Helse-2019-01

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 01 / Januar 2019

Kurt Ravn Jeg bliver ved, så længe jeg kan

DIABETES Antallet af børn og unge med diabetes 1 stiger eksplosivt

TEMA

Mandesygdomme

Mand

28% FLERE MÆND END KVINDER DØR AF KRÆFTSYGDOMME, DER RAMMER BEGGE KØN

DIG IKKE OP, NÅR DU BLIVER SYG Mænd orker ikke at tale sygdom, og det koster dyrt på helbredsbarometret

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Annonce

Louis Nielsen

Nu bliver turen til optiker endnu vigtigere for dig En ny øjenlægeservice hos Danmarks største optikerkæde sikrer nu en kortere og bedre patientrejse fra optikerens undersøgelse til øjenlægens behandling.

Louise Nabe fra Aarhus er en af de patienter, der har reddet sit helbred på denne måde.

Lidt slør i venstre side af synsfeltet skulle løses med et par briller. Det var, hvad Louise Nabe troede, da hun i sommeren 2018 bestilte en synstest med sundhedstjek hos optikerkæden Louis Nielsen. Men billederne i optikerens undersøgelse ville det anderledes, og efter et præcisionstjek ved kædens nystartede øjenlægenetværk, var der ingen tvivl;

Louise skulle undersøges med det samme. En måned senere var Louise opereret for en golfboldstor knude i hjernen. Øjenlæger forfiner maskerne i henvisninger Louis Nielsens nye øjenlægenetværk er det første og eneste af sin slags i den danske optikerbranche og består af i

alt otte erfarne, uafhængige hospitalsøjenlæger. Siden opstarten i sommeren 2018 har de tilsammen screenet 2500 patientsager fra Louis Nielsens optikere landet over. Øjenlægenetværket resulterer i en langt mere præcis og fintmasket henvisning af de Louis Nielsen-kunder, der viser sig også at bære rundt på reelle sygdomstegn.

Øjenlæge Danson V. Muttuvelu fra Aalborg Universitetshospital er ansvarlig for netværket, og han er stolt af resultaterne fra opstartsperioden; ”Vi ser, at dette system er særdeles effektivt i at sikre korrekt og sikker diagnosticering samt i at sikre en mere effektiv henvisning for den enkelte borger.”

Louise kunne være blevet lam Hvis ikke Louise Nabes symptomer var blevet opdaget, ville hun, ifølge neurologerne, der har behandlet hende, i løbet af få måneder have fået det meget værre; med talebesvær, hukommelsesbesvær, føleforstyrrelser og i værste fald lammelse.

Alvorlige sager bliver opdaget i tide Det kan være alvorlige sager, der bliver opdaget ved en synstest med sundhedstjek. Undersøgelsens overordnede formål er at vurdere selve synsevnen, men særligt også undersøge patienten for tegn på en lang række hyppige øjensygdomme som eksempelvis grøn stær, alderspletter og karforandringer på nethinden. Den nye service bliver taget godt imod hos øjenlægerne, hvor de meget præcise henvisninger med tiden også vil have en positiv effekt på ventelisterne.

”Oprindeligt ville jeg aldrig selv have tænkt på at opsøge en øjenlæge på

grund af lidt slør i øjnene. Nu har jeg så lært, at øjensundhed er lige så vigtigt som al mulig anden sundhed.

Optikerens bekymring og øjenlægens ekstra tjek reddede mit liv, ” fortæller Louise Nabe, der er bosat i Aarhus og er mor til to børn.

Louis Nielsen

”De praktiserende øjenlæger har taget godt imod tiltaget. Henvisningerne i de sager, hvor der er sygdom, bliver endnu mere præcise, og det er med til at bygge bro mellem optikere og øjen- læger,” fortæller øjenlægen.

Louise Nabe reddede sit helbred hos optikeren. Her er hun sammen med sin ”redningsmand”, optiker Haider Hassan fra Louis Nielsen.

FAKTA: Sådan fungerer Louis Nielsens øjenlægenetværk • Netværket udgøres af otte øjenlæger på landets universitetshospitaler fordelt på alle regioner • Når en af Louis Nielsens optikere vurderer, at der kan være sygdomstegn hos en patient, sendes patientsagen straks videre til øjenlægenetværket • Øjenlægenetværket svarer tilbage med faglig vurdering, oftest inden for 12-24 timer – og senest inden for 72 timer. Er der behov for videre behandling hos praktiserende øjenlæge, er det de uafhængige hospitalsøjenlæger, der laver en præcis henvisning til rette sted • Siden opstart har netværkssystemet hver måned sendt 3-5 af Louis Nielsens patienter i akut behandling for syns- eller livstruende sygdomstegn

ANNONCE

ANNONCE

HAR DU KRAMPER, SPÆNDINGER OG URO I KROPPEN?

Medic wiotech

Døjer du med nakkespændinger, kramper og uro i musklerne, kan det skyldes, at du mangler magnesium.

NYHED!

Nu også som GEL, er er velegnetltiderm til at er effektive massere ind i huden. produkter, der anvendes til at genvinde 0 ml. gel med pumpe og opretholde et normalt koster kr. 269,-

A

magnesiumniveau i cellerne.

Magnesiumolien påføres direkte på huden og absorberes hurtigt i det underliggende væv via receptorer i svedkirtlerne.

Altiderm magnesiumolie og Gel forbedrer muskelfunktionen, øger energiniveauet og indgår i immunforsvarets funktion.

Altiderm består af 31 % magnesiumklorid og 69 % vand.

En teske, svarende til 400 mg. magnesium, er nok til at opnå den daglige anbefalede dosering for at opretholde kroppens behov for magnesium.

kan vare fra få sekunder til flere minutter. Krampen kan komme og gå flere gange før musklen slapper af, og smerten forsvinder.

uudholdelige smerter og 4

Altiderm kan både anvendes forebyggende og efter behov ved pludseligt opståede kramper.

Det er ofte læggen eller lårmusklerne det går ud over, og kramperne opstår typisk i udtrættede muskler under eller lige efter fysisk træning.

F.eks. når man starter på en ny træningsform eller en ny sæson, har øget belastningen for hurtigt eller ved aktiviteter med høj intensitet.

Hvorfor får vi kramper i

iderm forhandles hos musklerne? as, i Helsebutikker, på Muskelkrampe beskrives lgte apoteker eller på som en pludselig, ufrivillig, vores hjemmeside stram og smertefuld muskelww.medicwiotech.dk sammentrækning. Krampen rligere information på kan variere fra et let stik til tlf. 4611 6669

Altiderm virker hurtigt

NYHED!

Nu også som GEL, der er velegnet til at massere ind i huden.

200 ml. gel med pumpe koster kr. 269,-

100 ml. olie med spray koster kr. 169,- 200 ml. olie med spray koster kr. 249,-

Altiderm forhandles hos Matas, i Helsebutikker, på udvalgte apoteker eller på vores hjemmeside www.medicwiotech.dk Yderligere information på tlf. 4611 6669

helse: indhold

januar DET FINDER DU I HELSE I

2019

Helse / Udgave 01 / Januar 2019

Interview

08 Kurt Ravn: Jeg bliver ved, så længe jeg kan

Tema: Mandesygdomme

16 Mand dig ikke op, når du bliver syg

20 Jeg har prøvet at stå på

08

En nådig forsvarsmekanisme i hjernen får mig til at føle mig 10-20 år yngre, end jeg er, for man ældes ikke nødvendigvis i samme takt mentalt og fysisk

bunden af brønden

22 Anonym chat rækker ud efter kriseramte mænd

24 Psykologen: Rigtige mænd går ikke til læge

26 Mænd passer på andre - men ikke sig selv

28 Selen beskytter mænds prostata

Værd at vide

32 Intensiv genoptræning i 48

Kurt Ravn

graders varme

TEMA

Fokus: Oversete diagnoser

Mande­ sygdomme

50 Nej, funktionelle lidelser er ikke indbildt sygdom

54 Dine fødder sladrer 56 Optager du din næring

- eller har du en overset mangelsygdom?

Serie om diabetes

60 Diabetes spreder sig uhørt

16

Mand dig ikke op, når du bliver syg Mænd er overrepræsenteret i alle de kedelige sygdoms- og dødelighedsstatistikker

FOKUS

Oversete diagnoser

50

Oversete diagnoser: Funktionelle lidelser

60 Artikelserie: Diabetes

46

hurtigt blandt vestens børn og unge

64 Diabetes udfordrer tandsundheden

Hver gang i helse Bøger Psykologen Nyt fra Apotekerforeningen Kryds'en Synspunkt Syn Skønhed Nyt fra Danske Regioner Konsultation Konkurrence Opskrifter Tænder Næste nummer

13 24 26 29 30 36 40 42 44 45 46 64 66

Opskrifter: Velvære, balance & overskud helse / januar 2019

5

helse: leder

Så dén der med at stoppe op, føle tiden og bare være i den, er for de fleste af os en nærmest umulig disciplin i en travl hverdag.

Velkommen, nytår, og velkommen her!

For få dage siden skålede vi og bød det nye år 2019 velkommen.

Et funklende nyt år lige til at pakke ud. Hver dag, hver en time og hvert mi­ nut skal nydes, dvæles ved og smages på, så vi kan suge så mange livsvitami­ ner som overhovedet muligt til os. Men den første uge af det nye år er allerede passé, og om få uger kan jeg allerede nu høre mig selv sige: ”Hvor tiden dog flyver afsted!”

Og snart så er det nytår igen.

Så dén der med at stoppe op, føle tiden og bare være i den, er for de fleste af os en nærmest umulig disciplin i en travl hverdag. Kunne det ikke være dej­ ligt og bekvemt, hvis vi kunne stoppe tiden med et stopur, så den kunne vente på os, indtil vi måtte lære at være tilstede i den? Og dog. Så ville vi måske ikke bestræbe os på at lære at prioritere, at vælge og fravælge og dermed indimel­ lem sige det svære nej, fordi vores tid er en ressource, som vi skal værne om og gøre os umage med. At være i tiden – til tiden med de tilpasninger og justerin­ ger, det må medføre. Derfor benytter vi på Helseredaktionen nytåret til at byde dig velkommen i et fornyet Helse. Vi har frisket siderne lidt op – men ikke mere, end at du stadig skal kunne føle dig hjemme.

Godt nytår og velkommen i Helse i 2019!

HELSE REDAKTIONSGRUPPE Jette Warrer Knudsen Redaktør Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 7670 6432, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Læsertal iflg. Gallup: 360.000

helse Nr. 01/2019 (1269) 65. årgang ISSN 0018-0149 Forsidefoto: AdobeStock Tryk: Aller

6

Udgiver: Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Web: www.magasinethelse.dk

ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

helse: xxxx

Facemedia

Til dig, der stadig kan læse dette Synet ændres naturligt med tiden, men en øjensygdom kan tage synet fra dig i utide. Øjenforeningen arbejder for, at flere kan bevare synet længere.

Støt os eller meld dig ind!

Se hvordan på ojenforeningen.dk

Øjenforeningen arbejder for at nedbringe synstab gennem støtte til forskning og oplysning helse / januar 2019

7

helse: interview

Kurt Ravn

Jeg bliver ved,

SÅ LÆNGE jeg kan Hvorfor stoppe karrieren, blot fordi kalenderen påstår, at nu er man gammel?

Hvis man stadig har masser at byde på, kan det være frustrerende at skulle forlade arbejds­markedet på grund af samfundets normer. Det mener i hvert fald Kurt Ravn, der netop nu er aktuel som den tvangspensionerede Peter i spillefilmen 'Happy Ending'.

Af: Malene Hedegaard / Foto: Miklos Szabo

D

et er aldrig rart at blive fy­ ret, heller ikke når man er fyldt 70. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvis jeg skul­ le holde op med at arbejde nu, blot fordi jeg i teorien har nået pen­ sions-alderen.

Sådan siger Kurt Ravn med reference til sin rolle i Hella Joofs nye film Happy Ending. Her spiller han direktøren Peter, der bliver sendt på ufrivillig pension af det firma, som han har tjent troligt i fyrre år. Karrieremennesket Peter er langtfra tilfreds med at blive tvunget ud af ar­ bejdsmarkedet, og det kan Kurt Ravn, der selv netop er fyldt 71, sagtens forstå: – Nu er jeg jo freelancer og kan derfor ikke fyres, men jeg kan levende forestille mig, hvor frustrerende det må være at få besked på at holde op med at arbejde.

Det er selvfølgelig en anden sag, hvis man har haft hårdt fysisk arbejde og er

8

slidt op i sin krop, men hvis du laver no­ get, du er glad for, og du føler, at du sta­ dig kan gøre dig gældende på dit felt, så er det ikke sjovt at skulle sige stop, siger den erfarne skuespiller.

Til højrebenet Selv har Kurt Ravn stadig masser at lave.

Foruden filmen, der kom ud i juledage­ ne, er han også snart teateraktuel i fore­ stillingen 'Maria de Buenos Aires' på Den Jyske Opera, og derudover har han netop rejst landet tyndt med sin årlige jule­ koncertturné.

Rollen som Peter var med hans egne ord et tilbud, han ikke kun­ ne afslå. Dels hæn­ ger gode filmrol­ ler i hans alder ikke på træer­ ne, dels pas­

Kurt Ravn kan slet ikke forestille sig at skulle holde op med at arbejde, blot fordi han i teorien har nået pensionsalderen.

Kort om Kurt Ravn: • Født 1947 i Kolding.

• Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1973.

• Fik sit store folkelige gennembrud i 1978 som Lauritz ‘Røde’ Jensen i Matador. Har siden medvirket i et hav af film-, tv- og teaterproduktioner, bl.a. tv-satirerne 'Så GiKK' og 'Den gode, den onde og den virk’li’ sjove', musicalen 'Les Misérables' og dramaserien 'Anna Pihl'.

Optræder desuden som koncertsanger. Har to gange modtaget en Bodil for bedste birolle i 'Jeppe på Bjerget' og i 'Smukke mennesker'.

• Aktuel netop nu i spille­ filmen 'Happy Ending' og til marts i 'Maria de Buenos Aires' på Den Jyske Opera.

• Bor i Vedbæk med sin kone, skulptør Annette Ravn.

helse / januar 2019

9

helse: interview

sede netop denne rolle bare godt til ham: – Da jeg læste manuskrip­ tet, tænkte jeg straks, at Peter lå lige til højrebenet. Han in­ deholder så meget genkende­ ligt og befinder sig i samme livsfase som jeg selv. Hvis no­ gen sagde til mig: "Nu må du ikke længere spille skuespil og tage ud at synge, nu skal du finde dig en hobby", ville jeg også føle mig låst. Så jeg forstår hans desperation og trang til at bryde ud af den begrænsning, som han føler sig sat i af sine omgivelser.

Matador ved et tilfælde Kurt Ravn har været en del af den danske film- og teater­ scene i en menneskealder. Vi kender ham fra et hav af pro­ duktioner, både film, tv-dra­ ma, musicals og satire. Aller­ bedst kender vi ham som jernbanearbejderen ‘Røde’ i Matador – en rolle, som tan­ kevækkende nok blev hans ved lidt af et tilfælde. Egentlig var den nemlig tiltænkt Ole Ernst, men da folkene bag se­ rien ikke turde binde an med den ikke helt mødestabile Ernst, gav Erik Balling sig til at se sig om efter en anden: – Dengang brugte man ikke castings som i dag, så Balling tog ud på de køben­ havnske teaterscener for at se, hvad der rørte sig. Jeg var kort forinden startet på Det Danske Teater, hvor han så mig og åbenbart tænkte, at jeg var den rette.

Den unge Kurt Ravn fik til­ budt rollen og sagde ja. En god beslutning, for serien blev som bekendt en kæmpe succes: – Ingen anede, at den ville blive så stor. For os, der med­ virkede, var det jo et stykke arbejde som alle andre, men vores karakterer skulle vise sig at hænge ved os. Før Ma­

10

Kurt Ravn har været en del af den danske film- og teaterscene i en menneskealder.

tador var jeg totalt ukendt i den brede offentlighed, for jeg havde mest spillet teater indtil da. Men når man pludselig kommer ind i folks stuer, og så i hele 24 afsnit, er man ikke et ukendt ansigt længere, kon­ staterer han.

Hulkindet yngling Rollen i Matador affødte andre projekter, og heldig­ vis blev Kurt Ravn ikke kun sat til at spille Røde-klo­ ner, selvom han dengang godt kunne frygte at blive sat i bås: – Der var da en periode med "Hej Røde" og sådan noget, men det drev jo over. I tidens løb har jeg fået lov at brede mig over mange forskellige ting, så jeg er kun glad og taknemmelig for at have været med i Matador.

Den åbnede døre og har betydet utrolig meget for mig – også mere, end jeg nok ville indrømme dengang.

Fyrre år er gået, siden seriens første sæsoner løb over de danske tv-skærme.

Den genudsendes som bekendt med mellemrum, og hvis Kurt Ravn indimel­ lem falder over et afsnit, bliver han helt rystet ved synet af sit unge jeg: – Så tænker jeg ‘Gud, den unge hulkin­ dede fyr med den mørke manke der, er det virkelig mig?’ Men kvalitetsmæssigt holder serien stadig, hvad dens kultstatus jo også bekræfter. Man sidder ikke og krummer tæer over sit naive, ungdom­ melige spil. Og dét er i høj grad Ballings fortjeneste, for han var en skarp person­ instruktør, der virkelig forstod at få det rette udtryk frem trods en meget stram tidsplan, erindrer Kurt Ravn.

helse: interview

Genert af natur At Kurt Ravn skulle gå skuespillervejen var ikke noget, der sådan lige lå i kortene.

Han voksede op som den yngste af tre sø­ skende, med en far, der var speditør, og en mor, der passede hjem og børn. Som ung kom han i lære på en maskinfabrik, hvor han holdt i to år. Derefter to år i fly­ vevåbnet, men hele tiden var der noget andet, der trak i ham: – Lige fra jeg som dreng var med i Nød­ debo Præstegård som skolekomedie, har der været en trang i mig til at stå på scenen.

Der blev plantet et frø der, som lå og spire­ de dybt i mig. Det sagde mig virkelig noget.

Så lægger man det væk igen og tænker: "Nej, det er useriøst, nu skal du have en ud­ dannelse". Men det vendte hele tiden tilba­ ge, fortæller han og fortsætter: – Måske har det også at gøre med, at jeg altid har været meget genert. I min ungdom kunne jeg blive helt rød i hove­ det over ingenting, og jeg var ikke så god til store fester og den slags. Måske er der noget, man synes, man bedre kan kom­

Lige fra jeg som dreng var med i Nøddebo Præste­gård som skolekomedie, har der været en trang i mig til at stå på scenen. Der blev plantet et frø der, som lå og spirede dybt i mig.

me af med på scenen i en rolle, hvor man på en eller anden måde har en maske på, reflekterer han.

