endnu en blodprop, men når de ser, at vedkommende motio­ nerer og får det bedre, vil det berolige dem, siger Jens Flensted Lassen.


helse: xxxx

Hjertesvigt er 2-3 gange hyppigere hos personer med diabetes end hos personer uden. Forekomsten af nyresygdom er markant større hos personer med diabetes i forhold til personer uden diabetes.

Ved type 2-diabetes betyder opmærksomhed og handling alt

Spørg din læge om din diabetes-behandling og hvad der kan gøres for at sænke risikoen for evt. følgesygdomme i hjerte og nyrer. Nyttige spørgsmål er eksempelvis: 1) Er der noget, jeg selv kan gøre for at forbedre min diabetes? 2) Kan min diabetesbehandling være med til at nedsætte risikoen for eventuelle følgesygdomme i hjerte og nyrer? DK-5022-1-11-19-DIA

Lider du af type-2 diabetes, har du en øget risiko for at få hjerte- og nyreproblemer. Men du kan selv gøre noget. Du kan kontakte din læge, som kan hjælpe dig til at mindske risikoen både for disse og andre komplikationer ved type 2-diabetes.

Tal med din læge.

Jo før du gør det, jo større er muligheden for at nedsætte din risiko for følgesygdomme. helse / maj 2020

19


helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Når hjerte rimer på smerte Hvert år fødes der gennemsnitligt 500 børn med hjertefejl. Hjertefejl spænder fra de små ubetydelige hjertefejl til hjer­ tefejl, der ikke er foreneligt med liv. Her midt imellem lig­ ger en gruppe af børn med medfødt hjertefejl, der går igen­ nem operationer med god succes. Jeg ved fra mit arbejde, at forældre til hjertebørn er under max pres, når de står med deres lille barn og læg­ ger deres barns liv i kirurgens hænder. Bagefter er det lettelsen over, at barnet overlevede, der fylder. Men hvordan går det egentlig hjertebørnene? Vi ved, at hjertebørn har øget risiko for fysiske, psykiske, sociale eller kognitive udfordringer senere i livet. Fysisk kæmper mange med manglende energi, træt­ hed og smerter. Mange hjertebørn forsøger at skjule for andre, at de har disse udfordringer, og det betyder, at de kan presse sig selv for meget. Særligt i de unge år kan barnet være optaget af ikke at ville føle sig anderledes. De vil bare gerne være som andre unge. Og det er derfor svært at erkende de be­ grænsninger, hjertesygdom kan give rent fysisk, hvor de har svært ved at følge med de andre både til idræt og til fester.

De er plaget af, at de ikke tåler alkohol i samme mængde som andre unge. Det bety­ der så, at mange presser sig selv i en mang­ lende accept af sygdommen. Andre trækker sig fra det sociale, eller har den smertefulde oplevelse, at fordi de melder fra på at drik­ ke, så får de heller ikke de fede invitationer. Hjertebørn lever spændt ud mellem en iver efter at være ligesom alle andre og en evig påmindelse om, at det er de ikke. Flere unge rapporterer, at de føler sig an­ derledes og mere begrænset i deres sociale liv med vennerne, i deres valg af uddannel­ se og karriere. De har ikke de store fremtids­ drømme. Da det er svært at dele tanker og bekymringer med jævnaldrende, oplever mange at stå meget alene. Det påvirker dem naturligvis, og for nogle i en sådan grad, at man i denne gruppe ser en øget risiko for psykologiske følger i form af angst og de­ pression. Rent kognitivt tyder den seneste forskning også på, at hjertebarnet kan være ekstra ud­ fordret. Flere faktorer spiller ind. Der kan være en del fravær på grund af indlæggelser og kontroller. Der er øget trætbarhed, som kan påvirke indlæringen. Men hjertefejl kan også påvirke hjernens udvikling med generel lavere IQ som følge. Og man er først i disse år ved at overskue, hvad det har af konsekvenser, og hvad en forebyggende indsats skal bestå af.

Jeanne Fløe I Helse, kan du møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen - på Islands Brygge i København.

Hjertebørn lever spændt ud mellem en iver efter at være ligesom alle andre og en evig påmindelse om, at det er de ikke.

20


Annonce

Hurtig lindring med Treo Hindbær Danmarks mest solgte håndkøbs­lægemiddel mod migræne giver også hurtig l­indring af hovedpine og andre smerter som tandpine, ­menstruationssmerter samt led- og muskelsmerter. Nu kan du få Treo med ny og frisk smag af hindbær.

Hovedpine er en af de ting, som virkelig kan ødelægge din dag. Derfor skal vi være glade for, at hovedpinetabletterne er opfundet. En Treo-tablet i et halvt glas vand, den velkendte brusen, en kort ventetid. Og derefter kan du komme videre med dagens gøremål. Det er der heldigvis ikke noget nyt i. Hvad der til gengæld er nyt, er smagen af hindbær i Treos smertestillende bruse­ tabletter. Den friske smag af hindbær ændrer naturligvis ikke på virkningen – Treo Hindbær giver lige så hurtig og effektiv smertelindring som Treo Original og Treo Citrus. Den korte vej til lindring Rigtig mange mennesker, som er plaget af smerter i deres hverdag, er glade for Treos lindrende egenskaber. De fleste kender effekten over for en hovedpine, men Treo hjælper også dagligt mange mennesker med f.eks. tandpine, feber og menstruationssmerter. Og hvis du er en af de mange danskere med led- eller muskelsmerter, kan Treo tage toppen af smerten, så du kan gå en runde på golf­ banen eller en tur langs stranden.

Treo har en smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk ­effekt – og så virker den allerede inden for 30 minutter. Treo virker mod migræne For mere end 600.000 danskere spiller migræne en ubehagelig hovedrolle i livet. Så mange lider nemlig af den kroniske hovedpinelidelse, som ofte kan vare i flere dage. Når migrænen først har ramt, er det svært at opretholde en almindelig hverdag. Treo kan dog lindre smerten. Opløsningen i vand sikrer en hurtigere optagelse i kroppen, og indholdet af ­caffein forstærker effekten af det smerte­stillende middel acetylsalicylsyre. Caffein har også en anden virkning. Det trækker nemlig de udvidede blodkar i hjernen sammen – og det er netop de udvidede blodkar, der kan medføre den pulserende og intense smerte, som ­kendetegner migræne. Med sin karakteristiske brusen i ­glasset skaber Treo en forventning om snarlig lindring – og fremover også med frisk smag af hindbær.

www.treo.dk

Pligttekst se side 23


helse: tema

Overset dødsrisiko ved diabetes 2

TEMA

Hjertet

Selvom langt de fleste med diabetes 2 dør af en hjertekar-sygdom, så er det andre følgesygdomme, der får størst opmærksomhed hos de ramte. Af: Helse-redaktionen

H

jertekar-sygdomme er den hyp­ pigste årsag til dødsfald hos personer med type 2-diabetes, Det er derfor virkelig vigtigt at kende til de risici, der er forbundet med at

MINDST

68%

AF PERSONER MED TYPE 2-DIABETES, SOM ER 65 ÅR ELLER DEROVER, DØR AF HJERTEKARSYGDOM.

have diabetes 2 og hjertekarsyg­ dom. Men folk med diabetes 2 frygter langt mere andre følge­ sygdomme så som blindhed og amputation, som ellers ved en vel­ reguleret diabetes 2 er ret sjældne. Det viser en ny undersøgelse, ud­ arbejdet af YouGov og Kompas Kommu­ nikation for Boehringer-Ingelheim. Under­ søgelsen omfatter 907 danskere med type 2-diabetes. Hjertekar-sygdom kan udvikle sig på grund af en kombination af hyperglykæmi (forhøjet blodsukker) og frie fedtsyrer i blo­

Overset risiko Det kan du selv gøre for at minimere din risiko: Har du diabetes 2, er det vigtig at: • Holde en optimal vægt • At dyrke regelmæssig motion • Spise sundt - undgå for meget mættet fedt (kød- og mejeriprodukter) - Vælg umættede fedtstoffer i stedet (Fisk og planter.) • Spar på saltet! • Undgå stress og vrede • Stop med at ryge.

50-75%

af patienter med type 2-diabetes dør af hjertekarsygdom (typisk hjertesygdom eller slagtilfælde). Alligevel frygter mange mennesker med type 2-diabetes i højere grad andre følgesygdomme end hjertekarsygdom.

Kranspulsåresygdom (i de blodkar, der forsyner hjertemusklen) Cerebrovaskulær sygdom (i de blodkar, der forsyner hjernen) Perifer arteriesygdom (i de blodkar, der forsyner arme og ben.)

det, som kan beskadige blodkarrene. Blod­ karrene kan blive fortykkede og lukke for blodstrømmen, som kan føre til hjertepro­ blemer og blodpropper i hjernen. Udover at være den den hyppigste årsag til dødsfald hos personer med type 2-diabe­ tes, har hver tredje med type 2-diabetes også en hjertekarsygdom - svarende til 2-3 gange flere end den generelle befolkning. Har du diabetes 2, er det derfor vigtigt, at du taler med din læge om din forhøjede risiko for også at udvikle en hjertekar-sygdom.

Blindhed:

79% Amputation:

67% Nyresygdom:

57% 22

3 typer hjertekar-sygdomme

Vidste du at: Svær overvægt, manglende fysisk aktivitet, rygning, forhøjet blodtryk og dårligt kontrolleret blodsukker samt stress og dårlig søvnkvalitet øger risikoen for hjertekarsygdomme hos folk med diabetes 2.


Cardio Oil

Bidrager til et sundt kolesterolniveau Nyhed fra Camette!

Cardio Oil 500mg

Udvundet af Argan Kernel Olie

Normalpris: 179,Tilbud:  129,Fri fragt ved køb over 300 kr.

Cardio Oil bidrager til et sundt kolesterolniveau samt begrænsning af spontan eller ukontrolleret cellevækst. Derudover har Argan oilen gode egenskaber på blandt andet hud og hår. www.camette.dk Produceret og markedsført af: Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N, Tlf.: +45 7547 0555 · www.camette.dk · Email: camette@camette.dk

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier! Treo®, Treo Citrus® og Treo Hindbær® 500 mg acetylsalicylsyre og 50 mg caffein brusetabletter Virkning: Mod migræne samt svage smerter Advarsler og forsigtighedsregler: Tag ikke Treo, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne, tidligere har fået allergiske symptomer eller astma ved brug af smertestillende medicin, har mavesår, tendens til blødning, svært nedsat lever- eller nyrefunktion eller dårligt hjerte. Over 65-årige skal undgå langvarig brug af acetylsalicylsyre grundet risiko for mave-tarm-blødninger. Brug af hovedpinetabletter i mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder kan gøre din hovedpine værre og hyppigere. Treo, Treo Citrus og Treo Hindbær har højt indhold af natrium. Treo Citrus og Treo Hindbær indeholder sojalecithin (E322) og glukose. Treo Hindbær indeholder sorbitol. Graviditet: Tag ikke Treo i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Tag kun Treo i de første 6 måneder efter aftale med lægen. Bivirkninger: Almindelige: hurtig puls, øget blødningstendens, rysten, søvnløshed, uro, mave-/tarmgener som fx blødning, kvalme, opkastning, diarré, halsbrand. Ikke almindelige: mave-/tarmsår, overfølsomhedsreaktioner (nældefeber, snue). Sjældne: Vejrtrækningsbesvær og astmalignende anfald. Forstyrrelser i nyrefunktionen. Ikke kendt frekvens: Reyes syndrom hos børn. Dosering: Voksne: 1-2 brusetabletter opløst i vand 1-4 gange daglig. Børn: Bør ikke bruges af børn under 15 år uden lægens anvisning og må ikke bruges af børn og unge med feber. Pakninger: 10 stk. ikke apoteksforbeholdt og 20 stk. apoteksforbeholdt. Må ikke udleveres til personer under 18 år. Læs indlægssedlen grundigt inden brug. 11/2019. Mylan Denmark ApS, 2750 Ballerup, tlf. 28116932, info.dk@mylan.com

helse / maj 2020

23


helse: tænder

HJERTEKAR-SYGDOM OG PARODONTITIS Betændelse i tandkødet og mundhulen kan hænge sammen med kroniske sygdomme såsom hjertekarsygdomme og diabetes. Bakterier fra mundhulen kan vandre via blodbanen til hjertet, hvor de kan skabe betændelse. Sunde tænder og tandkød er derfor en vigtig del af et godt helbred, og en stor del af problemerne med tænderne kan undgås ved regelmæssigt eftersyn hos din tandplejer. Af: Tandplejer Sabine Jensen / Foto: Shutterstock

P

arodontitis er en infektionssyg­ dom, der kommer i tandkødet og den knogle, som tænderne sid­ der fast i. Sygdommen opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet over en længere periode. Over tid nedbryder syg­ dommen den kæbeknogle, som tænderne sidder fast i. Ofte opdager man først selv sygdommen, når den er fremskreden. Symptomerne herpå kan være blødning fra tandkødet ved tandbørstning, dårlig ånde, bylder i tandkødet, og at tænderne bliver løse.

Hos din tandplejer kan du få råd og vej­ ledning samt behandling af parodontitis. For at få et overblik over omfanget af paro­ dontosen, laves der målinger af tandkøds­ lommerne, og ud fra det lægges en plan for behandlingen. Tandplejeren laver en grun­ dig tandrensning, og der fjernes plak og tandsten i tandkødslommerne. Der gives en grundig instruktion i renhold af tænderne med en blød tandbørste eller eltandbørste. I mellemrummene anbefales flaskerensere for optimalt renhold. Rygestop anbefales altid, hvis du har parodontose.

Påvirket immunforsvar

Hjerte-karsygdomme

Sygdommen skyldes bakterier, der i samspil med immunforsvaret giver tandkødsbetæn­ delse og parodontitis. Der findes mange bakterier i mundhulen, som forekommer der naturligt. Disse bakterier kan samle sig langs kanten af tandkødet og kaldes plak. Bakterierne fremkalder betændelse i tand­ kødet, og det kan medføre, at tandkødslom­ merne bliver fordybede. I de fordybede tandkødslommer kan der komme plak og tandsten som gør, at betændelse spreder sig længere og længere ned langs tandens rod. Knoglen omkring tanden nedbrydes så langsomt. Parodontitis er således en kombi­ nation af ydre faktorer som tandsten og bak­ terier, der aktiverer et indre system altså im­ munsystemet. (1,2)

Sygdomme i mundhulen hænger ofte sam­ men med andre sygdomme i kroppen så­ som åreforkalkning i hjertet og dia­ betes. Undersøgelser peger på, at bakterier fra parodontitis kan sprede sig gennem blodbanen til hjertets kranspulsåre og skabe betændelse. Denne proces kan forværre udvikling af hjertekarsyg­ dom. En undersøgelse fra 2006 blandt hjertepatienter viste, at patien­ ter, der havde svær parodontitis, havde 6,6 gange større risiko for at få hjertesygdom end raske. Den præcise sammenhæng mel­ lem hjertekarsygdom og parodontitis ken­ des ikke, dog anbefales det, at tænderne holdes godt rene, og at parodontitis be­

24

handles hos uddannet fagpersonale som tandplejere. Hos din tandplejer kan du få folderen, “Parodontitis - de løse tænders sygdom”, hvor du kan læse mere om sygdommen. Litteratur: Parodontitis fra Danske Tandplejeres hjemmeside. https://www.dinmund.dk/symptomer/paradentose/ Parodontose (parodontitis) fra min.medicin.dk Pas på dine tænder og hjertet fra Hjerteforeningens hjemmeside. https://hjerteforeningen.dk/2014/01/pas-paa-dine-taender-og-hjertet/


NYHED

MUNDTØRHED? PRØV HALI-X® SUGETABLET

· STIMULERER SPYTSEKRETIONEN · MUNDVENLIG pH · SUKKERFRI FÅS PÅ APOTEKET · Hali-X® virker spytstimulerende ved tør mund (Xerostomia) · Tabletterne har en mundvenlig pH-værdi på ca. 5,5 · En pH på 5,5 eller derover er vigtig for at undgå syreskader på tandemaljen.

