helse: tema
Her henviser hun til psykiske lidelser som depression og sygdomme som gigt, diabetes, fedme og autisme. Men hvis sygdommene hænger sammen med bakterierne i tarmen, hvorfor lider så mange så af indvendig borgerkrig netop nu?
Trusler mod tarmen Ifølge Højer Christensen skyldes det en kombination af faktorer. Først ruller en stor tank, der flager med vestlig diæt ind over systemet. Kort efter melder antibiotika sin ankomst i krigen mod sund tarmflora. Og for at toppe den op, affyres der små missiler ladet med pesticider ned i tarmen med jævne mellemrum. – Det er et emne, som ikke er godt nok belyst forskningsmæssigt, men som så småt begynder at komme, og jeg synes, vi skal være forsigtige med, hvad vi udsætter os for, siger hun. Den næste naturlige tanke er så, hvorfor vi ikke alle sammen bliver syge? En forklaring kan være livsstil. En anden kan være, at stammerne i vores tarme er så forskellige fra menneske til menneske. Vi har hver især vores egen unikke befolkning boende i os, og ligesom Canada og Kina reagerer forskelligt på trusler, gør vores tarmflora det sand synligvis også.
18
Om vi vil det eller ej ...
Ikke en ny tanke Ideen om at behandle sygdomme med sunde tarmbakterier er ikke ny, men kan dateres tilbage til George Porter Phillips, som i starten af det 20. århundrede behandlede melankoli med kostændringer og kefir (fermenteret produkt med sunde bakterier). Herhjemme bliver tanken så småt relanceret. Eksempelvis arbejder Aleris-Hamlet sammen med psykiatrien i Slagelse om at behandle psykisk sårbare med probiotika.
Højer Christensen er overbevist om, at der for mange sygdomme vil vise sig at være en kobling til tarmen, og hun synes, det er ærgerligt, hvis lægestanden herhjemme bliver for konservativ, når det kommer til behandling med FMT og probiotika. – Dansk lægekultur er skeptisk. Det er både godt og skidt, men med nogle af de ting jeg har set, eksempelvis et hududslæt, der forsvandt efter FMT, så er jeg sikker på, at der er noget at komme efter. Og jeg har det sådan lidt, at hvis alt andet er afprøvet, hvorfor så ikke se på tarmene? Bakterier har boet i vores krop i hobetal siden tidernes morgen. Vores forståelse af dem er til gengæld kun i sin spæde begyndelse. Der er meget, der endnu ikke er videnskabeligt belyst. Hvad, vi dog ved, er, at store ubalancer kan give plads til, at dårlige bakterier tager over, og at det kan sætte livet på spil. Vi ved også, at kost ændrer flora, og at bakterier fra depressive mennesker ændrer adfærd hos rotter. Hvis tesen om truslerne mod freden i vores indre holder stik, og hvis konsekvenserne kan være så vidtrækkende, som nogle forskere spår, kan det ændre måden, vi anskuer sygdom på en lang række felter. Men det er et spørgsmål for morgendagens videnskabsfolk.