Sang er mere nøgent Scenelivet med dets "maske" at agere gennem var tilsyneladende Kurt Ravns helt rette element. I hvert fald blev han lukket ind på teaterskolen i første forsøg, tog afgang i 1973, og har beriget dansker­ ne med sit skuespil siden.

Et andet talent, som har givet ham en ekstra facet at spille på som scenekunst­ ner, er hans sangstemme:

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

– Ja, det er jo så en gave, jeg har fået af Vorherre, og som jeg har været så heldig at kunne dyrke og dygtiggøre mig i. Både på teaterskolen og sidenhen med pri­ vat-undervisning. I dag er sangen lige så vigtig for mig som skuespillet. Ved kon­ certer har man ikke skuespillets filter at gemme sig bag, hvad der gør det til noget mere nøgent: Det er mig, der står her, og ikke en rolle, jeg spiller. Men i begge kunstarter fortæller man en historie til folk.

En af de historier, han har sunget sig igennem et utal af gange, er den om De

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / januar 2019

gte gader i de De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom vel byder jer ie i hyggelig minifer 11 givelser. Ho om nde charmere er i centrum Ringkøbing ligg vet Tor byen på

helse: interview Tsunamien kostede over 200.000 men­ neskeliv, så ægteparret Ravn slap i sam­ menligning billigt fra katastrofen. I det hele taget betragter Kurt Ravn sig som et heldigt menneske, der har fået lov at ud­ leve sine drømme, og som indtil videre – 7-9-13 – har sit gode helbred i behold. Al­ deren kan selvfølgelig mærkes, så i dag er han mere nøjeregnende end før med, hvilke opgaver han siger ja til. Især når det gælder sceneroller, for det er hårdt at være på aften efter aften: – Det kræver enorm koncentration og energi at skulle stå på en scene og gestalte en figur igen og igen. Der skal investeres, hvis det skal betyde noget, man ryster det ikke bare ud af ærmet. Det mærker man jo ikke, når man er ung og udødelig og kan lave tre ting på en gang. Men med alderen daler behovet for at være med i det hele, og der bliver flere ting, som man takker nej til.

Retten til sit eget liv

Ole Ernst blev vraget som Røde Kurt Ravn skulle slet ikke have spillet 'Røde'. Den rolle var først udset til Ole Ernst, men han havde raget uklar med Teaterforeningen og DR, så rollen røg i stedet over til Kurt Ravn kort før produktionsstart.

Lise Nørgaard har aldrig nævnt Ole Ernst med navn, men har senere udtalt, at "man er tøvende med at arbejde sammen med folk, som gør meget vrøvl, volder meget besvær og kommer med øjet nede i fjerde knaphul om morgenen".

Her ses 100-års-fødselaren, Lise Nørgaard med Kurt Ravn i Korsbæk-udgaven på Dyrehavsbakken.

Kilde: www.dr.dk

12

tre musikanter, sangen fra Røde og Agnes’ bryllup.

For også når han giver koncerter, sniger arven fra Matador sig ind: – Hvis jeg ikke synger den, bliver jeg lynchet. Jeg prøvede engang til en kirkekoncert at udelade den, fordi den ikke rigtigt passede i repertoiret, men det blev jeg bebrejdet af publikum bagefter. Så det tør jeg ikke længere, siger han med et skævt smil.

Intet helle i livet For fjorten år siden blev Kurt Ravn fanget i den ts­ unami, der i juledagene 2004 ramte et stort asiatisk kystområde og lærte hele verden et nyt ord. Han og hans hustru var på ferie i Thailand og blev væk fra hinanden, da flodbølgen skyllede ind over landet. I halvandet døgn frygtede ægtefællerne hver især, at de havde mistet den anden, indtil deres respektive telefonopkald hjem genskabte forbindelsen.

Spørger man ham i dag til oplevelsen, bliver han helt træt i blikket ved udsigten til at skulle genfortælle begivenheden til endnu en journalist.

Så man må gå til gamle interviews for detaljerne om hændelsen, mens han hellere vil tale om, hvad den lærte ham: – Sådan en oplevelse minder én om, hvor hur­ tigt der kan blive vendt op og ned på alt i ens liv.

Livet er skrøbeligt, og du står ikke på noget helle på noget tidspunkt. Det lægger sig dybt i én efter sådan noget, hvor vigtigt det er at glæde sig over de gode ting frem for at hænge sig i ligegyldighe­ der. Det sidste kan ikke betale sig, fastslår han.

Heldigvis takker han også ja til en masse, og han håber at kunne blive ved længe endnu. Men afhængigt af, hvad fremtiden bringer, kan der komme en dag, hvor han insisterer på sit nej – også til selve livet: – I mine øjne ejer man principielt ret­ ten til sit eget liv, også til at afslutte det. Jeg vil da nødigt ende uvirksom i en krog og måske med hjernen klar, men uden at kunne røre mig. Og hvad med terminale patienter uden nogen vej tilbage? Jeg hør­ te om en gammel dame, der sprang ud fra 14. sal – hun havde skrevet afskedsbrev og ordnet sine sager, så det var velovervejet og ingen panikhandling – men at skulle springe ud fra 14. sal er altså barskt. Hvor­ for ikke hellere hjælpe folk med at sove stille ind? spørger han retorisk.

Den mørke manke er blevet hvid med årene. Ansigtet har fået sig nogle furer her og der, men blikket er stadig lige op­ mærksomt. Et stykke inde i 'Happy En­ ding' siger hans figur Peter til sin kone: "Det kan vi da gøre, når vi bliver gamle!" I egne øjne er han tydeligvis ikke spor gammel. Er Kurt Ravn det?

– Trods almindeligt kødeligt forfald fø­ ler jeg mig ikke gammel. En nådig for­ svarsmekanisme i hjernen får mig til at føle mig 10-20 år yngre, end jeg er, for man ældes ikke nødvendigvis i samme takt mentalt og fysisk. I en 20-årigs øjne er jeg nok tudsegammel, slutter Kurt Ravn.

helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

✪

✪

LS

AN

MEL

DER OG A N

BE

L FA

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden? Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

LIVSKRISE Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter.

Skriver især om sundhed og livsstil. carsten@mediegruppen.net

Demens handler også om at huske Med vores stigende levealder skal samfundet forholde sig til et sti­ gende antal mennesker, som rammes af demens. Det kan også ske for du og jeg eller vores kære. Så det er klart, at vi tænker på risikoen med en vis frygt. Demens er en grim sygdom, som kan ramme en fami­ lie meget hårdt.

Men denne bog fortæller, hvordan forfatteren vendte en yderst ubehagelig situation, da hendes mor blev ramt af sygdommen, til at lære sin mor bedre at kende. At kende – og huske – sin mor for hele det liv, hun levede. I stedet for kun at mindes de sene år, hvor Inas mor blev væk fra den person, hun engang levede sit liv som.

Ina Kjøgx Pedersen: Drengen der blev væk 426 sider, 299,95 kroner Gyldendal 2018

GEJST Oles opskrift – på succes Hylden med Ole Henriksen-bøger tager efterhånden en del plads i biblioteket. Men den danske creme-guru har endnu ikke slækket på sin imponerende energi.

I denne bog afslører Ole opskriften på sin succes. Hvordan han klarede sig igennem den modstand og de kriser, han mødte på vejen imod den status og det held, der i dag har gjort ham til en af de mest verdensberømte danskere.

Hvis man ikke kan lære om kampen for succes af Ole Henriksen, kan man ikke lære det af nogen!

Gerd Johnsen og Lotte Fynne: Fra ende til anden 275 sider, 329,95 kroner Fadl’s Forlag

SUNDE TARME Du behøver ikke at have dårlig mave

Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen: Det skal føles godt 320 sider, 300 kroner Politikens Forlag 2018

En god fordøjelse er vejen til et godt liv. I hvert fald et liv med mere overskud.

Og du kan altid selv gøre noget for at styrke dit mave-tarmsystem, lyder tilbuddet fra bogen, hvis forfattere er ægte eksperter – hhv. specialsygeplejeske og speciallæge/forsker i mave-tarmlidelser.

Tag imod gode råd til både forebyggelse og egenbehandling af forstoppelse, diarre, ufrivillig afføring, luft i maven og irriteret tyk­ tarm (IBS).

helse / januar 2019

13

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

NY MEDICINFRI BEHANDLING MOD MIGRÆNE

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Vi kender det alt for godt. Der er virus i omløb, og halsen er irriteret og øm, og der er udsigt til en uges tid med ubehag. Men nu er det faktisk muligt at lin­ dre symptomerne og forkorte infektionens varighed.

Apotekets har netop lanceret en halsspray mod ondt i halsen, som via osmose tiltrækker væske fra den hævede slimhinde. Dermed mindskes hævelsen og infektionen i halsen, og ubehagets varighed forkor­ tes eller hindres i at udvikle sig.

Apotekets Halsspray mod ondt i halsen fås på apoteket. Vejl. pris: 75 kroner for 20 ml.

Rehaler er en helt ny type medicinfri migrænebe­ handling, der netop er lanceret i Danmark, Sverige og Tyskland. Rehaleren er en inhalator, der balance­ rer ilt og CO2 og kan som det eneste produkt på ­markedet – hurtigt og effektivt – stoppe et migræne­ anfald, uden de sædvanlige bivirkninger, der ses ved medicinsk behandling. Den nye metode udspringer af forskermiljøet på Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet. Den første udgave af Rehaler henvender sig til folk med migræne med aura – dvs. dem, der har synsforstyrrelser før migræneanfaldet.

Mere info: www..helse.rehaler.dk eller på tlf. 30 71 05 13

Tabu skal fjernes PROPA er en landsdækkende patientforening, der ­arbejder for, at mænd med prostatakræft og deres ­pårørende får den bedste behandling og støtte. ­Foreningens mål er at udbrede almen viden og­ ­information om prostatakræft og dens behandling og derved fjerne tabuet om sygdommen.

Læs mere på www.propa.dk eller ring på 33 12 78 28 (kl. 10-14.)

14

SPRAY MOD ONDT I HALSEN

Mere info på www apotekets.dk, eller på tlf. 45 95 03 30

Vi har lige taget hul på et spritnyt år med alle dets uåbnede muligheder.

For at komme bedst muligt i gang, er det afgørende, at krop og sjæl kan følge med.

Vi har håndplukket nogle tips til dig.

KOM INKONTINENS TIL LIVS 500.000 danskere lider af inkontinens, som rammer personer i alle aldre – både mænd og kvinder. Antal­ let af ramte stiger med alderen.

Men der kan gøres meget ved inkontinens. Der­ for er det vigtigt at få en grundig udredning eller en henvisning til en specialafdeling gennem din prak­ tiserende læge. Dermed sikrer du, at du kommer i gang med en korrekt behandling.

Læs mere på www.kontinens.org. Her kan du få information om udredning og behandlingsmuligheder samt råd til, hvad du selv kan gøre inden dit første besøg hos din læge.

Få solens vitaminer – også i gråvejr helse: xxxx

PharmaNOrd Vidste du, at solen er den mest effektive kilde til D-vitamin?

Nu o med gså 80 μg

Men solen giver for lidt D-vitamin: • • • •

Når du bruger solcreme.

Når solen hele syv måneder om året står lavt i Danmark.

Hvis du går tildækket.

Hvis du opholder dig mest indendørs.

D-Pearls giver dig: 38 μg D3-vitamin pr. kapsel.

Opløst i koldpresset olivenolie, hvilket sikrer god optagelighed.

Små synkevenlige gelatinekapsler.

Gelatinen er halalcertificeret.

For sunde knogler og tænder.

Støtter immunforsvaret.

Findes også med 20 eller 80 μg D-vitamin.

Læs mere om D-Pearls og tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt på www.pharmanord.dk helse / januar 2019

15

DK_D-Pearls_Ad_Helse_210x275_1116

• • • • • • •

helse: tema

Mand

TEMA

Mandesygdomme

dig ikke op, når du bliver syg Når mænd bliver syge, reagerer de anderledes end kvinder. Men i sundhedssystemet er man ikke dygtige nok til at tackle mændene, siger psykolog og forsker. Blandt andet derfor er mænd overrepræsenteret i alle de kedelige sygdoms- og dødelighedsstatistikker.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: AdobeStock

N

år Fru Hansen mærker, at noget i kroppen ikke helt er, som det plejer, går der ikke lang tid, før hun har bestilt tid til tjek hos læ­ gen. Når Hr. Hansen mærker noget usædvanligt i sin krop, skubber han det til side og tænker, at det nok går i sig selv, hvis han blot ignorerer det. Når Fru Han­ sen bliver ramt af alvorlig sygdom, går hun lynhurtigt ind i patientrollen og for­ søger at passe sin behandling fra dag ét.

Når det er Hr. Hansen, der får stillet en alvorlig diagnose, har han svært ved at finde sin plads i sundhedssystemet.

Han får ikke altid taget sin medicin, får ikke bestilt tid til opfølgningssamtaler, og når det gælder genoptræning, får han den ikke altid passet.

Mænd og kvinder reagerer kort sagt meget forskelligt, når de rammes af sygdom.

kræftsygdomme, der især rammer mænd Prostatakræft, lungekræft, tyktarmskræft, blærekræft og endetarmskræft Kilde: Kræftens Bekæmpelse

16

Både inden, under og imens. Det fortæl­ ler psykolog Svend Aage Madsen, der er forskningsleder på Rigshospitalet og i mange år har forsket i blandt andet mænd og deres reaktioner på sygdom.

– Hvis vi tager det fra en ende af, så ved mænd først og fremmest mindre om, hvilke symptomer, de skal reagere på.

Pludseligt vægttab, forpustethed eller no­ get, der ser anderledes ud på kroppen, er ikke nødvendigvis noget, de reagerer på.

Og når de opdager noget, hvor de ved, at den er gal, så trækker de den længere med at gå til lægen. Og hos lægen oplever mange – især kortuddannede mænd – at dialogen med lægen ikke er tilfredsstil­ lende, forklarer han.

Det er ikke kun viden om sygdom og symptomer, som mændene mangler. De har ofte heller ikke et sprog at tale i, når de møder sundhedspersonale – de ved ikke, hvordan de skal udtrykke sig, og hvad de skal lægge vægt på, når de bli­ ver spurgt ind til helbred og sygdom. Og har de først haft én dårlig lægesamtale,

helse: tema

Når vi taler selvmord hos ældre mænd, så er én af de hyppigste årsager dertil, at de har fået en sygdom.

Svend Aage Madsen, forskningsleder, Rigshospitalet.

helse / januar 2019

17

helse: tema

bliver det sværere at komme næste gang.

Alt dette fører til, at mændene kan fin­ de sig selv overrepræsenteret i alle de ke­ deligste statistikker vedrørende sygdom og død.

– I det helt store billede har mænd en alt for stor dødelighed. 28 procent flere mænd dør af de kræftsygdomme, som kvinder også får. Og det går dem også dårligere end kvinderne, når de får syg­ domme som diabetes og hjertesygdom­ me. Man har lavet flere undersøgelser, der viser det. For eksempel intensiverede man på et tidspunkt indsatsen over for en bestemt gruppe diabetespatienter og målte på virkningen 13 år efter. Her gjaldt det, at dødeligheden for kvinder var fal­ det 25 procent, mens der intet var sket for mændenes vedkommende, siger Svend Aage Madsen.

Ingen pisk til mændene På nogle områder kan det være positivt, at man som menneske formår at skubbe bekymringer i baggrunden og ikke tager sorgerne på forskud. Sådan som en del mænd tilsyneladende gør. Men når det kommer til sygdom, er det sjældent vejen frem, påpeger Svend Aage Madsen.

– At skyde bekymringerne væk, er en måde at klare problemerne på. Mænde­ ne kan ikke holde ud at være i ”sund­ hedsmode” for længe af gangen. De for­ mår næsten ikke engang at bestille en tid hos lægen – det er ofte konen, der må gøre det. Og når det kommer til sådan noget som de nationale screeninger for tarmkræft, hvor man selv skal sende en afføringsprøve ind, så er den helt gal. Det bliver hurtigt alt for besværligt for dem, og derfor er der langt færre mænd end kvinder, der får det gjort, siger han.

Fristende kunne det være at give mændene en opsang og bede dem tage sig sammen. For hvor svært kan det være at gå på nettet og bestille en tid hos læ­ gen, og hvorfor ikke komme afsted så hurtigt som muligt, når man nu ved, at det fremmer helbredelsen at få stillet en diagnose hurtigt? Men pisk er næppe ve­ jen frem, mener Svend Aage Madsen. I stedet opfordrer han til, at sundhedssy­

18

Mænd topper kvinder i dødelighed I 2016 døde

7720

kvinder af kræft – tallet for mænd var

8397

I 2016 døde

3884

kvinder af hjerte-kar-sydomme – tallet for mænd var

4421

I 2016 døde

145

kvinder efter selvmordog selvmordsforsøg – tallet for mænd var

436

Kilde: Dødsårsagsregisteret.

stemet i højere grad bereder sig på at møde mænd, hvor de er.

– Man skal plukke de laveste frugter først. Selvfølgelig skal vi have mænd til at ændre sig, men det vil tage rigtig lang tid, og det er meget nemmere i mellemtiden at forsøge at forstå mændene og komme dem i møde, fastholder han.

Og det virker rent faktisk at komme mændene i møde, pointerer Svend Aage Madsen. Det findes der adskillige beviser på. Blandt andet kommer lige så mange mænd til tjek hos tandlægen som kvin­ der, hvis de indkaldes og ikke selv skal

bestille tid. Og sætter man en bus op midt på gågaden, hvor man kan få tjekket for eksempel sit blodtryk, går mændene glad og gerne ind i bussen, fordi det er nemt.

Risikerer ensomhed Grundlæggende har de to køn forskellige måder at være patient på. I forhold til en alvorlig sygdom som eksempelvis kræft gælder det, at kvinder lynhurtigt tager sygdommen på sig og går ind i rollen som kræftpatient. Mændene gør det modsatte – de forsøger at gøre sygdomsidentiteten så lille som mulig. Og man kan ikke sige, at den ene måde er bedre eller dårligere end den anden.

– Kvinder går all in og bliver for eksem­ pel ”kræftpatienten, der er skolelærer”, mens manden forbliver ”skolelæreren, der har en kræftdiagnose”, siger Svend Aage Madsen og påpeger, at mænd dog oftere handler fatalt på at få en alvorlig sygdom.

– Når vi taler selvmord hos ældre mænd, så er én af de hyppigste årsager dertil, at de har fået en sygdom. Mange mænd tror, at det er en dødsdom, når de får kræft. De trækker sig ofte, hvor kvin­ der straks søger andre mennesker. Det er helt fint at have autonomi, men hvis det bliver til ensomhed, er det skidt, for så bliver det endnu sværere, og så stiger dø­ deligheden, siger han.

Skal det sikres, at mændene fremtidigt får en lettere gang i sundhedssystemet, er det nødvendigt, at der kommer en ac­ cept af, at kvinder og mænd ikke kan skæres over en kam. Samtidig skal der forskes i, hvad præcist der virker for det mandlige køn, når de skal i kontakt med sundhedssystemet.