Kilde: Sven Niklander et al., Journal of Oral Science, Vol. 60, No 2, 278-284, 2018

· HaliCare har i udviklingen af Hali-X® gjort meget ud af at opnå en pH på ca. 5,5

· Syrlige bolsjer og drops kan have pH under 5,5. · Derfor er Hali-X® sugetablet et godt alternativ. WWW.HALICARE.DK

DÅRLIG ÅNDE? PRØV OGSÅ HALI-Z®


helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse. Du får 10 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 229 kr. inkl porto og ekspeditionsgebyr.

Sudoku Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse”. Vinderen trækkes den 14. juni 2020. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse  navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

26

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.


helse: xxxx

Vi sætter fingeren på åreforkalkning og hjertesygdom.

Smerter i benene – også en hjertesag bayer Har du ondt i benene, når du bevæger dig, skyldes det måske åreforkalkning. Sygdommen rammer ca. hver femte person over 60 år.1 Symptomerne skyldes åreforkalkning, der fører til iltmangel i musklerne. Med rette træning og behandling kan du lindre smerterne. Åreforkalkning i benene forbindes også med øget risiko for blodprop i hjertet og hjernen. Gå til lægen, hvis du har ondt.

Reference: 1. Sigvant B., W-H K., Bergqvist D. et al. A population-based study of peripheral arterial disease prevalence with special focus on critical limb ischemia and sex differences. J Vasc Surg 2007;45:1185-91.

Science for a better life PP-XAR-DK-0508-1 marts 2020

Bayer A/S | Arne Jacobsens Allé 13 | 2300 København S | bayer.dk

helse / maj 2020

27


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

HJÆLP TIL UDSATTE HÆNDER

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

I denne tid, hvor alle skal vaske og spritte hænder, er det en god idé med en håndkur - det kunne f.eks. være Dr. War­ ming Basiscreme. Den smøres på inden sengetid, og derefter tager du et par tynde bomuldshandsker på og sover med dem natten over. Den danskproducerede creme er en allround creme med 92 pct. fedt. Den er udviklet til børneeksem, psoreasis, til meget tørre og sprækkede hænder og revner på hæle og virker desuden kløestillende. Kan købes på Apopro, Webapoteket, MED24, Helsebixen og på apoteket.

Husk den tynde hud ved dine øjne Huden omkring øjnene er ekstra udsat og kræver derfor særlig pleje. Det kunne f.eks. være med Cera di Cupra Øjenserum, som er en del af mærkets AntiAge-serie og ud­ viklet netop til at pleje den helt tynde og fine hud omkring øjnene. Den bygger på den unikke formel Regu-Age – som er baseret på soja-peptider, ris-protein og hyaluronsyre. Regelmæssig brug vil mindske og forhindre ald­ rings-tegn. Øjenserummet masseres forsigtigt på huden omkring øjnene, både morgen og aften. Serummet påfø­ res med en kugleformet applikator, som udover at gøre det nemt at dosere, er med til at stimulere mikro­ cirkulationen, som modvirker mørke skyg­ ger under øjnene. Nærmeste forhandler oplyses på www.ceradicupra.dk eller på tlf.: 53 54 41 82.  

28

SÅRBEHANDLING OG MEDICINSK HONNING Hvad er medicinsk honning? Det er en særlig type af honning, som på grund af et højt indhold af anti-mikro­ bielle indholdsstoffer kan anvendes til sårbehandling. Honningens antibakterielle virkning spiller den vigtigste rolle i sårhelingen, som først og fremmest skyldes hon­ ningens høje enzymindhold. Enzymet glukose oxidase sikrer en langsom og langvarig frigivelse af små mæng­ der hydrogenperoxid, hvorved bakterier dræbes effek­ tivt. Revamil er 100 pct. ren medicinsk honning - helt fri for pesticider og tungmetaller. Den kan anvendes til be­ handling af akutte, kroniske og inficerede sår, herunder hudkløe og -irritation, overfladiske sår, hudafskrabnin­ ger, inficerede sår, kroniske sår og forbrændinger. Kan købes hos Axel Madsen Health Care A/S. Mere info på tlf.: 45890225 eller på www. axel-madsen.dk

Det er forår, og snart siger kalenderen sommer. Her får du en håndfuld tip til at gøre din indpakning ekstra forårsklar.

FUGTBOOST DIN HUD Har du endnu ikke fundet din yndlings-serum til din daglige plejerutine, så kunne Cera di Cupra´s koncen­ trerede hyaluron-serum være et godt bud. Serummet passer til alle hudtyper og er baseret på hyaluronsyre, som er i stand til at binde vand 1000 gange sin egen vægt. Serummet trænger helt ind i de nedre hudlag, hvor f.eks. kollagen og elastin bliver dannet. Din hud vil fremstå gennemfugtet, og serummet forebygger også rynker. Nærmeste forhandler oplyses på www.ceradicupra.dk eller på tlf.: 53 54 41 82.


pharmanord Danmarks eneste Q10-produkt

til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel Bio-Qinon Q10 – det originale Q10-produkt, med en helt unik kombination af Coenzym Q10 og vegetabilsk olie, som giver en høj og dokumenteret optagelighed. Pharma Nords Q10-produkter er dansk produceret, og har været anvendt i mere end 100 internationale, videnskabelige undersøgelser. Bio-Qinon Q10 var det første Q10-produkt på det danske marked og er i dag det eneste produkt til forebyggelse og behandling af mangel på det livsvigtige stof coenzym Q10. Q10 er et livsvigtigt, vitaminlignende stof, der indgår i cellernes energiproduktion. Q10 medvirker aktivt ved omdannelsen af næringsstoffer

til ATP (adenosintrifosfat), som lagrer energien i kemisk form. Når cellen behøver energi, spaltes ATPmolekylet, og den oplagrede energi frigives. Hele processen finder sted i cellernes mitokondrier. Især muskelceller har behov for store energimængder, og derfor indeholder muskler væsentligt flere mitokondrier end andre celletyper. Hjertemusklen er et godt eksempel på kropsvæv, hvor cellerne indeholder mange mitokondrier, fordi energibehovet er stort.

– også som kosttilskud:

Bio-Quinone Aktivt Q10 Gold Kosttilskud med 100 mg coenzym Q10 og 1,4 mg riboflavin (B2vitamin)

Læs mere om Bio-Qinon Q10 og tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt på www.pharmanord.dk

Bio-Active Uniqinol Kosttilskud med 50 mg coenzym Q10 i form af ubiqinol helse / maj 2020 29

DK_Q10_Ad_Helse_208x275_0619

Bio-Qinon Q10 30 mg. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel.1 kapsel indeholder 30 mg ubidecarenon (coenzym Q10). Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre-og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Vejl. udsalgspris Bio-Qinon Q10 30 mg kr. 199,00 (60 stk.) og kr. 359,00 (150 stk.). Læs indlægssedlen omhyggeligt.


helse: klumme

KONSULTATION Henrik Rasmussen

Er det kræft? Han har arbejdet som tømrer et helt arbejdsliv, inden han for et par år siden gik på pension. Han er typen, der ikke sidder stille ret længe ad gangen og er nu begyndt at hjælpe ældre mennesker med at passe deres have. Han kommer ind i konsultationen i arbejdsbukser, farve i kinderne og opmærksomme øjne. Min kone siger, jeg skal få dig til at se på det, jeg har i panden. Jeg har haft det 2 måneder nu, og det vil ikke gå væk. Jeg er jo vant til at få små sår og rifter, der plejer at gå væk af sig selv i løbet af et par uger, men det er ander­ ledes med såret i panden. Jeg spørger, om han har slået sig, om det gør ondt, el­ ler om der er andre symptomer. Han svarer, at det ene­ ste er, at det ikke vil hele op. Han mærker ikke noget til det. Det startede med, at han kunne mærke, at huden i området var ru, og så kom der senere farve på. Jeg ser på hudelementet i et dermatoskop, der er et lille mikroskop, som man kan placere over området og dermed se detaljer i huden. Når jeg ser i dermatoskopet, kan jeg se et gulligbrunt skællende hudelement med let uregelmæssig form, der måler ca. 2x2 cm. Det er place­ ret nær hårgrænsen på venstre side af panden. Er det kræft? Er det noget jeg kan dø af? Han ser lidt rundt i lokalet og flytter lidt uroligt på sig i stolen. Jeg venter til han igen ser på mig og fortæller, at det ikke er farligt. Det kan behandles, så det går væk igen, men det vil ikke gå væk af sig selv uden behandling, og det er derfor godt, at han er kommet med det.

Han har fået en solskade, eller en akti­ nisk keratose, som er det lægefaglige ud­ tryk. Det skyldes ultraviolet lys fra solen, og det er derfor en hudforandring, der typisk opstår i soleksponerede områder som i panden og på kinderne. Det er ikke direkte arveligt, men forekomsten er størst blandt personer med lys hud og særligt personer, som færdes meget udenfor. Jeg fortæller ham, at han skal henvises til hudlæge til behandling. Det er ikke kræft, men solskader kan i meget sjældne tilfælde udvikle sig til hudkræft, og det er derfor vig­ tigt at få det behandlet. Han spørger, hvor­ dan man behandler det, og vi taler om, at det kan være enten med en bestemt creme, med frysning eller lysbehandling alt efter, hvor stort området er, og hvor det sidder. Jeg fortæller ham, at henvisningen er sendt, og at han frit kan kontakte en hudlæge og be­ stille tid til behandling. Så fik hun ret alligevel! Han har rejst sig for at gå, men vender sig om på vej mod dø­ ren. Jeg giver ham ret og spørger, om det er første gang? Han smiler og siger, at han godt ved, at hun plejer at have ret, men at jeg ikke behøver at sige det til hende. Jeg siger, at det lyder som om, at han er godt gift, og at jeg også synes, det er en bedre idé, at han selv siger det til hende. Han vinker med hånden til farvel og lukker døren bag sig.

Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Er det kræft? Er det noget, jeg kan dø af? Han ser lidt rundt i lokalet og flytter lidt uroligt på sig i stolen.

30


Giv din mave kærlighed Mælkesyrebakterier i flydende form

naturdrogeriet

Immunsystem*

Brottrunk Økologisk, vegetabilsk og alkoholfri gærdrik med naturligt indhold af B12-vitamin, der medvirker til, at dit immunsystem fungerer normalt. Indeholder levende mælkesyrebakterier, dannet ved fermentering af økologisk fuldkornsbrød, naturlig surdej og vand.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler. Find mere info om vores produkter på natur-drogeriet.dk helse / maj 2020

31


helse: Øjne

GIV DINE ØJNE OPMÆRKSOMHED Det er vigtigt, at du jævnligt får dine øjne kontrolleret, da forandringer i dine øjne kan behandles, hvis de bliver opdaget i tide. Næsten alle mennesker med diabetes udvikler f.eks. over tid forandringer i nethinden pga. sygdommen. Af: Diabetesforeningen / Foto: [photographer]

V

ed diabetisk øjensygdom (re­ ti-nopati) sker der forsnævrin­ ger i øjets små blodkar, som kan give nedsat blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Dette kan føre til nedsat syn og i værste fald blindhed. Der­ udover har mennesker med diabetes en øget risiko for at udvikle grå stær.

Hyppighed for diabetisk øjensygdom Efter 25 år med diabetes vil de fleste have forandringer i de små blodkar i nethinden i større eller mindre grad. Langt færre end for bare 10-15 år siden risikerer dog at få nedsat syn eller blive blinde, da de fleste mennesker med diabetes er velregulerede med både

Diabetes? Brug din øjenlæge • Du bør regelmæssigt gå til øjenlægen. • Din øjenlæge kan opdage synstruende forandringer, du endnu ikke selv har mærket. • Snak med din øjenlæge om, hvor ofte du bør have dine øjne kontrolleret. • Hvis din diabetes er velbehandlet, bør du gå til kontrol med 1-2 års mellemrum. • Hvis din diabetes ikke er velbehandlet, eller der er tegn på begyndende øjenforandringer, vil din øjenlæge se dig med kortere interval. 32

blodsukker og blodtryk, og da skadelige for­ andringer opdages i tide og behandles.

Hvordan kan jeg forebygge diabetisk øjensygdom? Når det gælder forebyggende behandling af følgesygdomme på dine øjne, handler det først og fremmest om, at dit blodtryk og dine blodsukkerværdier ligger lavt. Er dit blodsukker for højt, kan der komme midlertidige ændringer af synet. Det er derfor en god idé, at du selv lø­ bende tester dit syn. Det kan du f.eks. gøre, hvis du dagligt kommer forbi et bestemt skilt eller kigger ud gennem vinduet på huse og træer. Prøv skiftevis at lukke højre og venstre øje og læg mærke til, om det du ser, ændrer sig eller bliver utydeligt. De regelmæssige kontroller på diabe­ tesklinikken er meget vigtige, da behand­ lingskrævende forandringer i øjnene ikke altid kan mærkes.

For højt blodsukker og dine øjne Hvis du har højt blodsukker og højt blod­ tryk, kan det give ændringer i dine øjne. Der kan opstå væskeansamlinger i nethin­ den, og blodkarrene kan blive skrøbelige og briste. Ved at sænke dit blodsukker og blodtrykket kan du forebygge tab af synet. Hvis dit blodsukker har været højt i lang tid, og der er kommet forandringer i øjet, skal dit blodsukker sænkes langsomt efter aftale med din læge, da et hurtigt fald i blodsukkeret kan skade dine øjne.