– Vi har ikke rigtig opdaget mændene som køn endnu. Det skal vi. Vi skal forstå, at ”one size does not fit all” – vi ved jo godt, at børn og voksne skal behandles og mødes forskelligt. Det samme gælder for mænd og kvinder. Og så mangler vi evidensbaserede undersøgelser, der kan vise, hvordan vi kan få mændene til at gå til lægen tidligere, få bedre behandlings­ tilbud og få udbytte af rehabilitering, si­ ger Svend Aage Madsen.

helse: xxxx

KENDER KENDER DU DU EN EN SOM SOM HAR HAR PROSTATA PROSTATA KRÆFT KRÆFT ? ? www.receptoroncology.dk www.receptoroncology.dk

Nobelprisvindende IRE behandling af prostata kræft har Nobelprisvindende IRE behandling af prostata kræft har hjulpet over 700 patienter igennem deres sygdomsforløb. hjulpet over 700 patienter igennem deres sygdomsforløb.

Vi tilbyder smertefri og effektiv udenlandsk behandling uden Vi tilbydereller smertefri og og effektiv udenlandsk behandling uden operation medicin helt uden bivirkninger. operation eller medicin og helt uden bivirkninger.

Kontakt os i dag for en Kontakt os i dag for en uforpligtende konsultation uforpligtende konsultation på tlf. 88 51 00 42. på tlf. 88 51 00 42.

Vi har afdelinger i Aalborg, Vi har afdelinger i Aalborg, Odense og København.

Odense og København.

Receptor Receptor Oncology Oncology helse / januar 2019 19 www.receptoroncology.dk www.receptoroncology.dk

helse: tema

TEMA

Mandesygdomme

”Jeg har prøvet at stå på bunden af brønden og spejde forgæves op efter lyset” Magnus Nielsen blev ramt af testikelkræft flere gange inden for få år. Det har været hårdt, også mentalt. Men han har valgt at have en åben tilgang til sin sygdom for at nedbryde tabuet om mænd og kræft.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Privat

P

å mange områder ligner Magnus Nielsen mange an­ dre unge mænd på hans al­ der. Mod på livet, elsker at bruge tid med sine venner og i gang med en uddannelse. Men alli­ gevel skiller han sig ud. For han har noget med i sin bagage, som er lidt tungere end de fleste jævnaldrendes.

For godt fire år siden fik den i dag 29-årige pædagogstuderende således stil­ let diagnosen testikelkræft i venstre testi­ kel, og 25 år gammel stod han ansigt til ansigt med en potentiel dødelig sygdom.

Heldigvis var prognosen hele tiden god, og efter en operation var han klar til nye favntag med livet. Dette varede dog ikke længere end nogle måneder. Magnus Nielsen følte, at noget var forkert i krop­ pen, og en scanning viste, at han havde

fået tilbagefald. En skrap kemokur blev modsvaret på tilbagefaldet, men endelig, sidst i 2015, blev han erklæret helt rask.

Et år går, hvor Magnus Nielsen starter op på VUC for anden gang, og livet viser sig fra sin lyse side. Men i efteråret 2016 mærker han selv en forandring i sin an­ den testikel og går til lægen, der sender ham til en scanning. Svaret på denne er nedslående. Han er atter ramt af testikel­ kræft – denne gang i højre side. Atter en gang oplever Magnus Nielsen, at den kræft, man i første omgang havde anta­ get, var helt forsvundet, er kommet tilba­ ge, da man til et rutinetjek opdager, at en kræftknude har sat sig i maveregionen.

Igen må Magnus Nielsen i gang med en kemokur. Heldigvis har denne god ef­ fekt, og i dag har han været erklæret rask siden april 2017. Men det har været et

Tid får et andet perspektiv, når man får sådan en sygdom. Man tænker, at der er mange ting, man er gået glip af og frygter, at der er ting, som man måske aldrig når.

20

sygdomsforløb, der har tæret på ham.

Ikke mindst mentalt.

– Første gang, jeg fik kræft, var jeg i en fase af mit liv, hvor jeg lige var kommet mig efter en arbejdsskade, og jeg syntes, at mit liv endelig kørte på skinner. Så jeg reagere­ de meget sådan: ”Det her skal bare hurtigt overstås, så jeg kan komme videre.” Først da jeg skulle have kemo, blev jeg bange.

Min eneste viden om kemo stammede fra dengang, min farfar skulle have kemo, og jeg var seks år gammel, og jeg så, hvor syg han blev, fortæller Magnus Nielsen.

Selvmordstanker Men selvom kemoterapien var en hård omgang, kom Magnus Nielsen igennem sin første kræftdiagnose med humøret intakt. Først da han rammes anden gang og skal i gang med kemokur igen, bliver det svært for ham at bevare optimismen.

– Fordi jeg havde oplevet kemoen så slem, første gang jeg blev syg, var jeg rigtig bange, da jeg skulle igennem en ny kur. Jeg var dårlig og havde kvalme, allerede en uge inden kemoen, fordi jeg ikke kunne over­ skue det. Og da jeg kom i gang, kastede jeg så meget op, at jeg ikke kunne holde noget som helst i mig. Der var det, at jeg begynd­ te at tænke på, om man kunne overleve det her. Passive og aktive selvmordstanker

helse: tema

– Hun fik blandt andet sagt til mig, at jeg ikke skulle føle skam over at have de her selvmordstanker, og at det er naturligt, når man går igennem sådan et hårdt og langt sygdomsforløb. Og hun lagde også vægt på, at der er meget langt fra tanke til handling. Det gav mig et boost og gjorde, at jeg ikke længere følte det helt så forkert at have de tanker. For det var hårdt både at døje med bivirkningerne fra kemoen og samtidig have så dårlig samvittighed over, at jeg overhovedet kunne finde på at tæn­ ke den slags, fortæller Magnus Nielsen.

mange timer med fagfolk de seneste år, at jeg slet ikke orkede at gå ind og mærke efter i mig selv. Selverkendelsen kom stille og ro­ ligt, og jeg indså, at jeg gik mere og mere henimod noget depressivt, siger han.

Hos psykologen fik Magnus Niel­ sen nogle redskaber, han kunne bruge i sin hverdag, når humøret var på sit laveste, ligesom han fik hjælp til at få puttet alle sine tanker, følelser og ople­ velser i kasser og fik sat struktur på, hvilke af dem han ikke længere skulle bruge så meget tid på. I dag har han afslut­ tet sit forløb hos psykologen og ser positivt på fremtiden. Men der er dog stadig dage ind imellem, hvor humøret dykker.

– Jeg har det ret godt og tør nu endelig godt lægge planer ud i fremtiden. Men der er da ind imellem tidspunkter, hvor ang­ sten kilder mig i nakken, og jeg bliver energiforladt. Heldigvis varer det ikke så længe mere. Jeg er også begyndt at fjerne mig mere fra sygdommen kræft. Jeg er ikke længere en, man møder, hvor det før­ ste, man hver gang skal tale om, er min sygdom. Men det har krævet benarbejde at nå dertil. Det er ikke kun en psykolog, der kan klare det – du skal også selv kæm­ pe for det, siger Magnus Nielsen.

Psykologhjælp

Tal om det

Først da Magnus Nielsen i slutningen af foråret 2017 havde gjort sine eksamener færdige på VUC, et par måneder efter at være blevet erklæret rask, fik han for al­ vor tid til at reflektere over det, han havde været igennem de sidste par år. Og så blev humøret for alvor påvirket.

– Tid får et andet perspektiv, når man får sådan en sygdom. Man tænker, at der er mange ting, man er gået glip af og frygter, at der er ting, som man måske aldrig når.

Og der har da været tidspunkter, hvor jeg virkelig har syntes, at det har været urime­ ligt, at jeg skulle igennem alt det, siger han.

Hen på efteråret 2017 fik Magnus Niel­ sen kontaktet sin læge, der straks henviste ham til en psykolog. Her begyndte han i et forløb, som gav ham et skub til for alvor at komme videre efter sygdommen.

– Jeg så det ikke som et nederlag at skul­ le til psykolog, men når der gik så lang tid, inden jeg gik til lægen, tror jeg, at det hæn­ ger sammen med, at jeg havde brugt så

I dag tøver han ikke med at stille op, når nogen vil høre om, hvordan det er at være mand og blive ramt af kræft. Det tror han, at der er behov for, og kan hans fortælling hjælpe andre, er han glad.

– Jeg vil gerne være med til at rydde ta­ buet om at være mand og blive ramt af kræft. Og selvom man er åben, skal man jo bare være tro mod sig selv. Man sætter selv grænsen for, hvornår man vil sige stop. Jeg har følt, at min åbenhed har gjort det nem­ mere for omgangskredsen og dem, der har fået kendskab til mit forløb, at turde spørge ind til det i stedet for at danse om den var­ me grød og tage afstand af frygt for at kom­ me til at spørge om noget, der kunne gøre ondt. Det værste er faktisk, hvis dem om­ kring dig trækker sig, fordi de bliver bange for, hvad de må spørge om. Det sidste, jeg havde brug for i mit forløb, var at føle mig ensom og alene. Det føler man sig så rige­ ligt i sådan et langt sygdomsforløb, siger Magnus Nielsen.

Hun fik blandt andet sagt til mig, at jeg ikke skulle føle skam over at have de her selvmordstanker, og at det er naturligt, når man går igennem sådan et hårdt og langt sygdomsforløb.

ramte mig, og lige pludselig mærkede jeg, hvor langt et sygdomsforløb, det havde væ­ ret. Jeg begyndte at miste håbet, for selvom jeg ser mig selv som en ressourcestærk per­ son, blev jeg ramt af tanker som: ”Kunne jeg dog ikke bare blive kørt ned og dø”. Der stod jeg virkelig på bunden af brønden og spejdede efter det lys, som syntes så langt væk, siger Magnus Nielsen.

Gennem hele sit sygdomsforløb har Magnus Nielsen forsøgt at være åben omkring sin sygdom. Han ønskede ikke at blive set som noget specielt, fordi han var syg, og at folk skulle snakke om ham bag hans ryg, fordi de ikke vidste, hvor­ dan det gik. Derfor sørgede han for at op­ datere folk omkring sig.

– Når mine venner har været sam­ men med mig, har vi kunnet starte med at snakke om, hvor i behandlingsforløbet jeg var, fordi de vidste besked, og de har også vidst, at de kunne komme og spør­ ge, når de ville. Og så har vi også kunnet lægge det væk og snakke om alt muligt andet også, siger han.

Men trods sin åbenhed opdagede Magnus Nielsen sidst i sit sygdomsforløb, at han alligevel var længere nede, end han selv havde opdaget, og at han havde nogle tanker, som han ikke rigtigt havde følt, at han kunne dele med nogen. Da han havde det værst under den sidste ke­ moterapi, blev hans forældre klar over, hvor mentalt dårligt han havde det, og han fik mulighed for at tale med sygehus­ præsten, som viste sig også at have kon­ firmeret ham i sin tid. Det kom til at gøre en forskel at åbne op for hende.

helse / januar 2019

21

helse: tema xxxx

Anonym chat

rækker ud efter

TEMA

Mandesygdomme

kriseramte mænd Mange midaldrende danske mænd har stadigvæk svært ved at tale åbent om deres problemer og bekymringer. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Sjælesorg.nu, der er Folkekirkens tilbud om en fortrolig chat med en præst på nettet.

Af: Helseredaktionen / Foto: Scanpix/Iris

V

i er overraskede over, hvor slemt det står til med de 45-60-årige danske mænd og deres evne og lyst til at tale om følelser og problemer. Når 10 pct. fø­ ler sig ensomme, knap 20 pct. døjer med stress dagligt eller ugentligt og mere end 25 pct. siger, at de hele tiden eller ofte har bekymringer, som de ikke taler med no­ gen om, ja, så er det klart, det går ud over deres livskvalitet. Så de her mænd har i høj grad brug for et tilbud, der taler til dem, siger Pernille Hornum, som er præst og daglig leder af Sjælesorg.nu.

– I vores præstechat på Sjælesorg.nu finder mange af mændene en samtale­ form, der appellerer til dem. De kan sid­ de derhjemme og chatte med en præst, som har stor erfaring i at tale med folk, der er i krise eller bare har brug for en at tale med. Chatten er 100 pct. på mænde­ nes præmisser, og så er den gratis, ufor­ pligtende – og ikke mindst anonym, siger Pernille Hornum.

Mænd har modvilje mod præster Chatten på Sjælesorg.nu blev lanceret 1. ­februar 2017, og interessen har været over­ vældende. Flere end 5.000 danskere har

22

kontaktet præsterne via chatten, og der har været knap 17.000 henvendelser uden for chattens åbningstid. Men de 45-60-årige mænd, som Sjælesorg.nu ønsker at fange med en ny kampagne, har vist sig at være en særligt vanskelig gruppe.

– I vores undersøgelse sagde 60 pct. af de mænd, der havde udfordringer, at de helt sikkert ikke ville chatte anonymt med en præst. Og 30 pct. mente ikke, at de ville få noget ud af at tale med en præst. Så der ligger en stor opgave for os i at gøre klart, at vi kan hjælpe den her gruppe mænd, under­ streger Pernille Hornum.

Uforpligtende og anonym Præstechatten på www.sjælesorg.nu er gratis, uforpligtende og anonym.

Ville hellere brække arme og ben end at åbne munden Den tidligere professionelle cykelrytter, Brian Holm, er ambassadør for kampagnen, der foruden undersøgel­ sen involverer en række Facebook-film, som er opta­ get med skjult kamera. Han anerkender målgruppens skepsis.

– Jeg har selv været der. Jeg var faktisk den værste af dem alle sammen, for jeg ville hellere brække arme og ben end at åbne munden og sige højt, at jeg faktisk havde noget, der gik mig på. Men man bliver heldigvis klogere med alderen, siger Brian Holm.

Eks-cykelrytteren har flere gange i sit liv haft samtaler med præster, når han stod i kriser og svære situationer.

– Jeg har haft kræft og har været i krise, så der har været anledninger nok. Inden jeg talte med en præst første gang, havde jeg selv et billede af præster som sådan nogle lidt stive 1700-tals-agtige nogen. Men så­ dan er de selvfølgelig slet ikke i virkeligheden. De er mennesker med stor livsklogskab. Stor livserfaring, si­ ger Brian Holm.

Han har nu vænnet sig til at tale om problemerne, før de vokser sig for store, og præsterne bag Sjælesorg. nu håber, at mange andre mænd vil følge i hans spor.

– Det kan godt være, det er lidt angstprovokerende for mændene at skulle tage det første skridt og skrive ”Hej” i chatten. Men gør det! Brug den! Det kan være det første, vigtige skridt i retning af en nemmere hver­ dag, siger Pernille Hornum.

Tal fra undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget af Yougov i samarbejde med Sjælesorg.nu. 1000 danske mænd i alderen 45-60 år blev i maj spurgt om, hvad der bekymrer dem, og hvordan de håndterer det. Her er nogle af resultaterne:

11% føler sig ensom dagligt/ugentligt bekymrer sig om deres 26% afarbejdsliv mændenedagligt/ugentligt

19% døjer med stress dagligt/ugentligt døjer med fysiske 31% afskavanker de adspurgte dagligt/ugentligt de hele tiden/ofte bekymrer sig om 26% siger, ati deres noget liv uden at tale med nogen om det.

30% siger, af taleat demedikkeentror,præst de ville få noget ud ikke chatte anonymt il heltensikkert 60% vmed præst.

Kilde: www.lfs.dk

Ideelt til alle, der har brug for at spise en glutenfri kost og ønsker at undgå ubehag forårsaget af spor af gluten eller “skjult gluten” i fødevarer. Undersøgelser viser, at selv med en angiveligt glutenfri diæt kan det utilsigtede indtag af gluten være fra 200 mg til 3000 mg pr. dag.Dette kan være nok til at forårsage ubehag.

GluteoStop® er et kosttilskud, som udelukkende er beregnet til at hjælpe med nedbrydning af gluten i en glutenfri diæt. GluteoStop® er ikke beregnet til at erstatte en glutenfri diæt eller behandle eller forhindre cøliaki, hvedeallergi eller overfølsomhed over gluten.

www.panacea.dk

helse / januar 2019

23

helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Jeanne Fløe

Rigtige mænd går ikke til læge ”Jeg har haft mandeinfluenza”, sagde en af mine kol­ legaer forleden. Vi grinede alle, for det er en udbredt joke blandt kvinder, at mænd generelt er enormt pyl­ rede, når blot de er en smule forkølede. Meget tyder imidlertid på, at mænd har lettere ved at kalde på om­ sorg, når de ikke fejler noget alvorligt. Får mænd deri­ mod alvorlige symptomer, lægger de sig ikke ned og piber. Og i hvert fald går de ikke til lægen med deres symptomer. Alle undersøgelser bekræfter, at mænd ikke reagerer på sygdomssympto­ mer. Rigtige mænd fejler ikke no­ get, der ikke kan arbejdes væk.

Og det gør de så. De arbejder, og de oplever, at deres arbejde er af så stor betydning, at det er spild af tid at skulle rende til lægen og tilmed sidde i uendelig tele­ fon-kø, inden man når så langt, at man kan få en tid. ”Du er nu nummer syv i køen”. Jamen, det oplever kvinden, der ringer, jo også. Så hvorfor denne forskel? Jeg tænker, der er fle­ re måder at forklare det på. Generelt oplever jeg dag­ ligt i mit arbejde, at mænd prioriterer meget ander­ ledes end kvinder. Jeg er overbevist om, at det er forskelle, der bedst forklares ved at se på det med evolutionsmæssige briller. Mænd er og bliver dem, der ser det som deres ansvar at være skaffere for fa­ milien. Der skal penge i kassen, og der skal derfor ar­ bejdes.

Dertil kommer, at kvinder generelt er mere i kon­ takt med krop og følelser og sætter ord på det, vi fø­ ler. Så den verden, vi møder, når vi kommer til læge­ konsultationen, hvor vi har få minutter til at beskrive et symptom, passer nok bare bedre til os. Inden en mand får beskrevet, hvordan han har det, så er tiden gået. Og han kan gå fra lægen med en bekræftelse af, at det var spild af tid, og at tiden var givet bedre ud på arbejdet.

Når vi ikke går til lægen, øges risikoen for, at syg­

dommen ikke opdages i tide. Og det er én af forklaringerne på, at mænd har større risiko for at dø af alvorlige sygdomme, selv der, hvor diagnosen er den samme som hos kvinder. Det kan vise sig at være en livsfarlig stra­ tegi at springe lægebesøg over. Så at prioritere ar­ bejdet over alt kan vise sig at være en livsfarlig strategi på den lange bane. Mænd skal lære at lytte til kroppens signaler og tage dem alvor­ ligt. For danske mænd lever 3-5 år kortere end kvinder.

Hvis du venter for længe med at blive kontrolleret ved egen læge, kan det betyde forskellen mel­ lem liv og død. Det ser ud til, at mænd profiterer af at få et spark bagi.

Får de det, kommer de i højere grad afsted. Så det får I hermed.

DANSKE MÆND LEVER

3-5 år KORTERE END KVINDER

24

I Helse, kan du møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg.

At prioritere arbejdet over alt kan vise sig at være en livsfarlig strategi på den lange bane. Mænd skal lære at lytte til kroppens signaler og tage dem alvorligt.

helse: xxxx

Manflu eller døden nær?

På sundhed.dk kan du søge viden om sygdomme, symptomer, forebyggelse og behandling.

Bag sundhed.dk står staten, regionerne og kommunerne.

Når du søger information om sundhed og sygdom, skal du kun søge ét sted.

helse / januar 2019

25

helse: apotekerforeningen

MÆND PASSER PÅ ANDRE – MEN IKKE SIG SELV

TEMA

Mandesygdomme

Mænd rammes oftere af sygdomme, end kvinder gør, og deres dødelighed er højere end kvinders, når sygdommen er alvorlig.

Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: AdobeStock

M

ænd er ofte gode til at passe på andre, men når det kommer til at passe på sig selv, halter det.

Statistikkerne viser, at mænd ­oftere rammes af de fleste sygdomme, at deres dødelighed oftere er højere end kvinders, når sygdommen er alvorlig, og at de går mindre til lægen og på apoteket, end kvinder gør. Her er tre eksempler på sygdomme og symptomer, som mænd har en tendens til at ignorere, og som ikke behøver være alvorlige, men som skal tjekkes.

REJSNINGSPROBLEMER: 50 pct. af alle mænd over 40 år oplever rejsningsproblemer. Det kan være et af de første tegn på alvorlig sygdom f.eks. hjertekarsygdom eller diabetes.

Mere end 2/3 af mænd med åreforkalkning oplever rejsningsproblemer som det første symptom på åreforkalkning. Her er de fysiske årsager, der er mest almindelige: • Hjertekarsygdom: 40 pct.

• Diabetes: 30 pct.

• Bivirkninger af medicin: 15 pct.

• Operation eller skader på det lille b­ ækken: 6 pct.

• Nerveskader 5 pct.

• Hormonelle årsager 3 pct.

Læs mere her: www.apoteket.dk/rejsning Hvis man gerne vil vide mere og synes, det er lidt svært at tale om, kan man anonymt chatte med apoteket 24 timer i døgnet her: www.apoteket.dk/raadgivning/chat

26

SUR MAVE: Også kaldet dyspepsi føles som ubehag eller smerter i den øvre del af maven og kan også give kvalme, sure opstød eller halsbrand. De fleste har oplevet at have sur mave en gang i mellem, f.eks. i forbindelse med indtag af bestemte madvarer, for meget og for fed mad eller for meget alkohol. Sur mave og halsbrand er som regel helt ufarlige tilstande, men i sjældne tilfælde kan symptomerne være tegn på mere alvorlig sygdom. Der findes forskellige håndkøbslægemidler, hvor apoteket kan hjælpe med at finde det, der passer til den enkelte. Det er vigtigt at opsøge læge, hvis man ikke får det bedre i løbet af et par uger eller med det samme, hvis man: • oplever synkebesvær • har vedvarende opkastninger eller ­kaster blod op • er bleg, træt eller svimmel • har et uforklarligt vægttab på mere end tre kilo • er over 45 år og ikke har haft symptomer før • er over 45 år og har vedvarende symptomer • efter to-fire ugers behandling med håndkøbslægemidler mod mavesyre og stadig har symptomer.

Læs mere her: www.apoteket.dk/sur-mave

TYPE 2-DIABETES: Det er vigtigt at blive undersøgt af sin læge, hvis man kan nikke til et eller flere af nedenstående punkter, da det kan være tegn på type 2-diabetes. Det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser og resultere i en for tidlig død, hvis man ignorerer det.

• øget tørst • hyppig vandladning • kløe omkring kønsorganerne pga. svampeinfektioner • hyppige infektioner, f.eks. blære­ betændelse • synsforstyrrelser • føleforstyrrelser • kvalme • træthed • vanskelig heling af sår • forringelse af din almene helbredstilstand.

Læs mere her: www.apoteket.dk/bedreliv

EN GOD GRUND TIL AT BLIVE UNDER DYNEN LIDT

LÆNGERE

For information om erektil dysfunktion se www.coloplast.dk og www.ColoplastMensHealth.com

Coloplast is a registered trademark of Coloplast A/S. © 2018-12.

All rights reserved Coloplast A/S, 3050 Humlebaek, Denmark.

UC1622-1_Stay-in-Bed_Newspaper-Ad.indd 1

10-12-18 16:02

Lad naturen pleje og beskytte læber og hud Spirulina er en 3,6 mia. år gammel mikroalge, som er ekspert i at overleve virus, svamp og bakterier.

ct of the year du

Spirularin® HS plejer og beskytter herpes sårbare læber Forkorter udbrud, plejer læberne og beskytter med solfaktor 15. Styrker hudens genopbygning. Usynlig lipcare.

Pr

ch

Active ingredie

nt 2015

ie

013

og

is



t

olo

he

d ermat

gy

t

tic



Produkt 2 Äst



aes

he

013

des Jahr es ukt od

13 20



Product 2

13 20

Pr o

Det patenterede ekstrakt Spiralin® herfra, er den aktive ingrediens i Spirularin® HS og VS.

e D er m ato

l

Spirularin® VS plejer og beskytter vorte følsom hud Kemi-fri behandling af vorteangreb på hænder og fødder. Styrker hudens genopbygning. Dokumenteret effektiv og skånsom.

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på Pharmovital.dk Har du spørgsmål, kontakt Pharmovital på tlf. 39 617 618 Ann_helse-spirularin_180x115.indd 1

16/05/17 14:39

helse / januar 2019

27

helse: tema

SELEN BESKYTTER MÆNDS PROSTATA

TEMA

Mandesygdomme

Mikronæringsstoffet selen kan have en forebyggende effekt i forhold til udviklingen af prostatakræft. Men danske mænd har i gennemsnit et for lavt indhold af selen i blodet.

Af: Malene Tonnung / Foto: AdobeStock

Selen fra kost og tilskud I Danmark får vi ca. 50-55 mikrogram – mcg – selen gennem kosten. Noget af det mest selenholdige kost er fisk, æg, sesamog solsikkefrø, ost og kød – især lever.

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at mænd indtager 50 mcg ­selen, mens kvinder skal indtage 40 mcg. Men der er stadig usikkerhed fra myndighedernes side omkring ­hvilken mængde, der er mest optimal.

Nogle studier viser, at vi skal op på 100 mcg. om dagen for at mætte selen­ protein P og opnå de sundhedsmæssige gevinster.

Selen fås både som kosttilskud og ­naturlægemiddel herhjemme. Det er mængden af indhold i tilskuddene, der afgør om det er det ene eller andet. Den bedst optagelige selenform får man fra tilskud lavet på selengær.

28

S

ærligt i den nordlige del af Europa har vi en selenfattig jord, og det kan meget vel være årsagen til, at forskere for et par år siden konstate­ rede, at hele 80 pct. af danske mænd havde for lidt selen i blodet til at nyde godt af den beskyttende effekt.

I den store undersøgelse, hvor 27.000 mænd deltog, kunne forskerne se, at et højere indhold af selen i blodet hang sammen med en lavere risiko for den aggressive form af prostatakræft.

Det er enzymet selenprotein P, der i kroppen kan beskytte mod sygdomme, men hvis dette enzym ikke mættes med selen, har det ikke den fulde beskyttel­ sesevne.

Tilskud anbefales Andre undersøgelser har tidligere vist lignende resultater. Derfor konkludere­ de DTU Fødevareinstituttet også allere­ de i sin 2014 rapport “Evidensgrundla­ get for danske råd om kost og fysisk aktivitet”, at danske mænd kan mindske deres risiko for prostatakræft, hvis de ta­ ger tilskud af selen eller spiser selenhol­ dige fødevarer.

Generelt har undersøgelser vist, at mænd med selenholdigt blod har et bedre helbred.

Selen er vigtigt for kroppen Man ved, at selen indgår i mindst 25 forskellige selen-afhængige proteiner (selenoproteiner), der blandt andet har betydning for kroppens forsvar mod virus, bak­ terier, infektion og visse kræft­ former.

Herhjemme får vi kun halvt så meget selen gennem kosten, som amerikanerne gør, mens de nogle steder i Sydamerika får mere end fire gange så meget som os. Derfor kan tilskud være en god idé i selenfattige områ­ der, hvis man vil beskytte krop­ pen bedst mod forskellige syg­ domme.

Kilder: Malene Outzen et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. British Journal of Nutrition 2016 Am J Clin Nutr April 2010 vol. 91 no. 4 923-931, Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet (DTU Fødevareinstituttet, september 2013)

helse:helse: udfordring xxxx

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om 2 x Spirularin VS creme til vorter, værdi 378 kr. Den naturlige og effektive creme er baseret på ekstrakt af mikroalgen Spirulina Platensis. Skånsom og effektiv pleje og beskyttelse af vortefølsom hud.

Fås på apotek og i helsekost.

Sudoku Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds.

Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse”.

Vinderen trækkes den 10. februar 2019.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse helse// januar 2019

29

helse: klumme

SYNSPUNKT Hanne Hvingelby

Arbejdsdragt højner hygiejnen En arbejdsdragt bør stilles til rådighed af arbejdsgi­ veren, når man arbejder i hjemmepleje, plejeboliger og lignende bosteder, hvor arbejdsprocedurer kræ­ ver tæt kontakt med borgere. Sundhedsstyrelsen (SST)anbefaler, at alle ansatte, der har kontakt med patienter, borgere, deres udskillelser og nærmiljø bærer arbejdstøj med korte ærmer, og at dette tøj ­vaskes ved en valideret proces. Alligevel fravælges dette i dele af den kommunale sektor, fordi man ­ønsker at skabe en hjemlig atmosfære eller ikke vil ligne et hospital.

Når vi fra Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejer­ sker opfordrer til at efterleve SSTs anbefaling, skyldes det, at der udføres mange tætte og infektionshygiej­ nisk risikofyldte plejeopgaver i primær sektor – op­ gaver, som tidligere blev varetaget på hospitalet og som er risikofyldte både for borgere og personale.

Tæt kontakt Borgere med en kronisk sygdom eller som pga. han­ dicap har brug for hjælp i hverdagen, og derfor er i tæt kontakt med plejepersonalet, er alle i risiko for at blive påført en infektion, hvis ikke generelle infekti­ onshygiejniske forholdsregler bliver overholdt.

Mindre risiko for infektion Mikroorganismer kender ikke forskel på sygehus ­eller borgerens hjem. Vi ved ikke, om en given infek­ tion hos en borger skyldes det, vi havde med på vo­ res hænder eller på vores arbejdsdragt fra det sidste besøg. Men hvis følgende anbefalinger overholdes, minimeres risikoen for at overføre sygdomsfrem­ kaldende mikroorganismer mellem borgerne.

Anbefalingerne er, at vi altid: • Overholder forudsætningerne for god håndhygiej­ ne – har kortklippede negle, hel hud på hænderne, ingen håndsmykker, neglelak eller armbåndsur.

• Udfører korrekt håndhygiejne på relevante tids­ punkter.

30

• Er iført en ren arbejdsdragt med korte ær­ mer ved arbejdsdagens begyndelse og be­ skytter den ved at benytte plastforklæde ved risikosituationer – f.eks. ved personli­ ge plejeopgaver og rengøringsopgaver.

•S ikrer os, at arbejdsdragten vaskes ved en valideret proces.

•S kifter fra arbejdsdragt til privattøj på arbejdspladsen.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser.

Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsnet 2019. I januar er det Hanne Hvingelby, næstformand i FSFH, Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker.

På den måde er vi også med til at mind­ ske forskellen på den infektionshygiej­ niske kvalitet, man møder de forskellige steder i sundhedsvæsenet.

Hvis man vil vide mere: • Andersen, AM, Infektionshygiejne for Sundhedsprofessionelle, FADL’s forlag, København, 2017.

• SSI, Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholds­ regler i sundhedssektoren, 2017, Statens Seruminstitut.

• SST, Vejledning om arbejdsdragt inden­ for sundheds- og plejesektoren, 2011, Sundhedsstyrelsen, Det Borgernære Sundhedsvæsen, 8. juni 2011.

Mikroorganismer kender ikke forskel på sygehus eller borgerens hjem. Vi ved ikke, om en given infektion hos en borger skyldes det, vi havde med på vores hænder eller på vores arbejdsdragt fra det sidste besøg.

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

URO I KROPPEN? Døjer du med nakkespændinger, kramper og uro i ­musklerne, kan det skyldes, at du mangler magnesium.

Altiderm er produkter, der anvendes til at genvinde og opretholde et normalt magnesiumniveau i cellerne.

Kan anvendes både forebyggende og efter behov ved pludseligt opståede kramper.

Forhandles hos Matas, i helsekostbutikker, på udvalgte apoteker eller på hjemmesiden: www.medicwiotech.dk

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

DESIGN OG TANDBØRSTER Det er nok de færreste, der har tænkt over, hvordan vores tandbørster ser ud, men faktisk ligger der rig­ tig meget designarbejde i at skabe så hverdagsagtig en ting som en tandbørste. Jordan har vist vejen med et samarbejde med den norske designerkvar­ tet, Scandinavian Surface. Resultatet er en serie på 12 sjove og underfundige tandbørster, der kan lyse op på badeværelseshylden.

Mere info på tlf: 46 11 66 69.

Mere info: www.lahme.dk eller på tlf. 51 95 49 87.

Før i tiden betød det at være sund, at man ikke behøvede at bekymre sig om sit helbred.

Vil man være sund nu til dags har man stort set ikke tid til at tænke på andet.

Peter Lund Madsen, hjerneforsker og forfatter.

Hud-hjælp Vintervejret kan tage ekstra hårdt på din hud. NeoStrata Bionic Face Serum både forebygger og reparerer, og gør sit til, at din hud ser både yngre og sundere ud.

Ifølge producenten kan produktet også forbedre solskader og generelt ældet hud.

Efter jul og nytår er det blevet hverdag igen. Og dem er der jo som bekendt mange af.

NATURLIG HUDPLEJE TIL HAM Det italienske, farmaceutiske firma Ciccarelli har med serien Dimensione Uomo produceret en serie af maskuline produkter, der består af naturlige og økologiske ingredienser. Serien omfatter barber­ creme, aftershave balsam, ansigts- og øjencreme og to dufte.

Læs mere på: www.ceradicupra.dk, hvor du også kan få oplyst leverandører. Eller ring på tlf. 53 54 41 82.

Her får du en håndfuld tips, der kan gøre lidt ekstra for dig i den mørke tid.

Fås på skønhedsklinikker.

Mere info: www.exuviance.dk eller på tlf. 70 71 78 89.

helse / januar 2019

31

helse: værd at vide

INTENSIV GENOPTRÆNING i 48 graders varme

Hver eneste uge året rundt rejser danske patienter til genoptræningshospitalet Montebello i det sydlige Spanien.

Her venter tre ugers intensiv træning under ledelse af fysioterapeuter og ergoterapeuter. Målet er at kickstarte en ny hverdag for patienter med komplikationer efter blandt andet hofte-, knæog rygoperationer. Helses journalist, Mette Buch Jensen er én af dem.

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat, Scanpix/Iris

V

i spotter hurtigt hinanden på efter­ middagsflyet fra Kastrup til Malaga.

Det er en lørdag i slutningen af juni. Flere sæt krykstokke er med som håndba­ gage og vidner om, hvad vi har til fælles: Et nyt knæ, en ny hofte, en rygoperation, en kronisk gigtlidel­ se. Vi er omkring 30 patienter fra hele landet med hver sin historie om smerter, komplikationer og et

Jeg begynder at mærke muskler, som ikke har været aktiveret længe, mine smerter får en anden karakter og sidder i kroppen som en påmindelse om, at jeg er ved at opbygge nogle af de små muskelgrupper, som længe har ligget i dvale.

32

kollektivt håb om en bedre hver­ dag. Alders­-spredningen er stor; den yngste er 26 år, den ældste er 83 år.

Når flyet lander i Malaga, bliver vi hentet i bus og transporteret til den lille sydspanske by Benalmá­ dena Pueblo, hvor det danske gen­ optræningshospital Montebello ligger. Vi er indskrevet til et gen­ optræningsforløb med fem dages træning om ugen i bassin, fitness-­ center og træningssale. Og selv-­ træning i weekenden.

Permanente smerter Jeg fik en ny hofte for over et år ­siden. Operationen gik planmæs­ sigt, og jeg har passet min gen­ optræning til punkt og prikke. ­Alligevel er hoften ikke fuldt funk­ tionsdygtig, og mine smerter har fået permanent karakter. Rønt­ genbilleder viser, at min hoftepro­

Mere om Montebello

tese har flyttet sig omkring en millimeter efter operationen – det forklarer mine smerter den første tid efter operationen, men ikke de nuværende. Efter det første år med min nye hof­ te, kommer jeg til en sygehuskontrol, som munder ud i en henvisning til tre ugers genoptræning på Montebello. Målet er, at den intensive genoptræning skal øge min hoftes funktio­ nalitet og mindske mine smerter. Det handler om at styrke an­ dre muskelgrupper og blandt andet aktivere de små muskler omkring rygsøjlen. Jeg skal smertefrit kunne gå længere ture, gå på trapper uden problemer og i det hele taget øge min sta­ bilitet, så hverdagen igen for alvor hænger sammen.

Få uger senere godkender Montebellos sekretariat mig til opholdet, og nu sidder jeg i flyet sammen med mine medpa­ tienter. Flere har tidligere været på Montebello, og snakken går livligt. Vi skal tilbringe de næste tre uger sammen, træne sam­ men, spise sammen og bo sammen, to og to. Inden afrejse har vi fået en fyldig patienthåndbog, som besvarer de mest grund­ læggende spørgsmål om opholdet. Håndbogen understreger dét, vi allerede ved; opholdet er ikke en badeferie, men hårdt arbejde. Fra dag 1 til dag 21.

Masser af træning Duften af håndsprit er markant og følger os overalt. Både i køen ved buffeten i spisesalen, i træningscentret, i trænings­ salene og ved indgangen til Montebellos reception. Vi er i alt omkring 100 patienter ad gangen på Montebello, og god hygi­ ejne er en nødvendighed, både ved måltider og til træning. Ef­ ter det obligatoriske fælles informationsmøde med to sygeple­ jersker er alle vi 33 nye patienter installeret to og to på delt dobbeltværelse med en hospitalsseng til hver. Alle får en indi­ viduel samtale med læge, sygeplejerske og fysioterapeut.