Kontakt øjeblikkeligt øjenlægen, hvis: • Dit syn pludselig bliver sløret og uklart (årsagen kan være en større blødning, der kræver undersøgelse snaret muligt). • Du oplever skygger eller fornemmelsen af et gardin (fornemmelsen kan skyldes store blødninger i nethinden eller nethindeløsning).  Du skal holde øje med synsforandringer i form af pletter og små blødninger. Alle mennesker kan have bevægelige pletter for øjnene. De skyldes uklarheder i øjets linse eller glaslegeme. Pletterne ses som myg, fluer eller figurer, der pludselig kommer ind i synsfeltet. Disse pletter er ikke i sig selv farlige, men de kan dække over tegn på små blødninger. Derfor er det vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du oplever sådanne synsforandringer. Diabetes medfører desuden en lidt større risiko for øjenbetændelse og hornhinde­ betændelse. Hvis øjet bliver rødt, og der kommer smerter i øjet, skal du straks søge læge, eventuelt øjenlæge.


Test din ris iko og forebyg type 2diabetes s a mt de alvorlige fø lgesygdom me som: ampu tation, hjerte-kar -sygdom, nyresvigt og blindhed

Vidste du, at

kan være et tidligt tegn på type 2-diabetes?

Tag en gratis risikotest på diabetes.dk – det tager kun 5 minutter

Hold dit syn aktivt og levende med synvital plus

Vælg et dokumenteret kosttilskud med plantestofferne lutein og zeaxanthin samt zink, der er med til at vedligeholde et normalt syn. Baseret på omfattende videnskabelige studier. Synvital Plus indeholder: 6 væsentlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer til øjnene; C, E, Lutein, Zeaxanthin, Kobber og Zink. Få mere at vide på medivit.dk, tlf. 57 82 03 05 eller info@medivit.dk Fås på apoteket

helse / maj 2020

33


helse: klumme

SYNSPUNKT Coronakrisen kan gavne den mentale folkesundhed Kriser, som Covid-19 pandemien, kan være en trussel mod vores mentale sundhed, men samtidig opstår nye og anderledes fællesskaber og en lyst til at hjælpe og være noget for andre, som kan gavne den mentale folke­ sundhed på længere sigt. Danskernes mentale sundhed har været dalende igennem de seneste mange år. Længe har der været en tendens til at fokusere på individuel præstation, til at vende problemer indad og som en opgave for den en­ kelte at løse. Nu står vi midt i en krisetid, og har brug for hinanden for at bekæmpe noget fælles tredje. Følelsen af mening og formål i livet, samt oplevelsen af at være en del af et eller flere fællesskaber og at have nogen og noget at stå op til om morgenen, er afgørende for vores mentale sundhed. Det kan koges ned til tre grundlæggende ting, som er vigtige for at skabe god mental sundhed: Gør noget aktivt, gør noget sammen, gør noget meningsfuldt. Netop de budskaber arbejder vi ud fra i partnerskabet ABC for mental sundhed, hvor kommuner, organisationer og forskere arbejder sam­ men om at fremme danskernes mentale sundhed. I en tid med corona, hvor hverdagen er uforudsigelig og kan virke skræmmende, vil konsekvenserne for den mentale sundhed, uundgåeligt være alvorlige. Hvis man i forvejen lider af angst, depression eller ensomhed, kan tilstandene blive forstærket, og selvom man ikke har forudgående tegn på mistrivsel, kan man blive bange for at blive syg, smitte andre eller for, at ens nærmeste bliver ramt. Derudover kan arbejdsløshed og økono­ misk usikkerhed være en betydelig stressfaktor. Mennesker er sociale af natur, og vi har brug for hin­ anden – mental sundhed er noget, vi skaber sammen.

Sociale relationer kan selvsagt være svære at opretholde i en periode, hvor vi opfordres til at holde afstand, blive hjemme og begrænse socialt samvær. Kontakt til venner og familie må i stedet opretholdes via sociale medier, Facetime osv. Men for mange er det ikke nok. Oplevelsen af aktivt at kunne gøre en for­ skel i en tid, hvor man kan føle sig magtesløs, kan give en følelse af mening. Måske derfor oplever vi i denne tid også, at der blomstrer mange fællesskaber op på afstand, og at flere tilbyder deres hjælp. Hjælpen kan både komme fra nogle, som vi normalt betegner som ressourcestærke og med høj grad af overskud, men i krisetider oplever vi også, at mennesker, som i andre situationer er hårdt ramt af f.eks. psykiske vanskeligheder, mobi­ liserer ressourcer og overskud, som de ikke vidste, de havde, til at gøre noget for andre. Hvis vi kan fastholde noget af det sam­ fundssind, overskud og hjælp­ somhed overfor hinanden, som blomstrer nu, kan det givetvis have positiv ind­ flydelse på den mentale sund­ hed på samfunds­ niveau på længe­ re sigt.

Oplevelsen af aktivt at kunne gøre en forskel i en tid, hvor man kan føle sig magtesløs, kan give en følelse af mening.

34

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2020. I maj er det Charlotte Meilstrup, post.doc. og projektleder på ABC for mental sundhed, Statens Institut for Folkesundhed..


Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

gte gader i de De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ie i hyggelig minifer givelser. Ho om charmerende er i centrum Ringkøbing ligg vet byen på Tor

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

SanoKardio®

|

k købstad

Jylland

Gammel dagns

Hotel Ringkøbin r 2 overnatninge t 2 x morgenbuffenu/buffet me ers ett 2 x 2-r mmehal* Adgang til svø * ess og bowling Adgang til fitn 19.12.14

En lille kapsel for et sundt hjerte SanoKardio  indeholder tiamin, der bidrager til en normal hjertefunktion ®

SPAR TIL 36% OP

699,Miljøtillæg 45

DKK / døgn

til dag - torsdag ind

Ankomst: Søn

En lille kapsel med et prisvindende ekstrakt fra solmodne tomater af højeste kvalitet. Helt naturligt.

- et godt rejsetilbud

Så billigt, at du ikke har råd til at blive hjemme Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener |

•  Dokumenteret ved klinisk forskning •   Naturligt indhold af lycopen, betacaroten  og vitamin E Fås i helsekostbutikker og på  udvalgte apoteker.

Bo på elegant og atmosfæris wellnesshotel ved Bükkös floden og med udsigt til den gamle bydel i den charmeren by Szentendre. Kultur og romantik ved Donau floden

Salzburgerland

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie Hotel Evianquelle

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x aftensmad 1 velkomstdrink Gratis transfer til skilifter Gratis parkering og internet Ankomst: Indtil 01.11.14

SUPER PRIS

649,Miljøtillæg 2 Eur / døgn

|

Budapest

30 min. fra Budapest Bükkös Hotel & Spa 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink 1 x ansigts massage

GOD PRIS

1.049,-

Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

208x140_kulør+lime_template.idml 1

Læs mere på sanokardio.dk

helse / maj 2020

35


helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

SKØNHED SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Din hud passer på dig – passer du på den? Som udvendigt organ præsenteres huden konstant døgnet rundt for udfordringer fra miljøet omkring os, men også indre stress påvirker balancen. Derfor er det vigtigt, hvad vi selv gør ved den – eller ikke gør. Har du styr på skønhedsvanerne? Vores hud har mange vagtposter. Som for ek­ sempel mikrobiomet, hvis fredsmæglende og produktive rolle man får stadig mere viden om.. I overhuden spiller Langerhansceller som im­ munforsvarets vagtpost en rolle ved allergi men også for at indkalde immunforsvarets eli­ tekorps. Huden har også mange livsvigtige sansereceptorer, og nye studier har afsløret, at cellerne endog har lugtreceptorer. De har vist

sig at være aktive i forbindelse med vækstfak­ torer og sårheling, hvor man har set effekt med sandalore, en syntetisk udgave af sandeltræ. Men effekt på hårtab ser også lovende ud. Det er blot få eksempler på hudens kompetencer, hvortil også hører, at den har cannabinoide re­ ceptorer og melatonin. Det siger alt sammen noget om, hvilken betydning vores krop til­ lægger huden. Uden denne fantastiske barri­ ere, så døde vi.

Bakterier mod bakterier C. acnes-bakterien driller rigtig mange og behandles ofte med kradse og ud­ tørrende produkter. Men danske Bak Probiotic Skincare giver den kamp med levende probiotiske bakterier. Nærmere betegnet LB356R & LB244R, som de kalder de mælkesyrebakterier, som de har udviklet og paten­ teret. De binder sig til og udkonkurrerer henholdsvis C.ac­ nes og Staphylococcus bacterium, som også kan skabe pro­ blemer i aknehud. Bak Probiotic Skincare Rescue Serum Acne-Prone Skin, 299 kr. for 30 ml.

Hudens ABC Tre vitaminer har skrevet sig ind i hudplejen med grundig videnskabelig opbakning. Det gælder det pigmentlysnende C-vitamin, som har afgørende betydning for dannelsen af kolla­ gen (de fedtopløselige typer er bedst til det sidste). Og niacinamid/B3 kan notere pigment­ lysning, sensitivitet, akne, ar og måske UV-immunbeskyttende effekt. Og så er der A-vitamin, den nok bedst underbyggede anti-ageing ingrediens, fordi det er et vækstvitamin, der frem­ mer celledeling og giver stærkere og bedre fugtet og beskyttet hud. Environ Skin EssentiA in­ deholder foruden retinol også C-vitamin og flere antioxidanter og kommer i step-up-system 1 til 5, så huden kan tilpasse sig. Environ Skin EssentiA koster omkring 450 kr. for 50 ml. Forhandles på kosmetologklinikker og privathospitaler.

36


helse: skønhed

ONDT I HUDEN?

FUGT SKAL DER TIL Optimalt fugtniveau i huden er afgørende for alle cellefunktio­ ner. Således bør hudens yderste lag indeholde 10-15 procent for at varetage sine barrierefunktioner. Netop hudens sunde øko­ system er i fokus hos en ny dansk hudplejeserie, Aiia Care. Se­ riens udvikler Steen Jorsal har en master i Pharmaceutical Me­ dicine, og hans forskning har ført ham frem til at lave vandbaserede sera med blot lidt fedtstof. Og vel at mærke fedt­ stof af den slags, huden bruger til at danne ceramider. De udgør 40-50 procent af den sunde huds lipide barriere og har afgøren­ de betydning som celle-sammenbindere. Bruger man derimod fede cremer sætter man denne naturlige proces ud af funktion, mener Steen Jorsal. Alle produkter har både økologisk Ecocert, Svanemærket samt Allergy Certified certificering. Aiia Care har priser fra 495 kr. til 595 kr. Forhandles på aiiacare.com samt visse kosmetologklinikker og privathospitaler.

GØR DET NÆNSOMT

Covid-19 virus fik os alle til håndvask og håndsprit mere end mange gan­ ge om dagen. Huden mister al den beskyttelse, der ellers er indbygget i den fra vores eget hjælpsomme mikrobiom til fugtbindende og pH-stabili­ serende salte og syrer samt barrierefedt. Det må man prøve at rekonstrue­ re med carbamid/ureal med lav pH-værdi, som har den ekstra fordel, at uønkede mikroorganismer trives skidt i surt miljø. Heling og barriere hjæl­ pes yderligere med cremer med panthenol samt plantesmørtyper eller mi­ neralske fedtstoffer. Produkterne er også velegnede ved eksemhud. Faaborg Pharma Carbamid Creme 10% koster 60 kr. for 200 ml, Panthenol Salve 90 kr. for 100 ml og Helo Creme 90 kr. for 200 ml. Forhandles på apoteker.

Sol er sundt i rette doser Her i Danmark higer vi klogt nok efter sol, når den endelig varmer og kan give os D-vitamin og lade os mentalt op. Mange higer også efter at få kulør, og her kan det blive farligt. Ingens hud er skabt til at solbage og slet ikke vin­ terbleg hud. Det er nu, vi skal huske solråd og solcreme. Det er lykkedes danske Karmameju at skabe en solserie udelukkende baseret på fysisk/mi­ neralsk/reflekterende filter, som ikke hvidter huden men heller ikke inde­ holder nanopartikler og silikone. De er ’coral friendly’ og produceret i sam­ arbejde med økologiske landbrug og laboratorier. De fås med SPF 15 og 30 til ansigt og krop samt som BB Face Cream SPF 30 i to farver plus Pre- og Af­ ter Sun Serum. Karmameju Sun har priser fra 139 kr. til 299 kr.

Huden er alt andet end et hylster af døde celler, den er registre­ rende og aktiv døgnet rundt. Alt sammen vigtige funktioner, der hæmmes ved hidsig og hyppig rens. Man bør derfor seriøst overveje om eksfoliering bør være en del af ens hudpleje. Den­ ne rensebalm indeholder lutter naturlige planteolier samt plan­ tesmør plus et E-vitaminrigt pudder af abrikoskerner (der er ikke tale om en scrubeffekt). UpCircle Cleansing Face Balm, 195 kr. for 50 ml. Forhandles i Magasin, magasin.dk og andre steder på nettet.

helse / maj 2020

37


helse: opskrifter

STÆRK, LET OG MÆT Ny bog fra Anne Hjernøe sætter fokus på sundhed, styrke og vægttab, der holder.

OPSKRIFTERNE ER TIL 1 PERSON

Af Helse-redaktionen, fotos fra bogen

F

orfatter, kok, journalist og tv-vært, Anne Hjernøe troede, hun kunne gå og tabe sig over 20 kilo i fred og ro. Men efter et tv-program fik hun en storm af henvendelser fra folk, der gerne ville vide, hvordan hun havde gjort, og om hun hav­ de nogen gode råd. Derfor har hun skre­ vet denne bog. Mange af os går i årevis og leder efter det lille trick, der vil få os til at tabe de overskydende kilo, vi så gerne vil af med. Det lille trick, som in­ gen har tænkt på før. Det der gør, at vi uden at ændre på vores dejlige, magelige liv pludselig opdager, at kiloene rasler af. Men er der et trick, eller er det bare hårdt arbejde, der skal til? Ja til begge dele. I den nye bog fortæller Anne Hjernøe, hvad der viste sig at være tricket for hende og det, der kickstartede et vægttabs­ forløb. Hvad der skete, og hvordan det gik. En historie, der bl.a. indeholder erkendelsen af, at mellemmåltider er en af de store skurke. Anne har tabt sig over 20 kilo på et år, men hendes primære fokus har ikke været vægten alene. Hun ville gerne have en krop, der er så sund og stærk, at den kan holde skavankerne fra døren og holde i mange år fremover. Også disse erfaringer deler hun ud af. Anne Hjernøe kombinerer i bogen en 14-dages kostplan med 50 nye, sunde og ­superlækre opskrifter, et træningsprogram og en masse praktiske tips og tricks, der har virket for hende. Her får du tre håndplukkede smagsprøver.

38

SQUASHFRITTERS MED RODFRUGT­RUNDELLER OG HUMMUS SQUASHFRITTERS • 1 lille æg • 2 spsk skummetmælk • 2 spsk kikærtemel • 1 stort finthakket forårsløg • 1 dl revet squash •½  dl finthakket rød peberfrugt • fl agesalt og friskkværnet peber •½  spsk koldpresset jomfruolivenolie. SÅDAN GØR DU Pisk ægget sammen med mælk og kikærtemel i en skål til en ensartet dej.