Og mandag morgen begynder træningen, først med en trap­ petest og en gang-test. Så følger holdtræning og fitness. Jeg er til­ meldt hofteholdet, hvor vi er ti patienter med en fast tilknyttet fy­

Montebello er en rehabiliterings­ afdeling under Nordsjællands ­Hospital og tilbyder intensiv genoptræning året rundt. Afdelingens ansatte består af et bredt team af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Behandlingen er organiseret i fem teams: Hofteteam, knæteam, gigt- og specialteam, neurologisk team og rygteam. Hver enkelt patient er fast tilknyttet et af disse teams under hele forløbet. Behandlingstilbuddet omfatter holdtræning, individuel superviseret træning, tværgående holdtræning og ­undervisning.

Tilskud til medicin?

Se de nye 2019-takster på min.medicin.dk

helse / januar 2019

33

helse: værd at vide

Hvem kan blive genoptrænet på Montebello?

Genoptræningshospitalet Montebello tager imod patienter, som har komplikationer ­efter en ryg-, hofte- eller knæ­ operation. Også gigtpatienter, Parkinson-ramte eller mennesker, som har været udsat for en alvorlig trafikulykke eller en arbejdsskade, er at finde på Montebello. Transport og ophold er gratis for patienter fra Region Hovedstaden, mens ­patienter uden for Region ­Hovedstaden selv skal betale flyrejsen. Montebello er om­ fattet af det frie sygehusvalg.

Montebellos sekretariat godkender omkring 52 pct. af ­ansøgningerne om et ophold.

Opholdet er ikke en badeferie, men hårdt arbejde. Fra dag 1 til dag 21.

Dyb koncentration og tungen lige i munden.

34

Dagene på Montebello er kendetegnet af målrettet og fokuseret træning.

sioterapeut, som følger os gennem hele opholdet og varetager den daglige træning. Den første uge byder blandt andet på øvelser med elastik, træning i maskiner, ganginstruktion og bassintræning.

Jeg begynder at mærke muskler, som ikke har været akti­ veret længe, mine smerter får en anden karakter og sidder i kroppen som en påmindelse om, at jeg er ved at opbygge nogle af de små muskelgrupper, som længe har ligget i dvale.

Jeg afrunder ugens træning i fitnesscentret lørdag morgen med cykeltur i en såkaldt sofacykel, rask gang på et løbebånd og styrketræning af lår- og hasemuskler. Imens nærmer tem­ peraturen sig 40 grader i skyggen. Heldigvis foregår hoved­ parten af træningen indendørs i aircondition-anlæggets sva­ lende luft. Søndag er obligatorisk hviledag, så kroppen kan restituere og være klar til en ny uge, hvor træningsmængden bliver øget.

Gummiplader og spaghetti-rør ”Kom så. Løft knæene. Højere. Og op med tempoet!”

Fysioterapeuten ved bassinkanten skruer op for musik­ ken, mens hun råber opmuntrende til vores lille flok i bassi­ net. Mandag morgen er skudt i gang kl. 9.15 med konditions­

træning i vand. Vi tager høje knæløft på stedet, sparker hårdt bagud, laver sprælle­ mand og går videre til inter­ valtræning. Pulsen banker under huden, mens ånde­ drættet øges. Modstanden fra vandet gør alle hurtige bevæ­ gelser til en udfordring, mens det samtidig er muligt at lave helt andre øvelser end på land, fordi vandet skåner led­ dene.

45 minutter senere er vi på vej op af bassinet til et bad og en hurtig omklædning, inden holdtræningen i den lille sal.

Over middag følger endnu en gang bassintræning, denne gang med fokus på balance.

Vi skal gå på de optegnede linjer på bassinets bund, både de snoede og de lige. Det kræ­ ver masser af koncentration at holde balancen og sætte en fod foran den anden uden at tippe. Vi skal også stå på en skumgummiplade og holde den under vand med den ene fod, mens vi går sidelæns. En alternativ cykeltur i vand in­ kluderer de såkaldte spaghet­ ti-rør; aflange skumrør, som man placerer mellem benene på langs. Begge hænder hol­ der i rørets ene ende foran kroppen, mens benene slip­ per bassinets bund og cykler

helse: værd at vide for fuld kraft. Man tilbagelægger ikke mange meter, men øvelserne er både sjove og udfordrende. Flere af dem gen­ tages fra gang til gang, mens der også hver gang kommer nye øvelser til. Alt sammen med henblik på at styrke de små muskler og opbygge en stabil kropskerne.

Min uge 2 byder på et skema, som udover den vanlige holdtræning, også rummer tværgående hold med bassin­ træning og stabilitetstræning. Både onsdag og torsdag står jeg op klokken 6.30, så jeg kan nå en times selv-træning i fitnesscentret inden morgenmaden. Jeg opdager hurtigt, at vi er flere, som indleder morgenen med træning på egen hånd – nogle kommer alene, andre følges to og to. Vi har et personligt træningskort, som ligger i en mappe i fitnes­ scentret. Her noterer vi fra gang til gang, hvilke maskiner, vi bruger, hvor mange gentagelser vi laver, og om vi øger væg­ ten på de forskellige maskiner. Det er en god måde at følge sin egen udvikling, både for mig selv og for min fysiotera­ peut, som kan læse med.

Eksamensdag Temperaturen stiger uge for uge. I vores tredje og sidste uge rammer termometeret 48 grader. Flere har problemer med at klare varmen, og enkelte bliver dehydrerede. De bli­ ver behandlet af Montebellos sygeplejersker, som er til­ knyttet på døgnbemanding, og vi opfordres alle til at huske at drikke ekstra meget og sørge for at få nok salt og sukker i både mad og drikkevarer. Træningen fortsætter med sam­ me intensitet, jeg har i gennemsnit fire træningslektioner om dagen og sørger også for selv at træne om morgenen.

Jeg mærker tiltagende styrke overalt i kroppen, jeg kan kla­ re flere og flere øvelser, og min balance bliver bedre.

Onsdag er en form for eksamensdag: Vi skal igen tage trappe-testen og gang-testen og sammenligne resultaterne med vores tal fra, da vi ankom for næsten tre uger siden. Vi skal også igen måle på vores smerter, symptomer og fysiske funktion. Tallene viser, at der er fremgang på stort set alle parametre. Resultaterne harmonerer fint med min egen oplevelse af processen, og jeg er meget motiveret for at træne videre, når jeg kommer hjem.

Torsdag er der individuel samtale med hofteholdets fy­ sioterapeut, vi snakker forløbet igennem og lægger en rea­ listisk træningsplan, som jeg skal følge, når jeg igen er på egen hånd derhjemme.

Træningen fortsætter for fuld kraft frem til lørdag mor­ gen, hvor jeg mødes med min træningsmakker i fitness-cen­ tret til vores sidste træning sammen. Jeg pakker mit træ­ ningskort med i kufferten til inspiration og som et løfte til mig selv om at fortsætte de gode vaner. Vi stiger på flyet samme aften. Tre ugers intensiv genoptræning er vel over­ stået. Nu er resten op til mig selv. Og i skrivende stund, knap tre uger efter min hjemkomst, har jeg været i fitnesscenter en del gange, jeg laver balance- og styrkeøvelser derhjemme, og jeg skal tilmeldes et bassinhold, så snart det bliver opret­ tet. Mine smerter er ikke forsvundet helt, men de er for­ mindsket, og jeg har fået opbygget en styrke og en trænings­ gejst, som jeg har masser af mod på at vedligeholde.

Sveder du?

Svedklinikken ,Hidros Denmark, tilbyder hjælp til patienter, der sveder ekstremt meget – kaldet Hyperhidrose.

Vi udreder og behandler patienter alle steder på kroppen f.eks. hoved/ansigt, armhuler, hænder og fødder.

Kontakt Svedklinikken for yderligere information på tlf.: 70 14 54 11. Mandag- torsdag imellem kl. 8-16.

Der er lukket alle fredage og weekender.

For yderligere information se venligst vores hjemmeside: www.svedklinikken.dk

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S

STOP SNORKEN! Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker din partner?

Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt!

Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik.

Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

helse / januar 2019

35

helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse

SYNET FORANDRER SIG GENNEM LIVET Ved du hvorfor, ingen kan undslå sig briller, når de bliver mellem 40 og 50 år?

Svaret er med et fint ord presbyopi; i folkemunde kaldet alderssyn eller gammelmandssyn.

Af: Øjenforeningen / Illustration: Øjenforeningen

S

tivsynethed ville i virkelighe­ den være et bedre ord, for brillebehovet opstår i takt med, at øjets linse mister sin elasticitet og bliver stiv. Der­ med mister linsen evnen til at skifte form og dermed også evnen til at skifte fokus på flere afstande, hvilket i fagtermer kal­ des at akkommodere.

med den manglende evne til at skifte fo­ kus: Kontaktlinser, hvor det ene øje ser skarpt på fjern afstand, og det andet ser skarpt tæt på. Det kaldes monovisions­ princippet (som med en gammeldags monokel). Kontaktlinser kan også laves, så de fungerer som en flerstyrkebrille

(flerstyrkekontaktlinser). Med operation kan man ændre hornhindens form – eller sågar få indopereret en kunstig linse i øjet. Læs meget mere i Øjenforeningens brochure ”Operation eller briller/kontakt­ linser” eller på ojenforeningen.dk/­ alderssyn.

Autofokus Når vi er unge, fungerer vores øje som ka­ meraets autofokus. I al ubemærkethed skifter vi hele tiden og helt ubesværet fo­ kus på alle afstande. Og uanset om en genstand er langt væk, tæt på eller midt imellem, ser vi den helt klart.

Når øjets linse krummer, øges dens lysbrydende kraft, hvilket har en forstør­ rende effekt. Den krumme linse flytter fo­ kus ind på den typiske læseafstand (ca.

40 cm). Men efterhånden, som linsen stivner og mister sin evne til at krumme, opstår behovet for læsebriller. Ved 60-års­ alderen mister øjet helt evnen til at skifte fokus, og vi får behov for briller, der er indstillet til at se skarpt på flere afstande.

Med en flerstyrkebrille er det blikretnin­ gen, der er afgørende for, hvad vi ser som skarpt.

Mange muligheder Briller er den mest almindelige måde at korrigere for alderssyn. Men der findes mange flere måder at løse problemet

36

Vi kan kun se skarpt på én afstand ad gangen. Når vi ser noget skarpt på afstand, vil genstande tæt på opfattes som uskarpe (A) – og omvendt (B).

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Strandlodsvej 44, 2. · 2300 København S · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce_2015.indd 1

13/01/15 12.26

Hold dit syn aktivt og levende

med synvital plus medivit

Vælg et dokumenteret kosttilskud med plantestofferne lutein og zeaxanthin samt zink, der er med til at vedligeholde et normalt syn. Baseret på omfattende videnskabelige studier.

Synvital Plus indeholder: 6 væsentlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer til øjnene; C, E, Lutein, Zeaxanthin, Kobber og Zink.

Få mere at vide på medivit.dk, tlf. 57 82 03 05 eller info@medivit.dk

Fås på apoteket

helse / januar 2019

37

helse: xxxx

SPECIALKLINIK FOR

Behandlingsophold i rolige omgivelser

akupunktur-huset Vi har nu behandlet over 400 danske AMD patienter med infrarødt lys, som alle er blevet opgivet af det offentlige sundhedssystem. Mange har opnået markante forbedringer af synsevnen, og flere øjenpatienter med grå stær har undgået operation.

• Gratis løbende kontrol af luteinniveauet i nethinden • Løbende informationsmøder om AMD. • Se informationsvideoer om AMD, og oplev patienter udtale sig om behandlingens effekt på: www.aku-huset.dk/amd-behandling • Tilmeld jer -gruppen “AMD-patienter og pårørende”

Nordens mest erfarne specialklinik i behand

behandlingsophold • tests & analyser • second opinions

38

INFO@AKU-HUSET.DK • WWW.AKU-HUSET.DK

helse: xxxx

INFRARØD ØJENBEHANDLING

akupunktur-huset 10 x behandling med infrarødt lys Samlet pakkepris

kun kr. 5.600,-

.............................................................................................................

12 x Infrarød stråling og 12 x øjenakupunktur Kombinationsbehandling inkl. 2 anbefalede kosttilskud Samlet pakkepris kun kr. 9.750,...........................................................................................................................

Bor du langt væk? Vælg et behandlingsophold: 1 uges intensiv behandling, 1 uges pause, 1 uges intensiv behandling. I alt 10 kombinationsbehandlinger med akupunktur og infrarødt lys samt kosttilskud Samlet pakkepris kun kr. 8.500,............................................................................................................

Bestil tid til en uforpligtende konsultation eller få tilsendt vores 72 siders katalog om øjenbehandling. ............................................................................................................................................................................................................................................................

GRATIS KATALOG

dling af øjenlidelser med infrarød stråling MEDLEM AF DANSKE AKUPUNKTØRER OG RAB-GODKENDT TILSKUD GIVES FRA DANMARK OG PRIVATE SUNDHEDSFORSIKRINGER KIELGASTVEJ 3 • 7800 SKIVE • TLF.: 71 99 41 60

helse / januar 2019

39

helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

Pigmentpletter, manglende glød og synlige porer har overhalet rynker, som især kvinders største hudbekymring. Heldigvis er der god hjælp at hente i bestræbelserne på at få huden mere ensartet i både farve og struktur.

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED

Pletrens og poreskrump

SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Pigment

Porer

Rigtig meget fra sol og andre skader i ­huden til hormoner, sygdom, medicin og hudens naturlige aldersproces kan ændre på en jævn fordeling af hudens farvestof.

Pigmenteringen kan ligge overfladisk, som det typisk er tilfældet ved sol- og aldersud­ løste pletter. Mens dybere pigmentering ofte knytter sig til hormoner, traume og medicin. Kosmetiske produkter vil være mest effektive ved de overfladiske pig­ mentforandringer, mens laser, IPL, dyb peeling, microneedling/dermapen og for­ skellige lysbehandlinger kan mindske og måske fjerne dybere pigmentering.

Synlige porer følger med teenagealderens talgproduktion. Men hvis man holder dem fri for ophobning af talg, så kan man have finporet hud i mange år. Med min­ dre, man tager let på sol og andre livsstil­ sunoder, der går ud over hudens elastici­ tet. For netop nedsat elasticitet b ­ idrager til at gøre porerne synlige med alderen.

Sera og cremer kan lave en let sammen­ trækning i hudoverfladen. M ­ icroneedling kan være effektivt. Men skal tiden skrues tilbage, så skal der laser, dyb peeling og den type behandlinger til.

Porestrammer Denne Kiehl’s serum i deres Dermatologist Solutions-serie bruger bl.a. et gærekstrakt og essentiel olie fra geranium, men indeholder også ­salicylsyre. Man henviser til dermatologisk kontrollerede positive ­resultater efter fire uger.

Kiehl’s Precision Lifting & Pore-Tightening Concentrate, 460 kr.

Kan bl.a. købes på kiehls.dk og magasin.dk.

Mela smart Focus Care 3-step Mela-Smart System er for den, der vil gå virkelig professionelt til værks. Udviklet af plastikkirurgen Dr. Des Fernandes, manden bag de verdenskendte Environ step-up A-vitaminprodukter. Produkterne arbejder både på årsagen til hyper­pigmenteringen og på at lysne eksisterende pletter. De indeholder stort set alle de ingredienser, der regnes for mest effektfulde.

Environ Focus Care Radiance+ Mela-Prep Lotion, Mela-Fade Serum og Mela-Even Cream til priser fra 365 kr. til 580 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 21 96 64 88 eller info@mbh-dermasupply.com.

40

helse: skønhed

SYRESIKRE ALLIEREDE AHA og BHA, frugtsyre og salicylsyre med hver deres speciale og gode allierede til pletrens og poreskrump.

AHA især til hudopklaring generelt, og BHA som ­specialist til at komme ned i porerne. For er porer fyldt med talg udvides de og bliver synlige.

Pudderdåserne.dk MUSTHAVE AHA-Serum og T-Zone Peeling koster begge 195 kr. for 50 ml. hos Magasin, magasin.dk og gosh.dk.

SPOT PÅ SPOTS Ofte er pigmentforandringer pletbegrænset, og det samme kan ens behandling så også være. I spot corrector fra Manyo Factory ses to af de mest effektive ingredienser, niacinamid og arbutin, på ingredienslisten. Men der er også andre blege-talenter som ­lakridsrodsekstrakt, citrusekstrakt, flere lysnende fermenter og en lang række regulerende ekstrakter herunder mælkesyre.

Manyo Factory Niacin Alpha 5.0 Whitening Spot Corrector, 250 kr. for 20 ml hos bl.a. Magasin, magasin.dk og beaumonde.dk.

KONCENTRERET KORREKTION Butylresorcinol er én af de bedst dokumenterede ­ingredienser til at ensarte ­hudtonen ved at under­ trykke faser i pigmentprocessen. Samme reguleren­ de egenskaber gælder tetrapeptide-30 og en ingredi­ ens, der kaldes Neuro-Light. Desuden indeholder serum en ingrediens, der fremmer den vævsrensen­ de ­proces. PH formula MELA-serum er en effektiv ­løsning på uensartet hudtone og pigmentpletter.

PH formula MELA Concentrated Corrective Serum, 869 kr. for 30 ml.

Forhandler oplyses på tlf. 70 21 10 70 eller ses på beautyakademiet.dk.

helse helse// januar 2019

41

helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

HOTLINE TIL HOSPITALER SKAL FOREBYGGE AKUTTE INDLÆGGELSER Danske Regioner vil med udspillet, ”Når du har brug for os,” sikre, at borgerne får den rigtige behandling derhjemme og i første omgang, så en akut indlæggelse kan undgås. Det skal blandt andet ske ved bedre samarbejde mellem hospitaler og kommuner om at forebygge, at mindre alvorlige lidelser som dehydrering eller forstoppelse bliver akutte. Kommunale akutteams skal have en direkte telefonlinje til eksperthjælp fra lægerne på akutmodtagelserne. På den måde kan behandlingen oftere ske hjemme hos borgeren selv. Regionerne vil også sikre høj kvalitet i behandlingen, efter at en borger er udskrevet fra hospitalet for at undgå, at patienter bliver akut genindlagt kort tid efter.

Kilde: Regioner.dk

Flere tilbud til nye familier Det er helt forskelligt, hvad en ny familie har brug for, og derfor skal regionerne bliver bed­ re til at tilbyde forskellige løsninger, tilpasset den enkelte familie. Det er hovedidéen i et nyt udspil, ”Godt fra start,” med 16 initiativer, der skal løfte svangre-omsorgen i Danmark.

Med udspillet vil regionerne bl.a. styrke fød­ sels- og forældreforberedelsen, som fremover skal tilbydes i mindre hold og i samarbejde med kommunerne. Blandt initiativerne er også, at regionerne vil etablere ”familiens team” for sårbare gravide på tværs af fødeaf­ delinger og kommuner.