Tilsæt finthakket forårsløg, revet squash, hakket peberfrugt samt salt og peber. Rør blandingen godt igennem. Steg 4 fritters i olivenolien på en pande, prøv med ca. 2 minutter på hver side, men det afhænger fuldstændigt af, hvor varm panden er. De bliver gyldne og bløde med en sprød kant. Brug dem som ‘sandwichbrød’ til rodfrugtrundellerne. Fordel 1 tsk hummus på 2 af de 4 fritters, læg lidt spinat og 1 rodfrugtrundel på, top med 1 tsk syltede rødløg på hver og luk hver sandwich med de resterende 2 fritters. Spis til frokost eller tag med på farten.

HUMMUS • 2½ dl kogte kikærter • 2 fed hvidløg, eller efter smag • 1 spsk tahin, eller efter smag • ½ dl koldpresset jomfruolivenolie • fintrevet skal og saft af 1 citron • ½ -¾ dl kogende vand • 1-2 tsk hel spidskommen, efter smag • 1 drys stødt chili • flagesalt og friskkværnet peber. SÅDAN GØR DU Kom kikærterne i en foodprocessor sammen med hvidløg, tahin, olivenolie, citronskal og -saft. Kør, til det har en cremet konsistens, der kan justeres med lidt kogende vand. Rist spidskommen på en tør pande, til det ryger, og stød det i en morter. Kom det i hummussen og smag til med et drys chili, salt og peber.   1 lille håndfuld frisk spinat  


helse: opskrifter

RODFRUGTRUNDELLER (giver 6 stk.) • 1 spsk koldpresset jomfruolivenolie • 1 stor tsk karry, eller efter smag • ½ tsk gurkemeje • ½ dl revet løg • 1½ dl revet gulerod • 1½ dl revet rødbede • 1 dl kogte røde linser, gerne meget bløde • 1 lille æg • 1 stor spsk kikærtemel • flagesalt og friskkværnet peber • 1 spsk koldpresset jomfruolivenolie   SÅDAN GØR DU Varm olivenolien op i en gryde, kom karry og gurkemeje i og steg det godt igennem ved middel varme. Tilsæt derefter løg samt revet gulerod og rødbede og steg, til det hele er ved at være mørt, men uden at det tager farve, ca. 5 minutter. Hæld blandingen i en skål og lad den køle af, til den kun er lun. Tilsæt derefter de kogte linser og rør det hele godt igennem. Bland æg, kikærtemel samt salt og peber i og rør, til du har en ensartet blanding med en god, klistret konsistens. Form 6 rundeller og steg dem sprøde på en pande med olivenolie ved middel varme, ca. 4-5 minutter på hver side.    

SYLTEDE RØDLØG (Stor portion, så du altid har i køleskabet) • 3 dl æble- eller lagereddike • 1½ dl rørsukker • flagesalt og friskkværnet peber • 3 store rødløg. SÅDAN GØR DU Kog eddiken op med sukker, salt og peber i en lille gryde, til sukkeret er opløst – rør rundt undervejs. Skær løgene i halve og snit dem fint. Kom dem i et patentglas og hæld den kogende lage over. Lad glasset stå åbent, til løgene er kølet af. helse / maj 2020

39


helse: opskrifter

KYLLING I KARRY MED BLOMKÅLSRIS DET SKAL DU BRUGE • 1 løg • 1 tsk koldpresset jomfruolivenolie • 1 stor tsk karry, eller efter smag • ½ tsk gurkemeje • 100 g gulerod i skiver eller tern • 150 g kyllingebryst i tern • ½ dl kokosmælk (frys resten ned, eller lav en stor portion af retten) • ½ dl vand • ½ tsk sød chilisauce salt. DRYS • ½ æble i tern frisk • koriander eller citronmelisse.   STEGTE BLOMKÅLSRIS • 100 g blomkål • 1 tsk koldpresset jomfruolivenolie • flagesalt og friskkværnet peber.   SÅDAN GØR DU Skær løget i tern og steg det i olivenolie i en gryde i 1 minut. Tilsæt karry og gurkemeje og steg i yderligere 2 minutter. Kom gulerødderne i sammen med kylling i tern og steg i 4 minutter mere. Hæld kokosmælken over sammen med sød chilisauce, rør rundt og lad det simre i 3 minutter. Smag til med salt. Spis det med blomkålsris toppet med æbletern og frisk koriander eller citronmelisse. Hak blomkålen til ‘ris’ i din foodprocessor. Steg den hurtigt igennem i olivenolie på en pande, til den er varm. Krydr blomkålsrisen med salt og peber.

Om bogen: Titel: Ligevægt, stærk - let og mæt. Forfatter: Anne Hjernøe Udgivelse: 30. april 2020 Omfang: 232 sider Vejl. pris: 250 kr. Forlag: Politikens Forlag.

40


helse: opskrifter

TIP

ÆGGEMUFFINS MED ÆRTER OG SPINAT

Æggemuffins er skønne til morgenmad, men også gode til dagens andre måltider, eller når du er på farten.

DET SKAL DU BRUGE • 2 æg • 3 spsk skummetmælk • flagesalt og friskkværnet peber • ¾ dl frosne optøede ærter, eller friskbælgede • 2 spsk revet ost, f.eks. frisk parmesan • 1½ dl friskhakket spinat • 1 spsk koldpresset jomfruolivenolie • Desuden 1 håndfuld fintsnittet kål eller salat, efter smag • lidt æbleeddike • flagesalt • ½ skive rugbrød • 1 spsk hytteost. SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 200 grader. Pisk æggene godt sammen med mælk, salt og peber i en skål. Vend ærter, ost og spinat i. Smør 4 muffinforme med olie og fyld dem med æggemassen – sørg for at fordele den, så der kommer ærter i alle huller. De har en tendens  til at synke lidt til bunds. Bag de fire muffins i den varme ovn i 16-18 minutter, til de er gyldne og  sprøde. Spis dem sammen med en håndfuld fintsnittet kål eller salat, vendt med lidt æbleeddike og salt, samt  en halv skive rugbrød med hytteost.    

helse / maj 2020

41


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

HJERTELIG OLIE

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

TOMATER OG ET STYRKET HJERTE Der er mange gavnlige stoffer i tomater. Med den lille kapsel, SanoKardio, får du, hvad der svarer til at spise 6 solmodne tomater af bedste kvalitet. Du får på den måde de naturlige carotenoider og plantesteroler, samt tiamin, der har en gunstig effekt på hjerte og kredskøb. Dosis er 1 kapsel dagligt. Fås i helsekostbutikker, på udvalgte apoteker og på abonnement på www.sanokardio.dk, tlf. 39 61 76 18.

Hvis dit blodtryk er lidt for højt, og hvis det samme gæl­ der for dit kolesteroltal, så kunne du prøve f.eks. Camette Cardio Oil. Den er rig på omega-3-6-9, E-vitamin samt linolsyre, som bidrager til et normalt kolesterolniveau i blodet. Olien er et kosttilskud i kapselform, som også in­ deholder arganolie, der har flere gavnlige effekter - både indvortes og udvortes. Camette Cardio Oil indeholder 500 mg arganolie pr. kapsel. Fås i helsekostbutikker og på www.med24.dk Mere info: www.camette.dk eller på tlf. 75 47 05 55.

HUSK AT PLEJE DIN HUD EFTER SOL Når du har nydt den dejlige forårs­ sol, så er det vigtigt at huske at pleje din hud og ikke mindst din sarte an­ sigtshud med et kvalitetsprodukt. F.eks. reparerer og lindrer den pris­ belønnede Avivir After Sun Tan ­Optimizer din hud og giver både god pleje og blødhed. Produktet er tilsat Tan Optimizer, som forbedrer hudens evne til selv at danne pigment, så du nemmere bliver brun den næste gang i solen. Indholdet er 89 pct. økologisk Aloe Vera, der virker plejende og genopbyggende samt modvirker ­soleksem. Mere info på tlf. 39 69 08 14 eller www.avivir.dk       42

Skånsom behandling af svampeinfektion Her får du en håndfuld anbefalinger, som måske kan være med til at give dig og din krop appetit på at nyde foråret.

Infektion med svamp i hudfolder kan være et stort pro­ blem og vanskelig at få has på. Svampeinfektionen kan f.eks. være på maven – under brystet og i lysken. Sorbact Fungi er en bomulds-meche med en unik svampebindende overflade, der effektivt sikrer opheling af huden, uden brug af antibiotika, cremer eller salver. Desuden
 indeholder den ikke konserveringsmidler. Sorbact Fungi bruges inden for sundhedsog plejesektoren men kan nu købes på apoteket i en for­ brugervenlig æske, målrettet til den ­enkelte borger. Fås på apotek.dk og matas. Mere info: www.abigo.dk  eller på tlf.: 46 49 86 76.


Der er 13 at vælge imellem Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger. dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden www.krop&fysik.dk

Bækkenbunden danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

Graviditet & bækkensmerter danske Fysioterapeuter

ondt i ryggen www.krop&fysik.dk

danSke FySioterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

Skærmarbejde

DanSKe FySioTeRapeuTeR

www.krop&fysik.dk

Langvarige rygsmerter

danske Fysioterapeuter

danSke FySioterapeuter

STRÆK

Idrætsskader

www.krop&fysik.dk

Stræk

www.krop&fysik.dk

Idrætsskader

danSke fySioterapeuter

Skulderproblemer

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

danske FysIoterapeuter

Sunde fødder

www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

SPØRG EFTER S DIN PJECERNE HO UT FYSIOTERAPE Knogleskørhed

På ski uden skader

Ondt i ryggen

Hovedpine og nakkesmerter

Skulderproblemer

Sunde fødder

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

Få Helse direkte i din postkasse Få 5 numre af Helse for kr. 158,BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542

FÅ 5 NUMRE AF HELSE FOR KUN KR.

158,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

helse / maj 2020

43


helse: xxxx konkurrence

VIND

VÆRDI CA.

550,-

Avanceret højteknologisk solbeskyttelse fra Heliocare Nu kan du blive den heldige vinder af hele to eksklusive solbeskyttelseprodukter fra Heliocare. Pakken, du kan vinde, består af Heliocare 360° Gel oil free SPF 50 - en let, oliefri gel med ”tør” finish til kombineret hud, til hud med tendens til at blive fedtet eller blank samt til acne. Produktet fungerer glimrende under makeup. Derudover får den heldige vinder også Heliocare 360° Invisible Spray SPF 50, en aerosol­ spray til kroppen, som er ikke-fedtende og ikke danner nogen hinde overhovedet. Kan anvendes på våd hud. Heliocare er et af Europas førende solbeskyttelsesmærker, udviklet af eksperter i dermatologi.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 14. juni 2020: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “KONKURRENCE/HELSE” • Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: Hvad er Heliocare?

Hvor mange Heliocare-produkter kan du vinde?

Hvem har udviklet Heliocare?

Højteknologisk solbeskyttelse

1

IT-eksperter

Innovativt køkkenudstyr

2

Eksperter i dermatologi

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

44

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.


SÅRMIDDEL NU PÅ APOTEKET Effektivt middel til pleje og heling af bl.a. kroniske sår, diabetiske fodsår, forbrændinger, øjenbetændelse, virus og svamp

Microdacyn®, der også anvendes professionelt, fås som en hydrogel og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces.

Microdacyn® øger ophelingstiden ca. 30 - 40%, og ved brandsår er ophelingstiden op til 50% hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse af arvæv nedsættes væsentligt. Produktet indeholder ikke skadelige stoffer og antibiotika. Microdacyn reducerer antallet af bakterier i sår uden at indeholde skadelige stoffer eller lægemidler, hvorved det heller ikke kan skabe resistente bakterier. Produktet angriber multiresistente bakterier og bakterier, som danner biofilm. ®

Microdacyn® nedbryder også effektivt vira og svampe. Microdacyn® angriber kun encellede mikroorganismer og ikke større cellestrukturer. Da produktet samtidig er hypotonisk, dannes der små huller i bakteriecellerne. Saltindholdet er højere inde i bakteriecellen end i Microdacyn® hydrogel- og væske, hvorved der trænger vand ind i bakteriecellen, indtil den ødelægges. Det er en effektiv måde at reducere antallet af bakterier. Den virksomme del i Microdacyn® er hypoklorsyre, som også er en naturlig del af det medfødte immunsystem hos mennesket og dannes af hvide blodlegemers makrofager, når de skal bekæmpe bakterier. Da produktet bygger på naturlige ingredienser, kan hydrogelenog væsken forblive i såret uden at blive skyllet ud. Behandlingen egner sig også, inden for den professionelle behandling, til blottede led, brusk, ledbånd, sener og det indre øre.

FAKTA OM MICRODACYN® • Microdacyn® skaber ikke resistens, belaster ikke miljøet. Microdacyn® indeholder ikke konserveringsmiddel, steroider eller antibiotika. • Produktet er godkendt som medicinsk udstyr kl. IIB, og det kan derfor købes i håndkøb uden recept • Den afgørende faktor for produktets funktion er indholdet af den patenterede – superiltede – hypoklorsyre (HOCI), som også er en naturlig del af kroppens medfødte immunsystem • Microdacyn® er klar til brug, pH-neutralt, allergivenligt og har ingen kendte bivirkninger på mennesker • Microdacyn® kan fås som en Wound Care sårskyllevæske og hydrogel til mindre sår, skrammer og rifter • Microdacyn® bør, grundet sine alsidige anvendelsesmuligheder, indgå i ethvert husapotek • Læs mere på: www.diasence.dk

KAN ANVENDES TIL:

Microdacyn® hydrogel og -væske

anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1., 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår. Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.

Ved behandling af f.eks. blæner på læben og i munden konstateres ændringer i strukturen allerede efter 10 - 15 minutter. Microdacyn® er let at håndtere, og forbliver sterilt efter åbningen – også ved direkte berøring af f.eks. en pipette. Huden kan tolerere produktet i en sådan grad, at det også kan benyttes til spædbørn, og der er ingen kendte bivirkninger.

Tlf: 20 22 36 45 • on@diasence.dk www.diasence.dk

Informationsvideo


helse: fokus

FOKUS Sår

Tag dine sår alvorligt – ISÆR DEM UNDER KNÆET Sår, som ikke vil hele, er en udbredt lidelse, som koster sundhedssystemet store udgifter. Samtidig er behandlingen forbundet med store gener for patienten, så det bedste råd er: Kontakt lægen i en fart. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Jørgen True, Shutterstock

S

året ser ikke ud af noget særligt i starten. Det gør heller ikke nød­ vendigvis ondt. Men hvis der stadig er sår efter flere uger, kan du se frem til en lang og i mange tilfælde generende behandling. Det handler om sår på benet under knæ­ et, og det gælder især, hvis du er godt oppe i alderen eller er svækket af en sygdom. Overlæge på Bispebjerg Hospitals Viden­ center for Sårheling, Klaus Kirketerp-Møl­

ler, anbefaler, at du maksimalt afventer i 14 dage, før du søger hjælp for et ikke-helende sår under knæet. – Lige så snart, du får et sår under knæet, opstår der hævelse i underbenet. Hvis du tidligere har haft problemer med dårlig sår­ heling, skal du bede om hjælp samme dag, så du f.eks. kan få en henvisning til de sår­ plejeklinikker, mange kommuner har opret­ tet, advarer overlægen.