– Det nytter ikke, at vi tilbyder samme metervare til alle. Både familierne og regio­ nerne skal vænne sig til tanken om, at ikke alle har brug for det samme, og at vi i stedet skal lave skræddersyede, individuelle løs­ ninger, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Kilde: Regioner.dk

Bedre information skal bremse ventetid i akutmodtagelser

Akutmodtagelserne kommer i fremtiden til at behandle flere borgere med kroni­ ske lidelser, flere samtidige sygdomme og komplekse sygdomme. Derfor foreslår Danske Regioner, at sygeplejersker i fremtiden bør kunne tage en specialuddan­ nelse i akutsygepleje til gavn for patienterne. Nogle sygeplejersker specialiserer sig i anæstesi eller bedøvelse. På samme måde skal en national specialuddan­ nelse i akutsygepleje løfte kvaliteten på akutområdet til et ensartet højt niveau, der matcher fremtidens patienter.

– Det er vigtigt, at patienterne bliver mødt af et kompetent personale, der kan vurdere hvilken hjælp, de skal have, siger Danske Regioners sundhedsudvalgs­ formand, Karin Friis Bach. Indsatsen er én af i alt 24 initiativer på akutområdet, som Danske Regioner lancerer med udspillet, ”Når du har brug for os”.

Patienter på akutmodtagelserne er gennemgående tilfredse med den hjælp, de får, men mere kritiske, når det gælder den information, de får om, hvornår det er deres tur. Regionerne vil derfor nu give klar besked om, hvornår man kan få hjælp. Samtidig skal ventetiden i akutmodtagelserne forkortes.

– Vi skal udvise mere respekt for borgernes tid. Vi kan ikke byde patienterne, at de sidder med et sygt barn eller en arm, der måske er brækket og ikke kan gå på toilettet, fordi de er bange for at blive overset eller glemt, siger Ulla Astman, næstformand for Danske Regioner. ­Information om patienters ventetid skal gives via tele­ fonen eller som en del af app’en ”Min Sundhed”, som ­Regionerne vil udvikle. I stedet for at vente i akutmodtagelserne kan borgerne vente hjemme, møde op på akutmodtagelsen på et aftalt tidspunkt og blive behandlet hurtigt derefter.

Kilde: Regioner.dk

Kilde: Regioner.dk

ØNSKE: SPECIALUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER I AKUTSYGEPLEJE

42

FORVENT MERE AF DIN HUDPLEJE

helse: xxxx

to nyheder i den populære paradoxe anti-age serie

Beauté

øjencreme & natcreme Effektiv anti-age med procyanidin og resveratrol kendt for deres medicinske egenskaber Udsætter aldersprocesserne Reparerer solskader helse / januar 2019

43

helse: klumme

KONSULTATION Underskud og overbelastning Hun har været inde ved sygeplejersken for en uge si­ den og fået taget blodprøver og hjertediagram, og nu kommer hun for at få svar på undersøgelserne. Hun har gennem tre måneder oplevet hjertebanken og stik i brystet.

Da vi sidder overfor hinanden i konsultationen, får jeg mange flere informationer, end der står i kalende­ ren, uden at nogen af os har sagt noget som helst. Jeg kender hende. Gennem 10 år har hun været min pa­ tient, og derfor ved jeg, at hun ikke ligner sig selv. Jeg kan se, at hun har tabt sig, hun er bleg og har røde øjne.

Hendes blik bevæger sig nervøst i rummet, og hun kig­ ger ned, når jeg forsøger at fastholde hendes blik.

Vi starter med at gennemgå blodprøver og hjerte­ diagram – alt er normalt. Når jeg spørger ind til, hvornår hun oplever hjertebanken og stikken i bry­ stet, er det typisk om aftenen eller om natten, når hun er gået i seng og ikke kan sove. Og så sker det også, når hun er på arbejde, og der stilles krav til hende – krav, som hun har svært ved at overkomme.

Hun har ingen symptomer, når hun er fysisk aktiv.

Efter at have undersøgt hende, kan jeg berolige hende med, at hun ikke fejler noget med hjertet, og at alle undersøgelserne tyder på, at hun er fysisk rask. Der er stille lidt, mens hun ser på papiret, hvor jeg har markeret alle undersøgelserne som normale.

Da hun løfter blikket igen, spørger jeg hende, om hun selv har noget bud på, hvorfor hun har det skidt, hvis der ikke er tale om fysisk sygdom. Hun er stille, og begynder så langsomt at græde.

Det er ikke bare hende, der er min patient, det er også resten af hendes familie. Jeg ved, at hendes mand har været sygemeldt med depression gennem et halvt år. Han er blevet fyret og er fortsat udfordret af sin syg­ dom i en grad, der kræver, at hun tager over derhjem­ me. Tidligere har han hentet børnene fra børnehave og købt ind. Nu er det hende, der har fået hovedansvaret for både familiens trivsel og økonomi.

Jeg spørger hende om, hvordan hun sover om nat­ ten, om hun spiser til hovedmåltiderne, og om hun er god til at passe på sig selv. Hun sover kun tre timer sammenhængende om natten og spiser ikke morgen­

44

mad. Hun er mere træt end tidligere og føler ikke, at hun har overskud eller tid til at gøre nogle af de ting, hun plejer at være glad for.

Hun er stoppet med at dyrke motion. Hun ta­ ger ofte ikke telefonen, når den ringer, fordi hun ikke kan overskue at tale i telefon, og hun siger ofte nej til at være sammen med venner og familie.

Vi taler om, at hendes situation er uhold­ bar, og at hendes system er overbelastet. Hun gør alt, hvad hun kan for sin familie og på sit arbejde. Hun har svært ved at sige fra, når hun kan se, at der er brug for hjælp. Hun har nu oplevet, at kroppen siger fra, hvis hun ikke selv siger fra. Hun kan kun bruge energien én gang, og hvis hun bruger al sin energi på fa­ milien og sit arbejde, er der ikke noget tilbage til hende selv. Hun nikker eftertænksomt, hun ved det godt, men hun synes ikke, hun kan tillade sig at bruge tid på sig selv, når hun nu kan se, at der er brug for hende. Jeg fortæl­ ler hende, at virkeligheden er, at det bedste hun kan gøre for sin familie og for sin ar­ bejdsplads lige nu, er at passe på sig selv.

Vi aftaler, at hun skal fokusere på døgn­ rytme, kostrytme og på at gå en time hver dag. Vi aftaler også, at hun skal tænke over, hvad der plejer at give hende energi, og hvad der koster mest energi i hendes hverdag lige nu. Endelig aftaler vi, at hun udfylder nogle spørgeskemaer, der kan hjælpe mig med at finde ud af, hvordan jeg bedst hjælper hen­ de næste gang, vi ses.

Henrik Prinds Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Jeg kan se, at hun har tabt sig, hun er bleg og har røde øjne.

helse: konkurrence helse: xxxx

VIND

VÆRDI CA.

1.800,-

Lækker NeoStrata hudpleje Nu kan du blive den heldige vinder af tre eksklusive hudplejeprodukter fra NeoStrata.

Pakken, du kan vinde, består af NeoStrata Skin Active Dermal Replenish­ ment og Bionic Face Serum. En intensivt, gennemfugtende natcreme og et yderst effektivt serum, som tilfører huden intensiv fugt.

Med i pakken får du også Triple Firming Neck Cream, som er særligt udviklet til det følsomme og udsatte hals- og brystparti.

Mere info på www.neostrta.com

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 10. februar 2019: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “KONKURRENCE/HELSE” • Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: Hvor mange NeoStrata-produkter kan du vinde?

Hvad er navnet på den NeoStrata-halscreme, du kan vinde?

Hvad tilfører NeoStrataprodukterne din hud

1

Triple Firming Neck Cream

Intensiv fugt

3

Double Firming Neck Cream

Solbeskyttelse

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse helse// januar 2019

45

helse: opskrifter xxxx

Velvære,

&

balance

overskud

SPIDSKÅLSALAT MED GRÆSKARKERNER 46

helse: opskrifter

Et stabilt blodsukker, en bedre fordøjelse, vægttab uden sult, en god nattesøvn, færre smerter, et sundt blodtryk og kolesterolniveau og mindre behov for medicin – det har mange tusinde danskere oplevet ved at begynde at spise antiinflammatorisk kost efter Louise Bruun og Jerk Langers første bestseller. Nu kommer opfølgeren - 22 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost Af: Jerk W. Langer & Louise Bruun / Fotos: Fra bogen

Om bogen: 22 nye helbredende dage med anti­ inflammatorisk kost Forfattere: Jerk W. Langer & Louise Bruun Udgivelse: 27. december 2018

B

ogen kan hjælpe alle, som vil have det bedre i dagligda­ gen, lindre skavanker og symptomer, forebygge syg­ domme og arbejde aktivt med at modvirke tidlig ald­ ring. Mennesker med gigtsygdomme, type-2 diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol, tarmbetændelse, hor­ monforstyrrelser og eksem kan på kort tid opnå store forbedringer.

Her får du tre udvalgte opskrifter.

Forlag: Politikens Forlag Omfang: 248 sider Vejl. pris: 270,00 kroner

FROKOST

Spidskålsalat med græskarkerner (4 portioner) DET SKAL DU BRUGE • 75 g quinoa • 1 spidskål (rød) • 2 bundter dild • 100 g tranebær • 100 g græskarkerner • 1 dl olivenolie • saft af 1 citron • 1 tsk havsalt

TIP

Gem resterne på køl til i morgen i to beholdere

SÅDAN GØR DU Skyl quinoaen i koldt vand og kom det i en gryde med vand ca. 1 cm over og kog i 15 minutter. Hæld vandet fra og lad det køle af.

Snit spidskålen fint, skyl og hak dilden og kom det i en stor skål.

Tilsæt tranebær, græskarkerner og den afkølede quinoa.

Hæld olie, citronsaft og salt i en lille kop og rør sammen.

Hæld marinaden over salaten og bland det hele godt sammen. helse / januar 2019

47

helse: opskrifter

MORGENMAD

Valnøddeboller Fyldt med fordøjelsesfremmende kostfibre og ­antiinflammatoriske fedtstoffer fra kerner og frø.

Lav bollerne med et minimum af gær og lad dem gerne hæve mindst 24 timer. På den måde får du en mere velsmagende og naturligt hævet bolle, som ikke laver samme ballade i maven som ­hurtigt hævet brød.

Opskriften er til en stor portion, så du kan fryse bollerne, der er tilovers.

Ca. 20 stk.

DET SKAL DU BRUGE • 2 l koldt vand • 8 g gær • 300 g valnødder • 1 spsk honning • 3 spsk salt • 100 g hørfrø • 100 g solsikkekerner • 100 g sesamfrø • 1 kg ølandshvede • 500 g groft mel (evt. chufa)

TIP

Kan du ikke tåle gluten, eller ønsker du at variere, kan du i bogen også finde en opskrift på glutenfri valnøddeboller

SÅDAN GØR DU Hæld vand i en skål og rør gæren ud.

Hak valnødderne, tilsæt dem og de øvrige ingredienser og rør rundt.

Benyt gerne en røremaskine, hvis du har en.

Dejen skal ikke æltes med hænderne, da den er våd.

Lad dejen hæve i skålen med et fugtigt klæde over på køkkenbordet i et døgns tid.

NÆSTE DAG: Fordel gode klatter af den bløde, ­klistrede dej på en bageplade med bagepapir.

Sæt pladen i en kold ovn sat på 180 grader og bag i ca. 30-40 minutter, alt efter hvilken type ovn du har. Hold derfor øje med bollerne.

De skal være flot gyldne.

48

helse: opskrifter

AFTENSMAD

Citronkylling med hasselmole (4 portioner) Mulighederne for at variere tilberedningen af en kylling er uendelige. Denne variation med nye løg og mellemøstlige krydderier smager lidt af Marokko. Citron er vidunderlig sammen med pinjekerner og spidskommen. Citronskallen indeholder sunde bitterstoffer for lever og fordøjelsen. Anvend helst økologiske citroner.

DET SKAL DU BRUGE Hasselmole • 50 g hasselnødder • 1 bundt persille • 2 fed hvidløg • 3 avocadoer • 2 spsk olivenolie • saft af 1⁄2 citron • 1 tsk havsalt

CItronkylling • 1 hel god kylling • 1 hel citron • 4 spsk olivenolie • 2 spsk spidskommen • 1 håndfuld pinjekerner • 3 nye løg med top • 1 tsk havsalt

SÅDAN GØR DU Hasselmole Hak nødderne groft og kom dem i en skål sammen med den skyllede og hakkede persille.

Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint.

Mos avocadokødet sammen med det hakkede hvidløg og kom det i skålen.

Tilsæt olivenolie, citronsaft og salt og rør det til en cremet konsistens.

Kom hasselmolen i en lille skål og stil på køl, mens du forbereder resten af maden.

CItronkylling Læg kyllingen i et ildfast fad.

Skær citronen over og tøm den ene halve for saft over kyllingen sammen med olivenolien.

Krydr kyllingen godt med spidskommen og drys pinjekernerne over.

Skær løgene i halve, hak resten af citronen helt fint og læg det ned i fadet sammen med kyllingen.

Bag det hele i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. en time, eller indtil kyllingen er gennemstegt.

Kyllingen må gerne stå i fem minutters tid, når den er færdig i ovnen.

helse / januar 2019

49

helse: fokus

EKSPERTERNE SKØNNER, AT MELLEM

10-20% AF OS IND IMELLEM HAR SYMPTOMER PÅ EN FUNKTIONEL LIDELSE

50

helse: fokus

Nej,

FOKUS

funktionelle lidelser er ikke

Oversete diagnoser

indbildt sygdom

Mennesker med funktionelle lidelser er ofte kastebolde i sundhedssystemet, og ikke sjældent har de måttet høre for, at de blot er indbildt syge. Men det er de ikke, understreger ekspert på området.

Men der mangler mere viden og bedre behandling mod sygdommene.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Scanpix/Iris

N

år vi er syge i Danmark, koster det os ofte kun et besøg hos lægen for at få at vide, hvad vi fejler. El­ ler hvis det står lidt værre til måske en viderehenvisning til sygehus eller en speciallæge, hvor der kan fastslås en diagnose og blive sørget for, at vi får den rette behandling.

Men der er også mennesker, for hvem det kræver langt mere end ovenstående at få stillet en diagnose og modtage be­ handling. Patienter med såkaldte funkti­ onelle lidelser er således ofte kendeteg­ net ved, at de har været ved et hav af eksperter og har gennemgået et utal af undersøgelser, inden det bliver fastslået, at det, de lider af, er en funktionel lidelse.

Det fortæller Peter la Cour, psykolog og ansat ved det nye Center for Komplekse Symptomer i Region Hovedstaden.

– Det her er en patientgruppe, som er ekstremt længe i systemet, inden de kom­ mer til os. Det er ikke unormalt, at de har

været undervejs otte til ti år, fordi alt andet skal udelukkes, inden de når hertil. Og, at der er så lange ventetider, som der er, hjælper ikke på problemet, siger han.

De mest kendte sygdomme, der hører ind under samlediagnosen funktionelle lidelser, er kronisk træthedssyndrom, fi­ bromyalgi, irritabel tyktarm og whiplash, det der før gik under betegnelsen pi­ ske-smæld. Fælles for disse er, at det ikke umiddelbart er muligt at påvise sygdom­ men gennem blodprøver, røntgenfoto­ grafering eller andre medicinske tests. Og det er én af årsagerne til, at personer med funktionelle lidelser ofte har oplevet at være kastebolde i et sundhedssystem, der ikke har kunnet finde frem til, hvad deres sygdomssymptomer er udløst af.

Myten om hysteri Der er i dag meget ringe viden om, hvor­ for nogle mennesker får en funktionel li­ delse. Men gennem årene har der været rigtig mange mere eller mindre kvalifice­

rede bud på det, og en del af disse har i den grad, fortæller Peter la Cour, været med til at stigmatisere patientgruppen.

– Alle sygdomme har en lang historie og har på et tidspunkt alle været dårligt forkla­ ret. Indtil 1902, hvor penicillinen blev op­ fundet, hed det sig for eksempel, at syg­ dommen syfilis skyldtes dårlig seksuel moral. I forhold til funktionelle lidelser har der været en tendens til, at man gerne ville knytte dem sammen med hysteribegrebet, hvilket er helt urimeligt. Den forbindelse er knyttet i lægefagets tidligste begyndelse, fordi man har sagt, at det knyttede sig til menstruation, og at det overvejende var kvinder, der fik de her lidelser. Man så bort fra, at selvom der er en overvægt af kvinder med funktionelle lidelser, er en tredjedel af de ramte mænd, siger han.

I dag kalder konservative debattører ikke længere funktionelle lidelser for hy­ steri, men bruger i stedet det mere mo­ derne udtryk ”ondt i livet”, men det gør det ikke mere rigtigt.

helse / januar 2019

51

helse: fokus

der så overhovedet noget håb om bedring, hvis man lider af for eksempel fibromyalgi eller whiplash? Ja, siger Peter la Cour.

– Man kan gøre noget af det samme, som man gør for alle andre patienter med kroniske sygdomme. Man kan gen­ optræne med dem, hjælpe dem med at få hverdagen skruet sammen, så den passer bedst muligt til den sygdom, de har, og vi kan få dem igennem symptomhåndte­ ringsprogrammer, der ikke kurerer, men lærer dem at håndtere for eksempel smerterne. På den måde vil de opleve at få øget deres livskvalitet, siger han.

Svigtet patientgruppe

– Det er bare en lidt pænere måde at sige det samme på. Man prøver stadig at lægge ansvaret for sygdommen over på det enkelte menneske. Og det er ganske enkelt karaktermord på patienterne, når nogle giver den her forklaring på lidelser­ ne, pointerer Peter la Cour.

Der er dog en lille gruppe af menne­ sker med funktionelle lidelser, hvor man ved, at det psykiske kan spille en rolle. Det gælder mennesker, der har haft meget slemme oplevelser i barndommen. Her kan der være en sammenhæng mellem traumerne og det, der hedder funktionel­ le, neurologiske bevægeforstyrrelser.

Men ellers er der intet, der tyder på, at funktionelle lidelser skulle være psykoso­ matiske – det vil sige fysiske symptomer på psykiske problemer. Og fordi sympto­

merne hos mennesker med funktionelle lidelser er så forskellige, er det også ofte blevet debatteret, om det overhovedet gi­ ver mening at dække dem ind under samme samlebetegnelse.

Væk fra psykiatrien Traditionelt har mennesker med funktio­ nelle lidelser været behandlet i psykiatri­ en, hvilket ifølge Peter la Cour har gået pa­ tienterne meget på, idet de ikke følte sig anerkendt, men blev skudt i skoene, at de­ res sygdom var psykisk og muligvis ind­ bildt. Det ved man nu, at den ikke er, og i Region Hovedstaden har man netop valgt at flytte behandlingen af patienter med funktionelle lidelser væk fra psykiatrien.

Men når nu man ikke ved, hvorfor nog­ le mennesker får en funktionel lidelse, er

Man prøver stadig at lægge ansvaret for syg­ dommen over på det enkelte menneske. Og det er ganske enkelt karaktermord på patienterne, når nogle giver den her forklaring på lidelserne.

Peter la Cour, psykolog, Center for Komplekse Symptomer i Region Hovedstaden.

52

I Sundhedsstyrelsen har man også fået øjnene op for, hvor underbehandlet og misforstået gruppen af patienter med funktionelle lidelser er. Derfor blev der i 2016 nedsat en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra forskellige fagområder, der skulle udarbejde anbefalinger til ud­ redning, behandling, rehabilitering og af­ stigmatisering. I sommeren 2018 udkom så en rapport, som fremover skal hjælpe til at gøre livet lettere for patienter med funktionelle lidelser.

Astrid Nørgaard, der er sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, fortæller, at arbejdet blev igangsat som en erkendelse af, at der eksisterede en patientgruppe, som man ikke havde keret sig tilstrækkeligt om.

– Der har manglet ensartede tilbud til mennesker med funktionelle lidelser i Danmark, og nu har vi med en ekspert­ gruppe fået lavet nogle anbefalinger, som skal vise, hvordan man gør det bedre end hidtil. For der er ingen tvivl om, at det ikke har været gjort godt nok, siger hun.

En af anbefalingerne går på, som man har gjort i Region Hovedstaden, at flytte behandlingen af funktionelle lidelser ud af psykiatrien for i stedet at oprette et sted, hvor man i tværfaglige teams kan behandle patienterne ud fra deres individuelle behov.

– Tidligere har man ikke haft et bestemt sted af sende dem hen, og patienterne har ofte skullet fare fra Herodes til Pilatus. Nu ønsker vi inspireret af kræftområdet at samle behandlingen et sted, hvor man samarbejder i multidisciplinære teams om patienterne. Og man har ikke nødvendigvis behov for psykoterapi, selvom man har en funktionel lidelse. Det kan man have, men

helse: fokus

Forsikringsselskaber holder fast Mens sundhedsvæsenet er ved at trække behandlingen af funktionelle lidelser ud af psykiatrien og over i det somatiske, så forholder det sig noget anderledes med forsikringsselskaberne. Helse har spurgt tre af de største forsikringsselskaber om, hvordan de forholder sig til at give erstatning, når det handler om funktionelle lidelser. Således svarer If, at de ikke anser lidelser som fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom som psykisk sygdom, når det gælder sundhedsforsikring via arbejdspladsen - men omvendt gør det, når det drejer sig om livsforsikring og børne- og voksenforsikring.

Ved voksenforsikring i If, dækker denne 23 specifikke nævnte sygdomme. Funktionelle lidelser er ikke blandt disse.

Kilde: Birgitte Ringbæk, If Skadeforsikring.

det skal være en individuel vurdering hos hver patient, siger Astrid Nørgaard.

Hun glæder sig over, at alle de fem danske regioner har sagt ja til at påtage sig opgaven med at forbedre behand­ lingstilbuddet til patienter med funktio­ nelle lidelser, og hun håber, at de specia­ liserede behandlingscentre i regionerne også på sigt vil udvikle sig til deciderede videnscentre. Her skal eksempelvis de praktiserende læger kunne indhente råd og information, så de er klædt bedre på til at tackle og behandle de patienter, der kommer i praksisklinikkerne.

For det er ikke alle patienter med funk­ tionelle lidelser, der har behov for be­ handling på højt specialiserede behand­ lingssteder. Størstedelen vil med de rette tiltag kunne hjælpes hos deres egen læge.

– Vi ved ikke præcist, hvor mange mennesker, der går rundt med en funkti­ onel lidelse. Men man antager, at det er mellem 10 og 20 procent af befolkningen,

der ind imellem har symptomer på en funktionel lidelse, og at én til to pro­ cent har det i en sådan grad, at de har behov for specialiseret behandling, ­siger hun.

En rigtig sygdom Som nævnt har mennesker med funk­ tionelle lidelser ofte oplevet at være blevet mødt med manglende forståelse for deres sygdom og en antagelse om, at de nok ikke var ”rigtigt” syge. Dette gælder i det omgivende samfund – men også hos egen læge har nogle følt sig dårligt modtaget. Det anerkender Sundhedsstyrelsen, understreger Astrid Nørgaard, og rapporten med ­anbefalinger skal derfor også ses som et middel til at gøre op med misforstå­ elser og stigmatiseringer, understreger hun.

Er du multi kulturel ?

Anerkendelse – Vi har selvfølgelig fået en masse infor­ mation fra patienter og patientforenin­ ger om, hvordan de har følt sig stigma­ tiseret, og det ligger os utrolig meget på sinde at få ændret ved den opfattelse af, at de her patienter ikke er syge. De ER syge, og vi mener, de skal tages alvor­ ligt. Og ved at sætte det på dagsordenen mener vi, at vi kan bidrage til, at de fø­ ler sig anerkendt. Det handler ikke kun om lægerne, men også om alle os an­ dre, der skal tage det alvorligt, når na­ boen fortæller, at han/hun har funkti­ onsnedsættelser. Så skal man hjælpe og ikke stigmatisere, siger hun.

Peter la Cour har siddet med i ar­ bejdsgruppen, der har været med til at udarbejde anbefalingerne til Sund­ hedsstyrelsens rapport. Han ser det som et positivt skridt i den rigtige ret­ ning. Om end et meget lille skridt. Og behovet for ændringer er hårdt til­ trængt, understreger han.

– Endnu kan jeg ikke se en reel for­ bedring, men et ønske om det. Alle ­regioner skal have et tilbud til de her patienter. Det har vi her i Region Ho­ vedstaden. Men selvom vi har fået fire ekstra lægestillinger, er vi stadig kun otte læger, der skal behandle 120.000 patienter. Det forslår jo som en skræd­ der i helvede, siger han.

NYHED

www.naturenergi.dk Solaray købes i din lokale Matas, Helsekostbutik, Helsemin, Netbutikker samt apoteker.

helse / januar 2019

53

helse: fodterapeuterne

DINE FØDDER SLADRER FOKUS Smerter i fødderne kan give dig et praj om sygdom eller skævhed i kroppen.

Oversete diagnoser

Af: Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter / Foto: AdobeStock

I

løbet af en måned har hver tredje af os ondt i fødderne. Det er bare ikke altid lige nemt at finde ud af hvorfor, fordi det kan bunde i mange forskellige årsager. Det kan sagtens være helt harmløst, hvis du f.eks. har gået langt i sko, der ikke egnede sig til det. Men det kan også være med­ fødte fejlstillinger såsom platfod eller hulfod, der med tiden kan begynde at gøre ondt i knæ, hofter, ryg og hoved.

En anden årsag er, når føddernes knogler, muskler og ledbånd igennem en årrække er blevet tvunget væk fra det na­ turlige udgangspunkt f.eks. på grund af fejlstillinger i benene eller fodskadelige sko. Det kan blandt andet resultere i kny­ ster eller nedsunkne forfødder, som pla­ ger fire ud af fem danskere over 40 år.

Sladrer om ukendte sygdomme Hvad mange ikke ved, er, at fødder kan sladre om sygdomme, der endnu ikke er diagnosticerede. For eksempel kan man opdage gigt i fødderne ved, at tæerne hæver og bliver

54

røde, og psoriasisgigt kan vise sig ved prikker på tåneglene. Kredsløbsproble­ mer kan give kolde eller hævede fødder, og sår og vabler kan have svært ved at hele. Får du disse symptomer, bør du ­opsøge din læge for at blive undersøgt.

Længst væk fra hjertet En af årsagerne til, at dine fødder er ud­ satte, når du bliver ramt af en sygdom, er, at de sidder allerlængst væk fra hjertet.

Det betyder, at de er de sidste, som får gavn af det iltede blod, der pumpes rundt i din krop. Og hvis dit system ikke funge­ rer optimalt, mærker fødderne ofte kon­ sekvenserne.

En anden årsag er, at fødderne bela­ stes, hver gang du tager et skridt eller lø­ ber. Belastningen er op til otte gange din vægt, når du løber og kan derfor nemt overstige 600 kg. Og den belastning kan

Hvad mange ikke ved, er, at fødder kan sladre om sygdomme, der endnu ikke er diagnosticerede. hurtigt få fødderne til at gøre ondt, hvis de er skrøbelige af den ene eller den anden årsag.

Støt dine fødder Fodterapeuter behandler og diagnostice­ rer ikke sygdomme, men kender til de syg­ domme og lidelser, der kan svække fød­ derne. Sammenholdt med grundige undersøgelser af dine fødder og analyser af din krop, og hvordan du går og løber, kan fodterapeuter specialdesigne indlæg og aflastninger, som kan lindre dine smer­ ter. Det sker ved at kompensere for de ubalancer, der belaster kroppen. Indlæg og aflastninger kan dog ikke klare jobbet alene, dine sko skal passe til dine fødder og støtte dig, hvor du har behov for det.

HAR DU MIGRÆNE? Stop dine migræneanfald inden smerten starter Medicinfrit & effektivt Sikkert & klinisk testet ~30 kr. per behandling Pengene-tilbage garanti Læs mere her og få 500 kr. i rabat

www.helse.rehaler.dk

Vi hjælper folk SPORT

- med at være i bevægelse!

Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene, lår, hofte og ryg.

HIKE

Formthotics indlæg gør det muligt at lave en fuldstændig personlig og individuel anatomisk støtte til dine fødder.

Formthotics indlæg giver bedre balance, øget komfort, højere yde-

EVERYDAY

evne og er med til at forebygge skader.

Se alle forhandlere i Danmark

sportspharma.dk sports pharma as I tel 7584 0533 I sportspharma.dk

helse / januar 2019

55

helse: fokus

FOKUS

Oversete diagnoser

Optager du din næring eller har du en overset mangelsygdom?

Når vi taler om mangelsygdom på grund af forkert næring, så tænker de fleste på skørbug og beriberi, der hærgede for et par århundreder siden, indtil man blev klogere på vitaminernes betydning. Men selvom vi er blevet klogere, er vi stadig kun i begyndelsen, når det kommer til den fulde viden om næringsstoffers betydning.

Af: Malene Tonnung / Foto: AdobeStock

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på ­artikler om næring og kost­ tilskud, optagelse og behov, og finde kilderne brugt til denne artikel.

S

kørbug og beriberi, der opstår af hen­ holdsvis C- og B-vitamin-mangel, er yderst sjældne i dag. Og vi tænker – med den viden, vi har i dag – at det er utroligt, at man for et par hundrede år siden ikke så linket mellem sygdommene og manglen på vigtige næringsstoffer hurtigere.

Men når vi i dag har den holdning, at de fleste af os får alle de næringsstoffer, vi har brug for med en almindelig kost, er vi måske ligeså uvidende som dengang. Der er nemlig rigtig mange forhold at tage i betragtning: Spiser den enkelte varieret nok? Indeholder den enkeltes kost tilstrækkelig næring (eller har fremstillingen og opbevaringen ødelagt næringsstofferne)? Og har den enkelte ge­ netiske udfordringer, der gør optagelse af visse næringsstoffer til en udfordring?

En moderne gulerod er mindre værd I dag ved vi, at adgangen til hurtig mad og hurtig mæthed kan stå i vejen for, at vi spiser varieret og af friske råvarer. Det er simpelthen så let at tage de hurtige løsninger. Kendskabet til forskellige grønt­

56

sager er også faldet i takt med, at vi kan få vores yndlingsgrøntsager året rundt, så vi må ikke “nøjes” med sæ­ sonvarerne, hvilket for mange har ført til mindre variation i maden.

Maden er heller ikke helt så po­ tent som tidligere. Data samlet i Eng­ land viser f.eks., at gulerødder mel­ lem 1936 til 1987 har mistet 92 pct. af indholdet af calcium, tre fjerdedele

helse: fokus

af magnesium-indholdet og 88 pct. af jern-indholdet. Og de andre grøntsager følger desværre denne udvikling.

Samtidig viser vores fødevareindtag, at vi gennemsnit­ ligt spiser 60 pct. kød og 40 pct. grøntsager i dag, hvor det forholdt sig lige modsat i 1940’erne.

Senest er vi så småt også begyndt at åbne øjnene for, at vi genetisk ikke reagerer ens på fødevarer og nærings­ stoffer. Vi er forskellige og derfor fungerer vi optimalt på en kost, der er skræddersyet til os og ikke naboen.

helse / januar 2019

57

helse: fokus

Vi oplever fortsat mangelsygdom At disse forhold kan føre til mangelsyg­ dom, er måske lidt lettere at forstå, når vi ser på de senere års forskning. F.eks., at mangel på D-vitamin kan give smer­ ter. B12-mangel kan føre til demens­ symptomer. Og, at der skal både K-vita­ min, magnesium, D-vitamin og bor til, hvis vi skal have bygget kalk ind i knog­ lerne. Der er altså lidelser, som vi allere­ de ved, er en form for mangelsygdom.

Denne udvikling fører i alt for mange tilfælde til skjulte mangelsygdomme, for selvom vi indtager rigeligt med kalorier og protein, så kan for lidt af et enkelt næringsstof medføre et kompromitteret immunforsvar, hvor infektioner eller autoimmune sygdomme kan få fat.

Siden 1950’erne har vi set en stigning i sygdomme som demens, hjertekarsyg­ domme, astma, diabetes 2 og kræft. Der er højst sandsynligt flere forklaringer på stigningerne, men hvis vi mangler næ­ ring som udgangspunkt, giver det ikke kroppen mange chancer for at fore­ bygge og stå imod.

Måske ingen hurtige løsninger?

Men bare at “poppe” en multivitamin­ pille eller tage store dosis af enkeltvita­ miner, er måske ikke altid løsningen.

Dels fordi nogle kemiske former for vi­ taminer og mineraler er svære for krop­ pen at optage, dels fordi det kan føre til overdosering, hvis man ikke helt har sat sig ind i, hvad ens egen krop har det bedst med.

Vi er nemlig lidt forskelligt indrettet her: Nogle af os er gode til at omsætte forskellige former til det stof, kroppen skal bruge, andre knapt så heldige. Vores fordøjelse og sundhedstilstand kan gøre det lettere eller sværere for krop­ pen, men det kan vores gener så sande­ lig også – nogle genmutationer betyder, at vi har større behov for ekstra af nogle næringsstoffer, som vi er dårligere end andre til at omsætte.

En helt almindelig genmutation be­ tyder, at mange f.eks. slet ikke er i stand til at omdanne det inaktive folinsyre (som alle gravide anbefales at få ekstra af) til folat, som er den form, kroppen

58

Næring handler også om ...

Når du laver dig et sundt måltid, kan det betale sig af have disse råd med, som kan hjælpe din sunde næring med at blive optaget af kroppen:

1

Sundt fedt og krydderier!

Et studie har f.eks. vist, at hvis man tilsætter avokado til et fedt-­ fattigt måltid, f.eks. en salat, optages der ti gange mere af karotenoider og fire gange mere af lycopen. Mange næringsstoffer er fedtopløselige og optages derfor kun, når der er fedt i maden.

Krydderier i maden bedrer også ­optagelsen af næringsstoffer.

Derfor tilsætter man f.eks. sort peber til nogle kosttilskud.

2

Mineraler vil have ro!

Et studie har vist, at det at spise i ­rolige omgivelser har betydning for optagelsen af mineraler. Drak ­deltagerne en mineralholdig drik i ro og fred, optog de alle mineralerne, men snakkede nogen dem i begge ører, mens de drak, optog de ikke mineralerne.

3

Nydelse sikrer næring!

I et tredje studie deltog dels en ­gruppe thaikvinder og en gruppe svenske kvinder, der alle spiste et ­måltid med traditionel thaimad. ­Thaikvinderne nød maden, mens de svenske kvinder ikke kunne lide den.

Thaikvinderne optog dobbelt så ­mange af nogle næringsstoffer, som de svenske kvinder. Blendede man til gengæld maden til en grød, gik ­thaikvindernes optagelse ned med op til 70 procent.

GULERØDDER HAR MELLEM 1936 TIL 1987 MISTET

92%

AF INDHOLDET AF CALCIUM

skal bruge. Methyl-folat, som er den ­naturlige form, kan til gengæld sagtens optages – genmutation eller ej.

Hvis din krop ikke kan omdanne f.eks. folinsyre stiger indholdet af homocystein – en anden aminosyre – som vi produce­ rer i kroppen. Den er desværre kendt for at kunne bidrage til dannelsen af årefor­ kalkning og blodpropper ved at skabe in­ flammation. Et tilskud af folinsyre kan altså bidrage til, at du – i stedet for mere sundhed – risikerer at blive mere syg.

Måske fremtidens kostvejledere vil finde bedre og mere skræddersyede me­ toder, der kan hjælpe os med at få den næring, vi behøver. Indtil da er det en god idé at mærke efter i kroppen og være ekstra opmærksom på at få god, frisk og varieret kost og kvalitets-kosttilskud.

Annonce

helse: xxxx

MØD VINTEREN Når vinteren banker på er det en god ide, at passe lidt ekstra godt på sig selv, så man får de vitaminer og mineraler, man har brug for.

Det er slet ikke indviklet. Langt det meste får du naturligt fra mad og sol. Suppler kosten med enkle tilskud fra Apotekets og du kan gå vinteren glad i møde. Her er fire tip fra Apotekets, så du er dækket ind.

Der er 13 + 8 gode grunde til at tage en multivitamin

Et kosttilskud er et tilskud og skal aldrig erstatte en nærende kost. Men når du supplerer et af dine hovedmåltider med et stk. multivitamin om dagen, får du dit daglige tilskud af 13 vitaminer og 8 mineraler* dækket gennem én pille. Det er en rigtig god vane. *Vitaminer: A, D, E, C, K, B6, B12, Thiamin (B1), Riboflavin (B2), Folsyre, Niacin, Pantothensyre, Biotin.

Mineraler: Magnesium, Jern, Zink, Mangan, Kobber, Selen, Chrom og Iod.

Multivitamin, 100 tabletter, vejl. pris kr. 60

Calcium og Vitamin D bidrager til vedligeholdelse af normale knogler

Apotkernes amba

Jo ældre man bliver eller jo mindre sollys man får, jo mere kan knoglerne have brug for en håndsrækning. Derfor har Apotekets sammensat 4 vigtige mineraler og vitaminer i ét tilskud*, der netop går ind og bidrager, hvor det skal. Tag to om dagen. En til morgenmaden og en til middagen og hold dig altid i gang og i form. *Kalk + Magnesium samt K2 og D-Vitamin

Apotekets Kalk + Magnesium med K2 og D-Vitamin, 130 tabletter, vejl. pris kr. 180

Vitamin B12 bidrager til at mindske træthed og udmattelse

Der er mange fordele ved, at leve vegansk eller vegetarisk.