Blodprop i benet svækker helingen

! Drop nu den tobak Det er aldrig for sent at stoppe med rygningen – og få gavn af det. Det gælder ikke mindst over for dårligt helende sår. Tobakken svækker blodforsyningen og er isoleret en af de største årsager til dårlig sårheling. 46

De to mest udbredte typer af kronisk sår er diabetisk fodsår (som omtales andetsted i dette blad) og venøst bensår. Ved venøst bensår opstår hævelse i un­ derbenet pga dårligt tilbageløb af blodet. Det skyldes typisk en ”ødelagt venepumpe” i underbenet, som hæmmer venen i at trans­ portere blodet opad. Venen er oftest beska­ diget af en blodprop. – Årsagen kan være arvelighed. Det dæk­ ker også over, at diabetes 2 har en høj arve­ lighedsfaktor, og med diabetes har du større risiko for blodprop. Det samme gælder, hvis

Det skal være helet på maksimalt 14 dage, ellers skal du søge hjælp. Klaus Kirketerp-Møller, overlæge på Bispebjerg Hospitals Videncenter for Sårheling.

patienten er meget stillesiddende. Nogle fik skaden, da de for år tilbage var gravide og blev rådet til at holde sig totalt i ro efter fødslen. Det anbefaler vi ikke i dag, forklarer Klaus Kirketerp-Møller. Uanset årsagen, så kan konsekvensen blive alvorlig. Den mest effektive behand­ ling af venøst bensår er kompressionsfor­ binding, som i gennemsnit skal virke i 3 måneder. – Mange patienter føler, at kompressio­ nen generer eller gør ondt, og den er en stor indgriben i deres personlige frihed. Men det er den eneste effektive behandling, under­ streger sår-specialisten.


helse: fokus

De 4 søjler i sårpleje Ødem / dårligt tilbageløb af blodet – når underbenet er hævet, er det sværere for blodet at løbe tilbage. Derfor lægges kompressionsforbinding, som presser væsken bort fra vævet og styrker venernes funktion. Tryk – tryksår opstår typisk som ”liggesår”, når patienten er meget lidt mobil, eller ved gnavende fodtøj, når patienten har nedsat følsomhed i foden (diabetisk fodsår) Blodforsyning – ved åreforkalkning er der dårligere blod-omløb i underben og fødder, og dermed har kroppens eget immunforsvar svært ved at få tilført ”ny energi” Infektion – bakterier i såret kan skabe betændelse, som skal behandles med anitbiotika, før sårheling kan komme i gang. Når de 4 søjler er velbehandlede, heler såret af sig selv. Hvis såret ikke heler, skyldes det, at en eller flere af de 4 søjler kræver behandling.

Klaus Kirketerp-Møller forklarer, at kompression også er udbredt blandt perso­ nalet på Videncenter for Sårheling, selvom de hverken er meget gamle eller syge. – Hvis jeg eller nogle af mine kolleger får et sår på underbenet, og helingen ikke går i gang i en fart, er vi hurtige til at benytte kompressionsstrømper. Vi har set, hvor ef­ fektivt det fungerer, lyder det.

Hurtig hjælp mindsker generne Det er vigtigt at forstå, at kroniske sår ikke opstår, fordi der går infektion i såret. Det mest typiske er, at kroppens eget system

bliver låst fast i en inflammation, som hindrer såret i at hele. – Hvis du er i risikogruppen, skal du ikke vente for længe. Selvom såret ser ud til at være overfladisk, når du f.eks. har stødt benet imod noget, skal du være opmærksom. Det skal være helet på maksimalt 14 dage, ellers skal du søge hjælp, understreger Klaus Kirke­ terp-Møller. Center for Sårheling har årligt 1000 patienter i behandling, hvor et bensår har udviklet sig til et kronisk sår. Kronisk sår rammer på verdensplan ca. 1 pct. af befolkningen, men lægger beslag på 2-3 pct. af det samlede sundhedsbudget.

KRONISK SÅR RAMMER PÅ VERDENSPLAN CA. 1% AF BEFOLKNINGEN, MEN LÆGGER BESLAG PÅ

2-3% AF DET SAMLEDE

SUNDHEDSBUDGET

Hvis jeg eller nogle af mine kolleger får et sår på underbenet, og helingen ikke går i gang i en fart, er vi hurtige til at benytte kompressionsstrømper. Vi har set, hvor effektivt det fungerer. Klaus Kirketerp-Møller, overlæge på Bispebjerg Hospitals Videncenter for Sårheling.

helse / maj 2020

47


helse: fokus

FOKUS Sår

FODSÅR ER DIABETIKERENS BLINDE VINKEL

Mere end 20.000 sukkersygepatienter lider af sår på fødderne, som ikke vil hele op. Diabetisk fodsår er et stort problem, som i værste fald kan koste amputation. Men faktisk er forebyggelse ikke så vanskelig. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Shutterstock

N

år du får et sår, gør det ondt. Derfor skåner du det ramte område, vasker ekstra grundigt og sætter måske et plaster på. Det lyder banalt, men så enkelt er situa­ tionen ikke for de tusindvis af diabetikere, som hvert år må søge lægehjælp for be­ handling af et sår på foden. – Problemet er i høj grad, at denne grup­ pe af diabetikere har nedsat følsomhed i de­ res fødder. Hvis de ikke er opmærksomme på, at de skal efterse deres fødder jævnligt, kan såret udvikle sig til en lidelse, som tager lang tid at behandle, forklarer Ole Lander Svendsen, der i februar i år tiltrådte Dan­ marks første professorat i diabetisk fodsår. Ifølge statistikken lider 22.000 danskere af diabetisk fodsår, men Ole Lander Svend­ sen gør opmærksom på, at tallet kan være endnu højere, fordi statistikken blandt an­ det er mangelfuld i forhold til patienter, som udelukkende behandles hos egen læge uden at være i kontakt med et hospital. – I hospitalssystemet ser vi kun ca. 10 pct. af de mennesker, som har en diabe­ tes-diagnose. De resterende 90 pct. er kun i

48

kontakt med egen læge, og vi ved, at et stort antal af især mennesker med type 2-diabe­ tes har compliance-udfordringer (det vil sige, at de er ustabile i forhold til at tage de­ res medicin og følge rådgivning om livsstil, red.), siger professoren. Antallet af patienter med diabetes type 2 er ca. 300.000. Der er ca. 25.000 patienter med type 1.

Behandling kan vare i 6 måneder Årsagen til diabetisk fodsår skal findes i tre udbredte symptomer på diabetes. For det første heler diabetikere dårligere, hvis de har et højere blodsukker end normalt. For

Antallet af patienter med diabetes type 2 er ca. 300.000. Der er ca. 25.000 patienter med type 1.

det andet medfører diabetes ofte en særlig type nervebetændelse i fødderne, som giver nedsat følsomhed. For det tredje er type 2-diabetes en livsstilssygdom, og patienter­ ne lider ofte af åreforkalkning, som også medfører en dårligere heling. Konsekvensen er, at denne gruppe suk­ kersygepatienter på grund af nedsat føl­ somhed ikke opdager, hvis de får et sår på foden. Og såret går ikke væk af sig selv, fordi de har dårlig heling. – Når jeg ser patienterne på Center for Sårheling, har infektionen fra såret ofte bredt sig helt ind i knoglen. Det kan betyde behandling med antibiotika i uge- eller må­ nedsvis, og det er ikke usædvanligt, at pa­ tienten skal undlade at belaste foden i 6 måneder, før såret er helet, forklarer Ole Lander Svendsen. Eftersom diabetes typisk rammer men­ nesker i en moden alder, er mange patien­ ter ude af arbejdsmarkedet, når de rammes af fodsår. Men patienter i den erhvervsakti­ ve alder er ikke usædvanligt, og det kan na­ turligvis være svært at beholde sit job, hvis man skal sygemeldes i månedsvis.


helse: fokus

500

CA. PATIENTER FÅR HVERT ÅR FORETAGET AMPUTATION SOM KONSEKVENS AF DIABETISK FODSÅR.

helse / maj 2020

49


helse: fokus

Følesansen kan være helt forsvundet. Der er historier om patienter, som gik ovenpå en negleklipper nede i skoen uden at mærke det. Ole Lander Svendsen, professor i diabetisk fodsår

– Det betyder meget for disse patienters livskvalitet, at de undgår at få fodsår. Som diabetikere skal de gå til jævnlig kontrol hos deres læge, og de kan få støtte til at besøge en fodterapeut. Men når du ved, du har dia­ betes, er det også vigtigt, at du selv er op­ mærksom på dine fødder, understreger Ole Lander Svensen.

Forebyggelse hver dag Du kan selv forebygge diabetisk fodsår ef­ fektivt, hvis du følger nogle enkle regler. Og vi er jo alle sammen blevet gode til at følge enkle regler i de seneste uger og måneder.

– Det vigtigste råd er, at du selv holder øje med dine fødder. Du skal checke fød­ derne flere gange hver uge, og hvis du har svært ved at se hele vejen rundt om fødder­ ne, kan du bruge et spejl. Når du opdager et sår, og hvis det ikke heler, eller det får tegn på betændelse (rødme, varme, hævelse, pus, evt. smerte, red.), skal du søge læge, si­ ger Ole Lander Svendsen. Fodbad frarådes. Hvis du har diabetes, kan din følsomhed i fødderne være så ned­ sat, at du skolder huden uden at være op­ mærksom på det. Samtidigt udtørrer fod­ bad huden.

Nervebetændelsen, som forårsager ned­ sat følsomhed, har i øvrigt den følgevirk­ ning, at huden på fødderne tørrer ud. Tør hud på fødderne er et varsel om, at du skal være ekstra opmærksom. Tør hud kan let­ tere revne, og det er ofte i sådan en revne, at der opstår et sår. Derfor er det også vig­ tigt at smøre fødderne med en fugtigheds­ creme. Neglene skal klippes lige over, og man skal være varsom med at klippe dem for korte, fordi det kan medføre nedgroet negl. Og så skal du være omhyggelig med at have fodtøj, som ikke klemmer.

Forebyg diabetes som 1. prioritet Ole Lander Svendsen påreger, at du med din livsstil kan holde type 2-diabetes på afstand. Hvis du motionerer og holder din normalvægt, reduceres risikoen for type 2 diabetes markant, og det er den allervigtigste forebyggelse af diabetisk fodsår. – Du skal være opmærksom på, at hvis den ene af dine forældre har type 2-diabetes, har du 40 pct. risiko for selv at udvikle sygdommen. Hvis begge forældre har diabetes, er din risiko 80 pct., hvis du ikke selv tager ansvar for at undgå sygdommen, forklarer professoren.

50

Diabetes-fod Rask fod


helse: fokus

Første professor i diabetisk fodsår Ole Lander Svendsen, 57 år, tiltrådte i februar i år som klinisk professor i endokrinologi ved Københavns Universitet, og som den første danske professor med specielt fokus på diabetisk fodsår. Han arbejder stadig på Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor han har været overlæge siden 2002 og haft ansvar for samarbejdet med Videncenter for Sårheling samme sted.

– Et godt råd er at tegne et omrids af din fod på et stykke pa­ pir. Tegningen skal laves i slutningen af dagen, hvor fødderne kan være mest hævede, og du skal have den med til skohandle­ ren, når du køber nyt ­fodtøj, siger Ole Lander Svendsen.

Akut fodsår gør hurtigt skade En vigtig årsag til, at diabetisk fodsår kan forværres og udvikler sig akut, er at patienten venter for længe med at søge læge. Der­ for er det så vigtigt, at man selv holder øje med fødderne, selvom man ikke har mærket et sår. – Følesansen kan være helt forsvundet. Der er historier om patienter, som gik ovenpå en negleklipper nede i skoen uden at mærke det, advarer Ole Lander Svendsen. Man ser ofte, at de samme patienter får et nyt tilfælde af dia­ betisk fodsår, når de allerede én gang har været igennem en tur. En vigtig andel af de patienter, som henvises til Center for Sårhe­ ling, er inde i en akut forværring/fase af deres fodsår. I nogle tilfælde udvikler diabetisk fodsår sig meget hurtigt. De mest tydelige tegn er, at foden er hævet, rød og varm. Ole Lander Svendsen har for nylig fået godkendt en ny procedure for henvis­ ning fra almen læge. – Henvisning var tidligere for indviklet. Men i disse tilfælde, som vi betegner ”Acute foot attack”, kan tilstanden ændre sig dramatisk i løbet af timer. Derfor er det meget vigtigt, at de kom­ mer i specialbehandling hurtigst muligt, forklarer han. I de fleste tilfælde er udviklingen lidt mere langsom, men det er stadig vigtigt, at den praktiserende læge er opmærksom på at sende de akutte tilfælde videre til specialisterne med det samme. – Vi kan ikke forhindre amputation hver gang. Men hvis vi f.eks. kan nøjes med at amputere nogle tæer, i stedet for at

Følesansen kan være helt forsvundet. Der er historier om patienter, som gik ovenpå en negleklipper nede i skoen uden at mærke det.

koldbrand spreder sig i foden, så vi er nødt til at fjerne hele under­ benet – det gør en stor forskel for patientens daglige livskvalitet, siger Ole Lander Svendsen.

Mere viden giver bedre behandling Der er metoder til at afgøre, om et diabetisk fodsår er akut. Men faktisk er der meget om sårheling hos mennesker med diabetes, som man ikke ved. Derfor er Ole Lander Svendsen ved at forbere­ de et forskningsprojekt, som har det paradoksale udgangspunkt at tilføje raske patienter et sår. Formålet er at lære mere om sårhelingen, hvis patienten f.eks. har nervebetændelse, men ikke har dårligt kredsløb – eller om­ vendt. Og på samme måde skal virkningen af forhøjet blodsukker undersøges nærmere. – Hvis kredsløbet fungerer fint og er fri for forkalkning, heler såret bedre, selvom man har diabetes. Men vi vil bl.a. gerne vide noget om, hvor længe helingen bliver forsinket af forhøjet blod­ sukker, når kredsløbet er ok. Jo mere vi kender til hver af de for­ skellige symptomers indvirkning på sårhelingen, jo bedre kan vi naturligvis forudsige en udvikling eller målrette en behandling, forklarer Ole Lander Svendsen. Forsøgsprotokollerne er udarbejdet, men finansieringen af projektet ­afventes.

AVIVIR ALOE VERA GEL OG GEL SPRAY - så er hjælpen altid nær

Sprukne brystvorter

Rødme og knopper efter barbering

Pleje efter ophold i solen Sprækker, revner, tør og ru hud.

Sprukne læber

Kulde/ frostskader

Rødme og knopper efter barbering

Irriteret hud

Forhandles af Matas, helsekost, apoteker og www.AVIVIR.dk/shop

. AVIVIR.DK · TLF. 3969 0814

5090 0028

#aviviraloevera

helse / maj 2020

51


helse: fodterapeuterne

FOKUS Sår

Forebyg fodsår fra day one Fodstatus, fodterapi og gode vaner forebygger diabetiske fodsår. Af: Tina Rønhøj, kommunikationskonsulent i Danske Fodterapeuter / Foto: Shutterstock

50

procent af danskere, der lever med diabetes, gik i 2019 til fodterapeut for at forebygge diabetiske fodsår. Det viser en ny opgørelse fra Danske Regioner. Og det giver god mening. For regel­ mæssig fodterapi forebygger fodsår – og hvis du får et sår, så øger behandlingen dine chancer for at hele såret og sænker din risiko for at få et nyt.

Forebyg fra starten Det, som både fodterapeuter, læger og Sund­ hedsstyrelsen anbefaler, er, at du skal i gang med at forebygge fodsår lige så snart, du har fundet ud af, at du har diabetes. Det gør du ved blandt andet ved at få regelmæssig fodte­ rapi. Hvor tit det skal ske, og hvor meget be­ handling, du skal have, afhænger af dine fød­ der. Det får du hjælp til at vurdere hos en fodterapeut, hvis fornemmeste opgave er at

hjælpe dig med at forebygge fodsår. Det sker blandt andet ved at fortælle dig, hvornår dine fødder kan snyde dig. Fodsår kan nemlig op­ stå af årsager som tryk, skader, kredsløbspro­ blemer og forbrænding.

Status og samarbejde Hos fodterapeuten får du blandt andet en fodstatus mindst en gang om året, der giver dig et øjebliksbillede af, hvordan dine fødder har det. Det sker ved blandt andet at teste dine sanser i fødderne og undersøge dine fød­ der for fejlstillinger såsom nedsunken forfod, hammertæer eller hård hud. Fodterapeuten skanner med andre ord dine fødder for alt, hvad der kan skabe problemer. Og det sker i et samarbejde med din læge, som får et kort re­ sumé af fodterapeutens konklusioner.

flydelse på, hvor succesfuldt du kan afværge fodsår. Det har for eksempel stor betydning, hvordan du plejer dine fødder, hvilke sko du går i til hverdag, og hvor god du er til skåne dine fødder mod varme, kulde og genstan­ de i skoene. Al vejledning tager udgangs­ punkt i dine behov. Det kan også være, at du har særlige behov for at rette op på proble­ mer såsom knyster, overlagte tæer eller nedgroede negle, der kan give problemer. Fodterapeuten vejleder dig i, hvordan du skal passe på dine fødder til hverdag. Har du endnu ikke været til fodterapeut, kan du få en henvisning hos din læge. Den er livsvarig, og giver dig 50 procent i tilskud til behandlingen.

Forebyg hver dag Dine fødders daglige liv har også stor ind­

Sådan passer du på dine fødder • Se dine fødder efter hver dag – kig efter forandringer såsom revner, røde mærker, rifter og sår. • Brug et spejl, hvis du ikke kan se dig selv under fødderne. • Ring til din fodterapeut, hvis du er det mindste i tvivl om noget, du ser. • Smør dine fødder hver dag med en fodcreme, der passer til dig. • Gå aldrig barfodet eller på strømpesokker. • Tjek dine sko for småsten og andet med hænderne, inden du stikker dine fødder derned. • Vælg strømper og sko, der passer til din fod og beskytter den optimalt.

52


Plasteret der forebygger sårinfektion Fås på apoteket og Matas

Medbring altid Sorbact® Secure.

Sorbact® Secure

Det grønne Sorbact®-væv beskytter såret mod snavs, og binder eventuelle bakterier til sig, så risikoen for infektion mindskes.

Sorbact® Secure har en unik bakteriebindende virkning, som letter sårheling og forebygger infektion. Plastret er endvidere vandafvisende, lader huden ånde og hæfter godt. Med Sorbact® Secure i tasken er du godt forberedt på cykel­ turen, ferien og i dagligdagen. Læs mere på sorbact.dk

ABIGO Pharma A/S

Din vigtigste arving ... kan være en, du aldrig har mødt

Med en testamentarisk gave kan du hjælpe os med at redde liv Behovet for humanitær hjælp rundt om i verden er svært at forudsige. Desværre er der dog ikke meget, der tyder på, at det bliver mindre med årene, og mennesker rundt om i verden vil fremadrettet have brug for hjælp. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids Med Mad en testamentarisk til Læger uden Grænserbørn er du og behandlinggave til stærkt underernærede med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til voksne.

at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Hvis du overvejer at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis rådgivning og bistand til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk.

helse / maj 2020

53


helse: fokus

FOKUS Sår

NATUREN BEKÆMPER SÅRINFEKTION

Sår kommer i mange former. Nogle gør rigtig ondt – eller er mere som en overfladisk hudafskrabning. Andre er dybe sår, man nærmest ikke mærker, man får. Af: Af Trille Skøtt-Jensen / Foto: Shutterstock

M

ange sår opstår som følge af andre sygdomme. Sår på børn heler hurtigt. Sår på ældre og syge heler langsommere, og for mange udvikler sår sig til at blive et meget stort problem at få has på. Men naturen kan hjælpe. Det viser forskning, der bakker op om de gode gamle råd om, at honning og Aloe Vera både har lindrende og helbredende ef­ fekt på sår.

Huden er brudt Fælles for alle sår er, at når de først kom­ mer, så er vores vigtigste beskyttelse perforeret. Der er nemlig gået hul på vores største organ, huden, og der­ med er der mulighed for, at bakte­ rier og andet uvelkom­ ment kan komme ind i vores blodba­ ne. Det kan give grimme infektio­ ner, som potentielt kan føre til en blodfor­ giftning, der i værste fald kan ende med døden. Men så galt behøver det heldigvis ikke at gå. Det går sjæl­ dent så galt, fordi vores immunfor­ svar hurtigt vil

54

sætte en forsvarsmur op, der forhindrer for­ ureningen i at sprede sig. Hvis vi ellers er sunde og raske.

Kredsløbet skal være godt Går der først infektion i et sår, så kan det være svært at slippe af med den igen. Be­ tændelsen vil medføre hævelse og hæm­ ning af blodforsyningen til såret. Så får bak­

terierne fred til at udskille stoffer, som hæmmer helingen, og en farlig proces er i gang. Det kan især ske, hvis man ikke har for god blodcirkulation i kroppen. Det vig­ tigste for sårheling er nemlig, at kredsløbet i huden omkring såret, og dermed også i sel­ ve såret, er i orden. Kommer der ikke nok ilt til vævet, vil det ikke hele. Det ses tit ved sår på underbenet og anklen, hvor blodforsy­ ningen kan være utilstrækkelig, når cirkula­ tionen er dårlig. Mange inficerede sår bliver ofte be­ handlet med antibiotika. Men flere stu­ dier viser, at medicinsk honning i mange tilfælde kan virke lige så godt. Ja endda bedre, fordi man helt undgår risikoen for resistente bakterier. Derfor benyttes medicinsk honning på de fleste sårafdelinger i Danmark.

Medicinsk honning Honningens helende og antibak­ terielle effekt har været kendt stort set siden ti­ dernes morgen. Og vi ved alle, at en god klat honning i varm te kan virke lindrende på en øm hals. Men honning


helse: fokus

Flere studier viser, at medicinsk honning i mange tilfælde kan virke lige så godt. Ja endda bedre, fordi man helt undgår risikoen for resistente bakterier. kan altså meget mere end det. Blandt andet er det godt mod genstridige og inficerede sår. Men det skal være af den medicinske slags. For spisehonning og medicinsk hon­ ning er ikke det samme. Det har blandt andet forskere på Lund Universitet i Sverige fundet ud af, da de for­ skede i honningens antibakterielle effekt på sår hos dyr i 2016. De fandt frem til, at effek­ ten skyldtes bakterier i maven på bierne. Bakterier, som er fjernet i den honning, vi spiser, så vi må ikke smøre den slags honning på sår. Der skal bruges medicinsk honning. Forskningen fra Lund Universitet giver stadig resultater, som der forskes videre på.

Honning heler både kroniske og akutte sår Her i 2020 har en gruppe researchere fra Sciencedirect samlet 30 videnskabelige for­ søg og artikler om medicinsk honning som lægemiddel til sår hos mennesker. Konklu­ sionen er klar: Honning kan bruges som et naturligt produkt til heling af både akutte og kroniske sår. Det er især honningens brede antibakterielle effekt, der gør den så virk­ som. Det sker fordi, honningen kan fjerne in­ fektionen ved at bekæmpe bakterierne, samtidig oplever mange smertelindring, og at sårene heler hurtigere. Det er især Manuka honningen, der kommer fra Australien og New Zealand, der bruges som medicinsk honning. Men et dansk studie viser, at honning produceret af danske avlere, har endnu kraftigere hæm­ mende effekt på flere bakterier, end Manu­ ka honningen. Desværre er de danske hon­ ninger endnu ikke godkendt som medicinsk honning.

Det er til gengæld honning, produceret i Holland under kontrollerede forhold. Reva­ mil hedder honningen, der har været på det danske marked i en del år. Flere hollandske studier viser, at Revamil har bedre eller sammenlignelig antibakteriel effekt end Manuka, og Revamil honningen bruges på mange sårafdelinger i Danmark. Revamil fås også som en salve, som man kan bruge hjemme til overfladiske sår og rifter. Den virker på sår, som er inficerede eller i risiko for at blive det, og kan med fordel også bru­ ges mod hudafskrabninger og overfladiske brandsår.

Naturlige alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk  – hvor du også kan søge på andre ­artikler om naturlig sårheling.

Aloe Veras helende virkning Det er et gammelt husmorråd at smøre Aloe Vera på sår og forbrændinger. Den tykke kli­ strede saft fra den smukke plantes stive bla­ de giver en hurtig og lindrende effekt, hvis man har brændt sig. Aloe Vera indeholder 20 forskellige mineraler, 20 aminosyrer samt en række vitaminer og vand. Kobber, jern, calcium, zink, magnesium og vitamin A,B,C,E og B12 fremhæves. Så det er ikke underligt, at Aloe Vera kan bruges til stort set alt. Både indvortes og ud­ vortes. Udvortes kan den ovenikøbet hjælpe på tryksår.

Stor indsats mod tryksår Tryksår er et stort problem. De opstår, når et område af huden har været afklemt i kortere eller længere tid, som f.eks., når man er sen­ geliggende på sygehuset og ligger længe i samme stilling. Så er man i risiko for, at der kommer et tryksår, typisk over en knogle. Det sker, fordi trykket klemmer på blodfor­ syningen til området. Det er noget, som ple­ jepersonale er meget opmærksom på at forebygge. En klinisk forsøg fra Iran, “The effect of Aloe Vera gel on prevention of pressure ul­ cers” fra 2018, viser, at Aloe Vera gel har en effekt i forhold til opheling og forebyggelse af tryksår på hæle og korsbenet. Alle deltagerne i forsøget var indlagt på en ortopædisk afdeling, og de modtog alle den almindelige behandling og forebyggel­ se mod tryksår ud over gelen. Det betyder, at sygeplejerskerne tilså de udsatte områder, sørgede for at aflaste dem og for at skifte position hver anden time. Udover de sædvanlige forebyggende rutiner

fik en gruppe behandling med Aloe Vera gel, der blev smurt forsigtigt ud på de udsat­ te områder.

Færre tryksår med Aloe Vera I gruppen, som var blevet behandlet med Aloe Vera, så man markant færre sår og ­senere udvikling af smerter i de udsatte ­områder. Aloe Vera ligner en kaktus, men den er faktisk en sukkulent. Den bruges som sagt mod sår, men også i skønhedsprodukter er den en eftertragtet ingrediens med de gode fugtende egenskaber. Indvortes anbefales Aloe Vera som en universalmiddel til alt fra dårlige ånde til styrkelse af immunforsvaret. Og et godt immunforsvar er vigtigt, når vo­ res sår skal hele.  

Links til undersøgelserne: https://www.lunduniversity.lu.se/article/bacteria-from-bees-possible-alternative-to-antibiotics https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/ S096522992030131X https://www.hindawi.com/journals/drp/2018/7021713/ https://healthywithhoney.com/revamil-medical-grade-honey-comparison-to-manuka-honey/ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6162886/

helse / maj 2020

55


helse: apotekterforeningen

Aaatju!

– HØFEBER, CORONA ELLER BARE EN FORÅRSFORKØLELSE? Der er pollen i luften, og op mod en million danskere lider af høfeber. Men man kan let komme til at forveksle de første tegn på høfeber med en forkølelse eller COVID-19. Bliv klogere på, hvordan du skelner sygdommene fra hinanden. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

N

æsen løber, du nyser konstant, og måske føler du dig også træt og uoplagt. Men hvad fejler du egentlig? Mange er i øjeblikket særligt opmærksomme på den nye coro­ navirus, men symptomerne kan lige så vel være tegn på høfeber eller helt almindelig forkølelse.

Tjek symptomerne Hvis du er i tvivl, om du har høfeber eller er forkølet, så hold øje med dit snot. Ved en forkølelse er snottet først klart og vandigt, men bliver efter nogle dage tykt og gult, in­ den det til sidst forsvinder af sig selv. Ved høfeber bliver snottet ved at være klart og vandigt – og det går ikke væk, før du bliver behandlet, eller pollensæsonen er slut. Hvis du har høfeber, kan du også opleve, at din næse og øjne klør, og at symptomerne bliver værre, når du er udenfor eller lufter ud. Hvis du er snottet og samtidig har ondt i halsen og let feber, er det højst sandsynligt ikke høfeber. Disse symptomer er almindelige ved forkølelse, COVID-19 eller influenza. Det kan være svært at skelne de tre ud fra sympto­ merne alene, men i de fleste tilfælde går syg­ dommen over af sig selv efter en uge eller to på langs. Kontakt lægen, hvis du er bekymret, eller dine symptomer bliver værre.

Find dig ikke i høfeber Op mod en million danskere har høfeber – og mange ved det ikke. Man kan udvikle hø­ feber hele livet, så selvom du ikke har haft det før, kan det sagtens være årsagen til din

56

løbende næse. Høfeber kræver behandling. Både for at få det bedre, men også fordi ube­ handlet høfeber kan føre til astma. Der findes et bredt udvalg af høfebermedicin som øjendråber, næsespray og tabletter – på apoteket kan du få hjælp til at finde det, der vir­ ker godt for dig og gør dig så symptomfri som mulig. Måske kan du nøjes med at behandle lo­ kalt med øjendråber og næsespray, eller måske har du brug for tabletter, der indeholder antihi­ stamin. Kom ned på apoteket eller tal med din læge om, hvilke muligheder der er for behandling. Du kan også læse mere på apoteket.dk/prosit.