Men B12 vitamin findes primært i de fødevarer, man undgår som vegetar og er man ældre, kan kroppen desuden have svært ved at optage det vigtige B12 gennem kosten. Derfor er Apotekets sugetablet med blåbærsmag en perfekt og enkel måde at supplere sit daglige B12 vitamin indtag på.

Apotekets B12-Vitamin, 100 sugetabletter, vejl. pris kr. 130

Magnesium bidrager bl.a. til et normalt energistofskifte og til en normal muskelfunktion

Der er meget godt, at sige om et dagligt tilskud af magnesium.

Du får det naturligt gennem fuldkorn og grøntsager eller du kan finde det på hylden hos os på Apotekets.

Apotekets Magnesium Depot, 60 tabletter, vejl. pris kr. 69

Kom ind på apoteket og hør mere om kosttilskud eller læs mere på apotekets.dk

helse / januar 2019

59

helse: artikelserie

SERIE OM diabetes

DIABETES SPREDER SIG UHØRT HURTIGT BLANDT VESTENS BØRN OG UNGE

Antallet af børn og unge, der rammes af den kroniske sygdom, type 1-diabetes, stiger – faktisk er antallet af nye tilfælde næsten tredoblet på 20 år. Der findes flere teorier om, hvorfor de mange børn og unge bliver ramt – men svaret et stadig uklart.

Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: AdobeStock

I

nfluenza-sæsonen er i fuldt flor, og der er mange, der får raget sygdom til sig i vintermånederne. Derfor er det heller ikke utænkeligt, at dit barn kan lide af symptomer som hovedpine, kvalme, opkast, mavesmerter og træthed – men er det akkompagneret af hyppig tørst og vandladning, skal du som forælder være opmærksom.

Symptomerne kan nemlig skyldes, at dit barn er én af de 10 børn i Danmark, som hver uge får konstateret den alvorlige, kroniske til­ stand type 1-diabetes, der kræver omgående behandling.

En landsdækkende opgørelse foretaget af diabetescenteret på Herlev Sygehus, viser, at antallet af nyopdagede diabetestilfælde blandt børn under 15 år er næsten tredoblet i de seneste 20 år. I 1994 blev der registreret 111 nye tilfælde, og i 2013 var det steget til 282. I alt lever 5276 børn under 15 år i dag med diagnosen diabetes 1.

60

Vores børn står for skud Selvom ældre også rammes af type 1-diabe­ tes, er det hovedsageligt børn og yngre voks­ ne, der får den autoimmune sygdom, som gør, at kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler. I de senere år har der været flere teorier fremme om, hvad den mar­ kante stigning i diabetestilfælde skyldes.

– Vi kender endnu ikke årsagen til, hvorfor sygdommen opstår. Sagen er den, at der nok findes en hel del årsager, hvilket gør det svært at sige, hvad der præcis forårsager type 1-diabetes.

Nogle er genetisk disponerede, mens andre er påvirkede af miljøet. Men prøver man at fjerne en risikofaktor i miljøet, kan noget andet måske være trickeren, siger Henning Beck-Nielsen, tid­ ligere overlæge på Odense Universitetshospital og professor i diabetes på Syddansk Universitet.

Årsagen er stadig et mysterium Nogle mener, at årsagen skal findes i miljøgif­

helse: artikelserie

te, komælk eller smitte fra specielle mus, der har levet i granskove. Andre mener, forklarin­ gen er, at vi lever i et lidt for sterilt miljø, som hindrer udviklingen af immunsystemet.

Men selv om der forskes på livet løs for at finde årsagen, er der endnu ikke noget enty­ digt svar. Henning Bech-Nielsen tror dog mest på, at det er virusser i barnealderen, der starter processen.

– Det er blevet bevist, at de børn og unge, der især rammes af type 1-diabetes lever i det tempererede klimabælte, som går over Skandi­ navien, England, Skotland, Nordamerika og over Rusland. Det land i verden der har flest type 1-diabetikere er Finland. Det bedste bud på, hvad grunden til det er, at vi bor i et fugtigt og koldt område. Her har vi større tendens til at få virusser, og det giver infektioner. Og lige præcis gængse infektioner i børnealderen, tror jeg, er nøglen til type 1-diabetes, siger Hen­ ning Beck-Nielsen.

Angsten som følgesvend Henning Bech-Nielsen er én af verdens førende diabetesforskere –­ samtidigt har han i alle årene også set patienter og er kommet tæt på dem, som lever et liv med frygten for lavt blodsukker.

Når et barn bliver ramt af en kronisk syg­ dom, lægger det et enormt pres på familien.

Diabetes er en særlig stor udfordring, fordi det er en sygdom, hvor man som barn og familie selv har ansvaret for den daglige og livsnød­ vendige behandling. Type 1-diabetes – især hos børn – adskiller sig fra mange andre kroni­ ske sygdomme, fordi den kræver opmærksom­ hed fra time til time.

10

BØRN I DANMARK får hver uge konstateret den alvorlige, kroniske tilstand type 1-diabetes, der kræver omgående behandling.

Hvad er type 1-diabetes?

Normalt kender vi vores immunforsvar som en positiv ting, der bl.a. hjælper os med at bekæmpe bakterier og sygdomme. Men ved type 1-diabetes ødelægger dit eget immunforsvar raske celler i bugspytkirtlen. Det betyder, at din krop ikke længere kan producere insulin, og at du selv er nødt til at give din krop den livsvigtige insulin flere gange dagligt.

DRILLER MAVEN? Prøv SylliFlor ® - smager bedre end du tror Bestil VAREPRØVER på www.biodanepharma.com SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Biodane-Pharma A/S · Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten Kundeservice tlf.: 75 555 777 · info@biodanepharma.com

helse / januar 2019

61

helse: artikelserie – Angsten for lavt blodsukker fylder meget hos mange diabetikere – og deres pårørende. Når blod­ sukkeret falder markant, mister du nemlig kontrol­ len over dig selv. Folk kan tro, du er beruset eller de­ ment, og du kan komme galt afsted, hvis du kører bil osv. Derfor er det en meget ubehagelig situation at komme i, siger Henning Bech-Nielsen.

Han blev i 2008 forbløffet, da han efterlyste for­ søgspersoner til udviklingen af en alarm, der kan ad­ vare om lavt blodsukker. Han fik næsten 700 mails med mange rørende og tragiske historier om livet med lavt blodsukker – og ikke mindst angsten herfor.

Det endte med, at han besøgte 19 af de personer, der havde skrevet til ham og lavede interviewbogen, ”Angsten er der jo altid".

Modsat er høje blodsukkerværdier gennem læn­ gere tid også rigtig farligt og øger risikoen for følge­ sygdomme som invaliderende skader på nyrer, øjne og hjerte, i værste fald blindhed og amputationer.

Derfor er det vigtigt, at barnet eller den unge i alle døgnets timer får støtte og hjælp til at holde et stabilt blodsukker.

insulinproducerende betacel­ ler og dermed udløser type 1-diabetes, stammer herfra.

Selvom man ikke direkte kan lave paralleller mellem muse­ forsøg og mennesker, så me­ ner Julie Antskov, at det er nødvendigt at formidle resul­ taterne videre.

– Jeg synes, at det er vigtigt at formidle videre til de fami­ lier, der har type 1-diabetes inde på livet, at en glutenfri kost under graviditeten mu­ ligvis kan have en forebyg­ gende effekt på barnets risiko for at udvikle type 1-diabetes.

En glutenfri kost er en ik­ ke-medicinsk, bivirkningsfri måde at påvirke udviklingen af type 1-diabetes på, siger hun til Diabetes.dk.

Gravide og gluten

Håb for fremtiden

Normalt omtales type 1-diabetes som en kronisk sygdom, der ikke kan forebygges. Men nu viser et nyt forskningsforsøg med mus, at det giver god menig at tale om forebyggelse, når man er gravid – især når det handler om gravide, der selv er arveligt dispone­ ret for type 1-diabetes.

Senest har biolog og ph.d., post.doc Julie Antvor­ skov og hendes kolleger påvist, at hvis gravide mus, der er arveligt disponeret for at få type 1-diabetes, spiser gluten under hele graviditeten, så udvikler to ud af tre af deres unger type 1-diabetes. Det samme sker kun for mindre end hver tiende af ungerne fra mus, der slet ikke fik gluten under graviditeten.

Ifølge Julie Antvorskov kunne en forklaring være, at gluten går ind og ændrer immunforsvaret, så der opstår små betændelsestilstande i musenes tarme.

Ved at spise gluten under hele graviditeten stimule­ rer musene betændelsestilstanden i tarmen. Immun­ forsvaret i tarmen er vigtigt, fordi de celler, der infiltre­ rer bugspytkirtlen og ødelægger de

Selvom forskerne og lægerne stadig ikke kender årsagen til type 1-diabetes, er diabetes­

Jeg er sikker på, at vi nok skal få en behandling på et tidspunkt. Faktisk findes der allerede en kur, hvor vi omdanner stamceller til at lave insulin, og det er vi kommet rigtig langt med.

Henning Beck-Nielsen, tidligere overlæge på Odense Universitetshospital og professor i diabetes på Syddansk Universitet.

62

forsker Henning Beck-Nielsen overbevist om, at vi kommer til at se en kur inden for en nærmere fremtid. Kuren vil være stamceller, der producerer insulin.

– Jeg er sikker på, at vi nok skal få en behandling på et tidspunkt. Faktisk fin­ des der allerede en kur, hvor vi omdan­ ner stamceller til at lave insulin, og det er vi kommet rigtig langt med.

I den foreløbige kur pakkes stamceller ind i ”teposer”, så de ikke kan komme ud – og så lægger man dem ind under hu­ den eller ind i leveren. På den måde dif­ funderer man blodsukker ind og stimule­ rer cellerne, så de laver insulin.

– Det er et princip, vi arbejder med for tiden – og vi ved, det virker. Nu er næste mål så at få det forfinet, så cellerne, vi lægger ind, er 100 procent rene. Kommer man til at lægge forkerte celler ind, kan det være uheldigt og give bivirkninger, ­siger Henning og fortsætter: – Men vi er meget fortrøstningsfulde med denne behandling, og der bliver brugt rigtig mange penge og midler på at udvikle den – både i USA og i Dan­ mark.

helse: xxxx

“Det er mig uden tilsat sukker”

Easis NYHED!

EASIS Diet er et sortiment af måltidserstatninger, som kan erstatte 1-2 af dine daglige måltider. Produkterne indeholder alle de vitaminer, mineraler og næringsstoffer, som din krop har brug for, og du sikrer dig dermed den rette næring samtidig med dit fokus på vægtkontrol. Nemt og enkelt.

Forhandles i Bilka og Føtex, diabetes.dk og easis.dk Følg os på facebook.com/EASISDanmark og Instagram @easis_udentilsatsukker helse / januar 2019

63

helse: tænder

DIABETES UDFORDRER TANDSUNDHEDEN Paradentose og tandkødsbetændelse hænger sammen med diabetes. Så, hvis du har diabetes, er det en rigtig god idé at være ekstra omhyggelig med din daglige mundhygiejne og huske at besøge din tandlæge jævnligt.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Scanpix/Iris

U

ndersøgelser har vist, at men­ nesker med diabetes med langvarige forhøjede blod­ sukkerværdier oftere får tandkødsbetændelse og paradentose.

Tandsygdommene er ofte alvorlige hos folk med diabetes, bl.a. fordi sår i mun­ den kan have sværere ved at hele. Og for­ di nedbrydningen af knoglevæv kan være forøget.

Diabetikere kan også opleve andre mundlidelser som: • nedsat spytproduktion • svampeinfektioner • mundtørhed • huller i tænderne • smagsforstyrrelser.

Der er desuden en sammenhæng mellem alvorlige paradentose-skader og udvik­ lingen af følgesygdomme som nyresyg­ dom og hjertekarsygdom.

En alvorlig paradentose kan være et varsel om an­ dre følgesygdomme som nyre- eller hjertesygdom.

Bliv derfor tjekket for følgesygdomme hos din læge, hvis du får konstateret paradentose.

Når du har diabetes, bør du i det hele taget regel­ mæssigt gå til tjek hos din tandlæge. Her vil tandlæ­ gen undersøge din mund og konstatere eventuelle tandsygdomme. Aftal hyppigheden af kontrolbesøg med din tandlæge.

Hvordan kan jeg forebygge tandsygdomme?

Hvis din diabetes ikke er optimalt reguleret, kan den bidrage til udviklingen af tandsygdomme som tand­ kødsbetændelse og paradentose. Det er derfor vig­ tigt, at du går til regelmæssig kontrol både hos din tandlæge og læge.

Desuden er tandbørstning altafgørende for en god mundhygiejne. Du bør børste tænder med fluorholdig tandpasta to gange dagligt. Tandbørstning er dog ikke altid nok til at rense helt inde mellem dine tænder.

Derfor anbefaler Diabetesforeningen, at du dagligt bruger tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørte.

Regelmæssige undersøgelser hos tandlægen er meget vigtige, da kun tandlægen kan give dig de

Dansk Tandplejerforening, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker og Diabetesforeningen har udarbejdet en pjece, som giver diabetikere gode råd om tandsundhed.

Download pjecen på www.diabetes.dk

nødvendige tandrensninger, så tandsten og bakterier i tandkødslommerne fjernes.

Diabetesforeningen anbefa­ ler, at du går til tandlægen mindst to gange årligt.

Derudover er en god dia­ beteskontrol med til at holde risikoen for tandsygdomme nede. For at undgå tand­ problemer er det derfor Mere info: helt afgørende at holde Du kan læse mere om et stabilt og fornuftigt diabetes og mundhulen på Tand­ blodsukkerniveau og lægeforeningens hjemmeside, hvor undgå sukkerholdig du kan finde en masse information mad og drikke.

målrettet personer med diabetes. www.tandlaegeforeningen.dk

64

Pjece giver gode råd

Kilde: www.diabetes.dk

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

GENTERAPI TIL ALVORLIG ØJENSYGDOM

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Tinnitus er meget belastende for dem, der bliver ramt, og betragtes normalt som en lidelse, der er så godt som umulig at behandle. Men i 2017 blev der introduceret en ny teknik fra Tyskland, og den kom­ binerer computermanipuleret musik med celle-­ stimulerende stråling af det indre øre. Akupunktur­ Huset tilbyder som de eneste behandlingen i Danmark, og indehaver Thomas Borgå oplyser, at langt de fleste opnår målbare forbedringer, som markant løfter livskvaliteten.

Luxturna er den første og hidtil eneste genterapi-­ behandling i EU til behandling af børn og voksne med en sjælden arvelig nethindesygdom, der forår­ sager blindhed i en tidlig alder hos størstedelen af patienterne. Behandlingen er netop blevet godkendt af EU og forventes at være det første lægemiddel – i, hvad der ser ud til at blive en strøm af nye be­ handlinger – til øjensygdomme baseret på genterapi.

Mere info på: www.aku-huset.dk eller på tlf. 71 99 41 60.

Mere info hos Novartis på tlf. 39 16 84 00.

Luse-nyheder fra Apotekets Når man er smittet med lus, er der to effektive meto­ der til at komme af med kravlet igen. Man kan enten bruge et lusemiddel ­eller fjerne lusene ved hjælp af kæmning med lusekam og hårbalsam.

Apotekets introducerer nu både et nyt lusemid­ del, der er effektiv mod både lus og -æg og vir­ ker på bare 15 minutter – og en nyudviklet luse­ kam, Apotekets Luse­ kam 3-i-1.

Mere info på: www.apotekets.dk eller på tlf. 45 95 03 30

HJÆLP TIL TINNITUS-RAMTE

Der kommer hele tiden nye behandlingsmuligheder for lidelser, der tidligere har været nærmest umulige eller svære at behandle.

Her får du et par friske eksempler og lidt fra den lavpraktiske skuffe.

VIDSTE DU? At kvinder har mindre muskelmasse end mænd, og derfor skal arbejde hårdere for at holde kroppens kernetemperatur oppe. Det giver mindre energi til at varme de yderste dele af kroppen, f.eks. hænder og fødder.

Et amerikansk studie har vist, at mænds hænder i gennemsnit er 32,3 grader celsius, mens kvinders er 30,7 grader.

Kilde: www.experimentarium.dk

helse / januar 2019

65

helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

februar

2019

Udkommer 11. februar 2019

Helse møder Martin Buch Du kender nok Martin Buch som en del af satireduoen, Rytteriet. Men nu kan du også opleve skuespilleren i den nye, aktuelle stjernebestrøede film, Mødre­ gruppen. Vi taler med Martin Buch om parforholdets udfordringer, om forældre­ roller og om, hvordan man holder fast i sig selv og sine drømme.

FOKUS: NÅR HOVEDET HAR SLÅET SIG

Foto: Ritzau/Scanpix - Søren Bidstrup

ARTIKELSERIE

TEMA OM ALLERGI

DIABETES

Flere og flere af os udvikler en form for allergi, og indtil nu findes der ingen klare svar på, hvorfor fle­ re og flere lider af folkesygdommen. Vi dykker ned i den nyeste forskning og kommer med gode råd til, hvordan du bedst muligt kan leve med allergi.

Hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag blandt diabetikere.

Men til trods for, at sygdommen kan være en ’dræber’, kender største­ delen af landets diabetikere ikke sammenhængen mellem de to sygdom­ me. Hele 25 pct. vurderer ifølge en ny undersøgelse fejlagtigt deres risiko for hjertekarsygdomme til at være lav.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang?

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse.

Prøv Helse resten af året for kr. 199,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende resten af 2019 og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber resten af 2019 og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

66

FÅ HELSE HELE 2019 FOR KUN KR.

199,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

helse: xxxx

KOSTTILSKUD

Boswellia – Anti inflamatorisk

VELFUNGERENDE LED

Boswellia gummiharpiks medvirker til at bevare velfungerende led og et normalt kolesterolniveau i blodet, understøtter en normal menstruationscyklus, fordøjelseskanal, hjertefunktion og den mentale funktion.

Boswellia

– identisk med virak eller myrrha Boswellia kommer fra Indien og er siden oldtiden, et ofte brugt middel.

Det lille ørkentræ, hvis duftende harpiks utvilsomt er identisk med Bibelens virak eller myrrha, fik i nyere tid det latinske botaniske navn Boswellia serrata.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker.

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske helse / januaranvendes 2019 67 af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

helse: xxxx

PLEJ DIT YDRE INDEFRA - MED DE LÆKRE BEAUTY BEAR® VITAMIN GUMMIES Beauty Bear® er lækre vitamin gummies specielt designet med de ideelle næringsstoffer, som vedligeholder hud, hår

dfi

og negle. De er lavet på frugtfiber med smag fra naturlig frugt.

Fås på førende apoteker, hos Matas, i helsekostbutikker, på webshops og www.beautybear.dk.

ANS G E V % 00

1

FIND OS ONLINE @beautybearvitamins www.beautybear.dk

68

Udviklet af dansk farmaceutisk industri a-s

K!

100% NAT URLIG FAR VE OG SMAG F RA FRUGT