Tjekliste over typiske symptomer Høfeber: Kløe i øjne og næse. Klart, vandigt snot, der ikke ændrer farve eller konsistens. Symptomerne forsvinder først, når man bliver behandlet eller ikke længere udsættes for pollen. Forkølelse: Ondt i halsen, sygdomsfølelse og evt. let feber. Klart, vandigt snot, der efter nogle dage bliver tykt og gult. Symptomerne er værst de første 2-4 dage og typisk væk efter en uge. COVID-19: Sygdommen er ny, og symptomerne er derfor endnu ikke kortlagt endeligt. Mange oplever ondt i halsen, alment ubehag, muskelsmerter, let feber og tør hoste. Nogle får også hovedpine, kvalme og diarré. Influenza: Sygdomsfølelse, feber, hovedpine og smerter i muskler og led. Løbende næse, ondt i halsen og tør hoste. Influenza varer typisk 1-2 uger, men trætheden og hoste kan vare længere.


Kender du Helse’s website? magasinethelse.dk

DU KAN LÆSE HELSE ONLINE

Her kan du finde vores tidligere artikler, eller lade dig inspirere af vores temaer. Det er let og indbydende at surfe rundt på hjemmesiden og finde viden og gode råd til et bedre helbred. Du kan selvfølgelig fortsat finde konkurrence, krydsord og det nyeste magasin på www.magasinethelse.dk

Medicinsk honning til førstehjælp i hjemmet

Hjælp til behandling af typiske skader i hjemmet Revamil er 100% ren medicinsk honning – helt fri for pesticider og tungmetaller. Revamil kan anvendes til behandling af overfladiske sår, hudafskrabninger og forbrændinger, samt hudkløe og hudirritation. Mere information og mulighed for køb på www.axel-madsen.dk/produkter/sarbehandling

Højnæsgaard I Gøngehusvej 252 I 2950 Vedbæk I Tlf.: 4589 0225 I info@axel-madsen.dk I www.axel-madsen.dk

helse / maj 2020

57


helse: artikelserie

SERIE OM sund aldring

FRA

menneske TIL patientOG TILBAGE IGEN

Henrik From har efter alvorlig sygdom kæmpet sig tilbage til et godt og meningsfuldt liv. Af: Clara Edgar / Foto: Privat

E

n sensommernat i 2013 brister et blodkar i Henrik Froms hjerne. I løbet af få timer går han fra at være en del af erhvervslivets elite til at kunne ingenting. Siden dengang har han kæmpet sig tilbage. Det har kostet dyrt, og der er stadig et stykke vej, før han er der, hvor han drømmer om at være. Men han tror og håber på, at han ved at gøre det lidt bedre i dag, end han gjorde i går, nok skal nå sine mål og drømme. Henrik Froms liv kørte på skinner. Han var 48 år gammel og havde gennem en år­ række arbejdet hårdt i høje stillinger hos store virksomheder. Senest som salgsdirek­ tør hos Jobindex. Et arbejde, der sikrede ham titlen som landets næstbedste leder. På hjemmefronten var han gift og far til to sunde og raske teenagebørn. I sin fritid var han aktiv – det har han altid været. Lige fra han som dreng og ung mand gav den gas med badminton på højt plan, til den sport og cykelture, han stadig fandt plads til. Selvtilliden var stor, og synet på fremti­ den positivt. For selvom han netop havde forladt arbejdet hos Jobindex, vidste han, at hans bedrifter og energiske sind nok skulle

58

sørge for, at han hurtigt var tilbage som en del af erhvervslivets top. Men sådan skulle det ikke gå. For natten mellem den 2. og 3. august 2013 brister et blodkar i Henriks hjerne. Han mærker hurtigt, at noget er helt galt. Kroppen begynder at sitre, og under overfladen mær­ ker han panikken sprede sig. I løbet af få mi­ nutter holder en ambulance foran familiens hjem. De kører ham først til Bispebjerg Ho­ spital, men senere samme nat bliver han overflyttet Rigshospitalet, hvor kiruger står klar til at åbne Henriks kranie op. Herfra er hans liv et andet. Over de næ­ ste seks et halvt år kommer han til at kæm­ pe med genoptræning, hukommelsesbe­ svær, brud i familien og mentale nedturer, før han til sidst sidder, hvor han gør i dag, tilbage på arbejde på halv tid og med en masse bolde i luften.

På sidelinjen af sit eget liv Henrik blev ramt af det, der i lægefaglige ter­ mer hedder apopleksi. Det er en samlet beteg­ nelse for en blodprop eller blødning i hjernen. Hvert år rammes cirka 12.500 danskere af apopleksi. Af dem er det størstedelen, som får

en blodprop i hjernen, mens det for en min­ dre del skyldes en hjerneblødning. Mellem 25 og 35 procent af mennesker med en hjerne­ blødning overlever ikke den første måned. Og det så da heller ikke lyst ud for Henrik i star­ ten. Han svævede mellem liv og død, og det var meget usikkert, hvilket liv, han ville få, hvis han kom ud på den anden side. For konsekvenserne af apopleksi kan være voldsomme. Nogle mister evnen til at kommunikere, får dårligt syn eller mister synet. For andre vil hukommelsen have ta­ get voldsom skade, ligesom fysikken kan halte i større eller mindre grad. Selv husker Henrik ikke noget fra den første tid på sygehuset. De eneste erindrin­ ger, han har, er stykket sammen gennem samtaler med familien, som så fortvivlet til på sidelinjen. Det lykkedes dog at få Henrik stabiliseret, og han kommer langsomt mere og mere til bevidsthed. Han kan endnu ikke tale, da han efter tre uger på intensivafde­ lingen bliver overflyttet til Gentofte Hospi­ tal, men han registrerer, hvad der sker om­ kring ham. Han hører, hvad lægerne siger, hvad familien siger, hvad maskinerne siger, ude af stand til selv at byde ind.


helse: artikelserie

Hjerneblødningen har både gjort mig stærkere og svagere. Svagere i den forstand, at jeg er mere sårbar, fordi jeg mærker stemninger på en anden måde end tidligere. Men det er også en styrke, at jeg kan se gennem folk på en anden måde.

helse / maj 2020

59


helse: artikelserie Når han tænker tilbage på den tid, bliver hans indignation vækket til live. For som han forklarer, var han bevidst om, hvad der skete omkring ham, selvom hans evne til at delta­ ge i samtalen, endnu ikke var vendt tilbage. – Jeg forstod alt, der blev sagt, og jeg føl­ te, at der blev talt henover hovedet på mig. Man skal huske, at patienten er der, og selv­ om de ikke er ved bevidsthed eller kan ud­ trykke sig, så hører de, hvad der sker. Derfor er det så vigtigt at huske mennesket, og tale som om de er ved deres fulde fem, når man er omkring dem, siger han. Og generelt oplevede Henrik flere gange fra flere fronter, at der er en tendens til at par­ kere mennesker som ham lidt på sidelinjen af deres eget liv. Det kræver stor viljestyrke fra den enkelte, hvis man vil tilbage til livet. Den viljestyrke havde han, og det priser han sig lykkelig for. Men han har set flere af sine ven­ ner, som ikke har haft ressourcerne eller ev­ nerne til at kæmpe den kamp, blive efterladt. Med det mener han ikke, at der ikke er hjælp at hente, og han har også mødt mennesker gennem sit sygdomsforløb, som har været vil­ lige til at sætte himmel og jord i bevægelse for ham, men han mener, at vi alle taber, hvis vi glemmer den ressource, som mennesker som ham faktisk er. – Det er en dobbeltopgave at få folk til­ bage til verden efter et forløb som mit. Det kræver meget af den enkelte, og det kræver meget af samfundet. Men samfundet gør ikke nok eller har ikke nok viden om, hvor­ dan man skal behandle mennesker som mig, og så kan det ende med, at folk kom­ mer til at sidde i et hjørne, selvom de egent­ lig godt kan ting, og det er tragisk, siger han. Derfor mener han, at vi skal være min­ dre bange for at stille krav. Han har altid haft høje forventninger til sig selv, og det er klart en af de drivkræfter, der har gjort, at han er nået så langt, som han er. Men for andre, som har en anden psyke eller er hår­ dere ramt end han, kan det være svært at stille de krav til sig selv. For dem er der brug for den rigtige motivation og støtte, hvis de skal få et liv, der er værd at leve, efter at apopleksien har taget alt fra dem.

Fra hundrede til nul og nul til hundrede Det er en af grundende til, at Henrik satte sig for at skrive bogen ”Lige ud og frem”, som udkom tidligere i år. Heri fremlægger han sin egen historie med input fra nogle af de men­

60

Det er en dobbeltopgave at få folk tilbage til verden efter et forløb som Henrik Froms.

Jeg forstod alt, der blev sagt, og jeg følte, at der blev talt henover hovedet på mig. Man skal huske, at patienten er der, og selvom de ikke er ved bevidsthed eller kan udtrykke sig, så hører de, hvad der sker.

nesker, som hjalp ham tilbage til livet. Arbej­ det med bogen var en hård proces. Som han forklarer, så gik han den nat i august 2013 fra 100 til nul på ingen tid, mens rejsen fra nul til 100 er en lang kamp, som stadig ikke er slut. Når det er sagt, så var det vigtigt for ham at få bogen ud. For han vil gerne give håb, til alle dem, der er på samme rejse som han selv, og til alle dem, der følger den rejse på sidelinjen. Håbet om, at tingene kan blive bedre. Noget, han om nogen ved noget om. For mens tingene stod værst til for Hen­ rik, overvejede han, om det var det hele værd, eller om han skulle gøre en ende på det. Hans krop ville ikke, som han ville. Han


helse: artikelserie var træt hele tiden. Han havde svært ved at huske. Drømmen om at komme tilbage til erhvervslivet virkede uoverkommelig, og hans fa­ milie led under hans sygdom. Børnene havde mistet den far, de kendte – ham med overskud, ambitioner, handlekraft og selvstæn­ dighed. Ham som elskede at kommunikere og være social. Hans kone havde mistet den mand, hun elskede, og havde i stedet fået en patient i hjemmet, som i sidste ende blev for meget for hende. Så her stod Henrik alene uden den styrke og slagkraft, han ellers i så høj grad havde set som synonymer med sig selv, og bevidstheden om, at han ikke var den far, han gerne ville være. Hvordan han fik vendt nedturen og alligevel fandt viljen til at fortsætte, ved han egentlig ikke. Han greb hele tiden efter halmstrå, og på en eller anden måde lykkedes det ham altid at finde et. Men det var svært. Især fordi det hele gik så langsomt. Selv de små drøm­ me om at kunne gå rundt om en bygning, op ad en trappe, cykle en tur eller kunne tage ned i supermarkedet at handle, blev brudt ned til de mindste fraktioner. En frustrerende proces, hvor de fremskridt han havde, virkede ubetydelige i hans hoved, men som var nødven­ dige. Det kan han især se i dag. For alle de små bedrifter, som at løfte foden rigtigt, var skridt på vejen mod at kunne gå rimelig ubesværet rundt på kontoret. Hver en lille huskeseddel, han skrev, og færdigheder, han skulle genlære, har gjort, at han i dag uden problem kan håndtere en computer. Hvert et fald har tvunget ham til at rejse sig op igen og trukket ham i retning mod det menneske, han er i dag. Et menneske, der på godt og ondt er markant anderledes end den, han var for knap syv år siden.

Henrik From har fået glæden tilbage.

lidt bedre i dag, end han gjorde i går, er det lykkedes ham at kæmpe sig op til at arbejde halv tid, være en betydelig del af sin arbejds­ plads, være i stand til at have et godt socialt og frit liv og nærme sig den far, han gerne vil være. Det har været hårdt, og han kan heller ikke se med lethed på de sidste par år i sit liv, fordi de har kostet dyrt. – Jeg kan grine af nogle ting. Situationer og oplevelser, som er skide sjove, men jeg kan ikke grine af hjerneblødningen, som har ændret mit liv, kostet mig mit ægteskab og som mine børn har lidt under. Hans rejse er endnu ikke slut, og han drømmer om at gå mere op i tid på arbejde, og have et større energiniveau efter fyraften. Når det er sagt, har han på få år formået at gå fra at være menneske til pa­ tient og tilbage igen.

Tør drømme stort For Henrik har hjerneblødningen nemlig ikke kun betydet, at hans energiniveau, hukommelsesevne og fysik er anderledes. Han person­ lighed er også en anden. Det har taget tid at acceptere. Som direktør i store virksomheder forsøgte han at anlægge en ledelsesstil, hvor der var plads til, at privatlivet også havde en plads på arbejdet. Men han havde også mål, der skulle indfries, og der var ikke altid tid eller rum til det menneskelige. Måske også, fordi det ikke i så høj grad lå til ham at tune ind på folks følelser. Men efter natten, der ændrede hans liv, har han fået åbnet op for nogle nye kanaler. Både i sig selv og til andre. Han bærer i langt højere grad følelserne uden på tøjet. Han bliver rørt og græder mere, og han kan også med det samme mærke, hvis andre bærer rundt på noget. – Det har både gjort mig stærkere og svagere. Svagere i den for­ stand, at jeg er mere sårbar, fordi jeg mærker stemninger på en an­ den måde end tidligere. Men det er også en styrke, at jeg kan se gen­ nem folk på en anden måde, og at jeg kan tale om nogle emner, som mange andre er bange for, siger han, Det er døden et eksempel på. Henrik frygter nemlig ikke døden, og er heller ikke bange for at tale om den. Som han siger, har han al­ lerede stået ansigt til ansigt med den. Men der er nogle ting, han gerne vil opnå og opleve, inden han en dag tager herfra for altid. Han vil gerne se sine børn opnå det, de drømmer om, og hjælpe dem til at komme dertil. Han vil også gerne stå på Danmarks største scene og lave et indholdsrigt arrangement for alle de mennesker, som ikke kan selv. For to år siden, havde han måske ikke turdet drømme så stort, fordi han dengang ikke troede på, han ville være nået hertil, hvor han er i dag. Men det er han. Ved hele tiden at kæmpe for at gøre det

Alkohol og medicin sammen hvad må du? Find svar på min.medicin.dk Videnskabelig information på almindeligt dansk. Ingen reklamer. Altid opdateret. Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S.

helse / maj 2020

61


helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

STOR TILFREDSHED MED VAGTCENTRAL OG AMBULANCETJENESTER En ny brugerundersøgelse fra regionerne tager pulsen på, hvordan patienter på tværs af lan­ det oplever det akutte forløb, når de ringer 1-1-2 og får hjælp med ambulancen. Tilfredshe­ den er meget høj, og regionerne har fået ny viden til at skabe endnu bedre patientforløb. Un­ dersøgelsen viser, at langt de fleste er tilfredse med den hjælp, de får, når de ringer 1-1-2 og får sendt en ambulance til en akut hændelse. 96 procent svarer såle­ des ”godt” eller ”meget godt” til deres samlede indtryk af forløbet, og kun 4 procent svarer ”dårligt” eller ”meget dårligt”. Undersøgel­ sen viser også, at der ikke er væ­ sentlige forskelle på patienternes samlede oplevelse af tilfredshed på tværs af regionerne. Kilde: Danske Regioner

Patienter har brug for socialog sundhedsassistenter Social- og sundhedsmedarbejdere gør hver dag en stor forskel for patienterne. Derfor skal vi bringe deres kompetencer bedst muligt i spil og gøre social- og sundhedsuddannelserne attraktive. Skal opgaveflytning og bedre arbejdstilrettelæggelse lykkes, er det afgørende, at vi fortsat tiltrækker en masse – både unge og voksne – til social- og sundhedsuddannelserne, ligesom vi skal sikre, at flere gennemfører uddannelsen. I Danske Regioner har vi derfor aftalt at sætte gang i flere indsatser, der kan skabe bedre sammenhæng mellem praktikforløbet og tiden på skolebænken, så færre falder fra undervejs. Sådan skriver Anders Kühnau, der er formand for RLTN i et debatindlæg bragt i Altinget. Kilde: Danske Regioner

Bedre hjælp til smerteog gigtpatienter Mange borgere lever med smerter fra akutte eller kroniske lidelser i bevægeapparatet, og med flere ældre de kommende år bliver behandlingsbehovet større. En ny aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) sikrer bedre hjælp til patienterne hos de praktiserende reumatologer. – Aftalen gør det muligt at tilrettelægge mere fleksible kontrolforløb for gigtpatienter, blandt andet fordi, der nu bliver større mulighed for at bruge e-mail-, telefon- eller videokonsultationer som en del af forløbet. På den måde skal patienterne kun møde fysisk op i klinikken i det omfang, der er et behov for det, siger formand for RLTN, Anders Kühnau. Kilde: Danske Regioner

20 mio. kr. til uafhængig regional forskning I år er Regionernes Medicin- og Behandlingspulje til uafhængig forskning fordoblet til 20 millioner kroner. Samtidig ændres proceduren for ansøgningerne, der fra i år skal have en førstehåndsgodkendelse for at gå videre. Regionernes Medicin- og Behandlingspulje støtter f.eks. forskning i, om patienter kan opnå sam­ me effekt og færre bivirkninger ved at tage lavere do­ ser medicin end dem, der ellers har været gældende. – Vi har brug for uafhængig forskning til gavn for patienterne. Derfor glæder det mig, at puljen i år er dobbelt så stor som sidste år. I år uddeler vi 20 mio. kroner, og de giver forhåbentlig anledning til, at flere kvalificerede projekter får del i puljemidlerne, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose. Kilde: Danske Regioner

62


®

FEMARELLE

– TAGER HÅND OM DIG Vidste du at Femarelle® kan købes på

apoteket, Webapoteket.dk, Apopro.dk og MED24.dk

Femarelle® er et kosttilskud der anbefales verden over. Femarelle® indeholder som det eneste produkt i verden stoffet DT56a. Recharge indeholder B6-vitamin der bidrager til den hormonelle aktivitet.

Lyt også til Line Baun Danielsens podcast ”Det er bare en overgang”. Find den på radioplay.dk eller på din podcast-app.

DISTRIBUTØR:

Nordic Consumer Health Denmark info@consumerhealth.dk

helse / maj 2020

63


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

TRÆN I DET FRI I disse coronatider har mange savnet at kunne træne i deres lokale fitnesscenter. Men heldigvis arter vejret sig godt indimellem, så hvad kunne være mere oplagt end at træne i det fri? Du kan få støtte og vejledning med den nye e-bog “Træn i det fri.” Bogen tilbyder effektiv træ­ ning og masser af frisk luft, som bliver omsat til en stær­ kere krop på rekordtid. Bogen giver dig alle de redskaber og træningsprogrammer, du skal bruge for at komme i gang. Med andre ord: Sæt din træning fri – og kom i ka­ nonform med et smil på læben. Bogens forfatter er re­ flexolog Søren Malling, som har arbejdet med Michael Laudrup i over 20 år. 

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

SJÆL PÅ UDKIG Der er seks fødende på gangen denne aften og nat. Hver med sin unikke situation. Sygdom, vold, ulykker, dyb kærlighed, svigt og meget mere. Samtidig har sjæ­ len forladt en afdød på hospice og er blevet hjemløs. Den summer afsted til hospitalets fødegang for at finde en ny familie at slå sig ned i. Sjælen undersøger – med sin evne til at se både tilbage og frem i tiden – disse seks muligheder på fødegangen og har kun den korte nat til at beslutte sig. Læs en meget anderledes men gribende bog om menneskelivet. Mere info: www.griffle.dk, tlf. 40 52 09 89.

Læs mere om bogen her: https://strandbergpublishing. dk/boger/traen-i-det-fri-e-bog/

ANDERLEDES PERSPEKTIV PÅ ÅREFORKALKNING

Dans online Coronakrisen har ramt fysiske fællesskaber hårdt. F.eks. det prisvindende projekt, Dans med Parkinson med danse­events over hele landet. For at hjælpe folk med Parkinson, deres pårørende og i det hele taget andre med nedsat funktionsevne, har danseinstruktør og udvikler lisabeth Dalsgaard nu udviklet en online dansekanal. Der­ med er det muligt at få en glad og livgivende danse­stund derhjemme på stuegulvet med Elisabeth Dalsgaard som instruktør. Se mere her: https://www.ballroomfitness.dk/parkinson

64

Coronatiden har vendt op og ned på vores hverdag, og der går nok et stykke tid, inden vi igen har en normal hverdag. Her får du en håndfuld udvalgte tip til at holde dig igang.

EDTA-Patientforeningen er en patientforening, der driver oplysende virksomhed om behandling for ­åreforkalkning og tungmetaller. På hjemmesiden ­ www.EDTA-Patientforeningen.dk finder du certificere­ de behandlere og videoer om EDTA samt patientberet­ ninger. Foreningen deltager i forskellige messer, og den næste vil være i København den 25.-27. september (Forum: Sundhed og Livsstil). Er du interesseret i at vide mere, kan du henvende dig til formanden Niels Otto Trap. Hans kontaktoplysninger finder du på hjemmesiden. EDTA-behandling er godkendt, men der gives ikke offentligt tilskud. Mere info: www.edta-patientforeningen.dk


helse: værd at vide

Gør kroppen klar til kamp mod corona God hygiejne og afstand er måder at undgå smitte med COVID-19. Men nogle skal og vil blive ramt. Når det sker, er målet at komme sikkert gennem sygdomsforløbet. Her kan næringsstoffer spille en afgørende rolle. Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

C

OVID-19 koster liv. Men noget ty­ der på, at det ikke er virussen som sådan, der er livstruende. En artikel udgivet i The Lancet peger på, at det i høj grad er immunforsvarets re­ aktion på corona, som kan gøre sygdom­ men farlig. Artiklen forklarer, at immunfor­ svaret kan gå amok og i den proces ødelægge sundt væv i lunger og kredsløb. Det skyldes de processer, der går i gang, når immunforsvaret går til angreb. De kan nemlig løbe løbsk, men man kan mindske risikoen for overreaktion ved at tilføre de rette byggeklodser.

Brændsel til immunforsvaret D-vitamin er afgørende for immunforsvaret. Det kræver eksempelvis D-vitamin at aktivere immunforsvarets T-celler. C-vitamin spiller også en vigtig rolle for disse immunceller. Desværre er mange i underskud af D-vita­ min. Især mellem oktober og maj, og det kan derfor være en god idé at overveje et tilskud – særligt, hvis man er barn, gravid, mørk i hu­ den, plejehjemsbeboer eller sjældent får di­ rekte sollys. Sygdomme som diabetes og medicin som statiner kan også øge behovet. C-vitamin er også en antioxidant, som kan forebygge oxidativt stress, der kan afspo­

re immunforsvaret. I Kina bruger man vitami­ net i behandling af corona. Frugt og grønt er gode kilder, men vores indtag dækker sjæl­ dent behovet. Vil man dækkes ind, kan man tage et tilskud. Her bør man gå efter syreneu­ trale produkter for at beskytte maven.

Klar kommunikation Af andre næringsstoffer kan selen og zink fremhæves. Det kan være en god idé at tage selentilskud, da det kan være svært at få nok af mineralet gennem kosten. Her kan man gå efter tilskud baseret på selengær, som min­ der mest om selen i kosten. Selen er en vigtig antioxidant og essentielt for et hurtigt forsvar mod sygdom, da det ind­ går i kroppens kommunikationssystem. Zink indgår i mere end 1000 enzympro­ cesser. Blandt dem inflammatoriske proces­ ser. Analyser viser, at tilskud med zink kan forkorte sygdomsperioden med forkølelse. Omkring en fjerdedel af verdens befolk­ ning lider af zinkmangel. Risikoen er særligt stor for ældre, eller hvis man tager vanddri­ vende medicin, spiser meget sukker eller er vegetar eller veganer. Tilskud optages bedst i organiske former som zinkgluconat. Vi har brug for immunforsvaret til at be­ kæmpe sygdom. Men immunforsvaret har brug for den rette næring fra os for at funge­ re. Det var sandt både før, under og efter corona. Relevante links: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK230971/ ?fbclid=IwAR3sZkz57bDVluOmruExo8hnZa2yBSE6E0NC3K9VcNjqykwyihq6MSorDO0 https://healthandscience.eu/index.php?lang=da

helse / maj 2020

65


helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

juni/juli

2020

FOKUS: HÅR

Udkommer 15. juni 2020

Helse møder Thomas Hartmann Han er én af Danmarks mest produktive komikere, har selv optrådt med en lang række standup shows og er manuskriptforfatter på flere shows og tv-programmer. Lige nu kæmper han for at rede grinet. Han er medejer af Danmarks første comedy klub, Comedy Zoo, som risikerer at gå konkurs som følge af coronakrisen. Vi har talt med ham om, hvorfor det er vigtigt at samles om humoren, om angsten fortsat vil fylde, når krisen har lagt sig, eller om menneskets sociale natur og sammenhold vil sejre. Foto: Lars H. Laursen

ARTIKELSERIE

TEMA OM FØDDER

SUND ALDRING

De bærer os hele livet - men alligevel er vi til­ bøjelige til at overse vores bærende fundament, som ofte i forhold til forebyggelse og sundhed lever deres eget liv som forsømte stedbørn. Bliv klogere på, hvad du kan gøre af godt for dine tro undersåtter - til gavn for dit helbred.

Du står måske overfor at skulle på efterløn eller pension og overvejer, hvad tiden så skal gå med? Eller har du været færdig på arbejdsmarkedet i noget tid og har efterhån­ den fået styr på haven? Så er projekt, Hold Hjernen Frisk, sikkert noget for dig. Du bli­ ver tilbudt aktiviteter, der er udviklet med det formål at give dig gode oplevelser i fæl­ lesskab med andre, mens du styrker hjernen. Målgruppen er folk mellem 60 og 75 år - og det er DGI og Nordeafonden, der står bag. Få mere at vide i næste nummer.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang? Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Prøv 10 numre af Helse for kr. 229,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende for 10 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet kan derefter opsiges til udløb når som helst.

66

FÅ 10 NUMRE AF HELSE FOR KUN KR.

229,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr


helse: xxxx

Bestil på naturlishoppen.dk

Sulten på sundhed? Danmarks mest dedikerede sundhedsredaktion står bag nogle af Danmarks bedste magasiner til læsere, der tager ansvar for egen sundhed.

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

en holdning til livet

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

tema

Vi giver – vi tager

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 03 / marts 2020

Lisbet Dahl

13%

Skru op for livets lyde

Få styr på din indre termostat

AF DANSKERNE LIDER AF TINNITUS SVARENDE TIL 600.0000

OSTEOPOROSE

– Hormoner eller temperament?

Op mod en halv million danskere lider af skøre knogler. Uden at vide det

Hjerteproblemer?

+

– Lær de oversete årsager at kende

Begynderguide

Bruce Lipton:

Hold op med at tænke! Din ubevidste adfærd kan sabotere dig, mens du har travlt med andre tanker.

til plante-kost Gør din sommerglød smukkere

Er du den evige hjælper?

Nr. 05 2019 / Tilskud til hjertet / Hormonelle balancer / Senior-skavanker Kvindelige balancer / Bæredygtig livsstil / Opskrifter med fokus på miljø www.naturli.dk / facebook.com/naturli.dk / www.blog.naturli.dk

Hva’ Lyt til dine ørers signaler. Jo mere opmærksom, du er på din hørelse, jo bedre passer du på den

ASTRALIS: SUND LIVSSTIL REVOLUTIONERER E-SPORTEN

LØB:

Sadan bliver du en bedre lober

+

Natasja Crone

Jeg tudbrølede da jeg skulle opereres igen

TEMA

Høretab

Efter to diskusprolapser holder studieværten rygsmerterne fra livet med træning Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

TEMA

Diskusprolaps

Nar ryggens stoddæmpere bliver slidte

FOKUS: KROPPEN SKAL BRUGES

+

Smertefri arbejdsdag Spis mere grønt Hvor meget motion er nok? Opskrift Øvelser for ryggen

NR.02 2020 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Naturli

Helse

Krop+fysik

Sundhed og velvære naturligt og alternativt – kritisk og spørgende uden at være fodformet.

Danmarks største magasin om sundhed, forebyggelse og behandlinger – i øjenhøjde med læserne.

Magasin fra fysioterapeuternes verden. Om alt det gode, du kan gøre med og for din krop.

Bliver du fristet? Så kan du altid finde abonnementstilbud på www.naturlishoppen.dk – også aktuelle tilbud med abonnementsgaver eller introduktionsrabatter.

helse / maj 2020

67


helse: xxxx

exuviance BESKYT HUDEN I DAG, OG FÅ EN SUND HUD I MORGEN Heliocare er et af Europas førende solbeskyttelsesmærker, udviklet af eksperter i dermatologi. Alle produkter fra Heliocare beskytter huden mod skadelig UVA- og UVB-stråling. De modvirker desuden solskader og hudens aldring samt minimerer overfølsomhed over for solen takket være bredspektrede solfiltre, antioxidanter som grøn te og C- og E-vitamin og endelig den patenterede Fernblock®teknologi. Giv din hud den beskyttelse, den fortjener. Heliocare solbeskyttelsesprodukter sælges hos hudplejeklinikker og lægeklinikker og i udvalgte onlinebutikker. Kontakt os for at få oplysninger om en forhandler tæt på dig. HBS Nordic AB, info@hbsnordic.com, tlf.: 33 91 91 48. @heliocare_nordic

68

Profile for Mediegruppen design:kommunikation

Helse-2020-05  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2020-05  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin